Vejledning om barselorlov og barseldagpenge

Transkript

1 Arbejdsdirektoratet Den 8. maj 2003 Indholdsfortegnelse Vejledning om barselorlov og barseldagpenge Kapitel 1 Indledning... 3 Kapitel 2 Ret til orlov efter ligebehandlingsloven og barseldagpenge efter dagpengeloven 2.1. Perioder før fødslen uger før forventet fødsel graviditetsorlov Orlov og dagpenge før 4 uger før forventet fødsel Graviditeten har et sygeligt forløb Arbejdets særlige karakter medfører risiko for fostret Graviditetsundersøgelser samt undersøgelser og behandling for barnløshed Perioder efter fødslen De første 14 uger efter fødslen Efter de første 14 uger forældreorlov Forlods forbrug af forældreorloven Forlængelse af forældreorloven Retsbaseret forlængelse Aftalebaseret forlængelse Udskydelse af forældreorloven Retsbaseret udskydelse Aftalebaseret udskydelse Orlov og dagpenge ved adoption Kapitel 3 Orlov og dagpenge ved delvis genoptagelse af arbejdet uden forlængelse af dagpengeperioden eller ved deltagelse i undervisning 3.1. Delvis genoptagelse af arbejdet uden forlængelse Deltagelse i undervisning Kapitel 4 Orlov og dagpenge i forbindelse med sygdom m.v Ved barnets indlæggelse på hospital Ved barnets død eller bortadoption

2 4.3. Ved en forælders sygdom under eller efter orloven Sygdom under orloven Sygdom under fuld orlov Sygdom i en periode, hvor arbejdet er genoptaget delvist Sygdom efter orloven Kapitel 5 Dagpengelovens beskæftigelseskrav Kapitel 6 Forældres anmodning om dagpenge samt refusion til arbejdsgiver 6.1. Forældres anmodning om dagpenge fra kommunen Arbejdsgiverens refusionskrav Kapitel 7 Beregning af dagpenge Kapitel 8 Nedsatte dagpenge under graviditet Kapitel 9 Forholdet til overenskomster og anden lovgivning Kapitel 10 Regler om varsling Kapitel 11 Forbud mod afskedigelse på grund af graviditet, barsel eller adoption Kapitel 12 Barseldagpenge i udlandet Kapitel 13 Ferie under barselorlov Situationer med feriehindring Situationer uden feriehindring Kapitel 14 Orlov og dagpenge til forsikrede ledige Kapitel 15 Ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption for modtagere af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik Kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere Børn født eller modtaget den 1. januar 2003 eller senere Børn født eller modtaget før den 1. januar 2003 (overgangsordning) Revalidender med revalideringsydelse Personer med ledighedsydelse Kapitel 16 Klageregler

3 Kapitel 1 Indledning Denne vejledning om barseldagpenge og barselorlov retter sig mod kommuner, arbejdsgivere og faglige organisationer. Vejledningen erstatter pkt i Den Sociale Ankestyrelses vejledning nr. 185 af 18. september 1998 om retten til at modtage barseldagpenge. Vejledningen er endvidere en vejledning til bestemmelserne om relationerne mellem forældre og arbejdsgivere, dvs. retten til at holde barselorlov, herunder de varslingsregler og beskyttelsesregler, der knytter sig til denne ret. Ændrede regler om barselorlov Der er behov for at ændre disse punkter i Den Sociale Ankestyrelses vejledning, efter Folketinget vedtog de fleksible regler om barselorlov og barseldagpenge i lov nr. 141 af 25. marts Da reglerne i dagpengelovens 19 a om dagpenge til forældre med alvorligt syge børn ikke er ændret, gælder pkt i Den Sociale Ankestyrelses vejledning fortsat. Loven trådte i kraft den 27. marts 2002 og har virkning for forældre til børn, der er født efter den 1. januar Forældre, der fødte eller adopterede i perioden 1. januar til og med 26. marts 2002, er omfattet af de regler, der var gældende indtil 1. januar 2002 i lov om børnepasningsorlov, lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Disse forældre kunne dog inden den 1. juni 2002 vælge i stedet begge at blive omfattet af de nye regler. Samtidig med de nye barselregler ophæves lov om børnepasningsorlov med virkning fra den 1. juni Barselorloven blev med disse ændringer forlænget og samtidig gjort mere smidig med muligheder for enten at bruge hele orloven under et eller spare op af orloven. Formålet med de mere fleksible barselregler er at skabe bedre rammer for, at børnefamilierne kan kombinere et arbejdsliv med et familieliv. Lovgrundlaget Ligebehandlingsloven regulerer fraværsretten under graviditet og barsel i lovens 7. Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel regulerer adgangen til dagpenge under barselorlov. I det omfang dagpengereglerne giver ret til fravær, er disse rettigheder også omfattet af ligebehandlingslovens regler, jf. 7, stk. 6. Lovgrundlaget er således: lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. (lovbekendtgørelse nr. 711 af 20. august 2002), 3

4 lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002), og bekendtgørelse nr. 442 af 23. juni 1998 om dagpenge ved sygdom eller fødsel med de seneste ændringsbekendtgørelser nr. 154 af 19. marts 2002 og nr. 99 af 7. februar I vejledningen anvendes betegnelsen dagpengeloven om lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, dagpengebekendtgørelsen om bekendtgørelsen om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og ligebehandlingsloven om lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. Der er i vejledningen henvist til Ankestyrelsens principielle afgørelser også kaldet SMmeddelelser om fortolkning af dagpengeloven. SM erne kan ses på Ankestyrelsens hjemmeside Oversigt over barselorloven Før fødsel Efter fødsel Samlet Moder Moder Fader Fælles Ugers ret til orlov Ved forlængelse med 8 uger: Ved forlængelse med 14 uger: Ugers ret til dagpenge Ved forlængelse med 8 uger: x) Ved forlængelse med 14 uger: x) 66 Anm. x): Ved forlængelse af orlovsperioden (32-ugers perioden) med 8 eller 14 uger til enten 40 eller 46 uger sker der en nedsættelse af dagpengene, således at det samlede beløb for de 40 eller 46 uger svarer til dagpengene for de 32 uger. 4

5 Kapitel 2 Ret til orlov efter ligebehandlingsloven og barseldagpenge efter dagpengeloven 2.1. Perioder før fødslen uger før forventet fødsel - graviditetsorlov Efter ligebehandlingslovens 7, stk. 1, 1. pkt. har en kvindelig lønmodtager ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Lønmodtagere og selvstændige, der opfylder beskæftigelseskravet i dagpengeloven jf. kap. 5 har under orlov i denne periode ret til barseldagpenge efter dagpengelovens 12, stk. 1. Lægens vurdering af det forventede tidspunkt for fødslen er afgørende for, hvordan 4-ugers perioden fastlægges. Datoen for forventet fødsel må dokumenteres i form af vandrejournal eller attest fra praktiserende læge eller sygehus. Den dag, fødslen forventes at finde sted, regnes med i 4-ugers perioden. En beslutning om, at fødslen skal ske ved kejsersnit på en nærmere fastsat dato, der afviger fra det tidligere forventede fødselstidspunkt, betyder, at datoen for kejsersnit lægges til grund ved afgørelsen af, hvornår 4-ugers perioden begynder. Hvis fødslen sker før det forventede fødselstidspunkt, forlænges retten til orlov med barseldagpenge ikke tilsvarende. Sker fødslen efter det forventede tidspunkt, har kvinden ret til orlov med barseldagpenge indtil fødslen og perioden med ret til dagpenge efter fødslen forkortes ikke. For så vidt angår nedsatte dagpenge under delvist fravær i 4-ugers perioden før fødslen henvises til kap Orlov og dagpenge før 4 uger før forventet fødsel Ved fravær på grund af graviditet i perioden før 4 uger før forventet fødsel udbetaler kommunen dagpenge med 100 pct s refusion fra staten. Der er derfor ikke tale om nogen arbejdsgiverperiode Graviditeten har et sygeligt forløb I visse situationer kan orloven og udbetalingen af barseldagpenge begynde allerede før 4- ugers dagen før fødslen, jf. dagpengelovens 12, stk. 2, nr. 1 og ligebehandlingslovens 7, stk. 6. Det er tilfældet, hvis det efter en lægelig vurdering skønnes, at graviditeten har et 5

6 sygeligt forløb, der vil medføre risiko for kvindens helbred eller for fosteret, hvis hun fortsætter med at arbejde, se SM D Der kan f.eks. være tale om: truende abort, tvillinge- eller trillingegraviditeter etc., hvis risikoen for abort eller for tidlig fødsel er øget, svangerskabsforgiftning med forhøjet blodtryk, æggehvide i urinen og/eller vand i kroppen, særlige tilfælde med voldsomme og/eller hyppige opkastninger som påvirker almentilstanden (f.eks. med vægttab) og medfører uarbejdsdygtighed, vaginalblødning, for tidlig løsning af moderkagen, bækkenløsning, og alvorlige psykiske lidelser i forbindelse med graviditet, herunder tilfælde af graviditetsbelastningssyndromet, der giver så kraftige udslag, at de kan henføres under begrebet sygdom. Kvinden har også ret til barseldagpenge ved fravær på grund af almindelige graviditetsgener, hvis de medfører, at kvinden er uarbejdsdygtig i sit erhverv. Se SM D Abort Hvis kvinden er uarbejdsdygtig på grund af abort såvel spontan som provokeret er kvinden berettiget til orlov med barseldagpenge, som kommunen udbetaler, så længe uarbejdsdygtigheden varer. Afgrænsningen mellem abort og for tidlig fødsel beror på et lægeligt skøn. Efter den 28. svangerskabsuge er der normalt tale om en fødsel, uanset om barnet er levende født. Det samme er tilfældet, hvis barnet er levende født før 28. svangerskabsuge eller ved fødslen vejer over 1000 gram. Se SM D Graviditet uden for livmoderen anses for sygdom og giver derfor ikke ret til barseldagpenge. I de tilfælde er en arbejdsgiver forpligtet til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden. Se SM D Forværring af anden sygdom/hindring af behandling Hvis graviditeten hindrer, at en sygdom kan behandles, eller hvis graviditeten væsentligt forværrer en sygdom f.eks. ryg-, hjerte-, lunge- eller nyrelidelse der ellers ikke har forbindelse med graviditeten, har kvinden også ret til barseldagpenge. Der er her ikke tale om en arbejdsgiverperiode. Hvis kvinden får en sygdom, som er uden forbindelse med graviditeten, kan hun få sygedagpenge, dvs. normalt af arbejdsgiveren fra 1. fraværsdag. Ved fortsat sygefravær på 4- ugers dagen før forventet fødsel går kvinden over på barseldagpenge. Dokumentation for sygeligt forløbende graviditet Når kommunen skal vurdere, om en kvinde har ret til barseldagpenge på grund af en graviditet med sygeligt forløb, skal kommunen lægge vægt på oplysninger om: graviditetens hidtidige forløb, 6

7 kvindens helbredstilstand, eventuelle tidligere tilfælde af sygdom i forbindelse med graviditet, tidligere aborter, eventuel langvarig behandling for barnløshed forud for graviditeten, den behandling der er foreskrevet for at hindre abort eller for tidlig fødsel, f.eks. sengeleje eller indlæggelse, og arbejdets karakter sammenholdt med kvindens helbredstilstand. Dokumentation skal foreligge i form af en erklæring fra kvindens egen læge eller i særlige tilfælde en erklæring fra en speciallæge (gynækolog, obstetriker). Kommunen vil normalt rekvirere oplysningerne på en særlig lægeattest (LÆ 235), og kommunen kan evt. indhente supplerende lægelige oplysninger, f.eks. udskrifter af sygehusjournaler, jf. 12 i retssikkerhedsloven. Ved for sen indgivelse af lægeerklæring finder dagpengelovens 8, stk. 2 om bortfald af dagpenge ikke anvendelse. Se SM D Der er dog ikke grundlag for at udbetale dagpenge, hvis lægeerklæring slet ikke indgives. Ingen ret til dagpenge I følgende situationer har kvinden ikke ret til dagpenge: ved almindelige graviditetsgener (f.eks. kvalme, utilpashed, opkastninger, let blodmangel, lettere forhøjet blodtryk) i en graviditet med normalt forløb, og når lægen har udstedt en skåneerklæring, jf. lovens 17, stk. 3, der ikke er begrundet i egentlige sygelige forhold eller særlige risici for fostret. Opfølgning, kontrol mv. før 4-ugers dagen Hvis kommunen udbetaler dagpenge før 4-ugers dagen før forventet fødsel, skal kommunen løbende kontrollere, om kvinden fortsat opfylder betingelserne for at få udbetalt barseldagpenge. Det gælder især, når der er tale om lidelser, der kun medfører uarbejdsdygtighed eller risici i bestemte perioder af graviditeten. Hvis kvinden kan genoptage arbejdet delvist, kan kommunen yde nedsatte dagpenge, jf. kap Arbejdets særlige karakter medfører risiko for fostret En gravid kvinde, der opfylder beskæftigelseskravet jf. kap. 5 har også ret til orlov med barseldagpenge før 4-ugers dagen før forventet fødsel, når arbejdets særlige karakter medfører risiko for fostrets udvikling og/eller svangerskabets videre forløb, jf. dagpengelovens 12, stk. 2, nr. 2. Se SM D og SM D Bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor risikoen principielt gælder enhver gravid kvinde, der er beskæftiget med det pågældende arbejde, så risikoen er uafhængig af den enkelte kvindes helbred. Kommunen kan yde barseldagpenge, når der er en risiko for fostrets udvikling og/eller graviditetens videre forløb på grund af arbejdets karakter eller som følge af arbejdsstedets 7

8 indretning, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer. Det er en forudsætning, at risikofaktorerne ikke umiddelbart kan fjernes ved arbejdshygiejniske foranstaltninger eller ved at flytte den gravide til anden passende beskæftigelse i samme virksomhed. Risikofaktorerne i arbejdsmiljøet kan være af kemisk, fysisk eller biologisk art og skal vurderes både efter deres art og deres styrke. Dokumentation af risiko for fosterskade Den gravide skal ikke sygemeldes, når der på arbejdspladsen er forhold, der indebærer en risiko for den gravide, men den praktiserende læge kan udstede en fraværsmelding. Risikovurderingen er lægelig og kan udføres med bistand fra en arbejdsmedicinsk klinik. Ved bedømmelsen af, om en kvinde har ret til barseldagpenge, tager kommunen udgangspunkt i kvindens egen beskrivelse af de belastninger i arbejdet, der kan medføre risiko for fosterskade og for graviditetens videre forløb. Kommunen kan indhente yderligere oplysninger fra arbejdspladsen/sikkerhedsrepræsentanten eller bedriftssundhedstjenesten, hvor en sådan findes. Kommunen kan desuden indhente oplysninger fra Arbejdsmedicinsk Klinik eller Arbejdstilsynet. Kommunen udbetaler barseldagpenge for den periode, der går med at indhente oplysninger om arbejdsforholdene, herunder om muligheden for at give kvinden andet passende arbejde i virksomheden under graviditeten. Attest udleveres af kommunen. Efter funktionærloven vil lønmodtageren have krav på fuld løn i denne situation, men i øvrigt afhænger det af de konkrete omstændigheder og den enkelte overenskomst. Der kan derfor være behov for at kontakte både tillidsrepræsentant, arbejdsgiver og faglig organisation i sådanne tilfælde. Kommunen skal standse udbetalingen af dagpenge, hvis det før 4-ugers dagen før forventet fødsel fastslås, at kvindens arbejde ikke (eventuelt ikke længere) indebærer nogen risiko for fosterskade og/eller for svangerskabets videre forløb. Hvis den endelige vurdering af risikoen ikke foreligger ved 4-ugers dagen før forventet fødsel, får den ingen betydning for den konkrete sag om orlov med barseldagpenge. Arbejdet med at vurdere risikoen bør dog fortsætte for at skabe klarhed over situationen for arbejdsgivere og ansatte, der fremtidig har det samme arbejde. Arbejdsledige For arbejdsledige gælder, at spørgsmålet om ret til dagpenge efter reglerne om risiko for fosterskade må ses i sammenhæng med reglerne i arbejdsmarkedslovgivningen. Der er ikke hjemmel i arbejdsløshedsforsikringsloven til generelt at udelukke gravide medlemmer fra ret til arbejdsløshedsdagpenge i en bestemt periode før forventet fødsel, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage arbejdsløshedsdagpenge. Arbejdsløse kvinder vil kun rent undtagelsesvist have ret til barseldagpenge før 4-ugers dagen før forventet fødsel på grund af risiko for fosterskade, hvis graviditeten forløber normalt. Ret 8

9 til barseldagpenge forudsætter nemlig, at ethvert arbejde, som kvinden kan henvises til, har den særlige karakter, der omtales i dagpengelovens 12, stk. 2, nr. 2. Offentligt fastsatte bestemmelser Kvinden har en ret til orlov med barseldagpenge før 4-ugers dagen før forventet fødsel, hvis hun på grund af offentligt fastsatte bestemmelser er forhindret i at varetage sit arbejde, og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse, jf. dagpengelovens 12, stk. 2, nr. 2, og ligebehandlingslovens 7, stk. 6. Som eksempel på offentligt fastsatte bestemmelser kan nævnes Luftfartsdirektoratets bestemmelser om helbredskrav til flyvende personel. Bestemmelserne indebærer, at gravide kvinder i visse tilfælde ikke kan få den nødvendige helbredsmæssige godkendelse, medmindre der er grundlag for dispensation. Det betyder, at tjenesten i luften normalt ikke bør fortsætte ud over 16. graviditetsuge. Den helbredsmæssige godkendelse kan dog i særlige tilfælde forlænges til udgangen af 20. uge efter en individuel undersøgelse og vurdering. En arbejdsgiver er således berettiget til at nægte at lade en gravid udføre tjeneste i luften fra det tidspunkt, hvor den pågældende ikke længere kan godkendes sikkerhedsmæssigt. Hvis arbejdsgiveren ikke kan tilbyde den gravide anden passende beskæftigelse, har kvinden ret til orlov med barseldagpenge. Et andet eksempel på offentligt fastsatte bestemmelser er Økonomi- og Erhvervsministeriets regler om, at kvindelige søfarende ikke må arbejde om bord på danske skibe efter udløbet af 6. graviditetsmåned. Se SM D Graviditetsundersøgelser samt undersøgelser og behandling for barnløshed Forebyggende graviditetsundersøgelser En lønmodtager, der er gravid, har efter dagpengelovens 11, stk. 2, og ligebehandlingslovens 7, stk. 6, ret til orlov med dagpenge fra arbejdsgiveren ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, herunder fostervandsprøver. Det er dog en betingelse, at undersøgelserne ikke kan finde sted uden for den normale arbejdstid. Beskæftigelseskravet i dagpengelovens 17 gælder ikke for udbetaling af dagpenge ved fravær fra arbejdet på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, jf. lovens 17, stk. 4. En kvinde har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren ved delvist fravær fra arbejdet på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, uanset at hendes fravær fra arbejdet udgør under 4 timer pr. uge. Det fremgår desuden af dagpengelovens 11, stk. 2, og ligebehandlingslovens 7, stk. 6, at det er arbejdsgiveren, der afholder udgifterne til dagpenge ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser. Efter dagpengebekendtgørelsens 18, stk. 6, har en arbejdsgiver ikke ret til refusion for et sådant fravær. Heller ikke selv om arbejdsgiveren har tegnet en forsikring efter dagpengelovens 27. 9

10 Det fremgår af dagpengelovens 11, stk. 2, 2. pkt., at bestemmelsen ikke skal anvendes, hvis arbejdsgiverens pligt til at udbetale dagpenge eller anden passende ydelse følger af kollektiv overenskomst. Den kollektive overenskomst skal som minimum svare til bestemmelserne i direktiv nr. 92/85 om iværksættelse af foranstaltninger til at forbedre sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer. Det betyder, at bestemmelsen om arbejdsgiveres pligt til at udbetale dagpenge i de beskrevne situationer kan gennemføres ved kollektive overenskomster på arbejdsmarkedet. Hvis arbejdsgiver i en overenskomst er pålagt pligter, som mindst svarer til direktiv 92/85 EØF, anvendes lovens 11, stk. 2, altså ikke. Uoverensstemmelser mellem lønmodtager og arbejdsgiver om retten til dagpenge ved fravær i forbindelse med forebyggende graviditetsundersøgelser behandles i sådanne tilfælde i det fagretlige system og ikke af de sociale nævn. Hvis bestemmelsen ikke er gennemført ved overenskomst, behandler det sociale nævn tvister om dagpenge i tilfælde af fravær fra arbejdet ved forebyggende graviditetsundersøgelser. Undersøgelser og behandling for barnløshed Ved fravær fra arbejdet på grund af undersøgelser af mand og kvinde med henblik på behandling for barnløshed som følge af sygelige forhold er der ikke adgang til barseldagpenge fra kommunen. Men der er ret til sygedagpenge efter de almindelige regler. Dette gælder også den behandling mod barnløshed, der består i transplantation af et foster ( reagensglasbarn ). Der er dog kun ret til dagpenge til den af parterne, hos hvem de sygelige forhold findes. For såvel kvindens som mandens vedkommende kan der godkendes en aftale efter dagpengelovens 28, jf. dagpengebekendtgørelsens 42, da det drejer sig om behandling af en kronisk lidelse, som erfaringsmæssigt medfører et væsentligt øget fravær Perioder efter fødslen Retten til dagpenge er knyttet til fødslen, dvs. at retten til orlov og barseldagpenge er den samme uanset antallet af børn De første 14 uger efter fødslen Moderen - barselorlov En kvindelig lønmodtager har efter ligebehandlingslovens 7, stk. 1, 2. pkt., pligt til fravær fra arbejdet i de første 2 uger efter fødslen. Herefter har hun ret til yderligere 12 ugers fravær, jf. samme lovs 7, stk. 1, 3. pkt. Såvel lønmodtagere som selvstændige, der opfylder dagpengelovens betingelser, har efter dagpengelovens 13, stk. 1, 1. pkt., ret til dagpenge i de første 14 uger efter fødslen. Perioden regnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor fødslen fandt sted. I ganske særlige tilfælde kan faderen indtræde i moderens ret til orlov med dagpenge i denne periode. Faderen kan således indtræde i moderens ret til orlov med dagpenge i 14-ugers perioden, når moderen dør eller på grund af sygdom ikke kan passe barnet, jf. dagpengelovens 10

11 16, stk. 1, dagpengebekendtgørelsens 36, stk. 1, og ligebehandlingslovens 7, stk. 6. Der er tale om en indtrædelse i moderens ret. En far, der opfylder beskæftigelseskravet, kan derfor kun få denne ret, hvis moderen også har en faktisk ret til dagpenge i 14-ugers perioden. Hvis moderen f.eks. er førtidspensionist, er der ingen dagpengeret for faderen at indtræde i. I sådanne tilfælde vil faderen kunne tage orlov med dagpenge i 14 ugersperioden ved forlods at bruge af 32-ugers perioden, efter at han har holdt sine 2 ugers fædreorlov. Når faderens indtræden i moderens ret til barseldagpenge skyldes sygdom, har moderen til gengæld ret til at modtage sygedagpenge fra kommunen i den periode, hvor faderen er indtrådt i retten til barseldagpenge, jf. dagpengebekendtgørelsens 36, stk. 2. Moderens ret til dagpenge, hvis barnet er dødfødt, dør senere eller bortadopteres, beskrives under kap Faderen - fædreorlov En mandlig lønmodtager har efter ligebehandlingslovens 7, stk. 1, 4. pkt., ret til fravær i 2 uger. Fædreorloven kan holdes efter fødslen eller modtagelsen af barnet i hjemmet eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen. I disse to uger har faderen såvel lønmodtagere som selvstændige efter dagpengelovens 13, stk. 1, 2. pkt., ret til dagpenge, hvis han opfylder dagpengelovens betingelser. Perioden regnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor barnet blev født. Perioden kan dog regnes fra og med den dag, hvor barnet blev født, hvis faderen ønsker det. Faderens fravær inden for 14-ugers perioden skal holdes i 2 sammenhængende uger, jf. dog kap om forlængelse af perioden. Faderens ret til orlov med barseldagpenge i 14-ugers perioden er en særskilt ret og dermed uafhængig af, om moderen har ret til barseldagpenge. Faderens ret til orlov kan aldrig overtages af andre, f.eks. moderen. For at faderen har ret ret til orlov, skal faderskabet være anerkendt eller fastslået, og det kan i tvivlstilfælde dokumenteres ved fødsels- eller navne-/dåbsattest. Faderens ret til orlov er ikke betinget af, at forældrene lever sammen. Men det forudsættes, at faderen opholder sig hos barnet i orlovsperioden. Faderen kan desuden i de første 14 uger efter fødslen forlods forbruge af den efterfølgende periode (32-ugers perioden), jf dagpengelovens 13, stk. 2, 2. pkt. og ligebehandlingslovens 7, stk. 2, 4. pkt. Denne ret beskrives under kap Faderens ret til orlov, hvis barnet er dødfødt eller dør senere, beskrives under kap Efter de første 14 uger forældreorlov Efter udløbet af den 14. uge efter fødslen har hver af forældrene ret til fravær fra arbejdet i 32 uger, jf. ligebehandlingslovens 7, stk. 2, 1. pkt. 11

12 Forældrene har ret til dagpenge i tilsammen 32 uger, indtil barnet er 46 uger, jf. dagpengelovens 13, stk. 2, 1. pkt. Forældrene skal hver især opfylde beskæftigelseskravet for at kunne udnytte dagpengeretten, men begge forældre behøver ikke at opfylde kravet for at den ene kan udnytte dagpengeretten. De 32 uger kan forældrene holde på skift, i forlængelse af hinanden eller samtidig. Forældrene kan frit fordele dagpengeretten mellem sig. Forældrene har dog en pligt til at varsle fraværet over for arbejdsgiverne senest 8 uger efter fødslen. Ligebehandlingsloven og dagpengeloven giver en række muligheder for at forlænge og udskyde orloven. Og faderen har mulighed for at bruge af 32-ugers perioden allerede i 14- ugers perioden, jf. kap Kommunen kan kræve faderskabet dokumenteret, jf. ovenfor under fædreorlov Forlods forbrug af forældreorloven Faderen kan i de første 14 uger efter fødslen forlods bruge af retten til orlov i 32-ugers perioden. Det fremgår af ligebehandlingslovens 7, stk. 2, 4. pkt. Faderen har ret til dagpenge i den del af den samlede dagpengeberettigede 32-ugers periode, som han tager orlov i, jf. dagpengelovens 13, stk. 2, 2. pkt Forlængelse af forældreorloven Retsbaseret forlængelse Efter ligebehandlingslovens 7, stk. 2, 2. og 3. pkt., kan hver af forældrene vælge at forlænge de 32 ugers fravær med 8 eller 14 uger. Der er således ikke mulighed for at forlænge med et andet antal uger end 8 eller 14. Efter dagpengelovens 13, stk. 4, har forældrene tilsammen ret til at forlænge 32-ugers perioden med dagpengeret med 8 eller 14 uger, men uden at det samlede dagpengebeløb ændres. Når forældrene forlænger dagpengeperioden, nedsættes dagpengene med virkning fra tidspunktet for forlængelsen, så det dagpengebeløb, der er tilbage på forlængelsestidspunktet, fordeles på de resterende uger inkl. forlængelsen. Eks 1: En mor beder om retsbaseret forlængelse med 8 uger fra 1. dag i 32-ugers perioden. Dagpengene udgør så 32/ 40 af det beløb, som hun indtil da havde fået udbetalt pr. uge. (32 uger er det antal uger, der er tilbage på det tidspunkt, hvor der forlænges; 40 uger er summen af det antal uger, der er tilbage på forlængelsestidspunktet + det antal uger der forlænges med.) Eks. 2: En mor beder om en retsbaseret forlængelse med 14 uger på et tidspunkt, hvor hun har holdt orlov i 10 uger af 32-ugers perioden. Dagpengene udgør så 22/36 af det beløb, som hun indtil da havde fået udbetalt pr. uge. (22 uger er det antal uger, der er tilbage på forlængelsestidspunktet; 36 uger er summen af det antal uger, der er tilbage på forlængelsestidspunktet + det antal uger, der forlænges med.) 12

13 Forældre kan på ethvert tidspunkt inden for perioden på 32 uger efter lovens 13, stk. 2 beslutte at forlænge dagpengeperioden med 8 eller 14 uger, jf. dagpengebekendtgørelsens 36 d, stk. 1. Forlængelsen skal dog være varslet over for arbejdsgiveren senest 8 uger efter fødslen. Forældre, der er i en periode, hvor de modtager fuld eller delvis løn under barselorloven, skal være opmærksomme på, at arbejdsgiveren i nogle overenskomster har gjort udbetalingen af løn betinget af, at arbejdsgiveren får den fulde dagpengerefusion. En forlængelse af orloven med nedsatte dagpenge til følge i en orlovsperiode, hvor der udbetales løn, kan således betyde, at forælderen ikke længere er berettiget til fuld løn/løn fra arbejdsgiveren. Forældrene bør i den situation vente med at anmode kommunen om forlængelse, indtil lønperioden er udløbet. Forældre kan ikke ændre en beslutning om forlængelse af orloven. Beslutningen kan dog ændres, hvis den forlængede orlov med nedsatte dagpenge endnu ikke er påbegyndt. I øvrigt er det en forudsætning for at kunne fastholde forældrene på deres beslutning om at forlænge orloven, at kommunen forud for beslutningen bl.a. har vejledt om, hvilke konsekvenser en sådan forlængelse vil kunne have, hvis forældrene i 32-ugers perioden får udbetalt løn. Desuden vil reglerne om varsling over for arbejdsgiveren i sig selv kunne være en hindring for at ændre beslutningen. Kun beskæftigede lønmodtagere og selvstændige kan forlænge med 14 uger. Ledige kan kun forlænge med 8 uger. En person, der har anmodet om at forlænge orloven med 14 uger efter dagpengelovens 13, stk. 4, og ligebehandlingsloven 7, stk. 2, 3. pkt., og som bliver ledig, vil uanset ledigheden fortsat kunne forlænge med 14 uger. Omvendt vil en ledig, der får ansættelse under orloven, uanset sin nye beskæftigelse, kun kunne forlænge orloven med 8 uger. Det afgørende er således en persons status som beskæftiget eller ledig på det tidspunkt, hvor personen tager beslutning om at forlænge orloven. Forældre kan vælge at dele forlængelsen af orloven med dagpengeret mellem sig, dvs. at de tilsammen udnytter retten til den forlængede periode på ialt enten 40 eller 46 uger. Delingen kan f.eks. ske således, at faderen tager 4 ugers orlov med dagpenge og moderen 10 uger. Forældrene kan også vælge at dele forlængelsen ved, at faderen f.eks. tager 4 uger samtidig med, at moderen holder 4 af sine 10 uger. Hvis den ene af forældrene er ledig, og den anden er i beskæftigelse, kan den ledige højst holde 8 uger af den forlængede orlov med dagpenge, jf. dagpengebekendtgørelsens 36 d, stk. 3. Hvis faderen benytter sig af sin ret til forlods at bruge af dagpengeretten 32-ugers perioden i 14-ugers perioden, kan han også i denne periode anmode om at forlænge orloven. Forlængelsen skal fortsat varsles over for arbejdsgiveren senest 8 uger efter fødslen. 13

14 Forældre, der har valgt at forlænge orloven, men som inden udløbet af den forlængede periode genoptager arbejdet, kan ikke udskyde resten af orloven, da en retsbaseret forlængelse som denne skal holdes inden barnet er 54/60 uger. Den resterende orlov falder bort. Hvis en forælder med flere beskæftigelsesforhold ønsker at forlænge orloven retsbaseret, skal forlængelsen ske samtidig i forhold til samtlige beskæftigelsesforhold og med samme antal uger. I de perioder, hvor orloven er forlænget efter 13, stk. 4, men hvor forlængelsen er sket umiddelbart før udløbet af 32-ugers perioden og derfor ikke udløser dagpenge i forlængelsesperioden, kan kommunen ikke udbetale tilskud til pasning af egne børn efter servicelovens 26 a. Forælderen anses i denne sammenhæng for at modtage en offentlig forsørgelse Aftalebaseret forlængelse Forældre kan efter dagpengelovens 13, stk. 3, og ligebehandlingslovens 7, stk. 6, genoptage arbejdet delvist i en periode med barselorlov og på den måde forlænge orlovsperioden med dagpenge med den tid, hvormed arbejdet er genoptaget, jf. nedenfor om uddybning af begrebet delvis genoptagelse af arbejdet. Man skal være opmærksom på de forskelle, der er mellem dagpengelovens 13, stk. 3, og 16 a. I et skema nedenfor under kap er betingelserne i de to bestemmelser sat op over for hinanden. Aftale med arbejdsgiveren Lønmodtagere kan kun forlænge orloven efter aftale med arbejdsgiveren. Hvis en forælder skifter arbejdsgiver, kan forælderen kun fortsætte med den delvise genoptagelse af arbejdet, hvis forælderen indgår en aftale med den nye arbejdsgiver. Lønmodtageren skal kunne dokumentere over for kommunen, at der foreligger en aftale med arbejdsgiveren. Bliver lønmodtageren ledig, kan en forlængelse ikke fortsætte. Lønmodtageren må som ledig holde den resterende fulde orlov. Perioden Forældrene har adgang til at genoptage arbejdet delvist i såvel 14-ugers perioden med undtagelse af moderens 2 første uger efter fødslen som i den dagpengeberettigede 32-ugers periode. Faderen kan således også forlænge sin fædreorlov på 2 uger. Personkredsen Beskæftigede lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende kan genoptage arbejdet og dermed forlænge orloven. Derimod kan forældre, der er ledige, når orloven begynder, kun forlænge orloven, hvis de kommer i beskæftigelse på et tidspunkt, hvor der er orlov tilbage. Delvis genoptagelse af arbejdet En forlængelse af dagpengeperioden forudsætter, at forælderen genoptager arbejdet delvist. For en lønmodtager vil delvis genoptagelse sige, at lønmodtageren genoptager arbejdet med 14

15 en kortere arbejdstid end den arbejdstid, lønmodtageren havde før barselorloven, jf. dagpengebekendtgørelsens 36 b. For en selvstændigt erhvervsdrivende forstås, at den selvstændige genoptager arbejdet i op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, jf. dagpengebekendtgørelsens 36 b. Arbejdstiden skal ses på ugebasis. Forældre kan således godt genoptage arbejdet i hele dage, men ikke hele ugen. Eks.1: En lønmodtager, der normalt arbejder 37 timer om ugen, genoptager arbejdet i 20 timer pr. uge i 3 uger. Kommunen udbetaler dagpenge for 17 timer, og dagpengeperioden forlænges med 60 timer. Eks. 2: En selvstændig, der normalt arbejder 45 timer om ugen, genoptager arbejdet i 20 timer om ugen. Dagpengene nedsættes til det halve, og dagpengeperioden forlænges med en halv dag for hver dag, arbejdet er genoptaget delvist. I følgende tilfælde er der tale om genoptagelse af arbejdet uden mulighed for at forlænge orloven: Eks. 3: En mor er fuldtidsforsikret ledig, da hun går på barselorlov. Hun starter under orloven på en beskæftigelse på 15 timer. Hun anses for at have genoptaget arbejdet, men hun kan ikke forlænge i forhold til arbejdsløshedsdagpengene. Dette skyldes at forældre ikke kan genoptage arbejdet med en forlængelse efter dagpengelovens 13, stk. 3, i forhold til a- kassen. Eks. 4: En mor har, da hun går på barselorlov, en beskæftigelse på 27 timer ugentligt. Under orloven påtager hun sig en beskæftigelse på 10 timer om ugen hos en anden arbejdsgiver. Moderen anses for at have genoptaget arbejdet, men hun kan ikke med den ene arbejdsgiver aftale at forlænge orloven hos den anden. Om beregning af dagpenge henvises til kap. 7. Hvis en forælder med flere beskæftigelsesforhold ønsker at forlænge orloven aftalebaseret, kan forlængelsen ske individuelt i forhold de enkelte beskæftigelsesforhold. Det forudsætter, at arbejdet i hvert arbejdsforhold genoptages med en kortere arbejdstid end før orloven. Eks. 5: En moder har tre lønmodtagerforhold. Hos arbejdsgiver A arbejder hun før orloven i 20 timer, hos arbejdsgiver B i 10 timer, og hos arbejdsgiver C i 7 timer. Denne moder kan f.eks.: efter 14 uger genoptage arbejdet i 6 timer hos arbejdsgiver C, efter 20 uger genoptage arbejdet 8 timer hos arbejdsgiver B og efter 24 uger genoptage arbejdet 10 timer i forhold til arbejdsgiver A. 15

16 Kombinationsmuligheder Forældre kan ikke foretage en aftalebaseret forlængelse af orlovsperioden med dagpenge, hvis de allerede har udnyttet deres ret til at forlænge retsbaseret, jf. dagpengebekendtgørelsens 36 c, stk. 2. Det gælder både for den enkelte forælder og for forældrene tilsammen. Forældrene kan heller ikke forlænge orloven, når det gælder de dele af dagpengeperioden, der retsbaseret er blevet udskudt til senere brug. Derimod har forældrene adgang til at foretage en forlængelse af dagpengeperioden i de dele af orloven, der efter aftale med arbejdsgiveren er blevet udskudt aftalebaseret. En forælder, der har forlænget orloven, har mulighed for at holde op med sin delvise beskæftigelse og efter aftale med arbejdsgiveren vende tilbage til orlov på fuld tid. Nedsatte dagpenge Kommunen beregner nedsatte dagpenge for de dage, hvor forælderen har genoptaget arbejdet delvist, på samme måde som ved fravær på grund af sygdom, jf. dagpengebekendtgørelsens 33 og Udskydelse af forældreorloven Som udgangspunkt stilles der ikke noget krav til forælderens begrundelse for at udskyde orloven. Forældre kan dog ikke udskyde orlov med henblik på at modtage sygedagpenge Retsbaseret udskydelse Udskydelse af orlov Den ene af forældrene kan, når det er beskæftigede lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende, udskyde mellem 8 og 13 uger af 32-ugers perioden til senere afholdelse i en sammenhængende periode, inden barnet fylder 9 år, jf. dagpengelovens 13, stk. 5, og ligebehandlingslovens 7, stk. 3. Kun den ene forælder kan benytte denne ret. Forældrene kan således ikke f.eks. hver udskyde 4 uger af orloven. Udskydelse af orlov skal være varslet overfor arbejdsgiveren senest 8 uger efter fødslen. En retsbaseret udskudt orlov er bindende også for kommende arbejdsgivere. Hvis en forælder er begyndt på en retsbaseret forlængelse af orloven, kan forælderen ikke udskyde orlov fra denne periode, da den forlængede orlov skal holdes, inden barnet bliver 54/60 uger. Forældre kan kombinere en retsbaseret udskydelse af orlov med en aftalebaseret udskydelse efter dagpengelovens 13, stk. 6. F.eks. kan moderen retsbaseret udskyde 13 uger og faderen aftalebaseret udskyde 4 uger. 16

17 Hvis en forælder med flere beskæftigelsesforhold ønsker at udskyde orloven retsbaseret, skal udskydelsen ske samtidig i forhold til samtlige beskæftigelsesforhold og med samme antal uger. Afholdelse af udskudt orlov Forældre skal holde den udskudte orlov i en sammenhængende periode. Desuden skal den forælder, der holder orloven, være i beskæftigelse på det tidspunkt, hvor den udskudte orlov skal holdes, ligesom det er en betingelse, at beskæftigelseskravet er opfyldt på dette tidspunkt. Afholdelse af udskudt orlov skal varsles overfor arbejdsgiveren 16 uger forinden. Kommunen beregner dagpengene på grundlag af forælderens ugentlige timetal og den aktuelle timeløn på det tidspunkt, hvor orloven holdes. I en periode, som forælderen har udskudt retsbaseret, kan orloven ikke forlænges, heller ikke aftalebaseret, jf. dagpengebekendtgørelsens 36 c, stk. 1. Er en forælder begyndt på at afholde retsbaseret udskudt orlov, kan forælderen ikke foretage en yderligere udskydelse af orloven. Hvis arbejdet genoptages i mere end stort set 80 pct. af det tidligere ugentlige timetal, jf. kap. 3.1., vil den resterende orlovsperiode med dagpengeret falde bort. Er afholdelse af en retsbaseret udskudt orlov ikke påbegyndt, vil forælderen efter aftale med sin arbejdsgiver kunne ændre udskydelsen af orloven fra at være en retsbaseret udskydelse til at være en aftalebaseret udskydelse Aftalebaseret udskydelse Udskydelse af orlov En lønmodtager kan efter aftale med arbejdsgiveren udskyde op til 32 uger af 32-ugers perioden til afholdelse inden barnet fylder 9 år, jf. ligebehandlingslovens 7, stk. 4. Begge forældre kan udnytte denne mulighed. Forældrene har tilsammen ret til dagpenge i op til 32 uger af 32-ugers perioden, jf. dagpengelovens 13, stk. 6. Det er også muligt at udskyde orlov, hvor der ikke er knyttet dagpengeret til, jf. ligebehandlingslovens 7, stk. 4. Kun beskæftigede lønmodtagere og selvstændige har adgang til at udskyde orloven aftalebaseret. Hvis forælderen skifter job, før den udskudte orlov er afholdt, skal den nye arbejdsgiver acceptere aftalen, for at lønmodtageren har ret til at holde udskudt orlov. Som ved aftalebaseret forlængelse af orloven er det lønmodtageren, der skal dokumentere over for kommunen, at der foreligger en sådan aftale med arbejdsgiveren. Er der tale om udskudt orlov uden dagpenge, tjener aftalen som dokumentation over for eventuelle nye arbejdsgivere. 17

18 Forældre kan kombinere en aftalebaseret udskydelse af orlov med en retsbaseret udskydelse efter dagpengelovens 13, stk. 5. F.eks. kan moderen retsbaseret udskyde 13 uger og faderen aftalebaseret udskyde 4 uger. Hvis en forælder med flere beskæftigelsesforhold ønsker at udskyde orloven aftalebaseret, skal udskydelsen ske samtidig i forhold til samtlige beskæftigelsesforhold og med samme antal uger. Afholdelse af udskudt orlov Retten til dagpenge i forbindelse med udskudt orlov er betinget af, at lønmodtageren eller den selvstændigt erhvervsdrivende er i beskæftigelse på det tidspunkt, hvor den udskudte orlov skal holdes, ligesom det er en betingelse, at beskæftigelseskravet er opfyldt på det tidspunkt, hvor den udskudte orlov holdes. Kommunen beregner dagpengene på grundlag af det ugentlige timetal og den aktuelle timeløn på det tidspunkt, hvor orloven holdes. Forældre kan holde den udskudte orlov drypvis. Dvs., at den udskudte orlov kan holdes i timer eller dage. En forælder, der holder udskudt orlov, kan i den periode genoptage arbejdet på nedsat tid og dermed forlænge orlovsperioden efter dagpengelovens 13, stk Orlov og dagpenge ved adoption Adoptivforældre har efter barnets modtagelse ret til fravær i samme periode som biologiske forældre. Ligesom biologiske forældre har adoptivforældre sammenlagt ret til dagpenge i 48 uger efter modtagelsen af barnet, hvoraf de 2 af ugerne skal holdes samtidig, jf. ligebehandlingslovens 7 og dagpengelovens 14, stk. 1. Derimod har adoptivforældre ikke ret til fravær med dagpenge før modtagelsen af barnet. Adoptivforældre har samme muligheder for fleksibilitet som biologiske forældre. Det gælder også reglerne om at genoptage arbejdet efter dagpengelovens 16 a og om barnets indlæggelse på hospital efter lovens 15. Adoptivforældre har efter dagpengelovens 14, stk. 4 og 5, ret til henholdsvis aftalebaseret og retsbaseret forlængelse af dagpengeretten på samme måde som biologiske forældre. Adoptivforældre har desuden efter dagpengelovens 14, stk. 6 og 7, ret til henholdsvis retsbaseret og aftalebaseret at udskyde barselorloven. Desuden har en af de adoptionssøgende ægtefæller ret til dagpenge i 14 uger efter barnets død, hvis barnet dør inden den 32. uge efter modtagelsen. Der henvises til kap Det er en betingelse for at få ret til dagpenge, at de adoptionsundersøgende myndigheder stiller krav om, at en af adoptivforældrene skal være hjemme i en periode efter modtagelsen af barnet. Det fremgår således af dagpengelovens 14, stk. 2, at kommunen udbetaler dagpenge til adoptionssøgende ægtefæller i de første 14 uger efter modtagelsen af barnet til én af ægtefællerne ad gangen, bortset fra i to sammenhængende uger. Den anden af ægtefællerne 18

19 har dog ret til forlods forbrug af 32-ugers perioden i 14-ugers perioden på samme måde som den biologiske far, jf. dagpengelovens 14, stk. 2, 2. pkt. Ved adoption af ægtefællens barn er det normalt ikke en betingelse, at adoptanten i en periode skal være i hjemmet. Når en kvinde i et lesbisk forhold får et barn, og den anden kvinde i forholdet adopterer barnet, skal kommunen behandle moderens forhold efter dagpengelovens 13 og den adopterende kvindes forhold efter lovens 14. Det samme vil være tilfældet i en situation, hvor barnet er født af en ruge-moder, og hvor barnet herefter adopteres af en kvinde, hvis mand er biologisk fader til barnet. For så vidt angår den biologiske moders forhold henvises til kap De pågældende par skal dog i begge situationer dele 32-ugers perioden. Retten til dagpenge er også i denne situation betinget af, at de adoptionsundersøgende myndigheder stiller krav om, at adoptanten skal være i hjemmet i en periode. Hvis barnet anbringes i pleje hos de adoptionssøgende efter servicelovens 64, kan kommunen først udbetale dagpenge, når de adoptionsundersøgende myndigheder har truffet bestemmelse om, at en af adoptanterne skal være i hjemmet. Udbetalingen sker med tilbagevirkende kraft, fra barnet faktisk blev modtaget. Det er ikke en betingelse, at der foreligger adoptionsbevilling. Se SM D Hvis barnet hentes i udlandet, kan modtagelsen regnes fra det tidspunkt, hvor barnet er sammen med adoptanten, og dagpengeperioden kan således begyndes i udlandet, hvis adoptanten ønsker dette. I modsat fald regnes 46-ugers perioden fra den dag, hvor barnet kommer til Danmark. Hvis adoptanten holder ferie, er det en betingelse, at den pågældende slutter ferien senest, når han vender tilbage til Danmark, da kommunen ikke kan udbetale dagpenge samtidig med, at adoptanten holder ferie. Kapitel 3 Orlov og dagpenge ved delvis genoptagelse af arbejdet uden forlængelse af dagpengeperioden eller ved deltagelse i undervisning 3.1. Delvis genoptagelse af arbejdet uden forlængelse Reglerne om adgang til delvist at genoptage arbejdet under orloven fremgår af dagpengelovens 16 a og ligebehandlingslovens 7 a. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at der efter dagpengelovens 13, stk. 3 er en anden mulighed for delvis at genoptage arbejdet, men da kombineret med en forlængelse af perioden, jf. kap Forskellen mellem de to bestemmelser i dagpengeloven er angivet i et skema nedenfor. 19

20 Lønmodtagere Efter dagpengelovens 16 a kan en lønmodtager under fravær ved barsel og adoption genoptage arbejdet i dagpengeperioden i op til 29 ½ time af den normale ugentlige arbejdstid. Forælderens ret til dagpenge bortfalder for den tid, hvor arbejdet er genoptaget, mens forælderen kan få nedsatte dagpenge for de timer, hvor arbejdet ikke er genoptaget. Det er en forudsætning for at kunne anvende 16 a, at der er en aftale med arbejdsgiveren om at genoptage arbejdet delvist. Timegrænsen Ved begrebet normal ugentlig arbejdstid forstås for en lønmodtager den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid, dvs. 37 timer om ugen, jf. bekendtgørelsens 35 a, stk. 2. Timegrænsen på 29 ½ time svarer således til, at arbejdet kan genoptages med stort set 80 pct. af den tidligere arbejdstid. Dette er også tilfældet, hvis den ugentlige arbejdstid før orloven var lavere eller højere end den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. Timegrænsen på 29 ½ time skal vurderes i forhold til den ugentlige arbejdstid. Forælderen kan således genoptage arbejdet delvist på en sådan måde, at arbejdstiden på enkelte dage kan være fuld tid. Afgørende er blot, at forælderen ikke samlet genoptager arbejdet med mere end 29 ½ time på ugebasis. Hvis en lønmodtager har flere ansættelsesforhold, ses de 29 ½ time i forhold til det samlede timetal i de forskellige arbejdsforhold. Hvis en lønmodtager, der holder orlov fra et job på deltid, under orloven får en anden deltidsbeskæftigelse, skal de 29 ½ time ses i forhold til timerne i den beskæftigelse, som lønmodtageren holder orlov fra. Hvis lønmodtageren modtager supplerende a-dagpenge før orloven, skal de 29 ½ time ses i forhold til summen af den arbejdstid, som forælderen havde før barsel, og de timer der ydes supplerende a-dagpenge for. Eks. 1: En mor har to ansættelsesforhold på hhv. 27 timer og 10 timer. Under orloven ønsker hun at genoptage arbejdet i nogle uger i forhold til beskæftigelsen på 27 timer (men kan ikke få en aftale med sin arbejdsgiver om at forlænge). Hun kan godt genoptage dette arbejde. Eks. 2: En mor har ved orlovens start et ansættelsesforhold, hvor hun arbejder 15 timer om ugen. Under orloven fra dette ansættelsesforhold, hvor hun fortsat er ansat, ønsker hun at starte i en anden beskæftigelse, der ligeledes er på 15 timer. Det kan hun ikke, da de 29 ½ time skal nedsættes i forhold til 15 timer. Hun kan genoptage arbejdet med 29 ½ : 37 x 15. Eks. 3: En far har ved orlovens start en beskæftigelse på 27 timer og får supplerende a-dagpenge for 10 timer. Hvis han ønsker at genoptage sit arbejde efter 16 a, kan han det. Beskæftigelsen kan genoptages med op til 29 ½ time, da faderen betragtes som fuldtidsbeskæftiget. 20

21 Selvstændige For selvstændigt erhvervsdrivende er retten til at få udbetalt nedsatte dagpenge betinget af, at den pågældende genoptager arbejdet i op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid. Når kommunen vurderer omfanget af arbejdets genoptagelse, skal kommunen lægge vægt på den selvstændiges oplysning om den hidtidige faktiske ugentlige arbejdstid. Hvilke perioder? Både moderen og faderen kan genoptage arbejdet delvist i hele dagpengeperioden efter fødslen, jf. dagpengebekendtgørelsens 35 a, stk. 1. Moderen kan dog ikke genoptage arbejdet i de første 2 uger efter fødslen, da hun i disse uger er forpligtet til at holde orlov efter 7, stk. 1, i ligebehandlingsloven. Faderen kan genoptage arbejdet delvist i fædreorloven på de 2 uger. Forældrene kan også genoptage arbejdet delvist i de perioder af orloven, der efter dagpengelovens 13, stk. 5 og 6, er blevet udskudt, dvs. ved både retsbaseret og aftalebaseret udskydelse af orlov. Desuden kan arbejdet genoptages delvist i perioder, der er forlænget retsbaseret efter dagpengelovens 13, stk. 4. Nedsatte dagpenge Kommunen beregner nedsatte dagpenge for de dage, hvor forældrene har genoptaget arbejdet delvist, på samme måde som ved sygedagpenge, jf. dagpengebekendtgørelsens 33 og 35. Det betyder, at kommunen udbetaler nedsatte dagpenge med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær. Til selvstændige udbetales nedsatte dagpenge med et beløb pr. uge, som svarer til halvdelen af dagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær. Dagpengelovens 16 a sammenholdt med 13, stk a 13, stk. 3 Arbejdet kan genoptages: Lønmodtager: Under normal arbejdstid Selvstændig: Op til ½ af normal arbejdstid Arbejdet kan genoptages: Lønmodtager: Op til 29 ½ time ved 37 timer Selvstændig: Op til ½ af normal arbejdstid Dagpengeretten bortfalder for den tid arbejdet er genoptaget Arbejdet kan genoptages i hele barselperioden efter fødslen (for moderen dog ikke i de første 2 uger), også: - i perioder udskudt efter 13, stk. 5 og 6 - i perioder forlænget efter 13, stk. 4 Dagpengeretten forlænges Arbejdet kan genoptages i 14-ugers perioden (for moderen dog ikke i de første 2 uger) og i 32- ugers perioden, også: - i perioder udskudt efter 13, stk Deltagelse i undervisning Forældre kan efter de nye barseldagpengeregler frit deltage i undervisning, mens de er på orlov med barseldagpenge. En forælder er derfor fortsat berettiget til de hidtil udbetalte dagpenge, uanset omfanget af deltagelsen i undervisningen. Hvis uddannelsen er SU- 21

22 berettigende, skal den pågældende henvises til SUstyrelsen med henblik på at blive orienteret om, i hvilket omfang der er ret til SU, når der udbetales dagpenge. Se SM D Kapitel 4 Orlov og dagpenge i forbindelse med sygdom m.v Ved barnets indlæggelse på hospital Barnets indlæggelse Hvis barnet indlægges på hospital inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af adoptivbarnet, kan forældrene få perioden med ret til dagpenge under orloven og selve fraværsretten forlænget eller udsat, jf. dagpengelovens 15 og ligebehandlingslovens 7, stk. 5. Barnets indlæggelse på hospital kan tænkes at ske i forlængelse af fødslen på grund af f.eks. for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt eller på et senere tidspunkt. Det er en forudsætning for at forlænge eller udsætte dagpengeperioden, at indlæggelsen er dokumenteret ved journaludskrift fra hospitalet eller ved lægeerklæring. Ambulant behandling af barnet i hjemmet kan ikke betragtes som en hospitalsindlæggelse. Se SM D En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi barnet er indlagt på hospital indenfor de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen i hjemmet, skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om indlæggelsen. Forældrene skal desuden uden ugrundet ophold underrette deres arbejdsgivere om, hvornår barnet er modtaget i hjemmet efter indlæggelsen, jf. ligebehandlingslovens 10, stk. 7. Arbejdet genoptages ikke Hvis forælderen ikke genoptager arbejdet under indlæggelsen af barnet, forlænges den periode, hvor forælderen har ret til dagpenge, med højst 3 måneder, jf. dagpengelovens 15, stk. 2. Det er en betingelse, at indlæggelsen på hospital finder sted inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Både moderen og faderen har ret til at forlænge dagpengeperioden i 46-ugers perioden efter fødslen eller modtagelsen af barnet, herunder også i tilfælde hvor der er foretaget en retsbaseret forlængelse af orlovsperioden. I sidstnævnte tilfælde udbetaler kommunen nedsatte dagpenge i den forlængede periode. Retten til at forlænge dagpengeperioden efter dagpengelovens 15, stk. 2, gælder ikke for faderens ret til dagpenge i 2 uger inden for de første 14 uger efter fødslen, jf. lovens 13, stk

23 Forældrene kan skiftes til at holde orlov under barnets indlæggelse og kan således samlet set forlænge perioden med dagpenge med op til 3 måneder. Hvis forældrene holder orlov samtidig, mens barnet er indlagt, f.eks. ved at faderen forlods forbruger af 32-ugers perioden, kan de ligeledes kun samlet set forlænge dagpengeperioden med op til 3 måneder. Forlængelsen af perioden med ret til dagpenge betyder, at 46-ugers perioden først begynder at løbe (eller genoptages) fra og med kalenderdagen efter den dag, hvor barnet udskrives. Forlængelsen sker således ikke i den aktuelle periode, hvor barnet er indlagt, men lægges først til efter den samlede orlov. Ved flerbarnsfødsler, hvor flere af børnene er indlagt, regnes udskrivningstidspunktet fra det sidste barn bliver udskrevet. I en situation, hvor orloven er blevet forlænget retsbaseret efter dagpengelovens 13, stk. 4, og hvor barnets indlæggelse finder sted i den forlængede periode f.eks. når barnet er 49 uger gammelt er der ikke ret til at forlænge orloven som følge af barnets indlæggelse. Det skyldes, at kravet om, at indlæggelsen skal ske inden for de første 46 uger efter fødslen, ikke er opfyldt. Arbejdet genoptages Hvis dagpengemodtageren genoptager arbejdet under barnets indlæggelse, falder retten til dagpenge i 3-måneders perioden bort, men dagpengemodtageren opretholder retten til at udsætte dagpengeperioden. Dagpengeperioden kan således efter dagpengelovens 15, stk. 3, afbrydes eller udsættes, hvis dagpengemodtageren fortsætter eller genoptager sit arbejde, mens barnet er indlagt på hospital. Det gælder også for faderens ret til dagpenge i 2 uger inden for de første 14 uger efter fødslen, jf. dagpengelovens 13, stk. 1. Forældrene har ret til dagpenge i resten af perioden, når dagpengemodtageren på ny er fraværende fra arbejdet, når barnet udskrives fra hospitalet. Det kræves dog, at barnet udskrives inden 60 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Ved flerbarnsfødsler, hvor flere af børnene er indlagt, regnes udskrivningstidspunktet fra det sidste barn bliver udskrevet Ved barnets død eller bortadoption Reglerne i dagpengelovens 13, stk. 7, og 14, stk. 8, fastsætter biologiske forældres og adoptivforældres ret til dagpenge, hvis barnet er dødfødt, eller hvis barnet dør eller bortadopteres kort tid efter fødslen. Ved fødsel Hvis barnet er dødfødt, eller hvis barnet dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har moderen ret til dagpenge i 14 uger efter barnets død eller bortadoption. Der er ikke ret til barseldagpenge, hvis barnet dør eller bortadopteres efter den 32. uge efter fødslen, men forældrene vil kunne modtage sygedagpenge, i det omfang de må anses for at være uarbejdsdygtige, herunder af psykiske årsager. 23

24 Reglerne om at forlænge og udskyde orlov kan ikke anvendes på moderens ret til dagpenge i perioden på de 14 uger, efter at barnet døde eller blev bortadopteret. Hvis moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom herunder også i de tilfælde hvor denne sygdom ligger efter barnets død kan dagpengeperioden forlænges, indtil moderen er helbredt for denne sygdom. Dagpengeperioden kan dog højst forlænges indtil udløbet af den 46. uge efter fødslen. I øvrigt gælder de almindelige regler om sygedagpenge. Hvis barnet er dødfødt, har faderen ret til dagpenge i 2 uger efter fødslen. Disse 2 uger skal holdes i sammenhæng. Ved adoption Hvis adoptivbarnet dør inden den 32. uge efter modtagelsen, har den ene af de adoptionssøgende ægtefæller ret til dagpenge i 14 uger efter barnets død Ved en forælders sygdom under eller efter orloven Sygdom under orlov Sygdom under fuld orlov Hvis moderen eller faderen bliver syg i orlovsperioden, bevirker det som hovedregel ikke, at en allerede fastlagt eller påbegyndt orlov med dagpenge udskydes eller suspenderes. Udgangspunktet er derfor, at kommunen fortsat udbetaler barseldagpenge, uanset sygdom under orloven. Som nævnt under kap stilles der som udgangspunkt ikke noget krav til forældrenes begrundelsen for at udskyde orlov. Forældrene kan dog ikke udskyde med henblik på at modtage sygedagpenge, da det vil være en omgåelse af den klare praksis, hvorefter kommunen ved sygdom under barsel fortsat udbetaler barseldagpenge. I ganske særlige tilfælde kan faderen indtræde i moderens ret til barseldagpenge i de første 14 uger efter fødslen. Der henvises herom til kap Sygdom i en periode, hvor arbejdet er genoptaget delvist Når er forælder bliver syg i en periode, hvor arbejdet er genoptaget delvist, enten aftalebaseret efter dagpengelovens 13, stk. 3, eller efter dagpengelovens 16 a, fortsætter kommunen udbetalingen af barseldagpenge for de timer, hvor forælderen efter aftalen med arbejdsgiveren holder orlov, mens forælderen får udbetalt sygedagpenge for de timer, som arbejdet er genoptaget med. Arbejdsgiveren skal således afholde udgiften til sygedagpenge i de første to uger, medmindre han er forsikret eller af anden grund er omfattet af en undtagelse fra hovedreglen om arbejdsgiverperioden. Perioden med sygedagpenge tæller med ved opgørelse af varighedsgrænsen for udbetaling af sygedagpenge. 24

25 Sygdom efter orloven Hvis moderen bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom herunder en sygelig tilstand, der ligger udover den normale følgetilstand efter en fødsel kan hun få sygedagpenge, efter at hendes ret til barseldagpenge er hørt op. Hvis sygdommen har en klar forbindelse med graviditeten eller fødslen, f.eks. bækkenløsning eller fødselspsykose, og hvis sygemeldingen ligger i forlængelse af barselorloven eller opstår kort tid efter, at barselorloven er slut, skal kommunen efter praksis udbetale dagpengene fra 1. sygedag. Det gælder, uanset at det er almindelige sygedagpenge, hvor arbejdsgiver normalt skal udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden på 2 uger. Dette betyder, at en arbejdsgiver har ret til refusion, hvis han udbetaler løn til en ansat medarbejder, der er fraværende af årsager, der har forbindelse med fødslen. Hvis sygdommen opstår senere efter orlovens afslutning, eller hvis sygdommen er uden forbindelse med graviditeten eller fødslen, indtræder den sædvanlige arbejdsgiverperiode på 2 uger. Kapitel 5 Dagpengelovens beskæftigelseskrav Kravets indhold En forælders ret til dagpenge i fraværsperioderne i forbindelse med graviditet, barsel og adoption er betinget af, at forælderen opfylder det samme beskæftigelseskrav dvs. betingelser om forudgående beskæftigelse m.v. som gælder for retten til at modtage sygedagpenge. Beskæftigelseskravet skal dog ikke være opfyldt, for at moderen kan modtage dagpenge fra arbejdsgiveren under fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser. Lønmodtagere For lønmodtagere er det i dagpengelovens 17, stk. 1, fastsat, at lønmodtageren skal opfylde de beskæftigelseskrav, der efter lovens 4 gælder for at opnå ret til sygedagpenge fra kommunen. Lønmodtagere har efter dagpengelovens 4 ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis: 1) de har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer, 2) de ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, 25

26 3) de inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, eller 4) de er elever i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov. Selvstændige For selvstændigt erhvervsdrivende gælder på samme måde, at den selvstændige skal opfylde det beskæftigelseskrav, som i dagpengelovens 10 er fastsat for ret til dagpenge ved fravær på grund af sygdom, jf. dagpengelovens 17, stk. 2. Det betyder, at den selvstændige inden for de sidste 12 måneder skal have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned før fraværsperioden. At udøve erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang vil sige, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid svarer til halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. Dvs., at den selvstændige har arbejdet mindst 18½ time ugentligt i virksomheden. Særlige tilfælde Når kommunen skal opgøre beskæftigelseskravet, kan kommunen efter dagpengelovens 17, stk. 4, medregne perioder, hvor kvinden har måttet ophøre med at arbejde før 4 ugers-dagen for forventet fødsel på grund af arbejdsforholdets særlige karakter. Som eksempel kan nævnes arbejde som fotomodel og mannequin. Her vil arbejdsforholdets udadvendte karakter ofte allerede tidligt i graviditeten gøre det umuligt at fortsætte arbejdet. Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet skal kommunen endvidere medregne perioder, hvor det efter en lægelig bedømmelse har været nødvendigt at skåne kvinden for arbejde i resten af graviditeten. Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet ser kommunen bort fra konfliktperioder i 13-ugers perioden. 13-ugers perioden forlænges i tilfælde af en konflikt bagud med lige så mange dage, som konflikten har varet. Perioder, hvor forælderen har modtaget tilskud efter servicelovens 26 a, indgår ikke i opgørelsen af beskæftigelseskravet. Tidspunktet Forælderen skal efter dagpengelovens 17, stk. 1, som hovedregel opfylde beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor fraværet starter. Og moderen skal senest opfylde kravet ved fødslen eller ved modtagelsen af barnet. En forælder har dog også ret til barseldagpenge, når forælderen efter fraværets begyndelse opfylder kravet i dagpengelovens 4, stk. 1, nr. 2, om at være dagpengeberettiget medlem af en a-kasse. Denne lempelse med hensyn til tidspunktet for opfyldelse af beskæftigelseskravet er trådt i kraft den 1. januar 2003, men er gennemført med virkning fra den 27. marts Lempelsen omfatter de forældre, der føder eller adopterer før afslutningen af deres uddannelse, men som inden for den almindelige orlovsperiode på 46 uger efter fødslen eller adoptionen opfylder beskæftigelseskravet om at være dagpengeberettiget medlem af en a-kasse. Lempelsen 26

27 omfatter også andre personer end dimittender, hvis de efter fødslen eller adoptionen men inden udløbet af orlovsperioden på 46 uger opfylder beskæftigelseskravet i dagpengelovens 4, stk. 1, nr. 2. Ved udskudt orlov såvel retsbaseret som aftalebaseret skal beskæftigelseskravet være opfyldt på det tidspunkt, hvor den udskudte orlov holdes. For så vidt angår spørgsmålet om opfyldelse af beskæftigelseskravet ved fravær på grund af barsel henvises til følgende SMére: D-2-92, D-12-94, D-20-96, D-36-96, D-12-97, D og D Kapitel 6 Forældres anmodning om dagpenge samt refusion til arbejdsgiver 6.1. Forældres anmodning om dagpenge fra kommunen Anmodning indgives til kommunen Efter dagpengelovens 19 skal forældrene anmode kommunen om dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Anmodningen skal ske skriftligt på en blanket dp 400 A-C og dp 401, der udleveres af kommunen. Blanketten kan også hentes på Der er i dagpengebekendtgørelsens 13 a fastsat regler om frist for, hvornår lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende skal indgive anmodning om dagpenge. I de tilfælde, hvor lønmodtageren modtager løn under orloven, er det arbejdsgiveren, der skal anmode om dagpengerefusion fra kommunen. En lønmodtager skal således ikke anmode om dagpenge i perioder, hvor der i henhold til overenskomst m.v. ydes løn fra arbejdsgiveren. Frist ved fravær i 4 ugers-periode før fødslen og ved fravær ved barsel og adoption Ved fravær på grund af graviditet i de sidste 4 uger før forventet fødsel og ved fravær på grund af barsel og adoption skal forældrenes anmodning om dagpenge indgives til kommunen senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse. Frist ved senere påbegyndt fravær Hvis en forælder først begynder orloven på et tidspunkt, der ligger senere end tidspunktet for fødslen eller barnets modtagelse f.eks. udskudt orlov skal anmodningen om dagpenge indgives senest 8 uger efter den 1. fraværsdag i denne periode. 27

28 Overskridelse af frist Hvis forælderen først anmoder kommunen om dagpenge efter udløbet af den fastsatte frist, har forælderen kun ret til dagpenge for den orlovsperiode, der ligger efter anmodningen. Frist ved fravær før 4 uger før forventet fødsel Ved fravær i forbindelse med graviditetsbetinget sygdom før 4 uger før forventet fødsel, samt risikobetinget fravær og offentligt fastsatte bestemmelser, skal anmodning om dagpenge indgives til kommunen inden for de frister, der er fastsat i dagpengelovens 6, stk. 2, og 10, stk. 4. Dvs., at lønmodtagere skal anmode om dagpenge senest 1 uge efter 1. fraværsdag og selvstændige senest 1 uge efter 2 ugers sygdom. For selvstændige, der har tegnet frivillig forsikring efter dagpengelovens 20, er fristen dog 1 uge efter 1. eller 3. fraværsdag. Uenighed mellem forældrene Hvis forældrene ikke kan blive enige om, hvordan dagpengene skal fordeles mellem dem, kan kommunen udbetale dagpengene efter samme retningslinier, som er fastsat i dagpengebekendtgørelsens 51, stk. 2, om dagpenge til forældre med alvorligt syge børn. Hvis forældrene lever sammen og har fælles forældremyndighed over barnet, yder kommunen først dagpengene til moderen. Dagpengene ydes først til indehaveren af forældremyndigheden, når denne alene tilkommer den ene af forældrene. Hvis forældre med fælles forældremyndighed ikke lever sammen, yder kommunen først dagpengene til den af forældrene, som barnet opholder sig mest hos. Hvis barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, yder kommunen først dagpenge til den af forældrene, som har folkeregisteradresse fælles med barnet Arbejdsgiverens refusionskrav Forældrene bestemmer i princippet, hvordan retten til dagpenge og dermed evt. refusion til arbejdsgiverne skal fordeles. Det må dog antages, at hvis forældrene ikke foretager denne fordeling, skal kommunen udbetale til den arbejdsgiver, der først anmoder om refusion for en given periode. Generelle betingelser En arbejdsgiver, der udbetaler løn til en ansat under fravær fra arbejdet i forbindelse med graviditet, barsel og adoption, indtræder i lønmodtagerens ret til dagpenge fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, jf. dagpengelovens 26. Retten til refusion af dagpenge gælder, uanset om arbejdsgiveren udbetaler lønnen i henhold til en lovbestemmelse, f.eks. funktionærloven, i henhold til overenskomst eller aftale og kutyme, og uanset om der er tale om fuld eller delvis løn. Afledet krav Da arbejdsgiverens ret til refusion er en afledet ret, er refusionen betinget af, at lønmodtageren opfylder betingelserne for at få dagpenge fra kommunen. Kravet er begrænset til det beløb, som lønmodtageren ville have haft ret til fra kommunen, hvis arbejdsgiveren ikke havde udbetalt løn. Og refusionen kan højst udgøre et beløb, der svarer til højeste dagpengebeløb (ugemaksimum). 28

29 Refusion ved forlænget orlov med nedsatte dagpenge En lønmodtager har efter dagpengelovens 13, stk. 4, og 14, stk. 5, ret til at forlænge 32- ugers perioden med 8 eller 14 uger, men uden at få yderligere ret til dagpenge, da det samlede beløb i udbetalte dagpenge uanset forlængelsen af perioden højst kan svare til dagpenge for 32 uger. Kommunen foretager derfor med virkning fra forlængelsestidspunktet en nedsættelse af dagpengene, således at forælderen alene har ret til nedsatte dagpenge for de resterende uger i 32-ugers perioden inkl. forlængelsesugerne. I disse tilfælde vil ret til refusion efter dagpengeloven for en arbejdsgiver, der udbetaler løn til den ansatte efter forlængelsestidspunktet, tilsvarende være begrænset til størrelsen af de nedsatte dagpenge. Dette kan i 14-ugers perioden kun ske i de tilfælde, hvor faderen benytter sig af adgangen til forlods at bruge af 32-ugers perioden. Flere arbejdsforhold Hvis en lønmodtager under fraværet modtager løn fra flere arbejdsgivere, skal refusionen deles mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til, jf. dagpengelovens 26, stk. 2. Samlet kan de udbetalte dagpenge ikke overstige dagpengemaksimum. Ved graviditet, barsel og adoption er det altid kommunen, der har pligten til at udbetale dagpenge. Arbejdsgiveren har derfor ret til refusion fra første dag, hvor lønmodtageren er fraværende og ville have ret til dagpenge fra kommunen. Anmeldelse Arbejdsgiveren skal anmelde sit krav om refusion til lønmodtagerens opholdskommune på en blanket dp 402, der udleveres af kommunen. Blanketten kan også hentes på Frist ved fravær i 4 ugers-perioden før fødslen og ved barsel og adoption Arbejdsgiveren skal anmode kommunen om refusion for løn, som arbejdsgiveren har udbetalt i forbindelse med fravær på grund af graviditet i 4-ugers perioden før fødslen samt ved barsel og adoption, senest 8 uger efter en orlovsperiodes udløb, jf. dagpengebekendtgørelsens 18, stk. 6. En orlovsperiodes udløb Hvis en lønmodtager holder orloven i en sammenhængende periode f.eks. graviditetsorlov på 4 uger, barselorlov på 14 uger og forældreorlov på 32 uger i forlængelse af hinanden er orlovsperiodens udløb den sidste dag, som kommunen udbetaler dagpenge for. Det samme gælder, hvis forældrene har forlænget forældreorloven. Med hensyn til faderens ret til 2 ugers fædreorlov skal arbejdsgiveren anmode kommunen om refusion senest 8 uger efter, at fædreorloven er slut. Når en forælder udskyder orlov, betragtes de udskudte perioder som separate orlovsperioder, dvs. at arbejdsgiveren dels skal anmelde et refusionskrav senest 8 uger efter den sidste dag i hovedorloven, dels skal anmelde krav senest 8 uger efter, at en udskudt periode er slut. Når der er op til én uge mellem udskydelserne, betragtes udskydelserne som én orlovsperiode i relation til anmodning om dagpenge og refusion til arbejdsgiver. 29

30 Indgiver arbejdsgiveren sit refusionskrav efter udløbet af 8 ugers-fristen, mister han retten til refusion for den pågældende periode. Kommunen kan ikke dispensere fra en overskridelse af fristen, jf. nedenfor. Frist ved fravær før 4 uger før forventet fødsel Når en lønmodtager får udbetalt løn under fravær på grund af graviditeten i perioden før 4 uger før forventet fødsel, skal arbejdsgiveren anmelde fraværet til lønmodtagerens opholdskommune. Dette skal efter dagpengebekendtgørelsens 17, stk. 2, ske senest 4 uger efter 1. fraværsdag. Reglerne om fristen for, hvornår arbejdsgiveren skal anmelde refusionskrav i disse tilfælde, fremgår af dagpengebekendtgørelsens 18, stk Når arbejdsgiveren anmelder fraværet til tiden dvs. senest 4 uger efter 1. fraværsdag har han en længere frist til at søge refusion end i de tilfælde, hvor anmeldelsesfristen ikke bliver overholdt. Arbejdsgiveren kan nemlig ved at overholde anmeldelsesfristen vente i op til tre måneder med at søge refusion. Hvis arbejdsgiveren derimod først anmelder fraværet efter udløbet af fristen, kan han alene få refusion fra det tidspunkt, hvor han anmelder fraværet. Kommunen kan dog udbetale refusion til arbejdsgiveren, når fristen for at fremsætte refusionskrav er overskredet på grund af forhold, som især skyldes lønmodtageren eller forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, samt når særlige omstændigheder i øvrigt taler for det. Når arbejdsgiveren anmoder om refusion senere end 6 måneder efter 1. fraværsdag, er dispensation udelukket. Kapitel 7 Beregning af dagpenge Hovedregel Beregningen af dagpenge til personer i fraværsperioder ved graviditet, barsel og adoption sker på samme måde som beregningen af sygedagpenge, jf. dagpengelovens 18, stk. 1. Det vil for lønmodtagere sige, at kommunen beregner barseldagpengene på grundlag af den timeløn, som lønmodtageren mister på grund af fraværet, efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, og det timetal, den pågældende skulle have arbejdet. Dagpengene pr. time kan dog ikke overstige et maksimum, der pr. 1. januar 2003 er på kr. divideret med den normale overenskomstmæssige arbejdstid, dvs. 84,14 kr. pr. time. Eks. 1: En lønmodtager, der arbejder 32 timer ugentligt og har en timeløn efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, på 84,14 kr. eller derover, er berettiget til 32 x 84,14 kr. pr. uge i barseldagpenge. 30

31 Eks. 2: En lønmodtager, der arbejder 37 timer ugentligt og har en timeløn efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag på 70 kr., er berettiget til 37 x 70 kr. pr. uge i barseldagpenge. Der findes dog som ved sygedagpenge særlige beregningsregler for lønmodtagere, der arbejder i turnus eller holddrift eller i beskæftigelse med en ukendt arbejdstid. Barseldagpenge til en lønmodtager, der modtager halv løn under barsel, beregnes som forskellen mellem lønnen efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag og det maksimale dagpengebeløb. Arbejdsgiveren har ret til refusion af det udbetalte lønbeløb efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget. Halv løn udgør ofte mindre end dagpengenes maksimumbeløb, hvorfor arbejdsgiveren typisk kan få refunderet hele det udbetalte lønbeløb. Hvis forælderen får udbetalt supplement til dagpenge fra arbejdsgivere eller sygedagpengefonde, nedsætter det ikke dagpengebeløbet. For selvstændige beregner kommunen barseldagpengene på grundlag af arbejdsfortjenesten i virksomheden. Som beregningsgrundlag anvender kommunen skattevæsenets årsopgørelse for det seneste regnskabsår på grundlag af selvangivelsen. Også for selvstændige er dagpengenes maksimumbeløb kr. pr. uge. Ved udskudt orlov beregner kommunen dagpengene på grundlag af forælderens ugentlige timetal og den aktuelle timeløn på det tidspunkt, hvor orloven holdes. Ved beregningen af dagpenge i et tilfælde, hvor en mor har haft en beskæftigelse på 27 timer ugentligt, men under orloven påtager sig en anden beskæftigelse på 10 timer om ugen, skal det lægges til grund, at hun har genoptaget arbejdet med 10 timer, og at hun skal have dagpenge for 17 timer. Der henvises i øvrigt til oplysningerne i Den Sociale Ankestyrelses vejledning af 18. september 1998 om beregning af dagpenge til lønmodtagere og selvstændige. Der henvises endvidere til følgende SMére: D 1-96, D og D Kapitel 8 Nedsatte dagpenge under graviditet Lønmodtagere Lønmodtagere kan få udbetalt nedsatte dagpenge ved delvist fravær fra arbejdet på grund af graviditet, jf. dagpengebekendtgørelsens 32. Ved fravær før 4-ugers dagen før forventet fødsel er det en betingelse, at lægen skønner, at den gravide kun kan udføre arbejdet delvist på grund af sygeligt forløbende graviditet, der medfører risiko for kvindens helbred eller for fostret. Kommunen kan også yde nedsatte dagpenge før 4-ugers dagen før fødslen, hvis to 31

32 eller flere behandlinger, der af samme årsag er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører, at kvinden er delvist fraværende fra arbejdet. Endelig kan kommunen udbetale nedsatte dagpenge, når arbejdets særlige karakter medfører risiko for fostret. I 4-ugers perioden før forventet fødsel kan kommunen yde nedsatte dagpenge uanset en lægelig vurdering. Det skyldes, at kvinden har en lovfæstet ret til at gå på orlov fra 4-ugers dagen før fødslen. I alle tilfælde er det en betingelse, at fraværet fra arbejdet udgør mindst 4 timer pr. uge. Kommunen beregner de nedsatte dagpenge efter samme retningslinier som nedsatte dagpenge ved sygdom. Selvstændige erhvervsdrivende Selvstændige har ret til at få nedsatte dagpenge efter samme regler som lønmodtagere. Men til selvstændige kan kommunen kun udbetale nedsatte dagpenge, når den selvstændige højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde. De nedsatte dagpenge udbetales med et beløb pr. uge, som svarer til halvdelen af dagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær. Endvidere kan kommunen ikke udbetale nedsatte dagpenge til selvstændigt erhvervsdrivende på grund af fravær som følge af behandling. Kommunen beregner de nedsatte dagpenge efter samme retningslinier som nedsatte dagpenge ved sygdom. Specielt vedrørende forebyggende graviditetsundersøgelser Lønmodtagere har ret til nedsatte dagpenge fra arbejdsgivere ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser hos læge eller jordemoder. Det er en betingelse, at undersøgelserne ikke kan finde sted uden for den normale arbejdstid. Kravet om, at nedsatte dagpenge fra arbejdsgiveren først udbetales, når fravær fra arbejdet udgør mindst 4 timer pr. uge, gælder ikke ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, jf. kap Kapitel 9 Forholdet til overenskomster og anden lovgivning Denne vejledning omhandler de almindelige regler om retten til at holde barselorlov. Disse regler gælder altid som minimum, men yderligere rettigheder fremgår af funktionærloven. Desuden kan der både ved individuel aftale, ved kutymer og ved overenskomst være aftalt rettigheder, som hverken ligebehandlingsloven eller dagpengeloven regulerer. 32

33 Funktionærloven Funktionærlovens 7 indeholder en særregel om barselorlov og halv løn for funktionærer. Funktionæren har ret til halv løn under fravær på grund af graviditet og barsel fra barselorlovens begyndelse til 14 uger efter fødslen. Funktionæren skal senest tre måneder inden forventet fødsel oplyse, hvornår barselorloven begynder. Barselorloven anses altid for påbegyndt, hvis funktionæren enten 4 uger før forventet fødsel er uarbejdsdygtig på grund af graviditet, eller på det tidspunkt eller senere bliver uarbejdsdygtig på grund af graviditet, og hvis hun forbliver uarbejdsdygtig indtil fødslen. Funktionæren har ret til fuld løn, hvis hun bliver uarbejdsdygtig på grund af graviditetsbetinget sygdom, arbejdets særlige karakter medfører risiko for fostret, eller offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at vare tage sit arbejde, og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse, jf. dagpengelovens 12, stk. 2, og 3, nr. 1 og 2. Typiske elementer i overenskomster Mange overenskomster indeholder regler om fuld eller delvis løn under barsel. På hele det offentlige område er der indgået overenskomster om fuld løn under barsel i en del af barselorloven (24 uger). Overenskomster på DA/LO-området har gennem flere overenskomstfornyelser udvidet mulighederne for at få løn under barsel. Det er efterhånden blevet mere og mere almindeligt, at arbejdsforhold indeholder en eller anden form for aflønning, men den enkeltes muligheder for at få løn under barsel må afklares med arbejdsgiveren, tillidsrepræsentanten eller den faglige organisation. Retten til løn under barsel har også betydning for ferierettigheder og pensionsrettigheder. De hidtidige overenskomster fortsætter som udgangspunkt, men mange nyforhandles, fordi overenskomsterne ikke stemmer overens med barselsreglerne fra Opsigelse/ophævelse af virksomhedsaftale kan kræve varsel, f.eks. overenskomstvarsel eller almindeligt opsigelsesvarsel. Upræcise overenskomster vil i sidste ende være et fagretligt spørgsmål. Fuld eller delvis løn giver arbejdsgiveren ret til refusion, så det er vigtigt, at der er klarhed over, hvordan dagpengeretten skal fordeles mellem arbejdsgiver og lønmodtager. 33

34 Kapitel 10 Regler om varsling Varsling af arbejdsgiver Ligebehandlingslovens 10 indeholder regler om varsling i forbindelse med udnyttelse af retten til fravær i ligebehandlingslovens 7. De enkelte bestemmelser angiver, hvornår moderen og faderen skal underrette arbejdsgiveren om genoptagelse af arbejdet efter udnyttelse af retten til fravær. Forældrene kan have vanskeligt ved at tage stilling til længden og fordelingen af det samlede fravær på fødselstidspunktet. Derfor har de en frist på 8 uger til at tage stilling til længden og fordelingen af det samlede fravær. Hensigten med varslerne er, at arbejdsgiveren skal have en rimelig mulighed for at tilrettelægge arbejdet i fraværsperioden og disponere med hensyn til at ansætte og opsige vikar. Varslingsfristerne giver samtidig vikaren mulighed for at overskue sin beskæftigelsessituation. Varslingsfrister Ved orlov på grund af graviditet, barsel eller adoption har kvinden pligt til senest 3 måneder inden forventet fødsel at oplyse sin arbejdsgiver om, hvornår hun forventer at begynde barselorloven. Reglerne er fastsat i ligebehandlingsloven og funktionærloven. - senest 8 uger efter fødslen skal kvinden oplyse arbejdsgiveren om, hvornår hun forventer at genoptage arbejdet. Hvis forældrene ønsker at dele de 32 uger af barselorloven med dagpenge, skal de inden 8 uger efter fødslen orientere arbejdsgiverne om fordelingen. - manden har pligt til at underrette arbejdsgiveren om, hvornår han ønsker at holde sin 2 ugers fædreorlov, senest 4 uger inden orloven begynder. - senest 8 uger efter fødslen skal manden oplyse sin arbejdsgiver om, hvis han har tænkt sig at bruge sin ret til fravær fra arbejdet i op til 32 uger. Det gælder også, hvis han starter sit fravær umiddelbart efter sin 2 ugers fædreorlov. Hvis barnet indlægges, skal forældrene hurtigst muligt underrette arbejdsgiveren, hvis det medfører, at orloven udsættes eller forlænges. 34

35 Hvis lønmodtageren har brugt retten til at udskyde en del af orloven, skal arbejdsgiveren have 16 ugers varsel, inden forælderen ønsker at afholde den udskudte orlov. Kan varslet til arbejdsgiveren ændres? Der er ret til at ændre fraværet, hvis arbejdsgiveren får et nyt varsel inden udløbet af fristen på 8 uger. Når fristen på 8 uger er udløbet, kan den varslede orlov ikke ændres uden arbejdsgiverens samtykke. Det gælder både moderens varslede fravær 14 uger efter fødslen, forældrenes 32 ugers fravær efter den 14. uge, den retsbaserede forlængelse og den retsbaserede udskydelse af fravær. Fraværet kan dog ændres, hvis helt særlige forhold gør sig gældende, og det derfor vil være urimeligt at opretholde den planlagte tilrettelæggelse af orloven, jf. ligebehandlingslovens 10, stk. 5. Dette betyder dog ikke, at barselorloven kan ændres, således at forældrene får ret til yderligere offentlige ydelser på et andet retsgrundlag som f.eks. sygedagpenge. Varslingsreglerne er ment som en beskyttelse af arbejdsgiveren og lønmodtageren, så de kender spillereglerne. Hvis arbejdsgiveren og lønmodtageren er enige om det, kan der aftales andre varsler. Hvis arbejdsgiver og lønmodtager indgår aftale om en fleksibel tilrettelæggelse af barselorloven, træder denne aftale i stedet for varslingen. Retsvirkninger af manglende varsel Det er ved graviditeten vigtigt, at man forholder sig korrekt i forhold til sin arbejdsgiver og overholder de regler, der er for varsling af arbejdsgiveren. Retsvirkningerne af, at varslingsreglerne ikke overholdes, er dog uklar. Det kan ikke udelukkes, at manglende varsling betragtes som en misligholdelse af ansættelsesforholdet afhængig af omstændighederne. I værste fald kan det berettige til opsigelse. De fleste sager om manglende varsel klares dog uden de store konflikter. Kapitel 11 Forbud mod afskedigelse på grund af graviditet, barsel eller adoption En hovedregel er, at en kvinde ikke må afskediges fra sit job, fordi hun er gravid eller på barselorlov. Det samme gælder faderen. Hvis en arbejdsgiver afskediger en lønmodtager under graviditet, barsel eller adoption, skal arbejdsgiveren bevise, at afskedigelsen ikke sker på grund af disse forhold. 35

36 Hvis man alligevel bliver afskediget på grund af graviditet, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse på op til 78-ugers løn afhængig af ansættelsestiden og sagens øvrige omstændigheder. I sådanne afskedigelsessager har domstolene og Ligestillingsnævnet givet klagerne godtgørelse på op til 1 års løn. Den hyppigste godtgørelse for tiden er 6 eller 9 måneders løn, afhængig af lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Kapitel 12 Barseldagpenge i udlandet Om barseldagpenge i udlandet henvises til pkt. 189 og 195 i Den sociale Ankestyrelses vejledning af 18. september Det kan dog oplyses, at det fremgår af dagpengebekendtgørelsens 44, stk. 3, at der kan udbetales dagpenge under ophold i udlandet til personer, der er omfattet af lovens 12, stk. 1 og 2, samt 13 og 14. Det er i disse tilfælde et krav, dels at den pågældende forælder/forældrene er sammen med barnet, dels at forælderen/forældrene ikke vil påtage sig arbejde under orloven i udlandet. I de tilfælde, hvor den ene af forældrene er sikret efter lovgivningen i et andet EU-land, f.eks. Sverige, og den anden forælder har ret til barseldagpenge efter dansk lovgivning, må det antages, at artikel 35, stk. 4, i EØS-forordning nr. 1408/71 finder anvendelse. Efter denne artikel kan der, når retten til dagpenge efter et lands lovgivning er tidsbegrænset, medregnes perioder, hvori der er udbetalt ydelser for samme sygdoms- eller moderskabstilfælde fra et andet land. Den Sociale Sikringsstyrelse skriver i sin vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring Dagpenge ved sygdom eller fødsel at der ved udbetaling af dagpenge ved fødsel må tages hensyn til perioder, hvor der er modtaget eller modtages dagpenge efter et andet lands lovgivning. Dette gælder både for faderens og for moderens vedkommende. Kommunen skal i sådanne tilfælde indhente oplysninger fra den udenlandske institution om, hvorvidt der er udbetalt dagpenge fra denne institution og i givet fald for hvilken periode. Det følger af artikel 33 i EØS-forordning nr. 574/72. 36

37 Kapitel 13 Ferie under barselorlov Særskilt vejledning om barsel og ferie Reglerne om afholdelse af ferie under barselorlov er beskrevet i Arbejdsdirektoratets vejledning af 13. marts 2003 om barsel og ferie. Vejledningen kan ses på Arbejdsdirektoratets hjemmeside Der henvises til denne ferievejledning, for så vidt angår en fuldstændig gennemgang af mulighederne for at kunne holde ferie under de forskellige perioder i et barselorlovsforløb. I det følgende gives der derfor kun et kortfattet udtræk af reglerne Situationer med feriehindring Orlov på fuld tid Der er tale om en feriehindring under barselorlov på 14 uger og forældreorlov på 32 uger, som holdes i umiddelbar forlængelse af fødslen, uden at der er indgået aftale om at forlænge eller udskyde orloven. Det er således ikke muligt at holde ferie i denne periode i stedet for orlov, medmindre der er tale om en udskydelse. Retsbaseret forlænget orlov Der er også tale om en feriehindring, når der holdes forældreorlov, der retsbaseret er forlænget med 8 eller 14 uger. Det skyldes, at den forlængede orlovsperiode skal holdes i sammenhæng og inden for en tidsramme på henholdsvis 54 eller 60 uger efter barnets fødsel. Retsbaseret udskudt orlov Der er også tale om en feriehindring, når der holdes orlov, der er blevet udskudt retsbaseret. Den udskudte periode skal holdes i sammenhæng, og det er derfor ikke muligt at afbryde orloven for at holde ferie Situationer uden feriehindring Aftalebaseret forlænget orlov Der foreligger ikke nogen feriehindring, når en lønmodtager har indgået aftale med arbejdsgiveren om delvist at genoptage arbejdet kombineret med en forlængelse af orlovsperioden. Når der holdes ferie, udskydes den resterende orlovsperiode med dagpenge fra de dage/uger, hvor der holdes ferie. Udskydelsen sker således uanset, om den delvise genoptagelse af arbejdet er sket med hele dage eller på en sådan måde, at der både arbejdes og holdes barselorlov på samme dag. 37

38 Orlov med delvist genoptaget arbejde Der foreligger ikke nogen feriehindring, hvis en lønmodtager under orloven har genoptaget arbejdet delvist efter dagpengelovens 16 a. Den pågældende kan således holde ferie i orlovsperioden, idet orloven i disse tilfælde udskydes fra de dage, hvor der holdes ferie. Aftalebaseret udskudt orlov Der foreligger ikke nogen feriehindring, når der holdes orlov, der er blevet udskudt efter aftale med arbejdsgiveren. Ferie kan holdes i hele dage, og den resterende forældreorlovsperiode udskydes med de dage/uger, hvor der holdes ferie. Hvis ferien i de tre ovennævnte situationer ikke holdes, mistes feriepengene, selv om der er holdt barselorlov. Kapitel 14 Orlov og dagpenge til forsikrede ledige En person, der er ledig, og som er dagpengeberettiget medlem af en a-kasse, har ret til barseldagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Det gælder også, hvis personen får udbetalt andre ydelser, der træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge. Er man ledig medlem af en arbejdsløshedskasse, bør man kontakte kassen for at få nærmere information om reglerne om rådighed. Fælles regler for ledige og beskæftigede For dagpengeberettigede, der holder barselorlov, gælder som udgangspunkt de samme regler som for beskæftigede personer, herunder personer der modtog supplerende arbejdsløshedsdagpenge før orloven. Afvigelser På enkelte områder er der dog forskel på de fleksibilitetsmuligheder, som ledige og beskæftigede har med hensyn til at tilrettelægge orlovsforløbet. Generelt kan de ledige ikke udnytte de muligheder for fleksibilitet, der kræver en aftale med en arbejdsgiver. Det gælder muligheden for at udskyde op til 32 uger af orloven til senere brug. Desuden har ledige ikke mulighed for at foretage den retsbaserede udskydelse af orlov til senere brug. Endelig kan ledige kun forlænge orloven retsbaseret med 8 uger med nedsatte dagpenge, mens beskæftigede kan forlænge orloven med 14 uger. Hvis en ledig forælder kommer i arbejde under barselorloven, betragtes den pågældende derefter som beskæftiget og har derfor mulighed for at udskyde en del af orloven enten retsbaseret eller efter aftale med arbejdsgiveren. 38

39 Både i forhold til den retsbaserede og den aftalebaserede udskydelse af orlov gælder, at der ikke er mulighed for at holde en udskudt periode, når man er ledig. Men retten til den udskudte periode falder ikke bort i tilfælde af ledighed. Retten til orlov står i venteposition og genopstår, når personen igen kommer i beskæftigelse. Kapitel 15 Ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption for modtagere af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik Kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere Reglerne om ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption er for modtagere af kontanthjælp og starthjælp forskellige afhængig af, om barnets fødsel eller modtagelse ligger før eller efter den 1. januar Der er tale om en overgangsordning for så vidt angår de børn, der er født eller modtaget før skæringstidspunktet, dvs. den 1. januar Børn født eller modtaget den 1. januar 2003 eller senere Kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere har efter 13, stk. 3, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption i det omfang, de efter bestemmelserne i dagpengelovens 12, stk. 1 og 2, 13, stk. 1, 2 og 7, 14, stk. 1, 2, 3 og 8, og 15, stk. 1 og 2, har ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Det betyder, at forældrene har ret til ydelser (kontanthjælp eller starthjælp) ved graviditet, barsel og adoption i stort set de samme perioder, som gælder for lønmodtagere. Retten til fravær medfører, at kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere ikke har pligt til at tage imod et tilbud om beskæftigelse, rimeligt tilbud om aktivering eller andet, der kan forbedre deres muligheder for at få et arbejde i følgende perioder: For moderen gælder, at der er ret til fravær i mindst 4 uger før fødslen, 14 uger efter fødslen og 32 uger umiddelbart derefter, i det omfang denne ret ikke er udnyttet af faderen, jf. dagpengelovens 12 og 13. For faderen gælder, at der er ret til 2 sammenhængende uger efter fødslen, og desuden ret til 32 uger i det omfang, moderen ikke har udnyttet denne ret. Hvis barnet er dødfødt, dør eller bortadopteres inden 32 uger efter fødslen, har moderen ret til kontanthjælp i 14 uger efter barnets død eller bortadoption. Perioden kan forlænges til op til 46 uger efter fødslen. Faderen har ret til kontanthjælp i 2 sammenhængende uger efter, at et dødfødt barn er født, jf. dagpengelovens 13, stk

40 Hvis barnet er indlagt på hospital, kan den periode, hvor der er ret til fravær, forlænges eller udsættes efter bestemmelserne i dagpengelovens 15. Kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere har ikke ret til at udskyde retten til fravær, ligesom de heller ikke har ret til at forlænge perioden med ret til fravær ved at gå ned i ydelse Børn født eller modtaget før den 1. januar 2003 (overgangsordning) Kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere har ret til fravær i forbindelse med graviditet, barsel og adoption efter reglerne i ligebehandlingsloven. En kvindelig lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Efter fødslen har moderen pligt til fravær i 2 uger og derefter ret til yderligere 12 ugers fravær. Faderen har ret til fravær i 2 uger efter fødslen. Efter den 14. uge efter fødslen har hver af forældrene efter ligebehandlingsloven ret til fravær i 32 uger. Begge forældre har ret til i stedet at vælge fravær i 40 uger. Modtagere af kontanthjælp og starthjælp har ret til hjælp i den nævnte periode og har ikke pligt til at stå til rådighed. Adoptivforældre har ret til fravær i overensstemmelse med dagpengelovens 14. Forældrene har i vidt omfang samme ret som biologiske forældre til kontanthjælp i forbindelse med barsel. Kommunen kan yde kontanthjælp i indtil 48 uger efter modtagelsen af barnet. Samlet har en moder på kontanthjælp eller starthjælp således efter overgangsordningen ret til 58 uger i alt, dvs. 4 uger før fødslen, 14 uger efter fødslen og herefter yderligere 32 uger, der kan forlænges med 8 uger. En fader har ret til 2 ugers fravær i forbindelse med fødslen og derefter ret til fravær i 32 uger, som han kan forlænge med 8 uger. Hvis barnet er indlagt på hospital, kan forældrene forlænge eller udsætte den periode, hvor der er ret til fravær efter bestemmelserne i dagpengelovens Revalidender med revalideringsydelse Der er ikke i forbindelse med de nye regler om barselorlov m.v. foretaget ændring af reglerne om ret til barsel for revalidender. Revalidender har efter 55 i lov om aktiv socialpolitik ret til at bevare revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i ligebehandlingsloven. Det betyder, at revalidender i forbindelse med graviditet, barsel og adoption bevarer revalideringsydelsen/starthjælpen i de perioder, hvor der efter ligebehandlingsloven er ret til fravær. Der er ret til fuld revalideringsydelse/starthjælp i hele perioden. 40

41 Det er en betingelse for udbetalingen af ydelsen, at den pågældende fortsat er under revalidering, og at revalideringen ikke afsluttes i forbindelse med barslen m.v Personer med ledighedsydelse Der er ikke i forbindelse med de nye regler om barselorlov m.v. foretaget ændring af reglerne om ret til barsel for personer med ledighedsydelse. Personer, der modtager ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, bevarer efter denne lovs 74 a, stk. 5, denne ydelse i perioder med sygdom eller barsel. Det betyder, at personer, der modtager ledighedsydelse, har ret til denne ydelse i forbindelse med barsel i samme perioder, som personer omfattet af dagpengeloven er berettiget til dagpenge. Personer med ledighedsydelse er ikke omfattet af rådighedspligten i den nævnte periode. Der er ikke ret til ledighedsydelse i forbindelse med adoption. Kapitel 16 Klageregler Dagpengeretten Når en kommune har truffet en afgørelse efter dagpengeloven om ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, kan afgørelsen indbringes for det sociale nævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dagpengelovens 32 og kapitel 10 i retssikkerhedsloven. Kommunen skal give klagevejledning samtidig med, at kommunen meddeler en afgørelse til sagens parter. Klagevejledningen består i oplysning om, at der kan klages over afgørelsen til klageinstansen, fremgangsmåden ved klage samt oplysning om klagefristen. En klage over kommunens afgørelse skal sendes til den kommune, som har truffet afgørelsen. Kommunen vil herefter genvurdere sagen, inden den sendes videre til nævnet. Det sociale nævns afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning. Klager til Ankestyrelsen skal indbringes inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om nævnets afgørelse. Hvis der opstår uenighed mellem kommuner om, hvilken kommune der er forpligtet til at udbetale dagpenge eller refusion, er det det sociale nævn, der skal afgøre spørgsmålet. Klagen 41

42 indbringes for det sociale nævn, som den kommune, som forpligtelsen gøres gældende mod, hører under. Fraværsretten Sager om overtrædelse af ligebehandlingslovens regler om retten til barsel kan indbringes for Ligestillingsnævnet og de civile domstole. I det omfang overenskomster regulerer retten til barsel, behandles sagerne i det fagretlige system. Arbejdsdirektoratet, den 8. maj 2003 Jesper Hartvig Pedersen / Karen Elise Fangel 42