Gastroenterologi på Gentofte
|
|
- Johan Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kulhydrater og Kulh For meget og for l Af overlæge i medicinsk gastroenterologi, dr.med., Eivind Gudmand-Høyer, afdelingslæge, speciallæge i intern medicin, Karen Merete Olesen, Medicinsk afd. F, Københavns Amts Sygehus i, 2900 Hellerup Indledning Kulhydraterne udgør planternes energidepoter udover at de indgår i selve strukturen af planterne. Kulhydraterne udgør en væsentlig del af kostens energiindhold, i Vesteuropa ca. 45% af den gennemsnitlige kalorieindtagelse. Dette er et fald på 7-8% gennem de sidste 50 år. I stedet Tabel 1 Fødens kulhydrater Klassifikation Type Komponent Fordøjelighed Monosakkarid Glukose + Galaktose + Fruktose + ( ) Sorbitol (+) Disakkarid Sukrose (Rørsukker) + Laktose (Mælkesukker) + Maltose + Oligosakkarider Maltodextriner + Fruktooligosakkarider Raffinose, Stakyose m.fl. Polysakkarider Stivelse Amylose (uforgrenet) + ( ) Amylopektion (forgrenet) + ( ) Ikke stivelse polysakkarider Cellulose Hemicellulose Pektin Guar Gum Inulin Resistent stivelse Tabel 1.Klassifikation af de i føden almindeligst forekommende kulhydrater. 18 Lægemagasinet 5/01
2 ydratmalabsorption idt er lige skidt er indtaget af animalsk fedt steget tilsvarende. Kulhydraterne kan inddeles efter flere principper. Efter forekomst, fordøjelighed og sammensætning. Tabel 1 viser en kombination heraf. Monosakkariderne glukose og fruktose findes først og fremmest i frugt og bær. Galaktose findes som en del af laktose og i fri form i fermenterede mælkeprodukter. Disakkaridet sukrose findes i sukkerroer, frugt og bær og disakkaridet laktose i mælk og mælkeprodukter. Oligosakkarider findes fortrinsvis i bælgfrugter, fruktooligosakkarider især i jordskogger og løgvækster. Stivelse findes i kornsorter og rodfrukter og består af en henholdsvis uforgrenet (amylose) og en forgrenet del (amylopectin). De kulhydrater, som ikke fordøjes og absorberes i tyndtarmen, er demonstreret ved, at der i Tabel 1 er sat et minus (-) ud for dem. D.v.s. de malabsorberes og kan give de symptomer, som er karakteristisk for kulhydratmalabsorption. Disse er meteorisme og flatulens, borborygmi, tarmkolik og diare. Ikke-stivelse polysakkarider er, hvad vi kalder kostfibre. Mange har i dag udvidet begrebet til at omfatte alle: I tyndtarmen ikke fordøjede kulhydrater og lignin. De vigtigste organer for fordøjelsen af kulhydrater er pancreas og tyndtarmen. Pancreas secernerer pancreasamylase, der spalter stivelse ned til oligosakkarider og maltotrioser. Betaglucoamylase i tyndtarmen spalter disse videre til disakkariderne maltose Figur 1. Histopatologisk demonstration af sukraseenzymet lokaliseret til overfladen af villi. og isomaltose. Sidstnævnte hydrolyseres ligesom de i føden naturligt forekommende disakkarider laktose og sukrose til monosakkarider af de såkaldte disakkaridaseenzymer lokaliseret uden på mikrovilli. (Figur 1, 2) Kulhydrater kan kun absorberes og indgå i stofskiftet i form af monosakkarider. Malabsorption og fermentering af kulhydrater Kostfibrene er nogle af de kulhydrater, som malabsorberes. I begyndelsen af 1970-erne blev lanceret forskellige hypoteser (Burkitt, Trowell) om at fibre i maden kunne beskytte mod en række velfærdssygdomme som hjerte-karsygdomme, diabetes, coloncancer, galdesten og fedme. Disse hypoteser blev baseret på epidemiologiske sammenfald mellem disse sygdomme og fødens indhold af kostfibre. Først og fremmest ved sammenlignende undersøgelser mellem Afrika, hvor fiberindtaget er højt og prævalens af velfærdssygdomme lave, og Vesteuropa, hvor det modsatte gør sig gældende (1). Disse undersøgelser med flere har ført til, at man i dag anbefaler et kostfiberindtag på g/dag hvilket er % højere end det faktuelle indtag. I dag ved vi, at betydningen af kostfibre ikke er så stor som tidligere antaget. Deres væsentligste betydning i hvert tilfælde for de ikke-fermenterbare kostfibres vedkommende er Lægemagasinet 5/01 19
3 formentlig at fremme tarmkanalens funktion og modvirke obstipation (2). Andre ikke-fordøjelige kulhydrater er inulin og fruktooligosakkarider. Disse er lange, evt. forgrenede, kæder af fruktosemolekyler bundet op til et glukosemolekyle. Inulin og oligofruktoser fremstilles kommercielt, især ved ekstraktion, fra cicorie. De tilsættes flere arter fødemidler, hvor man udnytter deres teknologiske egenskaber, den lave sødeevne (ca. 50% af sukker), de høje vand- og ethanolopløselige egenskaber, deres lave viskositet og lave indhold af kalorier. Herudover anprises inulin og oligofruktose for deres prebiotiske egenskaber dvs. som en let fermenterbar fiber, der omstemmer tarmfloraen i en sundhedsfremmende retning ved at øge antallet af de såkaldte mælkesyrebakterier, laktobaciller og bifidobakterier, på de mere»usunde«bakteriers bekostning. Kostfibre, inulin og oligofruktose plus de andre kulhydrater, der ikke fordøjes i tyndtarmen, fermenteres i stedet af bakteriefloraen i colon. Fermenterbarheden af de forskellige kostfibre er meget forskellig. Mindst fermenterbar er hvedefibre medens andre som havrefibre og især inulin og oligofruktose er let fermenterbare. ( Figur 3). Ved fermenteringen af især de let fermenterbare kostfibre dannes forskellige gasarter som CO 2, SO 2, CH 4 og H 2. Især H 2 der ikke dannes andre steder i organismen og som udskilles uomdannet via lungerne, er basis for de såkaldte breath tests eller pusteprøver, hvorved kan bestemmes om et kulhydrat malabsorberes ( og derfor fermenteres i colon) eller ej. Herudover dannes en række kortkædede fede syrer, acetat, butyrat og Tabel 2 Laktosemalabsorption kongenit form erhvervet form Sukrose isomaltosemalabsorption Trehalosemalabsorption Uspecifik disakkaridmalabsorption Tabel 2. Kendte disakkaridmalabsorptionssyndromer. propionat. Acetat absorberes til blodbanen hvor det indgår i stofskiftet som energi. Butyrat medvirker ved ernæringen af colonocytterne direkte fra lumen. Colon er det eneste hulorgan som ernæres direkte fra luminal side. Mangel på butyrat-producerende fibre i kosten med heraf følgende mangelfuld ernæring af colon s slimhinde kan derfor være en medvirkende årsag til diverse colonlidelser som colitis ulcerosa og funktionelle colonlidelser. Undersøgelser herover pågår i adskillige centre. Propionat menes at have en gunstig effekt på cholesterolstofskiftet. Den energi der frigøres ved bakteriel fermentering og efterfølgende kan udnyttes af dem menneskelige organisme er beregnet til ca. 2 Kcal/g, d.v.s. ca. 50% af den energi som de fordøjelige kulhydrater giver. Den såkaldte prebiotiske effekt af inulin og oligofruktose, hvorved antallet af de såkaldte sundhedsfremmende mælkesyrebakterier øges på bekostning af colons normale flora, benyttes som argument for tilsætning af disse til de såkaldte functional foods. De sundhedsfremmende egenskaber ved fermentationen formodes at være en nedsættelse af kolesterol, bedre regulering af blodglukose, et øget immunforsvar, en øget Ca absorption og en hæmning af de patogene tarmbakterier. I denne sammenhæng må ikke glemmes at inulin og oligofruktose lig andre let fermenterbare kulhydrater kan have ubehagelige bivirkninger i form af ukarakteristiske tarmgener som ved colon irritabile især i form af luftudvikling. Med et øget forbrug af disse fiberformer må antallet at patienter med»colon irritabile«lignende symptomer derfor forventes at stige. Disakkaridmalabsorptionssyndromer De forskellige former for disakkaridmalabsorption er vist på tabel 2. Hvert syndrom skyldes en mangel på det specifikke disakkaridspaltende enzym (3,4). Laktosemalabsorption forekommer dels som en sjælden kongenit lidelse dels i erhvervet form som omfatter størstedelen af jordens voksne befolkning og dels i en uspecifik form ved diffuse tyndtarmslidelser som eksempelvis cøliaki. Hyppigheden af laktosemalabsorption varierer meget mellem de forskellige lande og mellem forskellige racer og populationer. Figur 4-6 viser hyppigheden af laktasemangel i de fire verdensdele. Den laveste hyppighed på 2-5% findes i Danmark og Sverige, medens den højeste på op mod 100 % findes blandt de oprindelige indbyggere i Nord-Amerika, Australien og de fleste lande i Syd-Øst Asien. I Europa findes en hyppighed under 10% i Skandinavien, England, Irland, Holland, Nordvesttyskland og Pancreasamylase Beta-glucoamylase Disakkaridase Absorption Stivelse Oligosakkasrider Maltose Glucose Maltotrioser Isomaltose Galaktose Laktose Fruktose Sukrose Figur 2. Skematisk fremstilling af kulhydraters fordøjelse i tyndtarmen. 20 Lægemagasinet 5/01
4 Let fermenterbare Gas-dannelse Øget bakterievækst Mindsket Vandabsorption Kostfibre Colonflora Øget coloninhold Hurtigere transit Svært fermenterbare Mekanisk effekt Vandbindende Øget substrat til bakterievækst gener ved colon irritabile bør undersøges for laktosemalabsorption. Kun de færreste patienter har ved henvendelse til læge observeret relation mellem indtagelse af mælk og mælkeprodukter og abdominalgener. Betydningen af en laktosemalabsorption som årsag til colon irritabile må forventes at være større hos personer af en etnisk oprindelse, hvor hyppigheden af laktosemalabsorption er stor og som kommer til et land som Danmark, hvor konsumption af mælk og mælkeprodukter er langt højere end i deres hjemland. Svind af laktaseenzymet blandt danskere finder først sted fra teen-age årene. Der er endnu ikke beskrevet et mindre barn af dansk oprindelse med laktosemalabsorption. Dette i modsætning til børn af anden etnisk oprindelse, hvor laktaseenzymet ofte svinder allerede i 2-5 års alderen. Mælkeindtagelse kan således være årsag til mavesmerter og diaré hos disse børn. Dette må haves i mente ved Øget fæcesvolumen Figur 3. Skematisk fremstilling af de ikke fordøjelige kulhydraters (bl.a. kostfibre) fermentation i colon. blandt de svensktalende indbyggere i Finland. En hyppighed under 25% findes nord for en cirkel dannet af floden Loire i Frankrig, Alperne og østgrænsen af Østrig, Bøhmen og Tyskland. Mod syd og øst for disse grænser øges hyppigheden indtil den når 71 72% i Tyrkiet og Syd-Italien svarende til hyppigheden i de øvrige Middelhavslande. De østeuropæiske lande har en relativ høj hyppighed på 33%. Afrika er ligeledes domineret af en stor hyppighed af laktasemangel, størst blandt stammer der i århundreder har levet som jægere og fiskere medens hyppigheden er mindre i stammer, hvor kvægavl og malkning har været dominerende. En undtagelse for den generelt store hyppighed i Afrika findes blandt Beduiner og Tuareger. Her findes en meget lav hyppighed af laktosemalabsorption. Kan nomaderne ikke tolerere kamelmælk, men får diaré heraf, kan de kun vanskeligt overleve de årlige tørkeperioder med vandmangel. Hyppigheden af laktasemangel i U.S.A. afspejler de områder, hvor emigranterne er kommet fra. I blandede populationer ses en intermediær hyppighed. Dette er også demonstreret for Grønland, hvor hyppigheden af laktase-mangel aftager jo nærmere i lige linie, der optræder en dansker. Laktase-mangel er således en genetisk bestemt tilstand. Symptomerne ved laktase-mangel varierer meget fra individ til individ. Nogle kan endog drikke en halv liter mælk på en gang svarende til 25 g laktose uden at få gener heraf. Ved gennemgang af foreliggende omfangsrige litteratur (5) har man konkluderet, at halvdelen af laktosemalabsorbere kan tolerere 1/2-1 glas mælk uden gener, især hvis det drikkes i tilslutning til et måltid. De almindeligst forekommende symptomer er oppustethed og flatulens, herefter borborygmi og kneb, medens diaré er sjældnest forekommende. Patienter der henvender sig på grund af disse gener som ligner Figur 7. Barn med malnutrition forårsaget af en kongenit sukrosemalabsorption. Lægemagasinet 5/01 21
5 børn af anden etnisk oprindelse, der klager over mavesmerter. Sukrosemalabsorption er en relativ sjælden tilstand. Kun ca. 10 danskere har til dato fået stillet diagnosen. Blandt grønlændere er imidlertid fundet en hyppighed på ca. 5%, og det er sandsynligt at en lignende hyppighed kan findes blandt eskimoer i Alaska og indianere i Canada. (6). Symptomerne er som ved laktosemalabsorption, men oftest mere udtalte fordi indholdet af sukker i kosten sædvanligvis er større end laktoseindholdet, ligesom sukrosemalabsorption er en kongenit lidelse, der giver symptomer fra fødslen. Figur 7 viser et af de ca. 50 børn forfatteren har diagnosticeret på Grønland. Symptomerne startede kort efter fødslen, hvor patienten fik sukkervand at drikke. Bortset fra en 3- Figur 4-6. Hyppigheden af laktosemalabsorption i de forskellige verdensdele og blandt forskellige etniske befolkninger. De gule cirkler demonstrerer en hyppighed på under 25%, de røde mellem 25 og 75% og de grønne en hyppighed på mere end 75%. (Gudmand-Høyer 2000, unpublished). ugers periode havde patienten indtil diagnosetidspunktet været indlagt på sygehus på grund af kronisk diaré og malnutrition. Symptomerne svandt straks på en sukkerfri kost. Det er svært at undgå sukrose i en vesteuropæisk kost, hvor sukker hos de fleste individer udgør mere end 10% af kalorieindtagelsen og ofte langt mere. Nogle af børnene havde foruden en sukrasemangel også en laktasemangel. At undgå såvel sukrose som laktose i kosten har hos disse patienter været og er fortsat et stort problem. Trehalosemalabsorption findes endnu hyppigere på Grønland, hos ca. 30%. Dette i modsætning til alle andre lande, hvorfra i alt kun tre tilfælde er beskrevet. Trehalose findes i svampe og visse alger, som næppe indgår i større mængder i den grønlandske diæt. Det er utvivlsomt derfor, at alle diagnosticerede grønlændere med trehalasemangel var symptomfri. Fruktosemalabsorption. Indtil for ca. 20 år siden var det den gængse opfattelse, at fruktose ligesom glukose kunne absorberes i store mængder. Den maksimale absorptionskapacitet hos mennesker var beregnet til knap 5000 g/døgn. Siden er påvist at absorptionskapaciteten for fruktose er langt mindre. Ved en undersøgelse af 10 raske forsøgspersoner demonstrerede vi i 1986 (7) blandt andet ved hjælp af H 2 breathtest, at absorptionskapaciteten for fruktose gik fra godt 50 g til mindre end 5 g givet som en enkelt dosis. Hos halvdelen af forsøgspersonerne var kapaciteten mindre end 25 g. Gav vi imidlertid equimolære mængder af glucose fandtes ingen malabsorption af fruktose. Denne faciliterende effekt af glucose er siden blevet eftervist af andre. Det er således kun frit fruktose og kun fruktose i overskud af glucose, der malabsorberes. Fruktose i excess af glucose findes især i æbler, pærer og honning. Der er da også beskrevet kasuistiske meddelelser om diaré hos børn eller voksne, der svandt på en fruktosefri kost. Der er også beskrevet malabsorption af fruktose hos børn med»toddler s«diaré. I oldtiden benyttedes honning mod obstipation. For at undersøge betydningen af en fruktosemalabsorption undersøgte vi derfor en gruppe voksne patienter med funktionelle tarmgener af den type, der ses ved kulhydrat malabsorption. Halvdelen malabsorberede 25 g fruktose. Vor undersøgelse tydede på, at patienterne med fruktose malabsorption havde sværere symptomer efter fruktose indgift end andre. Dette kunne igen tyde på, at generne hos nogle patienter med hvad kaldes»colon irritabile«kan være forårsaget af fruktose. For at efterprøve vor teori om at fruktose kan være en årsag til symptomerne hos en subgruppe af patienter med funktionelle tarmlidelser, har vi de sidste 8 år systematisk undersøgt henviste patienter med colon irritabile lignende symptomer for fruk- 22 Lægemagasinet 5/01
6 fremstillede fruktose-sirupper benyttes især i U.S.A. som sødemiddel i soft drinks, slik og kager. Nogle af disse sirupper indeholder op til 90 % fruktose. Med et øget forbrug heraf må man befrygte, at antallet af patienter med funktionelle tarmlidelser vil stige. Figur 8. Provokation af 8 patienter med fruktosemalabsorption med henholdsvis æblejuice (20 g fruktose) og æblejuice tilsat 20 g glukose. tosemalabsorption. Diagnosen blev stillet ved en fruktose-breath test. Der fandtes en liniær sammenhæng mellem stigningen i H 2 i udåndingsluften og symptomernes sværhedsgrad under belastningen. Blandt patienterne med den største H 2 stigning under belastning med 25 g fruktose blev udvalgt 8 patienter, der yderligere blev provokeret med 500 ml æblejuice svarende til 20 g fruktose og med 500 ml æblejuice hvor var tilsat 20 g glukose (Figur 8). Som det fremgår malabsorberede alle fruktosen i æblejuice demonstreret ved en høj stigning i H 2 i udåndingsluften, men havde normal absorption af fruktose efter æblejuice plus glukose. Herved demonstreredes atter glukoses faciliterende effekt på absorptionen af fruktose. Symptomerne under provokationerne blev registreret efter et scoresystem. Som det fremgår svandt patienternes udtalte gener efter tilsætning af glukose til æblejuice. Patienterne, der alle spiste frugt og/eller drak juice dagligt, kom på en fruktosefattig diæt. Samtidig hermed svandt deres tarmgener og diaré. På denne baggrund vil vi derfor postulere, at fruktosemalabsorption kan være årsag til colon irritabile lignende gener med diarétendens hos voksne. Fruktose benyttes i forskellige sportsdrikke og som sødemiddel til diabetikere. En fruktosemalabsorption som årsag til diaré og tarmgener hos sportsfolk og diabetikere må derfor overvejes. Fruktose i form af kommercielt Referencer 1. Burkit DP, Trowell HC. Refined carbohydrate foods and disease. Some implications of dietary fibre. Academic Press, London, COST: 92, Final report. Metabolic and physiological aspects of dietary fibre. Ed. J. Cummings, Publication of the European Community 1996, Gudmand-Høyer E. Disaccharide maldigestion. Clinical significance. Am J Clin Nutr 1994; 59 suppl; Gudmand-Høyer E, Skovbjerg H. Disaccharide digestion and maldigestion. Scand J Gastroenterol 1996; 31; suppl.216; The acceptability of milk and milk products in populations with a high prevalence of lactose intolerance. Eds: Schrimshaw NS, Murray EB. Am J Clin Nutr 1988; suppl.48; Gudmand-Høyer E. Sucrose malabsorption in children: a report of 31 Greenlanders. J Ped Gastr Nutr 1985; 4; Rumessen JJ, Gudmand-Høyer E. Malabsorption of fructose sorbitol mixtures. Interactions causing abdominal distress. Scand J Gastroenterol 1987; 22; Rumessen JJ, Gudmand-Høyer E. Functional bowel disease: malabsorption and abdominal distress after ingestion of fructose, sorbitol and fructose sorbitol mixtures. Gastroenterology 1988; 95; Kulhydrater og Kulhydratmalabsorption For meget og for lidt er lige skidt Lægemagasinet 5/01 23
Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet
Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet Jeg tåler ikke mælk men er det proteinerne eller mælkesukkeret, der er skurken? Betina Hjorth, Rådgivningschef,
Læs mereKulhydrater - pest eller guld
Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der
Læs mereDaglig motion og normalvægt Begræns madmængde
Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten
Læs mereLaktosefrie produkter- Hvad er på markedet, og hvordan er det reguleret. Tania Porsgaard Bayer
Laktosefrie produkter- Hvad er på markedet, og hvordan er det reguleret Tania Porsgaard Bayer Agenda Hvad er laktose Laktose intolerance Hvor meget laktose er der i produkterne Hvilke laktose fri produkter
Læs mereArtikel 2: Kulhydratkemi
Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles
Læs mereMælkesukker intolerance
Patientinformation Mælkesukker intolerance Laktoseintolerance Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Mælkesukkerintolerance er ikke det samme som mælkeallergi Mælkeallergi
Læs mereKOSTFIBRE. Jens Rikardt Andersen Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet
KOSTFIBRE Jens Rikardt Andersen Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet KOSTFIBRE Traditionel definition: Polysakkarider fra plantecellevægge fraset stivelse
Læs mereCola, kost og sukkersyge
Cola, kost og sukkersyge Naturfagsprojekt 2, december 2010 Side 1 af 8 Indledning: Med denne synopsis vil vi forklare kostens indhold af kulhydrater og hvad der sker med dem i fordøjelsessystemet. Vi vil
Læs mereHvad skal der stå på varen?
Varedeklarationer Hvad skal der stå på varen? Det er lovpligtigt at deklarere mad- og drikkevarer, der sælges i Danmark. Deklarationen skal være letlæselig og på dansk eller et sprog, der til forveksling
Læs mereRE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
Kernepensum August 00 SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 5. august 00 kl. 9.00.00 Hjælpemidler: Lommeregner
Læs mereDanskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.
Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereSmå skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder
Kort oprids: Små skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder Psykologisk teori: Madens psykologiske betydning, Motivation, adfærdsændringer, overspisning, sukkerafhængighed, psykisk sult. Grundlæggende
Læs mereEn guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende
En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereFedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Læs mereProviantplanlægning:
Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig KiloJoule (KJ) eller KiloCalorier (Kcal). Omregningsfaktoren er 4.2, hvilket vil
Læs mereDet glykæmiske indeks.
Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget
Læs mereFødevareallergi og intolerance side 2-10
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg
Læs mereAlterne.dk - dit naturlige liv
Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man
Læs mereGod smag, der styrker din krop
Arla Protin God smag, der styrker din krop til patienter og pårørende Med Valleprotein Serveringsforslag: Gifflar Et par gifflar er godt selskab til Arla Protin. De giver masser af energi (kalorier), er
Læs mereType 1-diabetes hos børn og unge
EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES
Læs mereFedmens gåder. De fedes overskud af energi er uomgængeligt. Fede har brug for mere energi
Fedmens gåder Af: Thorkild I.A. Sørensen, professor, dr. med, leder af DanORC, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 30. november 2011 kl. 11:07 Er det folks egen skyld, når de bliver
Læs mereDanmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs mereAnders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk
Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta
Læs mereguide Irriteret tyktarm? Det kan du gøre for at mildne smerter Guide: Hjælp din mave Ny pille kan kurere kronisk mavesygdom sider
Foto: Iris guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 22 sider Irriteret tyktarm? Det kan du gøre for at mildne smerter Guide: Hjælp din mave Ny pille kan kurere kronisk mavesygdom
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Creon 25.000, hårde enterokapsler
24. august 2015 PRODUKTRESUMÉ for Creon 25.000, hårde enterokapsler 0. D.SP.NR 818 1. LÆGEMIDLETS NAVN Creon 25.000 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 kapsel indeholder 300 mg pankreatin svarende
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mere2 år efter overvægtskirurgi
2 år efter overvægtskirurgi Typiske problemstillinger Utryghed omkring komplikationer Hvad kan jeg forvente af fremtiden? Risiko for gensyn med gamle vaner og vægtøgning Risiko for mangel på næringsstoffer
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereVELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET
VELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET Agenda ISIS Hvorfor er sukker skurken? Sødemidler Sødemidler i brug Nye produkter Afslutning ISIS Det søde liv uden sukker 1993: ISIS etableret af kokken,
Læs mereEn af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.
Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer
Læs mereØvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium
Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Øvelse 29 Forsøget er lavet d. 6/4-2006 Forsøget er udført i samarbejde med; Jacob Haurum Rapporten er skrevet af Sara Hestehave Kristensen 2.x Sara Hestehave Side 2 08-05-2007
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereRETTEN I ROSKILDE. Udskrift af dombogen DOM. Afsagt den 3. februar 2011 i sag nr. BS 9A-236/2007:
RETTEN I ROSKILDE Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 3. februar 2011 i sag nr. BS 9A-236/2007: A mod Lægemiddelskadeankenævnet Vimmelskaftet 43, 2., 1161 KøbenhavnK Sagens baggrund og parternes påstande
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereStenalderkost: Så sundt er det for os
Stenalderkost: Så sundt er det for os Hjerte- og hudsygdomme, diabetes, kræft og demens. Det er ikke kun dit taljemål, som hulemændenes kostråd gavner. Af Lisbeth Kjær Larsen, 2. oktober 2012 03 Guide:
Læs mere6. Børn i sundhedsvæsenet
Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og
Læs mereden danske befolkningsudvikling siden 1953
Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen
Læs mereJVi. Ofte Stillede Spørgsmål PRODUKTINDEKS
JVi Ofte Stillede Spørgsmål PRODUKTINDEKS 1. Hvad er JVi? 2. Hvorfor bør jeg tage 120 ml JVi? 3. Kan jeg tage JVi med andre Nu Skin-produkter? 4. Er JVi et scannergodkendt produkt? 5. Gælder tilfredshedsgarantien
Læs mereFORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter
Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares
Læs mereDER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!
TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG
Læs mereForslag til fagpakke i Molekylær ernæring
Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Titel: Indhold: Placering: Molekylær ernæring/molecular Nutrition Almen molekylær ernæring (5 ECTS) Bioaktive Fødevarekomponenter og Functional Foods (10 ECTS)
Læs mereLAKTOSE/LAKTASE. Jens Rikardt Andersen Institut for Idræt og Ernæring, Kbh Universitet Rigshospitalets Ernæringsenhed 5711
LAKTOSE/LAKTASE Jens Rikardt Andersen Institut for Idræt og Ernæring, Kbh Universitet Rigshospitalets Ernæringsenhed 5711 Laktose findes naturligt i mælk, og navnet er afledt heraf. Lacta, latin for mælk.
Læs mereVurdering af frossen og paneret fisk
Vurdering af frossen og fisk Go Morgen Danmark, torsdag d. 28. januar 2010 Jacob Damgaard Pedersen og Gitte Gross, Nationalt Videncenter for Fødevarer og Sundhed Paneret fisk findes i mange forskellige
Læs mereKød i voksnes måltider
Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.
Læs mereErnærings-ABC en. Louise Kirstine Sinding og Vibeke Gram Mortensen. Danmarks Ambassade i Italien. Den multilateralafdeling.
Ernærings-ABC en Louise Kirstine Sinding og Vibeke Gram Mortensen Danmarks Ambassade i Italien Den multilateralafdeling Rom, januar 2016 Indholdsfortegnelse Fødevaresikkerhed... 2 IPC... 2 Sult... 3 Undervægt...
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereSelvmord og selvmordstanker i Grønland
Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereSucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome. Bjørn Richelsen
Sucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome Bjørn Richelsen Sucrose/fructose Sucrose- sweetened soft drink (SSSD) Artificial- sweetened soft drink (ASSD) -obesity? -Metabolic syndrome? -CVD?
Læs mereWorkshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.
Workshop: Ældre og alkohol Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Dagens oplæg Formål Beskrive alkoholforbruget i den ældre del af befolkningen Helbredsmæssige konsekvenser Emner Folkesundhed og effekten af
Læs mereNy behandling af diabetisk øjensygdom
Nethinden b A Øjets opbygning Arterie c De små blodårer (kapillærer) Vene Figur 1 Ny behandling af diabetisk øjensygdom Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Større undersøgelse
Læs mereVed. Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond
Ved Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond Indsatsområder MFF fokuserer sin indsats indenfor 3 hovedområder som har særlig betydning for udvikling i mejerierhvervet: Fødevaresikkerhed og
Læs mereTandsundhed. Gode kostvaner og grundig, flourtandpasta beskytter tænderne t mod karies og erosionsskader
Gode kostvaner og grundig, regelmæssig tandbørstning med flourtandpasta beskytter tænderne t mod karies og erosionsskader Ilinniarfissuaq 19. juni 2008. HBH. 1 Fotoet af sunde tænder og de følgende foto
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs mereFØDEVAREINTOLERANCE I FAMILIEN BY HANKO MEDICO WWW.HANKOMEDICO.DK
FØDEVAREINTOLERANCE I FAMILIEN BY HANKO MEDICO WWW.HANKOMEDICO.DK WWW.HANKOMEDICO.DK INTRODUKTION FOR DIG OG DIN FAMILIE Denne lille e-bog er lavet så du kan se, om din familie er påvirket af fødevareintolerance.
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier
10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
Læs mereKategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse
Bilag l Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse Definition Raffinerede olier, bortset fra olivenolie. Raffinerede fedtstoffer.
Læs mereHåndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S
Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereMADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER
4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.
Læs mereForstoppelse. Til patienter og pårørende. Vælg farve. vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Børne- og ungeklinikken
Til patienter og pårørende Forstoppelse vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Børne- og ungeklinikken Hvor tit har børn normal afføring? Hvad er forstoppelse?
Læs mereBorgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereKommissionens tre forslag:
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 328 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne
Læs mereSund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan
Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan Gedevasevang 1. april 2014 Fra Furesø Kommunes diabetesteam: Fysioterapeut Christina H. Leerhøj & Ernæringsvejleder Christina E. Mørk Har du diabetes, eller
Læs mereKrop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)
Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.
Læs mereVitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge-
VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge- "Vores mission har helt fra starten været at arbejde i den gode sags tjeneste rundt om i verden. Initiativet Nourish the Children giver os mulighed for at
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereDeltager information
READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.
Læs mereBrugere under 25 år af lægemidler med melatonin
Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereSpørgsmål til fordøjelse og stofskifte
Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig
Læs mereKost og motion - Sundhed
Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad
Læs mereOrganismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Læs mereKost og IBD. Christian Lodberg Hvas Korsør, 16. november Lever-, Mave- og Tarmsygdomme (Medicinsk Afdeling V)
Kost og IBD Christian Lodberg Hvas christian.hvas@auh.rm.dk Korsør, 16. november 2018 www.levermavetarm.auh.dk Ernæring og kosttilskud 2/3 af IBD-patienter ændrer deres kost efter diagnosen er stillet
Læs mereSikkerhed i forbindelse med vægttab
Sikkerhed i forbindelse med vægttab Af Thomas Meinert Larsen Forhindring af vægtforøgelse samt introduktion af vægttab er almindeligvis ikke forbundet med nogen særlig sundhedsmæssig risiko, så længe vægtstopperens
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereAdrenogenitalt syndrom AGS
Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag generelt. Energiindtag for løbere. Energiforbrug ved løb 07-05-2013. Hvordan skal man spise?
07-05-2013 Hvem er jeg? Bach. Scient. i Idræt Undervist +15 år i fysiologi Tidligere supermotionist på 5/10 km Har gennemført 4 marathonløb Skribent for diverse websites og magasiner Udvikler af diverse
Læs mereTinnitus. Hvad er tinnitus?
Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om udvikling af retningslinjer for duftstoffer på sygehuse og i daginstitutioner
2009/1 BSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 10. december 2009 af Pia Olsen Dyhr (SF), Jonas Dahl (SF) og Steen Gade (SF) Forslag til folketingsbeslutning
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?
Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereSundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt
Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereDin livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION
Læs merePatientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken
Patientinformation Hvad er nældefeber? Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Nældefeber Hvad er nældefeber? Nældefeber er en almindelig, anfaldsvis optrædende, kløende
Læs mere