Udfordringer ved udkantsproblematikken

Transkript

1

2 Udfordringer ved udkantsproblematikken

3 Danske byers befolkningsvækst fordelt efter størrelse ( Markante urbaniseringstendenser Antal indberettet ledige almeneboliger pr. 1/

4 Boligmarked frem mod 2040 Erhvervsudvikling => størst vækst beskæftigelsen i de store byer Befolkning => positiv befolkningsvækst koncentreret om store byer Ingen regioner vil dog opleve faldende befolkningstal Familiemønstre => Flere enlige under 65 år, flere par over 65 år. Alderssammensætning => + 65 år (flytter mindre og kortere) : år (urbaniseringsdrivere): Befolkningsudviklingen fordelt på aldersintervaller

5 Boligefterspørgsel Boligart: Især stigende efterspørgsel efter etageboliger og rækkehuse. Skyldes især: demografi (flere ældre) urbanisering (flest etageboliger i store byer) familiemønstre (flere enlige) Boligtype Fra eje til leje. Især stigning i andels- og lejeboliger (herunder almene boliger)

6 Tre udkantsdimensioner Nationalt Region Hovedstanden: frem mod 2040 Region Midtjylland: Stagnation men ikke fald i øvrige regioner Skyldes især erhvervsudvikling og uddannelsesinstitutioner (20-64 årige)

7 Regionalt: Betydelige forskelle mellem kommuner i samme region Især unge (17-24 år) fraflytter udkantskommuner De næste 10 år > 6 pct. vækst omkring København, Århus og Ålborg De næste 10 år < 6 pct. i Udkants-/vandkantskommuner. Kommunalt: Betydelige befolkningsændringer mellem sogne indenfor samme kommune (faktisk større end ændringer mellem kommunerne!) Fald på over 10 pct. i i nogle sogne, og stigning på over 10 pct. i andre sogne indenfor samme kommune Typisk flytninger fra landdistrikter og landsbyer til mindre og større byer i sammen kommune (især de ældre flytter mod byer indenfor samme kommune)

8 Befolkningsudviklingen i vejen kommune

9 Hvem bor hvor? Studerende, beskæftigede og til dels rige pensionister flytter til de store byer Udkantskommuner bebos i stigende grad af ældre og personer på overførselsindkomst (kontanthjælp og førtidspension) Tilflyttere efter arbejdsmarkedsstatus

10 Politiske aspekter Stor kommunal planlægningsopgave i fht. hvilke områder, der skal satses på (infrastruktur, skoler, renoveringer mv.) og hvor der skal rives ned Håndtering af utidssvarende boliger især private (hvem skal betale for nedrivning?) Udfordringer for ejerboliger i udkantskommunerne, bla. pga. kreditrestriktioner på lavindkomstgrupper. Stort behov for tidssvarende ældreboliger (tilgængelighed) i udkantskommuner, hvis man vil fastholde ældre. Stort potentiale for almene boliger til ældre i udkantskommuner dog ikke i landdistrikter og landsbyer (dels pga. tilgængelighed, dels fordi mobilitet mellem ejerog almene boliger er størst for de +65 årige).

11

12 Vi ønsker at feje for egen dør. Kan vi få lov til at bruge vores egne penge kan vi videreføre og udvikle vores renoverings- og tilpasningsstrategi i lokale løsningsmodeller. Strukturudviklingen peger mod at de almene boliger er en del af løsningen. Det kræver en ansvarlig boligaftale vi forlanger ikke penge fra staten, blot at vi kan få lov at bruge vores egne friværdier. Behov er 8,5 mia. kr. årligt. Udkantsproblemstillingerne skal stå stærkere i styringsdialogen med kommunerne. Vi nedsætter et udkantspanel dansk og udenlandsk forskning og ideer til løsninger.

13 Opgaven Almene boliger i yderområder hvordan kan vi udfolde potentialerne? Forklar i ord eller billeder hvordan almene boligers potentialer i yderområder kan højnes. Et løsningsforslag kan bl.a. besvare, hvordan almene boliger i yderområder kan: Tilbyde særlige/unikke boligkvaliteter Favne fremtidige ønsker og krav Skabe rum for både individualitet og fællesskab Udvikle eksisterende fysiske rammer

14 SHAIRY Den almene sektors bevægelse fra stigma til spydspid

15 Themed Communities Live near others with your needs and interests

16 Urbant Vildskab -(bio)logisk Urbant Vildskab æstetik -(bio)logisk æstetik