Opgavesamling til Sprøjtecertifikat, skovbrug

Transkript

1 Opgavesamling til Sprøjtecertifikat, skovbrug 1

2 Registreringsblad Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelsen: Sprøjtecertifikat - skov. Copyright december 2013 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Hjørdis Gade-Jørgensen Skovskolen. Institut for Geovidenskab og Natur forvaltning, Københavns Universitet Materialet kan frit kopieres og viderebearbejdes med angivelse af denne tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet til AMUuddannelsen: Sprøjtecertifikat - skov, december 2013 for Undervisningsministeriet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Hjørdis Gade-Jørgensen. 2

3 Indholdsfortegnelse Registreringsblad... 2 Forord... 4 CASE FORLØB CASEFORLØB CASEFORLØB CASEFORLØB CASEFORLØB CASEFORLØB Case om telefonbokse Opgaver til Grundbog for sprøjteførere Love og krav Teori Opgaver til Love og krav Arbejdsmiljø og Kemikaliekendskab Teori Opgaver til Arbejdsmiljø og Kemikalie kendskab Plantebeskyttelse med bekæmpelses-midler Teori Opgaver til bekæmpelsesmidler Miljøpåvirkninger af sprøjtemidler Teori Opgaver til miljøpåvirkninger af sprøjtemidler Sprøjteplaner Opgaver Tom sprøjteplan Ekstraopgave i sprøjteplanlægning Regneopgaver Resultater til Regneopgaver

4 Forord Denne opgavesamling er skrevet til brug for Skovskolens sprøjtecertifikat kurser. Sammen med Grundbog for Sprøjteførere, kompendiet Sprøjtecertifikat for skovbruget og det åbne land samt Skov og Landskabs sprøjtevejledninger udgør denne opgavesamling grundstammen af det materiale der bruges på sprøjtekurserne. Indholdet i denne opgavesamling er en samling af opgaver der kan bruges i sprøjtecertifikat undervisningen for skovbrug. Nogle af opgaverne er udviklet til dette hæfte mens andre er taget og opdateret fra Sprøjtecertifikat for skovbruget og det åbne land Opgavesamlingen består af følgende slags opgaver: Caseforløb Caseforløbene er opgave samlinger der træner kursisten både i at kunne bestå sprøjtecertifikat prøverne, men også forbereder på den virkelighed der møder en sprøjtefører står i til daglig. Caseforløbene kan sammen med korte teori indlæg og træning til prøverne udgøre et helt sprøjtecertifikat kursus. Opgaver til Grundbog for sprøjteførere Disse opgaver er specifikt målrettet hvert kapitel i Grundbog for sprøjteførere. Kan bruges både som del af undervisningen men også i forbindelse med kursistens egen forberedelse til sprøjteprøverne Sprøjteplaner En vigtig del af en sprøjteførers arbejde er at kunne lægge en sprøjteplan. Sprøjteplaner udgør desuden næsten 40 % af spørgsmålene i delprøve 2. Opgaverne her kan både bruges i undervisningen, men også i forbindelse med kursistens egen forberedelse til sprøjteprøverne. Regneopgaver Disse opgaver træner de beregninger der skal bruges i forbindelse med at udbringe sprøjtemidler. Nødebo, December 2013 Hjørdis Gade-Jørgensen 4

5 CASE FORLØB 1 VARIGHED Ca. 4 lektioner MÅL Brug af Problem Baseret Læring (arbejdsmetode) Lære at bruge bøgerne optimalt Træne de kompetencer der ses på figuren næste side UNDERVISNINGSMATERIALE TIL CASEFORLØB 1 Grundbog for sprøjteførere Sprøjtecertifikat i Skovbruget - Arbejdsmappe Sprøjteblade Kasser med personlige værnemidler Evt. Internettet PROGRAM 1. Se først på de kompetencer (næste side) som I skal træne i Caseforløb Løb casene igennem og beslut jer til hvilken i vil starte med. 3. Gør hver case færdig før i begynder på en ny. Husk at bruge Lærerne som konsulenter. 4. Opsamlingen sker fælles efter aftale. De enkelte grupper vil blive bedt om at fremlægge dele af de forskellige case forløb. 5

6 Caseforløb 1 kompetence træning fremhævet med rødt Kan skadevolder kontroleres mere miljøvenligt Pris grundvand nyttedyr Flora og fauna Effekt på miljøet Effekt af middel overfor skadevolder Pris 3.Valg af middel 2. Kemi eller ikke kemi? skadevolder Er der forhold der gør at kemisk bekæmpelse ikke kan bruges Effekt på bier årstid Er midlet vind vejr nedbør temperatur 1. Analyse af problem 4. Valg af sprøjte Art? Er det et problem? biologi skadebillede Areal størrelse arbejdsmiljø topografi love Personlige værnemidler 5. Selve udbringningen 6. Oprydning efter udbringning Regler for bortskafffelse af rester om emballage Rengøring af udstyr Vedligeholdelse af udstyr Kallibrere sprøjte At kunne regne Bruge udstyr forsvarligt 6

7 CASE 1 Jørgen er skoventreprenør og har en del sprøjteopgaver. Han har haft meget travlt de sidste år og der er derfor blevet rigtig rodet i hans sprøjterum. Det flyder med alt muligt og det er næsten umuligt at komme frem. Nu står sprøjtesæsonen for døren og Jørgen beslutter sig for at det er på tide at rydde op. Det viser sig følgende ligger i sprøjterummet: 1 tom dunk DDT 2 tomme dunke Roundup ½ fyldt dunk Roundup 1 fyldt dunk Velpar ¼ fyldt dunk Fastac 3 tomme dunke Karate 1 gammel halvfuld eddike dunk. Der står en håndskrevet etikette på dunken der ikke er til at læse. 1 sort affaldssæk med bl.a brugte A 2 P 2 filtre og brugte engangshandsker 2 par gamle gummistøvler 1 kasse sodavand (ikke drukket) 2 uåbnede glas Nutella 1 kasse æbler 1 rygsprøjte med en rest (ca. 2 liter) opblandet Basta Hvad skal Jørgen gøre og hvorfor? CASE 2 Charlotte har netop afsluttet grundforløbet og er startet som skov- og naturteknikerelev på et privat skovdistrikt. Det er i begyndelsen af sommeren og skovfogeden beder Charlotte om at udføre sprøjtningen. 1. Er det OK? 2. Hvilke regler gælder? 7

8 CASE 3 Kurt Jensen købte sit landbrug som nyuddannet landmand i april Han har taget et sprøjtebevis i I begyndelsen af 2005 køber han i et stort areal som han vil tilplante med juletræer. Han regner med selv at udføre alt forefaldende sprøjtning på arealet. CASE 4 1. Er det OK? 2. Hvilke regler gælder? Skoventreprenør Jørgen har af en stor producent af Juletræer og pyntegrønt fået 4 følgende sprøjteopgaver: I februar. Frøfremspirende græsser i et bælte hvor der skal anlægges et læhegn. Området er 1,5 ha stort. Jørgen vil bruge Kerb 400SC. I april. Ædelgrannåle-viklere i en 2 ha stor nordmandsgran bevoksning der er 2-3 meter høj. Jørgen vil bruge Karate til opgaven. I juli. Canadisk Bakkestjerne i en 4,5 ha stor nyetableret rødgran bevoksning. I bevoksningen er anlagt sprøjte spor med 10 meters mellemrum. Jørgen vil bruge Matrigon til opgaven. I september. Rodhals sprøjtning mod nåletræssnudebiller på 600 nyplantede rødgraner. Jørgen vil bruge Sumi-Alpha EW til opgaven. Jørgens maskinpark består af en Hardi marksprøjte (600 liters tank og 20 dyser på spredebommen), 1 Micron Herbi, 1 Hardi rygsprøjte (15 liters tank), en tågesprøjte med en 600 liters tank. 3. Hvilke sprøjtetyper ville i anbefale Jørgen at bruge til de forskellige sprøjteopgaver og hvorfor? 4. Jørgen skal anskaffe personlige værnemidler til sprøjteopgaverne. Hvad skal han anskaffe så han kan udføre ovenstående opgaver (i kan se på udbuddet i kasserne og i sprøjtebladene)? 8

9 CASEFORLØB 2 VARIGHED Ca lektioner MÅL Komme endnu mere rundt i arbejdsmaterialet Øve de kompetencer der ses på næste side UNDERVISNINGSMATERIALE TIL CASEFORLØB 2 Grundbog for sprøjteførere Sprøjtecertifikat for skovbruget og det åbne land - kompendium De udleverede sprøjteblade Kasser med personlige værnemidler Lommeregner Formelsamling Evt. internettet PROGRAM 5. Se først på kompetencerne for Caseforløb 2 (næste side). 6. Løb casene igennem og beslut jer til hvilken i vil starte med. 7. Gør hver case færdig før i begynder på en ny. Husk at bruge lærerne som konsulenter. 9

10 Hvad en sprøjtefører skal kunne! Kompetencer trænet i caseforløb 2 er med rødt Kan skadevolder kontrolleres mere miljøvenligt Pris grundvand nyttedyr Flora og fauna Effekt på miljøet Effekt af middel overfor skadevolder Pris 3.Valg af middel 2. Kemi eller ikke kemi? skadevolder Er midlet godkendt Er der forhold der gør at kemisk bekæmpelse ikke kan bruges Effekt på bier årstid vind vejr nedbør temperatur 1. Analyse af problem Art? Er det et problem? biologi skadebillede 4. Valg af sprøjte Areal størrelse arbejdsmiljø topografi love Personlige værnemidler 5. Selve udbringningen 6. Oprydning efter udbringning Regler for bortskafffelse af rester om emballage Rengøring af udstyr Vedligeholdelse af udstyr Kallibrere sprøjte At kunne regne Bruge udstyr forsvarligt 10

11 CASE 1 Hanne og Erik skal sprøjte Kerb 400SC ud med Micron Herbi en onsdag formiddag i januar. Hanne havde følt sig lidt småsløj om morgen og lidt småsnottet men ikke syg nok til ikke at gå på arbejde. Klokken 7 starter Hanne og Erik med at gøre udstyret i stand og Hanne blander sprøjtevæsken som de skal tage med ud i bevoksningen. Hanne er kæderyger og ryger konstant under opblandingen af sprøjtevæsken. Fra klokken 7.45 går de i gang med sprøjtningen. Temperaturen er 7 grader og det regner let. Hanne ryger samtidig med at hun sprøjter. Klokken 9.15 holder de frokost (kaffe og brød og i Hannes tilfælde også cigaretter). Efter frokost går de i gang igen. Klokken 10 får Hanne det skidt, bliver så svimmel at hun ikke kan stå op. Samtidig har hun koldsved over hele kroppen og kløe/irritation i ansigtet og på hænderne. 1. Hvad kan der være sket med Hanne? 2. Hvad burde Hanne have gjort/ikke gjort og hvorfor? 11

12 CASE 2 Louise, Jens og Carsten er ved at tage grundforløbet fra Dyr, planter og natur. De har netop arbejdet med pesticiders indflydelse på økosystemet i faget biologi. De har lavet et godt stykke arbejde og har fundet mange gode ting frem. Desværre glemte de at komme med forklaringer i deres rapport. Her er nogle udsnit af deres rapport: Kom med de forklaringer der manglede i rapporten....pesticider nedbrydes på flere måder i økosystemet. De kan nedbrydes ved lys. De kan nedbrydes kemisk og de kan nedbrydes mikrobielt. Den vigtigste nedbrydnings faktor i jorden er den mikrobielle. FORDI:...Pesticider nedbrydes bedst i jorden når der er mange mikroorganismer der. Det er vigtigt at man ikke graver sprøjterester ned under pløjelaget for så vasker giftstofferne let ned til grundvandet... FORDI: 12

13 ...De fleste pesticider er meget giftige i vandmiljøet da fisk og andre vandorganismer er meget følsomme dyr. Er et pesticid kommet ud i vandet spredes det let rigtig langt, op til flere kilometer ned ad en å eller en hel sø, og dræber følsomme arter på vejen. FORDI:... De vilde dyr påvirkes også af pesticider i naturen. Herbicider påvirker mest fuglelivet og insekterne indirekte. Mens insekticiderne påvirker fugle indirekte og insektlivet direkte... FORDI: 13

14 CASE 3 I juli bliver Jørgen (skoventreprenøren fra caseforløb 1) bedt om at overtage pasningen af et 1,7 ha stort område med en 6-årig bevoksning af NGR juletræer. En aften i begyndelsen af august går Jørgen sin første runde i bevoksningen og opdager at en stor del af bevoksningen er tilgroet med en næsten 1 m høj plante (se billedet). Planten gror ind mellem grenene på mange af træerne og så at sige i alle træer har der sat sig nogle hvide tingester som Jørgen kan se stammer fra planterne. 1. Hvad er det for en plante? 2. På hvilken måde kan denne plante skade Nordmannsgranerne? 3. og hvilke midler kan Jørgen Sprøjte med? 4. Hvilket af disse midler ville I vælge og hvorfor? 14

15 CASE 4 I har netop anskaffet jer en Micron Herbi på din arbejdsplads som I skal bruge til ukrudtsbekæmpelse. Den første opgave I skal bruge Micron Herbien til er en kulturforberedende sprøjtning mod diverse græsser blandt andet enårigt rapgræs (billedet) Arealet har en størrelse på 1,2 ha Det er april måned og da I har gode erfaringer med midlet Roundup så I vælger at bruge dette. Før I går i gang med selve sprøjtningen laver I en sprøjteplan hvor i laver de forudgående beregninger der skal til. Planen finder i på næste side. For at løse denne del af casen skal i bruge: Formelsamling Lommeregner Siderne om Micron Herbi i Grundbog for sprøjteførere Tabel over Micron Herbi dyseydelser i grundbog for spørjteførere De udleverede sprøjteblade Hvilke værnemidler skal i have på ved: Opblanding: Ved udbringning: 15

16 Sprøjteplan Opgave: Udfyld sprøjteplanen med de manglende oplysninger. Bekæmpelsesmiddel: Bimærke: Evt. bemærkninger til valg af middel: Sprøjtetidspunkt: Docering (liter handelsstof pr. ha.): Handelsstof i alt: Væskemængde (l/ha): Væskemængde i alt: Sprøjtetype: Tankkapacitet (l): Liter handelsstof pr. tankfuld: Spredebredde (m): Hastighed (km/t): (eller m/min.): Dysetype: Dyseantal: Dyseydelse (l/min.): (eller ml/sek.) 16

17 Da det er første gang I skal bruge en Micron Herbi beslutter I jer for at sætte jer grundigt ind i hvordan den virker og vælger at gennemføre følgende øvelser om Micron Herbien: Micron Herbi Teori Den teoretiske baggrund til øvelserne i Micron Herbi finder du i Kapitel 6 Praktisk brug af sprøjter. Du skal også bruge lommeregner samt sprøjteformelsamlingen. Øvelser 1 Hvor stor er spredebredden (mål evt.)? Kan den varieres (Hvis ja hvordan)? 2 Hvilke faktorer påvirker væskestrømmens hastighed og dermed væskemængden? 3 I hvilken højde føres forstøveren over den vegetation der skal rammes? 4 Hvad forstås ved sprøjtevæskens viskositet? 5 Hvorfor skal man altid måle dyseydelsen (kalibrere) på den færdigblandede sprøjtevæske når man sprøjter med Micron Herbi? 6 Nævn 3 fordele og 3 ulemper ved Micron Herbien: 7 Mål gennemløbet for: (mål med rent vand. 1 l. = 1000 ml.) Dyseydelse Gul dyse Rød dyse Orange dyse Blå dyse ml/sek. ml/sek. ml/sek. ml/sek. 8 a) Der skal udbringes 30 l. væske pr. ha. (spredebredde 1.2 m). Beregn ganghastighed for de forskellige dyser: 17

18 Gul dyse m/min. km/t. Rød dyse m/min. km/t. Orange dyse m/min. km/t. Blå dyse m/min. km/t. b) Hvilken en af dyserne vil det være mest rimeligt at anvende? Hvorfor? 9 Hvad bliver ganghastigheden med gul dyse hvis spredebredden er 1.5 m? 10a) Sprøjteopgave: En kultur skal sprøjtes med 25 l. væske pr. ha. spredebredden er 1.2m og der skal anvendes gul dyse. Ganghastighed ifølge kurvediagram/formel: m/min. b) Lav en gangprøve: Mål en 100m strækning ud (evt. i en nærliggende bevoksning) og tag tid på hvor længe du er om at gå turen med sprøjten i korrekt arbejdsstilling. Forsøg at ramme den rigtige ganghastighed. c) Tid på 100m sek. d) Målt/beregnet ganghastighed m/min. e) Skal din ganghastighed justeres? op eller ned f) Hvad betyder det for doseringen hvis du går 10m/min for langsomt? 12 Hvordan rengøres sprøjten? 13 a) På et lille ubevokset areal (som skal tilplantes senere) skal der sprøjtes med Roundup Bio. Kalibrer sprøjten med henblik på denne opgave (brug rent vand eller et falsk kemikalie), når det samtidig oplyses at der skal udbringes 20 l. væske/ha og at Spredebredden sættes til 1,5 m. b) Dysefarve: c) Dyseydelse ml/sek. d) Ganghastighed m/min. 14 a) Hvor mange liter sprøjtevæske kan beholderen rumme? l. b) Hvor meget MCPA skal der til en beholderfuld færdigblandet sprøjtevæske når der i ovenstående opgave (opg. 13) skal anvendes en dosering på 1,2 l. MCPA 750 pr. ha? Handelsvare pr. beholder l. 18

19 Case 5 I har netop anskaffet jer en ny Hardi Rygsprøjte som du vil bruge til at bekæmpe Kvik med på en 0,9 ha stor nykultur af Nordmansgran. På hvilken måde kan Alm Kvik skade kulturen? I har erfaring med at Logo kan hæmme alm Kvik nok og vælger derfor dette middel. Tidspunktet er i begyndelsen af maj. Er Logo det rette middel? Hvorfor/Hvorfor ikke Før I går i gang med selve sprøjtningen laver I en sprøjteplan hvor i lave de forberegninger der skal til. Planen finder i på næste side. For at løse denne del af casen skal i bruge: Formelsamling Lommeregner Siderne om Rygsprøjten i Grundbog for sprøjteførere Tabel over dyseydelser af refleksdyser i Grundbog for spøjteførere. Hver opmærksom på at vi bruger et tryk på 2 bar i vores rygsprøjter! Sprøjtebladene Hvilke værnemidler skal I have på ved: Opblanding: Ved udbringning: 19

21 Da det er første gang I skal bruge en rygsprøjte beslutter I jer for at sætte jer grundigt ind i hvordan den virker og vælger at gennemføre følgende øvelser om rygsprøjten: Rygsprøjte Teori Den teoretiske baggrund til øvelserne i rygsprøjten finder du i Kapitel 6 Praktisk brug af sprøjter. Du skal også bruge lommeregner samt sprøjteformelsamlingen. Øvelser 1 Monter en refleksdyse str på rygsprøjten a) Hvilke grundlæggende krav må man stille til dysen/dyserne på en rygsprøjte? 2 a) Kontroller hvilken ligetryksfjeder der sidder i sprøjten b) Hvilke formål tjener ligetryksfjederen? c) Monter den ligetryksfjeder der giver 2 bar 3 a) Fyld vand på sprøjten og mål ydelsen af dysen ved 2 bar. Når dyseydelsen måles, er det vigtigt at der holdes en konstant pumperytme. Pumperytmen skal kunne holdes i den tid det tager at sprøjte indholdet af beholderen ud. Målt dyseydelse: l/min. b) Hvad er ydelsen ifølge tabellen? l/min. c) Hvad kan en evt. afvigelse skyldes? 4 Kontroller at sprøjten er tæt i alle samlinger m.v. 5 a) Hvad er spredebredden/arbejdsbredden ved en dysehøjde på 50 cm (mål)? b) Kan man ændre på spredebredden? c) Hvilke grænser er der for ændring? 6 I hvilken højde skal dysen holdes over det der skal rammes, for at fordelingen af sprøjtevæske bliver bedst mulig med en spredebredde på 1,3 m? 7 a) Et areal skal sprøjtes med Matrigon (clopyralid), der skal anvendes 150 liter væske pr. ha. Hvilken ganghastighed skal du holde når du anvender den målte dyseydelse fra 3a og spredebredden fra 5a, i formlen? 21

22 Ønsket ganghastighed m/min. b) Gangprøve og kontrol af væskeforbrug: Stil sprøjten vandret og fyld den med vand præcist til 10 l. mærket. Mål en strækning op der med den anvendte spredebredde dækker 100 m2 (Hvis spredebredden er 0,8 m bliver strækningen 100m2/0.8m = 125 m). Sprøjt den opmålte strækning (tag tid), forsøg at holde den beregnede ganghastighed. Strækning Tid på sprøjtning af strækningen Beregn din faktiske ganghastighed: m sek. m/min. c) Mål væskeforbruget ved at efterfylde beholderen med et målebæger til 10 l. mærket. Væskeforbrug på 100m2 l. Væskeforbrug pr. ha. l./ha. d) Hvordan skal du korrigere for at få væskeforbrug og ganghastighed til at passe med de ønskede værdier? 8 a) Hvor mange liter kan beholderen rumme? b) I ovenstående opgave skal der bruges en dosering på 1.6 liter Matrigon pr. ha. c) Hvor meget Matrigon (handelsvare) skal der blandes i en hel beholderfuld sprøjtevæske? 22

23 CASEFORLØB 3 VARIGHED Ca. 4 lektioner MÅL Træne de kompetencer der er fremhævet med rødt på næste side UNDERVISNINGSMATERIALE TIL CASEFORLØB 3 Grundbog for sprøjteførere Sprøjtecertifikat for skovbruget og det åbne land - kompendium Sprøjteblade Formelsamling og andre udleverede papirer Evt. internettet PROGRAM 1. Se først på de kompetencer (næste side) som I skal træne i Caseforløb Løb casene igennem og beslut jer til hvilken i vil starte med. 3. Gør hver case færdig før i begynder på en ny. Husk at bruge lærerne som konsulenter. 4. Vi samler op på klassen 23

24 Caseforløb 3 kompetence træning fremhævet med rødt Kan skadevolder kontroleres mere miljøvenligt Pris grundvand 2. Kemi eller ikke kemi? nyttedyr Flora og fauna Effekt på miljøet Effekt af middel overfor skadevolder 3.Valg af middel Pris skadevolder Er der forhold der gør at kemisk bekæmpelse ikke kan bruges Effekt på bier årstid Er midlet vind vejr nedbør temperatur 1. Analyse af problem 4. Valg af sprøjte Art? Er det et problem? biologi skadebillede Areal størrelse arbejdsmiljø topografi love Personlige værnemidler 5. Selve udbringningen 6. Oprydning efter udbringning Regler for bortskafffelse af rester om emballage Rengøring af udstyr Vedligeholdelse af Kallibrere sprøjte At kunne regne Bruge udstyr 24

25 CASE 1 I er blevet sat til at passe en 3 år gammel RGR juletræs bevoksning. Bevoksningen er på 7,7 ha og ligger på en flad mark. På jeres besøg opdager I at hele bevoksningen er groet til i den plante I kan se på billedet nedenfor. Planterne er ca. 1 meter høje. Rent faktisk er bevoksningen groet så meget til, at man skal lede mellem gevæksterne for at finde de rødgraner der er plantet. Der er etableret sprøjtespor med 10 meters afstand. Jordbunden er let sandet. Det er vigtigt for ejeren at rødgranerne ikke tager skade og beder jer om at løse problemet kemisk. 1. Hvad er det for en plante? 2. Hvordan kender man denne plante? 3. Hvordan skader planten kulturen? 4. Lav en sprøjteplan for opgaven (se sprøjteskema næste side) 5. Ville opgaven kunne være løst på en anden måde end kemisk? 25

27 CASE 2 Du går en tur i en 10 årig sitka bevoksning og ser at der er en del afnåling af tidligere års nåle. Du ser at det kribler og krabler med små dyr. Du kigger efter med din lup finder nogle dyr der meget ligner dem du ser på det nedenstående billede. Der er rigtig mange af de store larver. Hvad kan der være sket med Sitkagranerne? 1. Hvad er det for stor larve i kan se i bevoksningen? 3. Hvad synes I der skal gøres og hvorfor? 27

28 CASE 3 Søren har altid ønsket at dyrke juletræer og da han arver et lille husmandssted på 15 ha fra en fjern onkel er tiden inde. Søren arbejder med sprøjtemidler på sit arbejde og vil derfor gerne være fri for disse i sin fritid. Han beslutter at dyrke sine juletræer uden kemi. Han overvejer at bruge får som ukrudtsbekæmpere. 1. Hvilke fordele og ulemper vil der være med at bruge får som ukrudtsbekæmpere? Fordele: Ulemper: 2. Hvilke andre ikke kemiske metoder kan Søren vælge udover får? 28

29 CASE 4 Da pesticider er lavet for at dræbe, er de selvfølgelig ikke ugiftige for det omgivende miljø. Man gør meget for at sikre at de sprøjtemidler vi anvender er så lidt skadelige som muligt (når de bruges rigtigt). Som sprøjtefører kan vi også gøre rigtig meget for at minimere at sprøjtemidlerne kommer for meget ud i miljøet. 1. Hvordan opblander vi sprøjtemidler med mindst risiko for miljøet? 2. Hvordan skal vi bruge sprøjteteknikken bedst, når vi sprøjter med en mark bomsprøjte så vi minimerer påvirkningen af omgivelserne? 3. Hvordan renser vi vores sprøjter med mindst risiko for miljøet? 29

30 CASE 5 I har været til et Erfa gruppe møde sammen med en masse andre juletræsdyrkere og fået at vide Kerb 400SC skulle være et super godt middel. I går derfor hjem og læser i sprøjtebladet om Kerb 400SC. 1. Hvad er Kerb 400SC for en slags ukrudts middel? 2. Hvad kan man bekæmpe med Kerb 400 SC 3. På hvilke jordtyper er det ikke en god ide at bruge Kerb 400SC og hvorfor. 30

31 4. I bliver overbevist om Kerb 400 SC s fortræffeligheder og køber en dunk. I tager etiketten frem (se næste side) for at finde ud af: Hvordan skal Kerb 400SC opbevares? Hvad hedder det aktive stof i Kerb 400SC? Hvordan bortskaffer i tom emballage? Hvilken fareklasse er Kerb 400SC? Hvilke risikosætninger har midlet? Hvad er max dosis pr. ha? Hvilke værnemidler skal anvendes ved opblanding? (brug vejledning om personlige værnemidler) Hvilke værnemidler skal anvendes ved udbringning med rygsprøjte under knæhøjde? (brug vejledning om personlige værnemidler) Hvilken jordtype er Kerb 400SC ikke velegnet til? Kerb 400SC etikette uddrag de næste to sider. Se hele etiketten på 31

32 32

33 33

34 CASE 6 I jeres unge rødgrankultur ser i følgende: 1. Hvad er det? 2. Hvordan er dette dyrs livsforløb? 3. Hvordan kan man forebygge dette begrund hvorfor? 34

35 CASEFORLØB 4 VARIGHED Ca. 4-6 lektioner MÅL Træne de kompetencer der er fremhævet med rødt på næste side UNDERVISNINGSMATERIALE TIL CASEFORLØB 4 Grundbog for sprøjteførere Sprøjtecertifikat for skovbruget og det åbne land - kompendium Sprøjteblade Formelsamling og andre udleverede papirer Lommeregner Evt. internettet PROGRAM 1. Se først på de kompetencer (næste side) som I skal træne i Caseforløb Løb casene igennem og beslut jer til hvilken i vil starte med. 3. Gør hver case færdig før i begynder på en ny. Husk at bruge lærerne som konsulenter. 35

36 Caseforløb 4 kompetence træning fremhævet med rødt Kan skadevolder kontroleres mere miljøvenligt Pris grundvand 2. Kemi eller ikke kemi? nyttedyr Flora og fauna Effekt på miljøet Effekt af middel overfor skadevolder 3.Valg af middel Pris skadevolder Er der forhold der gør at kemisk bekæmpelse ikke kan bruges Effekt på bier årstid Er midlet vind vejr nedbør temperatur 1. Analyse af problem 4. Valg af sprøjte Art? Er det et problem? biologi skadebillede Areal størrelse arbejdsmiljø topografi love Personlige værnemidler 5. Selve udbringningen 6. Oprydning efter udbringning Regler for bortskafffelse af rester om emballage Rengøring af udstyr Vedligeholdelse af udstyr Kallibrere sprøjte At kunne regne Bruge udstyr 36

37 CASE 1 Distriktets mekanikerelev har skilt jeres markbomsprøjte ad og nu er han er i tvivl om hvad nogle af delene egentlig bruges til. Desværre er sprøjtemanualen blevet væk og han spørger jer om hjælp til at finde ud af hvad delene hedder, hvor de skal sidde i sprøjten og hvad deres funktion i sprøjten er. Del 1 Hvad er det for en ting? Hvor skal den sidde? Hvad bruges den til? Del 2 Hvad er det for en ting? Hvor skal den sidde? Hvad bruges den til? 37

38 Del 3 Hvad er det for en ting? Hvor skal den sidde? Hvad bruges den til? Del 4 Hvad er det for en ting? Hvor skal den sidde? Hvad bruges den til? 38

39 CASE 2 I vinterens storm faldt cirka 1/3 af dit distrikts rødgran (i alderen år). Det er nu juli og I opdager at en del af de tilbagestående træer der står ud mod stormfaldsområdet ser ud som på nedenstående billede. Efter en nærmere inspektion på træernes stammer ser i nogle flotte mønstre lige under barken plus en masse af de insekter der er på nederste billede. Hvad vil I gøre. 39

40 CASE 3 Brug de udleverede sprøjteblade samt oversigten over kemikaliepriser og anvendelsesomkostninger til at beskrive godkendelsen på følgende sprøjtemidler: Kerb 400 sc, Logo, Metaxon, Pistol, Quartz, Roundup Bio, Karate 2,5 WG, CASE 4 Tidligt på sommeren opdager i at jeres nyanlagte nordmansgran bevoksning er blevet fuldstændig gul af nedenstående plante. Bevoksningen er på 1,5 ha, jorden er en sandblandet lerjord. Gennem bevoksningen løber en lille bæk. Hvad vil I gøre? Lav en sprøjteplan (se næste side) 40

42 CASE 5 Du går en tur i en af dine Rødgran bevoksninger og ser denne svamp. Du kigger lidt nærmere på din bevoksning og ser følgende: Derefter fælder du et par træer og finder: Hvad er dog galt med din bevoksning? Hvad hedder svampen? 42

43 Kan man gøre noget mod det nu? Hvordan kan man forebygge svampens udbredelse? Hvilke andre svampe kan denne forvekslet med og hvordan kan man kende forskel på angrebet? CASE 6 Pesticider kan virke på mange forskellige måder og der er mange forhold der påvirker effekten af de udsprøjtede midler. 1. Der findes to typer ukrudtsmidler, nemlig blad- og jordmidler. Hvad er forskellen på de to slags midler? 2. Nogle ukrudtsmidler er kontakt midler. Hvad betyder dette? 3. Nogle ukrudtsmidler er systemiske hvad betyder dette? 43

44 4. Hvordan transporteres følgende ukrudtsmidler rundt i planten: Round up? MCPA (Metaxon)? Kerb? Matrigon? Diflufenican?(Quartz) Eagle? 5. Hvordan opnår man sprøjteteknisk det bedste resultat med henholdsvis jordmidler og med bladmidler? 6. Hvordan påvirker faktorer som jordtype, jordfugtighed, temperatur, luftfugtig hed henholdsvis Kerb 400 SC og Round up? 44

45 CASE 7 Jeres 4.8 ha egebevoksning er på 2. år i træk meget afløvet og træerne vrimler med denne larve: Og træerne ser sådan ud: Første år lagde i mærke til at der var rigtig mange af denne sommerfugl der sværmede: Hvilket skadedyr er det? Hvornår er det nødvendigt at bekæmpe det? Hvilken sprøjtetype ville i vælge til bekæmpelsen? Udfyld sprøjteplanen på næste side. Bevoksningen er 25 år og der er anlagt sprøjtespor med 12 meters mellemrum. 45

47 CASE 8 Man har besluttet at rejse en bynær skov i det vestjyske. Skoven skal anlægges på en mark der ligger i en lavning. Det er nu efterår og I har fået til opgave at udføre en kulturforberedende sprøjtning, så arealet næste forår kan tilplantes. Området der skal klargøres er på 5 ha, Området er overvejende fladt og jorden er sandet. I tager ud på området og ser at marken er helt tæt dækket af denne plante: Hvad er det for en plante? På hvilken måde kan denne plante genere skovrejsningen? I beslutter at bekæmpe den kemisk og vælger at udføre sprøjtningen med en mark bom sprøjte. Udfyld Sprøjteplanen på næste side. 47

49 CASEFORLØB 5 VARIGHED Ca. 7 lektioner MÅL Træne de kompetencer der er fremhævet med rødt på næste side UNDERVISNINGSMATERIALE TIL CASEFORLØB 5 Grundbog for sprøjteførere Sprøjtecertifikat for skovbruget og det åbne land - kompendium Sprøjtevejledning (i HedeDanmarks handelskatalog) Formelsamling og andre udleverede papirer Lommeregner Evt. internettet PROGRAM 4. Se først på de kompetencer (næste side) som I skal træne i Caseforløb Løb casene igennem og beslut jer til hvilken i vil starte med. 6. Gør hver case færdig før i begynder på en ny. Husk at bruge lærerne som konsulenter. 49

50 Caseforløb 4 kompetence træning fremhævet med rødt Kan skadevolder kontroleres mere miljøvenligt Pris grundvand nyttedyr Flora og fauna Effekt på miljøet Effekt af middel overfor skadevolder 3.Valg af middel Pris 2. Kemi eller ikke kemi? skadevolder Er der forhold der gør at kemisk bekæmpelse ikke kan bruges Effekt på bier årstid Er midlet vind vejr nedbør temperatur 1. Analyse af problem 4. Valg af sprøjte Art? Er det et problem? biologi skadebillede Areal størrelse arbejdsmiljø topografi love Personlige værnemidler 5. Selve udbringningen 6. Oprydning efter udbringning Regler for bortskafffelse af rester om emballage Rengøring af udstyr Vedligeholdelse af Kallibrere sprøjte At kunne regne Bruge udstyr 50

51 CASE 1 En mandag morgen i slutningen af april får I følgende opgave af jeres skovfoged: Der er problemer med skadedyr i den nordlige nordmandsgran bevoksning, find ud af hvad problemet er og hvilket sprøjtemiddel der skal bruges. Lav en sprøjteplan for opgaven indkøb sprøjtemidlet og kalibrer sprøjten (og for resten tjek lige sprøjten efter - den har stået hele vinteren). Og lav lige et overslag over hvor lang tid opgaven vil tage og omkostningerne I går ud i NGR bevoksningen. Den er på 6 ha og skråner let mod syd. Træerne er mellem 1,5 og 2,5 meter høje og der er anlagt sprøjtespor med 12 meters mellemrum. I går en runde i bevoksningen og ser at langt de fleste træerne har følgende symptomer: Krøllede nåle på de nye skud. På grenene fra sidste år kan I se gullige og brunfarvede nåle. I tager jeres lup frem og undersøger sagen nærmere og ser følgende: Kalibrer sprøjten til sprøjteopgaven (som beskrevet i grundbog for sprøjteførere) NB: Sprøjteplan ses på næste side Denne opgave vil medføre en del læsning i både Grundbogen, sprøjtekompendiet samt Sprøjtevejlednignen i HedeDanmarks katalog 51

53 CASE 2 I skal være vikar for sprøjteføreren på et landbrug og skal sprøjte med et insektmiddel I ikke kender fra skovbruget. I får at vide at I skal bruge 2,4 liter virksomt stof (v.st.) per ha. I kan se på etiketten at der er 345 gram v.st. per liter handelsvare. Hvor meget handelsvare skal i bruge per ha? ( I kan huske fra dengang i tog sprøjtecertifikat at man regner 1 kg for at være en liter og at formelsamlingen var rigtig, rigtig god at bruge til denne slags opgaver) CASE 3 Sidste år så i følgende i jeres nordmannsgranbevoksning både i juni og i oktober. Hvad kan dette skyldes? Hvis man skal bekæmpe, med hvilket middel skal det så være og hvornår? 53

54 CASE 4 Sidste år begyndte denne plante at sprede sig i jeres juletræsbevoksning som I plantede for 2 år siden. Bevoksningen er på 5,6 ha og anlagt på en tidligere mark med 10 meter mellem sprøjtesporene. Jorden er en lerblandet sandjord og veldrænet. Udover at have meget smukke blomster, klatrede plantens stængler op ad de træer de groede ved siden af og dækkede dem helt. I skrev til en af jeres venner der lever som farmer i USA og han havde også problemer med denne plante så store problemer at de havde prøvet at grave planten op og høstet den i tonsvis. Han sendte jer nedenstående billede. Så store problemer vil I helst undgå så I beslutter jer at se hvad I kan gøre. Først finder I ud af hvad det er for en plante? Er det en enkimbladet eller tokimbladet plante? Hvilken familie tilhører planten? Hvilke pesticider kan I bekæmpe den med? Og hvornår er det bedst? I laver en sprøjteplan (se næste side) og går bagefter ud og tjekker jeres marksprøjte og kalibrerer den som beskrevet i grundbogen. 54

56 CASE 5 Både jeres cypresser og nobilis har nogle belægninger. Det ser ikke ud til at være hverken en svamp eller insekt angreb (se billedet nedenfor). Hvad mon jeres belægninger er? Kan I gøre noget mod disse? Kan I forebygge lignende belægninger i fremtiden og hvis ja hvordan kan I forebygge dem? 56

57 CASE 6 Sidst år så I denne plante i jeres juletræer de fleste var næsten en meter høje. Hvilken plante er det? Er den enkimbladet eller 2 kimbladet? Hvilken familie tilhører planten? Hvordan skader denne plante træerne? Du skal høste dine træer til næste år og vil helst undgå denne plante. Hvad kan du sprøjte med? Din bevoksning er på 5,9 ha. Jordbunden er en veldrænet men meget humusrig lerblandet sandjord. Der er anlagt sprøjtespor hver 15 meter. Lav en sprøjteplan for opgaven (se næste side). 57

59 CASE 7 Hvilken sammenhæng har denne plante: Med dette angreb i jeres nordmannsgran? CASE 8 Du er blevet ringet op af en kontrollør fra Plantedirektoratet der vil kontrollere dine sprøjtejournaler og dine marksprøjter. Hvad skal du sikre er i orden? 59

60 CASE 9 På det gods i er ansat er der store problemer med Kæmpe Bjørneklo (se billedet). I har især problemer 3 steder. 1. Langs et vandløb der løber gennem hovedbygningens park og ned gennem nogle enge. 2. Spredte forekomster langs en togbane der løber gennem godsets dyrepark 3. Samt et ca. 1 ha stort område der skal omlægges til fodboldbane. Da godsets hovedindtægt kommer af at sælge oplevelser til turister (bliv godsejer for en weekend og den slags) er det vigtigt at komme af med kæmpebjørnekloerne. Hvordan ville I bekæmpe bjørnekløerne kemisk de 3 steder? Hvilke værnemidler skal du have på til hver sprøjteopgave ved henholdsvis opblanding og udsprøjtning i hver af de 3 opgaver? 60

61 CASEFORLØB 6 VARIGHED Ca. 4 lektioner MÅL Træne de kompetencer der er fremhævet med rødt på næste side UNDERVISNINGSMATERIALE TIL CASEFORLØB 5 Grundbog for sprøjteførere Sprøjtecertifikat for skovbruget og det åbne land - kompendium De udleverede sprøjteblade Formelsamling og andre udleverede papirer Lommeregner Evt. internettet PROGRAM 7. Se først på de kompetencer (næste side) som I skal træne i casene igennem og beslut jer til hvilken i vil starte med. 8. Gør hver case færdig før i begynder på en ny. Husk at bruge lærerne som konsulenter. 61

62 Caseforløb 4 kompetence træning fremhævet med rødt Kan skadevolder kontroleres mere miljøvenligt Pris grundvand 2. Kemi eller ikke kemi? nyttedyr Flora og fauna Effekt på miljøet Effekt af middel overfor skadevolder 3.Valg af middel Pris skadevolder Er der forhold der gør at kemisk bekæmpelse ikke kan bruges Effekt på bier årstid Er midlet vind vejr nedbør temperatur 1. Analyse af problem 4. Valg af sprøjte Art? Er det et problem? biologi skadebillede Areal størrelse arbejdsmiljø topografi love Personlige værnemidler 5. Selve udbringningen 6. Oprydning efter udbringning Regler for bortskafffelse af rester om emballage Rengøring af udstyr Vedligeholdelse af udstyr Kallibrere sprøjte At kunne regne Bruge udstyr 62

63 CASE 1 Du rydder op i din kasse med dyser og har fundet flere typer dyser. For at få overblik udfylder du følgende skema (fortsættes næste side) Dyse Kommentarer Dyse type: Beskriv dysens spredebillede: Dyse type: Hvorfor har denne dyse en grovere forstøvning? Dyse type: 63

64 Hvordan bliver luften tilsat væsken i denne dysetype?: Dyse type: Hvordan er spredebilledet på denne dyse?: Hvad er fælles for alle disse dysetyper? CASE 2 I Grundbog for sprøjteførere bruges ofte begrebet ISO størrelser. Hvad betyder ISO nummeret? 64

65 Hvor mange ISO dysenumre findes der? Hvad angiver farven? Hvad er fordelene ved ISO nummer systemet? CASE 3 Hvilken forstøvningsgrad har: (brug bilag 19 i grundbog for sprøjteførere) 1. En ISO 03, Refleksdyse fra TeeJet ved 1,1 bar? 2. En ISO 015, Fladsprededyse fra Hardi ved 3 bar? 3. En ISO 025, Luftinjektionsdyse fra Lechler ved 7,2 bar? 65

66 CASE 4 Materialer til denne case: Vejledning til bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler. Jørgen (ham fra caseforløb 1) har hørt at der for nogle år siden kom nye regler om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler. Jørgen får fat i vejledningen til bekendtgørelsen for at finde ud af hvordan han skal overholde reglerne: 1. Hvilke krav skal Jørgen overholde på sin vaskeplads? 2. Jørgen har hørt om begrebet restsprøjtevæske: Hvordan er restsprøjtevæsken defineret? Hvordan anbefales det at bortskaffe restsprøjtevæsken? 3. Nævn i hovedtræk de krav der er i bekendtgørelsens krav i 3 om udstyr på sprøjter til påfyldning og vask for marksprøjter. 66

67 4. Jørgen har allerede skylletank på 2 af sine marksprøjter og hans tågesprøjte: Skylletankene er på henholdsvis 1/10, 1/8 og 1/20 del af tankens størrelse. Lever de alle op til kravene? 5. Ofte udfører Jørgen opgaver langt hjemmefra og har ikke mulighed for at vaske sprøjten på hans vaskeplads (der har opsamlingsbeholdere af vaskevand). Hvad skal han så gøre? 6. Hvilke krav er der til Jørgens opsamlingsbeholdere? Og må en nedlagt gyllebeholder bruges til opsamling af vaskevand og spild af plantebeskyttelsesmidler? 67

68 7. Hvordan skal en rygsprøjte fyldes og vaskes? 8. Hvad skal Jørgen gøre med det vaskevand som opsamles i hans beholder hjemme på gården? 9. Jørgens egen gård har 200 ha i omdrift hvor stort et areal skal vaskevandet udbringes på? 68

69 CASE 5 Materialer til denne case: Bekendtgørelse om undervisning og anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. for erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler (bekendtgørelse 557 af 09/06/2009) findes i Grundbog for sprøjteførere! 1. Jørgen vil gerne have oversigt over hvornår hans sprøjteførere senest skal på opfølgningskursus til sprøjtecertifikat. Sprøjtefører Bestået sprøjtecertifikat Skal på opfølgnings kursus inden Peter 1. februar 1993 Søren 7. August 1994 Hanne 15. november 1998 Jens 6. Juni 2005 Louise (elev) 30. August Jørgen har også en ny EUD skov- og naturtekniker elev Andreas. Andreas skal som en del af sin uddannelse bestå sprøjtecertifikatet i juni Hvornår skal Andreas senest på sit første sprøjteopfølgningskursus? 69

70 3. Jørgen vil gerne ansætte Neil fra England, der er uddannet sprøjtefører fra sit hjemland. a. Hvem skal de ansøge så Neil bliver etableret som erhvervsmæssig bruger af plantebeskyttelsesmidler? b. Hvad for noget dokumentation skal vedlægges ansøgningen? c. Hvem træffer afgørelse om ansøgningen? d. Måske skal Neil til en egnethedsprøve eller have prøvetid. Hvorfor skal man nogen gange det? 4. Hvem kontrollerer om man har et gyldigt sprøjtecertifikat/bevis? 70

71 5. Hvordan kan man blive straffet hvis man: a. Ikke er i besiddelse af et gyldigt sprøjtecertifikat og opfølgningskursus? b. Hvis man som chef sender en ansat ud og sprøjte der ikke er sprøjtecertifikat? 71

72 CASE 6 Materialer til denne case: Grundbog for Sprøjteførere Jørgens elev Louise tog sprøjtecertifikat i Louise kom meget begejstret hjem fra kurset og strøg om sig med en masse begreber og påstande som ingen af de andre havde hørt før eller måske havde glemt! Jørgen og hans sprøjteførere låner Louises grundbog for sprøjteførere for blandt andet at finde ud af følgende: 1. Krydsoverensstemmelse og kontrolbesøg i den forbindelse hvad er det? 2. Anerkendelse af sprøjtemidler dybt forældet. Kan det virkelig passe? De køber jo stadig midler med anerkendelsesmærket! 3. Liste A, B og C midler hvad er det dog? 72

73 Liste A: Liste B: Liste C: CASE 7 opvarmningsøvelser til delprøve 1. Spørgsmål Nævn 4 kilder til forurening af vandløb Nævn 3 forholdsregler til at undgår forurening af drikkevand Svar Forklar begrebet behandlingsfrist 73

74 Forklar begrebet offlabel godkendelse Hvad er et makrobiologisk bekæmpelsesmiddel? Hvad er et mikrobekæmpelsesmiddel? Nævn 2 måder et additiv kan forbedre effekten af et middel Hvordan kan kraftig vind kombineret med jordfygning påvirke planternes følsomhed overfor sprøjtemidler? Må man brænde emballage fra bekæmpelses midler? 1. Ja, altid 2. Nogle gange hvis det står på etiketten 3. Nej, aldrig 4. Ja, hvis man gør det i sin brændeovn og skorsten har kulfilter Sæt et kryds 74

75 Case om telefonbokse Dit firma har netop vundet opgaven at renholde omkring TDC s telefonbokse. Da telefon bokse er følsomme overfor varme må I ikke renholde med ukrudtsbrænder men skal enten bruge manuel renholdelse eller kemi. Jeres firma har valgt den kemiske løsning. I har været ude og se på en del telefonbokse og kan se at det er meget forskellige ukrudtsarter der gror omkring dem. I har bl.a andet fundet agertidsler, gråbynke, rapgræsser, snerler og brandbærer. 1. Round up er et typiske middel at vælge. Hvad skal den rette dosis være til jeres typiske sprøjteopgave? 2. Hvordan virker Roundup på ukrudtet? 3. Hvorfor virker dobbeltdosis Round up ikke bedre en anbefalet dosis? 4. I er lidt i tvivl om I vil bruge en rygsprøjte eller en Micron Herbi til opgave og beslutter at afprøve begge sprøjtetyper. Hvilke personlige værnemidler skal I bruge ved: 75

76 Micron Herbi Opblanding: Udsprøjtning: Rygsprøjte Opblanding: Udsprøjtning: 5. Størrelsen af det område der skal sprøjtes omkring hver telefonboks er meget forskellig fra boks til boks. Hvordan sikrer I at der kommer den rigtige dosis ud når i sprøjter? Tegn og forklar! 76

77 6. I kalibrerer en Micron Herbi og en Rygsprøjte til opgaven. På grundlag af disse hvilken sprøjtetype vil i så vælge til opgaven? 7. Hvordan vil i sikre at udenomliggende beplantninger (som hække) ikke tager skade af jeres sprøjtning? 8. Hvilke andre midler kunne vælge udover Glyphosat midler? Der er rimeligt langt mellem hver telefon boks så I bliver nødt til at køre mellem hver. Hvordan vil I håndtere jeres sprøjtegrej? 77

78 Opgaver til Grundbog for sprøjteførere Love og krav Teori Teorien omkring lovgivning der gælder for sprøjtning, kan du læse i Grundbog for Sprøjteføreres kapitel 1. Der henvises i dette kapitel til flere hjemmesider. Blandt disse kan bl.a. anbefales Det skal nævnes at der hele tiden kommer nye love og krav, der regulerer brugen af sprøjtemidler og det er derfor vigtigt, at du holder dig løbende orienteret om de sidste nye regler. Opgaver til Love og krav For at besvare spørgsmålene skal du bruge Grundbog for sprøjteførere. Brug også stikordsregisteret. 1 Du har konstateret et angreb af tidlig ædelgrannålevikler i en nobiliskultur på 20 ha. Opgave 1. Skovfogeden har et lager af Lindan og Sumi-Alpha EW (aktivt stof Esfenvalerat stående). a) Hvad er den bedste måde at finde ud af om et sprøjtemiddel er tilladt? b) Hvilket af de 2 midler som Skovfogeden har liggende må anvendes? c) Du har en ung mand (17 år) til at hjælpe med opblanding og transport af sprøjtemidler. Under hvilke forudsætninger er det tilladt? d) De bevoksninger der skal sprøjtes mod ædelgrannålevikler gennemskæres af en lille rapsmark i blomst. Udbringningsmetoden gør at det ikke kan undgås at ramme rapsmarken med sprøjtemidlet. Hvilke forholdsregler skal der tages, med hensyn til at undgå biforgiftninger? 2 Skovfogeden skal bruge en medarbejder til at foretage sprøjtearbejde. En af ansøgerne er i besiddelse af et sprøjtecertifikat. 78

79 a) Hvad gælder et sprøjtecertifikat til? b)skovfogeden ender med at sætte en EUD elev til at foretage sprøjtearbejdet. Hvilke regler gælder for elevers arbejde med bekæmpelsesmidler? 3 Hvilke regler er der for køb og anvendelse af meget giftige midler? 4 Lov om kemiske stoffer og produkter er en rammelov. Hvad betyder det? 5 Må du købe en dunk Roundup og bruge det hjemme i din egen have, selv om du ikke har et sprøjtecertifikat? 6 Hvem må udføre erhvervsmæssigt sprøjtearbejde uden sprøjtecertifikat? 7 Hvad er forskellen på et sprøjtebevis, et sprøjtecertifikat og et x-middel certifikat? 8 Hvem skal kontrollere at reglerne om sprøjtejournaler og sprøjteudstyr i jordbruget overholdes? 9 Skovfogeden har bedt dig om at klargøre sprøjteudstyret (marksprøjten) til et af plantedirektoratet lovmæssigt varslet besøg og eftersyn af udstyret. Hvilke regler gælder og hvad er det du især skal se efter på sprøjten? 10 Kan en skovtekniker der blev færdig med sin uddannelse i 1992 få sprøjtecertifikat udleveret uden at gå op til prøverne? 11 Må en person med uddannelse som forstkandidat aflægge prøve til sprøjtecertifikat, uden at deltage i den obligatoriske undervisning? 12 Fra 1. august 1994 er der krav om at føre sprøjtejournaler over arealer der anvendes til landbrugsafgrøder, frilandsgartneri, frugtplantager, planteskoler og væksthusgartneri over 10 ha. Skal skovfogeden føre journal over en 32 ha stor juletræsbevoksning? 79

80 Arbejdsmiljø og Kemikaliekendskab Teori Teorien omkring arbejdsmiljø og kemikalie kendskab, kan du læse i Grundbog for Sprøjteføreres kapitel 2 og 3. Derudover er der lidt supplerende teori i kompendiet Sprøjtecerfikat for skovbruget og det åbne land Opgaver til Arbejdsmiljø og Kemikalie kendskab Nødvendigt materiale til løsning af opgaverne: Foldere om værnemidler Fastac etikette (side i Grundbog for Sprøjteførere) Fastac leverandør brugsanvisning (side i Grundbog for sprøjteførere) Grundbog for sprøjteførere, kapitel 2 og 3 Skov & Landskabs sprøjtesider (i Hede Danmarks katalog) 1 Må Fastac bruges til Skovkulturer? Hvor på etiketten finder du denne oplysning? 2 Hvad hedder det aktive stof i Fastac? 3 Har Fastac en anerkendelse? - hvis ja, hvad er Fastac anerkendt til? 4 Hvor tæt på vandmiljøet må Fastac bruges i frilandsgrøntsager og frugtbuske? 5 Hvordan virker Fastac overfor bier? 6 Hvad er sprøjtefristen for brug af Fastac i tomater og agurker? 7 Hvorfor tror du der er så stor en forskel på sprøjtefristen i henholdsvis korn og så tomater og agurker? 80

81 8 Hvilken farbetegnelse har Fastac? 9 Hvilke Sikkerhedssætninger har Fastac? 10 Hvilke Risikosætninger har Fastac? 11 Hvilke værnemidler skal du bruge ved opblanding af Fastac? Er der forskel på hvad du finder ud af ved at bruge Skov & Landskabs sprøjtesider sammenlignet med værnemiddelfolderne?? 12 Hvilke værnemidler skal du bruge ved udsprøjtning af Fastac i traktor med lukket førerhus? Er der forskel på hvad du finder ud af ved at bruge Skov & Landskabs sprøjtesider sammenlignet med værnemiddelfolderne? 13 Hvilken doseing anbefales på etiketten til bekæmpelse af ædelgranlus? 14 Hvilke andre insektmidler kan Fastac blandes med? 15 Hvordan skal tom emballage bortskaffes? 16 Hvilke førstehjælps foranstaltninger skal foretages efter indånding af Fastac? 17 Hvor lang er lagringstiden for Fastac? 18 Hvad er LD50 værdien for rotter (oral indtagelse)? 19 Hvilke egnede slukningsmidler er der hvis Fastac bryder i brand? 20 Hvilke forholdsregler skal der tages for at beskytte miljøet ved udslip af Fastac? 21Hvilke forholdsregler skal der tages for at beskytte miljøet ved udslip af Fastac? 81

Vis mere