Trafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning
|
|
|
- Christoffer Bonde
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning Forsker Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt Nordisk Trafiksikkerhedsforum København, 19. november 2009 Civilingeniør, ph.d. Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt [email protected] november 2009 Side 1 af 23 Baggrund og formål Baggrund Fire metoder 1. Sortpletarbejde (Black Spot Management, BSM) 2. Grå strækningsarbejde (Network Safety Management, NSM) 3. Trafiksikkerhedsrevision (Road Safety Audit, RSA) 4. Trafiksikkerhedsinspektion (Road Safety Inspection, RSI) BSM og RSA: Lang tradition, mange manualer, fælles forståelse NSM og RSI: Kort tradition, mange manualer, ikke fælles forståelse Fokus Strækninger (ikke punkter) Udpegning (ikke analyse, udbedring, evaluering) Formål Hvordan bør strækninger til NSM og RSI udpeges i fremtiden? Civilingeniør, ph.d. Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt [email protected] november 2009 Side 2 af 23
2 Baggrund - forskningsprojekter Ph.d.-projekt: Grå strækninger i det åbne land EU-projekt: Black Spot Management and Network Safety Management (RIPCORD) EU-projekt: Road Safety Inspection (RIPCORD) Civilingeniør, ph.d. Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt [email protected] november 2009 Side 3 af 23 NSM, RSA, RSI og BSM Civilingeniør, ph.d. Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt [email protected] november 2009 Side 4 af 23
3 Fra BSM til RSI Civilingeniør, ph.d. Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt november 2009 Side 5 af 23 Forskellige udpegningsmetoder Civilingeniør, ph.d. Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt [email protected] november 2009 Side 6 af 23
4 Forskellige udpegningsmetoder Længde Hensyn til normal sikkerhedsniveau Registeret eller forventet antal Ulykkes alvorlighed Ulykkesperiode Danmark 2-10 km Ja, kategoribaseret Registreret Ja, vægt for 4 ulykkesgrupper 5 år Tyskland 3-10 km Ja, kategoribaseret Registreret Ja, vægt for 3 ulykkesgrupper 3 år Norge 1 km (mere) Ja, ulykkesmodel Forventet Ja, vægt for 4 grupper af tilskadekomne 8 år USA Flere miles Ja, ulykkesmodel Forventet Ja, mulighed for at vælge mest alvorlige ulykker Valgfrit Civilingeniør, ph.d. Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt [email protected] november 2009 Side 7 af 23 Udpegningsprincipper Civilingeniør, ph.d. Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt [email protected] november 2009 Side 8 af 23
5 Udpegningsmetoder 37 forskellige metoder + nuancer 7 ikke modelbaserede / numeriske metoder 11 modelbaserede / statistiske metoder 14 ikke uheldsbaserede, kvantitative metoder 3 ikke uheldsbaserede, kvalitative metoder 2 kombination af metoder 3 Ulykkespecifikke metoder Civilingeniør, ph.d. Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt [email protected] november 2009 Side 9 af 23 Ulykkesbaseret metoder Ikke modelbaseret 1. Ulykkestæthed 2. Ulykkesfrekvens 3. Tætheds-frekvens eller frekvenstæthed 4. Vægtet tæthed eller frekvens 5. Ændring i tæthed eller frekvens 6. Temaudpegning 7. Lokaliteter med stedbundne eller specifikke problemer Modelbaseret 1. Frekvens eller tæthedskvalitetskontrol 2. Z-værdimetoden 3. Normalt antal ulykker 4. Forventet antal uheld, EB-tilgang 5. Vægtet forventet antal uheld 6. Potentiel uheldsreduktion 7. Vægtet potentiel uheldsreduktion 8. Skaleret difference i tæthed eller frekvens 9. Potentiel reduktion og omkost. 10.Udpegning ved uklar mønstergenkendelse 11.Løsningsbaseret tilgang Civilingeniør, ph.d. Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt [email protected] november 2009 Side 10 af 23
6 Ikke ulykkesbaseret metoder Kvantitativ 1. Sammenhæng mellem vejgeometri og uheld (vej) 2. Forrige metode plus vurdering af omkostninger og besparelse (vej) 3. Måling af friktion (vej) 4. Oversigtsforhold (vej) 5. Overvågning og rapportering af risikable træk (vej og trafik) 6. Konfliktstudier (trafik) 7. Uberegnelige manøvrer (trafik) 8. Skæv hastighedsfordeling (trafik) 9. Hastighedsændringer (trafik) 10. Afstand mellem køretøjer (trafik) 11. Kapacitetsudnyttelse (trafik) 12. Formelmetoden (trafik) 13. Vejsikkerhedsrisikoindeks (trafik) 14. Fysiologisk test (fører) Kvalitativ 1. Observation 2. Omfang af informationssystemer 3. Trafikantforventning Kombination 1. Risikoindeks 2. Generelt Civilingeniør, ph.d. Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt november 2009 Side 11 af 23 Fordele og ulemper Ikke modelbaseret Ulykker som udgangspunkt bedste indikation for ulykkesbelastet Nemmest at bruge og forstå Tager ikke højde for tilfældighed og generel uheldsniveau Modelbaseret Tager (til dels) højde for tilfældighed og generel uheldsniveau Blevet mere avanceret: Kategori normal forventet Vanskelig at bruge og forstå Ulykkesspecifik (Fokus på stedbundne ulykker) Sammenhæng mellem udpegnings- og analysefase Reducere antal ulykker fra få til meget få Ikke hensyn til at stedbundne tiltag kan løse ikke stedbundne problemer Ikke ulykkesbaseret Uheldsdata: mangelfulde, upræcise og tilbageskuende Bedre vej og trafikdata Ikke ulykkesbaserede metode Civilingeniør, ph.d. Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt november 2009 Side 12 af 23
7 Dilemmaet Civilingeniør, ph.d. Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt november 2009 Side 13 af 23 Vurdering af ulykkesbaseret metode En systematisk vurdering af 108 tiltag foreslået på 9 grå vejstrækninger 71 % af tiltagene er kun proaktive (omfatter problemer fundet i besigtigelsen) Kun 29 % af tiltagene er både reaktive og proaktive (omfatter problemer fundet i både ulykkesanalyse og besigtigelse) Vejstrækning A B C D E F G H I I alt Helbredende og forebyggende Kun forebyggende Karakter af tiltag foreslået på 9 grå strækninger Civilingeniør, ph.d. Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt [email protected] november 2009 Side 14 af 23
8 Ikke ulykkesbaseret metode Det er vanskelig at finde stedbundne ulykkes- og skadefaktorer i ulykkesanalysen For få og tilfældige ulykker i Norden Analysen får karakter af at være en generel vejinspektion (vejinventering) med fokus på generel forbedring Uoverensstemmelse mellem filosofi og faktisk fremgangsmåde: Ulykkesbaseret udpegning og ikke ulykkesbaseret analyse og udbedring Trafiksikkerhedsinspektion og standard forbedringer medvirker til forbedret sikkerhed, men udpegning kan formentlig gøres bedst som en ikke ulykkesbaseret metode Civilingeniør, ph.d. Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt [email protected] november 2009 Side 15 af 23 Udvikling af udpegningsmetode Grå strækning ÅDT: ulykker Civilingeniør, ph.d. Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt [email protected] november 2009 Side 16 af 23
9 Udvikling af udpegningsmetode ÅDT: ÅDT: Civilingeniør, ph.d. Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt november 2009 Side 17 af 23 Udvikling af udpegningsmetode ÅDT: ÅDT: Civilingeniør, ph.d. Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt november 2009 Side 18 af 23
10 Udvikling af udpegningsmetode ÅDT: ÅDT: Civilingeniør, ph.d. Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt november 2009 Side 19 af 23 Udvikling af udpegningsmetode ÅDT: ÅDT: Civilingeniør, ph.d. Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt november 2009 Side 20 af 23
11 Konklusion De værste ulykkesbelastede lokaliteter er udbedret i Norden Behov for mere proaktiv tilgang (TS-inspektion) Kan ikke forbedre alle stækninger samtidig Hvilke strækninger skal forbedres først? Behov for at (videre)udvikle en metode til at ikke ulykkesbaseret udpegning af stækninger Hvilke parametre skal indgå (vej, trafik, fører, adfærd)? Med hvilken størrelse skal de indgå med? Civilingeniør, ph.d. Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt [email protected] november 2009 Side 21 af 23 Mere information From Black Spots to Grey Road Sections What is the Right Way? Transport Research Arena TRA 2008, Ljubljana, Slovenia, tra2008.si Sortplet- og gråstrækningsarbejde fra begrebforvirring til fælles forståelse, Dansk Vejtidsskrift, 2008, nr. 8, side From black spots to grey road sections in road safety management - Is it the right way?, 20th ICTCT Workshop,Valencia, Spanien, 2007, ictct.org Fra ulykkespunkter til ulykkesbelastede strekninger, Samferdsel, 2007, nr. 4, side Black Spot Management and Safety Analysis of Road Networks Best Practice Guidelines, Final conference of the RIPCORD-ISEREST project, Bergisch Gladbach, Tyskland, 2007, ripcord-iserest.com Grey Road Sections on Main Roads in Rural Areas - Development, application and assessment of a Category Based Identification Method, Artikelsamling fra Trafikdage på Aalborg Universitet 2006, trafikdage.dk Kategoribaseret udpegning af grå strækninger, Vejforum i Nyborg, 2006, vejforum.dk "Uheldsbelastede strækninger hvordan skal de identificeres? ", Transportforum i Linköping, 2005, vti.se Grå strækninger Er det vejen frem?, Dansk Vejtidsskrift, 2006, nr. 11, side "Nye metoder i det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde - Eksempler fra vore nabolande", Dansk Vejtidsskrift, 2004, nr. 6/7, side Civilingeniør, ph.d. Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt [email protected] november 2009 Side 22 af 23
12 Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning Spørsmål og kommentarer Civilingeniør, ph.d. Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt november 2009 Side 23 af 23
Fremtiden for sortpletarbejdet
Fremtiden for sortpletarbejdet Udpegning af risikolokaliteter på 2-sporede veje i åbent land på baggrund af vejkarakteristika Camilla Sloth Andersen Ph.d. studerende [email protected] Camilla Sloth Andersen,
Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata
Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: [email protected] Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet
Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU Trafiksikkerhedsseminar Århus Kommune Århus Rådhus, værelse
Trafiksikkerhed. December 2015
Trafiksikkerhed December 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede
Hastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Trafiksikkerhedsplan 2014-2017
Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne
Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen
Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: [email protected] Introduktion
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger
Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:
EVALUERING AF TRAFIKSIKKERHEDSREVISION. Ulrik Valentin Hansen (Via Trafik) Rune Elvik (TØI)
EVALUERING AF TRAFIKSIKKERHEDSREVISION Michael W. J. Sørensen (TØI) Troels Vorre Olsen (Via Trafik) Ulrik Valentin Hansen (Via Trafik) Rune Elvik (TØI) Trafikdage, Aalborg Universitet 26. august 2014 1
Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?
Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat
Evaluering af forsøg med modulvogntog. Vejforum 8. december 2011
Evaluering af forsøg med modulvogntog Vejforum 8. december 2011 Dagens program Velkomst Evalueringens resultater Evalueringen konklusioner Forsøget fremover Præsentation af evalueringens resultater Evalueringens
Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune
Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne
Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde
Referat Følgegruppemøde Mødedato: 25. september 2007 Tidspunkt: 16:00 Mødenr.: 2 Sted: Administrationsbygningen Faaborg, Mødelokale M21 Deltagere: Jack Foged Erhvervsrådet Torben Smith Handicaprådet Peter
40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune
40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets
Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø
Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Metode til systematisk trafiksikkerhedsinspektion og erfaringer med implementering af løsninger Vejforum 2011 1 Irene Bro Brinkmeyer, Grontmij Copyright
Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring
Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Ph.d.-studerende Michael Sørensen, AAU, Trafikforskningsgruppen, [email protected] Adjunkt Jens Christian Overgaard Madsen, AAU, Trafikforskningsgruppen,
HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1
Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken
Effektstudie af stræknings-atk
Effektstudie af stræknings-atk 1. Stræknings-ATK 1. Stræknings-ATK 2. Hypotese 3. Analysedesign Fast stander Videoudstyr Registrerer nummerplade Strækningsmiddelhastighed Skiltet kontrol Bo Brassøe ([email protected])
Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1 Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier 1. Samarbejde med udvalgte universiteter i Hovedstadsregionen
Active Living. Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid. Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d.
Active Living Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d. Forskningsenheden for Active Living Institut for Idræt og Biomekanik
Evaluering af undervisning på FARMA
Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:
Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning
Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-
CPX-måling før skift af belægning
appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at
KOMMUNIKATIONSDØGN MÅLING AF KOMMUNERNES KOMMUNIKATIONSINDSATS
MÅLING AF KOMMUNERNES KOMMUNIKATIONSINDSATS 29/10-2015 Mål det rigtige Typiske formål med kommunikationsmålinger At dokumentere kommunikationsafdelingens værd At levere bedre service At prioritere ressourcerne
HURTIGSTE VERSUS MEST
HURTIGSTE VERSUS MEST BRÆNDSTOFØKONOMISKE RUTER Ove Andersen [email protected] Institut for Datalogi Aalborg Universitet Benjamin B. Krogh [email protected] Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry
Trafikskabt miljøbelastning i danske byer
Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail [email protected] Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet
Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...
Trafiksikkerhedsplan for København
Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns
Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling
AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og
Evaluering af og for læring
Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags
Lovkrav vs. udvikling af sundhedsapps
Lovkrav vs. udvikling af sundhedsapps Health apps give patients better control User Data Social media Pharma Products User behaviour Relatives www Self monitoring (app) data extract Healthcare specialists
Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen
August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Introduktion Til Functional Safety
Introduktion Til Functional Safety Functional safety er beskrevet i standarderne IEC 61508 IEC 65511 Hele denne præsentation vil tage udgangspunkt i principperne for denne standard. Det skal bemærkes at
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.
Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.
Evaluering af elever af besøg på Århus Universitet. Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Hvordan var besøget struktureret? o Hvad fungerede godt? 1. At vi blev ordentligt
Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011
SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye
Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?
Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,
Trafik- og transportplanlægning i et korridor- og netperspektiv - tanker og idéer til fremtidig planlægning
Trafik- og transportplanlægning i et korridor- og netperspektiv - tanker og idéer til fremtidig planlægning Tirsdag den 23. august 2005 Trafikdage på Aalborg Universitet Torfinn Larsen Afdelingsingeniør
Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning
Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken
Garuda Research Institute
R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt salg By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet
Færdselsstyrelsen Bilteknisk Afdeling
Færdselsstyrelsen Bilteknisk Afdeling Dato: 8. juni 2006 J. nr.: 2005-5030-108 NOTAT om Sensorer, som kan opdage cyklister og fodgængere Baggrund Der er stærk fokus på behovet for at reducere antallet
Case analyser baseret på Nordic Human Factors Guideline
Nordisk Vejgeometri Gruppe Oslo oktober 2015 Danske FUD projekter Sikkerhedsevaluering af 2+1 veje i Danmark Trafiksikkerhedsanalyse Før/Efter af 2-1 veje i Danmark Case analyser baseret på Nordic Human
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler
Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er
