SATELLITFORSYNINGSSITUATIONEN FOR GRØNLAND 2016

Transkript

1 SATELLITFORSYNINGSSITUATIONEN FOR GRØNLAND 2016 UDVALGET VEDRØRENDE TELEFORHOLD DANMARK GRØNLAND April

2 Indledning Dette er den 19. statusrapport vedrørende satellitforsyningssituationen for Grønland. Rapporten er udarbejdet med baggrund i en aftale mellem forskningsminister Jan Trøjborg og landsstyremedlem Peter Grønvold Samuelsen i august 1998 og handler om det fremtidige samarbejde mellem Grønland og Danmark på satellitområdet. Rapporten udarbejdes af Udvalget vedrørende teleforhold Danmark Grønland (herefter Udvalget) på baggrund af bidrag fra: Grønlands Selvstyre/Departementet for Boliger, Byggeri og Infrastruktur, Telestyrelsen, TELE Greenland A/S, og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet/Energistyrelsen. Den Internationale Telekommunikations Satellit Organisation (ITSO) er den eneste mellemstatslige organisation, der er relevant i sammenhæng med denne statusrapport om satellitforsyningen af Grønland. De aftalte samarbejdsprocedurer mellem ministeren og landsstyremedlemmet er indarbejdet af parterne og er fortsat velfungerende. De væsentligste konklusioner i denne statusrapport er følgende: At TELE Greenland i den aktuelle situation ikke forventer, at der vil opstå begrænsninger i selskabets mulighed for at udbyde teletjenester, herunder adgang til at servicere satellitbyernes adgang til videnssamfundet, dog ikke på samme niveau som i resten af Grønland. At der ikke forventes kapacitetsproblemer de næste 2-3 år, og som kapacitetssituationen ser ud pt., vil det også være muligt at indkøbe mere kapacitet. At TELE Greenland har iværksat et analysearbejde, der skal afdække, hvorledes satellitbyerne kan forsynes fra 2016 og frem, At Grønland selv efter etableringen af søkablet er afhængig af satellitforbindelserne til at sikre telekommunikation i Grønland. Udvalget følger fortsat udviklingen på satellitområdet. 1. Baggrund 1.1 ITSO og Intelsat Danmark deltager i ITSO, der blev etableret i henhold til en overenskomst mellem de deltagende lande 1. Danmark har tiltrådt og ratificeret ændringerne af to overenskomster vedr. ITSO (jf. fodnote), og ændringerne er således gældende for Rigsfællesskabet. Den danske tiltrædelse skete på grundlag af et flerårigt tæt samarbejde mellem den ressortansvarlige myndighed i Danmark (fra 1 Jf. bekendtgørelse af overenskomst af 20. august 1971 om den internationale telekommunikationssatellitorganisation INTELSAT og den dertil hørende driftsoverenskomst, begge med senere ændringer. De seneste ændringer vedrører privatiseringen af driften pr. 18. juli Ændringerne trådte i kraft den 30. november 2004 for overenskomstens vedkommende og den 12. december 2004 for driftsoverenskomstens vedkommende. 2

3 2015 Energistyrelsen) og Grønlands Selvstyre (tidligere Grønlands Hjemmestyre) samt TDC og TELE Greenland. Den daværende IT- og Telestyrelse (ITST) var medlem af ITSO s rådgivende komité fra juni 2002 til juni Derudover var ITST regional viceformand for ITSO s region B (Vesteuropa) fra 2004 til 2005 samt fra juni 2010 til juni 2012 i regi af Erhvervsstyrelsen. Danmark blev i 2012 genvalgt som medlem af ITSO s rådgivende komité frem til Der er pt. 149 medlemslande i ITSO. ITSO består af Assembly of Parties, en rådgivende komité og et mindre permanent sekretariat. I forbindelse med privatiseringen af Intelsat blev det samtidig besluttet, at ITSO skulle virke i mindst 12 år frem til juli Det blev ligeledes besluttet, at der var behov for, at Intelsat blev pålagt særlige forpligtigelser i kraft af den såkaldte Public Service Agreement. På ITSO s Assembly of Parties (AP-35) i juli 2012 blev det besluttet, at ITSO-aftalen ikke bringes til ophør i 2013, men at medlemslandene på den ordinære generalforsamling i 2020 tage stilling til, om aftalen skal bringes til ophør i Grønland TELE Greenland har ansvaret for, at behovet for satellitanvendelse planlægges med en kvalitet og tidshorisont, der gør det muligt at håndtere potentielle fremtidige problemer i tide. I tæt samarbejde med Grønlands Selvstyre og TELE Greenland varetager Energistyrelsen Rigsfællesskabets interesser i forhold til ITSO. Dette sker med henblik på sikring af Intelsats overholdelse af selskabets forpligtelser. 2. Status for Grønlands brug af satellitkommunikation Telekommunikationen til og fra Grønland samt internt i Grønland til en række byer og bygder foregår i dag via satellitkommunikation og søkabel. Langs den grønlandske vestkyst og mellem de fleste byer og bygder sker telekommunikationen ved hjælp af digitale radiokæder. En søkabelforbindelse mellem Grønland og henholdsvis Island og Canada åbnede i 2009 for kommerciel drift og forbinder international trafik direkte til og fra Grønlands vestkyst. Byerne Upernavik, Qaanaaq, Pituffik, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq med tilhørende bygder er dog stadigvæk udelukkende dækket af satellitforbindelse. Grønlands trafikbehov er stadig stigende, hvilket stiller krav til fremsynede og effektive prognoser og en dertil hørende planlægning af kapacitetsbehovene fra TELE Greenlands side, således at de fornødne kontrakter om satellitkapacitet kan forhandles på plads i tide. Dette skal derudover ske tids nok til, at en eventuel statslig involvering kan varsles rettidigt. På den måde vil der være bedre mulighed for at agere i relevante fora. 3

4 2.1 Søkabel Søkablet forbinder Nuuk og Qaqortoq mod vest til Milton, Newfoundland, og mod øst til Landayjarnandur, Island. På den måde placeres Grønland midt i en transatlantisk forbindelse, som forbinder Nordamerika og Europa direkte med Grønland. Dette giver Grønland forsyningssikkerhed for telekommunikation med omverdenen. Kapaciteten i søkablet kan øges i takt med efterspørgslen, og det vil dække det grønlandske kapacitetsbehov for international trafik de næste mange år. Søkabelstrukturen har indflydelse på, hvorledes satellitstrukturen og dermed satellitforsyningen skal håndteres i fremtiden. Siden søkablet er sat i drift er opdelingen af satellitanvendelsen blevet omlagt. 3. Revision af langtidsplan for Grønlands basale satellitbehov TELE Greenland har siden 2007 alene anvendt Intelsat som leverandør af satellitkapacitet. Satellit Kapacitet Bruges af IS MHz Upernavik, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq IS MHz Qaanaaq, Pituffik, Savissivik, Nerlerit Inaat og Upernavik Kujalleq IS MHz VSAT og DVB-T Grønlands skønnede satellitbehov er opgjort nedenfor. Det fremgår her, at der i foråret 2017 ikke længere er tilstrækkelig lejet kapacitet på IS903, og at kapaciteten er opbrugt på IS907 ultimo I det følgende beskrives kapacitetssituationen ud fra et scenarie, hvor TELE Greenland køber mere kapacitet og forlænger kontrakten med Intelsat på en ny satellit (IS35e) som erstatning for IS903, når den går ud af service. Dette er et af flere mulige scenarier. Det bemærkes, at forhandlinger pt. pågår, og scenariet derfor er behæftet med usikkerhed. Det betragtes dog som det kapacitetsmæssige bedste scenarie. Gennem optimering og ved sikring af yderligere kapacitet på IS903 øges kapaciteten til 203 Mbit/s frem til IS35e, som er ready-for-service primo 2018, hvor yderligere kapacitet sikres. Forudsætningen for, at levetidsforlængelsen på IS903 har den ønskede effekt, er, at TELE Greenlands jordstation ved Avedøre Holme sikres beskyttelse i frekvensområdet MHz frem til erstatningskapacitet på IS35e bliver til rådighed primo I 2015 blev den eksisterende ordning, med tidsbegrænsning af tilladelser i MHzfrekvensbåndet indtil udgangen af 2016, forlænget. Dette er knap måneder kortere end nødvendigt. Det er på nuværende tidspunkt usikkert, hvorledes frekvensbåndet MHz vil 4

5 blive reguleret efter 1. januar Det bemærkes i den sammenhæng, at båndet er omfattet af EU- Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2008/411/EF som ændret ved 2014/276/EU. Det fremgår heraf, at båndet skal stilles til rådighed for jordbaserede elektroniske kommunikationsnet. Endvidere skal det bemærkes, at det på ITU s internationale radiokonference i 2015 (WRC-15) blev besluttet, at frekvensbåndet MHz i fremtiden skal kunne anvendes til mobile tjenester på globalt plan (IMT). Det er for nuværende uvist, hvornår forlængelsen af radiokæden til Upernavik vil blive foretaget, og derfor antages den tidligst foretaget i anlægssæsonen 2017, som illustreret i figur 1 nedenfor. Som det fremgår af figuren for disse scenarier, kan kapacitet på IS903 og senere IS35e servicere Pituffik og Qanaaq frem til ultimo IS907 kan servicere de resterende dele indtil ultimo 2019, hvor kapacitet kan tilkøbes på enten IS35e eller erstatningssatellitten, som overtager IS907 s rolle. 300 Trafikudvikling i byer og bygder IS903 Max IS907 Max IS903 usage IS907 usage Figur 1: Trafikudvikling i byer og bygder Det skal bemærkes, at kapacitetsbehovet for et landsdækkende DVB-T (digital-tv) med distribution via satellit er medregnet. Et DVB-T distributionssignal med de nuværende fem kanaler kræver en satellitbåndbredde på 12 MHz. Forlængelse af satellitlejeaftalerne med Intelsat er med til at sikre, at den nuværende satellitkapacitet også er tilgængelig ud over I en situation, hvor den lejede kapacitet ikke længere kan dække kapacitetsbehovet, vil det i første omgang kun være internettjenesten, der kommer til at mangle båndbredde, hvis der ikke bliver indkøbt særlig satellitkapacitet. 5

6 Alle andre tjenester såsom fastnettelefoni, mobiltelefoni og datatjenester vil fortsat kunne forsynes uden, at kunderne oplever kvalitetsforringelser. 4. Dækning af Grønlands basale satellitbehov Igennem TELE Greenlands dialog med Intelsat fremgår det, at Intelsat ved udgangen af 2014 havde én fuld 72 MHz transponder ledig i IS-903, der stadig var ledig med udgangen af Desuden har Intelsat ledig kapacitet på IS907. Intelsat lancererede deres Epic IS29e med dækning af Grønland primo 2016, men frekvensområder og teknologi er ikke optimal til brug i Grønland på de eksisterende jordstationer, hvorfor der nu afventes IS35e, som forventes opsendt ultimo 2017 og taget i drift i Endvidere har Forsvarsministeriet på baggrund af forsvarsforliget igangsat et større arbejde med at få tilpasset Forsvaret til udviklingen i Arktis, som potentielt kan give bedre satellitdækning i Grønland. Dette arbejde skal resultere i en Arktis-rapport, som forventes offentliggjort medio En del af arbejdet består i at forbedre kommunikationsmulighederne i det nordlige Grønland, som bliver mere og mere tilgængeligt for sejlads og andre aktiviteter i takt med isens tilbagetrækning. De såkaldte geostationære satellitter, som giver bredbåndsdækning til lavere breddegrader, dækker ikke Arktis pga. deres bane og jordens krumning. Dækningen ophører ved ca. 75. breddegrad. Forsvarsministeriet samarbejder med DTU-Space via Uddannelses- og Forskningsministeriet om at få kortlagt behovene i Arktis, herunder om der er snitflader til fremtidige grønlandske kommunikationsbehov og om muligheden for eventuelt at indgå i et fælles kommunikationsprojekt. DTU-Space har i løbet af 2014 holdt møder med TELE Greenland, Arktisk Kommando og Selvstyret. Det vurderes, at afdækningen kan være tilendebragt i løbet af Dermed vil Forsvarsministeriet kunne få resultatet heraf med i ministeriets Arktis-rapport i form af en vurdering og eventuelt en anbefaling af, om der er basis for at arbejde henimod et samarbejde på telekommunikationsområdet. 5. Udviklingen af priser og leveringsvilkår TELE Greenland bestiller og aftaler selv leveringsvilkår for satellitkapacitet i Intelsat på lige fod og på ikke-diskriminerende vilkår med andre Intelsat-kunder. Priserne er Intelsats markedspriser. Energistyrelsen er ikke involveret i de kommercielle forhold i forbindelse med Intelsat-systemet. ITSO har til opgave at påse, at Intelsat overholder de generelle principper bl.a. vedrørende ikkediskriminering. Det bemærkes i øvrigt, at TELE Greenland i Intelsat-systemet oppebærer en dispensation vedr. indenrigs teletrafik. Dispensationen er en såkaldt Request for an Article IV (b) Determination in respect of Domestic Public Telecommunications Services, som indebærer, at indenrigs grønlandsk teletrafik via Intelsat-systemet bliver betragtet på lige fod med international teletrafik. 6

7 I praksis betyder det, at Intelsat, fx i forbindelse med fejlsituationer i satellitsystemet, prioriterer indenrigsk grønlandsk teletrafik på samme høje niveau, som er gældende for den internationale teletrafik. AP-35 besluttede at imødekomme en ansøgning fra Danmark, som forlænger den særstatus, der er tildelt nationale offentlige satellitkommunikationstjenester i Grønland, frem til Energistyrelsen vil på vegne af Grønland anmode AP-37, der afvikles i efteråret 2016, om at forlænge Grønlands særstatus frem til Baseret på de seneste informationer fra Intelsat forventer TELE Greenland normal drift af IS-903, indtil den bliver udskiftet med IS35e primo 2018, og IS-907 indtil den bliver udskiftet eller senest oktober Intelsat informerede på gentagne møder i 2015, at det er deres plan at idriftsætte IS35e tidligt i TELE Greenland har i 2012 indgået aftale med Intelsat om forlængelse af IS-907 og IS-903 satellit lejemålene frem til henholdsvis Q1/2021 og Q3/2019. Forhandlinger omkring IS35e som erstatning for TELE Greenlands kapacitet på IS903 pågår, og det er for nuværende endnu uvist, hvornår der evt. kan indgås aftale. 6. Kommende problemstillinger Som nævnt leverer Intelsat den satellitkapacitet, der i dag har størst betydning ved dækning af Grønlands basale satellitbehov. På seneste ITSO-generalforsamling kunne det igen konkluderes, at Intelsat lever op til sine forpligtelser. AP-35 kunne således notere sig følgende: Intelsat har opretholdt global dækning og mulighed for opkobling Intelsat har opfyldt sine LCO-forpligtelser (Lifeline Connectivity Obligation) Intelsat har leveret ikke-diskriminerende adgang til virksomhedens satellittjenester På AP-35 blev der endvidere redegjort for Intelsats økonomi. Intelsats økonomi, herunder selskabets gæld, har tidligere været genstand for stor bekymring fra ITSO og en række medlemsstaters side. Det var derfor positivt, at generaldirektøren kunne rapportere, at Intelsat er i en økonomisk situation, der muliggør varetagelse af selskabets forpligtelser. Intelsat har endvidere fået omlagt sine lån til en lavere rente samt afdraget på sin gæld gennem provenu fra en aktieemission, hvilket tages som udtryk for, at de finansielle markeder har tillid til Intelsats forretning. 7. Forslag til handlingspunkter Som beskrevet i denne rapport er grundlaget for anvendelse af satellitkommunikation i Grønland kontraktligt sikret frem til 2019 for så vidt angår de oprindeligt lejede 72 MHz. Mulighederne for anskaffelse af yderligere kapacitet vurderes på den baggrund at være gode. 7

8 Det kan samlet konkluderes: At TELE Greenland i den aktuelle situation ikke forventer, at der vil opstå begrænsninger i selskabets mulighed for at udbyde teletjenester, herunder adgang til at servicere satellitbyernes adgang til videnssamfundet, dog ikke på samme niveau som i resten af Grønland. At der ikke forventes kapacitetsproblemer i de næste 2-3 år, og som kapacitetssituationen ser ud pt., vil det også være muligt at indkøbe mere kapacitet. At TELE Greenland har iværksat et analysearbejde, der skal afdække, hvorledes satellitbyerne kan forsynes fra 2016 og frem. Dette arbejde pågår stadig med fornyet information fra Intelsat omkring den nye Epic serie og satellitter, der erstatter IS903 senere IS907. I analysearbejdet tages der højde for arbejdet i Forsvarsministeriet med forbedring af telekommunikationen i Arktis. At Grønland selv efter etableringen af søkablet i 2009 og efterfølgende forlængelse af både søkabel og radiokæde nordpå stadig er afhængig af satellitforbindelserne til at sikre telekommunikation i Grønland. Udvalget vil følge udviklingen nøje, og Danmark vil ved Energistyrelsen holde medlemmerne af Udvalget orienteret om udviklingen i sagerne. 8