Færdselsstyrelsen Bilteknisk Afdeling

Transkript

1 Færdselsstyrelsen Bilteknisk Afdeling Dato: 8. juni 2006 J. nr.: NOTAT om Sensorer, som kan opdage cyklister og fodgængere Baggrund Der er stærk fokus på behovet for at reducere antallet af uheld, hvor højresvingende lastbiler påkører ligeudkørende cyklister. På baggrund af hollandske erfaringer blev kravene for lastbilers udsyn til højre skærpet den Udsynet til eventuelle cyklister er således sikret gennem foreskrevne spejle, hvis de indstilles og bruges korrekt. Selv om der har kunnet konstateres en vis nedgang i antallet af uheld med personskade, har der foreløbig ikke kunnet konstateres en nedgang i antallet af dræbte i denne type uheld. På den baggrund er der et stærkt ønske om at finde tekniske løsninger, som kan medvirke til at reducere uheldene. Advarselssystemer til lastbiler Der er mange forslag til tekniske løsninger, som sigter på at advare chaufføren med lys eller lyd, og eventuelt bremse lastbilen, hvis chaufføren af den ene eller anden grund overser en cyklist i farezonen. Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har fået til opgave at dybdeanalyse et antal konkrete højresvingsuheld. Opgaven omfatter vurdering af, om de foreslåede tekniske løsninger kunne have medvirket til, at uheldet var undgået. Sensorer Forudsætningen for, at systemerne kan advare eller gribe ind er, at der findes sensorsystemer, som kan identificere cyklister i farezonen.

2 - 2 - Optimale sensorer skal virke sikkert, men uden fejlalarmer Optimale sensorer skal virke med stor sikkerhed af følgende grunde: Hvis systemerne ikke giver advarsel hver gang, der er en cyklist i farezonen, vil chaufføren kunne forledes til at køre frem i tillid til, at der ikke er fare på færde med uheld til følge. Hvis systemerne efter chaufførens erfaring giver advarsel når der ikke er cyklister, for eksempel på grund af rækværk ved fortovet, signalstandere, reklameskilte, vejskilte, varme fjernvarme- eller kloakdæksler el. lign., vil chaufføren, når der virkelig er en cyklist i farezonen, kunne forledes til at tro, at det nok igen er en falsk alarm, og alligevel køre frem med uheld til følge. Sensorer skal derfor ud over det helt grundlæggende at kunne vise, at der er noget, også kunne identificere, at det er en cyklist eller en fodgænger. De sensorer, som har været foreslået hidtil, kan alene vise, at der er noget. Forudsætningen om, at fejlalarmer skal undgås, kan imødekommes, hvis sensorteknikken er i stand til at genkende cyklister og fodgængere. Findes der sikre sensorer i dag? Færdselsstyrelsen har 1. arrangeret en temadag, hvor bilfabrikker, underleverandører, opfindere mv. har været indbudt til at demonstrere fungerende udstyr, 2. gennemgået den tilgængelige seneste forskning og udvikling på området, og har 3. deltaget i konferencer med demonstration af den seneste teknik udviklet i et samarbejde mellem bilfabrikker, deres underleverandører og EU-Kommissionen. Ad 1. På temadagen blev vist systemer, som kunne give advarsel, hvis der var genstande til højre for eller foran en lastbil i farezonen, men sensorerne kunne ikke skelne mellem cyklister og for eksempel fast gadeudstyr uden interesse. Disse systemer vil derfor give en del fejlalarmer.

3 - 3 - Ad 2 og 3. Under EU's 5. rammeprogram er der ydet betydelige midler til forskningsprojekter [ref. 1 og 5], som tager sigte på ved hjælp af sensorsystemer at undgå sammenstød mellem biler og ubeskyttede trafikanter. Bilfabrikkerne og deres underleverandører har også investeret betydelige summer i at udvikle sensorsystemer [ref. 2 og 3]. Der ud over har de tyske myndigheder (BaSt) finansieret en generel analyse - gennemført af DEKRA - af forskellige tekniske løsninger [ref. 4].

4 - 4 - Det er et gennemgående træk i projekterne, at for at imødekomme kravene til sikker detektering af cyklister og fodgængere i farezonen, ligger løsningen i video-systemer, eventuelt suppleret med radardetektorer, og løbende databehandling med henblik på billedgenkendelse af fodgængere og cyklister. De bedst udviklede systemer er afprøvet på personbiler i bytrafik [ref. 1]. Systemerne er under kørsel i almindeligt færdselsmiljø i stand til at detektere 9 ud af 10 tilfælde, som kunne have ført til uheld, mens 1 ud af 10 signaler viste sig at være falsk alarm. Selv om forskningsprojekterne førte til bedre detektering end der tidligere kunne opnås konkluderes det, at sensorteknikken endnu ikke er udviklet med tilstrækkelig pålidelighed til, at den er egnet til at indføre i biler til praktisk brug. Der er lidt divergerende skøn over, hvornår sensorteknikken vil være tilstrækkeligt udviklet: Jf. [ref. 1] skal der yderligere 5 til 10 års udvikling af sensorerne til at de er praktisk brugbare. Jf. [ref. 2] skal der 3 til 5 års yderligere udvikling af sensorerne til at de vil blive indført som førstegenerationssystemer i nye biler.

5 - 5 - Konklusion 1. Der findes i øjeblikket ikke avancerede sensorsystemer, der består af radar og video med databehandling af signalerne, som med sikkerhed kan opdage cyklister eller fodgængere i farezonen. Det forventes, at der vil være udviklet optimale sensorsystemer i løbet af 3 til 10 år. 2. De bedst udviklede avancerede sensorsystemer kan detektere 9 ud af 10 tilfælde med cyklister eller fodgængere i farezonen, men giver falsk alarm i 1 ud af 10 tilfælde. 3. Der findes simple sensorsystemer, med for eksempel radar, som giver mange fejlalarmer. 4. SAVE-U rapporten [ref. 1] konkluderer, at de avancerede sensorsystemer, nævnt under pkt. 2, ikke er gode nok til praktisk brug.

6 - 6 - Referencer: 1. SAVE-U, Sensors and system architecture for vulnerable road users protection, Authors: P. Marchal (Faurecia), M. Dehesa (SiemensVDO), D. M. Gavrila (DaimlerChrysler), M-M. Meinecke (Volkswagen), N. Skellern (MIRA), R. Vinciguerra (CEA). Project funded by the European Community under the "Information Society Technology" Programme ( ), Final Report Pedestrian protection based on combined sensor systems. Authors: Dr. Jan Tilp, Dr. Ralf Walther, Dr. Soenke Carstens-Behrens, Claudia Zehder, Dr. Christian Zott, Dr. Thomas Fischer, Mirko Ruhs, Thorsten Sohnke, Oliver Wieland, Andreas Busse, Frank Suhling, Robert Bosch GmbH, Germany. Paper Number The 19th International Technical Conference on the Enhanced Safety of Vehicles (ESV) - Washington D.C. June 6-9, Prädikative Fahrassistentz Vom Komfortsystem zur aktiven Unfallvermeidung. Author: Peter M. Knoll, Robert Bosch GmbH. Automobil Technisches Zeitschrift, nr. 3/ Endangerment of pedestrians and bicyclists at intersections by right turning trucks. Authors: Walter Niewoehner (DEKRA), F. Alexander Berg (DEKRA), DEKRA Automobil GmbH. Paper Number The 19th International Technical Conference on the Enhanced Safety of Vehicles (ESV) - Washington D.C. June 6-9, Vision-Based Pedestrian Detection: The PROTECTOR System. Authors: D.M. Gavrila, J. Giebel and S. Munder, Machine Perception, Daimler- Chrysler Research, Ulm, Germany. Intelligent Vehicle Symposium, Parma, Italy, June 15-18, 2004.