Præsentation af Bygherreforeningen. Januar 2012

Transkript

1 Præsentation af Bygherreforeningen Januar 2012

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Foreningens formål Bygherreforeningens værdigrundlag Hvad betyder et medlemskab af Bygherreforeningen Efteruddannelse af medarbejdere Branche- og interesseorganisation Høringssvar Dialog og forhandling Presseindsats Fagligt netværk og inspiration Medlemskredsen Medlemsliste januar Bygherreforeningens årskontingent Kontingentnøgle Kontingentoversigt Bestyrelsen / årsmøder Aktiviteter og udvalg Udviklings- og Uddannelsesudvalget Udbuds- og Konkurrenceudvalget Rammebetingelsesudvalget Digitaliseringsudvalget Energi- og Miljøudvalget Arbejdsmiljøudvalget Kvalitets- og Procesudvalget Hvordan bliver jeg medlem?

3 1 Indledning Bygherreforeningen er en interesseorganisation for professionelle bygherrer i Danmark. Medlemsskaren repræsenterer ca. 90 af Danmarks største bygherrer, af byggeriets beslutningstagere og et samlet indkøbsvolumen på ca. 30 mia. kr. årligt. Bygherreforeningen er en aktiv part i byggeriet og opfylder målsætningerne gennem dialog og samarbejde med andre interesseorganisationer, offentlige styrelser, ministerier og brugerinteresser. 2 Baggrund På et stormøde hos Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) den 17. juni 1999 blev Bygherreforeningen en realitet. 28 professionelle bygherrer var mødt op som stiftere af den nye forening. Foreningen skulle repræsentere alle typer bygherrer og bygherreinteresser og skabe en mere markant profil for den professionelle bygherre. Man ønskede et fælles forum for bygherrerne, der kunne matche den velorganiserede rådgiver- og entreprenørside og sætte fokus på bygherrernes fælles behov. Bygherrerne fik med Bygherreforeningen et forum til sparring og udveksling af erfaringer, hvor den bredt sammensatte medlemskreds af forskellige bygherretyper skabte god dynamik og grundige diskussioner af aktuelle emner. 3 Foreningens formål Foreningens formål er at fremme en positiv, samfundsansvarlig udvikling i dansk byggeri, herunder en forbedring af kvalitet og produktivitet i bygge- og anlægssektoren, gennem: at være forum for drøftelser, formulering og formidling af professionelle danske bygherres fælles holdninger med henblik på at varetage bygherrernes interesser at øve indflydelse på byggeriets rammebetingelser gennem saglig dialog, aktiv deltagelse og samarbejde at etablere og fremme en systematisk erfaringsudveksling mellem medlemmerne at medvirke til udvikling af ny viden og værktøjer til støtte for medlemmernes arbejde at sikre tilbud til faglig udvikling og vedligehold til ansatte hos medlemmerne 3

4 4 Bygherreforeningens værdigrundlag Bygherreforeningen fremmer udviklingen i byggeriet med hensyn til arkitektur, kvalitet og produktivitet til gavn for det danske samfund og præger samfundsdebatten som en af de væsentlige stemmer. Bygherreforeningen er en uundværlig samarbejdspartner for byggeriets interessenter, og bidrager med en høj grad af troværdighed til at balancere interesserne mellem de som producerer og de som anvender byggeri og infrastruktur. Foreningen arbejder for at professionalisere de danske bygherrer og for at fremme forståelsen for bygherrernes rolle og betydning. Medlemmer af foreningen respekteres som professionelle, kompetente og ansvarlige i konkrete projekter og i samfundet generelt. 5 Hvad betyder et medlemskab af Bygherreforeningen Et medlemskab af Bygherreforeningen betyder en bred vifte at tilbud fx erfaringsudveksling med nye samarbejdspartnere, ny viden gennem temamøder/kurser og indflydelse på foreningens holdninger og dermed indirekte indflydelse på Rammebetingelser og lovgivning. Som medlem deltager man i kurserne til kostpris, og her er der mange penge at spare sammenlignet med de høje markedspriser på efteruddannelse. Bygherreforeningen udbygger løbende sine kursustilbud. Som bygherremedarbejder har man brug for et forum, hvor man kan mødes og debattere. I Bygherreforeningen har medlemmerne netop et netværk med videndeling og åbenhed. Forskelle og ligheder har skabt et dynamisk læringsmiljø, der også har medvirket til professionaliseringen af bygherrerollen. 5.1 Efteruddannelse af medarbejdere Bygherreforeningen har gennem årene udviklet udbuddet af kurser kraftigt og i dag gennemføres mange forskellige kurser og seminarer med fokus på bygherrekompetencer. Samlet gennemføres omkring kurser om året med typisk deltagere på hver - i størrelsesorden kr. pr. dag, normalpris kr. Med baggrund i projektet Projektlederrollen i bygherrevirksomheder kompetencebehov og udviklingsmuligheder, som blev gennemført i 2008/2009, tilbyder Bygherreforeningen nu en modulopbygget uddannelse med fokus på bygherrevirksomhedernes projektledere. Eksempler på kurser Seminar om bygherrerollen Entreprisekontrakter, rådgiveraftaler Tilbudsloven, EU-direktiver, tildeling og bedømmelse Afleveringsproces Partnering for bygherrer Mediation og konfliktløsning Arbejdsmiljøuddannelse Bygherren som porteføljestyrer Innovationsworkshop om programmering Seminar om skolebyggeri Vinterbekendtgørelse Digital Kravkonfigurator, Dansk Byggeklassifikation 4

5 5.2 Branche- og interesseorganisation Bygherreforeningen er som interesseorganisation aktiv, når ny lovgivning bliver til. Når offentlige myndigheder såsom Erhvervs- og Byggestyrelsen, Konkurrencestyrelsen, Energistyrelsen, Arbejdstilsynet og Socialministeriet skaber ny lovgivning involverer Bygherreforeningen sig for at skabe indflydelse til gavn for bygherrerne. Bygherreforeningen inddrager medlemmerne i udarbejdelse af høringssvar og ved forhandling og dialog med myndighederne om ny lovgivning Høringssvar Bygherreforeningen skriver fx høringssvar, når lovforslag bliver sendt i høring. Eksempler på høringer, hvor Bygherreforeningen har gjort en forskel: Byggeskadeforsikring for privat byggeri Det Digitale Byggeris bygherrekrav Vejledning i samlet udbud Partneringvejledning Dialog og forhandling Bygherreforeningens påvirkning af ny lovgivning involverer også dialog og forhandling med både myndigheder og byggeriets parter som fx Dansk Byggeri, FRI og Danske Ark. Vinterbekendtgørelsen: Gennem forhandlinger med Dansk Byggeri og Erhvervs- og Byggestyrelsen opnåede Bygherreforeningen at afkorte vinterperioden med to måneder og reducere antallet af typiske vinterforanstaltninger med 50 procent. Formålet er at reducere administrativt bøvl og gøre det lettere for bygherren at bygge om vinteren. Tilbudsloven: Bygherreforeningen forhandlede med Dansk Byggeri og Konkurrencestyrelsen om revision af tilbudsloven. Bygherreforeningen fik blandt andet indført en bagatelgrænse ( kr.) samt forhøjet maksimumtærsklen ( kr). for brug af underhåndsbud. Derudover blev bygherrens pligt til at forhandle med alle ophævet og der blev gennemført regelforenkling og tydeliggørelse Presseindsats Bygherreforeningen rejser fra tid til anden udvalgte problemstillinger i pressen. Eksempler på sådanne emner er kvalitet, konkurrence, samarbejde, brugerinddragelse og arbejdsmiljø. Ofte vil problemstillingerne være resultatet af medlemmernes aktive deltagelse i udvalg eller lign. 5.3 Fagligt netværk og inspiration Årlig konference (åben) til kostpris Månedlige temamøder (gratis) Inspiration til det daglige arbejde bl.a. gennem nyhedsbreve, workshops, m.v. Eksempler på konferencer Naviger mod nye mål: Bygherrens strategiske rolle i byggeriets tidlige faser (juni 2011) Energirenovering af lejeboliger hvad gør vi, og hvordan får vi råd (april 2010) Jubilæumskonferencen Investering i byggeri den ansvarlige bygherre (juni 2009) Årskonference om energi og bæredygtighed på Carlsberg (maj 2008) Årskonference Internationalisering (maj 2007) Årskonference Kunst i byggeriet (maj 2006) Temamøder i 2011/2010 Samarbejdet mellem bygherre og bygherrerådgiver (oktober 2011) Bygherreforeningens formuleringer til ABR89 formuleringen (juni 2011) Arkitektkonkurrencer (april & maj 2011) 5

6 Budgettering og økonomistyring (marts 2011) Nye ydelsesbeskrivelser for bygherrerådgivning (januar 2011) Byggeskadeforsikring (oktober 2010) BuildingSMART, digitalisering (september 2010) Indeklimastandarder og certificering af bæredygtighed (juni 2010) Entreprise- og arbejdskraftklausuler (maj 2010) Rundvisning i 8-tallet (marts 2010) Bygherrer- og driftsherrers digitalisering (februar og marts 2010) 6 Medlemskredsen Medlemmer i Bygherreforeningen er primært bygherrevirksomheder og ikke enkeltpersoner. Deltagelse i foreningens aktiviteter er fortrinsvis forbeholdt ansatte hos medlemmerne. Optagelse som medlem i Bygherreforeningen er ifølge vedtægternes 3 muligt for: Som medlemmer af foreningen optages statslige bygherrer, kommunale og regionale bygherrer, boligselskaber, byfornyelsesselskaber og forretningsførerselskaber, private bygherrer og bygningsforvaltere, bygherrerådgivere, ejendomsbesiddere med aktiv bygningsforvaltning samt øvrige bygherrevirksomheder, som udøver aktiv, permanent og professionel bygherrevirksomhed. Den virksomhed, som udøves af optagelsesberettigede bygherrer, kan omfatte nybygnings-, anlægs-, renoverings- samt vedligeholdelsesaktiviteter. Virksomheder, som enten selv eller indirekte som en del af en koncern har tilknytning til interesseorganisationer for udførende byggeri- og anlægsvirksomheder, eller til rådgivere og leverandører indenfor bygge- og anlægsområdet, kan ikke optages som medlemmer af foreningen. Det samme gælder virksomheder, for hvilke det er en væsentlig del af omsætningen at udføre entreprise- eller projekteringsopgaver inden for bygge- og anlægsområdet. Bestyrelsen kan uanset foranstående beslutte, at en virksomhed eller person, der ansøger herom, optages som medlem. Beslutningen træffes ud fra et kvalificeret skøn, hvori indgår en vurdering af, om ansøgeren uden bindinger vil kunne arbejde for foreningens formål, og om ansøgeren antages at kunne bidrage positivt til foreningens virksomhed. Bestyrelsen kan beslutte, at omfanget af sådant medlemskab begrænses. Bestyrelsen kan ud fra tilsvarende vurdering beslutte, at medlemskab skal ophøre. Der kan indgås associeringsaftaler med organisationer, hvis medlemskreds også kan have betydelig interesse i et medlemskab hos Bygherreforeningen. Som eksempel kan nævnes Boligselskabernes Landsforening. Medlemskredsen repræsenterer alle typer af bygherrer: Statslige, regionale, kommunale halvoffentlige, private og almennyttige boligselskaber samt i et vist omfang industrivirksomheder, projektudviklere og bygherrerådgivere. 6.1 Medlemsliste januar 2012 AL2bolig Albertslund Kommune Arkidata Bane Danmark Bascon A/S Boligforeningen AAB Boligforeningen B42 6

7 Boligforeningen 3B Boligforeningen Østerbo Boligkontoret Danmark Boligselskabernes Landsforening Boligselskabet Fruehøjgaard Bornholms Regionskommune BO-VEST Brabrand Boligforening By og Havn Bygningsstyrelsen Carlsberg Ejendomme DAB - Dansk Almennyttigt Boligselskab Dalux Dan-Ejendomme A/S Danmarks Nationalbank Danmarks Radio, DR Bygninger Danske Bank Deloitte, Strategisk Ejendomsudvikling Domea DSB Ejendomme DTU Campus Service edp-consult Egedal Kommune Egmont Ejendomsadministration EMCON A/S Esbjerg Kommune Ejendomme Faurbye Simonsen Aps fm3.dk Foreningen Zoos Dyrefond Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Frederiksberg Kommune, Ejendomme Freja Ejendomme A/S FSBbolig Gentofte Kommune Glostrup Kommune Greve Kommune Gribskov Kommune, Bygningstjenesten Grontmij A/S, bygherrerådgivning Gymnasiefællesskabet Helsingør Kommune Hifab Bygherreombud Hillerød Kommune, Ejendomme Holbæk Kommune Holstebro Kommune HolteProjekt Hvidovre Kommune Høje Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune JM Danmark A/S KAB 7

8 Kammeradvokaten Kolding Kommune Kuben Byg A/S Kuben Management A/S Kystdirektoratet Københavns Energi A/S Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavns Kommune, Kultur og Fritidsforvaltningen, Københavns Ejendomme Københavns Lufthavne A/S Københavns Universitet, Campus Plan & Byg Køge Kommune Lejerbo Lilholm & Partnere Aps Lohmann & Madsen Lyngby-Taarbæk Kommune Metroselskabet Munksgaard plus Andersen Bygherrerådgivning NCC Bolig A/S NNE Pharmaplan A/S Novo Nordisk Næstved Kommune Odense Kommune Postfunktionærenes Andelsboligforening Post Danmark Ejendomme Privatbo Rambøll, Bygherrerådgivning & FM Realdania By Realdania Byg Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Ringsted Kommune, Teknisk Forvaltning Roskilde Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Sandbeck A/S Sennenbolig Skanska Øresund A/S Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme Sund & Bælt Holding A/S Trafikstyrelsen Vejdirektoratet Vejle Kommune VKR Holding, afd. for Facilities Management Aalborg Universitet Århus Kommune, Ejendomsforvaltningen Århus Universitet 8

9 7 Bygherreforeningens årskontingent 2012 Kontingentet afhænger af antal medarbejdere beskæftiget med bygherre-relaterede opgaver. Foretages indmeldelse i løbet af året, betales alene kontingent for indeværende og efterfølgende kvartaler. Således vil en indmeldelse i andet kvartal betyde betaling af kontingent for kvartal Kontingentnøgle For 2010 koster det mellem kr. til kr. om året for en virksomhed at være medlem af Bygherreforeningen. Kontingentets størrelse fastsættes efter antallet af medarbejdere beskæftiget med bygherrevirksomhed, hvor medarbejdernes arbejde kan ligge inden for områderne nybygning, anlæg, renovering eller vedligeholdelse. Kontingentet udregnes således: Virksomheder med under 5 medarbejdere, der beskæftiger sig med bygherrevirksomhed, skal betale kr. pr. medarbejder om året. Virksomheder med 5 medarbejdere og derover, der beskæftiger sig med bygherrevirksomhed, skal betale et grundkontingent på kr. plus 800 kr. pr. medarbejder om året. For virksomheder med over 50 medarbejdere, der beskæftiger sig med bygherrevirksomhed, er kontingentet fastlagt til kr. om året. Kontingentet tillægges altid moms. Virksomheder, som ikke kan få momsen refunderet, kan få nedsat kontingentet med 20 procent. Kontingentåret følger kalenderåret: - Ved indmeldelse efter 1. april betales ¾ kontingent - Ved indmeldelse efter 1. juli betales ½ kontingent - Ved indmeldelse efter 1. oktober betales ¼ kontingent 7.2 Kontingentoversigt 2012 Antal Kontingent inkl. medarbejdere Kontingent 2012 Moms moms , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,00 9

10 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,00 8 Bestyrelsen / årsmøder Bestyrelsen har ansvaret for foreningens virke mellem årsmøderne. Bestyrelsen behandler og iværksætter aktiviteter, nedsætter udvalg, afgiver udtalelser m.v. samt har ansvar for sekretariatet. Bestyrelsen består af 9 medlemmer og op til 2 suppleanter som for valgperioden 2009/2010 er: Formand Næstformand Bestyrelsesmedlemmer Direktør Lars Ole Hansen Universitets- og Bygningsstyrelsen Kontorchef Bo Tarp Vejdirektoratet Direktør Palle Adamsen Boligselskabet Lejerbo Byggedirektør Rolf Andersson KAB Bygge- og Boligadministration Afdelingschef Poul Larsen Esbjerg Kommune Direktør Karen Mosbech Freja Ejendomme 10

11 Afdelingsdirektør Gitte Elefsen Danske Bank Projektchef Kasper Jacoby Københavns Ejendomme Chef Poul Spliid Pedersen Ejendomsforvaltningen i Århus Kommune Suppleanter Direktør Lars Holten Carlsberg Ejendomme Direktør Gyrithe Saltorp Københavns Ejendomme Årsmøde (generalforsamling) afholdes hvert år i april/maj måned. 9 Aktiviteter og udvalg Bygherreforeningen har nedsat udvalg, som sammen med sekretariatet gennemfører og iværksætter temamøder, foredrag, kurser, etc. På Bygherreforeningens hjemmeside kan der hentes aktuel information om foreningens aktiviteter m.m. 9.1 Udviklings- og Uddannelsesudvalget Udvalget arbejder med udvikling af Bygherreforeningens kurser til uddannelse og efteruddannelse af bygherrer, varetagelse af bygherreinteresser i forbindelse med uddannelse og efteruddannelse, og etableringen af en egentlig bygherreuddannelse. Derudover arbejdes med Bygherreforeningens egne udviklingsprojekter samt med aktuel udvikling på universiteter og andre videninstitutioner. 9.2 Udbuds- og Konkurrenceudvalget Udvalget arbejder med udvikling af redskaber og metoder, som kan hjælpe bygherrer med at øge konkurrencen ved indkøb og udbud. Herunder arbejdes med at styrke bygherrernes grundlag for at formulere indkøbs- og udbudsstrategier samt netværksdannelser om sådanne strategier. 9.3 Rammebetingelsesudvalget I dette udvalg arbejdes med bygherrernes standardformuleringer til AB 92, ABT 93 og ABR 89 samt repræsentation i Voldgiftsnævnet og Klagenævnet. 9.4 Digitaliseringsudvalget Udvalget søger at identificere 'best practice'-eksempler i branchen med reference til Det Digitale Byggeri og formidle disse til foreningens medlemmer. Der lægges vægt på at byggeprocessen rettes ind mod professionel facility management og et fokus på totaløkonomi i byggeriet. Udvalget har bl.a. lanceret Kravkonfiguratoren for digital aflevering af driftsdata ( samt udarbejdet rapporten Afrapportering fra udredningsprojektet byg- og driftsherrers digitaliseringsbehov: Et værdibaseret digitaliseringsperspektiv (maj 2010). 9.5 Energi- og Miljøudvalget Udvalget arbejder med at etablere fælles værktøjer for bygherrers opførelse af energieffektivt byggeri. Udvalget har desuden udarbejdet et miljøcharter, der skal ses som en opfordring til professionelle bygherrevirksomheder om at anvende dets principper som grundlag for deres miljøindsats. 11

12 9.6 Arbejdsmiljøudvalget Udvalget varetager bygherreinteresser i forbindelse med de forestående ændringer af arbejdsmiljøloven. Derudover har udvalget været aktivt i forbindelse med Arbejdstilsynets Handleplan for bedre arbejdsmiljø i byggeri og anlæg. 9.7 Kvalitets- og Procesudvalget Udvalget diskuterer bl.a. fællesskabet mellem kvalitet og samarbejdet i byggeprocessen. Derudover har udvalget arbejdet med afleverings-/mangelsproblematikken, og udvalget har i den forbindelse udarbejdet konceptet Ny Afleveringsproces, som er under afprøvning på flere byggesager. Udvalget også være stedet, hvor Bygherreforeningens bidrag til samarbejdet med de øvrige organisationer i Værdiskabende Byggeproces drøftes. 10 Hvordan bliver jeg medlem? Ønsker du optagelse i foreningen, skal du kontakte direktør Henrik L. Bang på hlb@bygherreforeningen.dk eller på telefon Du vil få tilsendt en formular, der skal udfyldes, underskrives og returneres, hvorefter din ansøgning vil blive drøftet i bestyrelsen med henblik på godkendelse. Bestyrelsen godkender potentielle medlemmer baseret på foreningens vedtægter. 12