Pædagoguddannelsen i Hjørring, studiehåndbog

Transkript

1 Rammeplan Pædagoguddannelsen i Hjørring Studiehåndbog 2013 University College Nordjylland Skolevangen 45, Hjørring 0

2 Forord Denne studiehåndbog uddyber og supplerer de bestemmelser, der er fastsat i studieordningen, Studieordning 2013, Pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland. Studiehåndbogen suppleres af Praktikhåndbog 2011, Skolevangen Håndbog for bachelorprojektet samt af konkrete, løbende semester- og eksamensplaner, som findes på It s Learning. Studiehåndbogen udarbejdes og revideres løbende den til enhver tid gældende udgave findes på Indhold 1. Pædagoguddannelsens struktur og tilrettelæggelse a. Semesteroversigt - rammeplan b. Uddannelsens konkrete tilrettelæggelse. 2. Evaluering af undervisningen og den studerendes læringsudbytte 3. De studerendes deltagelsespligt i uddannelsen 4. De studerendes indflydelse på tilrettelæggelsen af undervisningen og indflydelse i råd og udvalg 5. Studievejledning og faglig vejledning 6. Svømmelæreruddannelsen som frivilligt tilbud 7. Andre tilbud. Følgende beskrives kun i Studieordning , Pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland: Progressionen i uddannelsens tilrettelæggelse Pædagoguddannelsens faglighed og videngrundlag Praktikuddannelsen dette suppleres af Praktikhåndbog 2011 Bedømmelser i pædagoguddannelsen Internationalisering Kvalitetssikring og udvikling Ikrafttræden og overgangsregler Merit, orlov og overflytning Meritpædagoguddannelsen. Sammenhængen mellem kompetencemål, temamål, læringsmål og CKFer Der er udarbejdet læringsmål for uddannelsesforløbene på de enkelte semestre. De tager udgangspunkt i uddannelsesbekendtgørelsens kompetencemål, studieordningens temamål for de enkelte perioder samt i de af bekendtgørelsens faglige centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF), der er udvalgt af underviserne til det aktuelle forløb. I det følgende er citater fra uddannelsesbekendtgørelsen og studieordningen markeret med kursiv. Der anvendes følgende forkortelser: Obligatoriske fag: Pædagogik: PÆ Dansk, kultur og kommunikation: DKK Individ, institution og samfund: IIS Linjefag: Værksted, natur og teknik: VNT Sundhed, krop og bevægelse: SKB Udtryk, musik og drama: UMD Centrale kundskabs- og færdighedsområder: CKF 1

3 1. Pædagoguddannelsens struktur og tilrettelæggelse 1.a. Semesteroversigt - rammeplan - ugerne varierer afhængigt af det pågældende kalenderår Studiestart september Studiestart februar 1. semester 3. semester 5. semester 7. semester 2. semester 4. semester 6. semester praktik praktik 32 start 1/ praktik 32 start 1/8 Tværprof Element Indkald Intro 2. praktik praktik 37 Skabende uge 37 DKK-projekt Eks. PÆ PÆ, IIS, DKK, 38 Linje- PÆ linjefag 1. praktik 39 fag IIS DKK Indkald Ekst. DKK-eks praktik 43 Eks. Linjefag PÆ, IIS, DKK, Indkald Specialisering: Skemaperiode 44 Linje- PÆ linjefag 45 fag IIS praktik 46 DKK 46 Bachelor projekt Markarbejde Pædagogik & årsprojekt Mini-projekt linjefag IIS-projekt Skema: 1 Bachelor- 1 1 IIS projekt 2 PÆ, IIS, DKK 2 Specialisering projekt 2 1. årsprøver 2 3 linjefag 2. praktik 3 Bachelor- 3 PÆ, IIS, DKK 3 3. praktik 4 1. praktik slut 31/1 4 prøver 4 Linjefag 4 slut 31/1 2. semester 4. semester 6. semester 1. semester 3. semester 5. semester 7. semester 5 1. praktik Ekstern IIS-eks 6 Indkald Tværprof. 6 6 Intro 6 DKK-projekt 7 element 7 7 Skabende uge 2. praktik Tværprof praktik praktik 10 Linje- PÆ 10 DKK-projekt Eks. PÆ 11 PÆ, IIS, DKK, fag IIS linjefag DKK Intern DKK-eks Indkald 15 Eks. linjefag 16 PÆ, IIS, DKK, Skemaperiode 17 linjefag 17 Indkald 17 Linje- PÆ 17 Speciali fag IIS 2. praktik 18 sering: DKK 19 Markarbejde Bachelorprojekt årsprojekt Pædagogik Mini-projekt & 23 IIS-projekt praktik 23 Skema: 23 linjefag årsprøver PÆ, IIS, DKK PÆ, IS, DKK Linjefag 25 Bachelor- 26 Linjefag Intern IIS-eks prøver praktik praktik slut 31/7 30 slut 31/7 30 2

4 1. semester 1.b. Uddannelsens konkrete tilrettelæggelse Første studieår: Tema: Den pædagogiske relation og pædagogiske processer Det overordnede tema for de første to semester af uddannelsen er den pædagogisk relation og pædagogiske processer. Temaet dækker over - samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces - samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen - kommunikation, samspil og konflikter i relationer og magt og etik i relationer. Under tema sættes særligt fokus på den studerendes læring, at lære at lære, gennem introduktion til læringsteori, studiets metoder og tilrettelæggelse og til studiemiljøet. I studieordningen er fastsat følgende mål for 1. studieår: Den studerende 1. kan definere faglige kernebegreber og beskrive og formidle centrale teorier og metoder i relation til kendte pædagogiske problemstillinger under temaet den pædagogiske relation og pædagogiske processer 2. kan indsamle, anvende og vurdere systematiske iagttagelser i det pædagogiske arbejde med særligt fokus på den pædagogiske relation samt kan deltage i, dokumentere og evaluere pædagogiske processer 3. kan i relation til temaet identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige, rammesatte læringsmiljøer. Disse mål udmøntes i læringsmålene for semesterets enkelte forløb i de forskellige fag. Læringsmålene fremgår af det følgende, hvor de anføres sammen med de relevante CKF og tilrettelæggelsen af undervisningen. 1. semester På første semester lægges der særlig vægt på at arbejde med klassens læringsmiljø og den enkelte studerendes udvikling af studiekompetencer. Introduktion Uddannelsens første uge tilrettelægges som introduktionsuge med det mål at den studerende får kendskab til studiemiljøet og det at være studerende på pædagoguddannelsen i Hjørring at den studerende får skabt grundlag for at forstå samarbejdsrelationers betydning for læring Indholdet er bl.a. generel introduktion og studievejledning introduktion til IT og studiegruppearbejde. Der medvirker tutorer i studieintroduktionen. Skabende uge Uddannelsens anden uge tilrettelægges tværfagligt som Skabende uge. Målet med skabende uge og begrundelsen for at den ligger i starten af uddannelsen er 3

5 1. semester - at de studerende lærer egne skabende ressourcer at kende - at de lærer stedet at kende - at de lærer hinanden at kende - at de udvider læringsbegrebet - at de skaber en forestilling ved brug af forskellige kulturelle udtryksformer. I løbet af ugen produceres med anvendelse af en række forskellige udtryksformer en forestilling, som vises for et indbudt publikum fra pædagoguddannelsens praktikinstitutioner. Introduktion til linjefag Introduktionen til linjefag strækker sig over 3 uger, sideløbende med undervisning i de obligatoriske fag.. Målet med introduktionen til linjefagene er at den studerende får en præsentation af linjefagenes indhold, arbejdsformer og teori. Indholdet er legekultur og skabende aktiviteter, æstetiske læreprocesser didaktiske overvejelser pædagogiske læreplaner. Forløbet tilrettelægges med introduktion til hvert af linjegane i hver af de 3 uger. Forløbet afsluttes med, at de studerende vælger linjefag. Der gennemføres efterfølgende undervisning i det valgte linjefag. Undervisning i alle uddannelsens fag Obligatoriske fag: Pædagogik Læringsmål for 1. semester Den studerende kan identificere kernebegreber og centrale teoridannelser indenfor fag og profession mindre grad til alle fagets CKF, men med særligt fokus på: kan identificere elementer i pædagogers fagidentitet og det etiske grundlag herfor a) Opdragelse, dannelse, læring, omsorg, socialisering og udvikling. har viden om metoder til at undersøge og analysere relationelle, pædagogiske processer b) Pædagogens fagidentitet og kompetenceområder aktuelt, historisk og komparativt. kan drøfte indholdet i kernebegreber og centrale teoridannelser indenfor fag og profession f) Didaktik og metodik. kan drøfte pædagogers fagidentitet og det etiske grundlag herfor g) Etik, æstetik, værdier, menneskesyn og kan anvende undersøgelses- og analysemetoder i forhold til afgrænsede pædagogiske, relationelle processer de. demokratiforståelser i pædagogisk arbej- kan anvende kernebegreber og centrale teoridannelser i analyse af h) Undersøgelses- og analysemetoder til og refleksion over afgrænsede pædagogiske problemstillinger brug i pædagogisk arbejde. kan anvende viden om pædagogers fagidentitet og det etiske grundlag herfor som baggrund for refleksion over egen fagidentitet og etiske grundlag. Tilrettelæggelse: Skemalagt holdundervisning med oplæg og dialog. 4

6 1. semester Dansk, kultur og kommunikation: Læringsmål for 1. semester Den studerende kan identificere og har overblik over kommunikation i form af sproglig udvikling, digital billedkommunikation, fortælling og personlig kommunikation mindre grad til alle fagets CKF, men med særligt fokus på: a) Sproglig udvikling, herunder sprogets kan analysere og anvende den personlige kommunikation i professionssammenhæng samt kan anvende og evaluere forskellige kulturelle udtryksformer funktion, indhold og form samt tosprogethed, andetsprogstilegnelse og børn, unge og voksne med særlige behov. kan reflektere over anvendelse af forskellige kulturelle udtryksformer som forudsætning for at kunne igangsætte pædagogiske aktiviteter med særligt fokus på fortælling og på at understøtte den sproglige og kommunikative udvikling for forskellige brugergrupper. b) Skriftlige, mundtlige, mediebaserede og digitale kommunikations- og formidlingsformer, herunder retorik og genrer. c) Fortællinger, fiktions- og faktalitteratur, billedsprog, rim og remser. f) Æstetiske læreprocessers dannelsesmæssige og kulturelle betydning. Tilrettelæggelse: Skemalagt holdundervisning med oplæg og dialog. Workshops. Selvstændigt, sideløbende arbejde i grupper med produktion af en billedfortælling som semesteropgave. Produktet fremlægges og diskuteres holdvis. Individ, institution og samfund Læringsmål for 1. semester Den studerende kan identificere grundlæggende teorier, begreber og metoder i IISfaget mindre grad til alle fagets CKF, men med særligt fokus på: kan reflektere over samspil mellem individ, institution og samfund ud fra enkle udfordringer i pædagogisk arbejde a) Samspil mellem individ, gruppe, samfund og dets betydning for opvækst- og har kendskab til og kan anvende internationale konventioner og lovgivning, herunder formålsparagraffer og regler om tavshedspligt, underretningspligt, oplysningspligt, magtanvendelse og forældreansvar i forhold til enkle pædagogiske problemstillinger samt foretage informationssøgning ift. relevante retskilder livsvilkår. d) Den samfundsmæssige og socialpolitiske udvikling og betydning for pædagogens arbejdsområde i velfærdsstaten. e) Internationale konventioner og lovgivninger, kan identificere forskellige socialpolitiske opgaver i pædagogisk arbejde samt diskutere, hvilken betydning det har for den pædagogiske herunder tavshedspligt, underret- ningspligt og videregivelse af oplysninger. relation, at pædagoger varetager disse har kendskab til den offentlige forvaltnings opbygning og opgavefordeling og pædagogen som socialpolitisk aktør kan sammenligne forskellige teoretiske socialiseringsforståelser og diskutere betydningen for den pædagogiske relation kan indgå i studiefagligt samarbejde og påtage sig ansvar indenfor de opstillede rammer. Tilrettelæggelse: Skemalagt holdundervisning med oplæg og dialog samt casearbejde. Linjefag: Udtryk, musik og drama Læringsmål for 1. semester Den studerende kan identificere fagets basale teknikker og udtryksformer. mindre grad til alle fagets CKF, men med 5

7 1. semester kan anvende faglige materialer, demonstrere grundlæggende faglige teknikker samt håndtere rytmeinstrumenter. kan igangsætte aktiviteter med fagets materialer, teknikker og instrumenter. særligt fokus på: e) Brug og betydning af fagets materialer, instrumenter og teknikker Tilrettelæggelse: Skemalagt holdundervisning med oplæg, dialog og øvelser. Værksted, natur og teknik Læringsmål for 1. semester Den studerende kan gennemføre forskellige kunst og håndværksprocesser mindre grad til alle fagets CKF, men med definere forskellige natursyn særligt fokus på: sammenligne personligt udtryk og reproduktion a) Håndværk, kunst, natur og teknik. formidle naturoplevelser som centralt udgangspunkt for læring b) Værksted, natur og friluftsliv i pædagogisk perspektiv. diskutere begreberne mesterlære og eksperimenterende læring c) Oplevelser og læreprocesser med natur og friluftsliv samt billed- og formskabende arbejde. f) Relevante kulturteknikker, herunder ny teknologi. Tilrettelæggelse: Skemalagt holdundervisning med oplæg og dialog, værkstedarbejde og ekskursioner.. Sundhed, krop og bevægelse Læringsmål for 1. semester Den studerende skal opnå indsigt i legeteorier og forståelse for legens betydning generelt i forhold til læringsprocesser og almendannelse mindre grad til alle fagets CKF, men med særligt fokus på: have kendskab til sansemotoriske grundbegreber i forhold til bevægelse og børns udvikling a) Leg, bevægelse, sundhed og idræt. b) Livskvalitet, sundhed og sygdom i pædagogisk have bevidsthed om relationers betydning i forhold til fysisk udfoldelse, herunder opnå kendskab til kompetencebegrebet / kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer som mål for bevægelsesaktiviteter i det pædagogiske arbejde. perspektiv. c) Menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og færdighedsmæssige forudsætninger. d) Institutioners bevægelses-, sundhedsog idrætsskultur. Tilrettelæggelse: Skemalagt holdundervisning med oplæg, dialog og øvelser. Miniprojekt Det skemalagte forløb med fagundervisning afsluttes med et miniprojekt af 2 ugers varighed. I forbindelse med forløbet udarbejder fagenes lærere et problemkatalog, som indeholder en række forskellige problemstillinger i relation til fagenes perspektiver i forhold til det fælles tema. De studerende arbejder med én problemformulering, som tager udgangspunkt i en problemstilling i problemkataloget. I studiegrupper og under vejledning udarbejdes en synopsis på 3-4 sider, hvori der fremsættes begrundede handleforslag på baggrund af en analyse, der inddrager faglige begreber fra fagene. Arbejdet fremlægges på hold, som dannes ved opdeling på tværs af klasser, og hvor der deltager en lærer på alle hold. 6

8 1. semester Kursus i vandaktiviteter Der tilbydes på 1. semester et kort kursus i vandaktiviteter for alle studerende. Dette kursus er samtidig et indledende modul til svømmelæreruddannelsen. Se nærmere herom i afsnittet 6. Svømmelæreruddannelsen som frivilligt tilbud. Deltagelse heri er en forudsætning for deltagelse i svømmelæreruddannelsen. Resten af svømmelæreruddannelsen ligger på 2. og 4. semester. Undervisningsforløbet fremgår af svømmelærerbekendtgørelsen. Praktikforberedelse til 1. studieårs praktik Der afsættes 2-4 uger til forberedelse af praktikken. På baggrund af researchdage på praktikstedet og en udviklingsdialog med den studerendes praktiklærer, udarbejder den studerende et praktikdokument (jf. uddannelsesbekendtgørelsens 15). Heri indgår målformuleringer, der senere anvendes i forbindelse med fastlæggelse af de konkrete læringsmål for praktikken. De studerende arbejder i studiegrupper, der fungerer gennem hele praktikperioden. Der gives vejledning i studiegrupperne. I praktikforberedelsen indgår undervisning i de obligatoriske fag og linjefag. 1. studieårs praktik begynder i de(n) sidste uge(r) af 1. semester se nærmere om praktikken i Praktikhåndbog

9 2. semester 2. semester 1. praktik Se nærmere om praktikken, studiedage og praktikefterbehandling i Praktikhåndbog Skemalagt undervisning i alle uddannelsens fag Obligatoriske fag: Pædagogik Læringsmål for 2. semester Den studerende kan definere kernebegreber og centrale teoridannelsers betydning i relation til kendte pædagogiske problemstillinger under temaet Den pædagogiske relation og pædagogiske processer mindre grad til alle fagets CKF, men med særligt fokus på: f) Didaktik og metodik. beskrive elementer i pædagogers fagidentitet og det etiske grundlag herfor g) Etik, æstetik, værdier, menneskesyn og demokratiforståelser i pædagogisk arbejde. identificere og beskrive problemstillinger og metoder i forhold til at gennemføre og evaluere pædagogiske relationer h) Undersøgelses- og analysemetoder til anvende kernebegreber og centrale teoridannelser til analyse af brug i pædagogisk arbejde. pædagogiske problemstillinger i relation til temaet Den pædagogiske relation og pædagogiske processer analysere pædagogiske problemstillinger på baggrund af etiske perspektiver anvende didaktiske modeller på selvvalgte pædagogiske problemstillinger diskutere, reflektere over og evaluere pædagogiske problemstillinger i relation til temaet: Den pædagogiske relation og pædagogiske processer. argumentere for og begrunde etiske valg i forhold til selvvalgte problemstillinger perspektivere didaktiske overvejelser i forhold til identifikation af og strategi for egen læring. Tilrettelæggelse: Skemalagt holdundervisning med oplæg og dialog. PÆ indgår i projektforløbet, som afsluttes med førsteårsprøven. Dansk, kultur og kommunikation: Læringsmål for 2. semester Den studerende har viden om kultur og kulturelle udtryksformer i relation til pædagogiske processer har viden om alternativ og supplerende kommunikation i forhold til særlige målgrupper kan anvende forskellige formidlingsformer med henblik på pædagogiske processer, dokumentation og faglig formidling kan reflektere over, diskutere og evaluere kulturelle udtryksformers betydning og anvendelse i pædagogisk arbejde og identificere egne læringsbehov i forhold hertil. mindre grad til alle fagets CKF, men med særligt fokus på: a) samt tosprogethed, andetsprogstilegnelse og børn, unge og voksne med særlige behov. b) Skriftlige, mundtlige, mediebaserede og digitale kommunikations- og formidlingsformer, herunder retorik og genrer. d) Kulturbegreber, herunder æstetiske og antropologiske samt kulturelle processer, kulturmøder og kulturel mangfoldighed. 8

10 2. semester f) Æstetiske læreprocessers dannelsesmæssige og kulturelle betydning. Tilrettelæggelse: Skemalagt holdundervisning med oplæg og dialog. DKK indgår i projektforløbet, som afsluttes med førsteårsprøven. Individ, institution og samfund Læringsmål for 2. semester Den studerende kan identificere grundelementerne i en pædagogisk organisation samt analysere og argumentere fagligt for samspillet mellem individ, institution og samfund og dets betydning for pædagogiske problemstillinger mindre grad til alle fagets CKF, men med særligt fokus på: b)institutioners organisation, kultur, fysiske rammer og samfundsmæssige funktion samt interne og eksterne relationer. formidle organisatoriske refleksioner med relevans for en nærmere afgrænset målgruppe d) Den samfundsmæssige og socialpolitiske indgå i en faglig dialog med inddragelse af såvel teoretisk som empirisk viden udvikling og betydning for pædago- gens arbejdsområde i velfærdsstaten. generalisere erfaringsbaseret viden fra 1. praktik som bidrag til udvikling af en pædagogisk institution samarbejde om udvikling af organiseringen af en pædagogisk institution Tilrettelæggelse: Skemalagt holdundervisning med oplæg og dialog. IIS indgår i projektforløbet, som afsluttes med førsteårsprøven. Linjefag: Udtryk, musik og drama Læringsmål for 2. semester Den studerende har viden om fagets udtryksformer og legeformer i relation til pædagogiske processer mindre grad til alle fagets CKF, men med særligt fokus på: kan anvende forskellige udtryksformer og formidle faglige aktiviteter i det pædagogiske arbejde a) Leg, kultur, æstetik og kunst b) Musik, drama og teater i et pædagogisk kan reflektere over, diskutere og evaluere faglige udtryksformers perspektiv og aktiviteters betydning og anvendelse i pædagogisk arbejde på et d) Udtryksformernes sanselige, følelsesmæssige, individuelt og socialt niveau og identificere egne læringsbehov i forhold hertil. kropslige og intellektuelle aspekter Tilrettelæggelse: Skemalagt holdundervisning med oplæg og dialog. UMD indgår i projektforløbet, som afsluttes med førsteårsprøven. Værksted, natur og teknik Læringsmål for 2. semester Den studerende kan reflektere over forskellige pædagogiske processer i VNT-forløb for forskellige målgrupper anvende didaktiske modeller som udgangspunkt for et VNT-forløb udføre og evaluere pædagogiske VNT-forløb. mindre grad til alle fagets CKF, men med særligt fokus på: b) Værksted, natur og friluftsliv i pædagogisk perspektiv. e) Naturfaglig viden om dyr og planter, 9

11 2. semester evolution og økologi samt naturvidenskabelige arbejdsmetoder. f) Relevante kulturteknikker, herunder ny teknologi. Tilrettelæggelse: Skemalagt holdundervisning med oplæg og dialog, værkstedsarbejde og ekskursioner. VNT indgår i projektforløbet, som afsluttes med førsteårsprøven. Sundhed, krop og bevægelse Læringsmål 2. semester Den studerende skal kunne diskutere og reflektere over vigtigheden af bevægelse og fysisk aktivitet i forhold til sundhed og livskvalitet mindre grad til alle fagets CKF, men med særligt fokus på: have kendskab til bevægelsesdidaktiske grundbegreber som redskab til planlægning, tilrettelæggelse gennemførelse og evaluering af læringsforløb i fysisk aktivitet og motorisk træning. a) Leg, bevægelse, sundhed og idræt. b) Livskvalitet, sundhed og sygdom i pædagogisk perspektiv. c) Menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og færdighedsmæssige forudsætninger. Tilrettelæggelse: Skemalagt holdundervisning med oplæg, dialog og øvelser. SKB indgår i projektforløbet, som afsluttes med førsteårsprøven. Projektarbejde og førsteårsprøven Inden for temaet skal bearbejdes en selvvalgt problemformulering med relevans for 1. praktikperiode. idet denne praktikperiode og den efterfølgende fagundervisning danner udgangspunkt for projektet, som afsluttes med førsteårsprøven. Der arbejdes projektorganiseret i grupper på 3-5 deltagere. Kriterier for gruppeinddeling fastlægges af de studerende selv i samarbejde med den koordinerende studievejleder. Til hver gruppe er tilknyttet en vejleder, som ligeledes er eksaminator ved gruppens førsteårsprøve. Projektgruppen udarbejder som produkt en projektrapport på maksimalt 15 normalsider. Projektrapporten skal indeholde analyse af og teoretiske overvejelser over den i 1. praktikperiode indsamlede empiri, som relaterer sig til den valgte problemformulering. Projektrapporten og den mundtlige fremlæggelse danner grundlaget for førsteårsprøven. Pædagogik, dansk, kultur og kommunikation, individ, institution og samfund samt linjefag indgår i temaet vurderet ud fra relevansen t forhold den valgte problemformulering. Projektet afsluttes med førsteårsprøven, hvorom det hedder i uddannelsesbekendtgørelsen: 20. Ved udgangen af 1. studieår afholdes en intern prøve, der sammenfattende skal dokumentere, i hvilken grad den studerende har tilegnet sig viden om pædagogers forskellige opgaver og arbejdsområder samt viden om undervisningsfagenes hovedelementer og deres mulighed for hver for sig og sammen at bidrage til belysning og løsning af pædagogiske opgaver. Læringsmål i relation til førsteårsprøven Den studerende har viden om og kan identificere og beskrive kernebegreber i de obligatoriske fag og det valgte linjefag kan beskrive og formidle centrale teorier og anvende disse i refleksioner over den pædagogiske relation, pædagogiske opgaver og arbejdsområder 10

12 2. semester har viden om metoder og færdighed i at indsamle, anvende og vurdere systematiske iagttagelser i det pædagogiske arbejde kan arbejde didaktisk med den pædagogiske opgave kan identificere og beskrive professionens opgaver og arbejdsområder kan identificere og beskrive egne læringsbehov og give eksempler på struktureringen af egen læring i konkrete læringsmiljøer De nærmere bestemmelser om førsteårsprøven fremgår af Studieordning Evaluering af 1. studieår som helhed foretages af holdets koordinerende studievejleder efter førsteårsprøven. Praktikforberedelse til 2. praktikperiode 2. semester afsluttes med 2 ugers praktikforberedelse til 2. praktik. Heri indgår PÆ, IIS DKK og linjefag. Se nærmere om praktikforberedelse, praktikken, studiedage og praktikefterbehandling i Praktikhåndbog

13 3.-5. semester 1. del semester, 1. del Tema: Institution, kultur og samfund Fra temaet den pædagogiske relation og pædagogiske processer, der i resten af uddannelsen udgør grundlag for det videre studie udvides perspektivet i anden periode til den pædagogiske opgave i et institutionelt, et flerkulturelt og et samfundsmæssigt perspektiv. Hermed sættes der fokus på - den pædagogiske institution som ramme for det pædagogiske arbejde - kulturelle og flerkulturelle kommunikations- og samværsformer og herunder æstetiske udtryks- og erkendelsesformer - på den samfundsmæssige kontekst som vilkår og som opdragsgiver for det pædagogiske arbejde - udviklings- og forandringsprocesser i det pædagogiske arbejde og herunder kreative og innovative tilgange og perspektiver for udviklingen af den pædagogiske opgave. - samarbejde og på ansvar for en professionel etik. I studieordningen er fastsat følgende mål for semester: Den studerende 1. kan analysere, reflektere og vurdere den pædagogiske opgave i et institutionelt, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv. 2. kan anvende færdigheder, der understøtter udviklingen af brugeres, personlige, sociale og kulturelle kompetencer samt formidle kulturelle og samfundsmæssige mål og værdier 3. kan skabe omsorgs-, dannelses- og udviklingsviklingsprocesser i den pædagogiske praksis gennem innovativ og kreativ udnyttelse af de aktuelle muligheder under hensyntagen til institutionelle, kulturelle og samfundsmæssige vilkår 4. skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for en professionel etik. Disse mål udmøntes i læringsmålene for semestrenes enkelte forløb og i de forskellige fag. Læringsmålene fremgår af det følgende, hvor de anføres sammen med de relevante CKF og tilrettelæggelsen af undervisningen. 3. semester 2. praktikperiode Se nærmere om praktikken, indkald og praktikefterbehandling i Praktikhåndbog

14 4. semester 4. semester Det tværprofessionelle element Det tværprofessionelle element gennemføres med deltagelse af pædagoguddannelsen, læreruddannelsen og/eller som valgfag i sundhedsuddannelserne. Det er placeret i de første 3 uger af 4. semester. Det overordnede mål med det tværprofessionelle element er, at den studerende udvikler teoretiske og praktiske forudsætninger for deltagelse i samarbejde med andre professioner i forbindelse med løsning af konkrete opgaver. Målet er således, at den studerende kan anvende centrale teorier, begreber og metoder fra egen grunduddannelse til identificering, planlægning og udførelse af samt refleksion over en tværprofessionel indsats i forhold til temaet for det/de konkrete forløb (f.eks. socialt udsatte grupper). Signalement jf. uddannelsesbekendtgørelsen: Det tværprofessionelle element bidrager til uddannelsens målsætning ved, at den studerende på baggrund af kendskab til egen og andre professioners faglighed og identitet kvalificerer sig til at samarbejde med relevante professionsaktører uden for professionsområdet med henblik på at kvalificere og nytænke den tværprofessionelle indsats. Det tværprofessionelle element Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) Den pædagogiske professions ansvar og a) etablere og indgå i samarbejde med andre professioner med henblik kompetence i løsning af de tværprofessionelle opgaver, herunder værdier, etik og på at kvalificere og koordinere den pædagogiske indsats i en samfundsmæssig sammenhæng, kernefaglighed. b) medvirke til, at brugerens perspektiv inddrages og er i centrum for b) Viden om en eller flere andre professioners ansvar, værdier, etik og kernefaglig- den tværprofessionelle indsats, c) inddrage faglig ekspertise fra relevante professionsområder, hed som eksemplarisk princip. d) skabe og udvikle tværprofessionelle netværk og ligeværdige samarbejdsrelationerarbejde, herunder tavshedspligt, under- c) Lovgrundlag for tværprofessionelt sam- e) anvende og kommunikere viden om den pædagogiske professions retningspligt og videregivelse af oplysninger. ansvarsområde, kompetencer, værdier og etik og f) anvende centrale teorier, begreber og metoder, herunder kan reflektere over professionsrelevante dilemmaer i det tværprofessionelle ar- analyse, refleksion og evaluering af hand- d) Teorier, metoder og vidensformer til bejde. lemuligheder og perspektiver i forhold til den tværprofessionelle indsats. e) Tværprofessionelle samarbejdsteorier, metoder og forskningsresultater. f) Teorier og læringsformer til at skabe og udvikle tværprofessionelt netværk. Tilrettelæggelse Forløbet tilrettelægges som problembaseret læring (PBL), hvor studiegrupperne selv tilrettelægger deres arbejde i overensstemmelse med opgaven og den valgte arbejds- og fremlæggelsesform. Studiegrupperne vælger selv i overensstemmelse med opgavens karakter og den valgte arbejdsform, på hvilken måde arbejdet skal afsluttes og fremlægges. Der skal indgå et skriftligt produkt i fremlæggelsen. Nærmere beskrivelse af det tværprofessionelle element og tilrettelæggelsen heraf findes på It s Learning. Skemalagt undervisning i alle uddannelsens fag 4. semester fortsætter med skemalagt fagundervisning i PÆ, IIS, DKK og linjefagene i ca. 10 uger. 13

15 4. semester Dog er der for hold med studiestart til februar inden da placeret det tværprofessionelle element, som i denne studiehåndbog beskrives nærmere under 5. semester, hvor det for hold med studiestart til september er placeret i begyndelsen af 5. semester. Obligatoriske fag: Pædagogik Læringsmål for 4. semester Den studerende har indsigt i teorier og forhold vedrørende dannelse, læring og socialisering i den institutionelle og kulturelle ramme har indsigt i pædagogers fagidentitet og det etiske grundlag herfor, herunder magtudøvelse har Indsigt i metoder til dataindsamling samt kendskab til metoders videnskabsteoretiske grundlag kan på baggrund af ovenstående analysere den pædagogiske opgave i et institutionelt, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv kan afgrænse og udvælge genstand og metode for dataindsamling på baggrund af videnskabsteoretisk kendskab kan analysere etiske problemstillinger, herunder magtudøvelse i et kulturelt og institutionelt perspektiv kan formidle og diskutere anvendelsen af indsamlede data Indgå i mono- og tværfagligt samarbejde om den pædagogiske opgave kan selvstændigt vurdere etiske problemstillinger. mindre grad til alle fagets CKF, men med særligt fokus på: a) Opdragelse, dannelse, læring, omsorg, socialisering og udvikling. c) Menneskers levevilkår, livsformer og identitet, herunder etnicitet, generation, køn m.v. d) Kulturforståelse, -analyse og -konflikt. g) Etik, æstetik, værdier, menneskesyn og demokratiforståelser i pædagogisk arbejde. h) Undersøgelses- og analysemetoder til brug i pædagogisk arbejde. Tilrettelæggelse: Skemalagt holdundervisning med oplæg og dialog. Feltarbejde/studierejse. For februaroptag: Det tværprofessionelle element. Dansk, kultur og kommunikation: Læringsmål for 4. semester Den studerende har viden om, kan analysere og reflektere over børne- og ungdomskulturens udtryksformer, herunder pædagogisk relevante genrer inden for børne- og ungdomslitteratur, mediekultur og mediebaserede formidlingsformer samt livsfortællingers anvendelse i pædagogisk arbejde. kan planlægge, gennemføre og vurdere æstetiske læreprocesser og anvende kulturelle udtryksformer i det pædagogiske arbejde med at understøtte dannelse af brugeres personlige, sociale og kulturelle kompetencer samt reflektere herover i forhold til institutionelle og kulturelle mål og værdier har kommunikative kompetencer som forudsætning for selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde med fokus på udvikling af æstetiske, etiske og kulturelle dannelsesprocesser, herunder også udvikling af interkulturel kompetence. mindre grad til alle fagets CKF, men med særligt fokus på: a) Sproglig udvikling, herunder sprogets funktion, indhold og form samt tosprogethed, andetsprogstilegnelse og børn, unge og voksne med særlige behov. b) Skriftlige, mundtlige, mediebaserede og digitale kommunikations- og formidlingsformer, herunder retorik og genrer. c) Fortællinger, fiktions- og faktalitteratur, billedsprog, rim og remser. d) Kulturbegreber, herunder æstetiske og antropologiske samt kulturelle processer, kulturmøder og kulturel mangfoldighed. e) Kulturelle fællesskaber udtrykt gennem lege, ritualer og traditioner. f) Æstetiske læreprocessers dannelsesmæssige og kulturelle betydning. g) Forestillinger og normer af etisk, æstetisk, ideologisk og religiøs karakter. 14

16 4. semester Tilrettelæggelse: Skemalagt holdundervisning med oplæg og dialog. Feltarbejde/studierejse. For februaroptag: Det tværprofessionelle element. Fællesforelæsninger som oplæg til DKK-projektet. Individ, institution og samfund Læringsmål for 4. semester Den studerende kan identificere og reflektere over forskellige sociologiske teorier og metoder på individ-, institutions- og samfundsniveau mindre grad til alle fagets CKF, men med særligt fokus på: analysere samspil mellem individ, institution og samfund med henblik på at kunne perspektivere pædagogiske problemstillinger som samfundsmæssige fænomener a) Samspil mellem individ, gruppe, samfund og dets betydning for opvækst- og livsvilkår. perspektivere udviklingsmuligheder på et individuelt, institutionelt og samfundsmæssigt niveau i forhold til en selvvalgt pædagogisk problemstilling c) Samarbejdsrelationer, interaktioner, konflikter, vold, sociale strukturer, mønstre samt udviklingsmuligheder set ud fra indgå selvstændigt i fagligt samarbejde og påtage sig ansvar i gruppearbejde omkring selvvalgte pædagogiske problemstillinger. individuelle, institutionelle og samfundsmæssige perspektiver. d) Den samfundsmæssige og socialpolitiske udvikling og betydning for pædagogens arbejdsområde i velfærdsstaten. e) Internationale konventioner og lovgivninger, herunder tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger. Tilrettelæggelse: Skemalagt holdundervisning med oplæg og dialog. Feltarbejde/studierejse. Projektarbejde, IIS-projektet, som afsluttes med den afsluttende prøve i IIS. For februaroptag: Det tværprofessionelle element. Linjefag: Udtryk, musik og drama Læringsmål for 4. semester Den studerende har viden om de faglige udtryksformers sanselige, følelsesmæssige, kropslige og intellektuelle aspekter mindre grad til alle fagets CKF, men med særligt fokus på: kan planlægge, gennemføre og vurdere musikalske og dramatiske aktiviteter under hensynstagen til brugernes individuelle behov og forudsætninger samt de institutionelle rammer. c) Brug og betydning af forskellige udtryksformer, individuelt, socialt, kulturelt og samfundsmæssigt har udtryksmæssige kompetencer som forudsætning for selvstændigt at kunne indgå i et tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde med henblik på at anvende og udvikle æstetisk skabende processer d) udtryksformenes sanselige, følelsesmæssige, kropslige og intellektuelle aspekter med musik, drama og andre udtryksformer. Tilrettelæggelse: Skemalagt holdundervisning med oplæg, dialog og øvelser. Feltarbejde/studierejse. For februaroptag: Det tværprofessionelle element. Værksted, natur og teknik Læringsmål for 4. semester Den studerende har kendskab til fagets teorier og metoder mindre grad til alle fagets CKF, men med 15

17 4. semester kan udføre forskellige håndværk kan udtrykke sig personligt kan argumentere for brug af værkstedet i forhold til forskellige kreative processer kan anvende relevante værktøjer og processer i og med naturen kan vurdere relevant inspirationsmateriale til faget kan selvstændigt udvikle, gennemføre og evaluere pædagogiske VNT-forløb kan selvstændigt udvikle og eksperimentere med egne æstetiske læreprocesser kan udvikle egne formidlingskompetancer som igangsætter af forskellige pædagogiske forløb kan teoretisere og selvstændigt gennemføre processer med fokus på friluftslivet. særligt fokus på: c) Oplevelser og læreprocesser med natur og friluftsliv samt billed- og formskabende arbejde. d) Materialer og teknikker i kunstneriske og håndværksmæssige arbejdsprocesser og udtryksformer. e) Naturfaglig viden om dyr og planter, evolution og økologi samt naturvidenskabelige arbejdsmetoder. f) Relevante kulturteknikker, herunder ny teknologi. Tilrettelæggelse Skemalagt holdundervisning med oplæg, dialog, værkstedarbejde og ekskursioner. Feltarbejde/studierejse. For februaroptag: Det tværprofessionelle element. Sundhed, krop og bevægelse Læringsmål for 4. semester Den studerende skal Læringsmålene refererer til alle fagets opnå indsigt i og viden om børn og unges biologiske, fysiske, motoriske, perceptuelle og sociale udvikling herunder kunne diskutere forskellige målgruppers forudsætninger for fysisk udfoldelse. CKF: a) Leg, bevægelse, sundhed og idræt. b) Livskvalitet, sundhed og sygdom i pædagogisk have kendskab til de fysiske grundtræningsbegreber og herudfra kunne tilrettelægge læringsforløb for forskellige aldersgrupper og målgrupper perspektiv. c) Menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og kunne reflektere over samfundsmæssige og kropskulturelle tendenser og diskutere kropskulturens betydning for enkeltinstitutioners pædagogiske arbejde færdighedsmæssige forudsætninger. d) Institutioners bevægelses-, sundhedsog idrætsskultur. kunne analysere forskellige læringsrums muligheder for fysisk udfoldelse, herunder mere specifikt have kendskab til friluftsaktiviteter e) Kost og hygiejne. f) Seksualitet og kropslighed. og til udelivets muligheder for alsidig fysisk udfoldelse have forståelse for æstetiske læreprocessers betydning i forhold til arbejdet med børn og unges kropslighed og identitet. have kendskab til kostens og ernæringens betydning for fysisk aktivitet og sundhed. Tilrettelæggelse Skemalagt holdundervisning med oplæg, dialog og øvelser. Feltarbejde/studierejse. For februaroptag: Det tværprofessionelle element. 16

18 4. semester Markarbejde ( fieldwork /studierejse) Efter perioden med skemalagt fagundervisning følger 3 ugers fordybelse under overskriften markarbejde, hvor der arbejdes med særlige studieformer med udgangspunkt i feltarbejde eller studierejse/studieophold her benævnt markarbejde (med henvisning til begrebet fieldwork ). Forløbet er en særlig studieform, men ikke et selvstændigt studieforløb, idet læringsmål og CKF indgår i uddannelsens øvrige fag, hovedsageligt i DKK og pædagogik, med fokus på kulturforståelse og kulturelle udtryksformer og dermed især følgende CKF: DKK Sproglig udvikling, herunder sprogets funktion, indhold og form samt tosprogethed, andetssprogstilegnelse og børn, unge og voksne med særlige behov. Kulturbegreber, herunder æstetiske og antropologiske samt kulturelle processer, kulturmøder og kulturel mangfoldighed. Kulturelle fællesskaber udtrykt gennem lege, ritualer og traditioner. Æstetiske læreprocessers dannelsesmæssige og kulturelle betydning. Forestillinger og normer af etisk, æstetisk, ideologisk og religiøs karakter. Pædagogik Menneskers levevilkår, livsformer og identitet. Herunder etnicitet, køn, generation m.v. Kulturforståelse, -analyse og -konflikt. Inklusion og eksklusion Etik, æstetik, værdier, menneskesyn og demokratiforståelser i pædagogisk arbejde. Undersøgelses- og analysemetoder til brug i pædagogisk arbejde Der vil derfor i fagundervisningen være oplæg til dette arbejde, og afhængigt af den enkelte studerendes valg af emne skal den studerende tage stilling til, hvorledes arbejdet hermed fremadrettet skal forankres f.eks. som empiriindsamling - i forhold til enten PÆ, DKK, IIS eller linjefag og evt. i forhold til bachelorprojektet. Herudover forløber arbejdet således: 2. semester I DKK introduceres i forbindelse med gennemgang af forskellige kulturbegreber (herunder både det æstetiske og det antropologiske) mulighederne for anvendelse af de 3 ugers fordybelse på 4. semester også med henblik på planlægning af evt. studierejse. Begyndelsen af Fælles oplæg om markarbejde som fordybelse i områder af særlig interesse for den enkelte studerende. 4. semester Ca. 2 uger hereftete emner og efterfølgende tildeles de enkelte grupper en Fælles møde vedr. markarbejde. Der dannes grupper (5-6 studerende pr. gruppe), aftales selvvalg- vejleder. Perioden inden det konkrete markarbejde Markarbejdet (2 uger) Markarbejdets 3. uge I grupperne opkvalificeres de studerendes markarbejde. Der afholdes møde med vejleder efter aftale. Undervisning og vejledning vedr. empiriindsamlingsmetoder. Markarbejde - møde med vejleder efter aftale. Udarbejdelse af synopsis på 3-5 sider med hovedvægt på refleksion over egen læring samt overvejelser over anvendelsesmuligheder i et fremadrettet perspektiv i forhold til uddannelsens fag og fagområder (forankring) - og dermed det kommende arbejde som pædagog (Hvad ville vi? Hvorfor ville vi det? Hvad gjorde vi? Hvad fik vi ud det? Hvad kan det bruges til?). Synopsen lægges ind på It s Learning. Fremlæggelse sidst på ugen - hver gruppe har 45 min. til rådighed (fremlæggelse ca. 20 min., spørgsmål og dialog ca. 25 min.). 17

19 4. semester IIS-projekt og afsluttende eksamen i IIS Ved afslutningen af 4. semester afholdes eksamen i faget Individ, institution og samfund. Prøven tilrettelægges skiftevis som intern og ekstern eksamen. Eksamen afholdes på grundlag af et udarbejdet skriftligt projekt inden for faget. Projektet udarbejdes i grupper på 3-5 studerende. Projektgruppen tildeles en vejleder, der ligeledes fungerer som den studerendes eksaminator. Eksamensprojektet: Et problemorienteret projektarbejde. Gennem bearbejdelse af en pædagogisk problemstilling, skal de studerende analysere betydningen af den samfundsmæssige og institutionelle sammenhæng for individet, det pædagogiske miljø og den pædagogiske profession. Den pædagogiske problemstilling skal analyseres med udgangspunkt i samspillet mellem individ, institution og samfund. I analysen skal der anvendes faglige teorier, begreber og metoder, samt indgå overvejelser om professionelle samarbejdsrelationer og professionelt arbejde på grundlag af gældende bestemmelser. Analysen af den pædagogiske problemstilling skal munde ud i en konklusion og diskussion af udviklingsmuligheder i individuelt, institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv. Projektet må maksimalt have et omfang på i alt 20 normalsider inklusiv forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Det skal fremgå af projektet, hvilken studerende som er ansvarlig for de enkelte dele af projektet. For at tilstræbe en dialogorienteret eksamensform skal eksaminanden/-erne forberede 1-2 perspektiverende diskussionspunkter med afsæt i projektet som oplæg til den mundtlige eksamination. Bedømmelsen tager udgangspunkt i fagets slutmål ifølge uddannelsesbekendtgørelsen: Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende centrale teorier, begreber og metoder vedrørende samspillet mellem individ, institution og samfund, b) forstå betydningen af den samfundsmæssige og institutionelle sammenhæng for individet, det pædagogiske miljø og den pædagogiske profession i et demokratisk samfund, c) identificere og analysere problemstillinger og udviklingsmuligheder i individuelt, institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv, d) samarbejde professionelt med personer inden for og uden for professionen, herunder pårørende og e) arbejde professionelt på grundlag af gældende bestemmelser. De nærmere bestemmelser om IIS-prøven fremgår af Studieordning

20 5. semester 5. semester, 1. del DKK-projekt og afsluttende eksamen i DKK Projektperioden har en varighed på ca. 7 uger inklusiv prøven. I begyndelsen af forløbet (ca. 1 uge) indgår opsummerende og perspektiverende undervisning i DKK, hvor fagområdets bredde og muligheder er i fokus som optakt til valg af emne til det efterfølgende projektarbejde. Efter valg af emne er undervisningen tilrettelagt projektorganiseret med 3-5 studerende i hver gruppe. Projektgruppen udarbejder, ud fra en selvvalgt og godkendt - problemformulering, et projekt, hvor det skriftlige produkt og en fælles formidling danner grundlag for den afsluttende eksamen i DKK. Projektgruppen tildeles en vejleder i forbindelse med udarbejdelsen af projektet. Den tildelte vejleder fungerer tillige som eksaminator til eksamen. I 5. semester afholdes eksamen i faget dansk kultur og kommunikation. Prøven tilrettelægges skiftevis som intern og ekstern eksamen. Bedømmelsen tager udgangspunkt i fagets slutmål ifølge uddannelsesbekendtgørelsen: Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske og æstetiske processer, som fremmer mundtlig og skriftlig sprogtilegnelse og andre kommunikative færdigheder samt støtte sprogudvikling, herunder hos børn, unge og voksne med særlige behov, b) understøtte udviklingen af brugeres kommunikative kompetencer og udtryksformer, c) analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer og d) kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med brugere, pårørende, fagpersoner, myndigheder m.v. gennem mundtlige, skriftlige og mediebaserede formidlingsformer under hensyn til modtagerens faglige, sproglige og kulturelle baggrund. De nærmere bestemmelser om DKK-prøven fremgår af Studieordning

21 semester 5. semester, 2. del - 7. semester Tema: Den pædagogiske profession - den pædagogiske opgave i den samfundsmæssige forandringsproces Temaet har fokus på professionsbasering samt udvikling og innovation i forhold til den studerendes valg af målgruppe. Sigtet er at den studerende kan yde en professionel og målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppe. Der er i perioden fokus på professionens opgavefelt, vidensformer, faglige kernebegreber, terminologi, videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. Der arbejdes med et løsnings- og udviklings fokuseret perspektiv i forhold til de samfundsmæssige opgaver med inddragelse af det tværprofessionelle samarbejde. (studieordningen) I studieordningen er fastsat følgende temamål for semester: Den studerende 1. kan forstå og reflektere professionens vidensformer, (begreber, teorier, metoder, praksis) i forhold til en valgt målgruppe 2. kan analysere, udvælge og anvende professionsfaglige videns- og udtryksformer og metoder i det pædagogiske arbejde og formidle disse til forskellige målgrupper, fagfæller, samarbejdspartnere og til ikke-specialister 3. kan selvstændigt håndtere komplekse og udviklingsorienterede udfordringer i den pædagogiske praksis og kan bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession i sammenhæng med den kulturelle og samfundsmæssige forandringsproces Specialiseringsforløbet Signalement (fra uddannelsesbekendtgørelsen) Specialiseringen bidrager til uddannelsens målsætning ved at kvalificere til tilvejebringelse og anvendelse af viden, teori og metode inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde. Læring i fagområdet fungerer eksemplarisk, således at opnåede kompetencer inden for det valgte specialiseringsområde kan anvendes i forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige, institutionelle og personlige betingelser. Ved fordybelse i og konkretisering af et specifikt arbejdsområde bidrager specialiseringen til at professionsrette uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. Valg af specialisering Den studerende vælger i starten af 5. semester en specialisering på baggrund af deres tildelte praktikpladsvalg. Specialiseringens sigte er at give mulighed for fordybelse inden for ét af tre arbejds- eller funktionsområder: Børn og unge, Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Overordnet beskrivelse af specialiseringsforløbet I uddannelsesbekendtgørelsens 10 står der følgende om specialiseringen: 10. Specialiseringen tilrettelægges således, at den indgår som en del af faget Pædagogik, af linjefaget og af praktikuddannelsen i 6. semester. Stk. 2. Den studerende vælger specialisering inden for de specialiseringsmuligheder, som det tildelte praktiksted giver i overensstemmelse med praktikstedsbeskrivelsen, 14, stk. 1. Hertil kommer, at der i uddannelsesbekendtgørelsen, udover det ovenfor citerede signalement, er fastsat fælles faglige kompetencemål for specialiseringen og CKF er for hver af de 3 specialiseringer (jf. nedenfor). 20

22 5.-7. semester Den studerende skal på 5. semester og i løbet af 3. praktikperiode fordybe sig eksemplarisk i det valgte specialiseringsområde. Før specialiseringspraktikken gennemføres et undervisningsforløb, som tilrettelægges med undervisning i pædagogik og linjefag, projektarbejde og vejledning i den valgte specialisering. Fælles for de 3 specialiseringer er, at den studerende gennem uddannelsesforløbet får kendskab til metoder til udvikling, herunder innovative metoder rettet mod det pædagogiske felt. Det sker bl.a. gennem arbejdet med udvikling af et udviklingsorienteret pædagogisk tiltag rettet mod den kommende praktikperiode. Fokus i tiltaget skal indkredses i samarbejde med den studerendes praktiksted, når den studerende er på researchdage eller gennem anden kontakt til praktikstedet. Teoriforløbet afsluttes med at de studerende i synopsis/skitse formidler et udviklingstiltag på en formidlingsdag. Den studerende afslutter specialiseringspraktikken på 7. semester og hele specialiseringsforløbet med at aflevere en skriftlig individuel rapport, jf. krav til specialiseringsrapporten nedenfor. Den studerende skal have mulighed for at se temaperioden som en sammenhængende fordybelsesperiode som inkluderer undervisningsforløbet på 5. semester, 3. praktikperiode, specialiseringsrapporten, pædagogikeksamen, linjefagseksamen og det afsluttende bachelorprojekt. Fag i specialiseringen Fagene pædagogik og linjefag danner afsættet og skal rettes mod specialiseringens CKF er og kompetencemål. 21

23 5.-7. semester Fælles faglige kompetencemål og sammenligning af de enkelte specialiseringers CKF Faglige kompetencemål (jf. uddannelsesbekendtgørelsen) Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde Uddannelsesbekendtgørelsens CKF inden for: Børn og unge Nedsat funktionsevne Sociale problemer a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder c) Inklusion og eksklusion d) Inklusion og eksklusion c) Inklusion og eksklusion d) Omsorg, magt og relationsdannelse e) Omsorg, magt og relationsdannelse d) Omsorg, magt og relationsdannelse e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats h) Forebyggende arbejde og interventionsformer i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole h) Brugerinddragelse og rettigheder. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger j) Kompensationsmuligheder k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsforme Ovenstående udmøntes i forhold til undervisningen på 5. semester således: g) Brugerinddragelse og rettigheder e) Opsøgende arbejde og interventionsformer h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen i) Misbrug og psykiske lidelser j) Truede familier, sorg og krise 22

24 5.-7. semester Læringsmål for undervisningsforløbet på 5. semester Fælles læringsmål for undervisningsforløbet på 5. semester Den studerende har viden om aktuelle kreative og innovative udfordringer til professionen og kan reflektere kritisk over pædagogiske tænke- og handlemåder. kan beskrive udviklingstiltag som inddrager viden og indsigt i forhold til den valgte brugergruppe med henblik på at kunne vurdere de pædagogiske mål, de pædagogiske metoder, de pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder samt professionsforståelse har viden om pædagogprofessionens regelgrundlag og etik med henblik på at kunne begrunde valg af handlinger i forhold til pædagogiske mål for brugergruppen kan tilrettelægge og udføre en faglig formidling og dialog i forhold til forskellige målgrupper og situationer, men også i forhold til medstuderende, undervisere og de parter, der indgår i den professionelle praksis skal gennem det valgte linjefag til at kunne tilrettelægge og gennemføre pædagogisk begrundede processer, der er udviklende, lærende og stimulerende for brugernes liv og velfærd skal demonstrere beherskelse af et linjefag i forhold til at kunne arbejde med brugernes motivation, engagement og kreativitet gennem innovativ udnyttelse af de muligheder og virkemidler, som står til rådighed for den studerende og brugerne Kan identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden og færdigheder i relation til det pædagogiske arbejde med den valgte specialisering mindre grad til specialiseringens fælles CKF, men med særligt fokus på: Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. Brugerinddragelse og rettigheder. Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. De nedenstående læringsmål er de specifikke læringsmål for de enkelte specialisering, og de knytter sig til den specifikke viden, de studerende skal tilegne sig i perioden i forhold til den valgte specialisering. Der er primært tale om mål i forhold til viden, hvor tanken er, at de dertil knyttede færdigheder og kompetencer udvikles i forhold til de fælles læringsmål og 3. praktikperiode. Specifikke læringsmål for undervisningsforløbet på 5. semester i specialiseringen: Børn og unge Den studerende har viden om pædagogiske læreplaner og indholdsplaner med henblik på indenfor disse at kunne opstille fagligt begrundede mål for brugergruppen - metodiske og didaktiske overvejelser. har viden om - personlig og social udvikling med set i lyset af lære- og indholdsplanernes læringssyn - børn og unges livsbetingelser - marginalisering og udstødelsesprocesser - leg - sprogudvikling og sprogarbejde med henblik på at kunne være udviklingsstøttende i det specifikke arbejde med brugergruppen mindre grad til specialiseringens CKF, men med særligt fokus på: Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. Inklusion og eksklusion. Forebyggende arbejde og interventionsformer. Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. 23

25 5.-7. semester Specifikke læringsmål for undervisningsforløbet på 5. semester i specialiseringen: Mennesker med nedsat funktionsevne Den studerende har viden om lovgivning og konventioner og menneskesyn i forståelse af handicap med henblik på at kunne opstille fagligt begrundede mål for brugergruppen - metodiske og didaktiske overvejelser. har viden om - Livsbetingelser og trivsel i relation til de samfundsmæssige vilkår - Forskellige handicapgrupper - Neuropædagogik - Specialpædagogik med henblik på at kunne være udviklingsstøttende i det specifikke arbejde med brugergruppen mindre grad til specialiseringens CKF, men med særligt fokus på: Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Inklusion og eksklusion Kompensationsmuligheder Specifikke læringsmål for undervisningsforløbet på 5. semester i specialiseringen: Mennesker med sociale problemer Den studerende har viden om de samfundsmæssige vilkårs forskellige betydninger for forskellige mennesker på makro- og mikroplan og i forlængelse heraf: - hvad er et socialt problem - hvad er normalitetsbegreber med henblik på at kunne opstille fagligt begrundede mål for brugergruppen - metodiske og didaktiske overvejelser. har viden om - Magt, omsorg og institutionalisering - Pædagogen mellem omsorg og magt - Kvalificeret selvbestemmelse som dannelsestilgang - Truede familier - Hjemløshed og misbrug årsager/forklaringer og behandlingsog menneskesyn med henblik på at kunne være udviklingsstøttende i det specifikke arbejde med brugergruppen mindre grad til specialiseringens CKF, men med særligt fokus på: Opsøgende arbejde og interventionsformer. Misbrug og psykiske lidelser. Truede familier, sorg og krise. Inklusion og eksklusion Undervisningen på 5. semester kan afvikles som fællesundervisning for alle specialiseringer, undervisning inden for de enkelte specialiseringer, undervisning i linjefaget og vejledning i projektgrupper. Tilrettelæggelse af projektforløbet på 5. semester Projektgrupperne dannes inden for samme specialisering i starten af perioden. Gruppeinddelingen kan tage afsæt i et tema inspireret af undervisningen i den valgte specialisering og de muligheder, den tildelte praktikplads giver. Projektgrupperne tildeles to vejledere, en linjefagsunderviser og en underviser fra den valgte specialisering. Vejledning følger de generelle retningslinjer for vejledning, der er formuleret i afsnittet herom i studiehåndbogen. Vejledningen tilrettelægges i samarbejde mellem gruppen og de to vejledere. En af disse vejledere er både projektgruppens studievejleder i 3. praktikperiode og individuel studievejleder for de studerende i projektgruppen i 3. praktikperiode. Gruppestørrelse: 3-6 studerende. Projektgruppearbejdet på 5. semester og i praktikperioden har til formål at arbejde med at kvalificere de studerendes fordybelse i specialiseringsområdet, herunder kvalificering af de udviklingsorienterede tiltag. Undervisningsforløbet på 24

26 5.-7. semester 5. semester afsluttes med, at de studerende i synopsis-/skitseform formidler et udviklingstiltag på en formidlingsdag i slutningen af 5. semester. Udviklingstiltaget skal bidrage til at den studerende gennem specialiseringsperioden udvikler kompetencer til at håndtere komplekse og udviklingsorienterede udfordringer i den pædagogiske praksis, både selvstændigt og i samarbejde med andre. Researchdagene er centrale for udviklingen af det udviklingsorienterede tiltag. Der tilrettelægges 3 researchdage i specialiseringsperioden på 5. semester. Disse placeres i perioden med 2-3 ugers mellemrum, således at kvalificeringen af det udviklingsorienterede tiltag i så høj grad som muligt sker i tæt samspil mellem praktikstedet og undervisningsforløbet på 5. semester. Grundlæggende skal specialiseringen udgøre en integreret del af 3 praktikperiode. I forhold til den studerendes læringsmål for 3. praktikperiode betyder det, at det er kompetencemålene for 3. praktik, der er styrende for praktikken, men at specialiseringen og det udviklingsorienterede tiltag indarbejdes i læringsmålene. Det udviklingsorienterede tiltag og arbejdet dermed skal forstås som et bidrag til, at den studerende kan opnå læringsmål der ligger indenfor kompetencemålenes rammer. Praktikforberedelse Praktikforberedelsen sker som en integreret del af specialiseringsperioden i 5. semester. og der udarbejdes derfor ikke specifikke læringsmål for praktikforberedelsen. Evaluering Underviserne i foretager evaluering af undervisning efter nærmere aftale med de studerende ved afslutningen af forløbet på 5. semester. De studerendes læringsudbytte vurderes på 5. semester i en skriftlig dokumentation (fx synopsis eller skitse), en æstetisk produktion og en formidling, som de studerende i grupper skal udarbejde og producere som afslutning på semesteret. De studerendes læringsudbytte vurderes endeligt i starten af 7. semester på baggrund af specialiseringsrapporten. De specifikke krav til denne rapport har til hensigt at sikre, at den studerendes egne refleksioner og dermed læringsudbytte konkretiseres. Bedømmelsesgrundlag på 5. semester Bedømmelsesgrundlaget udgøres samlet set af en synopsis eller skitse, en æstetisk produktion og formidling af denne på formidlingsdagen. Som grundlag for bedømmelsen af formidlingen tages afsæt i læringsmålene for specialiseringen. Deltagelsespligten for 5. semester vurderes at være opfyldt, når synopsen, den æstetiske produktion og formidlingen er godkendt. Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsen, hvor det hedder 19. Manglende opfyldelse af deltagelsespligten medfører, at den studerende pålægges at indhente det forsømte og kan herunder pålægges at gå dele af uddannelsen om. Den studerende vejledes i, hvordan deltagelsespligten kan blive opfyldt, herunder pålæg om opgave. Krav til synopsis/skitse: Udfærdiges af projektgruppen Omfang: 5-7 normalsider Aflevering: 8 dage før formidlingen i receptionen. Synopsen skal indeholde: Afgrænsning af specialiseringen Beskrivelse af den valgte målgruppe i relation til specialiseringen Beskrivelse af pædagogisk begrundede ideer, der kan omsættes til tiltag i praksis Didaktiske overvejelser i forhold til at arbejde med den praktisk-musiske formidling Didaktikken tager udgangspunkt i det valgte linjefag og den pædagogiske problemstilling eller tema. Rammer for og krav til den æstetiske produktion og formidlingen: 25

27 5.-7. semester Ved afslutningen af 5. semester afholdes en formidlingsdag, hvor grupperne formidler deres praktisk-musiske produktioner. Målet med formidlingen er at præsentere pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder i relation til den valgte specialisering (jf. læringsmålene for specialiseringsperioden på 5. semester). Kravet er, at der til formidlingen foreligger en praktisk-musisk produktion, der tager udgangspunkt i det valgte linjefag, samt synopsen/skitsen med beskrivelser af pædagogiske tænkemåder. Brugergrupper og/eller interessenter skal inviteres til at indgå i formidlingen. Projektgrupperne inviterer de relevante grupper og personer. Rammer og krav til den interne prøve i specialiseringen - specialiseringsrapporten på 7. semester I uddannelsesbekendtgørelsens 20 hedder det: Stk. 4. Specialiseringen afsluttes i 7. semester med en intern prøve i form af en skriftlig rapport. Emnet for rapporten vælges af den studerende inden for specialiseringens område og skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Den studerende skal i rapporten sammenfatte sit teoretiske og praktiske arbejde med den valgte specialisering og demonstrere opfyldelse af målene for specialiseringen inden for væsentlige områder af CKFerne, jf. bilag 8. Rapporten bedømmes med Bestået/Ikke bestået. Kompetencemålene for specialiseringen er citeret ovenfor. Rapporten er en individuel opgave og skal have et omfang på 10 normalsider(24000 anslag med mellemrum). Kravene til rapporten er, at den skal dokumentere, at specialiseringens kompetencemål er nået, og at der er arbejdet med væsentlige områder af specialiseringens CKF, jf. uddannelsesbekendtgørelsen. Rapporten kan opbygges efter de fremgangsmåder, der tidligere er blevet introduceret i uddannelsen. Den konkrete afleveringsfrist for rapporten fremgår af informationsmaterialet om specialiseringen på IT s learning. Bedømmelsen af rapporten sker i begyndelsen af 7. semester. Se vedrørende 3. praktikperiode i Praktikhåndbog

28 7. semester 7. semester Introduktion til 7. semester I starten af 7. semester er der afsat tid til at gennemgang semestret. Det sker konkret ved gennemgang af Tidsplan for 7. semester samt bestemmelserne i studieordningen vedr. prøver og eksamen på 7. semester. Deadline og afleveringsfrister For deadline og afleveringsfrister henvises til Tidsplan for 7. semester, der er placeret på IT s Learning. Her er ligeledes placeret oversigt over ressourcer til vejledning og eksamensforløb gennem hele uddannelsen. De afsluttende prøver på 7 semester Der er i første uge af 7. semester afsat tid til opsamling af praktikerfaringer og bedømmelse af specialiseringsrapporten. For den nærmere beskrivelse af krav til og bedømmelse af rapporten henvises til den samlede beskrivelse af specialiseringsforløbet. De afsluttende prøver på 7. semester indledes med afsluttende prøve i pædagogik. Eksamensperioden er normalt 5 uger, hvor prøverne placeres i den sidste af disse. De nærmere bestemmelser om prøven i pædagogik fremgår af Studieordning Linjefagsprøverne er placeret i 7. semesters uge, hvor prøverne placeres i den sidste af disse. De nærmere bestemmelser om prøven i linjefag fremgår af Studieordning Derefter følger bachelorprojektperioden, som normalt strækker sig over ca. 10 uger, inklusiv selve bachelorprøven. Projektperioden indledes med en fælles optakt med et særligt tilrettelagt program, og der tilknyttes en vejleder i forløbet. Der henvises i øvrigt til uddannelsesbekendtgørelsen og Studieordning 2013 samt til Håndbog for bachelorprojektet, hvor den nærmere tilrettelæggelse er beskrevet. Umiddelbart efter afslutning af bachelorprøverne placeres dimissionen. Den konkrete tilrettelæggelse af 7. semester fremgår - i lighed med uddannelsens øvrige semestre - af informationer, som kan findes på It s Learning. 27

29 Evaluering af undervisningen og læringsudbyttet 2. Evaluering af undervisningen og den studerendes læringsudbytte De tilknyttede lærere på de enkelte undervisningsforløb har ansvar for evaluering af undervisningen og den studerendes læringsudbytte. Systematisk undervisningsevaluering foretages efter pædagoguddannelsens samlede evalueringsplan. 28

30 Deltagelsespligt i uddannelsen 3. De studerendes deltagelsespligt i uddannelsen De studerendes deltagelsespligt i uddannelsen er beskrevet i Studieordning 2013, Nedenstående er en uddybning af de studerendes møde- og deltagelsespligt i uddannelsen i Hjørring.. De studerendes møde- og deltagelsespligt i uddannelsen i Hjørring Som led i deltagelsespligten har den studerende mødepligt til undervisningen på 1. og 2. semester og til praktikuddannelsen. Deltagelse i undervisning på 1. og 2. semester registreres af læreren. Hvis der har været for meget fravær, er mødepligten ikke opfyldt, hvilket meddeles både den enkelte studerende og vedkommendes studievejleder. Hvis en studerende ikke opfylder mødepligten, underretter studievejlederen studielederen, som afgør, hvilke muligheder den studerende har for at kunne opfylde deltagelsespligten. Deltagelsespligten kan i den resterende del af uddannelsen opfyldes på forskellige måder alt efter fagenes eller uddannelsesforløbets indhold og tilrettelæggelse. På de enkelte hold drøfter undervisere og studerende i fællesskab, hvordan de studerendes arbejde med faget kan tilrettelægges. Underviserne fastsætter efter drøftelse med de studerende, hvordan deltagelsespligten skal opfyldes. Den studerende har ansvaret for at kunne dokumentere opfyldelse af deltagelsespligten for det pågældende undervisningsforløb. Erfarer eller formoder underviseren, at den studerende ikke opfylder deltagelsespligten, giver underviseren meddelelse til studielederen herom. Studielederen afgør herefter, hvilke muligheder den studerende har for at indhente det forsømte. Eksempelvis muligheden for at den studerende kan udarbejde en skriftlig dokumentation for arbejdet med et nærmere bestemt kundskabsområde. Emnet skal i den forbindelse godkendes af den pågældende underviser, som ligeledes afgør, om den skriftlige dokumentation kan opfylde deltagelsespligten. Opfyldes deltagelsespligten ikke, kan studielederen pålægge den studerende at gå dele af uddannelsen om. Hvis en studerende gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at opfylde sin deltagelsespligt, og den studerende har modtaget skriftlig advarsel herom, kan studiechefen bortvise den studerende fra uddannelsen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen 19, stk

31 De studerendes indflydelse 4. De studerendes indflydelse på tilrettelæggelsen af undervisningen og indflydelse i råd og udvalg Som et vigtigt element i udviklingen af ansvarlighed hos de studerende lægger pædagoguddannelsen vægt på de studerendes medindflydelse og medansvar for studiets organisering - herunder den detaljerede fastsættelse af uddannelsens form og indhold. De studerende har medindflydelse på undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse, og det fremgår af de konkrete undervisningsplaner, hvorledes de studerende inddrages heri. På samme måde lægges vægt på de studerendes deltagelse i råd og udvalg på tværs af uddannelserne på Skolevangen med henblik på deltagelse i udvikling af det fælles studiemiljø. Dette organiseres ved de studerendes deltagelse i temamøder samt faste råd og udvalg. De studerende kan vælge repræsentanter til følgende råd og udvalg: Uddannelsesudvalget for Pædagoguddannelsen Studierådet for Pædagoguddannelsen i Hjørring Praktikudvalget Fællesrådet for UCN, Hjørring og udvalg herunder, bl.a. - Arrangementsudvalget - Kantineudvalget - Kunstudvalget - Udvalg for Tværfaglige, Studiestøttende Funktioner (UTSF) Repræsentanterne for de studerende i Arrangementsudvalget vælges direkte, mens de studerende i de øvrige udvalg udpeges af Fællesrådets medlemmer efter indstilling fra de studerendes organisationer eller studierådet. Kommissorier for og fortegnelse over medlemmer i de ovenfor nævnte råd og udvalg findes på It s Learning. De studerende kan vælge at deltage i temamøder indkaldt af uddannelsens ledelse. Indholdet kan blandt andet være: Studiemiljø Uddannelsesændringer Undersøgelser og drøftelser af forhold på uddannelsen Tværprofessionelle uddannelsesmuligheder. Endelig kan de studerende deltage i de studerendes egne organisationer: PædagogStuderendes Råd PSR, som samarbejder med og kan få støtte fra Pædagogstuderendes LandsSammenslutning PLS De Studerendes Råd DSR som er den fælles, lokale organisering af de studerende på UCN Skolevangen, på tværs af uddannelserne, og som har nogle underudvalg, f.eks. - festudvalget - fredagsbaren. 30

32 Studievejledning og faglig vejledning 5. Studievejledning og faglig vejledning I Studieordning 2013 er mål, indhold og forskellige former for vejledning beskrevet. I forlængelse heraf følger her nærmere bestemmelser om vejledningens organisering på Pædagoguddannelsen i Hjørring. Den koordinerende studievejleder Til hver klasse er der på første studieår tilknyttet en koordinerende studievejleder. Det er den koordinerende studievejleders opgave at planlægge, koordinere og deltage i introugen og at informere om studiestart herunder indkøb af litteratur at videregive relevante informationer til klassen at koordinere og facilitere udviklingen af klassens studiemiljø i samarbejde med de studerende og studievejlederne samt øvrige lærere at koordinere og følge op på klassens fremmøde på tværs af fag og forløb at formidle studieordningens og studiehåndbogens bestemmelser at foretage praktikfordeling (fordeling af praktiksteder, studievejledere i praktikken og studiegrupper samt introduktion til studiegruppearbejdet) i samarbejde med årgangens øvrige koordinerende studievejledere samt praktikkoordinator og praktiksekretær at planlægge, koordinere og gennemføre de dele af praktikperioden, som ikke er fagundervisning i samarbejde med praktikkoordinator (indkald, efterbehandling af praktikken, optakt til 1. årsprøve og etablering af projektgrupper). Studievejleder Til hver studerende er der på 1.semester tilknyttet en studievejleder. Det er studievejlederens opgave at understøtte udviklingen af den studerendes studieegnethed at afholde 1. udviklingssamtale at evaluere 1. semester i forhold til den studerendes eget læringsudbytte at give individuel studievejledning herunder indledende samtaler og opfølgning vedr. orlov, fravær, omgang og ophør. Studiegruppevejleder/ studievejleder i praktik På 2. semester danner de studerende i samarbejde med de koordinerende studievejledere studiegrupper. Til hver gruppe tilknyttes en studiegruppevejleder. Denne fungerer samtidig som studievejleder for de enkelte medlemmer af gruppen. Det er studievejlederens opgave at vejlede i forbindelse med opstart på praktiksted, fremstilling af praktikdokument og læringsmål at underskrive den studerendes læringsmål at aflægge praktikbesøg i forbindelse med midtvejsvurderingen af praktikforløbet samt deltagelse i evt. vurderingsmøder ved praktikkens afslutning at deltage i studiegruppemøder og facilitere studiegruppens arbejde. at vejlede studiegruppen i forbindelse med udarbejdelse af projektrapport at eksaminere ved 1. års prøven. Studievejledning Studievejledningen er både generel og individuel. 31

33 Studievejledning og faglig vejledning På 1. studieår gives både den generelle vejledning af den koordinerende studievejleder, og den individuelle vejledning gives af den studerendes studievejleder og studievejlederen i praktikken. I resten af studiet gives den generelle vejledning af pædagoguddannelsens centrale studievejleder, mens den individuelle vejledning gives i samarbejde mellem den centrale studievejleder og den studerendes faglærere og studievejleder. Behandling af sager vedr. ændringer i den enkelte studerende studieforløb, herunder ansøgninger om orlov, foretages af den centrale studievejleder i samarbejde med studiesekretæren. Den generelle del indeholder: orientering om uddannelsen, som den er tilrettelagt i henhold til gældende bekendtgørelser samt studieordning og studiehåndbog uddybning af de studerendes ansvar og muligheder i forhold til deres studieforløb og de studerendes mulighed for indflydelse på uddannelsens tilrettelæggelse. Den individuelle del indeholder: - vejledning om egen indsats, individuelle muligheder og mål samt evaluering af eget udbytte af uddannelsen. I grundlaget for den individuelle studievejledning indgår standpunktsvurderinger i de enkelte fag, evalueringer i forbindelse med projekter og tværfaglige forløb, bedømmelser i praktikperioderne og bedømmelsen efter 1. studieår. I forbindelse med studiets 1. semester afholder studievejlederne udviklingsdialoger med hver enkelt studerende. Målet med disse udviklingsdialoger er at evaluere, vejlede og fastlægge individuelle mål for den studerendes arbejde i studiet som helhed, herunder ligeledes forberede den studerende på udarbejdelse af konkrete læringsmål for praktikperioden. Faglig vejledning Den faglige vejledning indgår som en integreret del af undervisningen såvel på Skolevangen som i praktikken. Grundlaget for den faglige vejledning er den studerendes arbejde med faget, herunder de temaperioder, hvori faget indgår. Vejledningen gives af de lærere, der har ansvar for den pågældende undervisning. Den er både generel og individuel. Det er lærerens opgave i den løbende faglige vejledning at orientere en studerende, hvis standpunkt ikke er tilfredsstillende, så der er mulighed for at forbedre indsatsen i det pågældende fag inden den endelige standpunktsbedømmelse. Den faglige vejlednings indhold er at støtte den studerende i arbejdet med tilegnelse af stoffet at sikre en løbende evaluering af undervisningen i fagene og de tværfaglige forløb at undervise de studerende i studiemetoder, som har særlig betydning i forhold til uddannelsens formål og indhold at bedømme den studerendes faglige og samarbejdsmæssige indsats i studiet. Projektvejledning Det følgende er en beskrivelse af krav til mål, rammer og roller i forhold til projektvejledning samt inspiration til samarbejdskontrakt. Studerende og vejleder er parter i vejledningsprocessen. Gennem studiet vil der være vejledning i forbindelse med projektarbejdet. Vejledningen skal følge progressionen i studiet, som den er beskrevet i studieordningen, således at vejledningen relaterer sig til både det pågældende forløbs tema og læringsmål og de studerendes nærmeste udviklingszone. Vejledningens overordnede funktion i uddannelsen 1. Vejlederen skal skabe mulighed for, at de studerende gennem projektarbejdet får et teoretisk og praktisk grundlag for at udføre arbejde som pædagog og skabe forudsætninger for videreuddannelse. 32

34 Studievejledning og faglig vejledning 2. Vejlederen skal udfordre de studerendes videns-, færdigheds- og kompetenceudvikling og skal skabe rum for udvikling af kreativitet og læring. 3. Vejlederen skal yde de studerende hjælp til at studere praksis ved hjælp af begreber, principper og forståelsesmåder hentet fra teorifeltet. Rammer for projektet Alle projekter skal kunne rummes inden for pågældende temaramme og mål, der fremgår af den til enhver tid gældende studieordning og studiehåndbøger. Rammer for vejledningen Omfanget af vejledningen bestemmes af den tildelte ressource til det konkrete projektforløb og denne anvendes til vejledningsmøder, kommunikation og forberedelse. Fordeling af vejledere/grupper foretages af ledelsen og/eller vejledere. De studerende har ret til vejledning i det omfang, der er tildelt ressourcer til. Vejledning finder sted på uddannelsesstedet medmindre andet er aftalt. De studerende har ret til vejledning inden for syv arbejdsdage med mindre andet er aftalt. Det tydeliggøres, hvornår vejledningen i det konkrete forløb ophører inden eksamen. Vejlederskift kan kun ske efter aftale med ledelsen og vejleder. Vejlederens rolle Vejledningens formål er udviklingen af de studerendes viden, færdigheder og kompetencer i forhold til projektets temaramme og mål. Projektvejledning rummer 3 dimensioner, en fagfaglig dimension, en proces- og samarbejdsdimension og en metodedimension. Fagfaglig vejledning forstås som vejledning, som understøtter de studerende med: - at forbinde antagelser med et reflekteret og relevant vidensgrundlag, som det beskrives og formidles inden for uddannelsens grundlæggende fag og faglige elementer. - at formulere teoretiske perspektiver. Procesorienteret vejledning fokuserer på: - samarbejde i læreprocessen og i professionen. - kommunikations- og arbejdsformer. Metodevejledning lægger vægt på: - at hjælpe gruppen til at arbejde systematisk, metodisk og analytisk. Vejlederen skal: indkalde de studerende til det første vejledningsmøde, der placeres i starten af projektperioden tage initiativ til at forhandle en samarbejdskontrakt søge at udvikle de studerendes metodiske bevidsthed rådgive, diskutere og stille spørgsmål, der fremmer de studerendes refleksioner. stille erfaring og viden til rådighed for gruppen interessere sig for gruppens læring og erkendelse udfordre de studerendes forståelsesmæssige grænser støtte gruppens samarbejde, herunder også i forhold til evt. samarbejdsvanskeligheder støtte ved krise og motivationstab forsøge at give mod til det svære (f.eks. i den analytiske refleksion set i forhold til taksonomiske niveauer, dvs. at bevæge sig ud over et vidensdemonstrerende og redegørende niveau) give feedback og tilstræbe at skabe fremdrift i projektet. De studerendes rolle: er ansvarlig for kontakten til vejleder med undtagelse af den første vejledning, som vejlederen skal tage initiativ til. stiller spørgsmål i vejledningssituationen 33

35 Studievejledning og faglig vejledning er ansvarlige for projektet og dets kvalitet er ansvarlige for evt. referat præciserer, hvad de arbejder med, hvori de konkrete problemstillinger består, som har udløst behovet for vejledning, og hvad de allerede har gjort i forhold hertil. Inspiration til samarbejdskontrakt Vejleder og studerende laver en samarbejdskontrakt (forventningsafstemning), som kan rumme svar på følgende: Vejlederrollen: Forventes vejledning ud fra følgende roller: Ekspert, rådgiver, vejleder og/eller coach? Optagelse af vejledningen Tilgængeligheden: Hvordan (via mail, tlf., fremmøde på undervisers kontor?), hvornår og hvor ofte kan vejleder kontaktes? Og omvendt: Hvordan, hvornår og hvor ofte kan/skal vejleder kontakte de studerende? Kalender eller struktur: Foretrækkes vejledning ud fra fastlagte datoer fordelt over projektperioden eller ud fra opgavens struktur (f.eks. 1. vejledning er når udkastet til problemfeltet ligger klar) eller aftales det fra gang til gang? Herunder også: Mulighederne for akut/ad hoc-vejledning undervejs Skal der foreligge mere eller mindre færdigbearbejdede tekster, som der vejledes på baggrund af? (herunder også om vejleder vil læse oplæg fra enkelte gruppemedlemmer oplæg som gruppen ikke har bearbejdet?) Skal vejledningen ske ud fra konkrete tekster (afsnit/kapitler) eller fra studerendes (skriftlige) overvejelser ud fra en oversigt/disposition over projektet? Vejledning på baggrund af skriftlige oplæg: Hvor mange sider vil vejleder læse pr. vejledning? Hvor lang tid i forvejen skal vejleder have det materiale, der danner udgangspunkt for vejledningen? Dagsorden: Forventer vejleder en dagorden for vejledningen? Skal denne sendes til vejleder inden vejledningen eller blot præsenteres, når vejledningen starter? Studenterrådgivningen På UCN Hjørring er placeret en afdeling af den landsdækkende organisation Studenterrådgivningen. Den hertil knyttede psykolog yder i form af samtaler og mindre kurser (f.eks. med temaet eksamensangst) rådgivning om personlige problemstillinger, som har betydning for den studerende gennemførelse af studiet. Oplysninger om træffetider m.m. findes på ucn.dk. 34

36 Svømmelæreruddannelsen 6. Svømmelæreruddannelsen som frivilligt tilbud Svømmelæreruddannelsen tilbydes i henhold til Bekendtgørelse om uddannelse af svømmelærere (Svømmelærerprøven), nr. 718 af Kursus i vandaktiviteter og svømmelæreruddannelsen Der tilbydes på 1. semester et kort kursus i vandaktiviteter for alle studerende. Dette kursus er samtidig et indledende modul til svømmelæreruddannelsen. Deltagelse heri er en forudsætning for deltagelse i svømmelæreruddannelsen. Målet med kurset i vandaktiviteter er at opleve bevægelse/lege i vand at få indsigt i vandets stimulerende virkning på bevægelsesudviklingen at få kendskab til funktionshæmmedes muligheder i vand. Aktiviteterne tager udgangspunkt i tilvænningsøvelser, som indeholder bevægelse i vand glide- og flydeøvelser vejrtrækningsøvelser dykkeøvelser spring i vandet. Resten af svømmelæreruddannelsen ligger på 2. og 4. semester. Undervisningsforløbet fremgår af svømmelærerbekendtgørelsen. 35

37 Andre tilbud 7. Andre tilbud Skrive og formidlingsværksted Skrive- og formidlingscentret er et tilbud til Skolevangens studerende og undervisere om opkvalificering på områder indenfor skriftlig og mundtlig formidling, som er relevante i uddannelserne såvel som i den efterfølgende professionspraksis. Skrive- og formidlingscentret er resultatet af et samarbejde mellem de fire uddannelser og biblioteket på Skolevangen. Centrets formål er at styrke skrive- og formidlingskompetencer på samtlige fire professionsuddannelser. Her tilbydes kurser og vejledning vedr. de studerendes skrive- og formidlingsopgaver. Indholdet i de forskellige tilbud og den tidsmæssige placering heraf kan variere fra semester til semester. Det kan f.eks. dreje sig om: Faglig læsning Problemformuleringsværksted Empiriindsamling Praksisfortællinger Kommunikationsfærdigheder og -træning Videnskabsteori Bibliotekssøgning Yderligere oplysninger og det konkrete program, der er gældende for semestret kan findes på: 36