Finansministeriet Centralorganisationernes Personalestyrelsen Fællesudvalg BARSELSVEJLEDNING AUGUST 2003

Transkript

1 Finansministeriet Personalestyrelsen Centralorganisationernes Fællesudvalg BARSELSVEJLEDNING AUGUST 2003

2 BARSELSVEJLEDNING August 2003 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 4, 2620 Albertslund Telefon Fax: Hjemmeside: Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Personalestyrelsen Frederiksholms Kanal København K Telefon Omslag og tryk: Nordsjællands Trykcenter ApS Oplag: Pris: 75 kr. inkl. moms ISBN: Elektronisk publikation: Produktion: Nordsjællands Trykcenter ApS ISBN: Publikationen kan hentes på Personalestyrelsens hjemmeside: CFU s hjemmeside:

3 Indholdsfortegnelse Indledning Lovgivning Ligebehandlingsloven og dagpengeloven Før fødslen (graviditetsorlov) Efter fødslen Perioden indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov og fædreorlov) Perioden efter den 14. uge efter fødslen (forældreorlov) Udskydelse af orlov Delvis genoptagelse af arbejdet under orlov Adoption Perioden indtil 14 uger efter modtagelsen Perioden efter den 14. uge efter modtagelsen Varslingsregler barsel Anciennitet, afsked mv Anciennitet Afsked mv Loven om børnepasningsorlov Overgangsregler Funktionærloven Statens barselsaftale i hovedtræk Personkredsen Lønretten Fleksibiliteten Adoption Omsorgsdage Pensionsretten Graviditet og barsel Orlov med løn Orlov moderen (før fødslen) Graviditetsundersøgelser mv Graviditetsgener Graviditetsorlov Orlov moderen (efter fødslen) Barselsorlov Forældreorlov Orlov faderen Fædreorlov Forældreorlov...33

4 Særlig orlov til faderen Eksempler på fordeling af orlov med løn Orlov uden løn Moderen og faderen (forældreorlov) Udskydelse af orlov og delvis genoptagelse af arbejdet i orlovsperioden Udskydelse af orlov Delvis genoptagelse af arbejdet under orlov Varslingsregler Beregning af løn Anciennitet Pension Ferie og særlige feriedage Optjening af ferie Lønnet orlov Ulønnet orlov Afvikling af ferie Situationer med feriehindring Situationer uden feriehindring Overførsel af ferie og særlige feriedage Sygdom Adoption Orlov med løn Orlov før modtagelsen af barnet (udrejse til og ophold i afgiverlandet) Orlov efter modtagelsen af barnet de første 14 uger Orlov efter modtagelsen af barnet uge 15 og fremefter (forældreorlov) Særlig orlov til den mandlige adoptant Orlov uden løn Efter modtagelsen af barnet (forældreorlov) Udskydelse af orlov og delvis genoptagelse af arbejdet i orlovsperioden Udskydelse af orlov Delvis genoptagelse af arbejdet i orlovsperioden Varslingsregler Beregning af løn Anciennitet Pension Ferie og særlige feriedage Sygdom...59

5 5. Omsorgsdage Generelle regler Omsorgsdage i tilknytning til orlov efter barselsaftalen Afholdelse før fødslen/modtagelsen Moderen Faderen og adoptanter Afholdelse efter fødslen/modtagelsen Omsorgsdage uden tilknytning til orlov efter barselsaftalen Dokumentation og refusion Den ansattes dagpengeret og refusionsadgang for arbejdsgiveren Flere arbejdsgivere Beskæftigelse før fødslen Udstrakt orlov med nedsatte dagpenge Dokumentation Anmeldelse af refusionskrav Særligt om graviditetsbetinget fravær før 4 uger før forventet fødsel Procedure ved anmeldelse af fravær og refusionskrav Barselsfonden Særlige forhold Behandling for barnløshed Arbejdsmiljø Sygeligt forløbende graviditet mv Abort Dødfødsel, barnets død eller bortadoption Barnets hospitalsindlæggelse Arbejdet genoptages ikke under barnets indlæggelse Arbejdet genoptages under barnets indlæggelse Sygdom i orlovsperioden Moderens sygdom/død i de første 14 uger efter fødslen Moderens sygdom efter orloven Undervisning Helligdage og lign Stedbarnsadoption Tjenestefrihed Bopæl i udlandet Ansatte med særlige ansættelsesvilkår Tidsbegrænset ansættelse Timelønnede Elever Ph.d.-stipendiater Ansatte under socialt kapitel Statsansatte på Færøerne...80

6 8.7. Udstationering/tjeneste i udlandet, herunder Grønland Børnepasningsorlov Retsbaseret børnepasningsorlov Aftalebaseret børnepasningsorlov Udsættelse Anciennitet Pensionsret Afsked Afbrydelse af orlov Ferie...86 Bilag 1. Barselsaftalen...87 Bilag 2. Ændring til barselsaftalen Bilag 3. Orienteringsbreve a) moderen b) faderen c) adoptivforældre Bilag 4. Varselsbreve a) varsling af graviditetsorlov b) varsling af fædreorlov c) varsling af fædreorlov i 14 ugers perioden d) varsling af barsels- og forældreorlov e) varsling af forældreorlov samt særlig fædreorlov f) varsling af orlov i forbindelse med adoption g) varsling af særlig fædreorlov h) varsling af udskudt orlov Bilag 5.a + b) Erklæringer til brug for betaling af løn under orlov Bilag 6. Ligebehandlingsloven Bilag 7. Dagpengeloven Bilag 8. Dagpengebekendtgørelsen med ændringer Stikordsregister

7 INDLEDNING Indledning Ved en ændring af ligebehandlings- og dagpengelovgivningen er der indført en længere og mere fleksibel barsels- og adoptionsorlov. Med udgangspunkt i den nye lovgivning samt resultatet af overenskomstforhandlingerne i 2002 har Finansministeriet og centralorganisationerne revideret statens barselsaftale, jf. aftale af 26. februar 2003 samt tillægsaftale af 26. juni Denne vejledning er udarbejdet som en hjælp ved anvendelsen af barselsaftalen. Da aftalen i vidt omfang bygger på bestemmelser i ligebehandlings- og dagpengelovgivningen, behandles disse også i vejledningen, ligesom andre regler, f.eks. om ferie, inddrages, hvor det er relevant. Finansministeriet og centralorganisationerne har med vejledningen ønsket dels at give et overblik over området, dels bl.a. ved konkrete eksempler at give svar på de mange forskelligartede og detaljerede spørgsmål, som de ændrede regler har givet anledning til. Visse emner forudsætter imidlertid en udfyldende fortolkning af lovgivningen, og parterne vil derfor supplere denne vejledning på hjemmesider mv., når der foreligger sådanne yderligere fortolkningsbidrag. Vejledningen er opbygget således, at der først gives en kortfattet orientering om den relevante lovgivning (kap. 1) og dernæst en gennemgang af barselsaftalen i hovedtræk (kap. 2). Herefter gives en samlet fremstilling af de regler, der efter lovgivningen og barselsaftalen mv. gælder i henholdsvis en normal barselssituation og en normal adoptionssituation (kap. 3 og 4). Omsorgsdage omtales særskilt (kap. 5). 7

8 BARSELSVEJLEDNING 2003 I tilknytning hertil behandles spørgsmål om dokumentationskrav og arbejdsgiverens refusionsadgang (kap. 6). Dernæst gennemgås en række særlige forhold, der kan optræde i forbindelse med barsel eller adoption (kap. 7), samt ansatte med særlige ansættelsesvilkår (kap. 8). Afslutningsvis beskrives reglerne om børnepasningsorlov, der fortsat kan være relevante for forældre, der har holdt orlov efter de gamle barselsregler (kap. 9). 8

9 KAPITEL 1 Kapitel 1 Lovgivningen I dette kapitel foretages en overordnet gennemgang af den lovgivning, der regulerer de ansattes forhold i forbindelse med graviditet, barsel, adoption og børnepasningsorlov, herunder en kort omtale af funktionærlovens barselsregler. For yderligere oplysninger om lovgivningen henvises til: Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: Arbejdsdirektoratets hjemmeside: der bl.a. indeholder o Vejledning om barselorlov og barseldagpenge o Vejledning om barsel og ferie Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside: Ligebehandlingsloven og dagpengeloven Ligebehandlingsloven og dagpengeloven er de to regelsæt, der regulerer en ansats rettigheder og pligter i relation til fravær og dagpenge mv. i forbindelse med graviditet, barsel og adoption. Lovgivningen blev ændret med Beskæftigelsesministeriets lov nr. 141 af 25. marts Som opfølgning på ændringsloven blev bekendt-gørelsen om dagpenge ved sygdom eller fødsel revideret ved ændringsbekendtgørelse nr. 154 af 19. marts 2002 og nr. 99 af 7. februar 2003 Der henvises til bilag 8. I ligebehandlingsloven (lovbekendtgørelse nr. 711 af 20. august 2002) findes reglerne om fravær, varsling, anciennitet og bevisbyrde i forbindelse med afsked. Loven regulerer forholdet mellem den ansatte og arbejdsgiveren og medfører en individuel ret til fravær i forbindelse med graviditet, barsel og adoption. Der henvises til bilag 6 9

10 BARSELSVEJLEDNING 2003 I dagpengeloven (lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002 med senere ændringer) med tilhørende bekendtgørelser findes reglerne om dagpenge og dagpengerefusion mv. i forbindelse med graviditet, barsel og adoption. Loven regulerer forholdet mellem den ansatte og de dagpengeudbetalende myndigheder. Der henvises til bilag 7. Indtil 14 uger efter barnets fødsel/modtagelse svarer dagpengeretten til faderens og moderens individuelle fraværsret. Herefter har forældrene en fælles ret til dagpenge. I det følgende gennemgås de to regelsæt i sammenhæng. Der opereres ved gennemgangen med følgende begreber: Graviditetsorlov: 4 uger før fødslen til moderen Barselsorlov: 14 uger efter fødslen til moderen Fædreorlov: 2 uger inden for de første 14 uger efter fødslen til faderen Forældreorlov: 32 uger efter den 14. uge efter fødslen til hver af forældrene (kan forlænges til enten 40 eller 46 uger) Forældrene har således efter lovgivningen tilsammen ret til fravær i maksimalt 112 uger (4 ugers graviditetsorlov, 14 ugers barselsorlov, 2 ugers fædreorlov og 92 ugers forældreorlov). Herunder har forældrene tilsammen ret til fulde dagpenge i maksimalt 52 uger, (4 ugers graviditetsorlov, 14 ugers barselsorlov, 2 ugers fædreorlov og 32 ugers forældreorlov) Før fødslen (graviditetsorlov) De nye regler ændrer ikke moderens ret til fravær og dagpenge før fødslen. 10

11 KAPITEL 1 Hun har således, medmindre særlige forhold gør sig gældende (jf. kap. 7), efter lovgivningen ret til graviditetsorlov med dagpenge 4 uger før forventet fødsel. Moderen skal senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for den forventede fødsel, og i hvilket omfang hun vil holde graviditetsorlov Efter fødslen Perioden indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov og fædreorlov) Moderen har som hidtil pligt til at holde orlov i de første 2 uger efter fødslen og ret til orlov i de følgende 12 uger. En mor, der vil udnytte sin ret til barselsorlov efter de 2 første uger efter fødslen, skal inden 8 uger efter fødslen underrette sin arbejdsgiver om, hvornår hun genoptager arbejdet. Moderen har ret til uden varsel at vende tilbage til arbejdet, når de 2 første uger er gået, men det vil være naturligt, at hun i givet fald orienterer sin arbejdsgiver herom tidligst muligt. Faderen har som hidtil ret til at holde indtil 2 ugers fædreorlov i tilknytning til fødslen eller barnets hjemkomst. Efter aftale med arbejdsgiveren kan fædreorloven i stedet placeres på et andet tidspunkt inden for de første 14 uger efter fødslen. Fædreorloven skal holdes i sammenhæng og kan således ikke opdeles i flere perioder, men arbejdet kan efter aftale genoptages delvis med tilsvarende forlængelse af orlovsperioden. Faderen har ret til at fremrykke forældreorlov, således at denne holdes samtidig med, at moderen holder sine 14 ugers barselsorlov, jf. pkt Forældrene kan dermed være fraværende samtidig i perioden. Der gælder ikke noget varsel for eventuel fremrykket forældreorlov for så vidt angår de første 8 uger efter fødslen, men det vil være naturligt, at den pågældende orienterer sin arbejdsgiver tidligst muligt. 11

12 BARSELSVEJLEDNING 2003 En far, der vil udnytte sin fædreorlov, skal senest 4 uger før underrette arbejdsgiveren om det forventede tidspunkt for orlovens begyndelse og om længden heraf, medmindre andet aftales Perioden efter den 14. uge efter fødslen (forældreorlov) De nye regler medfører væsentlige ændringer i forældrenes adgang til orlov og dagpenge efter den 14. uge efter fødslen: Retten til orlov er blevet forlænget fra de tidligere 10 uger til moderen og faderen tilsammen, således at hver af forældrene nu har 32 ugers orlov. Begge forældre har ret til at udstrække de 32 ugers orlov til enten 40 eller 46 uger. Hvis den ene af forældrene vælger at udstrække sin orlovsret, udstrækkes den andens orlovsret automatisk tilsvarende. Begge forældre skal, i det omfang de ønsker at udnytte en udstrakt orlov, varsle dette over for deres respektive arbejdsgivere inden 8 uger efter fødslen. Forældrenes samlede ret til dagpenge er forøget fra 10 til 32 uger. Dagpengene kan ligesom orlovsretten udstrækkes til enten 40 eller 46 uger, men uden at det samlede dagpengebeløb dermed forøges. En udstrækning af perioden medfører derfor, at det ugentlige dagpengebeløb i den resterende del af dagpengeperioden nedsættes forholdsmæssigt, således at der i hele perioden kun ydes et beløb svarende til fulde dagpenge i 32 uger. Faderens ret til orlov med dagpenge i uge 25 og 26 efter fødslen (den udvidede fædreorlov) er bortfaldet 1. Forældrene kan holde forældreorlov samtidig, forskudt eller i forlængelse af hinanden. Forældrene kan endvidere holde orlov på skift, herunder ifølge Beskæftigelsesministeriet orlov på enkeltdage. 1 Faderens særlige ret til løn i 2 orlovsuger efter barselsaftalen er omtalt i pkt

13 KAPITEL 1 Faderen har ret til at fremrykke sin forældreorlov eller dele heraf, således at den holdes samtidig med, at moderen holder sine 14 ugers barselsorlov. Forældrene har mulighed for at genoptage arbejdet delvis med eller uden forlængelse af orloven. Forældrene kan og har i et vist omfang ret til at udskyde en del af orloven. En ansat, der ønsker at udnytte sin ret til forældreorlov i hele eller en del af perioden på 32 uger (eventuelt forlænget til 40 eller 46 uger), skal inden 8 uger efter fødslen underrette sin arbejdsgiver om tidspunktet for fraværets begyndelse og om længden heraf. Dette gælder også for en far, der ønsker at holde en del af de 32 uger inden for de første 14 uger efter barnets fødsel. Lovgivningen fastsætter således ingen varslingsregler for en far, der vil holde forældreorlov allerede inden for de første 8 uger efter fødslen, men det vil være naturligt, at den pågældende orienterer sin arbejdsgiver tidligst muligt Udskydelse af orlov Generelt Det er kun de 32 ugers forældreorlov, som kan udskydes. Udskydelse forudsætter desuden, at forældrene ikke har valgt at udstrække de 32 uger til 40 eller 46 uger. Retsbaseret udskydelse Den ene af forældrene har ret til at udskyde mindst 8 og højst 13 uger af 32- ugers-perioden (forældreorloven) til afholdelse på et senere tidspunkt. Den udskudte orlov skal holdes i en sammenhængende periode, inden barnet fylder 9 år. 13

14 BARSELSVEJLEDNING 2003 En ansat, der vil udnytte sin ret til at udskyde orlov, skal inden 8 uger efter fødslen underrette arbejdsgiveren om det antal uger, der udskydes. Det anbefales, at beslutningen om udskydelse dokumenteres ved en skriftlig erklæring. Den ansatte skal endvidere underrette arbejdsgiveren med 16 ugers varsel om, hvornår den udskudte orlov holdes. Retten til at holde den udskudte orlov bevares, hvis den ansatte overgår til en ny arbejdsgiver. I en retsbaseret udskudt orlovsperiode kan en ansat ikke genoptage arbejdet delvis med tilsvarende forlængelse af orloven efter dagpengelovens 13, stk. 3. Delvis genoptagelse kan kun ske efter dagpengelovens 16a dvs. uden forlængelse af orloven, jf. pkt Hvis afholdelse af den udskudte orlov endnu ikke er påbegyndt, vil den ansatte dog efter aftale med arbejdsgiveren kunne ændre en retsbaseret udskudt orlov til en aftalebaseret udskudt orlov og dermed få mulighed for at aftale delvis genoptagelse med forlængelse, jf. nedenfor. Hvis en ansat er begyndt at holde en retsbaseret udskudt orlov, kan den pågældende ikke udskyde orloven yderligere. Aftalebaseret udskydelse Begge forældre har desuden mulighed for evt. i kombination med den enes retsbaserede udskydelse af orlov at indgå aftale med deres arbejdsgiver om at udskyde hele eller dele af de 32 ugers forældreorlov til senere evt. drypvis afholdelse. Længden af en aftalebaseret udskudt orlov kan være såvel mindre end 8 uger som mere end 13 uger. Det er dog fortsat en betingelse, at den udskudte orlov holdes, inden barnet fylder 9 år. Da udskydelsen baserer sig på aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren, skal også afviklingstidspunktet fastlægges efter aftale, og der er derfor ikke i lovgivningen fastsat en varslingsfrist. I forbindelse med jobskifte kan ikke afholdt orlov kun medtages i det nye ansættelsesforhold, hvis der indgås aftale med den nye arbejdsgiver herom. I modsat fald står orlovsretten og venter og kan genoplives, hvis der i forbindelse med et senere jobskifte indgås aftale med arbejdsgiveren. 14

15 KAPITEL 1 Indgås der ikke en ny aftale, inden barnet fylder 9 år, mistes retten til at holde den udskudte orlov. Hvis en ansat indgår en samlet aftale med arbejdsgiveren om at udskyde sin orlov herunder de 8-13 uger, som den pågældende havde ret til at udskyde betragtes hele udskydelsen som aftalebaseret. Det betyder, jf. ovenfor, at den ansatte i forbindelse med et evt. jobskifte kun bevarer retten til at holde den udskudte orlov (herunder den del, der kunne have været retsbaseret) i det omfang, der indgås aftale herom med den nye arbejdsgiver. Hvis den ansatte i den situation ønsker at bevare retten til udskudt orlov i tilfælde af et senere jobskifte, skal udskydelsen opdeles i 2 faser: Den pågældende meddeler inden 8 uger efter fødslen arbejdsgiveren, at indtil 13 uger af orlovsperioden udskydes. Som supplement hertil indgår den ansatte en aftale med arbejdsgiveren om at udskyde yderligere et antal uger. I en aftalebaseret udskudt orlovsperiode kan en ansat efter aftale genoptage arbejdet delvis med en tilsvarende forlængelse af orloven, jf. pkt Delvis genoptagelse af arbejdet under orlov Barselslovgivningen indeholder to modeller for delvis genoptagelse af arbejdet i orlovsperioden: A) Orloven forlænges, jf. dagpengelovens 13, stk. 3, og ligebehandlingslovens 7 a, stk. 2. B) Orloven forlænges ikke, jf. dagpengelovens 16 a, stk. 1, og ligebehandlingslovens 7 a, stk. 1. Ad A. Genoptagelse med forlængelse af orloven En ansat kan efter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbejdet delvis i såvel 14-ugers som 32-ugers-perioden med den følge, at dagpengeperioden 15

16 BARSELSVEJLEDNING 2003 forlænges med den tid, arbejdet genoptages. Dette gælder således også for fædreorloven. Der er ikke nogen øvre grænse for beskæftigelsens omfang; der skal blot være tale om en beskæftigelsesgrad, som er lavere end den ansattes arbejdstid før orloven. Hvis den ansatte skifter arbejdsgiver, kan den pågældende kun fortsætte med den delvise genoptagelse af arbejdet, hvis der indgås aftale herom med den nye arbejdsgiver. Delvis genoptagelse af arbejdet med en tilsvarende forlængelse af orlovsperioden forudsætter, at forældrene ikke har valgt at udstrække forældreorloven fra 32 til 40 eller 46 uger. Delvis genoptagelse af arbejdet kan også ske i orlovsperioder, der efter aftale med arbejdsgiveren er udskudt. Under en retsbaseret udskudt orlovsperiode kan en ansat derimod ikke genoptage arbejdet delvis med forlængelse af orloven. Hvis den ansatte ønsker at genoptage arbejdet med forlængelse, er det derfor en forudsætning, at den pågældende indgår aftale med arbejdsgiveren om, at den retsbaserede udskydelse ændres til en aftalebaseret udskydelse, jf. pkt Ad B. Genoptagelse uden forlængelse af orloven En fuldtidsansat kan efter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbejdet i såvel 14-ugers som 32-ugers-perioden med op til 29½ time om ugen. Retten til fravær og dagpenge bortfalder for de timer, hvor arbejdet er genoptaget. Orlovsperioden forlænges således ikke. Deltidsansatte kan tilsvarende efter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbejdet med et timetal, der højst kan udgøre 29,5/37 af den pågældendes normale ugentlige arbejdstid. Genoptagelse af arbejdet efter denne bestemmelse kan være relevant under afvikling af retsbaseret udskudt orlov, eller hvis den ansatte har udstrakt orlovs- og dagpengeretten fra 32 uger til 40 eller 46 uger, da den 16

17 KAPITEL 1 under A) omtalte model (genoptagelse med forlængelse) ikke kan anvendes i disse situationer Adoption Når bortses fra den biologiske mors adgang til graviditetsorlov, er retten til orlov og dagpenge den samme ved adoption som ved fødsel, dog med den forskel, at de 14 uger efter modtagelsen ikke er forbeholdt den ene af forældrene. Som hidtil er det dog en forudsætning, at adoptionsmyndighederne bestemmer, at den ene eller begge adoptanter i en periode skal være i hjemmet Perioden indtil 14 uger efter modtagelsen I de første 14 uger efter modtagelsen af barnet har forældrene en ad gangen ret til fravær og dagpenge. I 2 sammenhængende uger (svarende til fædreorloven) kan forældrene dog holde orlov samtidig. Svarende til, hvad der gælder for biologiske forældre, har adoptanter desuden ret til at fremrykke dele af forældreorloven til perioden indtil 14 uger efter modtagelsen. Forældrene kan således holde orlov samtidig i hele 14-ugers-perioden. Adoptanter skal varsle orlov efter de samme regler, som gælder for biologiske forældre. Fristerne regnes fra barnets modtagelse Perioden efter den 14. uge efter modtagelsen I overensstemmelse med, hvad der gælder for biologiske forældre, har hver af adoptanterne en individuel ret til forældreorlov i 32 uger, der kan udstrækkes til 40 eller 46 uger, og de har tilsammen ret til fulde dagpenge i 32 uger, der kan udstrækkes til 40 eller 46 uger, men således at dagpengebeløbet pr. uge nedsættes forholdsmæssigt. Vedrørende adgang til at udskyde orlov og genoptage arbejdet delvist under orloven gælder det samme som for biologiske forældre. Der henvises til pkt og

18 BARSELSVEJLEDNING Varslingsregler - barsel Hvem? Hvad? Hvornår? Moderen Tidspunktet for graviditets- 3 måneder før forventet orlovens start fødsel Moderen Tidspunktet for evt. genoptagelse af arbejdet inden for de første 14 uger efter fødslen (efter de pligtmæssige 2 uger) Inden 8 uger efter fødslen Faderen Tidspunktet for de indtil 2 ugers fædreorlov efter fødslen/barnets hjemkomst 4 uger før orlovens forventede start Moderen og/eller faderen Moderen eller faderen Moderen eller faderen Moderen og/eller faderen Den tidsmæssige placering af den eller de dele af forældreorloven, som ønskes udnyttet Udnyttelse af retten til at udskyde forældreorlov Den tidsmæssige placering af udskudt forældreorlov (den retsbaserede del) Den tidsmæssige placering af udskudt forældreorlov (den aftalebaserede del) Inden 8 uger efter fødslen Inden 8 uger efter fødslen 16 uger før orlovens start Intet varsel aftales med arbejdsgiveren Hvis en ansat (uden at der er tale om udskydelse af orlov) opsplitter sin forældreorlov i flere dele, fordi forældrene skiftes til at holde orlov, skal den pågældende give meddelelse om placeringen af samtlige orlovsperioder inden 8 uger efter fødslen. Den ansatte har ret til at ændre en allerede varslet orlov, hvis nyt varsel afgives inden udløbet af den oprindelige varslingsfrist. 18

19 KAPITEL 1 Efter varslingsfristens udløb har en ansat kun ret til at ændre orloven, hvis der indtræffer helt særlige omstændigheder, som gør det urimeligt at fastholde den varslede orlov. En sådan omstændighed kan f.eks. være sygdom, som medfører, at den ansatte ikke kan passe barnet. Manglende institutionsplads medfører derimod ikke, at den ansatte kan kræve orloven ændret Anciennitet, afsked mv Anciennitet Den tid, hvor en ansat er fraværende på grund af graviditet, barsel eller adoption, indgår i henhold til ligebehandlingslovens 8 ved beregningen af anciennitet i ansættelsesforholdet. Dette gælder dog ikke i relation til pension Afsked mv. En arbejdsgiver må ikke afskedige en ansat, fordi den pågældende har fremsat krav om at udnytte retten til fravær eller er/har været fraværende på grund af graviditet, barsel eller adoption. Hvis afskedigelsen finder sted under graviditet og orlov eller inden for varslingsperioden på 16 uger i forbindelse med afholdelse af en retsbaseret udskudt orlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold. Dette gælder i relation til såvel biologiske forældre som adoptanter. En ansat kan således godt afskediges i en orlovsperiode som følge af f.eks. arbejds- eller bevillingsmangel, men arbejdsgiveren må i givet fald kunne godtgøre, at afskedigelsen ikke har forbindelse med graviditet, barsel eller adoption. Efter retspraksis kræves der ganske meget for at løfte denne bevisbyrde. Hvis det fastslås, at en ansat er afskediget på grund af graviditet, barsel eller adoption, kan afskedigelsen underkendes, eller arbejdsgiveren kan blive dømt til at betale en godtgørelse, der kan udgøre op til 78 ugers løn. 19

20 BARSELSVEJLEDNING Loven om børnepasningsorlov Lov om børnepasningsorlov (lov nr. 402 af 31. maj 2000 med senere ændringer) er ophævet med virkning fra den 1. juni Loven finder fortsat anvendelse for forældre til børn, der er født/modtaget inden den 1. januar Tilsvarende gælder for forældre til børn, der er født/modtaget i overgangsperioden fra den 1. januar til og med den 26. marts 2002, medmindre forældrene har valgt at følge de nye barselsregler. Loven gælder ikke for forældre til børn, der er født/modtaget efter den 26. marts Reglerne om børnepasningsorlov, der ikke indholdsmæssigt er ændret, omtales i hovedtræk i kap Overgangsregler De nye barselsregler trådte i kraft den 27. marts 2002, men har virkning fra den 1. januar Der er derfor i ændringsloven (lov nr. 141 af 25. marts 2002) fastsat overgangsbestemmelser for de forældre, der har fået børn eller modtaget adoptivbørn i perioden fra den 1. januar 2002 til og med den 26. marts 2002 (overgangsperioden). Det følger heraf at forældre til børn, der er født eller modtaget før den 1. januar 2002, fortsat er omfattet af de hidtil gældende regler om barselsog adoptionsorlov, dagpenge og børnepasningsorlov at forældre til børn, der er født eller modtaget i overgangsperioden fra den 1. januar 2002 til og med den 26. marts 2002, som udgangspunkt er omfattet af de hidtil gældende regler, men kunne vælge at overgå til de nye regler (valget, der gjaldt for begge forældre, skulle være truffet inden den 1. juni 2002) at forældre til børn, der er født eller modtaget den 27. marts 2002 eller senere, er omfattet af de nye regler. 20

21 KAPITEL 1 Forældre, der automatisk er omfattet af de nye regler, eller som, jf. ovenfor, har valgt at følge disse, kan ikke holde børnepasningsorlov. Eventuel børnepasningsorlov til et eller flere ældre børn, der har været omfattet af de hidtidige barselsregler, bliver ikke berørt af de nye regler. Denne orlov vil derfor fortsat kunne udnyttes, uanset at forældrene i relation til det nye barn er omfattet af de nye barselsregler. For nærmere oplysninger henvises til Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside: Funktionærloven Lovgivningen regulerer som udgangspunkt ikke en ansats lønvilkår under orlov i forbindelse med barsel og adoption. En undtagelse herfra er dog funktionærloven (lovbekendtgørelse nr. 691 af 20. august 2002 med senere ændringer), som giver kvindelige funktionærer ret til fravær med halv løn i perioden fra 4 uger før forventet fødsel til 14 uger efter fødslen. Hvis en kvindelig funktionær opsiges inden barselsorlovens påbegyndelse eller i perioden indtil 14 uger efter fødslen, har den pågældende tillige ret til fuld løn i opsigelsesperioden. Hvis funktionæren bliver afskediget i 14-ugersperioden, har hun ret til fuld løn fra orlovens begyndelse, dvs. med tilbagevirkende kraft. Funktionærloven indeholder ingen regler om ret til løn under orlov til fædre eller adoptanter. Efter funktionærloven skal en gravid kvinde senest 3 måneder før forventet fødsel give arbejdsgiveren oplysning om, hvornår hun regner med at begynde på sin orlov. 21

22

23 KAPITEL 2 Kapitel 2 Statens barselsaftale i hovedtræk 2.1. Personkredsen I forbindelse med indførelsen af en mere fleksibel barselsorlov i dagpengeloven og ligebehandlingsloven har Finansministeriet og centralorganisationerne (CFU) med virkning fra 1. august 2002 indgået en ny barselsaftale, der er tilpasset den nye lovgivning. Som hidtil bygger aftalen på lovgivningens regler, men supplerer disse på visse punkter specielt for så vidt angår ret til løn. Der henvises til bilag 1 og 2. Aftalen omfatter som hidtil såvel tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte som overenskomstansatte omfattet af centralorganisationernes forhandlingsret. Ansatte, der er ansat i henhold til aftaler/overenskomster uden for CFUområdet eller i henhold til bekendtgørelser, regulativer eller lignende, kan via henvisning til aftalen eller selvstændige bestemmelser have tilsvarende rettigheder. Der henvises til de pågældende overenskomster, regulativer mv. Aftalen omfatter alle ansatte, der har ret til fuld eller delvis løn under sygdom. Ansatte, der ikke har ret til løn under sygdom, er først omfattet af aftalen efter sammenlagt 1 års beskæftigelse inden for det pågældende ministerområde. Dette gælder f.eks. for visse timelønnede ansatte. I karenstiden er sådanne ansatte alene omfattet af ligebehandlingslovens og dagpengelovens regler. 23

24 BARSELSVEJLEDNING 2003 Den nye aftale, hvis hovedelementer oplistes i det følgende, finder anvendelse på ansatte, der er omfattet af de nye barselsregler i dagpengeloven og ligebehandlingsloven Lønretten Som noget nyt er der indført en særlig ret til lønnet orlov i forbindelse med modtagelse af et adoptivbarn i udlandet. Der henvises til pkt Herudover indebærer den nye aftale ingen ændring i antallet af uger, hvori forældre har ret til løn under barsels- og adoptionsorlov. Moderen har således fortsat ret til lønnet graviditetsorlov i op til 6 uger (8 uger, hvis der anvendes omsorgsdage) før fødslen og lønnet barselsorlov i op til 14 uger efter fødslen, og faderen har inden for de første 14 uger efter fødslen ret til lønnet fædreorlov i op til 2 sammenhængende uger. Herudover giver aftalen som hidtil forældrene en særlig ret til lønnet forældreorlov i op til 10 uger tilsammen. Hvis kun den ene af forældrene er omfattet af barselsaftalen, har vedkommende ret til 10 ugers forældreorlov med løn. Dette gælder, uanset om den anden af forældrene holder lønnet orlov efter andre regler. Hvis begge forældre er omfattet af barselsaftalen, vil deres ret til lønnet forældreorlov afhænge af, hvordan de deler orloven mellem sig. Endelig har faderen som hidtil ret til løn i yderligere 2 sammenhængende uger. Denne ret er dog ikke længere knyttet til 25. og 26. uge efter fødslen, men kan placeres frit inden for de første 46 uger efter fødslen. Det er i samme omfang som tidligere en betingelse for lønretten, at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion Fleksibiliteten I overensstemmelse med de ændrede regler i ligebehandlingsloven og dagpengeloven er der indført en væsentlig større fleksibilitet i afviklingen af de lønnede orlovsuger efter fødslen/modtagelsen. Således vil en mor efter de nye regler kunne genoptage arbejdet delvis inden for de første 14 uger efter fødslen (bortset fra de første 2 uger) med 24

25 KAPITEL 2 den følge, at den lønnede orlov forlænges svarende til den tid, arbejdet er genoptaget. Tilsvarende vil den lønnede forældreorlov kunne forlænges i forbindelse med delvis genoptagelse af arbejdet, og orloven vil herudover kunne udskydes helt eller delvis til senere brug. Forældrene vil yderligere kunne holde lønnet forældreorlov samtidig, og faderen kan vælge at fremrykke hele eller en del af den lønnede forældreorlov til afvikling inden for moderens 14-ugers barselsorlovsperiode. En af forældrene vil kunne placere de 10 uger med løn eller dele heraf efter den 24. uge efter fødslen/modtagelsen, hvis den anden af forældrene holder lønnet eller ulønnet orlov i perioden fra den 15. til den 24. uge efter fødslen/modtagelsen eller i dele heraf. Endelig kan faderens særlige ret til løn i 2 uger, som træder i stedet for den hidtidige særlige fædreorlov i 25. og 26. uge efter fødslen, placeres i hele perioden fra fødslen og indtil udgangen af den 46. uge efter fødslen Adoption Adoptanter har som hidtil ret til lønnet orlov efter modtagelsen af barnet på samme måde som biologiske forældre. Adoptanter har den samme mulighed for fleksibel afvikling af orloven som anført under pkt Som noget nyt giver aftalen adoptanter ret til tjenestefrihed med løn i forbindelse med modtagelse af barnet i udlandet, når dette sker efter krav fra afgiverlandet. Retten gælder fra afrejsen og indtil modtagelsen af barnet, dvs. indtil det tidspunkt, hvor afgiverlandet har godkendt, at adoptanten/adoptanterne kan rejse ud af landet med barnet. Tidspunktet for modtagelse af barnet, herunder afgiverlandets krav om ophold, skal på forlangende dokumenteres over for arbejdsgiveren. Ved modtagelsen begynder den almindelige adoptionsorlov. 25

26 BARSELSVEJLEDNING 2003 En ansat, der ønsker at benytte retten til orlov i forbindelse med modtagelse af barnet i udlandet, skal så vidt muligt med 3 måneders varsel meddele arbejdsgiveren tidspunktet for afrejsen og opholdets forventede varighed Omsorgsdage Efter barselsaftalen har såvel faderen som moderen som hidtil ret til 10 omsorgsdage med løn pr. barn, når fødslen/modtagelsen finder sted, mens den pågældende er ansat i staten mv 2. Reglerne for afvikling af omsorgsdage er ligeledes uændrede, hvilket bl.a. vil sige, at der ikke gælder særlige betingelser med hensyn til formålet med anvendelsen af dagene eller frister for, hvornår dagene skal være afviklet. Anmodning om afvikling af omsorgsdage uden tilknytning til orlov skal fremsættes tidligst muligt og bør imødekommes, medmindre fraværet er uforeneligt med arbejdet. En kvindelig ansat har imidlertid ret til at anvende omsorgsdage som 7. og evt. 8. orlovsuge før forventet fødsel. Er omsorgsdage varslet til afholdelse som 7. eller 8. uge før fødslen, erstattes de ikke, selv om fødslen sker tidligere end forventet. En ansat har ligeledes ret til at anvende omsorgsdage i forlængelse af barsels-, fædre-, forældre- og adoptionsorlov. Efter aftale mellem den ansatte og ansættelsesmyndigheden kan omsorgsdage også afvikles i form af nedsat arbejdstid ved genoptagelse af arbejdet efter orloven. En ansat, der holder omsorgsdage i direkte tilknytning til orlov efter barselsaftalen, skal varsle omsorgsdagene samtidig med varslingen af orloven. I forbindelse med jobskifte kan ikke-afviklede omsorgsdage kun medtages, hvis den ansatte overgår direkte til et nyt ansættelsesforhold, der er omfattet af barselsaftalen. I andre tilfælde bortfalder de omsorgsdage, 2 I forbindelse med tjenestefrihed anses denne betingelse for opfyldt, hvis fraværsretten efter barselsaftalen helt eller delvis aktualiseres ved tjenestefrihedens ophør. Dette gælder dog ikke, hvis der på genindtrædelsestidspunktet er tale om afvikling af udskudt orlov efter uge 46 efter fødslen/modtagelsen. 26

27 KAPITEL 2 som ikke er holdt inden ansættelsesforholdets ophør, og dagene kan ikke konverteres til kontant godtgørelse Pensionsretten En ansat optjener som hidtil pensionsret i alle lønnede orlovsperioder. Den nye barselsaftale giver endvidere i et vist omfang ret til pensionsoptjening i ulønnede forældreorlovsperioder. For overenskomstansatte og andre med bidragsfinansierede pensionsordninger indbetaler arbejdsgiveren med virkning fra 1. april 2002 sædvanligt pensionsbidrag i de første 6 uger af den ulønnede orlovsperiode. I henhold til tjenestemandspensionslovens 4, stk. 5, er der fastsat tilsvarende vilkår for tjenestemænd og andre med tjenestemandspensionsrettigheder, dvs. at de pågældende optjener pensionsalder i et tilsvarende antal uger. For disse ansatte indbetaler arbejdsgiveren et pensionsdækningsbidrag på 15 pct. af den pensionsgivende løn for de pågældende uger til finanslovens 36. Pensionsvæsenet samt sædvanligt bidrag til en eventuel supplerende pensionsordning. Ikrafttrædelsestidspunktet 1. april 2002 betyder, at der kun optjenes pensionsret, i det omfang de første 6 ulønnede orlovsuger helt eller delvis ligger efter denne dato. Med virkning fra 1. april 2003 udvides pensionsdækningen til de første 11 ulønnede orlovsuger og fra 1. april 2004 til de første 14 uger. Reglerne omtales nærmere under pkt

28

29 KAPITEL 3 Kapitel 3 Graviditet og barsel I dette kapitel gives en samlet fremstilling af de regler, der efter lovgivningen og barselsaftalen gælder for biologiske forældre i en normal barselssituation. I pkt gennemgås moderens og dernæst faderens orlov med løn og i pkt moderens, henholdsvis faderens orlov uden løn. I pkt omtales de særlige fleksibilitetsmuligheder i form af udskydelse af orlov og delvis genoptagelse af arbejdet i orlovsperioden. Pkt omhandler fristerne for varsling af orlov. Herefter redegøres der i pkt. 3.5., pkt og pkt for reglerne om beregning af løn, anciennitet og pension, og kapitlet afsluttes med en omtale af barsel og ferie i pkt og almindelig sygdom i en orlovsperiode i pkt De tilsvarende regler i en normal adoptionssituation behandles i kap. 4. Omsorgsdage omtales særskilt i kap. 5. En række særlige forhold i forbindelse med barsel eller adoption gennemgås i kap. 7, og ansatte med særlige ansættelsesvilkår beskrives i kap

30 BARSELSVEJLEDNING Orlov med løn Orlov moderen (før fødslen) Graviditetsundersøgelser mv. En gravid kvinde skal under et normalt graviditetsforløb til undersøgelser hos egen læge, jordemoder mv. Fraværet skal søges placeret til mindst mulig gene for arbejdsgiveren. Hvis undersøgelserne kun kan foregå i arbejdstiden, har den pågældende ret til at få fri fra arbejdet med løn. Arbejdsgiveren modtager ikke dagpengerefusion i forbindelse med fravær på grund af sådanne graviditetsundersøgelser Graviditetsgener I en normalt forløbende graviditet kan der forekomme almindelige graviditetsgener som f.eks. kvalme og utilpashed. Fravær i denne sammenhæng betragtes som almindeligt sygefravær. Hvis generne i det enkelte tilfælde gør den ansatte uarbejdsdygtig i hendes erhverv, vil hun imidlertid have ret til barselsdagpenge, hvilket har betydning for arbejdsgiverens adgang til dagpengerefusion, jf. kap. 6. De særlige tilfælde, hvor der er tale om en sygeligt forløbende graviditet, og den ansatte dermed har ret til førtidig graviditetsorlov, omtales i pkt Graviditetsorlov En gravid ansat har ret til at gå på orlov fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 6 uger til fødslen. Den dag, fødslen forventes at finde sted, medregnes i 6-ugers-perioden som den 42. dag. Den ansatte kan vælge at placere omsorgsdage forud for fødslen, og graviditetsorloven kan i så tilfælde påbegyndes op til 8 uger før det forventede fødselstidspunkt, jf. pkt

31 KAPITEL 3 Udgangspunktet for fastsættelse af de 6 (8) uger er lægens udsagn om det forventede fødselstidspunkt, som vil fremgå af vandrejournalen eller en attest fra lægen. Den først fastsatte dato kan efterfølgende blive ændret, f.eks. i forbindelse med en senere scanning. Hvis lægen skriftligt angiver en ny dato for det forventede fødselstidspunkt, er det denne, der bliver afgørende for 6- ugers-periodens begyndelse. Det samme gælder i tilfælde af planlagt kejsersnit. Hvis den ansatte føder senere end forventet, kan graviditetsorloven blive længere end 6 uger. Det vil dog ikke medføre nogen afkortning af den orlov, som moderen har ret til efter fødslen. Hvis den ansatte føder tidligere end forventet, har det tilsvarende ingen indvirkning på længden af den orlov, som den pågældende har ret til efter barnets fødsel. Det er således ikke muligt at forlænge orlovsperioden efter fødslen med de manglende dage Orlov moderen (efter fødslen) Barselsorlov Moderen har ret til at holde 14 ugers barselsorlov med løn efter fødslen. De 14 uger regnes fra dagen efter barnets fødsel. I de 2 første uger har moderen pligt til at holde orlov. Efter udløbet af de to ugers obligatorisk orlov kan moderen efter aftale genoptage arbejdet delvis med eller uden forlængelse af orloven. Der henvises til pkt Forældreorlov I perioden efter den 14. uge og indtil udgangen af den 24. uge efter fødslen har forældre, der begge er omfattet af barselsaftalen, tilsammen ret til orlov med løn i 10 uger. 31

32 BARSELSVEJLEDNING 2003 Hvis f.eks. faderen ikke er omfattet af statens barselsaftale, har moderen ret til 10 ugers forældreorlov med løn. Dette gælder, uanset om faderen holder lønnet forældreorlov efter andre regler (f.eks. den kommunale barselsaftale). Hvis begge forældre er omfattet af barselsaftalen, vil deres ret til lønnet forældreorlov afhænge af, hvordan de deler orloven imellem sig. Udgangspunktet er, at den lønnede forældreorlov skal ligge fra den 15. uge og indtil udgangen af den 24. uge efter fødslen. En fader, der udnytter de 10 uger med løn eller dele heraf, kan dog i stedet vælge at placere ugerne eller nogle af ugerne før den 15. uge efter fødslen, således at forældrene samtidig kan holde orlov med løn. Den fremrykkede orlov skal i så fald placeres i tilknytning til en evt. fædreorlov, medmindre andet aftales. En ansat kan også placere de 10 uger med løn eller dele heraf efter den 24. uge efter fødslen, hvis den anden af forældrene holder lønnet eller ulønnet orlov i perioden fra den 15. til den 24. uge efter fødslen eller i dele heraf. Udskydelse af orlov er alene nødvendig, hvis der i forældreorlovsperioden opstår brud i forældrenes samlede udnyttelse af fraværsretten. Det er således ikke nødvendigt at benytte adgangen til at udskyde orlov, jf. pkt. 3.3., hvis forældrene set under ét afvikler forældreorloven som en sammenhængende periode. Uanset hvordan de 10 uger anvendes, er det en forudsætning, at placeringen og fordelingen af orloven varsles rettidigt, jf. pkt. 3.4, og at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion, jf. kap. 6. Det er således en betingelse, at en eventuel udstrækning af forældreorloven (fra 32 til 40 eller 46 uger) med deraf følgende dagpengenedsættelse først sker, efter at de 10 uger er holdt. 32

33 KAPITEL Orlov faderen Fædreorlov Faderen har i forbindelse med barnets fødsel ret til orlov med løn i indtil 2 sammenhængende uger umiddelbart efter fødslen/barnets hjemkomst. Efter aftale med arbejdsgiveren kan fædreorloven i stedet placeres på et andet tidspunkt inden for de første 14 uger efter fødslen. Faderen kan efter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbejdet delvis i fædreorlovsperioden med eller uden forlængelse af orloven. Der henvises til pkt Forældreorlov Reglerne er ens for faderen og moderen, og der henvises derfor til pkt En far har dog ret til at fremrykke sin forældreorlov eller dele heraf, således at den holdes samtidig med, at moderen holder sine 14 ugers barselsorlov. Eks. 1 Faderens fremrykning af orlov En ansat er blevet far den 7. april Han ønsker at holde orlov sammen med barnets mor i de første 12 uger efter, at barnet er kommet hjem. Faderen holder de 2 ugers fædreorlov umiddelbart efter moderens og barnets hjemkomst den 10. april I forlængelse af fædreorloven placerer han 10 ugers forældreorlov. Faderen holder således orlov fra den 11. april til og med den 3. juli Særlig orlov til faderen I perioden fra fødslen og indtil udgangen af den 46. uge har faderen i henhold til barselsaftalen en særskilt ret til løn under orlov i 2 sammenhængende uger. Der er ikke som ved fædreorlov tale om en særskilt orlovsret, men alene en særlig ret til løn i 2 uger af den ellers ulønnede del af forældreorloven. 33

34 BARSELSVEJLEDNING 2003 Retten træder i stedet for faderens tidligere ret til at holde udvidet fædreorlov med løn i 25. og 26. uge efter fødslen og forudsætter som hidtil, at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion. Det er derfor en betingelse, at en eventuel udstrækning af forældreorloven (fra 32 til 40 eller 46 uger) med deraf følgende dagpengenedsættelse først sker, efter at den særlige fædreorlov er holdt. Afholdelse af de 2 ugers orlov med løn indebærer, at forældrene bruger 2 af deres fælles 32 uger med dagpenge. De 2 ugers lønret skal benyttes inden udgangen af den 46. uge efter fødslen. Hvis faderen efter aftale genoptager arbejdet delvis med forlængelse af orloven, forlænges lønretten tilsvarende, men skal fortsat være udnyttet inden udgangen af uge Eksempler på fordeling af orlov med løn Eks. 2 Begge forældre er omfattet af statens barselsaftale Fra uge 1 til og med uge 14: Moderen holder 14 ugers barselsorlov med løn. Faderen holder fædreorlov med løn i uge 1 og 2. Fra uge 15 til og med uge 19: Moderen holder 5 ugers forældreorlov med løn. Faderen holder særlig fædreorlov med løn i uge 15 og 16. Fra uge 20 til og med uge 24: Faderen holder 5 ugers forældreorlov med løn. 34

35 KAPITEL 3 Eks. 3 Begge forældre er omfattet af statens barselsaftale Fra uge 1 til og med uge 14: Moderen holder 14 ugers barselsorlov med løn. Faderen holder fædreorlov med løn i uge 1 og 2 samt særlig fædreorlov med løn i uge 3 og 4. Fra uge 15 til og med uge 19: Forældrene holder 5 ugers forældreorlov med løn, som fordeles mellem dem, således at moderen holder orlov alle mandage, onsdage og fredage, og faderen holder orlov alle tirsdage og torsdage i de 5 uger. Fra uge 20 til og med uge 24: Forældrene holder 5 ugers forældreorlov med løn, som fordeles imellem dem, således at faderen holder orlov alle mandage, onsdage og fredage, og moderen holder orlov alle tirsdage og torsdage i de 5 uger. Eks. 4 Faderen er omfattet af statens barselsaftale, moderen er omfattet af den kommunale barselsaftale Fra uge 1 til og med uge 14: Moderen holder 14 ugers barselsorlov med løn. Faderen holder efter aftale fædreorlov med løn i uge 10 og 11. Fra uge 15 til og med uge 24: Moderen holder 10 ugers forældreorlov med løn. Fra uge 25 til og med uge 34: Faderen holder 10 ugers forældreorlov med løn. Fra uge 35 til og med uge 36: Faderen holder 2 ugers særlig fædreorlov med løn. 35

36 BARSELSVEJLEDNING Orlov uden løn Moderen og faderen (forældreorlov) Efter den 14. uge efter fødslen har hver af forældrene efter ligebehandlingsloven ret til fravær i 32 uger, der kan udstrækkes til enten 40 eller 46 uger, jf. pkt Orloven er ulønnet, bortset fra de 10 uger, hvor faderen og/eller moderen har ret til løn, jf. pkt og , og de 2 uger inden for de første 46 uger efter fødslen, hvor faderen har ret til løn, jf. pkt Forældrene har tilsammen ret til dagpenge i 32 uger (eventuelt udstrakt til 40 eller 46 uger), jf. pkt , som de selv kan fordele mellem sig. 36

37 KAPITEL 3 Eks. 5 Begge forældre er omfattet af statens barselsaftale Fra uge 1 til og med uge 14: Moderen holder 14 ugers barselsorlov med løn. Faderen holder efter aftale fædreorlov med løn i uge 5 og 6. Fra uge 15 til og med uge 19: Moderen holder 5 ugers forældreorlov med løn. Fra uge 20 til og med uge 24: Faderen holder 5 ugers forældreorlov med løn. Fra uge 25 til og med uge 26: Faderen holder 2 ugers særlig fædreorlov med løn. Fra uge 27: Orlovsperioderne med løn (i alt 12 uger efter den 14. uge) er hermed opbrugt. Forældrene har herefter mulighed for at holde forældreorlov med dagpenge i de resterende 20 uger af deres fælles dagpengeperiode på 32 uger. Det vil sige, at en af forældrene evt. forældrene på skift kan holde orlov med fulde dagpenge til og med uge 46 (eller begge forældre samtidig til og med uge 36). Forældrene har også mulighed for at udstrække de 20 uger med 8 eller 14 uger, men således at dagpengene nedsættes forholdsmæssigt i de 28, henholdsvis 34 uger Udskydelse af orlov og delvis genoptagelse af arbejdet i orlovsperioden Udskydelse af orlov Den ene af forældrene har ret til at udskyde en forældreorlovsperiode på mindst 8 og højst 13 uger til senere samlet afvikling. 37

38 BARSELSVEJLEDNING 2003 Efter aftale med arbejdsgiveren kan begge forældre udskyde op til 32 ugers forældreorlov til senere eventuel drypvis afholdelse, jf. pkt En eventuel løn- eller dagpengeret udskydes tilsvarende. Lønnen udgør den aktuelle løn på det tidspunkt, hvor den udskudte orlov holdes. Udskydelse af orlov er alene nødvendig, hvis der i forældreorlovsperioden opstår brud i udnyttelsen af fraværsretten. Det er således ikke nødvendigt at benytte adgangen til at udskyde orlov, hvis forældrene set under ét afvikler forældreorloven som en sammenhængende periode. Eks. 6 Udskydelse af orlov En far planlægger at holde 2 ugers fædreorlov i forbindelse med barnets fødsel. Forældreorloven (32 uger) vil han udskyde til senere. Faderen vil være sikker på at kunne medtage mest muligt af den udskudte orlov til en anden arbejdsgiver ved et evt. jobskifte. Han meddeler derfor arbejdsgiveren inden 8 uger efter fødslen, at han vil benytte sin ret til at udskyde 13 ugers orlov. Efterfølgende indgår han en aftale med arbejdsgiveren om, at de resterende 19 ugers orlov udskydes. Den ansatte har således i alt udskudt 32 ugers forældreorlov. De 13 uger medtages til et evt. nyt ansættelsesforhold, men de 19 uger kan kun medtages, hvis han indgår aftale herom med den nye arbejdsgiver. 38

39 KAPITEL 3 Eks. 7 Udskydelse af lønnet forældreorlov Moderen er omfattet af statens barselsaftale, faderen er omfattet af den kommunale aftale Et forældrepar får et barn 1. juni 2004, og moderen holder barselsorlov i 14 uger. Hun vil sikre sig 8 ugers forældreorlov fra 1. marts Inden 8 uger efter fødslen varsler moderen derfor, at hun vil udnytte retten til at udskyde 8 ugers forældreorlov, som skal holdes fra den 1. marts Hun aftaler desuden med arbejdsgiveren at udskyde de resterende 24 ugers forældreorlov. Da faderen er omfattet af den kommunale aftale, kan han holde 10 ugers forældreorlov med løn efter uge 14, uden at det berører moderens ret til løn. Når moderen holder de 8 ugers orlov fra den 1. marts 2006, skal hun have udbetalt sin aktuelle løn. Når hun efterfølgende holder sin aftalte udskudte forældreorlov, vil der være 2 ugers lønret tilbage. Hun skal derfor have udbetalt løn i de første 2 uger. Lønnen udgør den aktuelle løn på det tidspunkt, hvor orloven holdes. Retten til løn forudsætter, at arbejdsgiveren er berettiget til fuld dagpengerefusion Delvis genoptagelse af arbejdet under orlov En ansat kan efter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbejdet delvis i en orlovsperiode med den følge, at orlovsperioden forlænges med den tid, arbejdet er genoptaget, jf. pkt En eventuel løn- eller dagpengeret forlænges tilsvarende. 39

40 BARSELSVEJLEDNING 2003 Eks. 8 Delvis genoptagelse af arbejdet med forlængelse af lønnet orlov Efter endt barselsorlov ønsker en fuldtidsansat mor at genoptage arbejdet på halv tid med en tilsvarende forlængelse af orloven. Moderen indgår derfor aftale med arbejdsgiveren om, at hun genoptager arbejdet med 18½ time om ugen og holder forældreorlov i de resterende 18½ time. Orloven forlænges tilsvarende. Da hun har genoptaget arbejde i 18½ time om ugen, udnytter hun kun den halve lønret. De 10 ugers lønret udstrækkes derfor til 20 uger. Efter 20 uger er de 10 ugers orlov med løn opbrugt. Moderen har herefter 22 ugers ulønnet forældreorlov tilbage, som hun ved fortsat halvtidsbeskæftigelse kan forlænge til 44 uger. 40

41 KAPITEL Varslingsregler Hvem? Hvad? Hvornår? Moderen Tidspunktet for graviditetsorlovens 3 måneder før forven- start tet fødsel Moderen Tidspunktet for evt. genoptagelse af arbejdet inden for de første 14 uger efter fødslen (efter de pligtmæssige 2 uger) Faderen Tidspunktet for de indtil 2 ugers fædreorlov efter fød- Moderen og/eller faderen slen/barnets hjemkomst Den tidsmæssige placering af den eller de dele af forældreorloven, som ønskes udnyttet. Inden 8 uger efter fødslen 4 uger før orlovens forventede start Inden 8 uger efter fødslen Faderen Placeringen af de indtil 2 sammenhængende uger, som ønskes udnyttet som særlig fædreorlov med løn Moderen eller faderen Udnyttelse af retten til at udskyde forældreorlov Inden 8 uger efter fødslen Inden 8 uger efter fødslen Moderen eller faderen Moderen og/eller faderen Den tidsmæssige placering af udskudt forældreorlov (den retsbaserede del) Den tidsmæssige placering af udskudt forældreorlov (den aftalebaserede del) 16 uger før orlovens start Intet varsel aftales med arbejdsgiveren 41

42 BARSELSVEJLEDNING 2003 Der gælder ingen særlige varsler for en mor, der vil genoptage arbejdet inden 8 uger efter fødslen, eller for en far, der tilsvarende ønsker at fremrykke forældreorloven til et tidspunkt inden for de første 8 uger efter fødslen, men det vil være naturligt, at den ansatte orienterer sin arbejdsgiver tidligst muligt i sådanne tilfælde. En ansat har under visse betingelser ret til at ændre længden og placeringen af en varslet orlov, jf. pkt Omsorgsdage, der afholdes i tilknytning til orlov efter barselsaftalen, jf. pkt. 5.2., skal varsles samtidig med den pågældende orlov. Placeringen af varslede omsorgsdage kan ændres under de samme forudsætninger, som gælder for ændring af orloven Beregning af løn Lønnen under orlov svarer for ansatte, der har ret til fuld løn under sygdom, til den løn, som den pågældende ville have fået under sygefravær. For andre ansatte beregnes lønnen som gennemsnittet af de seneste 4 ugers lønindtægt bestående af timeløn, akkordløn, bonus samt eventuelle funktions- og kvalifikationstillæg. I beregningsgrundlaget indgår endvidere fast påregnelige arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg. 4-ugers-perioden kan for den enkelte personalegruppe fraviges efter lokalt fastsatte bestemmelser. Hvis en lønnet orlovsperiode udskydes, betales den aktuelle løn på det tidspunkt, hvor orloven holdes. Lønnen på omsorgsdage, der holdes henholdsvis i og uden tilknytning til orlov, er omtalt i pkt og Anciennitet Den tid, hvor en ansat har orlov uden løn, indgår i henhold til ligebehandlingslovens 8 ved beregning af anciennitet i ansættelsesforholdet. Bestemmelsen gælder dog ikke i relation til pension, men barselsaftalen indeholder særlige regler om optjening af pension mv. under ulønnet orlov, jf. pkt

43 KAPITEL Pension Under lønnet orlov optjenes normal pensionsret. Under ulønnet orlov optjenes pensionsret efter følgende regler: Med virkning fra 1. april 2002 optjenes pensionsret i de første 6 uger af en ulønnet orlovsperiode. Perioden forøges pr. 1. april 2003 til de første 11 uger og yderligere pr. 1. april 2004 til de første 14 uger. Hvis en ulønnet orlovsperiode fordeles over en længere periode, fordi den ansatte delvis genoptager arbejdet, sker der en forholdsmæssig forlængelse af den periode, hvor der optjenes pensionsret. Hvis en udskudt, ulønnet orlov (aftalebaseret) afvikles drypvis i form af en nedsættelse af den ugentlige arbejdstid, sker der tilsvarende en forlængelse af den periode, hvor der optjenes pensionsret. Den forlængede periode med optjening af pensionsret beregnes som følger: normal arbejdstid antal orlovstimer pr. uge antallet af pr. uge pensionsberettigendeuger (6 /11/14) Nedenstående eksempler illustrerer beregningsprincippet, herunder overgangsforholdene i forbindelse med, at optjeningsperioden forøges pr. 1. april 2003 og 1. april

44 BARSELSVEJLEDNING 2003 Eks. 9 De første 6 ulønnede orlovsuger udløber efter den 1. april 2003 En ansat holder ulønnet forældreorlov fra den 25. februar 2003 til og med den 1. juli De første 6 uger udløber den 7. april Da optjeningsperioden imidlertid pr. 1. april 2003 er blevet forøget til 11 uger, fortsætter optjeningen af pensionsret indtil udløbet af de første 11 uger. Den ansatte optjener derfor pensionsret fra den 25. februar 2003 til og med den 12. maj Eks. 10 De første 6 ulønnede orlovsuger udløber før den 1. april 2003, mens de første 11 ulønnede orlovsuger udløber efter 1. april 2003 En ansat holder ulønnet forældreorlov fra den 9. februar 2003 til og med den 29. juni Der optjenes pensionsret i de første 6 orlovsuger, dvs. fra den 9. februar 2003 til og med den 22. marts Fra den 23. marts 2003 til og med den 31. marts 2003 optjenes ingen pensionsret. Fra den 1. april 2003 forøges optjeningsperioden til 11 uger, og den ansatte optjener herefter pensionsret i den resterende del af de første 11 orlovsuger, dvs. fra den 1. april 2003 til og med den 26. april

45 KAPITEL 3 Eks. 11 De første 6 ulønnede orlovsuger udstrækkes, fordi den ansatte holder orlov på deltid, og ugerne udløber før den 1. april 2003 De første 11 ulønnede orlovsuger udstrækkes tilsvarende og udløber efter 1. april 2003 En fuldtidsansat holder ulønnet forældreorlov med 18,5 timer pr. uge fra den 10. december De 6 uger, hvori der optjenes pensionsret, udstrækkes forholdsmæssigt: 37timer x 6 uger = 12 uger 18,5timer Den ansatte optjener derfor pensionsret i 12 uger fra den 10. december 2002, dvs. til og med den 3. marts Fra den 4. marts 2003 til og med den 31. marts 2003 optjenes ingen pensionsret. Fra den 1. april 2003 forøges optjeningsperioden til de første 11 uger. Denne periode skal ligeledes udstrækkes forholdsmæssigt: 37timer x 11 uger = 22 uger 18,5timer Der optjenes herefter pensionsret fra 1. april 2003 og i den resterende del af de første 22 ulønnede orlovsuger, dvs. til og med den 12. maj

46 BARSELSVEJLEDNING 2003 Eks. 12 De første 6, henholdsvis 11 ulønnede orlovsuger udstrækkes, fordi den ansatte holder orlov på deltid og ugerne udløber før 1. april 2004 De første 14 ulønnede orlovsuger, som udstrækkes tilsvarende, udløber efter 1. april 2004 En fuldtidsansat holder ulønnet forældreorlov med 7,4 timer pr. uge fra den 17. december De første 6 uger, hvor der optjenes pensionsret, udstrækkes forholdsmæssigt: 37timer x 7,4timer 6 uger = 30 uger Den ansatte optjener derfor pensionsret i 30 uger fra den 17. december 2002, dvs. til og med den 14. juli Imidlertid er optjeningsperioden pr. 1. april 2003 blevet forøget til 11 uger, der udstrækkes til: 37timer x 11 uger = 55 uger 7,4timer Pr. 1. april 2003 har den ansatte holdt 16 ugers ulønnet orlov. Der resterer således 39 af de første 55 uger. Den ansatte fortsætter derfor optjeningen af pensionsret i de følgende 39 uger, dvs. til og med den 5. januar Fra den 5. januar 2004 til og med den 31. marts 2004 optjenes ingen pensionsret. Fra den 1. april 2004 forøges optjeningsperioden til 14 uger, der udstrækkes til: 37timer x 14 uger = 70 uger 7,4timer Der optjenes herefter pensionsret fra den 1. april 2004 og i den resterende del af de første 70 ulønnede orlovsuger, dvs. til og med den 19. april

47 KAPITEL 3 I de uger, hvor overenskomstansatte eller andre ansatte med bidragsfinansierede pensionsordninger optjener pensionsret, skal arbejdsgiveren løbende indbetale det sædvanlige overenskomstmæssige arbejdsgiver- og egetbidrag til den ansattes pensionsordning. For tjenestemænd og andre med tjenestemandspensionsrettigheder medregnes ugerne i pensionsalderen. For disse ansatte indbetaler arbejdsgiveren et pensionsdækningsbidrag på 15 pct. af den pensionsgivende løn for de pågældende uger til Finanslovens 36. Pensionsvæsenet. Hvis den ansatte ud over tjenestemandspensionen er omfattet af en supplerende pensionsordning, skal der herudover indbetales sædvanligt pensionsbidrag af de relevante løndele til denne pensionsordning i de pågældende uger. Pensionsbidragene beregnes på grundlag af den løn, som den ansatte ville have fået, hvis vedkommende havde været i arbejde, dvs. inkl. eventuelle anciennitetsstigninger i perioden, jf. pkt Ferie og særlige feriedage Optjening af ferie Lønnet orlov Der optjenes ferie med løn og særlige feriedage under graviditets-, barsels-, fædre-, forældre- og adoptionsorlov med løn omsorgsdage Ulønnet orlov De første 6 måneder Månedslønnede ansatte, der er omfattet af ferieaftalen, optjener ligeledes ferie og særlige feriedage i de første 6 måneder af en ulønnet orlovsperiode (betragtes som tjenestefrihed uden løn). 47

48 BARSELSVEJLEDNING 2003 Det er dog en forudsætning, at den ansatte genindtræder i tjenesten inden udløbet af det ferieår, hvori ferien skal være holdt, og at ferien holdes inden udløbet af det pågældende ferieår medmindre ferien udsættes i henhold til ferieaftalens særlige bestemmelser om feriehindringer, overførsel eller udskydelse af ferie. Hvis forudsætningerne ikke opfyldes, bortfalder dagene. Optjeningsperioden på 6 måneder forlænges ikke ved en delvis genoptagelse af arbejdet. To orlovsperioder, der ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden, betragtes som én samlet orlovsperiode også selv om der holdes ferie imellem de to perioder. Efter de første 6 måneder Under ulønnet orlov ud over 6 måneder optjenes hverken ferie eller særlige feriedage. Medlemmer af en a-kasse kan evt. optjene ret til feriedagpenge på grundlag af de udbetalte barselsdagpenge, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. bekendtgørelsen om feriedagpenge. Der henvises til Arbejdsdirektoratet Afvikling af ferie Særlige forhold hos den ansatte kan indebære, at ferie ikke kan holdes, jf. feriebekendtgørelsens 26. Foreligger der en sådan feriehindring, kan feriepengene udbetales kontant, uden at ferien holdes. Hvis feriehindringen foreligger ved ferieårets udløb, kan de tilgodehavende feriedage i henhold til ferieaftalen i stedet efter aftale med arbejdsgiveren overføres til et senere ferieår. Der henvises til Finansministeriets og CFU s ferievejledning (juni 2003), kap. 5. Barsels- og adoptionsorlov kan i visse tilfælde være en sådan feriehindring, jf. nedenfor. Der henvises i øvrigt til Arbejdsdirektoratets vejledning om barsel og ferie. 48

49 KAPITEL Situationer med feriehindring*) Orlov på fuld tid i forlængelse af fødslen/modtagelsen Graviditets-, barsels-, adoptions-, fædre- og forældreorlov, som holdes i umiddelbar tilknytning til fødslen/modtagelsen, er en feriehindring. Forældreorlov, der er udstrakt til 40 eller 46 uger Hvis forældreorloven på 32 uger udstrækkes til 40 eller 46 uger, foreligger der en feriehindring, da perioden efter lovgivningen skal holdes i sammenhæng og inden 54, henholdsvis 60 uger efter fødslen/modtagelsen. Retsbaseret udskudt orlov Afvikling af en retsbaseret udskudt orlovsperiode er en feriehindring, da orloven skal holdes i sammenhæng Situationer uden feriehindring*) I nedenstående situationer foreligger der ikke nogen feriehindring. Den ansatte skal derfor sørge for at holde al sin ferie inden ferieårets udløb den 30. april eller i det omfang ferieaftalen giver adgang hertil indgå aftale om overførsel af ferie til et senere ferieår, da ferien og feriepengene i modsat fald fortabes. Delvis genoptagelse af arbejdet med forlængelse af orloven Hvis den ansatte og arbejdsgiveren efter dagpengelovens 13, stk. 3, har indgået aftale om delvis genoptagelse af arbejdet med forlængelse af orloven, har den ansatte mulighed for at holde sin ferie, idet orloven kan udskydes på de dage, hvor der holdes ferie. Udskydelsen sker, uanset om genoptagelsen af arbejdet er sket med hele dage eller sådan, at der både arbejdes og holdes orlov på samme dag. *) Jf. den pr. 29. august 2003 gældende "Vejledning om barselorlov og barseldagpenge" fra Arbejdsdirektoratet. 49

50 BARSELSVEJLEDNING 2003 Eks. 13 En ansat arbejder i 3 dage om ugen og har forældreorlov i de øvrige 2 dage. Når den pågældende holder ferie i en uge, udskydes de 2 dage med forældreorlov til senere afholdelse, og der afvikles 5 feriedage. Eks. 14 En ansat arbejder 5 timer og holder forældreorlov i 2,4 timer pr. dag. Når den pågældende holder ferie i en uge, udskydes forældreorloven på de dage, hvor der holdes ferie, dvs. 5 x 2,4 timer = 12 timer, og der afvikles 5 feriedage. Eks. 15 En ansat arbejder 4 dage om ugen og har forældreorlov den 5. dag. Når den ansatte holder 1 feriedag (restferie) på en dag, hvor den pågældende normalt ville være på orlov, udskydes orlovsdagen, og der afvikles 1 feriedag. Delvis genoptagelse af arbejdet uden forlængelse af orloven Hvis den ansatte og arbejdsgiveren efter dagpengelovens 16a har indgået aftale om delvis genoptagelse af arbejdet uden forlængelse af orloven, har den ansatte mulighed for at holde sin ferie, idet orloven kan udskydes på de dage, hvor der holdes ferie, jf. eksempel ovenfor. Aftalebaseret udskudt orlov Afvikling af en aftalebaseret udskudt orlovsperiode er ingen feriehindring, da orloven kan holdes drypvis. Ferien skal holdes i hele dage, og orloven udskydes fra de dage, hvor der holdes ferie Overførsel af ferie og særlige feriedage Når der foreligger en feriehindring ved ferieårets udløb, kan den ansatte i stedet for at få feriepengene udbetalt kontant aftale med arbejdsgiveren, at dagene overføres til et senere ferieår. I denne situation kan det aftales at overføre samtlige feriedage, der ikke har kunnet holdes på grund af orloven. 50

51 KAPITEL 3 For så vidt angår hovedferie, som på grund af orlov ikke kan holdes inden ferieperiodens udløb (30. september), kan den ansatte vælge at udskyde ferien til et senere tidspunkt i ferieåret eller at få kontant godtgørelse. Hverken den ansatte eller arbejdsgiveren kan ensidigt bestemme, at ferie skal overføres. En aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren om overførsel af ferie skal - være skriftlig og - indgås inden ferieårets udløb. Der henvises i øvrigt til Finansministeriets og CFU s ferievejledning (juni 2003), kap Sygdom Ved almindelig sygdom i en orlovsperiode gælder det for såvel faderen som moderen, at der ikke ydes kompensation herfor. Orlovsperioden forlænges således ikke, og den ansatte overgår ikke til sygeløn. De særlige tilfælde, hvor sygdom forhindrer en mor på orlov i at passe barnet, omtales i pkt

52

53 KAPITEL 4 Kapitel 4 Adoption I dette kapitel gives en samlet fremstilling af de regler, der efter lovgivningen og barselsaftalen gælder i en normal adoptionssituation. I pkt gennemgås reglerne for orlov med løn og i pkt reglerne for orlov uden løn. I pkt omtales de særlige fleksibilitetsmuligheder i form af udskydelse af orlov og delvis genoptagelse af arbejdet i orlovsperioden. Pkt omhandler fristerne for varsling af orlov. Reglerne for beregning af løn, anciennitet og pension, der er omtalt i kap. 3, finder tilsvarende anvendelse på adoptanter, hvorfor der henvises til de relevante afsnit i dette kapitel. Tilsvarende gælder omtalen i kap. 3 af orlov og ferie samt almindelig sygdom under orlov. Omsorgsdage omtales særskilt i kap. 5. Særlige forhold i forbindelse med barsel eller adoption er beskrevet i kap. 7, og ansatte med særlige ansættelsesvilkår er behandlet i kap Orlov med løn Orlov før modtagelsen af barnet (udrejse til og ophold i afgiverlandet) En ansat har ret til tjenestefrihed med løn i den periode, hvor der stilles krav om, at den ansatte skal opholde sig i afgiverlandet indtil modtagelsen af barnet. 53

54 BARSELSVEJLEDNING 2003 Retten gælder fra afrejsen og indtil modtagelsen af barnet. Ved modtagelse forstås det tidspunkt, hvor afgiverlandet har godkendt, at adoptanten/adoptanterne kan rejse ud af landet med barnet. Tidspunktet for modtagelse af barnet, herunder afgiverlandets krav om ophold, skal på forlangende dokumenteres over for arbejdsgiveren. Begge adoptanter har ret til orlov med løn, hvis afgiverlandet stiller krav om begges tilstedeværelse Orlov efter modtagelsen af barnet de første 14 uger En ansat har ret til orlov i de første 14 uger efter modtagelsen af barnet, hvis adoptionsmyndighederne kræver, at en af adoptanterne skal være i hjemmet. Adoptanter kan i modsætning til biologiske forældre dele de 14 ugers orlov, men orlovsretten kan kun udnyttes af én af adoptivforældrene ad gangen. Herudover har den ene adoptant ret til orlov med løn i 2 sammenhængende uger inden for de første 14 uger efter modtagelsen af barnet, hvor adoptivforældrene således kan holde orlov samtidig. Den ene adoptant har yderligere ret til at fremrykke sin forældreorlov eller dele heraf, således at den holdes samtidig med, at den anden adoptant holder orlov i de første 14 uger, jf. pkt Hverken for 14-ugers-orloven eller eventuel fremrykket forældreorlov gælder særlige varslingsregler for så vidt angår placering af orlov inden for de første 8 uger efter modtagelsen, men det vil være naturligt, at den ansatte tidligst muligt orienterer sin arbejdsgiver om orlovens placering. 3 Indtil 1. juni 2003 kunne retten til tjenestefrihed med løn kun benyttes af den ene af adoptanterne. De nye regler finder anvendelse i de tilfælde, hvor afrejse sker den 1. juni 2003 eller senere, jf. cirkulære af 26. juni 2003 (Bilag 2). 54

55 KAPITEL Orlov efter modtagelsen af barnet uge 15 og fremefter (forældreorlov) I perioden efter den 14. uge efter modtagelsen har adoptivforældre, der begge er omfattet af statens barselsaftale, tilsammen ret til orlov med løn i 10 uger. Hvis kun den ene af adoptanterne er omfattet af barselsaftalen, har vedkommende således ret til 10 ugers forældreorlov med løn. Dette gælder, uanset om den anden adoptant holder lønnet orlov efter andre regler (f.eks. den kommunale barselsaftale). Hvis begge forældre er omfattet af barselsaftalen, vil deres ret til lønnet forældreorlov afhænge af, hvordan de deler orloven imellem sig. Udgangspunktet er, at den lønnede forældreorlov skal ligge efter den 14. uge og indtil udgangen af den 24. uge efter modtagelsen. Den ene adoptant kan dog i stedet vælge at placere de 10 uger eller dele heraf før den 15. uge efter modtagelsen, således at adoptivforældrene samtidig kan holde orlov med løn. Den fremrykkede orlov skal i så fald placeres i direkte tilknytning til evt. anden orlov, medmindre andet aftales. En ansat kan også placere de 10 uger med løn eller dele heraf efter den 24. uge efter modtagelsen, hvis den anden af adoptivforældrene holder lønnet eller ulønnet orlov i perioden fra den 15. til den 24. uge efter modtagelsen eller i dele heraf. Udskydelse af orlov er alene nødvendig, hvis der i forældreorlovsperioden opstår brud i adoptivforældrenes samlede udnyttelse af fraværsretten. Det er således ikke nødvendigt at benytte adgangen til at udskyde orlov, jf. pkt. 3.3., hvis adoptivforældrene set under ét afvikler forældreorloven som en sammenhængende periode. 55

56 BARSELSVEJLEDNING 2003 Uanset hvordan de 10 uger anvendes, er det en forudsætning, at placeringen og fordelingen af orloven varsles rettidigt, jf. pkt. 4.4., og at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion, jf. kap. 6. Det er således en betingelse, at en eventuel udstrækning af forældreorloven (fra 32 til 40 eller 46 uger) med deraf følgende dagpengenedsættelse først sker, efter at de 10 uger er afholdt Særlig orlov til den mandlige adoptant I perioden fra modtagelsen og indtil udgangen af den 46. uge har den mandlige adoptant i henhold til barselsaftalen en særskilt ret til løn under orlov i 2 sammenhængende uger. Der er ikke tale om en særskilt orlovsret, men alene en særlig ret til løn i 2 uger af den ellers ulønnede del af forældreorloven. Retten træder i stedet for den mandlige adoptants tidligere ret til at holde udvidet fædreorlov med løn i 25. og 26. uge efter modtagelsen og forudsætter som hidtil, at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion. Det er derfor en betingelse, at en eventuel udstrækning af forældreorloven (fra 32 til 40 eller 46 uger) med deraf følgende dagpengenedsættelse først sker efter, at den særlige fædreorlov er afholdt. Afholdelse af de 2 ugers orlov med løn indebærer, at der bruges 2 af adoptanternes fælles 32 uger med dagpenge. De 2 ugers lønret skal udnyttes inden udgangen af den 46. uge efter modtagelsen. Hvis adoptivfaderen efter aftale genoptager arbejdet delvis med forlængelse af orloven, forlænges lønretten tilsvarende, men skal fortsat være udnyttet inden udgangen af uge Orlov uden løn Efter modtagelsen af barnet (forældreorlov) Efter den 14. uge efter modtagelsen har hver af adoptivforældrene efter ligebehandlingsloven ret til fravær i 32 uger, der kan udstrækkes til enten 40 eller 46 uger, jf. pkt

57 KAPITEL 4 Orloven er ulønnet, bortset fra de 10 uger, hvor adoptanterne tilsammen har ret til løn, jf. pkt , og de 2 uger inden for de første 46 uger efter modtagelsen, hvor den mandlige adoptant har ret til løn, jf. pkt Adoptivforældrene har tilsammen ret til dagpenge i 32 uger (eventuelt udstrakt til 40 eller 46 uger), jf. pkt , som de selv kan fordele mellem sig Udskydelse af orlov og delvis genoptagelse af arbejdet i orlovsperioden Udskydelse af orlov Den ene af adoptivforældrene har ret til at udskyde en forældreorlovsperiode på mindst 8 og højst 13 uger til senere samlet afvikling. Efter aftale med arbejdsgiveren kan begge adoptanter udskyde op til 32 ugers forældreorlov til senere eventuel drypvis afholdelse, jf. pkt En eventuel løn- og dagpengeret udskydes tilsvarende. Lønnen udbetales med de aktuelle satser på det tidspunkt, hvor den udskudte orlov holdes. Udskydelse af orlov er alene nødvendig, hvis der i forældreorlovsperioden opstår brud i udnyttelsen af fraværsretten. Det er således ikke nødvendigt at benytte adgangen til at udskyde orlov, hvis forældrene set under ét afvikler forældreorloven som en sammenhængende periode. Der henvises til eksempel 6 og 7 i pkt Delvis genoptagelse af arbejdet i orlovsperioden En ansat kan efter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbejdet delvis i en orlovsperiode med den følge, at orlovsperioden forlænges med den tid, arbejdet er genoptaget, jf. pkt

58 BARSELSVEJLEDNING 2003 En eventuel løn- og dagpengeret forlænges tilsvarende. Der henvises til eksempel 8 i pkt Varslingsregler Hvem? Hvad? Hvornår? Adoptivmoderen og/eller adoptivfaderen Tidspunktet for barnets forventede modtagelse tagelsen Adoptivmoderen og/eller adoptivfaderen Adoptivmoderen og/eller adoptivfaderen Tidspunktet for evt. afrejse til afgiverlandet og opholdets forventede varighed Den tidsmæssige placering af orlovsperioder inden for de første 14 uger efter modtagelsen En af adoptanterne Tidspunktet for de indtil 2 ugers orlov efter modtagelsen Adoptivmoderen og/eller adoptivfaderen Den tidsmæssige placering af den eller de dele af forældreorloven, som ønskes udnyttet Adoptivmoderen og/eller adoptivfaderen Adoptivfaderen Placeringen af de indtil 2 sammenhængende uger, som ønskes udnyttet som særlig fædreorlov med løn Adoptivmoderen eller Udnyttelse af retten til at adoptivfaderen udskyde forældreorlov Adoptivmoderen eller Den tidsmæssige placering adoptivfaderen af udskudt forældreorlov (den retsbaserede del) Den tidsmæssige placering af udskudt forældreorlov (den aftalebaserede del) Så vidt muligt 3 måneder før mod- Så vidt muligt 3 måneder før afrejsen Inden 8 uger efter modtagelsen 4 uger før orlovens forventede start Inden 8 uger efter modtagelsen Inden 8 uger efter modtagelsen Inden 8 uger efter modtagelsen 16 uger før afholdelsen Intet varsel aftales med arbejdsgiveren 58

59 KAPITEL 4 Der gælder ingen særlige varsler for placering af orloven inden for de første 8 uger efter barnets modtagelse, men det vil være naturligt, at den ansatte orienterer sin arbejdsgiver tidligtst muligt. En ansat har under visse betingelser ret til at ændre længden og placeringen af en varslet orlov, jf. pkt Omsorgsdage, der afholdes i tilknytning til orlov efter barselsaftalen, jf. pkt. 5.2., skal varsles samtidig med den pågældende orlov. Placeringen af varslede omsorgsdage kan ændres under de samme forudsætninger, som gælder for en ændring af orloven Beregning af løn Der henvises til pkt Anciennitet Der henvises til pkt Pension Der henvises til pkt Ferie og særlige feriedage Der henvises til pkt Sygdom Der henvises til pkt

60 BARSELSVEJLEDNING

61 KAPITEL 5 Kapitel 5 Omsorgsdage 5.1. Generelle regler Både en far og en mor har efter barselsaftalen ret til 10 omsorgsdage med løn pr. barn. Der er ikke i forbindelse med de nye barselsregler sket ændringer i disse regler. Dagene udløses i tilknytning til fødsler/adoptioner, som finder sted under ansættelse i staten mv. (Vedrørende barsel/adoption under tjenestefrihed henvises til pkt ) En ansat får således ikke ret til omsorgsdage, hvis fødslen/adoptionen har fundet sted, før den pågældende blev ansat i staten mv., f.eks. under ansættelse i en kommune, og omsorgsdage, der måtte være optjent i et sådant ansættelsesforhold, kan ikke overføres. Der er ikke fastsat særlige betingelser med hensyn til formålet med anvendelse af omsorgsdagene, og der gælder ingen frister for, hvornår de skal være afviklet. Omsorgsdage kan holdes uafhængigt af den anden af forældrenes eventuelle orlov eller afvikling af omsorgsdage. Bliver en ansat syg eller får andet lovligt forfald på en varslet omsorgsdag, f.eks. barns 1. sygedag, betragtes omsorgsdagen som holdt. Der gives ikke nogen erstatningsdag. Ved jobskifte kan omsorgsdage kun medtages, hvis den ansatte overgår direkte til et nyt ansættelsesforhold, der også er omfattet af barselsaftalen. I andre tilfælde bortfalder omsorgsdage, som ikke er holdt inden ansættelsesforholdets ophør. 61

62 BARSELSVEJLEDNING 2003 Uafviklede omsorgsdage kan således ikke godtgøres kontant. For ansatte med varierende arbejdstid er det hensigtsmæssigt, at retten til og forbruget af omsorgsdage opgøres i timer. 10 omsorgsdage svarer til 74 timer for en fuldtidsansat og for deltidsansatte en forholdsmæssig del heraf. Når der holdes omsorgsdage, afvikles der i sådanne tilfælde et antal omsorgstimer svarende til det antal timer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Eks. 16 En fuldtidsansat, hvis arbejdstid er tilrettelagt i faste 12-timers-vagter, har en omsorgsdagskonto på 74 timer. Ved afvikling af omsorgsdage reduceres kontoen med 12 timer pr. dag. Den ansatte har således ret til fravær svarende til 6,17 arbejdsdage = 2 arbejdsuger. Eks. 17 En fuldtidsansat, hvis arbejdstid er ligeligt fordelt på 6 dage pr. uge, har en omsorgsdagskonto på 74 timer. Ved afvikling af omsorgsdage reduceres kontoen med 6,17 timer pr. dag. Den ansatte har således ret til fravær svarende til 12 arbejdsdage = 2 arbejdsuger. I tilfælde, hvor en ansat ændrer beskæftigelsesgrad, bevares det resterende antal omsorgsdage. Eks. 18 En fuldtidsansat har 3 omsorgsdage tilbage svarende til 22,2 timer (3 x 7,4 timer). Ved overgang til 30 timer pr. uge har den ansatte stadig 3 dage til gode, men de vil nu svare til 18 timer (3 x 6 timer). 62

63 KAPITEL 5 Eks. 19 En deltidsansat med 30 timer pr. uge har 3 omsorgsdage tilbage svarende til 18 timer (3 x 6 timer). Ved overgang til fuld tid har den ansatte stadig 3 dage til gode, men de vil nu svare til 22,2 timer (3 x 7,4 timer) Omsorgsdage i tilknytning til orlov efter barselsaftalen Afholdelse før fødslen/modtagelsen Moderen En gravid ansat har ret til at holde alle eller en del af sine omsorgsdage umiddelbart forud for den varslede graviditetsorlov. Hvis alle 10 dage holdes forud for fødslen, vil dette således skulle ske som 7. og 8. uge før forventet fødsel. Den ansatte har krav på at holde omsorgsdagene som hele dage, men kan efter aftale med arbejdsgiveren holde dem som halve dage. Omsorgsdage skal varsles samtidig med graviditetsorloven, dvs. senest 3 måneder før forventet fødsel. På omsorgsdagene får den ansatte udbetalt sin normale løn, dvs. lønnen inkl. eventuelle fast påregnelige ydelser. Der optjenes sædvanlig anciennitet i relation til løn, pension, ferie, særlige feriedage, opsigelse, jubilæum mv Faderen og adoptanter Fædre og adoptanter kan ikke placere omsorgsdage før fødslen/modtagelsen, uanset om dette sker i umiddelbar tilknytning til orlov Afholdelse efter fødslen/modtagelsen Alle ansatte har ret til at afvikle hele omsorgsdage i tilknytning til orlov efter barselsaftalen. Omsorgsdagene kan således placeres såvel før som efter orloven. 63

64 BARSELSVEJLEDNING 2003 De ansatte kan efter aftale med arbejdsgiveren holde dagene som halve dage. Omsorgsdage skal varsles samtidig med orloven, dvs. senest 8 uger efter fødslen/modtagelsen, hvis den ansatte vil holde dem i tilknytning til forældreorloven. På omsorgsdagene får den ansatte udbetalt sin normale løn, dvs. lønnen inkl. eventuelle fast påregnelige ydelser. Der optjenes sædvanlig anciennitet i relation til løn, pension, ferie, særlige feriedage, opsigelse, jubilæum mv Omsorgsdage uden tilknytning til orlov efter barselsaftalen En ansat bestemmer som udgangspunkt selv, hvornår omsorgsdagene skal holdes. Anmodningen skal fremsættes tidligst muligt, og arbejdsgiveren bør imødekomme den ansattes ønske, medmindre fraværet i den konkrete situation vil være uforeneligt med tjenesten. Omsorgsdagene kan holdes som hele eller halve dage, enkeltvis eller i sammenhæng. Efter aftale med arbejdsgiveren kan omsorgsdage tillige holdes som enkelttimer. På omsorgsdage får den ansatte udbetalt sin normale løn, dog ekskl. eventuelle fast påregnelige ydelser. Der optjenes sædvanlig anciennitet i relation til løn, pension, ferie, særlige feriedage, opsigelse, jubilæum mv. 64

65 KAPITEL 6 Kapitel 6 Dokumentation og refusion 6.1. Den ansattes dagpengeret og arbejdsgiverens refusion Retten til løn efter barselsaftalen forudsætter som hovedregel, at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion i henhold til dagpengeloven, svarende til det maksimale dagpengebeløb i forhold til den ansattes beskæftigelsesgrad, jf. kap Det gælder dog ikke ved: graviditetsundersøgelser, jf. pkt almindelig graviditetsorlov før 4 uger før forventet fødsel, jf. pkt orlov i forbindelse med modtagelse af adoptivbarn i udlandet, jf. pkt orlov, hvorunder en ansat modtager løn fra flere arbejdsgivere, jf. pkt omsorgsdage, jf. Kap. 5. Den ansatte har i henhold til dagpengeloven krav på barselsdagpenge, når beskæftigelseskravene mv. er opfyldt. Barselsdagpenge betales af kommunen 5 fra 1. fraværsdag, og der er derfor ikke som ved sygdom tale om nogen arbejdsgiverperiode. 4 Ved længerevarende tjeneste i udlandet, herunder Grønland, gælder dagpengeloven ikke for den ansatte. Den ansatte har dog fortsat krav på løn efter barselsaftalen i det omfang, den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne, herunder beskæftigelseskravene, for at få fulde dagpenge, hvis vedkommende havde haft ophold her i landet, uanset at arbejdsgiveren således ikke vil kunne få sædvanlig dagpengerefusion. Tilsvarende gælder for statens tjenestemænd på Færøerne og overenskomstansatte, der er omfattet af eller følger danske overenskomster. Der henvises til pkt og Bopælskommunen 65

66 BARSELSVEJLEDNING 2003 Tilsvarende er der efter gældende praksis ingen arbejdsgiverperiode i de særlige tilfælde, hvor moderen bliver sygemeldt i forlængelse af barselsorloven eller kort tid efter, og hvor sygdommen har en klar forbindelse med graviditeten eller fødslen. En arbejdsgiver, der yder løn under orloven, er i henhold til dagpengeloven berettiget til at få udbetalt de dagpenge, som den ansatte ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende det samme ansættelsesforhold, dog højst et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum Flere arbejdsgivere Hvis en ansat under fraværet modtager løn fra flere arbejdsgivere, skal refusionen deles mellem disse i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til. Samlet kan de udbetalte dagpenge ikke overstige dagpengemaksimum, uanset om den ansatte sammenlagt har mere end fuldtidsbeskæftigelse. Den pågældende mister ikke retten til løn, selv om arbejdsgiveren i denne situation ikke modtager fuld dagpengerefusion Beskæftigelse før fødslen Dagpengeretten og dermed arbejdsgiverens refusionsadgang i perioden før fødslen nedsættes i det omfang, den ansatte under fraværet har anden lønnet beskæftigelse. Retten til løn under graviditetsorlov er derfor betinget af, at den ansatte ikke før fødslen påbegynder ny beskæftigelse. Tilsvarende må den ansatte ikke på anden måde foranledige, at arbejdsgiverens ret til at modtage dagpengerefusion i henhold til dagpengeloven nedsættes eller bortfalder Udstrakt orlov med nedsatte dagpenge En ansat har efter dagpengeloven ret til at udstrække 32-ugers-perioden med 8 eller 14 uger, men uden at få yderligere ret til dagpenge, da det samlede beløb højst kan svare til dagpenge for 32 uger. Kommunen foretager derfor med virkning fra forlængelsestidspunktet en nedsættelse af dagpengene i de resterende uger. Hvis der sker en sådan nedsættelse af dagpengene i en orlovsperiode med ret til løn, bortfalder lønretten fra samme tidspunkt, da betingelsen om fuld dagpengerefusion ikke længere er opfyldt. 66

67 KAPITEL Dokumentation En ansat skal efter anmodning fra arbejdsgiveren fremskaffe eller bekræfte oplysninger, der er nødvendige ved bedømmelsen af arbejdsgiverens krav på refusion af de barselsdagpenge, som den ansatte ellers ville have ret til. Tilsvarende skal en ansat fremkomme med sådanne oplysninger om den anden af forældrenes eventuelle afholdelse/forlængelse/udsættelse af orlov, som er nødvendige for vurderingen af, om betingelserne for ret til fravær og løn efter barselsaftalen er opfyldt. Som bilag 5a og b er vedlagt udkast til erklæringer, som kan bruges i denne forbindelse Anmeldelse af refusionskrav Arbejdsgiveren skal efter dagpengebekendtgørelsen anmode kommunen 6 om refusion senest 8 uger efter en orlovsperiodes udløb. Hvis en ansat holder orloven i en sammenhængende periode f.eks. graviditetsorlov på 4 uger, barselsorlov på 14 uger og forældreorlov på 32 uger i forlængelse af hinanden er orlovsperiodens udløb den sidste dag, som kommunen udbetaler dagpenge for. Tilsvarende gælder med hensyn til faderens 2 ugers fædreorlov, hvis anden orlov holdes i umiddelbar forlængelse heraf. Når en ansat udskyder orlov, betragtes de udskudte perioder som separate orlovsperioder, dvs. at arbejdsgiveren skal anmelde et refusionskrav dels senest 8 uger efter den sidste dag i hovedorloven, dels senest 8 uger efter, at en udskudt orlovsperiode er afsluttet. Hvis der er mindre end en uge mellem de udskudte orlovsperioder, betragtes de dog som én orlovsperiode. Tilsvarende gælder, hvis forældrene skiftes til at holde orlov i en forældreorlovsperiode. 6 Se pkt om ansatte, der har bopæl i udlandet. 67

68 BARSELSVEJLEDNING 2003 Hvis arbejdsgiveren anmelder sit refusionskrav efter udløbet af 8-ugersfristen, bortfalder retten til refusion for den pågældende periode. Kommunen kan ikke dispensere fra en overskridelse af fristen Særligt om graviditetsbetinget fravær før 4 uger før forventet fødsel En ansat har efter barselsaftalen ret til graviditetsorlov med løn allerede fra 6 evt. 8 uger før forventet fødsel, men arbejdsgiveren er kun berettiget til dagpengerefusion fra 4 uger før forventet fødsel. Hvis den ansatte på grund af sygeligt forløbende graviditet mv., jf. pkt. 7.3., har ret til barselsdagpenge fra et tidligere tidspunkt, indtræder adgangen til dagpengerefusion dog fra samme dato. Hvis en ansat i sådanne situationer får udbetalt løn under fravær på grund af graviditeten i perioden før 4 uger før forventet fødsel, skal arbejdsgiveren anmelde fraværet til kommunen. Dette skal efter dagpengebekendtgørelsen ske senest 4 uger efter 1. fraværsdag. Når arbejdsgiveren anmelder fraværet til tiden dvs. senest 4 uger efter 1. fraværsdag kan arbejdsgiveren vente i op til tre måneder med at søge refusion. Hvis arbejdsgiveren derimod først anmelder fraværet efter udløbet af fristen, ydes alene refusion fra det tidspunkt, hvor anmeldelsen sker Procedure ved anmeldelse af fravær og refusionskrav Til brug for anmeldelse af fravær og refusionskrav anvendes særlige blanketter, der udleveres af kommunen. Blanketterne kan også hentes på Blanket DP 401 Anmodning om dagpenge ved graviditet, barsel og adoption og eventuel anmodning om refusion Blanketten anvendes, når fraværet anmeldes og refusionsanmodning varsles. Blankettens side 1 udfyldes af arbejdsgiveren og sendes til den ansatte, der skal udfylde og underskrive side 2 samt returnere blanketten til arbejdsgiveren. 68

69 KAPITEL 6 Efterfølgende sendes DP 401 med følgebrev til kommunen med kopi til den ansatte. Blanket DP 402 Anmodning om dagpengerefusion ved graviditet, barsel og adoption Blanketten anvendes, når der anmodes om refusion, og fraværet tidligere er anmeldt på DP 401. Pkt. 1-4 udfyldes af arbejdsgiveren, og blanketten sendes til den ansatte, som skal udfylde og underskrive pkt. 5-6 samt returnere blanketten til arbejdsgiveren. Blanketten fremsendes til kommunen med kopi til den ansatte. Refusionskrav kan fremsendes løbende til kommunen, dog højst én gang pr. måned. Blanket DP 400 A Anmodning om dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Blanketten anvendes, når de lønnede perioder ophører, og der skal udbetales dagpenge fra kommunen direkte til den ansatte. Pkt. 1-4 udfyldes af arbejdsgiveren og blanketten sendes til den ansatte, som skal udfylde og underskrive pkt og derefter aflevere blanketten til kommunen. Barselsdagpenge udbetales bagud Barselsfonden Til dækning af udgifter ved ansættelse af vikar under en ansats barsels- eller adoptionsorlov er der på finansloven afsat en bevilling, den såkaldte Barselsfond, jf. Finansministeriets cirkulære af 11. juni 1999 (Fmst.nr ). Institutioner, der er omfattet af ordningen, og som under en ansats orlov herunder forlænget orlov ved brug af omsorgsdage ansætter en vikar i 69

70 BARSELSVEJLEDNING 2003 orlovsstillingen, kan fra Barselsfonden få refunderet et beløb til delvis dækning af vikarens løn. Refusionsbeløbet udgør forskellen mellem vikarens løn og dagpengerefusionen fra kommunen. Som refusionsberettiget løn til vikaren betragtes den normale faste løn, inkl. evt. fast påregnelige ydelser, feriegodtgørelse, ATP, AER, arbejdsgivers arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle pensionsbidrag. Refusion kan søges løbende, når institutionen kan opgøre refusionsbeløbet, jf. reglerne herom. Endelig refusion søges, når orlovs- og vikarperioden er afsluttet. Barselsfonden refunderer ikke mistede beløb, som skyldes arbejdsgivers manglende overholdelse af frister for dagpengerefusion. Barselsfonden administreres af Finansstyrelsen. Der henvises til Finansstyrelsens hjemmeside: hvorfra også refusionsanmodningsblanketter kan hentes. Spørgsmål om Barselsfonden kan sendes pr. til: 6.4. Indrapportering til Statens Lønsystem (SLS) Økonomistyrelsen har udarbejdet en vejledning, som beskriver, hvordan et barselsforløb indrapporteres til SLS. Der henvises til Økonomistyrelsens hjemmeside: 70

71 KAPITEL 7 Kapitel 7 Særlige forhold Dette kapitel behandler de regler, der efter lovgivningen og barselsaftalen gælder for en række særlige forhold, som kan opstå i forbindelse med graviditet, barsel og adoption Behandling for barnløshed Hvis en ansat mand eller kvinde er fraværende fra arbejdet for at blive undersøgt eller behandlet for barnløshed, er der ikke tale om graviditetseller barselsbetinget fravær. Sådant fravær betragtes som almindeligt sygefravær. Er den ansatte ledsager til en person, der modtager en fertilitetsbehandling, har den pågældende ikke ret til betalt fravær i den anledning, men må bruge ferie, afspadsering eller lignende Arbejdsmiljø Arbejdsgiveren skal søge at fjerne de påvirkninger af fysisk, kemisk eller biologisk art, som efter en konkret vurdering indebærer en fare for en ansats graviditet. Er dette ikke muligt ved hjælp af arbejdsmiljøforanstaltninger eller ved at flytte den gravide til andet passende arbejde, har den pågældende ret til fravær med løn på grund af arbejdets særlige karakter. I tilfælde, hvor en gravid ansat af beskyttelseshensyn midlertidigt omplaceres til andet arbejde, har den pågældende ret til evt. fast påregnelige ydelser i samme omfang som under fravær på grund af sygdom. 71

72 BARSELSVEJLEDNING Sygeligt forløbende graviditet mv. En ansat har ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn på grund af graviditet tidligere end 6 uger før forventet fødsel i følgende situationer: a) Hvis det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller for fosteret. Det kan for eksempel være: truende abort tvillinge- eller trillingegraviditeter etc., hvis risikoen for abort eller for tidlig fødsel er øget svangerskabsforgiftning med forhøjet blodtryk, æggehvide i urinen og/eller vand i kroppen særlige tilfælde med voldsomme og/eller hyppige opkastninger, som påvirker almentilstanden (f.eks. med vægttab) og medfører uarbejdsdygtighed vaginalblødning bækkenløsning for tidlig løsning af moderkagen alvorlige psykiske lidelser i forbindelse med graviditeten, herunder tilfælde af graviditetsbelastningssyndromet, der giver så kraftige udslag, at de kan henføres under begrebet sygdom. Sygdom før fødslen, der ikke skyldes sygeligt forløbende graviditet, betragtes som almindeligt sygefravær. b) Hvis graviditeten hindrer, at en sygdom kan behandles, eller hvis graviditeten væsentligt forværrer en sygdom for eksempel en bestående ryg-, hjerte-, lunge- eller nyrelidelse der ellers ikke har forbindelse med graviditeten. c) Hvis arbejdets særlige karakter eller arbejdsstedets indretning mv. medfører risiko for fosterets udvikling og/eller svangerskabets videre forløb, jf. i øvrigt punktet om arbejdsmiljø. d) Hvis kvindens graviditet på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde, og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse. 72

73 KAPITEL 7 Som eksempel kan nævnes Økonomi- og Erhvervsministeriets regler om, at kvindelige søfarende ikke må arbejde om bord på danske skibe efter udløbet af 6. graviditetsmåned. Tilsvarende har Luftfartsdirektoratet fastsat bestemmelser om helbredskrav til flyvende personel Abort Det beror på en lægelig bedømmelse, om der er tale om en fødsel eller en abort. Udgangspunktet er, at et foster, der kommer til verden inden udgangen af 28. svangerskabsuge 7, og som ikke viser livstegn, anses for en abort. Der skelnes ikke mellem spontan og provokeret abort. Fravær i den forbindelse sidestilles med almindeligt sygefravær. Det betyder, at der ikke vil være ret til orlov og omsorgsdage efter barselsaftalen. Hvis kvinden er sygemeldt på grund af aborten, er hun berettiget til orlov med barselsdagpenge, som kommunen udbetaler (dvs. ingen arbejdsgiverperiode), så længe uarbejdsdygtigheden varer. Efter 28. svangerskabsuge vil der normalt være tale om en fødsel. Det samme er tilfældet, hvis barnet er levendefødt før 28. svangerskabsuge eller ved fødslen vejer over g. Graviditet uden for livmoderen anses for sygdom og behandles efter de almindelige regler om sygefravær Dødfødsel, barnets død eller bortadoption Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har moderen ret til orlov i indtil 14 uger efter barnets død eller bortadoption. 7 Justitsministeriet påregner i efteråret 2003 at fremsætte et lovforslag, som indebærer, at grænsen ændres fra 28. til 22. svangerskabsuge. 73

74 BARSELSVEJLEDNING 2003 Hvis barnet er dødfødt, har faderen ret til orlov i 2 sammenhængende uger efter fødslen. Hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen, har én af adoptanterne ret til orlov i indtil 14 uger efter barnets død. Adoptanterne må vælge, hvem af dem, der vil holde orloven, og kan således ikke dele orloven. Efter dagpengeloven har en ansat ret til dagpenge i ovennævnte situationer. I henhold til barselsaftalen ydes der løn under orloven i det omfang, den ansatte ikke allerede har udnyttet sin ret til løn efter barselsaftalen, og under forudsætning af, at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion. Både moderen og faderen opnår/bevarer retten til omsorgsdage. Reglerne om udstrækning og udskydelse af orlov kan ikke anvendes i forbindelse med orlov efter barnets død eller bortadoption. Der er ikke ret til barselsdagpenge, hvis barnet dør eller bortadopteres efter den 32. uge efter fødslen/modtagelsen, men forældrene vil kunne modtage sygedagpenge/sygeløn i det omfang, de må anses for uarbejdsdygtige, herunder af psykiske årsager Barnets hospitalsindlæggelse Ved barnets indlæggelse på hospital kan forældrenes orlovsperiode forlænges (højst 3 måneder tilsammen) eller udsættes. Barnets indlæggelse skal være dokumenteret ved journaludskrift fra hospitalet eller ved lægeerklæring. Ambulant behandling af barnet i hjemmet kan ikke sidestilles med hospitalsindlæggelse Arbejdet genoptages ikke under barnets indlæggelse Hvis den, der har orlov, ikke genoptager arbejdet, mens barnet er indlagt, har den pågældende ret til ekstraordinært fravær med dagpenge i indtil 3 måneder, forudsat at indlæggelsen sker inden for de første 46 uger efter fødslen/modtagelsen. Den sædvanlige orlovsperiode forlænges således med det tidsrum, hvori barnet er indlagt, dog maks. 3 måneder. 74

75 KAPITEL 7 Hvis forældrene holder orlov samtidig, mens barnet er indlagt f.eks. ved at faderen forlods bruger af 32-ugers-perioden eller på skift, kan de kun samlet set forlænge dagpengeperioden med op til 3 måneder. Den ansatte har ret til løn i den forlængede periode, hvis barnet indlægges på et tidspunkt, hvor den pågældende holder orlov med løn, samt under forudsætning af, at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion. Retten til at forlænge fraværsperioden/lønretten gælder ikke for fædreorloven samt adoptanters ret til 2 ugers samtidig orlov. Faderens/den mandlige adoptants særlige ret til løn i 2 sammenhængende uger inden for de første 46 uger efter fødslen/modtagelsen kan heller ikke forlænges, selv om forældreorloven forlænges Arbejdet genoptages under barnets indlæggelse Hvis den, der har orlov, genoptager arbejdet i forbindelse med barnets indlæggelse, udsættes den resterende del af orlovsperioden. Det er dog en betingelse, at den ansatte ophører med arbejdet ved barnets udskrivelse, og at barnet udskrives inden 60 uger efter fødslen/modtagelsen. Den ansatte har ret til løn i samme omfang som i den oprindelige orlovsperiode under forudsætning af, at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion Sygdom i orlovsperioden Hvis en ansat bliver syg i en orlovsperiode, kan der ikke ydes kompensation herfor. En allerede fastlagt eller påbegyndt orlov kan ikke udskydes eller suspenderes. Som udgangspunkt stilles der ikke noget krav til forældrenes begrundelse for at udskyde orlov. Ifølge Beskæftigelsesministeriet kan forældre dog ikke udskyde orlov med henblik på at modtage sygedagpenge. 75

76 BARSELSVEJLEDNING Moderens sygdom/død i de første 14 uger efter fødslen I ganske særlige tilfælde, hvor moderen dør eller på grund af sygdom ikke kan passe barnet, kan faderen indtræde i hendes ret til barselsdagpenge i de første 14 uger efter fødslen. Moderen vil i tilfælde af sygdom være berettiget til sygedagpenge, som betales af kommunen fra 1. dag, men betragtes fortsat som værende på barselsorlov. Moderens arbejdsgiver vil således kunne få dagpengerefusion for hele perioden. Faderens adgang til at indtræde i moderens dagpengeret forudsætter, dels at faderen opfylder betingelserne for udbetaling af dagpenge, dels at der er en dagpengeret, som kan overtages. Hvis moderen f.eks. er førtidspensionist, er der ingen dagpengeret at indtræde i. I sådanne tilfælde vil faderen kunne tage orlov med dagpenge i 14-ugers-perioden ved forlods at bruge af 32-ugers-perioden efter at have holdt sine 2 ugers fædreorlov. En far, der indtræder i moderens ret til barselsdagpenge i 14-ugersperioden, har ret til orlov med løn under forudsætning af, at hans arbejdsgiver modtager fuld dagpengerefusion. Underretning til arbejdsgiver om overtagelse af orlov og længden heraf skal ske uden ugrundet ophold, jf. ligebehandlingslovens 10, stk Moderens sygdom efter orloven Hvis moderen bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom herunder en sygelig tilstand, der ligger ud over den normale følgetilstand efter en fødsel kan hun få sygedagpenge, efter at hendes ret til barselsdagpenge er ophørt. Hvis sygdommen har en klar forbindelse med graviditeten eller fødslen, f.eks. bækkenløsning eller fødselspsykose, og hvis sygemeldingen ligger i forlængelse af barselsorloven eller opstår kort tid efter, er der praksis for, at kommunen udbetaler dagpenge fra 1. sygedag. Det gælder, uanset at arbejdsgiveren normalt skal udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden på 2 uger. 76

77 KAPITEL 7 Dette betyder, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn til den ansatte, har ret til refusion fra 1. dag Undervisning Forældre kan frit deltage i undervisning, herunder eksamen, mens de er på orlov. En ansat er derfor fortsat berettiget til fulde dagpenge og evt. løn, uanset omfanget af undervisningen Helligdage og lign. Hvis der i en orlovsperiode ligger helligdage og lign., ydes der ikke kompensation herfor Stedbarnsadoption En stedbarnsadoptant har ret til orlov og dagpenge, indtil barnet er 46 uger. Det er dog en betingelse, at adoptionsmyndighederne bestemmer, at adoptanten skal være i hjemmet. Adoptionslovgivningen indebærer, at en stedbarnsadoption normalt først vil kunne være gennemført på et tidspunkt, hvor barnet er ældre end 14 uger. I den resterende del af 32-ugers-perioden vil den pågældende derfor kunne få dagpenge/løn i det omfang, dagpenge-/lønretten ikke allerede er udnyttet af den biologiske mor/far. Når en kvinde i et lesbisk forhold får et barn, og den anden kvinde i forholdet adopterer barnet, behandles moderens forhold efter barselslovgivningen og den adopterende kvindes forhold efter adoptionslovgivningen Tjenestefrihed Ansatte kan ikke afbryde en tjenestefrihedsperiode uden løn for at gå på barsels- eller adoptionsorlov. 8 8 Den særlige ret til at afbryde børnepasningsorlov for at gå på barsels- eller adoptionsorlov er omtalt i pkt

78 BARSELSVEJLEDNING 2003 Ansatte, der efter endt tjenestefrihed uden løn er fraværende på grund af graviditet, fødsel eller adoption, har ret til orlov med løn mv. efter barselsaftalens bestemmelser fra tjenestefrihedsperiodens ophør. Den ansatte opnår ligeledes ret til omsorgsdage. Dette gælder dog ikke, hvis der på genindtrædelsestidspunktet er tale om afvikling af udskudt orlov efter uge 46 efter fødslen/modtagelsen Bopæl i udlandet Ansatte, som er bosiddende i udlandet, men arbejder i Danmark og betaler dansk indkomstskat, vil som udgangspunkt være omfattet af ligebehandlingsloven og dagpengeloven og dermed af barselsaftalen. Hvis den ansatte har haft bopæl i Danmark inden for det seneste år, behandles arbejdsgiverens anmodning om refusion af barselsdagpenge af den kommune, hvor den ansatte senest havde fast bopæl. Hvis den ansatte ikke har haft fast bopæl i Danmark inden for det sidste år, skal refusionsanmodningen behandles af den kommune, hvor arbejdsgiveren har hjemsted. 78

79 KAPITEL 8 Kapitel 8 Ansatte med særlige ansættelsesvilkår 8.1. Tidsbegrænset ansættelse Ansatte med tidsbegrænset ansættelse er omfattet af barselsaftalen på linje med øvrige ansatte indtil den dag, hvor ansættelsen ophører ifølge ansættelsesbrevet. En gravid ansat, der inden udløbet af den tidsbegrænsede ansættelsesperiode er berettiget til graviditetsorlov, kan derfor anvende omsorgsdage før fødslen og gå på orlov 8 uger før forventet fødsel, uanset om selve fødslen først finder sted efter ansættelsesforholdets ophør. Med hensyn til orlovsperioder, der ligger efter ansættelsens ophør, gælder ligebehandlingslovens og dagpengelovens almindelige regler Timelønnede Timelønnede ansatte har typisk ikke ret til løn under sygdom og er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af barselsaftalen. Disse ansatte er i stedet berettiget til dagpenge, der udbetales af kommunen. Efter sammenlagt 1 års beskæftigelse inden for det pågældende ministerområde opnår den timelønnede dog samme rettigheder som ansatte med sygelønsret. I 1-års-perioden indgår samtlige ansættelsesperioder af mindst 1 uges varighed, der ligger inden for de sidste 2 år før det nuværende ansættelsesforholds begyndelse. Hvis den ansatte først opfylder 1-års-betingelsen, efter at orloven er påbegyndt, omfattes vedkommende af barselsaftalen fra det tidspunkt, hvor 79

80 BARSELSVEJLEDNING års-betingelsen er opfyldt. På dette tidspunkt opnår den ansatte ligeledes ret til omsorgsdage Elever Elever er under hele deres ansættelse omfattet af barselsaftalen under samme forudsætninger som andre ansatte. En elev, der har fået forlænget sin ansættelse som følge af orlov i forbindelse med barsel eller adoption med henblik på at fuldføre sin uddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, er omfattet af barselsaftalen, indtil den forlængede uddannelsesperiode ophører Ph.d.-stipendiater Efter protokollatet om ph.d.-stipendiater til AC-overenskomsten kan ansættelsesperioden ved fravær på grund af barsel eller adoption efter ansøgning forlænges svarende til fraværsperiodens længde. Heri kan indgå omsorgsdage, der afholdes i tilknytning til barsels- eller adoptionsorloven. Ansættelsesperioden kan højst forlænges med det antal uger, hvor den ansatte har ret til orlov, inkl. omsorgsdage afholdt i tilknytning til orloven. Hvis ansættelsesperioden udløber under orloven, kan ansættelsesperioden maksimalt forlænges med den periode, den ansatte har haft orlov i ansættelsesperioden Ansatte under socialt kapitel Ansatte under socialt kapitel vil normalt følge de samme barselsregler som ordinært ansatte på området Statsansatte på Færøerne Statstjenestemænd på Færøerne er omfattet af statens barselsaftale. Tilsvarende gælder overenskomstansatte, der er omfattet af eller følger danske overenskomster. Uanset at arbejdsgiveren ikke vil kunne få dagpengerefusion efter færøsk lovgivning, har den ansatte krav på løn efter barselsaftalen i det omfang, 80

81 KAPITEL 8 den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne, herunder beskæftigelseskravene, for at få fulde dagpenge, hvis vedkommende havde haft ophold her i landet Udstationering/ tjeneste i udlandet, herunder Grønland Under udstationering i udlandet i op til et år er en ansat fortsat omfattet af dagpengeloven. Det er dog en betingelse for udbetaling af dagpenge, at den ansatte er skattepligtig her i landet, men denne betingelse anses for opfyldt, selv om der efter de skatteretlige regler er indrømmet den pågældende skattefritagelse efter ligningslovens bestemmelser. Ved længerevarende tjeneste i udlandet gælder dagpengeloven derimod ikke for den ansatte. Uanset at arbejdsgiveren således ikke vil kunne få dagpengerefusion, har den pågældende dog fortsat krav på løn efter barselsaftalen i det omfang, vedkommende i øvrigt opfylder betingelserne, herunder beskæftigelseskravene, for at få fulde dagpenge, hvis vedkommende havde haft ophold her i landet. Personer, som af Udenrigsministeriet udsendes i diplomatisk eller konsulær tjeneste, herunder teknisk/administrativt personale, er omfattet af dagpengeloven uanset udlandsopholdets varighed. 81

82

83 KAPITEL 9 Kapitel 9 Børnepasningsorlov Loven om børnepasningsorlov ophæves med virkning fra 1. juni Indtil dette tidspunkt finder loven fortsat anvendelse for forældre til børn, der er født/modtaget inden den 1. januar Tilsvarende gælder for forældre til børn, der er født/modtaget i overgangsperioden fra 1. januar til og med 26. marts 2002, medmindre forældrene har valgt at følge de nye barselsregler i ligebehandlingsloven og dagpengeloven. Loven gælder ikke for forældre til børn, der er født/modtaget efter den 26. marts Efter loven kan hver af forældrene tage orlov til pasning af hvert af deres børn i alderen 0 til 8 år. Alderskravet skal være opfyldt i hele orlovsperioden. Forældrene kan afholde orlov hver for sig eller samtidig. Forældre på børnepasningsorlov har ret til dagpenge svarende til 60 pct. af det maksimale dagpengebeløb ved ledighed Retsbaseret børnepasningsorlov Hvis barnet ikke er fyldt 1 år, når orloven påbegyndes, har den ansatte ret til orlov i mindst 8 og højst 26 uger. Hvis barnet er fyldt 1 år, når orloven påbegyndes, har den ansatte ret til orlov i mindst 8 og højst 13 uger. Adoptanter har, uanset barnets alder, ret til orlov i mindst 8 og højst 26 uger, indtil der er gået 1 år fra barnets modtagelse i hjemmet, herefter maksimalt 13 uger. Orloven skal varsles med mindst 4 uger, og varslet kan tidligst afgives efter 3 måneders ansættelse i det pågældende ansættelsesforhold. Ved varslingen af orloven skal den ansatte angive orlovens længde. Hvis en ansat 83

84 BARSELSVEJLEDNING 2003 ønsker et mindre antal uger end det højest opnåelige (13 eller 26 uger, jf. ovenfor), kan op til 5 af de fravalgte uger overføres til en eventuel aftalebaseret orlov, jf. nedenfor. Fravalgte uger herudover falder bort og kan ikke anvendes senere Aftalebaseret børnepasningsorlov En ansat kan som supplement til den retsbaserede børnepasningsorlov indgå aftale med sin arbejdsgiver om at holde yderligere orlov i sammenhængende perioder på mindst 8 uger. Den samlede børnepasningsorlov for hver af forældrene kan pr. barn højst udgøre 52 uger, der reduceres med eventuelle uudnyttede uger fra den retsbaserede orlov, som ikke har kunnet overføres (jf. ovenfor vedrørende retten til maksimalt at overføre 5 uger). Aftalen skal indeholde de nærmere vilkår for den ansattes tilbagevenden til arbejdspladsen Udsættelse Arbejdsgiveren kan én gang hvis der ikke kan formidles erstatningsarbejdskraft eller arbejdsgiveren ikke ønsker at ansætte den anviste arbejdskraft udsætte en varslet børnepasningsorlov (både den retsbaserede og den aftalte) i indtil 26 uger. Orlov, der er varslet til afholdelse i forlængelse af barselsorlov, kan dog ikke udsættes. Udsættelsen skal varsles senest 14 dage, før orloven skulle have været påbegyndt. Udsat orlov fortabes ikke, men kan afholdes på et senere tidspunkt, også selv om betingelserne ikke længere er opfyldt, f.eks. fordi barnet er fyldt 1, henholdsvis 9 år Anciennitet Både rets- og aftalebaseret orlov medregnes i løn-, jubilæums- og opsigelsesancienniteten; for den aftalebaserede dels vedkommende dog alene orlovsperioder eller dele heraf, der ligger efter den 31. marts

85 KAPITEL Pensionsret Under børnepasningsorlov, der er påbegyndt den 1. april 2001 eller senere, optjenes pensionsret. For overenskomstansatte og andre med bidragsfinansierede pensionsordninger skal arbejdsgiveren indbetale sædvanligt overenskomstmæssigt arbejdsgiver- og egetbidrag til den pågældende pensionsordning. For tjenestemænd og andre med tjenestemandspensionsrettigheder skal arbejdsgiveren indbetale et pensionsdækningsbidrag på 15 pct. af den pensionsgivende løn til Finanslovens 36. Pensionsvæsenet. Pensionsbidragene beregnes på grundlag af den løn, som den ansatte ville have fået, hvis vedkommende havde været i arbejde, dvs. inkl. eventuelle anciennitetsstigninger i perioden, jf. pkt Afsked En ansat må ikke afskediges, fordi vedkommende har fremsat krav om at benytte retten til orlov til børnepasning, benytter eller har benyttet orlovsretten. Hvis afskedigelse finder sted, efter at en ansat har fremsat krav om orlov, under orloven eller i umiddelbar tilknytning til den pågældendes genoptagelse af arbejdet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i orloven. En arbejdsgiver, der afskediger en ansat i strid med disse regler, vil kunne pålægges at betale en godtgørelse, der kan udgøre op til 26 ugers løn Afbrydelse af orlov En ansat, der afskediges under børnepasningsorlov, har ret til at afbryde sin orlov og genoptage tjenesten på de sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. En ansat har endvidere ret til at afbryde sin børnepasningsorlov for at gå på graviditetsorlov (6, henholdsvis 8 uger før fødslen afhængig af, om den pågældende vælger at anvende omsorgsdage før fødslen). Den resterende 85

86 BARSELSVEJLEDNING 2003 del af børnepasningsorloven kan efter fornyet ansøgning genoplives på et senere tidspunkt, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. En ansat har tilsvarende ret til at afbryde sin børnepasningsorlov for at gå på adoptionsorlov Ferie Børnepasningsorlov betragtes ikke som en feriehindring, da orloven kan udsættes, når der holdes ferie. Det bør derfor forud for orloven afklares, om der holdes ferie under orloven med den følge, at orloven udsættes, og i givet fald hvorledes eventuel ferie med løn placeres. En ansat, der er omfattet af ferieaftalen, optjener ret til ferie med løn i de første 6 måneder af en orlovsperiode. 86

87 KAPITEL 9 Ændringer i barselsaftalen siden 1995: Finansministeriets cirkulære af 26. juni 1995 (Fmst. nr. 41/95) Pr. 1. april 1995 indføres begrebet omsorgsdage. I forbindelse med fødsel/adoption pr. 1 april 1995 eller senere opnår såvel en mor som en far ret til 10 omsorgsdage pr. fødsel/adoption. Samtidig indføres ret til løn i forbindelse med fravær til graviditetsundersøgelser, der kun kan foregå i arbejdstiden. Finansministeriets cirkulære af 3. juli 1997 (Fmst. nr. 40/97) Reglerne om omsorgsdage ændres således, at der opnås ret til 10 dage pr. barn. Ændringen omfatter ansatte, der får børn den 1. april 1997 eller senere. Finansministeriets cirkulære af 11. juni 1999 (Fmst. nr. 15/99) Ansatte, der holder udvidet fædreorlov i 25. og 26. uge efter barnets fødsel/modtagelse, får ret til løn i stedet for dagpenge. Ændringen omfatter udvidet fædreorlov, der påbegyndes 1. april 1999 eller senere. Finansministeriets cirkulære af 2. juli 2002 (Perst. nr ) Aftalen er tilpasset de ændringer, der er gennemført i ligebehandlingsloven og dagpengeloven. Ændringerne omfatter alene ansatte, som følger de nye regler i lovgivningen. Ansatte, der er omfattet af de gamle barselsregler, følger fortsat bestemmelserne i cirkulære og aftale af 11. juni 1999 om barsel, adoption og omsorgsdage (Fmst. nr. 15/99). Med virkning fra 1. april 2002 indføres en ret for den ene af adoptanterne til fravær med løn under transport til og ophold i modtagelseslandet forud for modtagelsen af et adoptivbarn. Finansministeriets cirkulære af 26. februar 2003 (Perst. nr ) Aftalen indeholder en præcisering af reglerne om delvis genoptagelse af arbejdet under barsels- og adoptionsorlov. 87

88 BARSELSVEJLEDNING 2003 Finansministeriets cirkulære af 26. juni 2003 (Perst. nr ) I en tillægsaftale til aftale af 26. februar 2003 udvides retten til tjenestefrihed med løn i forbindelse med modtagelse af et adoptivbarn i udlandet til at omfatte begge adoptanter. Endvidere justeres cirkulære af 26. februar 2003 om barsel, adoption og omsorgsdage som følge af Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 99 af 7. februar 2003 om ændring af bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom og fødsel. 88

89 BILAG 1 Cirkulære om Barsel, adoption og omsorgsdage 2003

90

91 1 Cirkulære om barsel, adoption og omsorgsdage (Til samtlige ministerier mv.) Indledning 1. Finansministeriet og centralorganisationerne indgik den 2. juli 2002 en aftale om barsel, adoption og omsorgsdage, jf. cirkulære af 2. juli Med henblik på en præcisering af reglerne om delvis genoptagelse af arbejdet i orlovsperioden har parterne revideret aftalen, jf. bilaget til cirkulæret. Aftalen omfatter ansatte, som er omfattet af de nye regler om barselsorlov i ligebehandlings- og dagpengelovene. Ansatte, som er omfattet af de hidtil gældende regler i ligebehandlings- og dagpengelovene, følger fortsat den tidligere aftale af 11. juni Ændringen i forhold til aftalen af 11. juni 1999 består hovedsagelig i, at der i overensstemmelse med de ændrede regler i ligebehandlings- og dagpengelovene indføres øget fleksibilitet i afviklingen af orlov med løn efter fødslen/modtagelsen. Der er således ikke sket en forøgelse af det antal uger, hvori forældrene har ret til løn under barsels- og adoptionsorlov. I overensstemmelse med aftale- og overenskomstfornyelsen i 2002 er der dog indført en særlig ret til fravær med løn i forbindelse med modtagelse af et adoptivbarn i udlandet, jf. 10. Retten, der kun kan benyttes af den ene af adoptivforældrene, gælder fra afrejsen og indtil modtagelsen, dvs. indtil det tidspunkt, hvor afgiverlandet har godkendt, at adoptanten/adoptanterne kan rejse ud af landet med barnet. De nye regler gælder i de tilfælde, hvor afrejse sker den 1. april 2002 eller senere.

92 2 Yderligere er der med aftalen indført regler om optjening af pensionsret under ulønnet orlov, jf. 21. Som opfølgning på de nye regler vil parterne i fællesskab udarbejde en revideret vejledning om barsel, adoption og omsorgsdage, der forventes udsendt i foråret Regelgrundlag 2. Lovregler om barselsorlov mv. er fastsat i lovbekendtgørelse nr. 711 af 20. august 2002 om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. samt i lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. tillige bekendtgørelse nr. 442 af 23. juni 1998 om dagpenge ved sygdom eller fødsel med senere ændringer. Karenstid 3. Med hensyn til den i aftalens 1, stk. 2, omhandlede karenstid bemærkes, at karenstidskravet gælder for ansatte, der ikke har krav på løn under sygdom. Kravet gælder derimod ikke for ansatte, der i henhold til overenskomst er omfattet af tids- eller beløbsbegrænsede sygelønsordninger. En ansat, der først opfylder karenstidskravet efter at have påbegyndt barsels- eller adoptionsorlov, omfattes af aftalens regler fra det tidspunkt, hvor kravet er opfyldt. Omsorgsdage 4. En ansat har i henhold til aftalen ret til at anvende omsorgsdage i tilknytning til barselsorlov enten som graviditetsorlov i 7. og evt. 8 uge før forventet fødsel eller som forlænget orlov efter udløbet af den lovbestemte orlovsperiode. Omsorgsdagene skal varsles samtidig med orloven og kan efter aftale med arbejdsgiveren afvikles som halve dage. Omsorgsdage kan endvidere benyttes på et senere tidspunkt - enkeltvis eller samlet - hvor der er konkret behov for det, f.eks. i forbindelse med barnets sygdom, institutionsstart, lægebesøg og lignende, og anmodning herom bør imødekommes af ansættelsesmyndigheden, medmindre det er uforeneligt med tjenesten.

93 3 5. Det bemærkes, at der ikke i aftalen er fastsat nærmere betingelser for afviklingen af omsorgsdage. Således er der f.eks. ikke krav om bestemte anvendelsesformål, barnets alder eller om, at opgørelsen og anvendelsen af omsorgsdage skal ske adskilt, når der er flere børn. Der er ikke fastsat nogen tidsbegrænsning for afviklingen af dagene. Adgangen til hel eller delvis tjenestefrihed med løn på barns 1. sygedag berøres ikke af omsorgsdagsordningen. 6. Ansættelsesmyndigheden skal føre regnskab over forbruget af omsorgsdage, der kan opgøres i hele og halve arbejdsdage. For ansatte med ikke ubetydelige variationer i arbejdsdagenes længde bør forbruget dog opgøres i timer, idet 1 omsorgsdag svarer til 7,4 timer for en fuldtidsansat og for deltidsansatte en forholdsmæssig del heraf. Hvis en ansat ændrer beskæftigelsesgrad, bevares det resterende antal omsorgsdage. 7. I henhold til aftalens 7 overføres eventuelle ikke-afviklede omsorgsdage til det nye ansættelsesforhold, hvis en ansat fratræder og i umiddelbar tilknytning hertil overgår til anden ansættelse inden for aftalens område. I andre tilfælde bortfalder dagene ved fratræden og kan ikke konverteres til kontant godtgørelse. For så vidt angår sæsonansatte, der løbende afskediges og genansættes i forbindelse med sæsonslutning/-start, medtages eventuelle omsorgsdage dog ved genansættelsen, uanset at der ikke er tale om direkte overgang mellem to ansættelser. Fravær og løn 8. Der er ikke med ændringen af ligebehandlingsloven sket nogen ændring i forældres ret til fravær i perioden indtil 14 uger efter fødslen/modtagelsen, jf. dog pkt. 9. Retten til løn under fravær i denne periode er ligeledes uforandret. 9. Efter den 14. uge efter fødslen/modtagelsen har hver af forældrene som noget nyt ret til fravær i 32 uger, der efter reglerne i ligebehandlingsloven kan forlænges til 40 eller 46 uger. Faderen/den anden adoptant har endvidere ret til at placere dele af dette fravær inden for de første 14 uger efter fødslen/modtagelsen, således at forældrene kan være fraværende samtidig i denne periode. En ansat, som

94 4 ønsker at udnytte retten til fravær, skal inden 8 uger efter fødslen underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for fraværets begyndelse og om længden heraf. For så vidt angår retten til dagpenge, henvises til pkt. 16. Efter den 14. uge efter fødslen/modtagelsen har forældre, der begge er omfattet af barselsaftalen, tilsammen ret til orlov med løn i 10 uger. Efter 12, stk. 3, ligger de 10 uger i perioden efter den 14. uge og indtil udgangen af den 24. uge efter fødslen/modtagelsen. Hvis det er faderen/den anden adoptant, der udnytter de 10 uger med løn eller dele heraf, kan den pågældende dog i stedet vælge at placere ugerne/nogle af ugerne før den 15. uge efter fødslen/modtagelsen, således at forældrene kan være fraværende samtidig med løn. Det er i så fald en forudsætning, at fraværet placeres i tilknytning til en eventuel orlov i henhold til aftalens 11, stk. 2, henholdsvis stk. 4, medmindre andet aftales. En ansat kan endvidere placere de 10 uger med løn eller dele heraf efter den 24. uge efter fødslen/modtagelsen, i det omfang den anden af forældrene holder lønnet eller ulønnet orlov i perioden fra den 15. til den 24. uge efter fødslen/modtagelsen eller i dele heraf. Det er således kun nødvendigt at benytte adgangen til at udskyde orlov efter aftalens 14, hvis forældrene - set under ét ikke afvikler forældreorloven i en sammenhængende periode. Uanset hvordan de 10 uger anvendes, er det en forudsætning for, at en ansat kan gøre brug af sin orlovsret med løn, at placeringen og fordelingen af orloven varsles i overensstemmelse med ligebehandlingslovens regler, og at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion. Opmærksomheden henledes på, at en forlængelse af de 32 ugers fraværsret til 40 eller 46 uger ikke kan kombineres med udskydelse af orlov, jf. 14, eller delvis genoptagelse af arbejdet efter 15, stk. 1, dvs. med forlængelse af orlovsperioden.

95 5 Særlig orlov til faderen/den mandlige adoptant 10. Faderens/den mandlige adoptants hidtidige ret til løn under fravær i 25. og 26. uge efter fødslen/modtagelsen er i aftalens 13 konverteret til en ret for faderen/den mandlige adoptant til løn under fravær i 2 sammenhængende uger inden for de første 46 uger efter fødslen/modtagelsen. Det er dog fortsat en betingelse, at der i den orlovsperiode, hvori lønretten ønskes udnyttet, ydes fuld dagpengerefusion. Udnyttelse af lønretten varsles samtidig med orloven, jf. pkt. 9, 1. afsnit. Udskydelse af orlov 11. Udskydelse af orlov er aktuel, hvis forældrenes samlede fortløbende afvikling af forældreorlov afbrydes. Det er således ikke nødvendigt at udskyde orlov, hvis den ene af forældrene genoptager arbejdet i en periode, hvor den anden af forældrene holder orlov. En af forældrene har ret til at udskyde mindst 8 og højst 13 uger af forældreorloven. Den udskudte orlov skal holdes i en sammenhængende periode, inden barnet fylder 9 år. Begge forældre kan endvidere efter aftale med arbejdsgiveren udskyde hele eller dele af forældreorloven, f.eks. under 8 uger eller over 13 uger. Forældrene kan dog tilsammen maksimalt udskyde 32 uger med dagpenge. Den udskudte orlov kan afholdes samlet eller drypvis, inden barnet fylder 9 år. Forældrene kan eventuelt kombinere retsmæssig og aftalt udskydelse af orlov. Udskydelse af orlov kan ikke kombineres med forlængelse af fraværsretten, jf. 12, stk. 1, 2 pkt. Således har forældre, der vælger af forlænge de 32 ugers fraværsret til 40 eller 46 uger, ikke mulighed for at udskyde orlov. Genoptagelse af arbejdet under orlov Delvis genoptagelse med forlængelse af orlovsperioden 12. Efter aftalens 15, stk. 1, jf. ligebehandlingslovens 7a, stk. 2, og dagpengelovens 13, stk. 3, kan en ansat efter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbejdet delvis i sin orlovsperiode såvel i de første 14 uger (ekskl. moderens

96 6 obligatoriske 2 uger efter fødslen) som i de følgende 32 uger med den følge, at retten til løn forlænges svarende til den tid, arbejdet er genoptaget. Der er ikke nogen øvre grænse for beskæftigelsens omfang, som blot skal være lavere end den pågældendes normale arbejdstid. Det er en forudsætning for en forlængelse af lønretten, at den ansatte i den periode, hvor arbejdet genoptages delvis, har ret til løn under fravær, og at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion under forlængelsen. Hvis den ansatte fratræder inden udløbet af den forlængede orlovsperiode, er retten til forlænget fravær med løn betinget af, at der indgås aftale herom med den nye arbejdsgiver. Delvis genoptagelse med forlængelse er udelukket, hvis den ansatte efter reglerne i 12, stk. 1, har valgt at udstrække dagpengeperioden fra 32 til 40 eller 46 uger. Delvis genoptagelse uden forlængelse af orlovsperioden 13. Efter aftalens 15, stk. 2, jf. ligebehandlingslovens 7 a, stk. 1, og dagpengelovens 16 a, stk. 1, kan en ansat efter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbejdet under orloven i op til 29 ½ time af den normale ugentlige arbejdstid med den følge, at retten til løn under fravær bortfalder for de timer, hvor arbejdet er genoptaget. Ved genoptagelse efter denne bestemmelse sker der således ikke en forlængelse af orlovsperioden. Der ydes fortsat løn under fravær for de timer, hvori den ansatte ikke genoptager arbejdet, i det omfang genoptagelsen sker i en periode, hvori den pågældende har ret til løn, og under forudsætning af, at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion for de pågældende timer. Genoptagelse af arbejdet efter denne bestemmelse vil være relevant i udskudte orlovsperioder eller i kombination med forlængelse af de 32 uger til 40 eller 46 uger, hvor 15, stk. 1, ikke kan anvendes, jf. pkt. 12. Bortfald af lønret ved genoptagelse i øvrigt 14. Ved genoptagelse af arbejdet, der ikke sker i medfør af 15, stk. 1, eller stk. 2, bortfalder retten til løn i resten af orlovsperioden, medmindre den re-

97 7 sterende orlovsperiode er udskudt efter reglerne i 14, stk. 1 og 2, og betingelserne for udbetaling af løn er opfyldt, jf. samme bestemmelses stk. 3. Indtræden i den anden af forældrenes ret til fravær 15. Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan den ene af forældrene indtræde i den andens ret til fravær med løn under forudsætning af, at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion. Sådanne særlige omstændigheder vil f.eks. kunne foreligge, hvis moderen dør eller på grund af sygdom ikke kan varetage pasningen af barnet. Refusion af dagpenge 16. I medfør af aftalens 19, stk. 1, er retten til løn i perioden efter fødslen som hidtil betinget af, at arbejdsgiveren under orloven er berettiget til fuld dagpengerefusion i henhold til dagpengeloven, svarende til det maksimale dagpengebeløb i forhold til den pågældendes beskæftigelsesgrad. Reglerne i dagpengeloven medfører, at forældrene/adoptanterne fra den 14. uge efter fødslen/modtagelsen tilsammen har ret til 32 ugers orlov med fulde dagpenge, som kan forlænges til 40 eller 46 ugers orlov med forholdsmæssigt nedsatte dagpenge. Nedsættelsen af dagpengene har virkning fra tidspunktet for anmodningen om forlængelse af orlovsperioden. En udnyttelse af retten til løn under fravær i forbindelse med en forlængelse af orloven forudsætter således, at anmodningen om forlængelse af dagpengeperioden og den heraf følgende forholdsmæssige nedsættelse af dagpengebeløbet først får virkning efter afviklingen af de lønnede orlovsperioder, jf. aftalens 12, stk. 3, og Der ydes ikke dagpengerefusion for løn, der udbetales under fravær i forbindelse med graviditetsundersøgelser, som skal foregå i arbejdstiden, jf. dagpengelovens 25, stk Det bemærkes, at dagpengeretten - og dermed arbejdsgiverens refusionsadgang - i perioden før fødslen nedsættes i det omfang, den ansatte under fraværet har anden lønnet beskæftigelse.

98 8 Det er derfor i aftalens 19, stk. 2, præciseret, at retten til løn i perioden før fødslen er betinget af, at den ansatte ikke før fødslen påbegynder ny beskæftigelse. Tilsvarende er det præciseret, at den ansatte ikke på anden måde må foranledige, at arbejdsgiverens ret til at modtage dagpengerefusion i henhold til dagpengeloven nedsættes eller bortfalder. 19. Anmodning om refusion i forbindelse med en ansats fravær på grund af graviditet, barsel og adoption skal indgives til kommunen senest 8 uger efter en orlovsperiodes udløb. Hvis fristen ikke overholdes, bortfalder retten til refusion. Løn, pension mv. 20. Vedrørende den i aftalens 20, stk. 2, omhandlede beregning af gennemsnitslønnen bemærkes, at der i beregningsperioden fragår ferie-, fri- eller sygedage eller andet lovligt forfald, således at indtægtsgrundlaget svarer til den normale ugentlige indtægt, dvs. den løn, som den ansatte sædvanligvis modtager pr. uge for det normale antal arbejdsdage eller -timer. Hvis der foretages fradrag for sådant fravær, forlænges beregningsperioden med et tilsvarende antal dage. Det understreges dog, at almindelige arbejdsfri dage, der ifølge tjenesteliste el.lign. indgår som et led i arbejdstilrettelæggelsen, medregnes i perioden. 21. I medfør af aftalens 21 optjener overenskomstansatte og andre med forsikringsmæssige pensionsordninger normal pensionsret i de første 6 uger af den ulønnede orlovsperiode. Hvis ulønnet orlov afholdes i flere perioder, optjenes normal pensionsret i maksimalt 6 uger, svarende til de 6 første ulønnede orlovsuger. Perioden forlænges gradvist til 14 uger pr. 1. april Dette indebærer, at arbejdsgiveren løbende skal indbetale det sædvanlige arbejdsgiver- og egetbidrag til den ansattes pensionsordning for de pågældende uger. I medfør af tjenestemandspensionslovens 4, stk. 5, er der endvidere fastsat tilsvarende vilkår for tjenestemænd og andre ansatte med tjenestemandspensionsrettigheder. For disse ansatte indbetaler arbejdsgiveren således et pensionsdækningsbidrag på 15 pct. af den pensionsgivende løn for de pågældende uger til Finanslovens 36. Pensionsvæsenet, og ugerne medregnes i pensionsalderen.

99 9 Retten til pensionsoptjening har virkning fra den 1. april Det betyder, at der kun sker pensionsoptjening for de første 6 ulønnede uger, i det omfang disse helt eller delvist ligger efter den 1. april Den tid, hvor en ansat har været fraværende som følge af graviditet, barsel og adoption, medregnes i medfør af ligebehandlingslovens 8 i opgørelsen af den ansattes anciennitet i arbejdsforholdet. Bestemmelsen vedrører ikke pensionsforhold. Udstationering 23. Ansatte, der udstationeres, er fortsat omfattet af aftalen om barsel, adoption og omsorgsdage, uanset om de som følge af længerevarende udlandsophold ikke måtte være omfattet af lovgivningen. Det vil sige, at hvor retten til løn efter aftalen er betinget af arbejdsgiverens ret til dagpengerefusion, jf. 19, er lønretten i disse tilfælde betinget af, at den pågældende ville have været berettiget til fulde dagpenge, hvis vedkommende havde haft ophold her i landet. Andre bestemmelser 24. I tilknytning til aftalens 22 om graviditets- og barselsbetinget sygefravær bemærkes, at sådant sygefravær før barselsorloven ikke indgår i opgørelsen af sygedage. Sygefravær af denne art, der ligger efter barselsorloven, medregnes derimod ved opgørelsen. Anden tjenestefrihed 25. Aftalen begrænser ikke den ansattes mulighed for at søge tjenestefrihed uden løn i henhold til lov, overenskomst mv. Ferie 26. En ansat, der udskyder forældreorlov, jf. pkt. 11, kan efter aftale med arbejdsgiveren afvikle ferie i den periode, hvor orloven er afbrudt. Har en ansat ikke mulighed for at holde sin ferie på grund af barsels- /adoptionsorlov, betragtes orloven som en feriehindring. Den ansatte har dermed bl.a. mulighed for at få feriepengene udbetalt. Der henvises til Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om ferie nr af 20. november 2000.

100 10 Barselsfonden 27. Vedrørende refusion til arbejdsgiveren for merudgifter ved vikardækning i forbindelse med barsels- og adoptionsorlov henvises til cirkulære af 11. juni 1999 om barselsfonden (Fmst. nr ). Ikrafttrædelse 28. Cirkulæret har virkning fra 1. august Samtidig ophæves cirkulære nr. 76 af 2. juli 2002 om barsel, adoption og omsorgsdage (Perst. nr ). Cirkulære nr. 88 af 11. juni 1999 finder fortsat anvendelse i de tilfælde, hvor en ansat i medfør af lov nr. 141 af 25. marts 2002 er omfattet af de hidtil gældende regler i ligebehandlings- og dagpengelovene og dermed fortsat er omfattet af aftalen af 11. juni 1999 om barsel, adoption og omsorgsdage, jf. aftalens 24, stk. 2. Finansministeriet Personalestyrelsen Den 26. februar 2003 P.M.V. E.B. Lisa Engmann

101 11 Bilag AFTALE OM BARSEL, ADOPTION OG OMSORGSDAGE Kapitel 1. Aftalens område 1. Aftalen gælder for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte. Aftalen gælder endvidere for ansatte omfattet af overenskomster indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af de underskrivende centralorganisationer eller organisationer, der er tilsluttet disse. Stk. 2. Ansatte, der ikke har ret til løn under sygdom, omfattes af aftalen efter sammenlagt 1 års beskæftigelse inden for det pågældende ministerområde. Ved opgørelsen medregnes samtlige ansættelsesperioder af mindst 1 uges varighed og uden hensyn til beskæftigelsesgraden, men således at der kun sker medregning af ansættelsesperioder, der ligger inden for de sidste 2 år før det seneste ansættelsesforholds begyndelse. Stk. 3. I karensperioden er de pågældende omfattet af reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov samt lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Kapitel 2. Underretningspligt 2. En ansat, der er gravid, skal give tjenestestedet meddelelse herom senest 3 måneder før den forventede fødsel. Samtidig skal hun oplyse, hvornår hun regner med at påbegynde sin barselsorlov, herunder om hun vil afvikle omsorgsdage før fødslen, jf. 4, stk. 1. Stk. 2. En ansat, der ønsker at benytte sin ret til adoptionsorlov, skal give tjenestestedet meddelelse om tidspunktet for barnets forventede modtagelse. Meddelelsen skal så vidt muligt gives med 3 måneders varsel. Tilsvarende skal en ansat, der ønsker at benytte retten til fravær med løn i forbindelse med modtagelse af

102 12 barnet i udlandet, jf. 10, så vidt muligt meddele tidspunktet for afrejsen med 3 måneders varsel. Stk. 3. En ansat, der vil afvikle omsorgsdage i tilknytning til orlov, jf. 4, stk. 2, skal give tjenestestedet meddelelse herom samtidig med, at den pågældende varsler orloven. Stk. 4. Herudover gælder reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. om underretningspligt i forbindelse med orlovsperioders placering og fordeling Kapitel 3. Omsorgsdage 3. En ansat, der har ret til fravær på grund af graviditet, fødsel eller adoption efter reglerne i ligebehandlingsloven, har herudover ret til i alt 10 omsorgsdage pr. barn under forudsætning af, at fødslen/modtagelsen sker under et ansættelsesforhold, der er omfattet af denne aftale. Afvikling af omsorgsdage i tilknytning til orlov 4. En ansat, der er gravid, har ret til at afvikle omsorgsdage umiddelbart forud for den varslede graviditetsorlov (dvs. som 7. og 8. uge før forventet fødsel). Stk. 2. En ansat har ret til at afvikle omsorgsdage i tilknytning til anden orlov efter denne aftale. Stk. 3. Omsorgsdage, der afvikles efter stk. 1 og 2, kan efter aftale mellem den ansatte og ansættelsesmyndigheden afvikles som halve dage. Afvikling af omsorgsdage uden tilknytning til orlov 5. Anmodning om afvikling af omsorgsdage skal fremsættes tidligst muligt og bør imødekommes, medmindre fraværet vil være uforeneligt med tjenesten. Stk. 2. Omsorgsdage kan afvikles som hele eller halve arbejdsdage, enkeltvis eller i sammenhæng.

103 13 Stk. 3. Efter aftale mellem den ansatte og ansættelsesmyndigheden kan omsorgsdage tillige afvikles som enkelttimer. Stk. 4. Omsorgsdage kan afvikles uafhængigt af den anden af forældrenes eventuelle orlov. Omsorgdage i forbindelse med sygdom og andet lovligt forfald 6. En omsorgsdag betragtes som afviklet, uanset om den ansatte er syg eller i øvrigt har lovligt forfald på omsorgsdagen. Omsorgsdage i forbindelse med fratræden 7. Hvis en ansat fratræder og i umiddelbar tilknytning hertil overgår til anden ansættelse inden for denne aftales område, overføres ikke-afviklede omsorgsdage til det nye ansættelsesforhold. I andre tilfælde bortfalder dagene ved fratræden og kan ikke konverteres til kontant godtgørelse. Løn under afvikling af omsorgsdage 8. En ansat har ret til løn, jf. 20, stk. 1, henholdsvis stk. 2, under afvikling af omsorgsdage i tilknytning til anden orlov efter denne aftale. Stk. 2. På omsorgsdage, som afvikles uden tilknytning til anden orlov efter denne aftale, ydes løn svarende til den i stk. 1 anførte, dog ekskl. de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets cirkulærer af 25. maj 1977, 2. maj 1978 og 26. marts Kapitel 4. Ret til fravær og løn Orlov før fødslen (graviditetsorlov) 9. En gravid ansat har ret til fravær med løn fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion i henhold til lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september Den ansatte har dog altid ret til fravær med løn fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 6 uger til fødslen. Orlov i forbindelse med modtagelse af adoptivbarn i udlandet 10. En ansat, der efter krav fra adoptionsmyndighederne skal hente et adoptivbarn i udlandet, har ret til fravær med løn i forbindelse med transport til og op-

104 14 hold i modtagelseslandet før modtagelsen. Fraværsretten kan kun benyttes af den ene af adoptanterne. Orlov indtil 14 uger efter fødslen/modtagelsen 11. Efter fødslen har moderen ret til fravær i indtil 14 uger. I de første 2 uger efter fødslen har moderen pligt til fravær. Stk. 2. Faderen har i forbindelse med barnets fødsel ret til fravær i indtil 2 sammenhængende uger umiddelbart efter fødslen eller modtagelsen i hjemmet eller efter aftale med arbejdsgiveren på et andet tidspunkt inden for de første 14 uger efter fødslen. Stk. 3. Efter modtagelsen af barnet har adoptanter ret til fravær én ad gangen i de første 14 uger. Stk. 4. Adoptanterne har dog ret til at være fraværende samtidig i indtil 2 sammenhængende uger inden for de første 14 uger efter barnets modtagelse. Stk. 5. Der ydes løn under fravær i henhold til stk. 1 4, i det omfang arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion. Orlov efter den 14. uge efter fødslen/modtagelsen 12. Efter den 14. uge efter fødslen/modtagelsen har hver af forældrene ret til fravær i 32 uger. De 32 uger kan efter reglerne i ligebehandlingsloven forlænges til 40 eller 46 uger. Stk. 2. Faderen/den anden adoptant har ret til at placere dele af sit fravær efter stk. 1 inden for de første 14 uger efter fødslen/modtagelsen. Stk. 3. I perioden efter den 14. uge og indtil udgangen af den 24. uge efter fødslen/modtagelsen ydes der løn under fraværet, i det omfang arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion. Den samlede periode med løn under fravær efter denne aftale kan højst udgøre 10 uger for forældrene tilsammen. Stk. 4. Faderen/den anden adoptant har tilsvarende ret til løn, hvis de i stk. 3 omhandlede 10 uger eller dele heraf placeres inden for de første 14 uger efter fødslen/modtagelsen, jf. stk. 2. Fraværet skal i så fald placeres i tilknytning til en

105 15 eventuel orlov i henhold til 11, stk. 2, henholdsvis stk. 4, medmindre andet aftales. Særlig orlov til faderen/den mandlige adoptant 13. I perioden fra fødslen/modtagelsen og indtil udgangen af den 46. uge efter fødslen/modtagelsen har faderen/den mandlige adoptant desuden ret til løn under fravær i yderligere 2 sammenhængende uger, i det omfang arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion. Udskydelse af orlov 14. En ansat har ret til at udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af fraværsretten efter 12, stk. 1, 1. pkt. Kun den ene af forældrene kan benytte retten. Den udskudte fraværsret skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år, og skal holdes i en sammenhængende periode. Hvis den ansatte fratræder, inden den udskudte fraværsret er udnyttet, vil fraværsretten også gælde i et eventuelt nyt ansættelsesforhold. Stk. 2. En ansat kan efter aftale med arbejdsgiveren udskyde op til 32 uger af fraværet efter 12, stk. 1. Det udskudte fravær skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år. Hvis den ansatte fratræder, inden den udskudte fraværsret er udnyttet, er retten til fravær betinget af, at der indgås aftale herom med en eventuel ny arbejdsgiver. Stk. 3. Har en ansat i henhold til stk. 1 eller 2 udskudt fravær i perioder, i hvilke den ansatte har ret til løn, udskydes retten til løn tilsvarende, i det omfang arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion i henhold til dagpengeloven, og den pågældende fortsat er ansat hos samme arbejdsgiver. Genoptagelse af arbejdet under orlov 15. Hvis en ansat efter aftale med arbejdsgiveren genoptager arbejdet delvis i orlovsperioden, jf. ligebehandlingslovens 7a, stk. 2, og dagpengelovens 13, stk. 3, med den følge, at fraværsretten forlænges tilsvarende, ydes der løn under det forlængede fravær, i det omfang den pågældende i den periode, hvor arbejdet genoptages, har ret til løn under fravær, og forudsat at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion under forlængelsen.

106 16 Stk. 2. Hvis en ansat efter aftale med arbejdsgiveren genoptager arbejdet i orlovsperioden i op til 29 ½ time af den normale ugentlige arbejdstid, uden at fraværsretten forlænges, jf. ligebehandlingslovens 7 a, stk. 1, og dagpengelovens 16 a, stk. 1, ydes der løn for de timer, hvor arbejdet ikke er genoptaget, under forudsætning af, at den pågældende i den periode, hvor arbejdet genoptages, har ret til løn under fravær, og forudsat at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion for de pågældende timer. Barnets hospitalsindlæggelse 16. En ansats ret til fravær i forbindelse med fødsel/modtagelse kan forlænges eller udsættes i forbindelse med barnets hospitalsindlæggelse, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Hvis den ansatte ikke genoptager arbejdet under barnets indlæggelse, forlænges fraværsperioden med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted inden for de første 46 uger efter fødslen/modtagelsen. Fraværsperioden kan dog højst forlænges med 3 måneder. Retten til at forlænge fraværsperioden gælder ikke faderens/den anden adoptants ret til 2 ugers orlov inden for de første 14 uger, jf. 11, stk. 2, henholdsvis stk. 4. Stk. 3. Hvis den ansatte genoptager arbejdet under barnets indlæggelse, udsættes retten til fravær for den resterende periode. Det er en betingelse, at den pågældende ophører med arbejdet ved barnets udskrivelse, og at udskrivelsen finder sted inden 60 uger efter fødslen/modtagelsen. Stk. 4. Under fravær, der er forlænget efter stk. 2, har den ansatte ret til løn, hvis barnets indlæggelse sker inden udløbet af den 24. uge efter fødslen/modtagelsen og inden for en orlovsperiode, hvor den pågældende har ret til løn, samt under forudsætning af at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion. Faderens/den mandlige adoptants ret til løn i henhold til 13 forlænges dog ikke. Stk. 5. Under fravær, der er blevet udskudt i henhold til stk. 3, har den ansatte ret til løn i samme omfang som i den oprindelige orlovsperiode under forudsætning af, at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion.

107 17 Dødfødsel, barnets død eller bortadoption 17. Moderen har, i tilfælde af at barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, ret til fravær i indtil 14 uger efter barnets død eller bortadoption. Faderen har i tilfælde af dødfødsel ret til fravær i 2 sammenhængende uger efter fødslen. Stk. 2. Hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen, har én af adoptanterne ret til fravær i indtil 14 uger efter barnets død. Stk. 3. Der ydes løn under fravær i henhold til stk. 1 og 2, i det omfang den ansatte ikke allerede har udnyttet sin ret til løn under fravær efter denne aftale, og forudsat at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion. Indtræden i den anden af forældrenes ret til fravær 18. Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan den ene af forældrene/adoptanterne indtræde i den andens ret til fravær med løn under forudsætning af, at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion. Dagpengerefusion 19. Retten til løn i henhold til er betinget af, at arbejdsgiveren under fraværet modtager fuld dagpengerefusion i henhold til dagpengeloven, svarende til det maksimale dagpengebeløb i forhold til den pågældendes beskæftigelsesgrad. Stk. 2. Retten til løn i perioden før fødslen er betinget af, at den ansatte ikke i dette tidsrum påtager sig lønnet beskæftigelse, som den pågældende ikke hidtil har haft, eller på anden måde foranlediger, at arbejdsgiverens ret til at modtage dagpengerefusion i henhold til dagpengeloven nedsættes eller bortfalder. Beregning af løn mv. 20. Ved løn forstås i denne aftale for ansatte, der har ret til fuld løn under sygdom, en løn svarende til den, som den pågældende ville have været berettiget til under sygefravær. Stk. 2. For andre ansatte forstås ved løn gennemsnittet af de seneste 4 ugers lønindtægt bestående af timeløn, akkordløn, bonus samt eventuelle funktions- og kvalifikationstillæg. I beregningsgrundlaget indgår endvidere fast påregnelige ar-

108 18 bejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg. Den nævnte 4-ugers periode kan for den enkelte personalegruppe fraviges efter lokalt fastsatte bestemmelser. 21. For en ansat, der i henhold til ligebehandlingslovens regler udnytter en ret til fravær uden løn som følge af barsel og adoption, indbetaler arbejdsgiveren med virkning fra 1. april 2002 løbende det overenskomstaftalte arbejdsgiver- og egetbidrag til den ansattes pensionsordning i de første 6 uger af den ulønnede orlovsperiode. Stk. 2. Med virkning fra 1. april 2003 ændres de i stk. 1 nævnte 6 uger til 11 uger, som med virkning fra 1. april 2004 yderligere forlænges til 14 uger. Stk. 3. Hvis en ulønnet orlovsperiode forlænges som følge af delvis genoptagelse af arbejdet, jf. ligebehandlingslovens 7a, stk. 2, og dagpengelovens 13, stk. 3, forlænges perioden, hvori arbejdsgiveren indbetaler pensionsbidrag, tilsvarende. Kapitel 5. Andre bestemmelser 22. Fravær som følge af uarbejdsdygtighed på grund af graviditet og fødsel uden for det tidsrum, hvor den ansatte har ret til fravær i henhold til kapitel 4, betragtes som sygdomsforfald. 23. Tidspunktet for forventet fødsel skal på forlangende dokumenteres, f.eks. ved kort fra graviditetsundersøgelsen. Stk. 2. En ansat skal på forlangende dokumentere, at adoptionsmyndighederne kræver, at barnet hentes i udlandet, jf. 10. Stk. 3. En ansat har pligt til på forlangende at fremskaffe eller bekræfte oplysninger, der er nødvendige ved bedømmelsen af arbejdsgiverens krav over for de sociale myndigheder om udbetaling af dagpengerefusion. Stk. 4. En ansat har pligt til at fremkomme med sådanne oplysninger om den anden af forældrenes evt. afholdelse/forlængelse/udsættelse af orlov, som er nødvendige for vurderingen af, om betingelserne for ret til fravær og løn efter denne aftale er opfyldt.

109 19 Kapitel 6. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 24. Aftalen har virkning fra 1. august 2002, bortset fra 10 og 21, stk. 1, der har virkning fra 1. april Samtidig ophæves aftale af 2. juli 2002 om barsel, adoption og omsorgsdage. Stk. 2. Ansatte, der i medfør af lov nr. 141 af 25. marts 2002 er omfattet af de hidtil gældende regler i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om børnepasningsorlov, følger fortsat reglerne i aftalen af 11. juni 1999 om barsel, adoption og omsorgsdage. Stk. 3. En ansat, som er omfattet af denne aftale og som inden 3. juli 2002 havde varslet afholdelse af indtil 2 ugers fædreorlov efter den 24. uge efter fødslen/modtagelsen, kan ved meddelelse herom til arbejdsgiveren senest 4 uger før den varslede orlovs påbegyndelse ændre placeringen af fædreorloven. Det er en forudsætning for ret til løn under orloven, at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion. Stk. 4. En ansat som nævnt i stk. 3 kan i øvrigt efter aftale med arbejdsgiveren ændre placeringen af fædreorloven. Det er en forudsætning for ret til løn under orloven, at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion. Stk. 5. Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel, dog tidligst til 1. april København, den 26. februar 2003 Statsansattes Kartel Peter Waldorff Finansministeriet P.M.V. E.B. Lisa Engmann Statstjenestemændenes

110 20 Centralorganisation II Tommy Agerskov Thomsen Akademikernes Centralorganisation Svend M. Christensen Lærernes Centralorganisation Anders B. Christensen Overenskomstansattes Centralorganisation Finn Busse Jensen

111 21 Cirkulære af PKAT nr. J.nr Pris kr. 15,00 Perst. nr. Henvendelse vedrørende dette cirkulære rettes til Personalestyrelsen Frederiksholms Kanal København K Telefon Telefax Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til Schultz Information Telefon

112 Cirkulære om Ændring af cirkulære om barsel, adoption og omsorgsdage 2003

113

114 1 Cirkulære om ændring af cirkulære om barsel, adoption og omsorgsdage (Til samtlige ministerier mv.) 1. Ændrede regler om modtagelse af adoptivbarn i udlandet Med virkning fra 1. april 2002 blev der i barselsaftalen indført en særlig ret til fravær med løn i forbindelse med transport til og ophold i modtagelseslandet forud for modtagelse af et adoptivbarn i udlandet, jf. 10. Retten var begrænset til den ene af adoptanterne. Denne begrænsning er ved tillægsaftale af 26. juni 2003 til aftale af 26. februar 2003 om barsel, adoption og omsorgsdage ophævet med virkning fra 1. juni Aftalen er optaget som bilag til cirkulæret. Som en konsekvens af ændringen vil retten til fravær i forbindelse med modtagelse af et adoptivbarn i udlandet kunne benyttes af begge adoptanter, under forudsætning af at de adoptionsbevilgende myndigheder stiller krav om, at begge forældrene modtager barnet i udlandet. Retten gælder fra afrejsen og indtil modtagelsen af barnet, dvs. indtil det tidspunkt, hvor afgiverlandet har godkendt, at adoptanterne kan rejse ud af landet med barnet. I cirkulærets pkt. 1, 6. afsnit udgår således sætningen om, at retten kun kan benyttes af den ene af adoptivforældrene. 2. Ændrede regler om delvis genoptagelse af arbejdet under barsel mv. I anledning af Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 99 af 7. februar 2003 om ændring af bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom og fødsel foretages følgende justeringer i Finansministeriets cirkulære af 26. februar 2003 om barsel, adoption og omsorgsdage. I pkt. 13, 1. afsnit forstås med udtrykket den normale ugentlige arbejdstid den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. I de tilfælde, hvor

115 2 den faktiske ugentlige arbejdstid før fraværet var lavere end den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid, nedsættes timegrænsen til: 29½ x den faktiske ugentlige arbejdstid. 37 I pkt. 13, 3. afsnit omfatter udskudte orlovsperioder alene retsbaseret udskydelse, da der nu er mulighed for at genoptage arbejdet delvist med forlængelse i orlovsperioder, der er udskudt efter aftale med arbejdsgiveren. I pkt. 16, 2. afsnit udgår sætningen om, at nedsættelsen af dagpengene har virkning fra tidspunktet for anmodning om forlængelse af orlovsperioden. Ikrafttrædelse 3. Cirkulæret har virkning fra 1. juni Finansministeriet Personalestyrelsen Den 26. juni 2003 P.M.V. E.B. Lisa Engmann

116 3 Bilag Tillægsaftale til aftale af 26. februar 2003 om barsel, adoption og omsorgsdage 1. I aftale af 26. februar 2003 om barsel, adoption og omsorgsdage foretages følgende ændring: I 10 udgår 2. pkt. 2. Ændringen har virkning for de tilfælde, hvor afrejse sker den 1. juni 2003 eller senere. København, den 26. juni 2003 Statsansattes Kartel Peter Waldorff Statstjenestemændenes Centralorganisation II Finansministeriet P.M.V. E.B. Eva Hoff Sonne Tommy Agerskov Thomsen Akademikernes Centralorganisation Svend M. Christensen Lærernes Centralorganisation Anders B. Christensen Overenskomstansattes Centralorganisation e.b. M. Skovgaard

117 4

118 Cirkulære af 26. juni 2003 Perst. nr PKAT nr. J.nr Pris: 15,00 kr. Henvendelse vedrørende dette cirkulære rettes til Personalestyrelsen Frederiksholms Kanal København K Telefon Telefax Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til Schultz Information Telefon

119 Orientering til ansatte omfattet af statens barselsaftale BILAG 3 a Til moderen Dette informationsbrev beskriver i korte træk de regler, der gælder for moderen i forbindelse med barsel. Du er meget velkommen til at kontakte.. (personalekontoret e.lign.), hvis du har brug for yderligere information herunder også om de regler, der gælder for faderen. 1. Hvor findes reglerne? I ligebehandlingsloven findes reglerne om retten til fravær. I dagpengeloven findes reglerne om retten til dagpenge. I barselsaftalen findes reglerne om retten til løn mv. 2. Orlov før fødslen Du har ret til graviditetsorlov med fuld løn i de sidste 6 uger før forventet fødsel. Hvis du ikke udnytter alle 6 uger, kan de resterende uger/dage ikke bruges til at forlænge orloven efter fødslen. 3. Omsorgsdage I forbindelse med fødslen får du 10 omsorgsdage med løn (pr. barn). Disse dage kan du vælge at placere forud for graviditetsorloven (dvs. som 7. og evt. 8. uge før fødslen) eller i tilknytning til din orlov i øvrigt, eller du kan gemme dem til senere brug. Dagene skal ikke holdes inden et bestemt tidspunkt eller anvendes til bestemte formål. 4. Orlov efter fødslen - de første 14 uger Du har ret til barselsorlov med fuld løn i de første 14 uger efter fødslen. I de første 2 uger har du pligt til at holde orlov. - uge 15 og fremefter Efter den 14. uge har du ret til forældreorlov i yderligere 32 uger. Barnets far har tilsvarende ret til forældreorlov i 32 uger. Tilsammen har I dog kun ret til dagpenge i 32 uger i alt, som I frit kan fordele mellem jer. I perioden efter den 14. uge efter fødslen (10 uger) kan du holde orlov med fuld løn. Det kræver dog, at du bruger 10 af jeres 32 uger med dagpenge således at vi som arbejdsgiver får adgang til fuld dagpengerefusion. Hvis barnets far også er omfattet af statens barselsaftale, har I tilsammen ret til løn i de 10 uger, som I frit kan fordele mellem jer. I kan holde orloven sammen, i forlængelse af hinanden eller på skift, men jeres samlede orlovsperiode med løn kan ikke overstige 10 uger. Hvis faderen holder forældreorlov med løn efter andre aftaler (f.eks. den kommunale barselsaftale), har det derimod ingen indflydelse på din lønret, og du har derfor ret til løn i alle 10 uger.

120 5. Forlænget orlov I kan vælge at forlænge retten til orlov med dagpenge fra de 32 uger (se pkt. 4) til 40 eller 46 uger, men dagpengebeløbet nedsættes tilsvarende. Dvs. at den samlede udbetaling i de 40 eller 46 uger svarer til fulde dagpenge i 32 uger. Hvis I benytter jer af denne mulighed, skal hele den forlængede orlov holdes i sammenhæng. OBS! Retten til løn efter barselsaftalen er betinget af, at arbejdsgiveren kan få den fulde dagpengerefusion. Du skal derfor over for kommunen sikre dig, at forlængelsen (og dermed nedsættelsen af dagpengene) først får virkning fra det tidspunkt, hvor du/i har afviklet de orlovsperioder, hvor der betales løn efter barselsaftalen. I modsat fald bortfalder retten til løn fra det tidspunkt, hvor dagpengene nedsættes. 6. Udskydelse af orlov og delvis genoptagelse af arbejdet under orlov Du har mulighed for at udskyde en del af din orlov til senere afvikling (indtil barnet fylder 9 år). Du kan også efter aftale med (personalekontoret e.lign.) vælge at genoptage arbejdet delvis under orloven, evt. således at orlovsperioden forlænges tilsvarende. Der gælder en række særlige regler i disse tilfælde. Det anbefales derfor, at du kontakter.. (personalekontoret e.lign.), hvis du vil have nærmere oplysninger herom. 7. Varsling af orlov Senest 3 måneder før den forventede fødsel skal du oplyse.. (personalekontoret e.lign.) om, hvornår du regner med at begynde på din graviditetsorlov herunder om du vil bruge omsorgsdage før fødslen, se pkt. 3. Senest 8 uger efter fødslen skal du give besked om, hvordan du vil benytte dine øvrige orlovsmuligheder herunder om du ønsker at bruge omsorgsdage i tilknytning til din orlov i øvrigt, og om du ønsker at udskyde en del af din orlov til senere brug. Der gælder ingen særlige varslingsregler, hvis du ønsker at genoptage arbejdet i perioden fra 2 til 8 uger efter fødslen, men vi vil bede dig orientere os så tidligt som muligt, hvis du ønsker at genoptage arbejdet i denne periode. 8. Ferie i forbindelse med orlov - afvikling Hvis du på grund af din orlov er forhindret i at holde din ferie (eller dele heraf), har du ret til at få udbetalt feriepengene uden at holde ferien. Du kan i stedet efter skriftlig aftale med.. (personalekontoret e.lign.) få den tilgodehavende ferie overført til det følgende ferieår. Du har også mulighed for at afbryde din orlov med henblik på at afholde den ferie, du har til gode, inden ferieårets udløb. Det betyder, at du udskyder den resterende del af orloven og dermed bliver omfattet af de særlige regler, der gælder for udskydelse af orlov.

121 Hvis du har genoptaget arbejdet delvis med eller uden forlængelse af orloven eller holder orlov, som du tidligere har aftalt at udskyde, kan du holde din tilgodehavende ferie i orlovsperioden, idet orloven i så fald blot udskydes på de dage, hvor der holdes ferie. I disse situationer kan du derfor ikke få udbetalt feriepenge uden at holde ferie. Det anbefales, at du kontakter.. (personalekontoret e.lign.), hvis du vil have nærmere oplysninger om disse muligheder. - optjening Du optjener ret til ferie og særlige feriedage med løn i de orlovsperioder, hvor du får løn. Det samme gælder i de første 6 måneder af en orlovsperiode uden løn. 9. Pension Du optjener sædvanlig pension i de perioder, hvor du modtager fuld løn. Det samme gælder i de første 6 uger af en eventuel ulønnet orlovsperiode. Fra 1. april 2003 optjenes pension i de første 11 ulønnede uger og fra 1. april 2004 i de første 14 ulønnede uger. 10. Yderligere information Reglerne om barselsorlov mv. er nærmere beskrevet i Personalestyrelsens og centralorganisationernes Barselsvejledning (august 2003), som du bl.a. kan finde på styrelsens hjemmeside

122 BILAG 3 b Orientering til ansatte omfattet af statens barselsaftale Til faderen Dette informationsbrev beskriver i korte træk de regler, der gælder for faderen i forbindelse med barsel. Du er meget velkommen til at kontakte (personalekontoret e.lign.), hvis du har brug for yderligere information herunder også om de regler, der gælder for moderen. 1. Hvor findes reglerne? I ligebehandlingsloven findes reglerne om retten til fravær. I dagpengeloven findes reglerne om retten til dagpenge. I barselsaftalen findes reglerne om retten til løn mv. 2. Omsorgsdage I forbindelse med barnets fødsel får du 10 omsorgsdage med løn (pr. barn). Disse dage kan du vælge at afvikle i tilknytning til din orlov (efter fødslen), eller du kan gemme dem til senere brug. Dagene skal ikke holdes inden et bestemt tidspunkt eller anvendes til bestemte formål. 3. Fædreorlov Du har ret til fædreorlov med fuld løn i indtil 2 sammenhængende uger inden for de første 14 uger efter fødslen dvs. samtidig med, at moderen holder barselsorlov. Fædreorloven skal holdes umiddelbart efter fødslen eller barnets hjemkomst fra hospitalet. Efter aftale med (personalekontoret e.lign.) kan de 2 uger dog i stedet placeres på et senere tidspunkt i 14-ugers-perioden. 4. Forældreorlov Efter den 14. uge har du herudover ret til forældreorlov i yderligere 32 uger. Barnets mor har tilsvarende ret til forældreorlov i 32 uger. Tilsammen har I dog kun ret til dagpenge i 32 uger i alt, som I frit kan fordele mellem jer. Forældreorlov afholdes som udgangspunkt efter den 14. uge. Som far har du imidlertid også mulighed for at placere forældreorloven (eller dele heraf) inden for de første 14 uger efter barnets fødsel dvs. samtidig med, at moderen har barselsorlov. I perioden efter den 14. uge efter fødslen (10 uger) kan du holde orlov med fuld løn. Det kræver dog, at du bruger 10 af jeres 32 uger med dagpenge således at vi som arbejdsgiver får adgang til fuld dagpengerefusion. Hvis barnets mor også er omfattet af statens barselsaftale, har I tilsammen ret til løn i de 10 uger, som I frit kan fordele mellem jer. I kan holde orloven sammen, i forlængelse af hinanden eller på skift, men jeres samlede orlovsperiode med løn kan ikke overstige 10 uger.

123 Hvis moderen holder forældreorlov med løn efter andre aftaler (f.eks. den kommunale barselsaftale), har det derimod ingen indflydelse på din lønret, og du har derfor ret til løn i alle 10 uger. 5. Særlig fædreorlov med løn Som far har du desuden ret til løn i yderligere 2 af forældreorlovsugerne. Ugerne kan frit placeres inden for de første 46 uger efter fødslen, men skal afvikles som en sammenhængende periode. Retten til løn forudsætter, at du bruger 2 af jeres 32 uger med dagpenge således at vi som arbejdsgiver får adgang til fuld dagpengerefusion. 6. Forlænget orlov I kan vælge at forlænge retten til orlov med dagpenge fra de 32 uger (se pkt. 4) til 40 eller 46 uger, men dagpengebeløbet nedsættes tilsvarende. Dvs. at den samlede udbetaling i de 40 eller 46 uger svarer til fulde dagpenge i 32 uger. Hvis I benytter jer af denne mulighed, skal hele den forlængede orlov holdes i sammenhæng. OBS! Retten til løn efter barselsaftalen er betinget af, at arbejdsgiveren kan få den fulde dagpengerefusion. Du skal derfor over for kommunen sikre dig, at forlængelsen (og dermed nedsættelsen af dagpengene) først får virkning fra det tidspunkt, hvor du/i har afviklet de orlovsperioder, hvor der betales løn efter barselsaftalen. I modsat fald bortfalder retten til løn fra det tidspunkt, hvor dagpengene nedsættes. 7. Udskydelse af orlov og delvis genoptagelse af arbejder under orlov Du har mulighed for at udskyde en del af din orlov til senere afvikling (indtil barnet fylder 9 år). Du kan også efter aftale med. (personalekontoret e.lign.) vælge at genoptage arbejdet delvis under orloven, evt. således at orlovsperioden forlænges tilsvarende. Der gælder en række særlige regler i disse tilfælde. Det anbefales derfor, at du kontakter (personalekontoret e.lign.), hvis du vil have nærmere oplysninger herom. 8. Varsling af orlov Senest 4 uger før fædreorlovens forventede start skal du oplyse.. (personalekontoret e.lign.) om, hvornår du forventer at holde denne. Senest 8 uger efter fødslen skal ud give besked om, hvordan du vil benytte dine øvrige orlovsmuligheder herunder om du ønsker at bruge omsorgsdage i tilknytning til orloven, og om du ønsker at udskyde en del af din orlov til senere brug. Der gælder ingen særlige varslingsregler, hvis du ønsker at fremrykke din forældreorlov til perioden indtil 8 uger efter fødslen, men vi vil bede dig om at orientere os så tidligt som muligt, hvis du ønsker at holde forældreorlov i denne periode.

124 9. Ferie i forbindelse med orlov - afvikling Hvis du på grund af din orlov er forhindret i at holde din ferie (eller dele heraf), har du ret til at få udbetalt feriepengene uden at holde ferien. Du kan i stedet efter skriftlig aftale med.. (personalekontoret e.lign.) få den tilgodehavende ferie overført til det følgende ferieår. Du har også mulighed for at afbryde din orlov med henblik på at afholde den ferie, du har til gode, inden ferieårets udløb. Det betyder, at du udskyder den resterende del af forældreorloven og dermed bliver omfattet af de særlige regler, der gælder for udskydelse af orlov. Hvis du har genoptaget arbejdet delvis med eller uden forlængelse af orloven eller holder orlov, som du tidligere har aftalt at udskyde, kan du holde din tilgodehavende ferie i orlovsperioden, idet orloven i så fald blot udskydes på de dage, hvor der holdes ferie. I disse situationer kan du derfor ikke få udbetalt feriepenge uden at holde ferie. Det anbefales, at du kontakter (personalekontoret e.lign.), hvis du vil have nærmere oplysning om disse muligheder. - optjening Du optjener ret til ferie og særlige feriedage med løn i de orlovsperioder, hvor du får løn. Det samme gælder i de første 6 måneder af en orlovsperiode uden løn. 10. Pension Du optjener sædvanlig pension i de perioder, hvor du modtager fuld løn. Det samme gælder i de første 6 uger af en eventuel ulønnet orlovsperiode. Fra 1. april 2003 optjenes pension i de første 11 ulønnede uger og fra 1. april 2004 i de første 14 ulønnede uger. 11. Yderligere information Reglerne om barselsorlov mv. er nærmere beskrevet i Personalestyrelsens og centralorganisationernes Barselsvejledning (august 2003), som du bl.a. kan finde på styrelsens hjemmeside

125 BILAG 3 c Orientering til ansatte omfattet af statens barselsaftale Til adoptivforældre Dette informationsbrev beskriver i korte træk de regler, der gælder i forbindelse med adoption. Du er meget velkommen til at kontakte. (personalekontoret e.lign.), hvis du har brug for yderligere information. 1. Hvor findes reglerne? I ligebehandlingsloven findes reglerne om retten til fravær. I dagpengeloven findes reglerne om retten til dagpenge. I barselsaftalen findes reglerne om retten til løn mv. 2. Omsorgsdage I forbindelse med adoptionen får du 10 omsorgsdage med løn (pr. barn). Disse dage kan afvikles i tilknytning til adoptionsorloven, eller du kan gemme dem til senere brug. Dagene skal ikke afholdes inden et bestemt tidspunkt eller anvendes til bestemte formål. 3. Modtagelse af barnet i udlandet Hvis du efter krav fra adoptionsmyndighederne skal hente dit barn i udlandet, har du ret til tjenestefrihed med løn i forbindelse med transport til og ophold i modtagelseslandet. Tjenestefriheden omfatter tiden indtil modtagelsen dvs. indtil det tidspunkt, hvor afgiverlandet har godkendt, at du kan rejse ud af landet med barnet. Herefter begynder den almindelige adoptionsorlov, se pkt Orlov efter modtagelsen af barnet - de første 14 uger Hvis adoptionsmyndighederne kræver, at den ene af adoptivforældrene skal være hjemme i en periode efter modtagelsen af barnet, har I tilsammen ret til at holde adoptionsorlov i de første 14 uger efter modtagelsen. Retten kan kun udnyttes af én af adoptivforældrene ad gangen, bortset fra 2 sammenhængende uger inden for 14-ugers-perioden, hvor I kan holde orlov samtidig. Du har ret til fuld løn i de perioder, hvor du holder orlov. - uge 15 og fremefter Efter den 14. uge har du ret til forældreorlov i yderligere 32 uger. Den anden af adoptivforældrene har tilsvarende ret til forældreorlov i 32 uger. Tilsammen har I dog kun ret til dagpenge i 32 uger, som I frit kan fordele mellem jer. Forældreorloven holdes som udgangspunkt efter den 14. uge. I kan dog vælge at fremrykke forældreorloven (eller dele heraf), således at den holdes inden for de første 14 uger efter modtagelsen af barnet dvs. samtidig med at den anden af adoptivforældrene holder den almindelige adoptionsorlov.

126 I perioden efter den 14. uge efter modtagelsen har du ret til fuld løn i 10 uger af forældreorloven. Det kræver dog, at du bruger 10 af jeres 32 uger med dagpenge således at vi som arbejdsgiver får adgang til fuld dagpengerefusion. Hvis den anden af adoptivforældrene også er omfattet af statens barselsaftale, har I tilsammen ret til løn i de 10 uger, som I frit kan fordele mellem jer. I kan holde orloven sammen, i forlængelse af hinanden eller på skift, men jeres samlede orlovsperiode med løn kan ikke overstige 10 uger. Hvis den anden af adoptivforældrene holder forældreorlov med løn efter andre aftaler (f.eks. den kommunale barselsaftale), har det derimod ingen indflydelse på din lønret, og du har derfor ret til løn i alle 10 uger. 5. Særlig fædreorlov med løn Som adoptivfar har du desuden ret til løn i yderligere 2 af forældreorlovsugerne. Ugerne kan frit placeres inden for de første 46 uger efter barnets modtagelse, men skal afvikles som en sammenhængende periode. Retten til løn forudsætter, at du bruger 2 af jeres 32 uger med dagpenge således at vi som arbejdsgiver får adgang til fuld dagpengerefusion. 6. Forlænget orlov I kan vælge at forlænge retten til orlov med dagpenge fra de 32 uger (se pkt. 4) til 40 eller 46 uger, men dagpengebeløbet nedsættes tilsvarende. Dvs. at den samlede udbetaling i de 40 eller 46 uger svarer til de fulde dagpenge i 32 uger. Hvis I benytter jer af denne mulighed, skal hele den forlængede orlov holdes i sammenhæng. OBS! Retten til løn efter barselsaftalen er betinget af, at arbejdsgiveren kan få den fulde dagpengerefusion. Du skal derfor over for kommunen sikre dig, at forlængelsen (og dermed nedsættelsen af dagpengene) først får virkning fra det tidspunkt, hvor du/i har afviklet de orlovsperioder, hvor der betales løn efter barselsaftalen. I modsat fald bortfalder retten til løn fra det tidspunkt, hvor dagpengene nedsættes. 7. Udskydelse af orlov og delvis genoptagelse af arbejdet under orlov Du har mulighed for at udskyde en del af din orlov (efter den 14. uge) til senere afvikling (indtil barnet fylder 9 år). Du kan også efter aftale med..(personalekontoret e.lign.) vælge at genoptage arbejdet delvis under orloven, evt. således at orlovsperioden forlænges tilsvarende. Der gælder en række særlige regler i disse tilfælde. Det anbefales derfor, at du kontakter. (personalekontoret e.lign.), hvis du vil have nærmere oplysninger herom. 8. Varsling af orlov Du skal så vidt muligt med 3 måneders varsel give meddelelse om tidspunktet for barnets forventede modtagelse. Hvis du skal modtage barnet i udlandet og ønsker at benytte retten til tjenestefrihed med løn i den forbindelse (se pkt. 3), skal du tilsvarende så vidt muligt med 3 måneders varsel give meddelelse om tidspunktet for afrejsen og opholdets forventede varighed.

127 Hvis du ikke allerede før barnets modtagelse har meddelt, hvordan du vil benytte dine orlovsmuligheder i øvrigt, gælder følgende varslingsregler: Hvis du vil holde 2 ugers orlov inden for de første 14 uger efter modtagelsen samtidig med, at den anden af adoptivforældrene holder adoptionsorlov, skal du give besked senest 4 uger før orlovens begyndelse. Der gælder i øvrigt ingen særlige varslingsregler for orlov, som placeres inden for de første 8 uger efter barnets modtagelse, men vi vil bede dig om at orientere os så tidligt som muligt, hvis du ønsker at holde orlov i denne periode. Senest 8 uger efter barnets modtagelse skal du give besked om, hvordan du vil benytte dine øvrige orlovsmuligheder herunder om du ønsker at bruge omsorgsdage i tilknytning til orloven, og om du ønsker at udskyde en del af din orlov til senere brug. 9. Ferie i forbindelse med orlov - afvikling Hvis du på grund af din orlov er forhindret i at holde din ferie (eller dele heraf), har du ret til at få udbetalt feriepengene uden at holde ferien. Du kan i stedet efter skriftlig aftale med.. (personalekontoret e.lign.) få den tilgodehavende ferie overført til det følgende ferieår. Du har også mulighed for at afbryde din orlov med henblik på at afholde den ferie, du har til gode, inden ferieårets udløb. Det betyder, at du udskyder den resterende del af orloven og dermed bliver omfattet af de særlige regler, der gælder for udskydelse af orlov. Hvis du har genoptaget arbejdet delvis med eller uden forlængelse af orloven eller holder orlov, som du tidligere har aftalt at udskyde, kan du holde din tilgodehavende ferie i orlovsperioden, idet orloven i så fald blot udskydes på de dage, hvor der holdes ferie. I disse situationer kan du derfor ikke få udbetalt feriepenge uden at holde ferie. Det anbefales, at du kontakter.. (personalekontoret e.lign.), hvis du vil have nærmere oplysning om disse muligheder. - optjening Du optjener ret til ferie og særlige feriedage med løn i de orlovsperioder, hvor du får løn. Det samme gælder i de første 6 måneder af en orlovsperiode uden løn. 10. Pension Du optjener sædvanlig pension i de perioder, hvor du modtager fuld løn. Det samme gælder i de første 6 uger af en eventuel ulønnet orlovsperiode. Fra 1. april 2003 optjenes pension i de første 11 ulønnede uger og fra 1. april 2004 i de første 14 ulønnede uger. 11. Yderligere information Reglerne om barselsorlov mv. er nærmere beskrevet i Personalestyrelsens og centralorganisationernes Barselsvejledning (august 2003), som du bl.a. kan finde på styrelsens hjemmeside

128 Varselsbrev 1 - benyttes af moderen ved varsling af graviditetsorlov Varsling af graviditetsorlov BILAG 4 a Til: (arbejdsgiver) Da jeg forventer at føde den, varsler jeg orlov før fødslen fra (højst 6 uger før forventet fødsel). Jeg vil desuden holde den. omsorgsdage før fødslen, således at min orlov starter Den Medarbejders navn og underskrift: NB! Meddelelsen skal være modtaget senest 3 måneder før forventet fødsel.

129 Varselsbrev 2 - benyttes af faderen ved varsling af fædreorlov Varsling af fædreorlov BILAG 4 b Til: (arbejdsgiver) Da jeg forventer at blive far den, varsler jeg orlov i dage (højst 2 sammenhængende uger): Jeg holder orlov: A) Umiddelbart efter fødslen (sæt kryds). eller B) Umiddelbart efter, at barnet er kommet hjem (sæt kryds). Den Medarbejders navn og underskrift: NB! Meddelelsen skal være modtaget senest 4 uger før forventet fødsel. Hvis du ønsker at bruge omsorgsdage i tilknytning til orloven, skal du varsle dette samtidig.

130 Varselsbrev 2a - benyttes af faderen, når han ønsker at indgå aftale om placering af fædreorloven i 14 ugers perioden Varsling af fædreorlov BILAG 4 c Til: (arbejdsgiver) Da jeg forventer at blive far den, ønsker jeg at indgå aftale om at placere min fædreorlov i perioden fra til (højst 2 sammenhængende uger inden for de første 14 uger efter fødslen). Hvis det ikke er muligt, vil jeg holde orlov i dage: A) Umiddelbart efter fødslen (sæt kryds). eller B) Umiddelbart efter, at barnet er kommet hjem (sæt kryds). Den Medarbejders navn og underskrift: NB! Meddelelsen skal være modtaget senest 4 uger før forventet fødsel. Hvis du ønsker at bruge omsorgsdage i tilknytning til orloven, skal du varsle dette samtidig.

131 Varselsbrev 3 - benyttes af moderen ved varsling af barselsorlov samt forældreorlov, herunder eventuel forlængelse eller udskydelse af orlov Varsling af barsels- og forældreorlov BILAG 4d Til: (arbejdsgiver) Barselsorlov: Jeg er blevet mor den og holder barselsorlov til den (højst 14 uger efter fødslen). Forældreorlov: (udfyldes kun, hvis du vil holde orlov efter den 14. uge efter fødslen) Forlænget orlov A) Jeg forlænger ikke min orlov efter den 14. uge efter fødslen (sæt kryds). eller B) Jeg forlænger min orlov efter den 14. uge efter fødslen fra 32 til 40 uger (sæt kryds). eller C) Jeg forlænger min orlov efter den 14. uge efter fødslen fra 32 til 46 uger (sæt kryds). Forlænget orlov kan ikke kombineres med udskudt orlov. Udskudt orlov Jeg vil udnytte min ret til at udskyde dage/uger af min orlov efter den 14. uge efter fødslen (mindst 8 uger og højst 13 uger til senere samlet afvikling). Der er også mulighed for at indgå aftale om udskydelse af forældreorlov til senere samlet eller drypvis afvikling. Side 1 af 2

132 Varselsbrev 3 - benyttes af moderen ved varsling af barselsorlov samt forældreorlov, herunder eventuel forlængelse eller udskydelse af orlov Side 1 af 2

133 Varselsbrev 3 - benyttes af moderen ved varsling af barselsorlov samt forældreorlov, herunder eventuel forlængelse eller udskydelse af orlov Jeg holder således forældreorlov i følgende periode(r): (tidligst fra den 15. uge efter fødslen) Denne meddelelse omfatter ikke placeringen af eventuel udskudt orlov. Ved varsling heraf anvendes varselsbrev 6. Den Medarbejders navn og underskrift: NB! Barselsorloven regnes fra dagen efter fødslen. Hvis du vil vide mere om dine muligheder, kan du læse informationsbrevet eller kontakte (personalekontoret eller lignende). Meddelelsen om forældreorlovens varighed og start samt eventuel forlængelse eller udskydelse skal være modtaget inden 8 uger efter fødslen. Hvis du ønsker at bruge omsorgsdage i tilknytning til orloven, skal du varsle dette samtidig. Husk at aflevere erklæring 1, hvis barnets far også er omfattet af statens barselsaftale. Side 2 af 2

134 Varselsbrev 3a - benyttes af faderen ved varsling af forældreorlov, herunder eventuel forlængelse eller udskydelse af orlov, samt meddelelse om placering af den særlige fædreorlov Varsling af forældreorlov samt særlig fædreorlov BILAG 4 e Til: (arbejdsgiver) Jeg er blevet far den Forældreorlov: (udfyldes kun, hvis du vil holde forældreorlov) Forlænget orlov A) Jeg forlænger ikke min forældreorlov (sæt kryds). eller B) Jeg forlænger min forældreorlov fra 32 til 40 uger (sæt kryds). eller C) Jeg forlænger min forældreorlov fra 32 til 46 uger (sæt kryds). Forlænget orlov kan ikke kombineres med udskudt orlov. Udskudt orlov Jeg vil udnytte min ret til at udskyde dage/uger af min orlov efter den 14. uge efter fødslen (mindst 8 uger og højst 13 uger til senere samlet afvikling). Der er også mulighed for at indgå aftale om at udskyde forældreorlov til senere samlet eller drypvis afvikling. Side 1 af 2

135 Varselsbrev 3a - benyttes af faderen ved varsling af forældreorlov, herunder eventuel forlængelse eller udskydelse af orlov, samt meddelelse om placering af den særlige fædreorlov Jeg holder således forældreorlov i følgende periode(r): (normalt tidligst fra den 15. uge efter fødslen) Denne meddelelse omfatter ikke placeringen af eventuel udskudt orlov. Ved varsling heraf anvendes varselsbrev 6. Særlig fædreorlov: Jeg ønsker at placere den særlige fædreorlov med løn fra til (højst 2 sammenhængende uger inden udgangen af den 46. uge efter fødslen). Den Medarbejders navn og underskrift: NB! Forældreorlov for fædre regnes normalt tidligst fra den 15. uge efter fødslen, men kan fremrykkes til afholdelse i de første 14 uger efter fødslen. Hvis du vil vide mere om dine muligheder, kan du læse informationsbrevet eller kontakte (personalekontoret eller lignende). Meddelelse om forældreorlovens varighed og start samt eventuel forlængelse eller udskydelse skal være modtaget inden 8 uger efter fødslen. Hvis du ønsker at bruge omsorgsdage i tilknytning til orloven, skal du varsle dette samtidig. Side 2 af 2

136 Varselsbrev 3a - benyttes af faderen ved varsling af forældreorlov, herunder eventuel forlængelse eller udskydelse af orlov, samt meddelelse om placering af den særlige fædreorlov Husk at aflevere erklæring 1, hvis barnets mor også er omfattet af statens barselsaftale. Varsling af orlov i forbindelse med adoption BILAG 4 f Til: (arbejdsgiver) Da jeg skal adoptere et barn/børn, der forventes modtaget den (dato), holder jeg: Orlov til modtagelse af barn /børn i udlandet: Fra Kun hvis adoptionsmyndighederne stiller krav om det. Adoptionsorlov: Fra til Holdes inden for de første 14 uger efter modtagelsen og kun af én af adoptanterne ad gangen, dog bortset fra indtil 2 sammenhængende uger. Forældreorlov: (udfyldes kun, hvis du vil holde forældreorlov) Forlænget orlov A) Jeg forlænger ikke min forældreorlov (sæt kryds). eller B) Jeg forlænger min forældreorlov fra 32 til 40 uger (sæt kryds). eller C) Jeg forlænger min forældreorlov fra 32 til 46 uger (sæt kryds). Forlænget orlov kan ikke kombineres med udskudt orlov. Side 2 af 2

137 Varselsbrev 4 - benyttes af adoptanter ved varsling af orlov i forbindelse med adoption, herunder eventuel forlængelse eller udskydelse af orlov Udskudt orlov Jeg vil udnytte min ret til at udskyde dage/uger af min orlov efter den 14. uge efter modtagelsen (mindst 8 uger og højst 13 uger til senere samlet afvikling). Der er også mulighed for at indgå aftale om at udskyde forældreorlov til senere samlet eller drypvis afvikling. Jeg holder således forældreorlov i følgende periode(r): (normalt tidligst fra den 15. uge efter modtagelsen) Denne meddelelse omfatter ikke placeringen af eventuel udskudt orlov. Ved varsling heraf anvendes varselsbrev 6. Den Medarbejders navn og underskrift: NB! Adoptionsorlov regnes fra dagen efter modtagelsen af barnet. Den adoptant, som ikke holder orlov i de første 14 uger efter modtagelsen, kan fremrykke forældreorlov til afholdelse i de første 14 uger, således at adoptanterne kan holde orlov samtidig. Hvis du vil vide mere om dine muligheder, kan du læse informationsbrevet eller kontakte (personalekontoret eller lignende). Meddelelsen om orlovens varighed og start samt eventuel forlængelse eller udskydelse skal være modtaget inden 8 uger efter modtagelsen af barnet. Hvis du ønsker at bruge omsorgsdage i tilknytning til orloven, skal du varsle dette samtidig. Husk at aflevere erklæring 1, hvis begge adoptanter er omfattet af statens barselsaftale. Side 2 af 2

138 Varselsbrev 5 - benyttes af mandlige adoptanter ved varsling af særlig fædreorlov Varsling af særlig fædreorlov BILAG 4 g Til: (arbejdsgiver) Da jeg har adopteret et barn, som er modtaget den, vil jeg holde særlig fædreorlov med løn fra til (højst 2 sammenhængende uger inden udgangen af den 46. uge efter modtagelsen). Den Medarbejders navn og underskrift: NB! Meddelelsen skal være modtaget inden 8 uger efter modtagelsen af barnet. Hvis du ønsker at bruge omsorgsdage i tilknytning til orloven, skal du varsle dette samtidig.

139 Varselsbrev 6 - benyttes ved meddelelse om afholdelse af retsbaseret udskudt orlov Varsling af udskudt orlov BILAG 4 h Til: (arbejdsgiver) Jeg vil holde uger/dages udskudt orlov fra til. Den Medarbejders navn og underskrift: NB! Meddelelsen skal være modtaget senest 16 uger før orlovens start. Orloven skal holdes i en sammenhængende periode, inden barnet fylder 9 år. Dette varsel gælder kun retsbaseret udskudt orlov. Hvis der er indgået aftale om at udskyde orlov, skal orloven varsles/holdes i overensstemmelse med den indgåede aftale.

140 Erklæring 1 - benyttes kun af forældre, som begge er omfattet af statens barselsaftale Erklæring til brug for betaling af løn under orlov BILAG 5 a Til : (arbejdsgiver) Jeg erklærer herved, at vi som forældre ikke holder forældreorlov med løn i mere end 10 uger til sammen. Min lønret udnyttes i følgende periode(r): Den Medarbejderens navn og underskrift: NB! Erklæringen vedrører kun de 10 uger af forældreorloven, hvor der efter barselsaftalen ydes løn (dvs. ikke moderens barselsorlov, faderens 2 ugers fædreorlov, de 2 ugers særlig fædreorlov eller de tilsvarende perioder for adoptanter). Retten til løn forudsætter, at du i den/de varslede orlovsperiode(r) er berettiget til fulde barselsdagpenge.

141 Erklæring 2 - benyttes på arbejdsgiverens foranledning Erklæring til brug for betaling af løn under orlov BILAG 5 b Til: (arbejdsgiver) Jeg erklærer herved, at jeg er berettiget til fulde barselsdagpenge i de perioder, hvor jeg holder orlov med løn. Den Medarbejderens navn og underskrift:

142 BILAG 6 Nr august 2002 Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. 1) Herved bekendtgøres lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 895 af 10. oktober 2001 med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 141 af 25. marts Kapitel 1 1. Ved ligebehandling af mænd og kvinder forstås i denne lov, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Dette gælder både direkte for-skelsbehandling og indirekte forskels-behandling, navnlig under henvisning til graviditet eller til ægteskabelig eller familiemæssig stilling. Stk. 2. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyne-ladende er neutral, stiller et væsentligt større antal personer af det ene køn ringere, medmindre denne bestemmelse, dette kriterium eller denne praksis er hensigtsmæssig og nødvendig og kan begrundes i objektive ikke-kønsrelaterede faktorer. Stk. 3. Loven er ikke til hinder for bestemmelser om beskyttelse af kvinder, navnlig i forbindelse med graviditet og fødsel, jf. kapitel 3. Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse i det omfang, en tilsvarende pligt til ligebehandling følger af en kollektiv overenskomst. Kapitel 2 Ligebehandling af mænd og kvinder 2. Enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser. 3. Enhver arbejdsgiver, som beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling. Stk. 2. Pligt til ligebehandling gælder også enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed som nævnt i stk Enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved afskedigelse. 5. Pligt til ligebehandling gælder også enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve et selvstændigt erhverv. Dette gælder også oprettelse, indretning eller udvidelse af en virksomhed samt påbegyndelse eller udvidelse af enhver anden form for selvstændig virksomhed, herunder finansiering heraf. Stk. 2. Pligt til ligebehandling gælder enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om erhvervsuddannelse m.v. og om vilkår for udøvelse af et sådant erhverv. 6. Det må ikke ved annoncering angives, at der til ansættelse eller erhvervsuddannelse m.v. søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn. Kapitel 3 Graviditet, barsel og adoption 7. En kvindelig lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Efter fødslen har hun pligt til fravær i 2 uger. Herefter har hun ret til yderligere 12 ugers fravær. Faderen har ret til fravær i 2 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet i hjemmet eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen. Adoptivforældre har ret til fravær i overensstemmelse med 14 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Stk. 2. Efter den 14. uge efter fødslen har hver af forældrene ret til fravær fra arbejdet i 32

143 uger. Forældrene har ret til i stedet at vælge fravær i 40 uger, jf. i øvrigt 13, stk. 4, og 14, stk. 5, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Beskæftigede lønmodtagere har endelig ret til at vælge fravær i 46 uger, jf. i øvrigt 13, stk. 4, og 14, stk. 5, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Faderen har ret til at påbegynde fraværsretten efter pkt. inden for de første 14 uger efter fødslen. Stk. 3. Beskæftigede lønmodtagere har ret til at udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af fraværsretten efter stk. 2, 1. pkt. Retten til at udskyde fraværsretten kan benyttes af den ene af forældrene. Det udskudte fravær skal, når det udnyttes, holdes i en sammenhængende periode. Den udskudte fraværsret skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år. Stk. 4. Efter aftale med arbejdsgiveren kan en beskæftiget lønmodtager udskyde op til 32 uger af fraværsretten efter stk. 2, 1. pkt. Den udskudte fraværsret skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år. Hvis en lønmodtager fratræder, inden den udskudte fraværsret er udnyttet, er retten til fravær betinget af, at lønmodtageren indgår aftale med den nye arbejdsgiver om den udskudte fraværsret. Stk. 5. Hvis barnet er indlagt på sygehus, kan retten til fravær efter stk. 1 og 2 udsættes eller forlænges, jf. 15 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Stk. 6. En lønmodtager har i øvrigt i de perioder, hvor lønmodtageren er berettiget til dagpenge i henhold til kapitel 7 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med graviditet, barsel og adoption. Stk. 7. En kvindelig lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med graviditetsundersøgelser, når disse skal finde sted i arbejdstiden. 7 a. De tidsrum, hvor retten til dagpenge nedsættes eller bortfalder efter 16 a, stk. 1-3, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, fordi lønmodtageren har genoptaget arbejdet, medregnes ved beregningen af de perioder, hvor lønmodtageren har ret til fravær efter 7. Stk. 2. De tidsrum, hvor retten til dagpenge forlænges efter 13, stk. 3, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, fordi lønmodtageren har genoptaget arbejdet, medregnes ikke ved beregning af de perioder, hvor lønmodtageren har ret til fravær efter Den tid, en lønmodtager har været fraværende i henhold til 7, medregnes ved beregning af anciennitet i arbejdsforholdet. Bestemmelsen vedrører ikke pensionsforhold. 9. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær eller har været fraværende efter 7 eller i øvrigt på grund af graviditet, barsel eller adoption. 10. En kvindelig lønmodtager skal med 3 måneders varsel underrette arbejdsgiveren om forventet fødselstidspunkt, og om hun agter at udnytte retten til fravær før fødslen, jf. 7, stk. 1, 1. pkt. En kvindelig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær i henhold til 7, stk. 1, 3. pkt., skal inden 8 uger efter fødslen underrette sin arbejdsgiver om, hvornår hun vil genoptage arbejdet. Stk. 2. En mandlig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær ved fødslen eller ved modtagelsen af barnet i hjemmet, jf. 7, stk. 1, 4. pkt., skal med 4 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om forventet tidspunkt for fraværets begyndelse og om længden heraf. Stk. 3. En lønmodtager, der ønsker at udnytte sin ret til fravær efter 7, stk. 2, skal inden 8 uger efter fødslen underrette sin arbejdsgiver om tidspunktet for fraværets begyndelse og om længden heraf. Endvidere skal lønmodtageren underrette arbejdsgiveren om, hvorvidt retten til at udskyde fravær efter 7, stk. 3, ønskes udnyttet. Stk. 4. Såfremt fraværsretten efter 7, stk. 2, afholdes således, at lønmodtagerens fravær falder i flere perioder, skal der i forbindelse med varsel til arbejdsgiveren efter stk. 3, 1. pkt., gives underretning om påbegyndelsen og længden af senere fravær. Stk. 5. Lønmodtageren har ret til at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis nyt varsel afgives inden udløbet af fristen for varsel efter stk. 1-4 og 9. Lønmodtageren har ret til at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis der indtræffer omstændigheder, som gør det urimeligt at opretholde fraværsretten som varslet.

144 Stk. 6. Ved fravær i henhold til 7, stk. 6, skal adoptionssøgende, hvis orlovens længde og placering ikke er fastlagt ved barnets modtagelse, iagttage de i stk. 1-4 nævnte frister. Stk. 7. En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter 7, stk. 6, fordi barnet er indlagt på sygehus inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen i hjemmet, skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om indlæggelsen. Forældrene skal uden ugrundet ophold underrette deres arbejdsgivere om, hvornår barnet er modtaget i hjemmet efter indlæggelsen. Hvis barnet er modtaget, inden der er afgivet varsel efter stk. 1-4, forlænges fristen herfor med den tid, barnet har været indlagt. I modsat fald bortfalder de afgivne varsler, og der skal varsles på ny inden 2 uger efter modtagelsen. Stk. 8. En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter 7, stk. 6, fordi lønmodtageren indtræder i den anden af forældrenes ret til dagpenge, skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver herom og om længden af fraværet. Stk. 9. En beskæftiget lønmodtager, der ønsker at udnytte retten til fravær, jf. 7, stk. 3, skal med 16 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår fraværet påbegyndes og om længden heraf. Hvis lønmodtageren ikke varsler sit fravær efter 1. pkt. rettidigt, kan fraværsretten først udnyttes, når det afgivne varsel er udløbet. Kapitel 4 Ugyldighed m.v. 11. Bestemmelser i aftaler og i virksomheders reglementer m.v., som er i strid med 2-5, er ugyldige. Dette gælder også bestemmelser i vedtægter m.v. for selvstændige erhverv. Stk. 2. Bestemmelser i aftaler og i virksomheders reglementer m.v., som vedrører mere end een arbejdsgiver, er ligeledes ugyldige, hvis de hjemler forskelsbehandling på grund af køn inden for de i 2-4 nævnte områder. Dette gælder også bestemmelser i vedtægter m.v. for selvstændige erhverv. 12. Lovens bestemmelser kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren. Kapitel 5 Dispensation 13. Hvis det ved visse former for erhvervsudøvelse og uddannelse er afgørende, at udøveren er af et bestemt køn, kan den minister, under hvis forretningsområde den pågældende virksomhed hører, fravige bestemmelserne i 2-6. Stk. 2. Den minister, under hvis forretningsområde en virksomhed hører, kan tillade foranstaltninger, der fraviger 2-6, med henblik på at fremme lige muligheder for kvinder og mænd, navnlig ved at afhjælpe de faktiske uligheder, som påvirker adgangen til beskæftigelse, uddannelse m.v. Stk. 3. Ministeren for ligestilling kan efter lov om ligestilling af kvinder og mænd fastsætte nærmere regler for, i hvilke tilfælde der kan iværksættes foranstaltninger til fremme af lige muligheder for kvinder og mænd uden tilladelse efter stk. 2. Stk. 4. De i stk. 1 og 2 nævnte fravigelser skal indberettes til ministeren for ligestilling af vedkommende minister mindst hvert andet år inden den 1. november, første gang i Kapitel 6 Godtgørelse, bevisbedømmelse m.v. 14. Personer, hvis rettigheder er krænkede ved overtrædelse af 2-5, kan tilkendes en godtgørelse. 15. Afskediges en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om ligebehandling efter 2-4, skal arbejdsgiveren betale godtgørelse. Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1, der ikke kan overstige 39 ugers løn, fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvor pligt til ligebehandling følger af kollektiv overenskomst, men hvor der ikke i overenskomsten gives den pågældende adgang til godtgørelse for afskedigelse, der ikke er rimeligt begrundet i lønmodtagerens eller virksomhedens forhold. Kravet behandles ad fagretlig vej. 16. Afskediges en lønmodtager i strid med 9, skal afskedigelsen underkendes, såfremt der nedlægges påstand herom, medmindre det i særlige tilfælde efter en afvejning af parternes interesse findes åbenbart urimeligt at kræve

145 ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet. Stk. 2. Afskediges en lønmodtager i strid med 9, uden at afskedigelsen underkendes, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse. Stk. 3. Godtgørelsen, der ikke kan overstige 78 ugers løn, fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Stk. 4. Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, fravær efter 7, stk. 1-3 og 5-7, og i varslingsperioder efter 10, stk. 9, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold. Stk. 5. Afskediges en lønmodtager i de i 7 nævnte perioder, har lønmodtageren krav på en skriftlig fyldestgørende begrundelse for afskedigelsen. 16 a. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. 2-5, 9 og 15, stk. 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Kapitel 7 Forskellige bestemmelser 17. Beskæftigelsesministeren fastsætter særlige regler for søfarendes barselorlov m.v. 18. (Ophævet) Kapitel 8 Straffebestemmelser 19. Overtrædelse af 2-6 straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 9 Ikrafttrædelsesbestemmelser 20. Loven træder i kraft den 1. maj Stk. 2. Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 28. august 1986, og lov om barselorlov m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 6. marts 1987, ophæves. 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 268 af 2. maj 1990 om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og har virkning fra den 2. april Stk. 2. 1, nr. 5, træder dog først i kraft på det tidspunkt, som beskæftigelsesministeren fastsætter. 2) Lov nr. 412 af 1. juni 1994 om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2 Loven træder i kraft den 1. oktober Lov nr. 416 af 1. juni 1994 om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. 3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2 Loven træder i kraft den 1. juli Lov nr af 29. december 1997 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. 4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 3 Loven træder i kraft den 1. april 1998 og finder anvendelse i de tilfælde, hvor fødslen eller modtagelsen af barnet har fundet sted den 15. oktober 1997 eller senere. Lov nr. 388 af 30. maj 2000 om ligestilling af kvinder og mænd 5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 24 Loven træder i kraft den 1. juni Lov nr. 440 af 7. juni 2001 om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med

146 hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., lov om lige løn til mænd og kvinder, lov om børnepasningsorlov, lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger 6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 6 Loven træder i kraft den 1. juli Lov nr. 141 af 25. marts ) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: 4 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 8) Loven har virkning fra 1. januar Stk. 2. Lov om børnepasningsorlov ophæves den 1. juni Stk. 1. Forældre i forhold til egne børn, der er født efter den 31. december 2001, men inden lovens ikrafttræden, er fortsat omfattet af de hidtil gældende regler i lov om børnepasningsorlov, lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Endvidere er forældre i forhold til adoptivbørn, der er modtaget efter Beskæftigelsesministeriet, den 20. august 2002 Claus Hjort Frederiksen den 31. december 2001, men inden lovens ikrafttræden, fortsat omfattet af de hidtil gældende regler i lov om børnepasningsorlov, lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Stk. 2. Forældre efter stk. 1, 1. pkt., kan dog inden den 1. juni 2002 i stedet vælge begge at blive omfattet af denne lov ved at give skriftlig meddelelse herom til arbejdsformidlingen. Tilsvarende gælder for forældre efter stk. 1, 2. pkt., hvor de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet. Stk. 3. Forældre, der overgår til den udvidede barselorlov efter stk. 2, får modregnet afholdt børnepasningsorlov forholdsmæssigt i forældreorloven. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om overgang fra børnepasningsorlov til barselorlov og modregning af perioder med børnepasningsorlov. Stk. 5. For børn født før den 1. januar 2002 finder de hidtil gældende regler om barselorlov i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. samt lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel fortsat anvendelse. E. Edelberg 1) Denne lov vedrører implementeringen af Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) og indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 97/80/EF af 15. december 1997 om bevisbyrden i forbindelse med orskelsbehandling på grundlag af køn (EF-Tidende 1998 nr. L 14, s. 6) og Rådets direktiv 86/378/EØF af 24. juli 1986 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger (EF-Tidende 1986 nr. L 225, s. 40) som ændret ved Rådets direktiv 96/97/EF af 20. december 1996 (EF- Tidende 1997 nr. L 46, s. 20) samt bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS (EF-Tidende 1996 nr. L 145, s. 4), som ændret ved Rådets direktiv 97/75/EF af 15. december 1997 (EF-Tidende 1998 nr. L 10, s. 24). 2) Dvs. lovens 21. 3) Dvs. lovens 7 a. 4) Dvs. lovens 7, stk. 1, 7, stk. 4, 10, stk. 2, 10, stk. 3, 10, stk. 5, 10, stk. 6, 10, stk. 7 og 19, stk. 2. 5) Loven ændrer i denne lovs 1, 13 og 19 og ophæver 18. 6) Dvs. lovens 1, stk. 2, og 16 a. 7) Loven ændrer i denne lovs 7, 7 a, 10 og 16, stk. 4. 8) Lov nr. 141 af 25. marts 2002 blev bekendtgjort i Lovtidende den 26. marts 2002.

147 BILAG 7 Nr september 2002 Bekendtgørelse af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel Herved bekendtgøres lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 2. marts 2001 med de ændringer, der følger af 3 i lov nr. 141 af 25. marts 2002, 5 i lov nr. 249 af 8. maj 2002 og lov nr. 360 af 6. juni Afsnit I Kapitel 1 Almindelige betingelser 1. Dagpenge efter denne lov ydes på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, eller ved barsel og adoption. Stk. 2. Dagpenge ydes af 1) arbejdsgiveren til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra 1. hele fraværsdag, 2) arbejdsgiveren til ansatte ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser og 3) kommunen i øvrige tilfælde. Stk. 3. Til personer i fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, yder kommunen dagpenge fra 1. hele fraværsdag. 2. Dagpenge ydes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter lønindtægt, jf. stk. 2, og selvstændig erhvervsindtægt. Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om, 1) hvilke indtægter der skal henregnes til lønindtægt og hvilke til selvstændig erhvervsindtægt, 2) i hvilket omfang personer med indtægter, som ikke er skattepligtige her i landet, har ret til dagpenge, og 3) at personer, der har ret til dagpenge i et andet land, ikke har ret til dagpenge her i landet. Afsnit II Dagpenge under sygdom til lønmodtagere Kapitel 2 Beskæftigelseskrav 3. Lønmodtagere, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, hvis de 1) har været ansat i de sidste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og 2) i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer. Stk. 2. Har lønmodtageren tidligere været beskæftiget hos den nuværende arbejdsgiver, og udgør den samlede beskæftigelse hos denne mindst 74 timer inden for de sidste 8 uger, gælder betingelsen i stk. 1, nr. 1, dog ikke. Stk. 3. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren gælder, uanset om ansættelsen ophører inden for de første 2 uger, fra 1. fraværsdag. 4. Ret til dagpenge fra kommunen har lønmodtagere, der 1) har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer samt ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold eller 2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser, 3) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller 4) er elever i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov. Stk. 2. Retten til dagpenge fra kommunen indtræder fra 1. hele fraværsdag eller 1. fraværsdag efter, at retten til dagpenge fra arbejdsgiveren er ophørt.

148 Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge fra arbejdsgiveren og kommunen, herunder dagpenge til 1) genansatte, jf. 3, stk. 2, og nyansatte i nuværende beskæftigelsesforhold samt 2) personer, der har modtaget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service, eller 3) personer, der har modtaget ydelse efter lov om børnepasningsorlov. 5. Dagpenge ydes ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Udbetaling af dagpenge ophører den dag, lønmodtageren er arbejdsdygtig, uanset om den pågældende undlader at træde i arbejde eller at raskmelde sig. Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til 1) nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed og 2) dagpenge ved deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse af begrænset omfang. Kapitel 3 Anmeldelse og dokumentation 6. Sygdomstilfælde skal hurtigst muligt anmeldes til arbejdsgiveren. Stk. 2. Sygdomstilfælde skal anmeldes til kommunen senest en uge efter 1. fraværsdag eller, hvis arbejdsgiveren har udbetalt dagpenge, senest en uge efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt. 7. Arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren inden for en rimelig frist ved en skriftlig erklæring eller på anden måde dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom. Stk. 2. Arbejdsgiveren eller kommunen kan, hvis det skønnes nødvendigt, forlange en lægeerklæring af lønmodtageren. Erklæringen, som skal afgives på en blanket godkendt af Den Sociale Ankestyrelse, betales af arbejdsgiveren henholdsvis kommunen. Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse og dokumentation af sygefravær samt om anmodning om dagpenge. Kapitel 4 Bortfald af dagpenge 8. Retten til dagpenge bortfalder, 1) så længe den sikrede mod lægens opfordring hertil nægter at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens opfordring at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen, 2) hvis den sikrede ved sin adfærd forhaler helbredelsen, eller 3) hvis den sikrede uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. 24, stk Stk. 2. Retten til dagpenge bortfalder endvidere, så længe den sikrede ikke opfylder sin pligt til anmeldelse af eller dokumentation for fraværet, jf. 6, 7 og 10, stk. 4. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at den sikrede ikke har opfyldt kravet, eller for dagpenge fra arbejdsgiveren, hvis denne ikke hurtigst muligt gør indsigelse mod for sen anmeldelse eller mod dokumentationens form eller forsinkelse. Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge fra kommunen ved for sen anmeldelse og ved for sen eller manglende dokumentation, når særlige grunde taler derfor. Stk. 4. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder, 1) hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, 2) hvis lønmodtageren har fortiet helbredsoplysninger, der har væsentlig betydning for ansættelsesforholdet, herunder for arbejdsgiverens mulighed for ved aftale at kunne opnå refusion for dagpenge til lønmodtageren, jf. 28, og 3) under strejke eller lockout. Stk. 5. Retten til dagpenge fra en arbejdsgiver bortfalder, hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen under tjeneste, som er omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. Kapitel 5 Dagpengenes størrelse 9. Dagpenge beregnes på grundlag af den timeindtægt, som lønmodtageren ville have

149 været berettiget til under sygefraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Hvis denne indtægt i det enkelte tilfælde ikke er egnet til beregning af dagpenge, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger før sygdommens indtræden. Dagpenge fra arbejdsgiveren ydes dog kun på grundlag af indtjening hos den pågældende arbejdsgiver. Stk. 2. Dagpenge efter stk. 1 kan ikke udgøre mere end kr. divideret med den normale overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge. Beløbet reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Reguleringen sker med virkning fra den mandag, der ligger nærmest reguleringstidspunktet. Socialministeren bekendtgør de regulerede beløb, herunder timetallet efter 1. pkt. Stk. 3. Dagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som den sikrede kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg. Til personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser modtager ydelser, som træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, udgør dagpengene et beløb svarende til den aktuelle indtjening, dog maksimalt det højeste dagpengebeløb. Stk. 4. Dagpenge til personer i fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, beregnes på grundlag af det timetal gange den timefortjeneste, som er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren. Stk. 5. Ved udbetaling af dagpenge fra kommunen, bortset fra dagpenge ved arbejdsturnus, jf. stk. 7, kan den samlede dagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige det i stk. 2 nævnte beløb. Stk. 6. Udbetaler arbejdsgiveren løn under sygdom med et beløb, der overstiger de dagpenge, som beregnes efter stk. 1-5, bortfalder dagpengene fra arbejdsgiveren. Er lønnen mindre end de beregnede dagpenge, udbetales det manglende beløb som supplement til lønnen. Stk. 7. Socialministeren kan fastsætte regler om, 1) i hvilke tilfælde den gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger kan anvendes, jf. stk. 1, 2) i hvilke tilfælde der kan anvendes andre beregningsperioder end fastsat i nr. 1, og 3) at reglerne i stk. 1-3 kan fraviges for lønmodtagere med skiftende arbejdstid. Afsnit III Dagpenge under sygdom til selvstændige erhvervsdrivende Kapitel Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, har ret til dagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet en frivillig sikring efter 20, har vedkommende ret til dagpenge fra 3. fraværsdag efter sygdommens indtræden. Betales en forhøjet præmie, jf. 29, indtræder retten fra 1. fraværsdag. Stk. 2. Det er en betingelse for ret til dagpenge, at der inden for de sidste 12 måneder har været tale om udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværsperioden. Stk. 3. Dagpenge beregnes for en uge ad gangen og kan pr. uge ikke udgøre mere end det beløb, der er nævnt i 9, stk. 2. Er der tegnet en frivillig sikring efter 20, udgør dagpengene mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i 9, stk. 2. Stk. 4. Sygdomstilfælde skal anmeldes til kommunen senest en uge efter 2 ugers sygdom. Personer, der har sikret sig ret til dagpenge fra første eller fra tredje fraværsdag, skal anmelde sygdomstilfældet senest en uge efter dagpengerettens indtræden. Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved beregning af dagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder om anvendelse af indtægtsoplysninger fra skattevæsenet og om betydningen af en forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

150 Stk. 6. Bestemmelserne i 5, 7, stk. 2 og 3, og 8, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af dagpenge efter dette kapitel. Afsnit IV Dagpenge til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende ved graviditet, barsel og adoption Kapitel 7 Betingelser for udbetaling 11. Kommunen udbetaler dagpenge under fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption. Stk. 2. Arbejdsgiveren udbetaler dagpenge under fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser. Bestemmelsen finder ikke anvendelse i det omfang, en pligt for arbejdsgiveren til at udbetale dagpenge eller anden passende ydelse følger af kollektiv overenskomst, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 92/85 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer. 12. En kvinde er berettiget til dagpenge fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Stk. 2. Kvinden er berettiget til dagpenge inden 4-ugersperioden før fødslen, hvis 1) det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret, eller 2) arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret, eller graviditeten på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde og arbejdsgiveren ikke har tilbudt hende anden passende beskæftigelse. Stk. 3. Der kan ydes nedsatte dagpenge fra kommunen i forbindelse med delvist fravær fra arbejdet 1) ved sygeligt forløbende graviditet, 2) på grund af arbejdets særlige karakter, 3) i 4-ugers-perioden før fødslen. Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler om ret til dagpenge efter stk Barnets moder har ret til dagpenge i de første 14 uger efter fødslen. Barnets fader har i samme periode ret til dagpenge i 2 sammenhængende uger. Stk. 2. Efter udløbet af den 14. uge efter fødslen har forældrene tilsammen ret til dagpenge i 32 uger, indtil barnet er 46 uger. Faderen har dog ret til at påbegynde dagpengeretten efter 1. pkt. inden for de første 14 uger efter fødslen. Stk. 3. Retten til dagpenge i perioden efter stk. 1 og 2 kan uanset bestemmelsen i 16 a, stk. 1, for en beskæftiget lønmodtager og en selvstændig erhvervsdrivende forlænges, når arbejdet genoptages delvis. Forlængelsen af perioden med ret til dagpenge kan ske med den tid, arbejdet genoptages. For en beskæftiget lønmodtager er det en betingelse, at der indgås aftale med arbejdsgiveren om forlængelse af perioden. Hvis lønmodtageren fratræder, inden den forlængede periode er holdt, er retten til dagpenge betinget af, at lønmodtageren indgår aftale med den nye arbejdsgiver om forlængelse af perioden. Retten til dagpenge under en forlænget periode kan ikke udnyttes, så længe den pågældende er ledig. Stk. 4. Forældre, der vælger at holde orlov, indtil barnet er op til 54 uger, har tilsammen ret til dagpenge i 40 uger efter udløbet af den 14. uge efter fødslen, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der vælger at holde orlov, indtil barnet er op til 60 uger, har tilsammen ret til dagpenge i 46 uger efter udløbet af den 14. uge efter fødslen, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Dagpengene efter 1. og 2. pkt. nedsættes, således at den samlede dagpengeudbetaling højst kan udgøre det beløb, der ville kunne udbetales for 32 uger. Stk. 5. Den ene af forældrene har ret til dagpenge, når den pågældende udskyder mindst 8 uger og højst 13 uger af den periode, der er nævnt i stk. 2, til senere afholdelse i en sammenhængende periode, inden barnet fylder 9 år. Denne ret til at modtage dagpenge under udskudt orlov gælder for beskæftigede

151 lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Stk. 6. Forældrene har tilsammen ret til dagpenge, hvis de udskyder op til 32 uger af den periode, der er nævnt i stk. 2, til senere afholdelse, inden barnet fylder 9 år. Denne ret til at modtage dagpenge under udskudt orlov gælder for beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. For en beskæftiget lønmodtager er det en betingelse, at der indgås aftale herom med arbejdsgiveren. Hvis lønmodtageren fratræder, inden den udskudte dagpengeret er udnyttet, er retten til dagpenge betinget af, at lønmodtageren indgår aftale med den nye arbejdsgiver om den udskudte orlov. Denne ret til dagpenge kan ikke udnyttes, så længe den pågældende er ledig. Stk. 7. Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har moderen ret til dagpenge i 14 uger efter barnets død eller bortadoption. I de tilfælde, hvor moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom, kan hun modtage dagpenge, dog højst indtil udløbet af 46 uger efter fødslen. Er barnet dødfødt, har faderen ret til dagpenge i 2 sammenhængende uger efter fødslen. Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ret til dagpenge efter stk Der kan ydes dagpenge ved adoption i indtil 46 uger efter modtagelsen af barnet, jf. dog stk. 4 og 5. Det er en betingelse, at de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet. Stk. 2. Dagpenge til adoptionssøgende ægtefæller ydes i de første 14 uger efter modtagelsen af barnet til en af ægtefællerne ad gangen, bortset fra i 2 sammenhængende uger. Den anden af ægtefællerne har dog ret til at påbegynde dagpengeretten efter stk. 3 inden for de første 14 uger efter modtagelsen. Stk. 3. Efter udløbet af den 14. uge efter modtagelsen af barnet har de adoptionssøgende ægtefæller tilsammen ret til dagpenge i 32 uger indtil 46 uger efter modtagelsen. Stk. 4. Retten til dagpenge i perioden efter stk. 2 og 3 kan uanset bestemmelsen i 16 a, stk. 1, for en beskæftiget lønmodtager og en selvstændig erhvervsdrivende forlænges, når arbejdet genoptages delvis. Forlængelsen af perioden med ret til dagpenge kan ske med den tid, arbejdet genoptages. For en beskæftiget lønmodtager er det en betingelse, at der indgås aftale med arbejdsgiveren om forlængelse af perioden. Hvis lønmodtageren fratræder, inden den forlængede periode er holdt, er retten til dagpenge betinget af, at lønmodtageren indgår aftale med den nye arbejdsgiver om forlængelse af perioden. Retten til dagpenge under en forlænget periode kan ikke udnyttes, så længe den pågældende er ledig. Stk. 5. Adoptionssøgende ægtefæller, der vælger at holde orlov indtil 54 uger efter modtagelsen af barnet, har tilsammen ret til dagpenge i 40 uger efter udløbet af den 14. uge efter modtagelsen, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der vælger at holde orlov i indtil 60 uger efter modtagelsen af barnet, har tilsammen ret til dagpenge i 46 uger efter udløbet af den 14. uge efter modtagelsen, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Dagpengene efter 1. og 2. pkt. nedsættes, således at den samlede dagpengeudbetaling højst kan udgøre det beløb, der ville kunne udbetales for 32 uger. Stk. 6. Den ene af de adoptionssøgende ægtefæller har ret til dagpenge, når den pågældende udskyder mindst 8 uger og højst 13 uger af den periode, der er nævnt i stk. 3, til senere afholdelse i en sammenhængende periode, inden barnet fylder 9 år. Denne ret til at modtage dagpenge under udskudt orlov gælder for beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Stk. 7. Adoptionssøgende ægtefæller har tilsammen ret til dagpenge, hvis de udskyder op til 32 uger af den periode, der er nævnt i stk. 3, til senere afholdelse, inden barnet fylder 9 år. Denne ret til at modtage dagpenge under udskudt orlov gælder for beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. For en beskæftiget lønmodtager er det en betingelse, at der indgås aftale herom med arbejdsgiveren. Hvis

152 lønmodtageren fratræder, inden den udskudte dagpengeret er udnyttet, er retten til dagpenge betinget af, at lønmodtageren indgår aftale med den nye arbejdsgiver om den udskudte orlov. Denne ret til dagpenge kan ikke udnyttes, så længe den pågældende er ledig. Stk. 8. Hvis barnet dør inden den 32. uge efter modtagelsen, har en af de adoptionssøgende ægtefæller ret til dagpenge i 14 uger efter barnets død. Stk. 9. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ret til dagpenge efter stk Hvis barnet er indlagt på sygehus, kan den periode, hvor der er ret til dagpenge, forlænges eller udsættes. Stk. 2. Såfremt dagpengemodtageren ikke genoptager arbejdet, forlænges den periode, hvor der er ret til dagpenge, med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen. Dagpengeperioden kan dog højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge dagpengeperioden gælder ikke faderens ret til dagpenge i 2 uger efter 13, stk. 1, eller de adoptionssøgendes ret til samtidig at modtage dagpenge, jf. 14, stk. 2. Stk. 3. Hvis dagpengemodtageren fortsætter eller genoptager arbejdet ved indlæggelsen, udsættes retten til dagpenge for den resterende periode. Det er en betingelse, at den pågældende ophører med arbejdet ved udskrivelsen, og at udskrivelsen finder sted inden 60 uger fra fødslen eller modtagelsen. 16. Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan den ene af barnets forældre indtræde i den andens ret til dagpenge. Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om ret til dagpenge efter stk. 1. Stk. 3. Arbejdsgiveren udbetaler nedsatte dagpenge ved delvist fravær fra arbejdet på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser. 16 a. En lønmodtager kan genoptage arbejdet i dagpengeperioden i op til 29½ time af den normale ugentlige arbejdstid med den virkning, at retten til dagpenge bortfalder for den tid, hvor arbejdet er genoptaget. En selvstændig erhvervsdrivende kan i dagpengeperioden genoptage arbejdet i op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid med den virkning, at retten til dagpenge bortfalder for den tid, hvor arbejdet er genoptaget. Der ydes nedsatte dagpenge for de dage, hvor arbejdet er genoptaget delvis. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ret til dagpenge efter stk Dagpenge efter dette kapitel udbetales til lønmodtagere, som ved påbegyndelse af fraværet opfylder de beskæftigelseskrav, der er nævnt i 4. Stk. 2. Dagpenge efter dette kapitel udbetales til personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der ved begyndelsen af fraværet opfylder beskæftigelseskravet i 10, stk. 2. Stk. 3. Ved opgørelse af beskæftigelseskravet efter stk. 1 og stk. 2 medregnes perioder, hvor den sikrede på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har måttet ophøre med arbejdet inden 4 uger før fødslen, eller det efter en lægelig bedømmelse skønnes nødvendigt, at den sikrede var skånet for arbejde, selv om betingelserne i 12, stk. 2, ikke var opfyldt. Stk. 4. Betingelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for udbetaling af dagpenge efter 11, stk og 10 finder tilsvarende anvendelse ved beregning af dagpenge efter dette kapitel. Dog kan den samlede dagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige det i 9, stk. 2, nævnte beløb. Stk. 2. Personer, der deltager i en uddannelse, som er et led i en uddannelsesplan efter 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og hvortil der enten udbetales uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, har ret til dagpenge efter dette kapitel beregnet på grundlag af det beløb, som den pågældende modtog i arbejdsløshedsdagpenge, da retten og pligten til uddannelse indtrådte. 19. Anmodning om dagpenge efter dette kapitel skal indgives til kommunen. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere

153 regler om fristen for indgivelse af denne anmodning. 19 a. Forældre med alvorligt syge børn under 14 år har ret til dagpenge fra kommunen, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed. Stk. 2. Det er en betingelse, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 25 dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det. Stk. 3. Kravet i stk. 2 om en sygeperiode på 25 dage eller mere gælder ikke ved hospitalsophold for børn af enlige forsørgere, der har ret til ordinært børnetilskud efter 2, nr. 1 eller 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Stk. 4. Dagpengene svarer til de dagpenge, modtageren i tilfælde af egen sygdom ville være berettiget til. Til selvstændige, som ikke er tilmeldt den frivillige sikring, kan der dog udbetales dagpenge fra 1. fraværsdag. Kommunen kan i særlige tilfælde beslutte, at der til barnets forældre kan ydes et højere dagpengebeløb end fastsat i 9, stk. 5. Stk. 5. Der kan højst ydes dagpenge i medfør af stk. 1 i 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåneder. Stk. 6. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for udbetaling af dagpenge til forældre med alvorligt syge børn under 14 år, herunder regler om, hvorledes dagpengene fordeles mellem barnets forældre. Afsnit V Kapitel 8 Frivillig sikring 20. Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan sikre sig dagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden. Stk. 2. Dagpengene udgør mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i 9, stk. 2, fra 1. fraværsdag under barsel og adoption. Ved sygefravær indtræder retten først fra 3. fraværsdag, medmindre den sikrede har valgt at betale den forhøjede præmie, jf. 29, stk. 1, hvor der er ret til dagpenge fra 1. fraværsdag. Stk. 3. Dagpengene kan udgøre et højere beløb end nævnt i stk. 2, hvis der er tegnet forsikring for det beløb, der er nævnt i 9, stk. 2, og indtægten berettiger til det. Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler om den frivillige sikring. Afsnit VI Kapitel 9 Dagpengeret ved arbejdsskader 21. Enhver, der pådrager sig en arbejdsskade, som omfattes af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring, har ret til dagpenge fra 1. hele fraværsdag fra arbejdsskadens indtræden. Stk. 2. For personer, der ikke er fuldt beskæftigede ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse, fastsættes den indtægt, dagpenge beregnes på grundlag af, efter et skøn. Kapitel 10 Varighedsbegrænsning og opfølgning 22. Udbetalingen af dagpenge ophører, når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, medmindre 1) det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat, 2) det anses for nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sikredes arbejdsevne, således at dagpengeperioden forlænges i op til 2 gange 13 uger, 3) den sikrede er under eller venter på lægebehandling, som må antages inden for en kortere tid at kunne genskabe arbejdsdygtigheden, 4) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, eller 5) der er påbegyndt en sag om førtidspension, eller 6) særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om forlængelse af dagpengeperioden.

154 Stk. 3. Ved beregningen af dagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn 1) fra arbejdsgiveren eller kommunen i de første 2 uger af fraværsperioden ved sygdom eller 2) i anledning af graviditet, barsel eller adoption efter kapitel 7. Stk. 4. Hvis dagpengeretten er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på 52 uger, er det en betingelse for fornyet udbetaling, at den sikrede godtgør arbejdsdygtighed i mindst 13 uger efter dagpengerettens ophør. 23. Udbetalingen af dagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 13 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der: 1) modtager social pension bortset fra invaliditetsydelse, 2) opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få social pension bortset fra invaliditetsydelse eller 3) er fyldt 65 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år. Stk. 2. Ved beregningen af dagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn 1) fra arbejdsgiveren eller kommunen i de første 2 uger af fraværsperioden ved sygdom eller 2) i anledning af graviditet, barsel eller adoption efter kapitel 7. Stk. 3. Hvis dagpengeretten er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på mere end 13 uger, er det en betingelse for fornyet udbetaling, at den sikrede godtgør arbejdsdygtighed i mindst 13 uger efter dagpengerettens ophør. Stk. 4. Kommunen kan rejse sag om, hvorvidt den sikrede skal overgå til at modtage social pension på grund af svigtende helbred. Stk. 5. Kommunen kan forlænge dagpengeperioden for de personer, der er nævnt i stk. 1. Socialministeren fastsætter regler herom. 24. Kommunen skal med henblik på at bevare den sikredes tilknytning til arbejdsmarkedet senest efter 8 uger og derefter mindst hver 8. uge tage dennes forhold op til vurdering med henblik på, om der er behov for behandling, optræning, revalidering eller andre former for bistand til den pågældende eller dennes familie. Dette skal ske i samarbejde med dagpengemodtageren, læger, hospitals- og revalideringsinstitutioner, virksomheder og de faglige organisationer samt arbejdsformidlingen. Stk. 2. Kommunen skal før den første kontakt til den sikrede tage stilling til, om karakteren af den sikredes sygdom eller den sikredes sygdomsfrekvens kræver, at den sikrede indkaldes til en personlig samtale. Samtidig skal der tages stilling til, i hvilket omfang der skal ske inddragelse af læger, hospitals- og revalideringsinstitutioner, virksomheder og de faglige organisationer samt arbejdsformidlingen. Stk. 3. Kommunen skal ved den første opfølgning tage stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan. Planen skal i alle tilfælde senest udarbejdes, når dagpengemodtageren har været sygemeldt i 6 måneder inden for de sidste 12 måneder. Har kommunen forlænget dagpengeperioden efter 22, stk. 1, nr. 1, skal nødvendige afklarende aktiviteter forud for revalideringen være iværksat senest 6 måneder efter forlængelsen. Stk. 4. Kan den sikrede ikke blive erhvervsaktiv igen, skal kommunen, når betingelserne herfor er opfyldt, rejse sag om en social pension. Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgningen af langvarige dagpengetilfælde. Kapitel 11 Finansiering og refusion 25. Arbejdsgiveren afholder udgifterne til dagpenge i de første 2 uger af en fraværsperiode under sygdom og ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, mens de øvrige udgifter til dagpenge afholdes af den sikredes opholdskommune, jf. dog 30. Stk. 2. Til personer i fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, afholder kommunen udgifterne til dagpenge under sygdom, jf. 1, stk. 3.

155 26. En arbejdsgiver, der yder løn under fravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de dagpenge, som den sikrede ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum. Stk. 2. Har den sikrede løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles dagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til. Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om anmeldelse af refusionskrav efter stk. 1 og om anmeldelse af sygefravær. 27. Socialministeren fastsætter regler om, at private arbejdsgivere, hvis samlede årlige lønsum ikke overstiger et nærmere fastsat beløb, kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til at få refunderet et beløb fra kommunen, som svarer til de dagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren dog højst med det beløb, lønmodtageren har ret til fra kommunen, jf. 9, stk. 5. De samlede præmier til forsikringen fastsættes således, at de dækker 70 pct. af udgifterne til ordningen. Stk. 2. Som private arbejdsgivere anses alle arbejdsgivere, bortset fra offentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler. Endvidere anses forældre, der har valgt at få et økonomisk tilskud til privat pasning, jf. 26 i lov om social service, som private arbejdsgivere. 28. Socialministeren fastsætter regler om, at en arbejdsgiver med kommunens godkendelse i særlige tilfælde kan indgå en aftale med lønmodtageren, hvorefter arbejdsgiveren kan få refunderet et beløb, som svarer til de dagpenge, som den sikrede har ret til fra arbejdsgiveren. Kommunen kan maksimalt refundere det beløb, lønmodtageren har ret til efter 9, stk Socialministeren fastsætter præmien til den frivillige sikring efter 20 i forhold til størrelsen af de sikrede dagpenge og den periode, de dækker. De samlede præmier skal fastsættes således, at de skønnes at dække 55 pct. af udgifterne, hvis der er sikret dagpenge fra 3. fraværsdag, og 85 pct., hvis der er sikret dagpenge fra 1. fraværsdag. Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om indbetaling af forsikringsbidrag efter stk. 1 samt efter 27. Bidragene samt påløbne renter inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter. 30. Staten afholder kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger, jf. 25, og udgifterne til barseldagpenge. I øvrigt afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter til dagpenge til og med 52. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold. Herefter afholder kommunen de fulde udgifter til sygedagpenge. Stk. 2. Staten afholder 50 pct. af kommunens udgifter til dagpenge efter 19 a. Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden for anvisningen, regnskabsaflæggelse og revision. Kapitel 11a Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension 30 a. Ved udbetaling af dagpenge efter denne lov til lønmodtagere i alderen år indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter 15, stk. 1, sammenholdt med 2 a og 4 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsgivere, der udbetaler dagpenge efter dagpengelovens 1, stk. 2, nr. 1 og 2, indbetaler dog kun det bidrag, der er fastsat efter 15, stk. 1, sammenholdt med 2 a og 4 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der indbetales ikke bidrag, når personen har valgt at få tillægspensionen udbetalt fra det 65. år eller senere. Stk. 2. De nærmere regler for beregningen af bidraget fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter principperne i 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 3. Lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af arbejdsgiveren eller, når der udbetales dagpenge efter 4, 11 og 21, af kommunen. Ved udbetaling af dagpenge efter 19 a betaler modtageren 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af kommunen. Stk. 4. Det af kommunen beregnede lønmodtagerbidrag afrundes til nærmeste hele

156 kronebeløb, jf. 9, stk. 2. Kommunens andel af bidraget udgør det dobbelte heraf. Stk. 5. Lønmodtagerens del af bidraget tilbageholdes ved dagpengeudbetalingen. 30 b. Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes af et bidrag fra arbejdsgiveren. Kommunens udgifter til indbetaling efter 30 a, stk. 3, afholdes af staten. Stk. 2. Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra arbejdsgivere, der modtager dagpenge fra kommunen. Stk. 3. Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 1, skal arbejdsgivere efter 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension betale finansieringsbidrag. Stk. 4. Bidraget fra arbejdsgivere finansieres gennem en modregning i kompensationsbeløbet efter 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 5. Hvis finansieringsbidraget overstiger kompensationsbeløbet, skal differencen indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne. Stk. 6. Finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne. Stk. 7. Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 5, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 6, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag. Stk. 8. Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter stk. 1 og 3 fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse. Stk. 9. Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 10. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre. Stk. 11. Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Stk. 12. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr. Stk. 13. Krav på finansieringsbidrag forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer. Stk. 14. Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 15. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler

157 bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer. 30 c. Ved udbetaling af dagpenge efter denne lov til lønmodtagere indbetales en særlig pensionsopsparing, der udgør det i 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte. Stk. 2. Kommunen eller arbejdsgiveren fratrækker opsparingen af de beregnede dagpenge med henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Hver beløbsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 3. Socialministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af beløbet efter stk. 1 og 2 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder at beløb tilbageholdt af arbejdsgivere betragtes som, indbetales og indberettes sammen med bidrag efter 30 a, stk. 1. Stk. 4. Indbetales opsparingsbeløb ikke rettidigt, gælder de i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension 17, stk. 2-5 og 7, fastsatte regler. Kapitel 12 Klageadgang m.v. 31. Kommunen træffer afgørelse om retten til dagpenge. Hvis en arbejdsgiver helt eller delvis undlader at udbetale dagpenge og kommunen skønner, at dette er uberettiget, udbetaler kommunen forskud på dagpengene, herunder bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, og underretter arbejdsgiveren herom. Stk. 2. Når kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan ved indeholdelse i løn m.v. inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. 32. Kommunens afgørelse kan indbringes for det sociale nævn, jf. kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 2. Hvis det sociale nævn eller Den Sociale Ankestyrelse træffer afgørelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at yde dagpenge, når kommunen har udbetalt forskud efter 31, stk. 1, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan ved indeholdelse i løn m.v. inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. 33. (Ophævet). 34. (Ophævet). Kapitel 13 Administration m.v. 35. (Ophævet). 36. Kriminalforsorgen underretter kommunen, såfremt en dagpengemodtager undergives strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger, herunder varetægtsfængsling. 37. Personer, der modtager ydelser efter denne lov, skal underrette arbejdsgiveren om forandringer i deres forhold eller andre omstændigheder, der kan medføre ændring i eller bortfald af dagpengene, herunder arbejdsgiverens mulighed for at kunne modtage refusion. Stk. 2. En person, der har tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1 eller efter 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette. Stk. 3. Inddrivelsen sker efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter. Stk. 4. Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalte ydelser efter denne lov kan modregnes i ydelser efter loven, i delpension og i social pension. 38. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 39. Krav på ydelser efter denne lov kan ikke gøres til genstand for udlæg eller anden retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor ydelsen kunne

158 kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige. Stk. 2. Hvis en person modtager dagpenge fra kommunen, jf. 4, 10, 21 og 26, som følge af en lidelse forvoldt af en ansvarlig skadevolder, kan kommunen gøre regreskrav gældende for de udbetalte dagpenge, i det omfang de erstatningsretlige betingelser herfor er opfyldt. Stk. 3. Forsikringsselskaber har pligt til at orientere skadelidtes opholdskommune, når der udbetales erstatning til den pågældende som følge af en personskade. 40. Socialministeren fastsætter særlige regler om dagpenge til søfarende. Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang der kan ydes dagpenge under ophold i udlandet. 41. Efter overenskomster med andre stater kan socialministeren fastsætte regler om fravigelse af bestemmelser om indtægt og beregningsperioder. Stk. 2. Socialministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende. Kapitel 14 Forsøgsordninger 41 a. Socialministeren kan efter ansøgning fra en kommune tillade, at der bliver lavet forsøgsordninger, der fraviger reglerne i kapitel 3 samt 20, 24 og 27. Kapitel 15 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 42. Loven træder i kraft den 2. april Samtidig ophæves lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 28. marts Med virkning fra den 1. januar 1990 ophæves lov nr. 271 af 3. maj Stk. 2. Ved fravær på grund af sygdom finder loven anvendelse på tilfælde, hvor første hele fraværsdag er den 2. april 1990 eller senere. Ved fravær på grund af barsel eller adoption finder loven anvendelse på tilfælde, hvor fødslen eller modtagelsen af barnet finder sted den 2. april 1990 eller senere. I tilfælde, hvor en sikret opnår ret til dagpenge i èt arbejdsforhold før lovens ikrafttræden og senere under samme fraværsperiode bliver berettiget til dagpenge i et andet arbejdsforhold eller ved selvstændig erhvervsvirksomhed fra et tidspunkt efter lovens ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler for hele fraværsperioden. Stk har dog virkning for sygdomstilfælde, der er indtrådt den 1. oktober 1989 eller senere. Ved optælling til varighedsbegrænsning medregnes for perioder, der ligger før den 2. april 1990, kun de dage, der efter de hidtil gældende regler blev medregnet ved varighedsbegrænsningen. For sygdomstilfælde, der er indtrådt før den 1. oktober 1989, ophører dagpengeretten senest den 30. september 1990, såfremt betingelserne i lovens 22 i øvrigt er opfyldt. Stk. 4. For personer, der tilmelder sig den frivillige sikring efter kapitel 8 i indtil 3 måneder efter lovens ikrafttræden, indtræder retten til dagpenge 3 måneder efter, at der er fremsat anmodning om optagelse i forsikringsordningen. Stk har virkning fra den 2. april 1990, uanset om fødslen eller modtagelsen af barnet har fundet sted før den 2. april Stk. 6. Personer, der ved lovens ikrafttræden har ret til at modtage dagpenge før fødslen under fravær på grund af graviditet, vil i den resterende del af fraværsperioden være berettiget til at modtage dagpenge med mindst samme beløb pr. uge som i tiden inden lovens ikrafttræden. Stk. 7. Ved beregningen af beskæftigelsesperioder efter 3, 4, 10, stk. 2, og 17 medregnes beskæftigelse, der ligger før lovens ikrafttræden. Stk får virkning for afgørelser, der er truffet efter denne lov. Afgørelser vedrørende fravær, hvor første hele fraværsdag er før lovens ikrafttræden, træffes efter de hidtil gældende bestemmelser. Stk. 9. Det Dagpengeudvalg, der er nedsat efter de hidtil gældende regler, fortsætter funktionsperioden ud. Det kommunale medlem udpeges for den resterende funktionsperiode. Stk. 10. Socialministeren fastsætter efter de hidtil gældende regler en procentsats for reguleringen af de årlige dagpengegivende

159 indtægter efter indkomstudviklingen for personer, der modtager dagpenge efter de hidtil gældende regler. 43. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 141 af 25. marts 2002, der ændrer 13, 14, 15, stk. 2 og 3, 16, stk. 2, 16 a og 19 (Udvidelse af barselorloven og ændring af børnepasningsorloven), indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: 4 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har virkning fra 1. januar Stk. 2. Lov om børnepasningsorlov ophæves den 1. juni Stk. 1. Forældre i forhold til egne børn, der er født efter den 31. december 2001, men inden lovens ikrafttræden, er fortsat omfattet af de hidtil gældende regler i lov om børnepasningsorlov, lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Endvidere er forældre i forhold til adoptivbørn, der er modtaget efter den 31. december 2001, men inden lovens ikrafttræden, fortsat omfattet af de hidtil gældende regler i lov om børnepasningsorlov, lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Stk. 2. Forældre efter stk. 1, 1. pkt., kan dog inden den 1. juni 2002 i stedet vælge begge at blive omfattet af denne lov ved at give skriftlig meddelelse herom til arbejdsformidlingen. Tilsvarende gælder for forældre efter stk. 1, 2. pkt., hvor de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet. Stk. 3. Forældre, der overgår til den udvidede barselorlov efter stk. 2, får modregnet afholdt børnepasningsorlov forholdsmæssigt i forældreorloven. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om overgang fra børnepasningsorlov til barselorlov og modregning af perioder med børnepasningsorlov. Stk. 5. For børn født før den 1. januar 2002 finder de hidtil gældende regler om barselorlov i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. samt lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel fortsat anvendelse. Lov nr. 249 af 8. maj 2002, der ændrer 30 b (Opkrævning af finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere), indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse: 6 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. januar 2002 og gælder første gang for de finansieringsbidrag, der opkræves på grundlag af ATP-bidrag, der modtages efter den 22. februar Lov nr. 360 af 6. juni 2002, der ændrer 30 a, stk. 1 (Forenkling af arbejdsgiveres betaling af ATP af sygedagpenge), indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse: 2 Loven træder i kraft den 1. juli Beskæftigelsesministeriet, den 11. september 2002 Claus Hjort Frederiksen /Vibeke Dalbro

160 BILAG 8 Nr. 99 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel 1 I bekendtgørelse nr. 442 af 23. juni 1998 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 154 af 19. marts 2002, foretages følgende ændringer: 1. Efter 13 indsættes:» 13 a. Anmodning om dagpenge ved fravær på grund af graviditet i de sidste 4 uger før forventet fødsel efter lovens 12, stk. 1, eller på grund af barsel og adoption skal indgives på en blanket, der udleveres af kommunen. Blanketten skal indgives til kommunen senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse. Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tidspunkt, skal anmodning om dagpenge indgives senest 8 uger efter 1. fraværsdag i denne periode. Stk. 2. Er anmodningen indgivet efter fristerne i stk. 1, bortfalder retten til dagpenge for den periode, der ligger før anmodningen.«2. 17, stk. 2, affattes således:»stk. 2. En arbejdsgiver, der før 4 uger før forventet fødsel yder løn under en lønmodtagers fravær på grund af graviditeten, skal anmelde fraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 4 uger efter 1. fraværsdag.«3. I 18 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:»stk. 5. Reglerne i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, om arbejdsgiverens anmodning om refusion finder ligeledes anvendelse på fravær før 4 uger før forventet fødsel.«stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og I indledningen til kapitel 7 ændres» 16, stk. 3«til:» 16, stk. 2«. 5. I 35 ændres»lovens 16 a«til :»lovens 13, stk. 3, 14, stk. 4, og 16 a« a, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Ved normal ugentlig arbejdstid efter lovens 16 a, stk. 1, forstås den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. Ved en lønmodtagers delvise genoptagelse af arbejdet sker der således en nedsættelse af den grænse på 29 ½ time, der er nævnt i lovens 16 a. Denne nedsættelse sker ud fra forholdet mellem den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid og den faktiske lavere ugentlige arbejdstid, som den pågældende havde før fraværet.«7. I 36 c, stk. 1, indsættes efter» 13, stk. 3«:»eller 14, stk. 4«. 8. I 36 c, stk. 1, ændres» 13, stk. 5 eller 6, eller 14, stk. 6 eller 7«til:» 13, stk. 5, eller 14, stk. 6« d, stk. 1, affattes således:»forældre kan på ethvert tidspunkt indenfor perioden på 32 uger efter lovens 13, stk. 2, og

161 14, stk. 3, anmode om en forlængelse af dagpengeperioden med 8 eller 14 uger, jf. lovens 13, stk. 4, eller 14, stk. 5. Hvis en fader eller en adoptionssøgende ægtefælle holder orlov med dagpenge efter lovens 13, stk. 2, 2. pkt., eller 14, stk. 2, 2. pkt., kan den pågældende på ethvert tidspunkt indenfor de første 14 uger efter fødslen eller barnets modtagelse, anmode om en tilsvarende forlængelse af dagpengeperioden på de 32 uger.« d, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Nedsatte dagpenge under en forlængelse af dagpengeperioden udgør det beløb, hvormed dagpengene udbetales for den resterende del af de perioder, der er nævnt i lovens 13, stk. 2, og 14, stk. 3, fordelt på summen af disse uger og de uger, som perioden forlænges med.«2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts Beskæftigelsesministeriet, den 7. februar 2003 Claus Hjort Frederiksen /Vibeke Dalbro

162 Nr. 154 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel 1 I bekendtgørelse nr. 442 af 23. juni 1998 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 556 af 15. juni 2001, foretages følgende ændringer: 1. I indledningen til kapitel 3 indsættes efter» 8, stk. 3,«:» 19«. 2. I 17 indsættes som stk. 2:»Stk. 2. Fraværet i forbindelse med graviditet og fødsel skal anmeldes til den sikredes opholdskommune senest 4 uger efter første fraværsdag i forbindelse med fravær før 4. uge før fødslen.« , stk. 5, affattes således:»stk. 5. Arbejdsgiverens anmodning om refusion for løn udbetalt i forbindelse med fravær på grund af graviditet, barsel og adoption skal indgives til kommunen senest 8 uger efter en orlovsperiodes udløb. Indgives anmodning efter denne frist, bortfalder retten til refusion for denne periode.«. 4. Overskriften til kapitel 7 affattes således:»delvis genoptagelse af arbejdet under sygdom, barsel og adoption«5. I indledningen til kapitel 7 ændres» 16 a, stk. 5«til:» 16 a, stk. 2«. 6. I 35 udgår»stk. 1-3,«. 7. Efter 35 indsættes:» 35 a. Udbetaling af nedsatte dagpenge i forbindelse med delvis genoptagelse af arbejdet efter lovens 16 a kan ske i hele dagpengeperioden efter fødsel eller modtagelse af barnet. Dette gælder dog ikke i moderens to første uger efter fødslen, jf. 7, stk. 1, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. Stk. 2. Ved en lønmodtagers eller selvstændig erhvervsdrivendes delvise genoptagelse af arbejdet efter lovens 16 a beregnes de nedsatte dagpenge forholdsmæssigt ud fra den faktiske ugentlige arbejdstid, som den pågældende havde før fraværet.«. 8. I 36 ophæves stk I afsnit IV indsættes efter kapitel 7 som nyt kapitel:»kapitel 7 a Forlængelse og udskydelse af dagpengeperioden under fravær ved barsel og adoption I medfør af sygedagpengelovens 13, stk. 8, og 14, stk. 9, fastsættes: 36 a. Ved anmodning om dagpenge i forbindelse med forlængelse eller udskydelse af dagpengeperioden efter lovens 13, stk. 3 eller 6, og 14, stk. 4 eller 7, skal den beskæftigede

163 lønmodtager dokumentere, at der mellem denne og arbejdsgiveren er indgået en aftale om forlængelse eller udskydelse af perioden. 36 b. En lønmodtager og en selvstændig erhvervsdrivende kan efter lovens 13, stk. 3, og 14, stk. 4, få forlænget dagpengeperioden, når arbejdet genoptages delvist. Ved delvis genoptagelse forstås for en lønmodtager enhver genoptagelse med en arbejdstid, der er kortere end arbejdets normale omfang forud for barselorloven. For en selvstændig erhvervsdrivende forstås en genoptagelse af arbejdet i op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid. 36 c. Udbetaling af nedsatte dagpenge i forbindelse med genoptagelse af arbejdet efter lovens 13, stk. 3, kan ikke ske i de dele af dagpengeperioden, der er udskudt efter lovens 13, stk. 5 eller 6, eller 14, stk. 6 eller 7. Stk. 2. Forældre kan ikke samtidig forlænge dagpengeperioden efter 13, stk. 3 og 4, eller efter 14, stk. 4 og d. Forældre kan i hele perioden efter lovens 13, stk. 1 og 2, og 14, stk. 2 og 3, anmode om en forlængelse af dagpengeperioden med 8 eller 14 uger efter lovens 13, stk. 4, eller 14, stk. 5. Stk. 2. Der ydes nedsatte dagpenge med virkning fra tidspunktet for anmodning om forlængelse af perioden. De nedsatte dagpenge udgør det beløb, hvormed dagpengene udbetales for den resterende del af de perioder, der er nævnt i lovens 13, stk. 1 og 2, og 14, stk. 2 og 3, fordelt på summen af disse uger og de uger, som perioden forlænges med. Stk. 3. Ved forlængelse af dagpengeperioden for forældre, hvoraf den ene er ledig og den anden er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, kan den ledige højst afholde 8 uger af den forlængede periode. 36 e. Retten til dagpenge i forbindelse med udskudt orlov efter lovens 13, stk. 5 eller 6, og 14, stk. 6 eller 7, er betinget af, at lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende opfylder beskæftigelseskravet i lovens 17 på det tidspunkt, hvor udskudt orlov afholdes. Stk. 2. Beregningen af dagpengene i forbindelse med udskudt orlov sker efter reglerne i lovens 18 på grundlag af indtægten på det tidspunkt, hvor udskudt orlov afholdes.«. 10. Overskriften til kapitel 8 affattes således:»forlængelse af dagpengeperioden under fravær ved sygdom«2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. marts 2002 og har virkning fra 1. januar 2002.

164 Beskæftigelsesministeriet, den 19. marts 2002 Claus Hjort Frederiksen /Vibeke Dalbro

165 Nr. 556 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel 1 I bekendtgørelse nr. 442 af 23. juni 1998 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som senest er ændret ved bekendtgørelse nr af 17. december 1999 foretages følgende ændringer: 1. I 18, stk. 1, udgår 2. pkt. 2. I 18, stk. 2, ændres»til rette tid«til:»senest 4 uger efter 1. fraværsdag«. 3. Efter 18, stk. 2, tilføjes som nyt stk. 3:»Stk. 3. Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag, kan der alene ydes refusion fra det tidspunkt, hvor sygefraværet er anmeldt. For så vidt angår de sygdomstilfælde, der er afsluttet inden for 2 uger fra 1. fraværsdag, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet.«stk. 3-5 bliver herefter stk lønmodtager, inden den fremsendes til kommunen.«stk. 2 bliver herefter stk I 40 og 61 udgår:»under 70 år«. 7. I 58 ophæves stk. 2. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og I 62, stk. 1. udgår 2. pkt , stk. 1, 3. pkt., som nu bliver 2. pkt., affattes således:»arbejdsgiveren kan mod dokumentation få udeladt sin lønudgift til personer ansat i fleksjob, til personer ansat i jobtræning med løntilskud samt til personer, som arbejdsgiveren har indgået en aftale med efter lovens 28. Arbejdsgiveren skal senest den 1. september efter forsikringsårets udløb anmode om udeladelse fra lønudgiften.«2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog stk. 2, og har virkning for sygdomstilfælde, der indtræder den 1. juli 2001 eller senere. Stk. 2. 1, nr. 6-9, træder i kraft den 1. januar , stk. 1, affattes således:»anmeldelse af sygefravær og refusionskrav indgives på en blanket, som udleveres af kommunen.«5. I 19 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:»stk. 2. Arbejdsgiveren kan anmelde lønmodtagerens sygefravær direkte til kommunen uden lønmodtagerens underskrift. Stk. 3. Ved anmeldelse af refusionskrav underskrives blanketten af både arbejdsgiver og

166 Socialministeriet, den 15. juni 2001 Henrik Dam Kristensen /Eva Pedersen

167 Nr. 733 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel 1 I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 442 af 23. juni 1998 om dagpenge ved sygdom eller fødsel foretages følgende ændringer: 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. oktober 1999 og får virkning for beregning af dagpenge fra og med denne dag. 1. 1, stk. 1, nr. 4, affattes således:»4) ydelser efter lov om orlov ved sygdom opstået under orloven.«2. I 1, stk. 1, indsættes som nr. 5:»5) ydelser efter lov om orlov ved fravær på grund af graviditet, barsel eller adoption til personer, der ved fraværets begyndelse var omfattet af reglerne i lov om orlov og som under orloven modtog både orlovsydelse og løn fra arbejdsgiveren.«3. I 1, stk. 1, indsættes som nr. 6:»6) ydelser efter lov om social service 27 og 27 a, stk. 1.«4. 28, stk. 5, affattes således:»stk. 5. Har en person modtaget en ydelse efter lov om orlov og ydelser efter 27 og 27 a, stk. 1 i lov om social service, beregnes dagpengene på grundlag af årsopgørelsens oplysninger om størrelsen af de udbetalte ydelser samt overskud ved den selvstændige erhvervsvirksomhed eller et revisorattesteret regnskab, jf. bekendtgørelsens 27, stk. 3, nr. 2.«

168 Socialministeriet, den 17. september 1999 Karen Jespersen /Eva Pedersen

169 Nr Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel 1 I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 442 af 23. juni 1998, som ændret ved bekendtgørelse nr. 733 af 17. september 1999, foretages følgende ændringer: 1. 2, stk. 5, affattes således:»stk. 5. Får en person løn fra en udenlandsk arbejdsgiver under sygdom, barsel eller adoption eller i forbindelse med fravær efter lovens 19a, har arbejdsgiveren ret til at få udbetalt dagpengerefusion, jf. lovens 26.«2. 3, stk. 1, affattes således:»stk. 1. Sager om dagpenge til en person, der har ophold i udlandet, på Færøerne eller Grønland, behandles af den kommune, som indenfor det seneste år har været pågældendes handlekommune, jf. 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«3. I 3, stk. 2, indsættes efter»hvis den person, som sagen vedrører, ikke«:» det seneste år«. 4. I 17 udgår»privat«. 5. I 35 ændres» 16 a, stk. 2-4«til:» 16 a, stk. 1-3 «. 6. I 50 indsættes som 3. pkt.: 8. I 52, stk. 4, ændres»3 uger«til:»2 uger« , nr. 2, affattes således:»2) arbejdsgiveren har et aktivt SEnummer/CVR-nummer.«10. I 62, stk. 1, ændres»1. marts«til:»1. september « , stk. 1, 3. pkt., affattes således:»tilsvarende kan arbejdsgiveren mod dokumentation få udeladt sin lønudgift til personer ansat i fleksjob, til personer ansat i jobtræning med løntilskud, samt til personer med hvem arbejdsgiveren har indgået en aftale i medfør af lovens 28.«12. 63, stk. 3, affattes således:»stk. 3. Udmeldelse som følge af inaktivt SEnummer/CVR-nummer sker til udgangen af den måned, hvor Den Sociale Ankestyrelse får kendskab hertil. «13. I 63, stk. 4, tilføjes efter»se-nummer«: /»CVR-nummer «. 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.»En arbejdsgiver, der efter lovens 26 er berettiget til dagpengerefusion, skal anmelde refusionskravet til lønmodtagerens opholdskommune indenfor samme frist. «7. I 52, stk. 1, ændres»de første 3 uger«til:»de første 2 uger «.

170 Socialministeriet, den 17. december 1999 Karen Jespersen /Eva Pedersen

171 Nr. 442 Bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel I medfør af lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997, som senest ændret ved lov nr. 264 af 7. maj 1998 og lov nr. 453 af 10. juni 1997 om retssikkerhed og administration på det sociale område, fastsættes: Afsnit I Løn- og erhvervsindtægt, herunder indtjening i udlandet Kapitel 1 I medfør af sygedagpengelovens 2, stk. 2, nr.1, fastsættes: 1. Til lønindtægt regnes 1) de indkomster, der efter kildeskattelovgivningen anses for A- indkomst og er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, 2) arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser, 3) A-indkomst, som en aktionær eller anpartshaver har indtjent ved arbejde for selskabet, 4) ydelser efter lov om orlov. Stk. 2. Til lønindtægt regnes endvidere følgende indkomster, selv om de ikke anses for A-indkomst, jf. stk. 1: 1) løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning, 2) værdi af fri kost og andre naturalydelser, der ydes som vederlag i et tjenesteforhold, 3) løn udbetalt af fremmede stater, af internationale organisationer, herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne, samt af fremmede staters herværende udsendte konsuler, og 4) anden B-indkomst, som er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand. Stk. 3. Værnepligtsløn ved forsvaret og civilforsvaret samt rådighedsvederlag inden for hjemmeværnet er omfattet af de bestemmelser, der er fastsat for lønindtægt. Stk. 4. Til indtægt som selvstændig erhvervsdrivende regnes erhvervsindtægter,

172 som i væsentlig grad skyldes den pågældendes egen arbejdsindsats ved selvstændig erhvervsvirksomhed, og som ikke efter stk. 1-3 regnes for lønindtægt. Stk. 5. Indtægt som medarbejdende ægtefælle regnes som selvstændig erhvervsindtægt, medmindre der er tale om en lønaftale efter kildeskattelovens 25 A. Stk. 6. Godtgørelser for medlemsskab af eller som medhjælp for bestyrelse, udvalg, kommissioner, råd og lignende, som i væsentlig grad skyldes den sikredes egen arbejdsindsats, regnes til selvstændig erhvervsindtægt. I medfør af sygedagpengelovens 2, stk. 2, nr. 2 og 3, fastsættes: 2. Personer med indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet (Kongeriget Danmark med undtagelse af Færøerne og Grønland), kan opnå dagpenge på grundlag af lønindtægt eller selvstændig erhvervsindtægt, når 1) indtægten er skattepligtig i et andet land, på Færøerne eller i Grønland, 2) de ikke har eller ikke længere har ret til dagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt efter et andet lands lovgivning eller efter lovgivningen for Færøerne og Grønland, og 3) en af følgende to betingelser er opfyldt: a) at de har ophold her i landet, b) at de har ophold i Grønland eller på Færøerne, og indtægten er erhvervet ved beskæftigelse her i landet eller på dansk skib. Stk. 2. Personer, der efter EF-reglerne om social sikring er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring, kan ikke opnå dagpenge efter stk. 1, så længe de er omfattet af denne lovgivning. Stk. 3. Personer, der efter EF-reglerne om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til dagpenge, selv om deres indtægt ikke er skattepligtig her i landet. Stk. 4. Personer med skattepligtig indtægt her i landet kan ikke opnå dagpenge, så længe de har ret til dagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt 1) efter et andet lands lovgivning eller efter lovgivningen for Færøerne eller Grønland, eller 2) efter EF-reglerne er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring. Stk. 5. Får en person løn under sygdom, barsel eller adoption fra en udenlandsk arbejdsgiver, har arbejdsgiveren ret til at få udbetalt dagpengerefusion, jf. lovens 26. I medfør af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 9, stk. 7, fastsættes: 3. Sager om dagpenge til en person, der har ophold i udlandet, på Færøerne eller Grønland, behandles af den kommune, som senest har været pågældendes handlekommune, jf. 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 2. Hvis den person, som sagen vedrører, ikke har haft ophold i Danmark, behandles sagen a) for så vidt angår lønmodtagere af den kommune, hvor arbejdsgiveren eller arbejdsgiverens repræsentant har hjemsted, subsidiært den kommune, hvor hovedparten af arbejdet udføres, b) for så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende af den kommune, hvor den selvstændige virksomhed eller virksomhedens repræsentant har hjemsted, subsidiært den kommune, hvor den selvstændige erhvervsvirksomhed udfører hovedparten af sit arbejde. Stk. 3. Hvis der ikke kan udpeges nogen handlekommune efter stk. 1 eller stk. 2, behandles sagen af den kommune, som den person, sagen vedrører, ud fra en samlet vurdering af de geografiske/økonomiske forhold har stærkest tilknytning til. Stk. 4. Tvivlstilfælde med hensyn til, hvilken kommune der skal behandle en sag efter 3, afgøres endeligt af det sociale nævn, som den kommune, som forpligtelsen gøres gældende mod, hører under.

173 Afsnit II Dagpenge under sygdom til lønmodtagere Kapitel 2 Beskæftigelseskrav I medfør af sygedagpengelovens 4, stk. 3, fastsættes: 4. Ved anmodning om dagpenge fra kommunen efter lovens 4, stk. 1, nr. 1 og 4, og efter 11 skal lønmodtageren ved lønsedler eller lignende dokumentere, 1) hos hvilke arbejdsgivere vedkommende har været ansat inden for de sidste 13 uger før sygemeldingen, 2) dato for ansættelsen i hvert enkelt arbejdsforhold, og hvor længe det varede, og 3) beskæftigelsens omfang i hvert enkelt arbejdsforhold angivet i uger og timer. 5. Ved anmodning om dagpenge fra kommunen til en nyansat eller genansat skal den arbejdsgiver, hos hvem den aktuelle sygemelding fandt sted, oplyse, 1) hvornår lønmodtageren blev ansat i virksomheden, 2) omfanget af lønmodtagerens beskæftigelse angivet i uger og timer, og 3) om lønmodtageren tidligere har været ansat hos arbejdsgiveren og i så fald hvornår senest og i hvor mange uger og timer. 6. Ved vurderingen af, om dagpengelovens 3, stk. 1, og 4, stk. 1, er opfyldt, bortses der fra perioder på indtil 1 år, hvor der er ydet orlovsydelse efter lov om orlov. Stk. 2. Ved vurderingen af, om lovens 4, stk. 1, er opfyldt, bortses fra perioder på indtil 2 år, hvori der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service 29, 104 og sygedagpengelovens 19 a. Kapitel 3 Anmeldelse og dokumentation m.v. I medfør af sygedagpengelovens 7, stk. 3, 8, stk. 3, og 26, stk. 3, fastsættes: Anmeldelse og dokumentation ved anmodning om dagpenge fra arbejdsgiveren. 7. Anmeldelse af sygdom til arbejdsgiveren foretages telefonisk senest 2 timer efter, at lønmodtageren skulle være mødt på arbejdet, medmindre der i personalecirkulære og lignende er fastsat andre regler. Stk. 2. Hvis lønmodtageren ikke har adgang til telefon, påhviler det den pågældende ved ansættelsen at indgå en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om, hvordan anmeldelse af sygdom skal foretages. Stk. 3. Anmelder lønmodtageren sygefraværet for sent til arbejdsgiveren, bortfalder retten til dagpenge fra arbejdsgiveren til og med anmeldelsesdagen. 8. Arbejdsgiveren kan tidligst kræve en skriftlig sygemelding (tro- og loveerklæring) i hænde på 2. fraværsdag. Søn- og helligdage medregnes ikke. Stk. 2. Varer sygefraværet mindre end 2 arbejdsdage, kan arbejdsgiveren alligevel forlange, at den skriftlige sygemelding afleveres den dag, hvor arbejdet genoptages. 9. Den lægeerklæring, som en arbejdsgiver kan forlange udstedt efter en personlig konsultation hos lægen, kan tidligst forlanges udstedt på 4. sygedag og ikke på lørdage og søn- og helligdage. Stk. 2. Når særlige omstændigheder foreligger, kan arbejdsgiveren forlange, at lægeerklæringen udstedes på 1. sygedag, dog ikke på lørdage og søn- og helligdage. I så fald skal arbejdsgiveren på forhånd have udfærdiget en skriftlig anmodning til lægen, hvoraf det fremgår, hvilke konkrete sygefravær inden for en bestemt periode der begrunder ønsket om en 1. dags lægeerklæring. Stk. 3. Arbejdsgiveren kan tidligst forlange en lægeerklæring i hænde dagen efter, at den er forlangt udstedt efter stk. 1 og 2, og ikke på søn- og helligdage. 10. Hvis den skriftlige sygemelding (tro- og loveerklæringen) eller lægeerklæringen afleveres efter fristens udløb, bortfalder retten til dagpenge fra og med den dag, hvor

174 arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i hænde, og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren har modtaget erklæringen. Det er en betingelse, at arbejdsgiveren senest 2. arbejdsdag efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i hænde, gør indsigelse over for lønmodtageren mod dokumentationens form eller forsinkelse. Anmeldelse og dokumentation ved anmodning om dagpenge fra kommunen 11. Anmeldelse af sygdom til kommunen skal ske på en blanket, der udleveres af kommunen. Kommunen kan i særlige tilfælde forlange tidligere anmeldelse end fastsat i lovens 6, stk. 2, og 10, stk Hvis anmodning om dagpenge fra kommunen indgives senere end fastsat i lovens 6, stk. 2, og 10, stk. 4, eller fastsat af kommunen efter bekendtgørelsens 11, indtræder retten til dagpenge først fra anmodningens modtagelse. Stk. 2. Hvis der ved anmodningen om dagpenge ikke foreligger dokumentation i overensstemmelse med bekendtgørelsens 27, stk. 2, eller stk. 3, indtræder retten til dagpenge først fra det tidspunkt, hvor dokumentation foreligger, og der er indgivet fornyet anmodning. 13. Kommunen kan kræve, at den sikrede inden for en nærmere fastsat frist afleverer lægeerklæring som dokumentation for, at fraværet skyldes sygdom. Stk. 2. Hvis lægeerklæringen afleveres efter den frist, som kommunen har angivet, bortfalder retten til dagpenge fra kommunen fra og med den dag, hvor kommunen skulle have haft erklæringen i hænde, til og med dagen før den dag, hvor kommunen har modtaget erklæringen. Dispensation fra anmeldelses- og dokumentationsfrister ved anmodning om dagpenge fra kommunen. 14. Hvis anmodning om dagpenge indgives efter udløbet af de frister, der er angivet i lovens 6, stk. 2, og 10, stk. 4, kan kommunen udbetale dagpenge for tiden før anmodningen, når pågældende på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret, eller når der i øvrigt er særlige undskyldende forhold, der har bevirket, at anmeldelse ikke er sket rettidigt. 15. Når anmodningen indgives mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden, er dispensation fra anmodningsfristen udelukket, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis arbejdsgiveren har udbetalt løn eller dagpenge i 6 måneder eller mere, uden at arbejdsgiveren har anmeldt sygefraværet til kommunen, kan der dispenseres fra anmodningsfristen for lønmodtagere, hvis anmodningen om dagpenge indgives senest 4 uger efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt, og lønmodtageren ikke længere er ansat hos arbejdsgiveren. 16. Hvis en dokumentation, der er forlangt af kommunen, indgives for sent eller udebliver, kan kommunen se bort herfra, når der foreligger fyldestgørende begrundelse for dette, jf. bekendtgørelsens 14. Arbejdsgiverens anmeldelse af fravær og krav om refusion. 17. En privat arbejdsgiver, der yder løn under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde fraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 4 uger efter 1. fraværsdag, hvis fraværet strækker sig ud over den periode, hvori arbejdsgiveren har pligt til at udbetale dagpenge. 18. En arbejdsgiver, der efter lovens er berettiget til dagpengerefusion, skal anmelde refusionskravet til lønmodtagerens opholdskommune. Arbejdsgiverens refusionskrav skal fremsættes over for lønmodtagerens opholdskommune inden 6 uger efter første fraværsdag. Ved en lønmodtagers fortsatte fravær kan krav om refusion ikke fremsættes med mindre end 1 måneds mellemrum. Stk. 2. Har arbejdsgiveren anmeldt sygefraværet til rette tid, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. Stk. 3. Kommunen kan dog udbetale refusion, når overskridelsen af fristen skyldes forhold, som i det væsentlige må tilskrives lønmodtageren, skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene,

175 eller når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. Når anmodningen om refusion indgives senere end 6 måneder efter 1. fraværsdag, er dispensation udelukket. Stk. 4. Arbejdsgiverens anmodning om refusion for løn udbetalt i forbindelse med fravær på grund af graviditet, barsel og adoption skal indgives til kommunen inden 9 måneder efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Indgives anmodningen efter denne frist, bortfalder retten til refusion. Stk. 5. Der kan ikke ydes refusion for løn eller dagpenge udbetalt i forbindelse med fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser. 19. Anmeldelse af sygefravær og refusionskrav indgives på en blanket, som udleveres af kommunen og underskrives af både arbejdsgiver og lønmodtager. Stk. 2. Der kan ses bort fra lønmodtagerens bekræftelse af arbejdsgiverens oplysninger på blanketten, når ganske særlige grunde taler for det, og arbejdsgiveren på anden fyldestgørende måde dokumenterer fravær eller krav på refusion. Kapitel 4 Beregning af dagpenge til lønmodtagere. I medfør af sygedagpengelovens 9, stk. 6, fastsættes: 20. Til lønmodtagere med ikke på forhånd fastsat arbejdstid eller timefortjeneste beregnes dagpenge under sygefraværet på grundlag af det gennemsnitlige antal arbejdstimer og den gennemsnitlige timefortjeneste i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden. Stk. 2. Samme beregningsmåde kan anvendes til lønmodtagere, hvis beskæftigelse ved sygdommens indtræden er eller under sygeperioden midlertidigt ville have været afbrudt på grund af produktionsstop som følge af råvaremangel, vejrlig og lignende, såfremt timefortjenesten ikke kan fastslås. Stk. 3. Hvis antallet af arbejdstimer i 4- ugers perioden ikke kan anses for sædvanligt, anvendes det gennemsnitlige antal arbejdstimer og den gennemsnitlige timefortjeneste inden for de sidste 13 uger før sygdommens indtræden. Stk. 4. Medmindre andet er oplyst, udbetales dagpenge efter stk. 1-3 efter en 5 dages uge med lige store andele pr. dag. 21. Ved skiftende arbejdstid i en på forhånd fastlagt turnus, hvor arbejdstiden i enkelte uger i turnusperioden overstiger normaltimetallet, kan der udbetales mere end det beløb, der er nævnt i lovens 9, stk. 2. Stk. 2. For hele turnusperioden kan der pr. arbejdstime højst udbetales det i lovens 9, stk. 2, nævnte ugebeløb divideret med det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge i turnusperioden. Stk. 3. Ved arbejde i holddrift, hvor den normale overenskomstmæssige arbejdstid på 2. og 3.skift afviger fra den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde, beregnes dagpengene pr. time på grundlag af et særligt timebeløb. Dette fås ved at dividere den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde med den normale overenskomstmæssige arbejdstid for arbejde på 2. henholdsvis 3. skift. Den derved fremkomne omregningsfaktor ganges med det maksimale timebeløb efter lovens 9, stk. 2. Stk. 4. Ved weekendarbejde, hvorved forstås arbejde, der i henhold til gældende overenskomst som udgangspunkt alene udføres på lørdag/søndag, og hvorved den overenskomstmæssige arbejdsforpligtelse herved er opfyldt, beregnes et særligt timebeløb ved at dividere den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde med den normale overenskomstmæssige arbejdstid for weekendarbejde og gange med det maksimale timebeløb efter lovens 9, stk. 2. Stk. 5. Hvis sygdommen indtræder, eller barselorlov påbegyndes under aftalt arbejdsfordeling, beregnes dagpengene på grundlag af henholdsvis mistet timeindtægt og mistede arbejdsløshedsdagpenge. Ved ophør af arbejdsfordeling beregnes dagpengene alene på grundlag af den mistede timeindtægt. 22. For lønmodtagere med ukendt arbejdstid anvendes samme beregningsmåde som efter ATP-loven, når det gennemsnitlige ugentlige timetal inden for de sidste 4 uger før sygdommens indtræden skal opgøres. Hvis

176 indtjeningen i 4 ugers perioden ikke kan anses for sædvanlig, anvendes i stedet indtjeningen inden for de sidste 13 uger før sygdommens indtræden. For provisionslønnede sælgere foretages beregningen dog på grundlag af indtægten i de sidste 9 måneder før sygdommens indtræden. Stk. 2. Dagpengebeløbet udgør det efter lovens 9, stk. 2, beregnede timebeløb ganget med det gennemsnitlige antal timer opgjort efter stk. 1, jf. dog lovens 9, stk. 4. Stk. 3. Medmindre andet er oplyst, udbetales dagpenge efter en 5 dages uge med lige store andele pr. dag. 23. Feriegodtgørelse medregnes ikke ved beregningen af timeindtægten i medfør af lovens 9, stk Dagpenge til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der er delvis arbejdsledige og har et varierende antal arbejdstimer pr. uge, jf. bekendtgørelsens 20, beregnes på grundlag af det gennemsnitlige antal ledighedstimer i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden. Stk. 2. Hvis medlemmet har været ledigt i mindre end 4 uger, beregnes dagpengene på grundlag af det gennemsnitlige antal ledighedstimer i den tid, lønmodtageren har været ledig. Stk. 3. Dagpenge til nyuddannede, jf. lovens 4, stk. 1, nr.3, udgør samme beløb, som pågældende kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt. 25. Dagpenge til personer, der før dagpengeperiodens begyndelse modtog godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service 29, 104 og sygedagpengelovens 19a beregnes på grundlag af den beskæftigelse, som de pågældende ville have haft, hvis de havde været i arbejde. 26. Dagpenge til personer, der har været beskæftiget om bord i et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, beregnes på samme måde som efter Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister. Afsnit III Kapitel 5 Beregning af dagpenge til personer med selvstændig erhvervsvirksomhed samt, hvilke perioder der kan bortses fra ved afgørelsen af om lovens beskæftigelseskrav er opfyldt. I medfør af sygedagpengelovens 10, stk. 5, fastsættes: 27. Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, har ret til dagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved virksomheden, dog højst det beløb, der er nævnt i lovens 9, stk. 2. Stk. 2. Som dokumentation for arbejdsfortjenesten anvendes skattevæsenets årsopgørelse for det senest regnskabsår på grundlag af indgivet selvangivelse. Hvis selvangivelse er indgivet rettidigt, men årsopgørelsen på grundlag heraf endnu ikke foreligger, anvendes årsopgørelsen for det seneste forudgående regnskabsår. Det samme gælder, hvis der er bevilget udsættelse med indsendelse af selvangivelsen. Stk. 3. Hvis den selvstændige har drevet virksomhed i en kortere periode, således at selvangivelse som selvstændig for et helt regnskabsår ikke er indgivet, anvendes i stedet 1) den seneste årsopgørelse som lønmodtager eller 2) et revisorattesteret regnskab for virksomheden for et helt år opgjort efter samme principper som årsopgørelsen. Regnskabet skal senest være kommunen i hænde 6 uger efter anmodningen om dagpenge. Stk. 4. Det er en betingelse for retten til dagpenge, at den selvstændige erhvervsdrivende afleverer dokumentation i overensstemmelse med stk. 2 og 3. Stk. 5. Selvstændige, der har tegnet en frivillig forsikring efter lovens 20, er berettiget til mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i lovens 9, stk. 2, uanset om der kan dokumenteres en arbejdsfortjeneste.

177 28. Som beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende, jf. bekendtgørelsens 27, stk. 1, anvendes årsopgørelsens oplysninger om 1) overskud af virksomhed og udlejningsejendom korrigeret for renteudgifter og renteindtægter, der vedrører virksomheden, 2) indtægt overført til medarbejdende ægtefælle, 3) egne sygedagpenge og andre indtægter, jf. bekendtgørelsens 1, stk. 4 og 6, og 4) egne henlæggelser til investeringsfond. Stk. 2. Som beregningsgrundlag for en medarbejdende ægtefælle, jf. bekendtgørelsens 27, stk. 1, anvendes årsopgørelsens oplysninger om 1) indtægt overført til medarbejdende ægtefælle, 2) egne sygedagpenge og andre indtægter, jf. bekendtgørelsens 1, stk. 4 og 6, og 3) egne henlæggelser til investeringsfond. Stk. 3. Dagpenge udbetalt efter bekendtgørelsens 27, stk. 5, og dagpengebeløbet beregnet efter bekendtgørelsens 28, stk. 1 og 2, kan ikke reguleres som følge af senere ændring af arbejdsfortjenesten. Dagpengene udbetales efter en 6 dages uge med lige store andele pr. dag. Stk. 4. Ved beregning af dagpenge til personer, der før dagpengeperiodens begyndelse modtog en godtgørelse efter lov om social service 29 og 104, samt sygedagpengelovens 19a anvendes årsopgørelsen for det senest forudgående regnskabsår eller et revisorattesteret regnskab, jf. bekendtgørelsens 27, stk. 3, nr.2. Stk. 5. Har en person modtaget ydelse efter lov om orlov, beregnes dagpengene på grundlag af årsopgørelsens oplysninger om størrelsen af den udbetalte orlovsydelse samt overskud ved den selvstændige erhvervsvirksomhed eller et revisorattesteret regnskab, jf. bekendtgørelsens 27, stk. 3, nr For selvstændige medregnes forudgående beskæftigelse som lønmodtager ved opgørelsen af, om betingelsen i lovens 10, stk. 2, er opfyldt. 30. Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet, jf. lovens 10, stk. 2, er opfyldt, bortses fra perioder på indtil 2 år, hvori der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service 29 og 104 samt sygedagpengelovens 19 a. Ved ydelser efter lov om orlov bortses der fra perioder på indtil 1 år. Afsnit IV Kapitel 6 Nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom og graviditet I medfør af sygedagpengelovens 5, stk. 2, og 12, stk. 4, fastsættes: 31. Lønmodtagere, der ikke er fuldt udarbejdsdygtige på grund af sygdom, har ret til nedsatte dagpenge, 1) når lægen skønner, at et arbejde kun kan bestrides delvis, eller 2) når to eller flere behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvis fravær fra arbejdet. Hvis fraværet er mindre end 4 timer pr. uge, kan der ikke ydes dagpenge. Stk. 2. Til personer med selvstændig erhvervsindtægt ydes nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, når lægen skønner, at den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde. 32. Til lønmodtagere ydes nedsatte dagpenge fra kommunen ved graviditet 1) under delvis fravær fra arbejdet før 4- ugers perioden før forventet fødsel,

178 a) når lægen skønner, at arbejdet kun kan bestrides delvis på grund af sygeligt forløbende graviditet, der medfører risiko for kvindens helbred eller for fostret, eller b) når to eller flere behandlinger, der af samme årsag er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvis fravær fra arbejdet, c) når arbejdets særlige karakter medfører risiko for fostret, 2) under delvis fravær fra arbejdet i 4- ugers perioden før fødslen. Nedsatte dagpenge udbetales, når fraværet fra arbejdet udgør mindst 4 timer pr. uge. Stk. 2. Til personer med selvstændig erhvervsindtægt udbetales nedsatte dagpenge fra kommunen ved graviditet i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. la og 1c, når den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde. Til selvstændige erhvervsdrivende kan der udbetales nedsatte dagpenge under delvis fravær i 4-ugers perioden. 33. Til lønmodtagere udbetales nedsatte dagpenge med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær. For arbejdsledige nedsættes dagpengene i sygdomstilfælde i forhold til lægens skøn over graden af uarbejdsdygtigheden. Stk. 2. Til personer med selvstændig erhvervsindtægt udbetales nedsatte dagpenge med et beløb pr. uge, som svarer til halvdelen af dagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær. Kapitel 7 Genoptagelse af arbejdet i mindre omfang, deltagelse i fagpolitisk arbejde eller undervisning og lignende med erhvervsmæssigt formål og af begrænset varighed under sygdom, barsel og adoption I medfør af sygedagpengelovens 5,16, stk. 3, og 16 a, stk. 5, fastsættes: 34. Til personer, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, kan der ydes dagpenge uanset deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse, når uddannelse og erhvervsarbejde før sygefraværet er foregået sideløbende. Der kan endvidere ydes dagpenge, hvis en erhvervsmæssig uddannelse påbegyndes under sygefraværet, når der højst er 6 timers undervisning pr. uge, når uddannelsen er forenelig med sygebehandlingen og ikke forhaler helbredelsen, og når den ikke udskyder iværksættelse af erhvervsmæssig revalidering. Stk. 2. En person kan deltage i erhvervsmæssig uddannelse udover de 6 timer, som er nævnt i stk. 1, fra det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om iværksættelse af revalidering og indtil det tidspunkt, hvor revalidering iværksættes. 35. Ved beregning af nedsatte dagpenge ved barsel og adoption, jf. lovens 16 a, stk. 2-4, anvendes bekendtgørelsens Faderen kan overtage moderens ret til dagpenge i de første 14 uger efter fødslen, hvis moderen er død eller på grund af sygdom ikke kan varetage pasningen af barnet. Stk. 2. Moderen har ret til sygedagpenge fra kommunen i den periode, hvor faderen har overtaget moderens ret efter stk. 1, hvis hun på grund af sygdom ikke kan varetage pasningen af barnet og iøvrigt opfylder lovens betingelser. Stk. 3. Moderen kan overtage faderens ret til dagpenge i uge 25 og 26 efter fødslen, hvis han er død eller på grund af sygdom ikke kan varetage pasningen af barnet, og moderen i øvrigt opfylder lovens betingelser for ret til dagpenge. Afsnit V Kapitel 8 Forlængelse af dagpengeperioden I medfør af sygedagpengelovens 22, stk. 2, og 23, stk. 6, fastsættes: 37. Ved kommunens forlængelse af dagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i lovens 22, stk. 1, tages det i betragtning, 1) at det må anses for overvejende sandsynligt, at der vil blive iværksat arbejdsprøvning, eller

179 2) at den pågældende er under eller venter på lægebehandling, der må antages at kunne genskabe arbejdsdygtigheden inden for 26 uger. 38. Forlængelse udover 26 uger kan ske, når 1) den pågældende lider af alvorlig sygdom, der kræver langvarig behandling, og efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for de følgende 26 uger, eller 2) den pågældende har en alvorlig lidelse, hvor mulighederne for helbredelse ikke skønnes at være til stede. 39. Ved afgørelsen af, om dagpengeretten kan forlænges i medfør af bekendtgørelsens 37, nr. 2, og 38, nr. 1, bortses fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus. 40. Kommunen kan forlænge dagpengeperioden for personer under 70 år, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i lovens 23, stk. 1, når det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at den pågældende inden for et kortere tidsrum, dog højst 26 uger, på ny vil stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse. Kapitel 9 Opfølgning I medfør af sygedagpengelovens 24, stk. 4, fastsættes: 41. Når sygefraværet har varet i 8 uger, skal kommunen snarest muligt indhente en lægeerklæring. Kommunen fastsætter en frist for modtagelse af erklæringen. Overskridelse af fristen, som skyldes dagpengemodtagerens forhold, medfører, at retten til dagpenge bortfalder, indtil erklæringen modtages, jf. lovens 8, stk. 2. Stk. 2. Kommunen kan undlade at indhente lægeerklæring i de tilfælde, hvor der allerede foreligger en egnet erklæring, eller andre tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra hospital/klinik kan indhentes. Stk. 3. Ved opfølgningen af sager om sygedagpenge til personer, der bor i udlandet, gælder samme forpligtelser som for personer, der bor i Danmark, med de indskrænkninger, der følger af særlige bestemmelser om administration efter EØS-reglerne eller EFforordning nr. 574/72 og administrative aftaler til konventioner og internationale overenskomster om social sikring Stk. 4. Når helbredstilstanden er stationær, og kommunen skønner, at sikrede ikke er berettiget til social pension eller revalidering, skal dagpengeudbetalingen ophøre. Kapitel 10 Aftale om dagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom m.v. I medfør af sygedagpengelovens 28 fastsættes: 42. Arbejdsgiveren kan ved aftale med lønmodtageren opnå ret til at få refunderet et beløb, der svarer til de dagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren i de første 2 uger af sygefraværet. Aftalen, der skal være skriftlig, skal godkendes af den kommune, hvor lønmodtageren har ophold ved aftalens indgåelse, jf. bekendtgørelsens 3. Den skal indeholde oplysning om arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse samt sygdommens art. Retten til refusion har virkning fra aftalens indgåelse og omfatter kun det bestående ansættelsesforhold. Stk. 2. En sådan aftale kan indgås, 1) når lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentlig forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse. Fraværet på grund af lidelsen skal skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for 1 år. I tvivlstilfælde kan det faktiske hidtidige fravær på grund af lidelsen tillægges betydning i vurderingen, 2) når lønmodtageren skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution, og indlæggelsen eller behandlingerne

180 var besluttet på ansættelsestidspunktet, eller 3) når arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt dagpenge eller løn i 2 uger for samme lidelse inden for de sidste 12 måneder før indlæggelsen eller behandlingen. Aftalen gælder for 1 år ad gangen og omfatter kun fravær på grund af lidelsen. Aftalen kan ikke fornyes, når lønmodtagerens fravær på grund af lidelsen i det forløbne år ikke har medført mindst 10 fraværsdage, medmindre der ved aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i lønmodtagerens arbejdsmæssige eller helbredsmæssige forhold. Stk. 3. Arbejdsgiverens ret til refusion omfatter dagpenge udbetalt i forbindelse med fravær ved indlæggelser, behandlinger, efterbehandlinger, kontrolundersøgelser og eventuelt nødvendig rekreation i forbindelse hermed. Stk. 4. Ved arbejdsbetingede lidelser gælder arbejdsgiverens ret til refusion dog ikke, hvis den aktuelle sygeperiode skyldes arbejdsgiverens tilsidesættelse af bestemmelser i arbejdsmiljøloven. 43. Kommunen kan indhente lægeerklæring om, at lønmodtagerens langvarige eller kroniske lidelse i væsentligt omfang forøger den normale fraværsrisiko, og dokumentation for, hvornår indlæggelse eller behandling er besluttet og har fundet sted. Erklæringen betales af kommunen. Stk. 2. Kommunen kan endvidere i det enkelte fraværstilfælde indhente lægeerklæring til belysning af, om fraværet skyldes den pågældende lidelse. Erklæringen betales af kommunen. Kapitel 11 Dagpenge under ophold i udlandet I medfør af sygedagpengelovens 40, stk. 2, og 41, stk. 2, fastsættes: 44. Der kan i forbindelse med en sygeperiode udbetales dagpenge under rekreationsophold i udlandet, hvis opholdet inden afrejsen er anbefalet af en læge af helbredsmæssige grunde. Stk. 2. Der kan udbetales dagpenge i forbindelse med sygebehandling i udlandet, når Sundhedsstyrelsen eller vedkommende sygehusmyndighed har givet tilladelse til behandlingen. Stk. 3. Der kan udbetales dagpenge under ophold i udlandet til personer, der er omfattet af lovens 12, stk. 1 og 2, samt 13 og 14. Stk. 4. Kommunen kan efter anmodning sende dagpenge til opholdsstedet. 45. Ved sygdom under ferieophold eller lignende i udlandet kan der kun udbetales dagpenge, så længe det af helbredsgrunde, dokumenteret ved fyldestgørende lægeerklæring, skønnes nødvendigt at udsætte hjemrejsen. Dagpengene udbetales først efter hjemkomsten og løber fra det tidspunkt, hvor dagpengeretten efter almindelige regler ville indtræde her i landet. 46. Personer, der af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet udsendes til beskæftigelse af højst 1 års varighed i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, kan opnå ret til dagpenge efter loven, hvis de er skattepligtige her i landet. 47. Dagpenge efter bekendtgørelsens 44 og 45 udbetales af den sikredes opholdskommune eller af arbejdsgiveren. Stk. 2. Udbetaling af dagpenge efter bekendtgørelsens 46 sker efter lovens almindelige regler. Efter udløbet af perioden, hvori arbejdsgiveren betaler dagpenge, finder bekendtgørelsens 3 og 45 tilsvarende anvendelse. 48. Bestemmelserne efter bekendtgørelsens gælder ikke for personer, der er omfattet af EF-reglerne om social sikring og af EØS-reglerne. Kapitel 12 Dagpenge til forældre med alvorligt syge børn I medfør af sygedagpengelovens 19 a fastsættes: 49. Sygeperiodens længde i lovens 19 a anses for opfyldt, når det attesteres af en læge, som behandler barnet, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende behandlingsinstitution i 25 dage eller mere. Behandling eller pleje i

181 hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis det lægeligt skønnes forsvarligt. 50. Ansøgning om dagpenge skal indgives til kommunen senest en uge efter, at barnet er rask. Ansøgning om dagpenge efter lovens 19 a, stk. 3, skal indgives senest en uge efter, at barnet er udskrevet fra hospitalet eller lignende behandlingsinstitution. 51. Dagpengene til barnets forældre kan tilsammen højst udgøre det højeste dagpengebeløb efter lovens 9, stk. 2. Stk. 2. Kan forældrene ikke blive enige om, hvorledes dagpengene efter stk. 1 skal fordeles imellem dem, skal dagpengene først ydes 1) til moderen, hvis forældrene lever sammen og har fælles forældremyndighed over barnet, 2) til indehaveren af forældremyndigheden, når denne alene tilkommer den ene af forældrene, og 3) til den af forældrene, som barnet opholder sig mest hos, hvis forældrene ikke lever sammen, men har fælles forældremyndighed. Opholder barnet sig lige meget hos begge forældre, skal der først ydes dagpenge til den af forældrene, som har folkeregisteradresse fælles med barnet. Stk. 3. Kommunen kan i særlige tilfælde udbetale et højere beløb end det højeste dagpengebeløb efter lovens 9, stk. 2, således at dagpengene til hver af forældrene beregnes på grundlag af den timefortjeneste, som pågældende selv ville være berettiget til under fravær fra arbejdet. Dagpengene til hver af forældrene kan højst udgøre det højeste dagpengebeløb efter lovens 9, stk. 2. Kapitel 13 Frivillig sikring for selvstændige erhvervsdrivende I medfør af sygedagpengelovens 20, stk. 4, fastsættes: 52. Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan i Den Sociale Ankestyrelse tilmelde sig en forsikringsordning, der giver ret til dagpenge i de 3 første uger af en sygeperiode. Ved sygefravær indtræder retten til dagpenge først fra 3. fraværsdag (type 1- forsikring). Har den sikrede valgt at betale en højere præmie, indtræder retten til dagpenge fra 1. fraværsdag (type 2-forsikring). Stk. 2. Personer, der er sygemeldt på optagelsestidspunktet, har ikke ret til dagpenge efter forsikringsordningen for den pågældende sygeperiode. Stk. 3. Langvarigt eller kronisk syge personer kan optages i forsikringsordningen mod en forhøjet præmie. Til vurdering heraf kan Den Sociale Ankestyrelse forlange en lægeerklæring, som betales af ansøgeren. Stk. 4. Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed uden for dansk område, kan efter de i stk. 1 gældende regler sikre sig dagpenge i de første 3 uger af sygeperioden, hvis de pågældende efter EØSreglerne eller EF-forordning nr. 1408/71 eller overenskomster med andre stater er omfattet af dansk lovgivning om dagpenge ved sygdom eller fødsel. 53. Retten til dagpenge indtræder 6 måneder efter optagelsen i forsikringsordningen, jf. dog 58, stk 4. Stk. 2. Personer, der kommer til skade ved et ulykkestilfælde, har ret til dagpenge, selv om ventetiden efter stk. 1 ikke er udløbet. Stk. 3. Personer, der er ophørt med at have lønindtægt, kan optages uden ventetid, hvis de anmoder om optagelse inden 3 måneder efter ophøret, og de opfylder betingelserne i lovens 4, stk Dagpenge kan sikres med 2/3 (minimumsydelsen) eller med det højeste dagpengebeløb efter lovens 9, stk. 2 (maksimumsydelsen). Stk. 2. Ved anmodning om forhøjelse af den sikrede sats gælder de regler, der er fastsat i bekendtgørelsens 52 og 53, stk. 1 og 2. Stk. 3. Ved anmodning om ændring af forsikringen fra en type 1-forsikring til en type 2-forsikring gælder de regler, der er fastsat i 53, stk Ændring fra type 2- forsikring til type 1- forsikring og ændring af den sikrede sats fra det højeste beløb til 2/3 heraf og den tilsvarende nedsættelse af præmien samt udmeldelse af

182 forsikringen kan ske med virkning fra den dato, hvor anmodningen er modtaget i Den Sociale Ankestyrelse. Stk. 2. Forsikrede, der er optaget i forsikringsordningen mod betaling af en forhøjet præmie på grund af kronisk eller langvarig lidelse kan ved indsendelse af en lægeerklæring anmode om bortfald af den forhøjede præmie. Bortfald af den forhøjede præmie kan ske med virkning fra den dato, hvor anmodningen er modtaget i Den Sociale Ankestyrelse. Stk. 3. Ved ophør af selvstændig erhvervsvirksomhed kan der i særlige tilfælde ske tilbagebetaling af præmie til et tidligere tidspunkt end anmodningens modtagelse i Den Sociale Ankestyrelse. Der kan ikke ske tilbagebetaling til et tidspunkt, der ligger forud for det pågældende forsikringsår. Stk. 4. Ved udmeldelse af forsikringsordningen tilbagebetales tilgodehavende præmie, når beløbet overstiger 50 kr. 56. Præmien, der betales for et år ad gangen, opkræves forud i marts måned og skal være betalt senest den 15. april. Stk. 2. Betales præmien ikke rettidigt, udsendes en rykker. Ved udsendelse af rykker skal der betales et restancegebyr på 50 kr, der pålægges præmien. Stk. 3. Den forsikrede udelukkes af ordningen, hvis indbetaling af præmien, herunder evt. restancegebyr, ikke er sket senest den 15. maj. Udelukkelsen har virkning fra den 31. maj. 57. Ved tilmeldingen til forsikringsordningen opkræves en præmie, der dækker perioden fra tilmeldingsdatoen og til udgangen af marts måned. Stk. 2. Nytilmeldte, der modtager opkrævning mindre end 8 uger inden den 31. marts, modtager samtidig med denne opkrævning for det følgende år. Stk. 3. Den første opkrævning efter optagelsen udsendes med bekræftelsesbrevet og skal være betalt inden 21 dage regnet fra datoen for bekræftelsesbrevet, ellers bortfalder forsikringen. 58. Når forsikringen er ophørt efter udmeldelse eller udelukkelse, ophører retten til dagpenge efter forsikringen samt retten til at modtage minimumsydelsen, jf. lovens 20, stk. 2. Stk. 2. Retten til dagpenge efter forsikringen ophører ved udgangen af den måned, hvor den sikrede fylder 70 år. Stk. 3. Fornyet optagelse efter udmeldelse eller udelukkelse forudsætter, at betingelserne for optagelse, jf. bekendtgørelsens 52 og 53, er opfyldt, og at eventuelt skyldig præmie, herunder restancegebyr, er betalt. Stk. 4. Forsikrede, der udelukkes den 31. maj på grund af restance, kan genoptages med 3 måneders ventetid, hvis restancen er blevet betalt, og genindmeldelsen finder sted inden den 30. juni. 59. Ved gentagne tilfælde af stort sygefravær kan Den Sociale Ankestyrelse, hvor der er begrundet formodning om et misbrug, udelukke en forsikret af ordningen med virkning fra udgangen af en måned. Stk. 2. Genindtræden i ordningen kan tidligst finde sted 12 måneder efter udelukkelsen. 60. Den Sociale Ankestyrelses afgørelser vedrørende den frivillige sikring kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 14 Forsikring for private arbejdsgivere I medfør af sygedagpengelovens 27 fastsættes: 61. Private arbejdsgivere kan tegne en forsikring for ansatte under 70 år, der giver ret til refusion fra kommunen for de dagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren i de to første uger af en fraværsperiode på grund af sygdom, hvis 1) arbejdsgiverens lønudgift i det foregående kalenderår ikke overstiger 1750 x det højeste dagpengebeløb pr. uge, og 2) arbejdsgiveren har et aktivt SEnummer i Told- og Skattestyrelsens stamregister for erhvervsdrivende (SEregisteret).

183 62. I lønudgiften indgår alle indtægter, hvad enten disse anses for A-eller B-indkomst efter kildeskattelovgivningen, jf. dog stk. 2. Lønudgifter til lønmodtagere, der er fyldt 70 år, kan fra og med den første hele måned efter det fyldte 70. år udelades af den samlede lønudgift, hvis arbejdsgiveren senest den 1. marts efter forsikringsårets udløb anmoder herom. Tilsvarende kan arbejdsgiveren mod dokumentation få udeladt sin lønudgift til personer ansat i fleksjob samt til personer ansat i jobtræning med løntilskud. S tk. 2. Udbetalinger fra arbejdsgiveren, der anses som A-indkomst hos modtageren, men som ikke er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, medregnes i den samlede lønudgift, medmindre arbejdsgiveren senest den 1. marts efter forsikringsårets udløb dokumenterer arten og størrelsen af sådanne udbetalinger. 63. Anmodning om optagelse i forsikringen indsendes på en særlig blanket til Den Sociale Ankestyrelse. Forsikringen kan tidligst træde i kraft 7 dage efter, at anmodningen er modtaget. Stk. 2. Udmeldelse kan ske med virkning fra den dato, skriftlig anmodning herom er modtaget i Den Sociale Ankestyrelse. Stk. 3. Udmeldelse som følge af inaktivt SEnummer i Told- og Skattestyrelsen sker til udgangen af den måned, hvor Den Sociale Ankestyrelse får kendskab hertil. Stk. 4. Hvis den udmeldte virksomhed fortsætter under nyt SE-nummer som følge af ejerskifte, ændring af driftsform, konkurs eller dødsfald, kan den nye arbejdsgiver tilmeldes med virkning fra begyndelsen af den følgende måned. Stk. 5. Det er en betingelse for fornyet optagelse efter udmeldelse eller udelukkelse, at betingelserne for optagelse er opfyldt, jf. bekendtgørelsens 61, og at eventuelt skyldigt beløb, inkl. gebyr ved for sen indbetaling, er betalt. Stk. 6. Ved ophør som selvstændig arbejdsgiver kan der ske tilbagebetaling af præmien til et tidligere tidspunkt end anmodningens modtagelse i Den Sociale Ankestyrelse. Der kan ikke ske tilbagebetaling til et tidligere tidspunkt end det indeværende kalenderår. 64. Præmien for den enkelte arbejdsgiver beregnes på grundlag af virksomhedens samlede lønudgift, jf. dog bekendtgørelsens 62, stk.1 og Den Sociale Ankestyrelse opkræver i løbet af kalenderåret to acontopræmier, henholdsvis i juni og december måned. Acontopræmien beregnes på grundlag af arbejdsgiverens samlede lønudgift i det forudgående år. Stk. 2. Arbejdsgiveren kan anmode Den Sociale Ankestyrelse om at få ændret beregningsgrundlaget for acontopræmien. Stk. 3. Acontopræmien skal indbetales senest den 15. januar og 15. juli. Ved for sen betaling beregnes der et gebyr, der udgør 2 pct. af det skyldige beløb. Hvis indbetalingen ikke sker rettidigt, udsendes en rykker, der skal være betalt senest henholdsvis den 15.februar og 15. august. 66. Ved tilmelding opkræves en præmie, der dækker perioden fra den dato, hvor forsikringen får virkning, til enten den 30. juni eller den 31. december tillige med acontopræmie for det følgende halvår. Stk. 2. Den første opkrævning efter optagelsen udsendes med bekræftelsesbrevet og skal være betalt inden 21 dage regnet fra datoen for bekræftelsesbrevet, ellers bortfalder forsikringen. Stk. 3. Acontopræmien i tilmeldingsåret samt det efterfølgende år beregnes ud fra den af arbejdsgiveren opgivne forventede lønudgift. 67. Der betales acontopræmie indtil forsikringens ophør. Stk. 2. Ved udmeldelse af forsikringsordningen tilbagebetales for meget indbetalt præmie, når beløbet overstiger 50 kr. 68. Den endelige præmie for forsikringsåret beregnes i juni måned i det efterfølgende år. Stk. 2. For nytilmeldte arbejdsgivere beregnes den endelige præmie i forhold til det antal dage, i hvilke forsikringen har været i kraft. 69. En efterbetaling tillægges, og en tilbagebetaling fratrækkes acontopræmien for det efterfølgende halvår. Et eventuelt

184 overskydende beløb udbetales, når beløbet overstiger 50 kr. 70. Ved udmeldelse eller udelukkelse anses den opkrævede acontopræmie i forsikringsåret som endelig betaling, jf. dog stk Stk. 2. Der foretages en efterregulering, hvis 1) forsikringen har været aktiv pr. 31. december, og 2) den beregnede endelige præmie afviger med 1000 kr. eller mere fra acontopræmien. Stk. 3. Der foretages efterregulering, hvis arbejdsgiveren er gentilmeldt på tidspunktet for årsreguleringen. Stk. 4. Efterregulering i form af efterbetaling opkræves i juni måned i året efter kalenderårets udløb, jf. bekendtgørelsens 68. Beløbet skal være indbetalt senest den 15. juli. Ved for sen betaling gælder de i bekendtgørelsens 65, stk. 3, fastsatte regler. Hvis beløbet ikke betales rettidigt, kan det inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter. Stk. 5. Efterregulering i form af tilbagebetaling fratrækkes først et eventuelt skyldigt beløb. Såfremt beløbet overstiger 50 kr., sker der tilbagebetaling senest i juli kvartal i året efter forsikringsårets udløb. 71. En arbejdsgiver udelukkes af ordningen, hvis dennes lønudgifter i det forudgående kalenderår overstiger 2160 x det højeste dagpengebeløb pr. uge. Stk. 2. Når arbejdsgiverens lønudgifter i 3 på hinanden følgende kalenderår efter oplysning fra skattemyndighederne overstiger det beløb, der er fastsat efter bekendtgørelsens 61, nr. 1, udelukkes arbejdsgiveren af ordningen. Stk. 3. Udelukkelsen har virkning fra udgangen af den måned, hvor Den Sociale Ankestyrelse får kendskab til, at arbejdsgiverens lønuudgifter overstiger beløbet i stk. 1 eller stk Hvis en arbejdsgiver den 15. februar eller den 15. august er i restance med mindst 500 kr., udelukkes arbejdsgiveren af ordningen med virkning fra udgangen af februar eller august måned. Stk. 2. Det skyldige beløb, inkl. eventuelle renter og gebyr efter bekendtgørelsens 70, stk. 4, kan inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter. 73. Hvis der i et forsikringsår konstateres et sygefravær hos en ansat hos arbejdsgiveren på mindst 20 dage fordelt over mindst 3 sygeperioder inden for de sidste 12 måneder, underretter Den Sociale Ankestyrelse lønmodtagerens opholdskommune. Stk. 2. Kommunen kan ved anmodning om refusion for de ansatte hos arbejdsgiveren forlange, at arbejdsgiveren dokumenterer lønmodtagerens sygefravær ved en lægeerklæring, som betales af arbejdsgiveren. Stk. 3. Ved gentagne tilfælde af særlig stort sygefravær, jf. stk. 1, kan Den Sociale Ankestyrelse udelukke arbejdsgiveren af ordningen med virkning fra udgangen af en måned. 74. Den Sociale Ankestyrelse kan udelukke en arbejdsgiver af forsikringsordningen med virkning fra udgangen af en måned, hvor Ankestyrelsen får kendskab til, at der i et forsikringsår er udbetalt sygedagpenge svarende til mere end 8 gange den årlige forsikringspræmie. 75. Den Sociale Ankestyrelse kan udelukke en arbejdsgiver af ordningen med virkning fra udgangen af en måned, når der er truffet afgørelse om arbejdsgiverens pligt til at udbetale dagpenge, og arbejdsgiveren fortsat undlader at beregne og udbetale dagpengene. 76. Genindtrædelse i ordningen kan tidligst finde sted 12 måneder efter udelukkelsen, jf. bekendtgørelsen 73,74 og Arbejdsgiveren beregner og udbetaler dagpenge efter reglerne i dagpengelovens I sygdomstilfælde, der berettiger til dagpenge fra en arbejdsgiver, og som er begyndt, inden arbejdsgiverens forsikring er trådt i kraft, fortsætter arbejdsgiverens pligt til at udbetale dagpenge, jf. dagpengelovens 3, stk Stk. 2. Arbejdsgiverens ret til refusion bevares, hvis sygdomstilfældet er begyndt inden forsikringens ophør. 79. Den Sociale Ankestyrelses afgørelser om forsikringsordningen for private arbejdsgivere

185 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 80. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Samtidig bortfalder Socialministeriets bekendtgørelse nr. 701 af 22. juli 1994 om dagpenge ved sygdom eller fødsel som ændret ved bekendtgørelse nr. 249 af 1. april 1997, og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 677 af 9. august 1995 om forsikring for private arbejdsgivere.

186 Socialministeriet, den 23. juni 1998 Karen Jespersen / Eva Pedersen

187 Stikordsregister: Abort, 7.4. Adoption, , 1.4., 2.4., Kap. 4 - anciennitet, , barnets død, dagpenge, , , , , , Kap. 6 - delvis genoptagelse af arbejdet, , , dokumentation, 2.4., , ferie, forældreorlov, , , , fremrykket orlov, , fædreorlov, særlig, , lønberegning, lønret, mandlig adoptant, særlig orlov, , modtagelse af barn i udlandet, 2.4., omsorgsdage, Kap. 5, orlov umiddelbart efter modtagelsen, pensionsoptjening, refusion af dagpenge, Kap. 6 - stedbarnsadoption, sygdom, tidsbegrænset ansættelse, tjenestefrihed, 2.4., , udskudt orlov, , udstrakt orlov (til 40/46 uger), , varsel, , 2.4., , 4.4. Afbrydelse af børnepasningsorlov, 9.7. Afsked, , 1.4., 9.6., 9.7. Aftale om barsel, adoption og omsorgsdage, Kap. 2, Bilag 1 & 2 Aftalebaseret udskydelse af orlov, se Udskudt orlov Anciennitet, , 3.6., 4.6., , , 5.3., 9.4. Arbejdsgiverperiode, 6.1., 7.4., 7.9. Arbejdsmiljø, 7.2., 7.3.c. Barnets bortadoption, 7.5. Barnets død,

188 Barnets hospitalsindlæggelse, 7.6. Barnløshed, behandling for, 7.1. Barselsaftalen, Kap. 2, Bilag 1 & 2 Barselsfonden, 6.3. Barsel, 1.1., Kap. 3 - abort, anciennitet, , 3.6., barnets død, bortadoption, dagpenge, , , , , Kap. 6 - delvis genoptagelse af arbejdet, , , , dødfødsel, faderens indtræden i moderens orlov, ferie, forældreorlov, 1.1., , 2.2, 2.3., , fremrykket orlov, , 2.3., , fædreorlov, 1.1., , 2.2., , graviditetsorlov, 1.1., , 2.2., , lønberegning, lønret, 2.2., 2.3., 3.1., , pensionsoptjening, 2.6., refusion af dagpenge, Kap. 6 - særlig fædreorlov, 2.2., 2.3., , sygdom, 3.9., tidsbegrænset ansættelse, tjenestefrihed, udskudt orlov, , udstrakt orlov (til 40/46 uger), , varsel, , , , 3.4., , Behandling for barnløshed, 7.1. Bopæl i udlandet, Bortadoption af barnet, 7.5. Børnepasningsorlov, 1.2., Kap adoptanter, afbrydelse af, afsked, aftalebaseret, anciennitet, ferie,

189 - pensionsret, retsbaseret, udsættelse af, 9.3., 9.8. Dagpenge, 1.1., , , , Kap. 6 - ingen arbejdsgiverperiode, 6.1., 7.4., ingen dagpengerefusion, 6.1., 8.6., 8.7. Dagpengebekendtgørelsen, Bilag 8 Dagpengeloven, Bilag 7 Deltidsansatte, , 5.1. Delvis genoptagelse af arbejdet, , , med forlængelse af orlov, , 2.3., , uden forlængelse af orlov, , Dokumentation, , , Bilag 5a-b Dækningsområde, aftalens, 2.1., 8.2. Dødfødsel, 7.5. Elever, 8.3. Erklæringer i forbindelse med orlov, Bilag 5a-b Faderens indtræden i moderens orlov, 7.8. Feriedagpenge, Ferie, afvikling, børnepasningsorlov, feriehindring, optjening, , overførsel, Feriehindring, Fertilitetsbehandling, 7.1. Fleksjob, se Socialt kapitel Forlængelse af forældreorlov til 40/46 uger, se Udstrakt orlov Forældreorlov, 1.1., , , 2.2., 2.3., , , , , ,

190 Fremrykket orlov, , , 2.3., , , Funktionærloven, 1.4. Fædreorlov, 1.1., , 2.2., , Fædreorlov, særlig, 2.2., 2.3., , , , Færøerne, statsansatte på, 6.1. (note 5), 8.6. Genoptagelse af arbejdet under orlov, se Delvis genoptagelse af arbejdet Graviditet - arbejdets særlige karakter, 7.2., 7.3.c - arbejdsmiljø, 7.2., 7.3.c - forværring af sygdom, 7.3.b - gener, , graviditetsundersøgelser, offentligt fastsatte bestemmelser, 7.3.d. - orlovsperioder, 1.1., , sygeligt forløb, , tidsbegrænset ansættelse, 8.1. Grønland, udstationerede i, 6.1. (note 5), 8.7. Helligdage, Hospitalsindlæggelse, barnets, 7.6. Jubilæumsanciennitet, , 3.6., 4.6., , , 5.3., 9.4. Karenstid, 2.1., 8.2. Kursusdeltagelse, Ligebehandlingsloven, Bilag 6 Lønanciennitet, , 3.6., 4.6., 5.3., 9.4. Lønberegning under orlov, 3.5., 4.5. Lønret, 2.2., 2.3., 3.1., , , 4.1. Omsorgsdage, 2.5., Kap. 5 - abort, anciennitet, , , anvendelse af, 2.5., 5.1., 5.2., barnets død,

191 - bortadoption, dødfødsel, ferie, , , , fratræden, 2.5., fødsel/adoption, jobskifte, 2.5., løn, , , pensionsoptjening, , , placering - i tilknytning til orlov, 2.5., 3.4., uden tilknytning til orlov, 2.5., særlige feriedage, , , sygdom, tjenestefrihed, varierende arbejdstid, varsling, 2.5., 3.4., , , 5.3. Opsigelse, se Afsked Opsigelsesanciennitet, , 3.6., 4.6., , , 5.3., 9.4. Orienteringsbreve - til adoptivforældre, Bilag 3c - til far, Bilag 3b - til mor, Bilag 3a Pensionsoptjening, 2.6., 3.7., 4.7. Ph.d.-stipendiater, 8.4. Refusion, Kap. 6 - anmeldelse af, Barselsfonden, beskæftigelse før fødslen, blanketter, dokumentation, flere arbejdsgivere, graviditetsbetinget fravær før 4 uger før forventet fødsel, , procedure, udstrakt orlov med nedsatte dagpenge, Retsbaseret udskydelse af orlov, se Udskudt orlov Socialt kapitel, 8.5. Stedbarnsadoption,

192 Sygdom - efter orloven, 6.1., faderens indtræden i moderens orlov, i forbindelse med graviditeten, , under orlov, 3.9., 7.7., 7.8. Særlig fædreorlov, 2.2., 2.3., , Særlige feriedage, 3.8., , , 5.3. Tidsbegrænset ansættelse, 8.1. Timelønnede ansatte, 2.1., 8.2. Tjenestefrihed, 2.4., , Udlandet, bopæl i, Færøerne, statsansatte på, 6.1. (note 5), Grønland, udstationerede i, 6.1. (note 5), 8.7. Udlandet, tjeneste i, 8.6., 8.7. Udskudt orlov, , , 2.3., , 4.3., 7.7., 7.13 Udstationering/tjeneste i udlandet, 8.6., 8.7. Udstrakt orlov (til 40/46 uger), 1.1., , , , , , Undervisning, Varselsbreve, Bilag 4a-h Varsling, , , , , , 2.4., 3.4., 4.4., , , 5.3., 7.8. Vikaransættelse,