Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN

Transkript

1 Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN ISSN SDM i forandringens tid side 4 CVM genet fundet side 20 T Najade køerne med de rigtige yvere side 41 Omregnet S-indeks for udenlandske tyre..... side 50 4/2001 DECEMBER

2 DC Sortbroget Kvæg Udgiver: SDM Dansk Holstein, Udkærs vej 15, Skejby, 8200 Århus N. Tlf Fax Homepage: Bestyrelse: Form. Peder V. Laustsen. Tlf Næstform. Erik Hansen. Tlf Henning Fruergaard Pedersen. Tlf Holger P. Olesen. Tlf Peter Christensen. Tlf Kristen O. Dahlgaard. Tlf Anton Hammershøj. Tlf Jan Duchwaider. Tlf Flemming Bak. Tlf Redaktion: Anton Hammershøj (formand) Henning E. Andersen (ansvarsh. og tekn. red.), Sommervej 9, 8210 Århus V. Landskons. Erik Ørnsbjerg Johansen Assistent Poul Bech Sørensen Tryk og teknisk redaktion: Kannike Graphic A/S, Sommervej 9, 8210 Århus V. Tlf Fax Forsiden: En scenevant kg ko nr. 673 (VE Klaus) med I/S Køben - hoved ved Rødding omkring sig. Bagerst Hans Edvard. Til højre Mogens og Elinor, som har børnene Karin, Kristina og Karsten med hænderne på Kristian. Foto: Niels Erik Palle. Indhold: SDM i forandringens tid ºº4 En succeshistorie fra Vendsyssel º15 CVM s indflydelse på frugtbarhedsegenskaberne hos SDM º20 Nul døde kalve næsten! º26 Indavl konsekvenser for kvægavl og kvægbrug º30 Racens toptyre º34 T Najade TV køerne med de rigtige yvere º41 SDM Dansk Holstein º44 Nye internationale avlsværdital º50 Køer og kultur på Po-sletten º54 Kort Nyt º60 Nyt fra ungdomsforeningerne º66 Landet Rundt º68 Tema: Hvor skal SDM-avlen hen? º79 Sponsor ved SDM s eliteauktion DC 22. SDM Eliteauktion afholdes onsdag den 23. januar 2002 kl i hal Q, Messecenter Herning. Agromek JANUAR 2002 Benyt lejligheden til at se nogle af Danmarks bedste elitekøer og afkomsgrupper efter aktuelle tyre i Hal Q. SDM har besluttet, at der udstilles højtydende avlskøer med sær - deles godt eksteriør. Køerne udtages inden jul. Auktionen vil omfatte ca. 15 kviekalve med absolut top-afstamning samt enkelte ufødte kviekalve. For kalve, som skal med på auktionen, gælder, at de skal være født senest i september Kalvene kan beses tirsdag og onsdag under Agromek. Alle dyr er testet for BVD og CVM. Kalvene udtages inden jul. I forbindelse med auktionen anbefaler vi at benytte parkeringspladsen ved Landsskuepladsen (Nr. Lindvej). SORTBROGET KVÆG 4/2000

3 Den avlspolitiske proces Oprettelsen af en landsdækkende kvægavlsforening er nu rykket nærmere. Der er aftalt og underskrevet en handlingsplan for det videre forløb i bestræbelserne for at sammenlægge de eksisterende kvægavlsforeninger. Hermed er grundlaget for en stærk organisa - tion på den avlspraktiske side skabt. I hensigterne for at effektivisere og forenkle beslutningsvejene i Dansk Kvægavl, må man imid lertid ikke overse, at kvægavlen/racerne skal have et avlspolitisk forum, som er uafhængig af den forretningsmæssige del af kvæg avlen/kvægavlsforeningen. Hovedtanken bag det nu hedengangne Landsudvalget for Kvæg var lidt forenklet sagt, at familiemedlemmerne indenfor kvægbrugets organisationer, igennem Landsudvalget nok skulle finde ud af tingene. Selv i de bedste familier opstår der imidlertid situationer, hvor medlemmerne ikke er enige. Uanset om man er i familie eller ikke i familie, er det en forudsætning for en videre eksistens, at man forstår omgivelsernes udvikling og frem for alt forandring. Indhold: SDM-Vintermøderne.... ºº4 Fysiologiske funktions- ººprøver º12 VAR Calano kan det hele ºº næsten º16 Racens Toptyre º20 Test dags modeller og ººpersistens º26 Den canadiske test dags ººmodel: Hvad har vi lært?º27 Danske tyre populære ººi England º30 Intensiv avl medfører øget slægtskab º35 Holland º42 Agromek º45 Det skete º48 Kort Nyt º50 Nyt fra ungdoms- ººforeningerne º56 Landet Rundt º57 Tema º63 I den forestående proces er det vigtigt at holde sig for øje, at de avlspolitiske tiltag/beslutninger er funderet i et avlspolitisk forum, hvor vedtægterne sikrer adgang for alle SDM brugere. Avlsværdital og avlsredskaber skal være i tråd med, hvad brugerne ønsker og forventer. Rammerne for kåring og døtregruppebedømmelse skal have en baggrund tæt på brugeren, ellers kan man forvente endnu flere diskussioner, end det vi kender i dag. Flere og flere vil blande sig i det, som man tidligere anså for at være interne familieanliggender. Derfor er avlsforeningernes rolle i den avlspolitiske proces af største betydning. Her ved årets slutning kan vi igen betragte de imponerende resultater, der er opnået i mange SDM besætninger. Der ligger et kæmpearbejde bag disse dagligdagens udfordringer i at drive de stadig større besætninger. d God jul og godt nytår og tak for mange gode oplevelser i det forgangne år.

4 4 Sortbroget Kvæg SDM i forandringens tid Uddrag af formand Peder V. Laustsens beretning på Årsmødet i Vesthimmerland Avlsarbejdet i Danmark bliver udført på stadig færre og færre bedrifter. Mælkekvoten totalt er uændret. Ydelsen pr. ko stiger mellem 2 og 3% om året, ko-antallet øges med 4-5 køer pr. år pr. besætning. Derfor er det helt naturligt, at antallet af bedrifter med sortbroget kvæg falder. Derfor er det også utrolig flot, at vi igen i år kan samle 700 interesserede mennesker til vores årsmøde. På årsmødet sidste år havde vi netop fået konstateret den arvelige defekt CVM hos KOL Nixon, T Burma og T Klassy. Heldigvis har vore dygtige forskere med Christian Bendixen i spidsen her for nylig fundet selve genet for CVM. Der har rundt omkring i verden stået en del tvivl om CVM. USA har været længe om at acceptere sygdommen, men nu bliver alle tyre også her testet. Der fødes fremover ikke flere kalve, som er defekte, da man i næsten et år har testet alle tyre på de danske brugsplaner. Der vil hermed også ske et fald i omløberprocenter på vore hundyr, da man nu med sikkerhed ved, at en parring med to CVMdyr ofte resulterer i tidlig fosterdød. Mund- og Klovesygen i februar måned satte kvægbruget i højeste alarmberedskab. Heldigvis slap vi i Danmark for at smitten kom til os. BSE-situationen giver os ikke fri status for nuværende. Jeg har SDM s formand Peder Laustsen svært ved at se fornuften i, at besætninger som får konstateret BSE bare skal slås ned og destrueres. Når man ved, at det ikke smitter gennem mejeriprodukter, synes jeg, man kunne nøjes med at mærke dyrene i sådanne besætninger med grønne øremærker. Derved kunne man nøjes med at destruere dyrene i takt med normal udsætning. Det er den procedure, som vil blive pålagt vore tyrestationer, hvis der her opstår et BSEtilfælde. Avlsforeningens fremtidige rolle Vi kan konstatere, at SDM Dansk Holstein stadigvæk er dansk kvægbrugs succes-race. Det er imponerende, hvad der er opnået med denne race gennem tiden. Resultaterne viser ikke tegn på stagnation, tværtimod. Med sikker hånd og samarbejde vil SDM Dansk Holstein kunne indtage førerpositionen indenfor Holstein-racen på verdensplan. Men det kræver at vi i Danmark står sammen og i fællesskab udbygger og justerer strategier omkring avlsarbejdet. Jeg vil tage udgangspunkt i vore lokale avlsforeninger. Vi har 13 lokale foreninger. Om det er for mange skal jeg ikke udtale mig om, men blot opfordre til at der udvises engagement og aktivitet i de lokale områder. Dette må gerne ske i tæt forbindelse og samarbejde med den lokale ungdomsforening. Jeg vil opfordre til, at de lokale avlsforeninger får drøftet fremtiden i deres forening, således at man kan være med til at præge fremtiden. SDM Dansk Holstein indkalder i november til et møde på Bygholm Landbrugsskole omkring fremtidens avlsarbejde. Et møde, som gerne skulle blive inspirerende for SDM Dansk Holsteins bestyrelse. Det er ikke alle lokale avlsforeninger, der er repræsenteret i SDM Dansk Holsteins bestyrelse, men hvis samspillet mellem avlsforening

5

6 6 Sortbroget Kvæg og kvægavlsforening fungerer, vil der altid være et talerør til SDM Dansk Holstein. Bestyrelsen for SDM Dansk Hol - stein er i stand til at træffe beslutninger, men vil gerne sikre, at alle er med. Justering af eksteriør - egenskaberne Et af avlsarbejdets vigtigste redskaber er S-indekset. Vigtigheden af, at dette indeks altid er tilpasset nutidens og fremtidens krav er stor, og i årets løb har vi foretaget flere justeringer. Højden er hævet til 155 cm med et optimum på 148 cm. Bagyverhøjden har erstattet bagyverbredde. Vægtningen på yverbånd er slækket lidt, hvorimod yverdybden er strammet. Vægtningen på forpatteplaceringen er mindre end tidligere, og optimum er sat til 8 for på den måde at undgå for tæt bagpatteplacering. Denne vigtige egenskab er inddraget som noget nyt. Optimum er 5, d.v.s. at så sidder bagpatterne korrekt midt på kirtlen. En justering af egenskaben lem - mer og klove trænger sig på. Spørgsmålet er, om vi både skal have knoglebygning og hasekvalitet med, eller om knoglebygning evt. skal byttes ud med bevægelse. Eva og Søren Bojer, Års modtager af anerkendelse for årets tyr 2001 V Bojer. Foto: PBS. Kåringsarbejdet blev i foråret under Mund- og Klovesyge-epidemien forsinket, men da først afkomsinspektørerne igen fik lov at køre, og der tillige ingen dyrskuer var, fik de hurtigt arbejdet sig igennem den pukkel, som var opstået. Stort set alle kåringer bliver i dag udført af afkomsinspektørerne. Jeg tror måske også, at inspektørerne skal indstille sig på, at de selv må finde rundt i området med tiden. Tabel 1 viser antallet af kåringer, både døtregrupper og lokalt. Tabel 1.Antal bedøm - melser (12 måneder) Kategori Antal Inspektørbedømmelser Heraf døtregrupper Lokal (ej inspektør) I alt

7 Sortbroget Kvæg 7 Nye avlstiltag Interbull-samarbejdet på tværs af landegrænser har vist sin berettigelse. Ydelse og ek - ste riør var de første egenskaber Interbull omregnede, og nu har vi også avlsværdital for yversundhed. Derfor er vi nu i stand til at beregne S-indeks på udenlandske tyre. Sidste år vedtog vi i bestyrelsen at igangsætte en såkaldt SR-linie. Tabel 2 viser, hvilke tyre der kvalificerer til SR-linien. Flere har også efterspurgt en Polled-linie. Der er kun få dyr, Tabel 2. SR-tyre Navn Y- Yver- Øvr. Kælvn. Frugt- SRind. sundh. sygd. evne barh. ind. T Agat V Amster T Daimi VAR Camaro SDJ Ribus V Bojer som er pollede fra fødsel, og derfor er det svært at komme særlig langt med denne linie. Vi må være realistiske og sige, at det trods alt er begrænset hvor meget man vil sætte til på andre egenskaber for at få en kalv uden horn. En kalv kan afhornes for det én Y-indeksenhed er værd i kroner. Fysiologiske funktionsprøver Ca. 700 SDM interesserede deltog i årsmødet på Rønbjerg Centret i Vest himmerland. Foto: PBS.

8 8 Sortbroget Kvæg Opdrættere af danske brugstyre blev hædret på årsmødet. Fra venstre Elsebeth og Palle Trads, Hobro, Bente og Jens Peter Jensen, Nør - ager, Bodil og Kaj Ole Pedersen, Bindslev, Bente og Christian Christensen, Vels, Gerda og Flemming Bak, Aulum, Ilse og Bent Horsted Iversen, Grindsted, Elin og Svend Krarup, Erslev, Sonja og Christian Gravesen, Thisted og Eva og Søren Bojer, Års. Foto: PBS. Avlsarbejdet i Norden ligner hinanden,og SDM Dansk Holstein får stor fordel af at avlsarbejdet harmoniseres på nordisk plan. Udstillinger Agromek-udstillingen sidste vinter var særdeles vellykket. De håndplukkede sortbrogede elitekøer lyste godt op i Hal Q, har nu kørt en del år. Til sommer afsluttes de sidste prøver på Future Genetics gård, Skølvad. Der går så yderligere et par år inden de sidste resultater foreligger, men det ser på nuværende tidspunkt ikke for lovende ud. Indenfor DNA-forskningen er der også mange uafklarede spørgsmål. Forskerne har på nuværende tidspunkt kortlagt en del gen-markører, også kaldet QTL er, og det er her, det nordiske samarbejde kommer på sin plads. QTL-arbejdet kræver en population af en vis størrelse.

9 Sortbroget Kvæg 9 Værterne hyldes for flotte besøg på SDM s årsmøde. Fra venstre Anja og Jan Nielsen, Overlade, Anita og Hans Peter Hornbjerg, Gundersted, Lise og Arne og Lisbeth og Tage Christensen, Hedelund samt Eva og Søren Bojer, Års. Foto: PBS. og sjældent har afkomsholdene matchet elitekøerne som de gjorde i år. En sand fornøjelse. SDM-auktionen måtte desværre aflyses, da der ikke var tilmeldinger nok. Jeg vil stærkt opfordre til at sælge en kvie eller to på Agromek Denne auktion giver masser af positiv PR for racen. Vi har som noget nyt fået en forespørgsel på, om vi vil deltage i et én-dags dyrskue omkring Agromek. I bestyrelsen for SDM Dansk Holstein har vi diskuteret henvendelsen, men er tøvende. Sagen er den, at vore to vinterskuer i henholdsvis Brørup og Aars har bidt sig så godt fast, at det umiddelbart kan blive svært at samle dyr en ekstra gang. At mødes på dyrskuer og få diskuteret med kollegaer fra det øvrige land er en uvurderlig ting det gælder både den yngre og den ældre generation. Vi glæder os til sommerens dyr - skuer. Ikke mindre end 51 SDM-køer har i 2000/2001 rundet den magiske græn se på kg mælk. Her ses et uddrag af de mange dygtige SDM-brugere, der står bag disse flotte resultater. Foto: PBS.

10 10 Sortbroget Kvæg Elly og Laurits Katborg, Holstebro og Ragna og Kristen O. Dalgaard, Snedsted modtager anerkendelse for årets avls køer Foto: PBS. Bovi-Denmark Om vores eget eksportfirma Bovi-Denmark kan nævnes, at året har været besværligt. Vi har haft mange indirekte omkostninger på grund af BSE og Mund- og Klovesyge. Der er stor interesse fra England, men så længe der ikke er styr på Mund- og Klovesygen, kan importen ikke startes op. I Bovi-Denmark er det strengt nødvendigt at reducere omkostningerne. Derfor beder vi nu også om, at Landskontoret for Kvæg nedsætter sit dækningsbidrag på eksportstamtavler. Jeg ser ingen grund til, at der skal være et dækningsbidrag til Landskontoret for Kvæg på kr for kvier. Én ting står helt klart: De danske kvier Tabel 3. Årets Avlskøer 2001 CHR-nr. Far Ejer klarer sig godt i udlandet. Derfor er der også fremover muligheder for dansk avlsdyreksport. Avlerne skal høres Vi ser med glæde frem til at de nye insemineringsplaner kommer på banen. Avlsrådgiveren mangler et præcist værktøj til S.B. Mascot Ragna og Kristen O. Dahlgaard, Harring, Snedsted S.B. Mascot Elly og Laurits Katborg, Nygård Idom, Holstebro

11 Sortbroget Kvæg 11 betjening af landmanden på rådgivningsbesøg. Vi ser frem til, at alle importerede dyr har deres stamtavle opdateret med ydelsestal fra oprindelseslandet. I SDM Dansk Holsteins bestyrelse er vi klar til at tage opfordringer op til seriøs behandling, når de ellers er af relevant karakter. Fornylig blev der af en initiativgruppe indkaldt til møde i Randers. Indbydelsen havde ingen underskrift, men en dagsorden gående ud på, at en gruppe af avlere var frustrerede over måden hvorpå CVM var håndteret i Kvægavlsforeningerne og at omkostningerne ved avlsarbejdet ikke stod i forhold til det, Stolte og glade modtagere af anerkendelse for kg køer i året 2000/2001. Foto: PBS. en kvægavlsforening vil betale for en tyrekalv. Endelig synes man ikke, at avlerne har nogle at henvende sig til, når de står med et problem. Der var sendt indbydelser ud til 117 personer, som alle har leveret en tyrekalv til en kvægavlsforening. Der mødte 60 personer ganske godt i betragtning af, at det var midt i høstens tid. Nogle mødedeltagere var af den opfattelse, at bestyrelsen i SDM Dansk Holstein var for lidt engageret i avlerens interesser, og at det var nødvendigt med et nyt talerør for den enkelte avler. Enkelte avlere kunne berette om salg af 6 uger gamle tyrekalve til udenlandske kvægavlsforeninger til en anden pris end den danske kvægavlsforeninger giver. SDM Dansk Holstein har den 19. september afholdt et møde, hvor også Tage Nielsen, Viking, deltog. På dette møde diskuterede vi en række af de spørgsmål, som blev bragt frem i Randers. Alle fra SDM Dansk Holsteins bestyrelse var med på Randers-mødet og er enige om at følge op herpå. Vi har derfor efterfølgende fået en god diskussion og har besluttet at sekretærerne for kvægavlsforeningernes SDM-raceudvalg mødes og laver et udkast, som skal diskuteres i de enkelte raceudvalg. Derefter vil vi i SDM Dansk Holstein igen mødes for at diskutere det oplæg, som kan være med til at tilgodese den enkelte avler bedst muligt. Herefter vil man efter repræsentantskabsmødet i december indkalde initiativgruppen til et mø-

12 12 Sortbroget Kvæg de med SDM Dansk Holsteins bestyrelse. Åbenhed om målene På vore vintermøder i januar måned fik vi en god diskussion om avlsarbejdet. Et af emnerne var: Hvordan opprioriteres avlsarbejdet i Danmark? Kvægavlsforeningerne bør arbejde hen mod, at tyreholdet centraliseres. Vi skal stadigvæk have opstaldning på flere tyrestationer, men med central styring og decentral rådgivning og inseminering. På den måde vil der blive sat mere fokus på de avlsrådgivere, som skal arbejde lokalt og dermed skabe avlsinteresse ved at betjene kvægavleren og med jævne mellemrum sørge for at der bliver fulgt op på alle tyremødreemner. Jeg vil opfordre til, at disse tilpasninger sker hurtigst muligt, således at vi bliver bedst muligt rustet til den øgede konkurrence fra To SDM-køer har i det forgange år rundet en historisk milepæl: kg fedt + protein. Margit og Knud J. Nielsen, Glejbjerg og Allan Jørgensen, Gredstedbro hyldes for denne imponerende præstation. Foto: PBS. udenlandske kvægavlsforeninger. Vi ved, at stilstand er tilbagegang. Lad os videreudvikle SDM Dansk Holstein og i fællesskab stå sammen om opgaverne. Men husk at møde op på rette tid og sted og gør din indflydelse gældende. Dermed har du mulighed for at sætte dit fingeraftryk på netop din forening. Det giver stor tilfredsstillelse, hvad enten man er kvæg - bruger eller rådgiver. Tabel 4. Mødre til tyre på brugsplanen (min insemineringer) Tyrs navn Mors CHR-nr. Ejer V Bojer Eva og Søren Bojer, Nørregård Jelstrup, Års V Bavnehøj Gerda og Flemming Bak, Rosenbo, Kibæk VAR Calano Elsebeth og Palle Trads, Tofte, Hobro RGK Solar Bente og Jens Peter Jensen, Kjemtrup Nygård, Nørager V Brando Tronsmark Holsteins, Bodil og Kaj Ole Pedersen, V. Tronsmark, Bindslev VAR Camaro Kirsten og Frede Lauridsen, Gl. Outrup, Ovtrup HMT Gnist Sonja og Kristian Gravesen, Thisted VE Colon Bente og Chr. Christensen, Velds, Tjele V Chrysler Bent Horsted Iversen, Grindsted VE Dabell Elin og Svend Krarup, Solbjerg, Erslev

13 Æ Super Malkeorganer Æ Show-Type Æ Top S-indeks Æ Yversundhed 106 Æ Hflje Procenter Æ Yversundhed 106 Æ Top Malkeorganer Æ Kofamilie

14 14 Sortbroget Kvæg Tabel kgs køer 1. august juli 2001 (3-leddet afstamning ejer medlem af SDM Dansk Holstein) J Wilow Jette og Alfred Rahbæk, Jyllerup, Årre Kingway EV Allan Jørgensen, Vilslev, Gredstedbro KOL Tue Jytte og Mogens K. Bakkesen, Årre Chairman Ilona og Laurintius Schilderink, Spandet, Ribe Mandingo Anna og Svend Skjødeberg Nielsen, Tarp, Lunde, Nr. Nebel NJY Hubert Mary og Henning B. Lauridsen, Midtgård, Hillerup, Ribe KOL Tue Kirsten og Søren Petersen, Nr. Starup, Grindsted NJY Hubert Riber Kjærgård Landbrugsskole, Bramming HV Topas Lise og Egon Frahm, Lindingmølle, Varde Inspirat Niels J. Jørgensen, Østervang, Busted, Suldrup HV Topas Elly og Niels Erik Larsen, Fristrup, Åbybro JY Wilow Heidi og Jan Graversen, Ø. Vandet, Thisted NJY Hubert I/S Højgård Erik og Henrik Villadsen, Thyholm Hawkeye Anita og Hans Peter Hornbjerg, Tinghøjgård, Gundersted, Års VE Otto Bodil og Henry Christensen, Østrup Hedegård, Års K Jurist I/S Højager v/sanne og Erik Hansen, Hjerting, Rødding RGK Lori Jette og Andreas Jacobsen, Haugaard Gabøl, Vojens CEN Grøn Lili og Henrik Grønne, Djeld, Vinderup HV Tango Evy og Mogens Juul Nielsen, Lykkesholm, Skalstrup, Vemb HV Tango Mette og Ebbe Buskbjerg, Buskbjerg, Kilde, Auvlum KOL Keld Jonna og Torsten Søndergaard, Vejbjerggård, Humlum, Struer B Cleitus Mie og Laurids Lodahl, Engholm, Herning JY Wilow Karin og Peder Pedersen, Herrup, Vinderup HV Zymos Tove og Arne V Kappel, Petersminde, Vinten, Horsens JY Wilow Martin L. Nielsen, Bøgballe, Uldum Golden Oak Jørgen Jensen, Vengelund, Venge, Skanderborg B Cleitus Esther og Holger P. Olesen, Møllegården, Uhre, Brande Kingway Anette og Kresten Olesen, Snæbum, Hobro Bert Anette og Kresten Olesen, Snæbum, Hobro JY Wilow Karen og Henning Kristensen, Snæbum, Hobro NJY Hubert Kirsten og Chr. Ladefoged, Ravnkilde, Nørager NJY Hubert I/S Jørgensen v/ Lene og Erik Jørgensen, Risbak, Sjørslev, Kjellerup NJY Hubert Inge Grethe og Kaj Olsen, Plejlvad, Them TMS Texas Rita og Jens Kristian Lavrsen, Boller, Viborg NJY Hubert Frida og Richard Søe, Tjele SK Bel Bente og Ole Kristensen, Lihmegård, Spøttrup VE Klaus I/S Københoved v/ Hans Edward Bennetzen og Ellinor og Mogens Christensen, Kastaniegården, Rødding SDJ Ali Thea og Jos De Valk, Aagården Brøns, Skærbæk HJY Hubert Karin og Wim van Ginkel, Thyregod, Give RGK Asta Jan Boer, Nygård, Hauge, Tistrup VAR Poker Per Andersen, Kjærbjerge, Agerbæk SDJ Isme I/S Nederballegård, v/ Hans Jürgen & Jürgen Schmidt Meyer, Ø. Terp, Løgumkloster Starbuck Keld Nygaard, Kistrup, Tjele SDJ Eksil Bjarne Madsen, Branderup Østermark, Branderup J JY Janne Jan Mortensen, Nr. Farup, Ribe NJY Hubert Frode Staun, Klæstruplund, Nibe JY Wilow Per Dahlgaard, Dollerup, Thisted Chief Mark Metha og Peter Mathias Mathiesen, Raved Dairy, Bolderslev SDJ Ali Troels Lyck, Rørdalgård, Øster Sottrup, Sønderborg JY Wilow Ulla Lunde og Lars Moesgaard Knudsen, Nøvling, Vildbjerg SDJ Aldum Lars Chr. Kjøller, Hasle kg fedt + protein SDJ Nam Margit og Knud J. Nielsen, Brogård, Glejbjerg Spirit Allan Jørgensen, Vilslev, Gredstedbro

15 Claus Langdahl Sortbroget Kvæg 15 En succeshistorie fra Vendsyssel Af avlsrådgiver Claus Langdahl, Hjørring I 1998 købte Palle Koller sin ejendom Svalegård, som ligger i Ryådalen lige vest for Vildmosen i Vendsyssel. Et utraditionelt men modigt køb, idet ejendommen på overtagelsestidspunktet kun havde en besætning på 30 kø - er i en ældre bindestald. Siden da er udviklingen gået stærkt, og i løbet af november 2001 står en ny stald til 105 køer færdig. Samtidig er det lykkedes på bare tre år at få opbygget en meget interessant avlsbesætning, hvor der for øjeblikket er en ungtyr i Ringkøbing samt seks kontrakter til danske kvægavlsforeninger. Palle, Jane og fodermesteren Pia viser stolt to andenkalvs kontraktkøer frem. Til venstre er det nr. 899 (T Eberhard CEN Spruce NJY Hubert) som har en ungtyr i Ringkøbing og for øjeblikket er i kontrakt til Taurus. Til højre er det nr (T Blacki NJY Hubert HJ Anton), som er i kontrakt til Viking. Foto: Claus Langdahl

16 16 Sortbroget Kvæg Staldbyggeriet Det er en lang og sej proces at bygge en ny stald, og det har også været tilfældet på Svalegård. Jorden omkring gården er gammel havbund, hvilket har betydet, at der har været behov for at lave en forbelastning af jorden, hvor vandet ledes væk fra jordlagene for derefter at sætte sig op til 25 cm. En metode der også benyttes ved motorvejsbyggeri, og som selvfølgelig ikke har været med til at gø - re byggeriet billigere. Fra begyndelsen har det været Palles mål at skabe en stald med optimal dyrevelfærd, som samtidig er funktionel at arbejde i. Desuden behøver stalden ikke ligne alle andres. Resultatet er en sengebåsestald med brede spaltegange og delvis åbne sider, hvor der er foderkasser. Det betyder, at fuldfoderblanderen kører udenfor stalden, når der Fakta om Svalegård Mælkekvote efter endt udvidelse: kg (4,48% basis) Antal årskøer: 105 køer Den nye stald hos Palle Koller står snart færdig. Her ses den åbne side, hvor der bliver opstillet foderkasser. Foto: Claus Langdahl. Gennemsnitsydelse: , , Mark: Majs 8 ha Ærter 10 ha Byghelsæd 14 ha Græs 28 ha Heraf eng 7 ha fodres. Der er også gjort noget ekstra ud af at lave en lys stald, hvor der i enden af malkestalden er lavet et vinduesparti, så solen kan skinne ind under malk - ningen. Malkestalden er dog bygget så billig som muligt, og der er valgt en traditionel 2 8 sildeben. Målet er at få installeret malkerobotter i løbet af fem til seks år, for på den måde bedre at kunne udnytte det store ydelsespotentiale der er inden for SDM Dansk Holstein. Tre gange malkning i et traditionelt malkesystem er ikke nogen permanent løsning, hvis man skal gå alene med køerne. I den nye stald er der plads til 105 årskøer, og besætningsudvidelsen har derfor været i gang over det sidste halve år. Dette betyder en del ekstra arbejde,

17 Sortbroget Kvæg 17 hvor køerne bl.a. for øjeblikket malkes i to hold i den ældre bindestald. Under byggefasen har Palle ansat sin søster Pia som fodermester. Tidligere har hun dog også været hjælper med klargøring af dyr til fremvisning enten i forbindelse med indkøbsture eller dyrskuer. Familie og venner er en uvurderlig hjælp på gården både med byggeriet og alt forefaldende arbejde. Det varmer ekstra, når familie og venner støtter op om land - bruget, hvilket man som landmand ikke mærker så meget til fra medierne og det øvrige samfund. Besætningen Lige siden overtagelsen af ejendommen, og specielt i forbindelse med den nye stald, har der været behov for at købe dyr. For det meste har det været almindelige gode køer, men et par af afstamningerne har udviklet sig i en meget positiv retning. Bl.a. er der to køer efter henholdsvis T Blaki og T Eberhard, hvor mo - deren er købt, som i dag er i kontrakt til danske kvægavlsforeninger. Det kræver både dygtighed og held at købe sådanne dyr, men Palle har også gjort andet for at få opbygget en god avlsbesætning. Han har udruget en række embryoner for naboen, Kresten Andreasen, hvor betalingen har været kvierne. Desuden medbragte han en kvie - kalv efter T Blaki fra sin tidligere arbejdsgiver. En W Convincer-kalv på denne T Blaki er Palles kæreste Jane kommer oprindelig fra byen, men er faldet meget godt til på landet, hvor hun nyder naturen og her en tur blandt kvierne. Parret venter til april deres første barn. Foto: Claus Langdahl. i dag i kontrakt til tre kvægavlsforeninger. Palle har været meget glad for denne måde at opbygge sin besætning på og giver en kraftig opfordring til etablerede landmænd om at hjælpe nye landmænd i gang med avls - arbejdet på denne måde. Der har selvfølgelig også været uheld i avlsarbejdet, hvor hans første kontraktko fik lagt sin kalv ihjel og CVM-defekten har betydet, at to kvier ikke er blevet indsat på Future Genetics. I det daglige avlsarbejde bruger Palle de allerbedste danske S- indekstyre plus en smule import. Det betyder, at tyrevalget for tiden lyder på V Bojer, VAR Camaro, VAR Calano, T Lambada og T Laluffe de steder, hvor der er minimal risiko for defekte kalve. Importtyre er for øjeblikket koncentreret om S Inquirer og R Marshall. Sidste år udstillede Svalegård for første gang på dyrskue. Et dyrskue i Hjørring, som Palle aldrig vil glemme, og han finder da også med stor stolthed billeder frem fra de glade sommerdage, hvor han i alt udstillede fire dyr, som alle fik 23 point flot af en førstegangsudstiller. Holdninger til kvægavl Palle er i 2001 kommet i den lo-

18 18 Sortbroget Kvæg I forgrunden ses Palle og en V Convincer kvie, som er i kontrakt til tre kvæg avlsforeninger. Hun er skyllet med RGK Solar. I baggrunden ses nogle vindmøller, hvoraf den ene har været med til at finansiere Palles nye stald. Foto: Claus Langdahl kale avlsforeningsbestyrelse, hvor han giver udtryk for markante holdninger til kvægavl. Han ser nogle klare problemer i registrering og sikkerhed i afprøvningen af de danske tyre. For det første er ungtyrenes døtregrupper for små, hvorved indekserne er for usikre. Han foreslår at afprøve færre tyre og samtidig sikre, at ungtyresæd ikke går til spilde på for mange udsætterkøer og i besætninger, hvor registreringerne og indberetningerne ikke er i orden. Løs - ningen kan være en præmie for afprøvning af ungtyre i besætningerne. For det andet burde det være et krav, at alle dyrlæger indberetter registreringer for at få så mange informationer på tyrene som muligt. På dette punkt har Palle jævnligt en diskussion med sin dyrlæge, som har valgt ikke at indberette noget fra sine besætninger. Det er Palles håb, at den nye struktur med Dansk Kvæg kan få gennemført en lovpligtig registrering også for dyrlægerne. Fremtiden Fremtiden ser lys ud på Svalegård, hvor Palle glæder sig til at arbejde i den nye stald. Forhå - bentlig er det en stald, der yder optimale produktionsforhold både for køer og bruger, men det vil kun tiden vise. Avlsmæssigt håber Palle på at kunne holde det fine niveau, han er begyndt med, og opgaven lyder nu på at vise, at han selv kan vælge de rigtige tyre, som kan give den optimale avlsmæssige fremgang. n

19 En af de mange gode døtre efter Boss Fra den kendte Rothbom Ivory Mark familie Super malkeorganer: i Dansk Interbull S-indeks: 112 Høje procenter i mælken Super kvietyr Kontakt: Ole Nielsen Tlf.: Fax: Se vores andre gode tyre på:

20 20 Sortbroget Kvæg CVM s indflydelse på frugtbarheds - egenskaberne hos SDM Af Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand, Landskontoret for Kvæg. Frugtbarhedsegenskaberne hos SDM bliver i betydeligt omfang påvirket af, om fostret har CVM. 32% af fostrene med CVM bliver aborteret inden 100 dage efter undfangelsen, og dette stiger til 45% ved 150 dage. Ved dag 260 vil ca. 80% af fostrene være aborteret. Aborterne påvirker mødrenes kælvningsinterval og udsætningen af køer. Den forøgede udsætning af køer er kvægbrugernes største økonomiske omkostning ved CVM. Første, anden eller tredje laktationskøer, som har kælvet efter 1. januar 1991 Koen er afkom efter en tyr, der er bærer af CVM Koens 1. inseminering var med en tyr, der havde Bell i afstamningen, og tyrens CVM-status er kendt (bærer eller ikke bærer) Sandsynligheden for at fosteret havde CVM, blev beregnet for alle insemineringer (Pcvm-foster). Hvis insemineringstyren er bærer af CVM, er sandsynligheden12,5% for at fosteret har CVM, og hvis tyren ikke er bærer, er sandsynligheden 0%. Dette er illustreret i figuren for recessiv arvegang Fig. 1). Gert Pedersen Aamand CVM har en almindelig recessiv nedarvning. En gentest, der kan påvise, om et dyr har arveanlæg for CVM, er blevet udviklet ved Danmarks Jordbrugs- Forskning. I to store danske undersøgelser fandt man imidlertid langt færre fødte kalve med CVM end forventet. Ved en simpel recessiv arvegang forventes det, at 12,5% af kalvene har CVM, hvis kalven har en CVM-bærer både som far og morfar. Fosterdød kan være en af årsagerne til, at der fødes Ulrik Sander Nielsen færre kalve med CVM end forventet. Vi har undersøgt CVM s indflydelse på frugtbarheds - egen skaberne hos SDM på grundlag af et stort datamateriale fra Kvægdatabasen. Oplysninger fra kvægdatabasen Næsten alle brugstyre med Bellafstamning er blevet testet for CVM. Vi har analyseret et datasæt med oplysninger om afstamning, insemineringer og kælvninger for køer, der opfyldte følgende krav: Undersøgte frugtbar - hedsegenskaber CVM s indflydelse blev undersøgt på følgende frugtbarheds - egenskaber: Ikke omløberprocent 0-56 dage (NR56) Ikke omløberprocent dage (NR100) Ikke omløberprocent dage (NR150) Hyppighed af kælvninger dage efter 1. inseminering (K300) Hyppighed af kælvninger med en levende kalv dage efter 1. inseminering (KL300) Kælvninger dage efter 1. inseminering (K600)

21 Sortbroget Kvæg 21 Nedarvning af CVM, når far og morfar er bærere Når faderen er CVM-bærer overføres CVM-genet til halvdelen af kalvene. Når morfaderen er CVM-bærer overføres CVM-genet til halvddelen af mødrene, som herved er bærere. Der er således en fjerdedel risiko for, at CVM-genet overføres fra moderen. For at kalven får CVM, skal CVM genet komme både fra faderen og moderen. Dette sker i en ottendedel af tilfældene (# = 1 / 8). En ottendedel er det samme som 12,5%. Kælvningsinterval, når kælvningsintervallet ikke er længere end 600 dage, og intervallet mellem kælvning og 1. inseminering er større end 260 dage (INT_K600) Interval fra 1. inseminering til kælvning under de samme betingelser som kælvningsinterval(int_fi600). Resultater I alt insemineringer indgik i undersøgelsen. Sandsynligheden for, at en 1. inseminering resulterede i en levendefødt kalv, var 31,2%, når sandsynligheden for CVM hos fosteret var 0%. Med andre ord fødes der 31 levende kalve hver gang, der er foretaget in semineringer. Når sandsynligheden for at fosteret har CVM er mindst 1 /8, er der 28% levende fødte kalve pr insemineringer. Sandsynligheden er således 11,3% lavere. Dette er i meget god overensstemmelse med risikoen for, at fosteret har CVM, som var 12,5% og derfor i meget god overensstemmelse med teorien om, at CVM har en simpel recessiv arvegang. CVM s effekt på fosterets overlevelse CVM har en meget sikker nega-

22 22 Sortbroget Kvæg tiv effekt på frugtbarhedsegenskaberne. For at få en levende kalv som et resultat af en 1. inseminering er det nødvendigt, at alle begivenheder fra NR56 til fødsel af en levende kalv 260 til 300 dage efter 1. inseminering er positive. Ved at gange alle positive begivenheder i drægtighedsperioden med 3,2, bliver effekten af CVM på fosteret for egenskaberne ikke omløberprocent ved 56, 100 og 150 dage samt andelen af kalve født dage efter 1. inseminering mere sammenlignelige, idet der i gennemsnit skal 3,2 1. insemineringer til en levendefødt kalv. Forskelle i effekten er en indikator for fosterdød, som skyldes CVM. Desuden kan forskellene fortælle, på hvilket tidspunkt i drægtighedsperioden fosterdøden sker. Danske undersøgelser vedrørende CVM CVM (Complex Vertebral Malformation) er en arvelig sygdom hos SDM fundet i Danmark i CVM medfører ændringer i nakken over skulderpartiet, korte ben og hjertefejl. Kalvene er ofte for tidligt fødte og oftest dødfødte. CVM har en almindelig recessiv nedarvning. En gentest, der kan påvise, om et dyr har arveanlæg for CVM, er blevet udviklet ved Danmarks JordbrugsForskning. Der er foretaget forskellige undersøgelser af sygdommen i et samarbejde mellem Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole, Danmarks JordbrugsForskning og Landskontoret for Kvæg: Nogle kalve, der var dødfødte, og som man mistænkte for at have CVM, blev sendt til obduktion til nærmere undersøgelse ved Landbohøjskolen I efteråret 2000 og foråret 2001 blev drægtigheder, hvor faderen og morfaderen var bærer af CVM, fulgt, og døde kalve blev sendt til obduktion. I alt 646 drægtigheder indgik i undersøgelsen. Antallet af CVM-kalve var mindre end forventet. Resultatet af undersøgelsen vil senere blive beskrevet i Sortbroget Kvæg. Ved undersøgelsen i foråret/sommeren 2001, blev der taget blodprøver af kalvene og deres mødre for at undersøge om der findes en rask kalv med CVM-genet i dobbeltdosis. Med den fundne arvegang for CVM vil dette ikke være muligt. Hvis der ikke findes levende kalve med CVM-genet i dobbelt-dosis, vil dette være et meget stærkt bevis på, at arvegangen er almindelig recessiv. Alle, der har indsendt blodprøver, vil få besked, om deres dyr er bærer af CVM eller ej. Blodprøverne undersøges på nu - værende tidspunkt, og resultater er ved at blive sendt ud. I forbindelse med undersøgelsen blev der i foråret 2001 udvalgt nogle besætninger, hvor personale fra Danmarks JordbrugsForskning udtog vævsmateriale fra nyfødte CVM-kalve. Vævsmaterialet er anvendt til at kunne beskrive CVM-genets funktion. På grundlag af blodprøver, der i de senere år primært er taget til faderskabsbestemmelse, er der blevet undersøgt, hvor CVM-sygdommen stammer fra. Det er netop offentliggjort, at CVM ikke alene kan føres tilbage til Carlin-M Ivanhoe Bell, men også til hans far Penstate Ivanhoe Star. CVM s indflydelse på frugtbarhedsegenskaberne SDM er undersøgt på grundlag af et stort datamateriale fra Kvægdatabasen. Resultatet af undersøgelsen er bragt om - stående artikel.

23 Sortbroget Kvæg 23 Tabel 1. CVM-fostrets indflydelse på forskellige frugtbarhedsegenskaber Egenskab Effekt af CVM-fosteret Ikke omløberprocent 0-56 dage -18% Ikke omløberprocent dage -32% Ikke omløberprocent dage -45% Kælvninger dage efter 1. inseminering -83% Levende kalv dage efter 1. inseminering -96% Kælvninger dage efter 1. inseminering -19% Kælvningsinterval (mellem 260 og 600 dage) 35,9 dage Interval fra 1. inseminering til kælvning 36,0 dage Resultaterne er vist i tabel 1. Fosterdød på grund af CVM optræder hurtigt efter drægtighedens begyndelse. På dag 56 er 18% af CVM-fostrene døde, og dødeligheden stiger til 45% ved dag % af CVM- fostrene dør inden fødsel dage efter inseminering % af CVM-fostrene resulterer ikke i en levende kalv. Dette kunne betyde, at 4-5% af CVM-fostrene overlever, men afstamningerne er behæftet med enkelte fejl. Hvis 2,5% af afstamningerne i Danmark har en forkert far, vil ca. 5% af de forventede CVM-fostre ikke have en CVM-bærer som far og morfar. Da CVM-frie tyre er benyttet langt mere end CVMbærer tyre, er det overvejende sandsynligt, at den tilsyneladende overlevelse af CVM-kalve skyldes fejl i afstamningen. Desuden er 95-96% ikke signifikant forskellig fra 100%. Dette er i god overensstemmelse med, at der endnu ikke er fundet en normal levende kalv, der har CVM-genet i dobbeltdosis. Effekt på køer Fosterdød som følge af CVM resulterer i, at færre køer kælver dage efter 1. inseminering end normalt. Sandsynligheden for, at en ko kælver dage efter 1. inseminering, er reduceret med 0,19, hvis fosteret har CVM. Sammenlignet med et gennemsnit på 0,76 er det en reduktion på 25%. Dette svarer til, at der normalt kælver 76 ud af 100 køer dage efter 1. inseminering, men hvis fosteret har CVM er det kun 51 ud af 100 køer. Afgangsprocenten for mødre til CVM-fostre er generelt meget højere, fordi mange fostre bliver aborteret dage efter kælvning. På dette tidspunkt i laktationen er det meget vanskeligt at opretholde en høj ydelse til næste kælvning, og derfor bliver mange køer udsat. Udsætning af køer, der har aborteret et CVMfoster, er måske den største omkostning ved CVM, da ikke-frivillig udsætning af køer er bekostelig. Risikoen ved at blive insemineret med CVM-bærer, hvis alle drægtigheder resulte- Dødfødt kalv med typiske CVM-symptomer. Bemærk en kort hals og krumning af især forknæ og kodeled. Foto: Jørgen Steen Agerholm

24 24 Sortbroget Kvæg CVM-testen solgt til flere lande Af Søren Borchersen, Sektionsleder LR og sekretær for Dansk Kvægavl Dansk Kvægavl og Danmarks JordbrugsForskning (DJF) har i et samarbejde patenteret både den markør-baserede test og gentesten. Testen er solgt til laboratorier i flere lande, og der gennemføres nu en omfattende international screening for CVM. Patentering foregår typisk i tre trin. Tidspunktet for indlevering af metodebeskrivelsen er første trin. Efter 1 år videresendes metodebeskrivelsen med eventuelle rettelser til den internationale patentmyndighed. Sidste trin er ansøgning om patent i aktuelle lande 32 måneder senere. Trin to kan eventuelt springes over, så ansøgning om patent sendes direkte til aktuelle lande. Dette anses imidlertid ikke for at være en fordel, da det altid er datoen for indlevering af metodebeskrivelsen der er patentets fødsel. Indgivelse af ansøgning om patent kan kun omfatte viden eller metoder der er nyhedsskabende og med opfindelseshøjde. Patentering kan kun foretages såfremt der ikke er foretaget forudgående publicering af metoden. Patentering af testen for CVM har således kun været muligt fordi vi i Danmark både var de første til at registrere den arvelige defekt i besætningerne og udnytte denne information forskningsmæssigt til udvikling af gentesten. Dansk Kvægavl og DJF har en samarbejdsaftale på DNA-området, der både beskriver rettigheder til data og procedurer for eventuel patentering af DNA-metoder. I sommeren 2001 blev genet og den mutation, der forårsager CVM, identificeret, og den markør-baserede test blev afløst af den genbaserede test. Den gen-baserede test giver mulighed for at teste alle dyr uafhængig af afstamningen og med en langt større sikkerhed. I 2001 er metoden solgt til Finland, Holland og Frankrig. Vi forventer at laboratorier i flere lande i nærmeste fremtid økøber CVM-testen. I de seneste 12 måneder har DNA-laboratoriet i Foulum gennemført godt 3000 test på danske dyr og godt 1500 test på udenlandske dyr. Hertil kommer godt 5000 test udført på laboratorierne i Finland og Holland. Ved årets slutning forventer vi at mere end avlsdyr er testet for CVM på verdensplan. rede i et CVM-foster, er et forlænget kælvningsinterval på 36 dage, hvis koen kælver igen. Udtrykt pr. 1. inseminering bliver kælvningsintervallet forlænget med 36 dage, hvis fosteret har CVM, men da drægtighedschancen kun er ca. 40%, betyder det, at kælvningsintervallet i gennemsnit bliver forlænget med ca. 100 dage for køer, der bliver drægtige med et CVMfoster. Ingen CVM kalve i fremtiden I dag og i fremtiden har CVM ingen betydning for abortfrekvens og kalvedødelighed. Det skyldes, at det siden efteråret 2000 har været muligt at teste

25 Sortbroget Kvæg 25 Figur 2. Forventet dødstidspunkt af CVM fostre sortbrogede tyre og køer for, om de bærer anlægget for CVM. Alle aktive danske kvægavlsforeningstyre er blevet testet, og ingen tyre, der er bærer af CVM, er blevet benyttet uden kvæg - brugerens udtrykkelige ønske. CVM vil i fremtiden derfor ikke være et problem for kvægbrugerne. Håndteringen af CVM er et godt eksempel på, hvorledes problemer kan løses, når kvægbrugere og forskere arbejder tæt sammen. n

26 26 Sortbroget Kvæg Nul døde kalve - næsten! Af Irene Fisker, Landbrugets Rådgivningscenter Irene Fisker det kniber med tiden, når alt det andet også skal klares. Kalvestalden hos Karen og Henning Revsbæk, Lykkegården ved Ørsted er lille, men til gengæld er den placeret, så man ofte kommer forbi og kigger til kalvene. Karen og Henning Revsbech på Lykkegår - den ved Ørsted på Djursland har 64 køer og flotte tal med hensyn til kalvedødelighed. Én kalv døde ved fødslen i oktober, men ellers har alle kalve levet i bedste velgående gennem det seneste år. Vi besøgte familien for at finde ud af, hvad der ligger bag de gode resultater. Både Karen og Henning arbejder på bedriften sammen med medhjælperen Jesper. Flere af parrets 5 børn er interesserede i køer, og tager også del i arbejdet på bedriften udenfor skoletid. Ud over at passe køerne driver familien 170 ha og producerer 2500 slagtesvin om året. Desuden høster de for andre. Der er tid til kalvene Først og fremmest er der tid til at passe kalvene på Lykkegår - den. Det betyder, at tingene bliver gjort ordentligt, og at der er overskud til at gribe ind, hvis f.eks. en kalv er syg. De fleste landmænd ved udmærket, hvordan kalvene skal passes, men Kælvningsboks giver koen ro Koen eller kvien sættes i en stor og velstrøet kælvningsboks senest 2 dage før forventet kælvning. Det gør, at dyret får ro til kælvningen, og det øger chancen for, at kælvningen foregår uden komplikationer. En anden fordel ved enkelt kælvningsboks er, at kalven kun kan patte sin egen mor. Kalve i fælles kælvningsbokse patter ofte de andre køer, og så får de ikke altid den bedste kvalitet af råmælk. Opsyn ved kælvning redder kalve Når der er tegn på begyndende kælvning, bliver koen eller kvien tilset med jævne mellemrum. Karen eller Henning står op om natten, hvis der er et dyr, der skal kælve på det tidspunkt. Når de er til stede ved kælvningen, kan de give fødselshjælp, hvis

27 Sortbroget Kvæg 27 Mælken varmes med en dyppekoger. Henning Revsbæk pointerer at denne type er nem at gøre ren og tilskriver korrekt opvarmning af mælken en stor del af æren for besætningens meget flotte statistik for kalvedødelighed. Foto: PBS. der er behov for det. Det er imid - lertid sjældent nødvendigt, og Karen og Henning mener, at kælvningerne går lettere i dag end for år siden. Råmælk til alle kalve Selvom kalvene får lov at gå hos koen i mindst et døgn, hånd fod - res kalven med råmælk fra dens egen mor. Det er en god forsikring, for det er nemlig ikke alle kalve, der får råmælk nok, hvis de blot overlades til at patte selv. På Lykkegården er der afsat tid til kalvene. Karen og Henning samt medhjælperen Jesper tager alle del i kalvepasningen. Foto: PBS.

28 28 Sortbroget Kvæg En stor og velstrøet kælvningsboks giver ro til at kælve. Det øger chancen for, at kælvningen sker uden komplikationer. Foto: PBS. På Lykkegården malker de ca. 1# liter råmælk ud og giver det til kalven med en sutteflaske. Karen skønner, at den opgave tager ca. 10 minutter. Som regel gives kalven råmælk kort tid efter kælvning, men det hænder dog, at nogle enkelte af de kalve, der bliver født om natten, må vente til næste morgen. Sødmælken serveres varm Kalvene får 2 3,5 liter sødmælk om dagen. Henning har købt en dyppekoger til at opvarme mælken med, og han fremhæver selv dyppekogeren som en væsentlig del af forklaringen på den gode trivsel hos kalvene. Når sødmælk er grader ved udfodring, koagulerer det på få minutter i løben. Næringsstofferne frigøres kun langsomt til tarmen, og tarmen kan derfor følge med med hensyn til at optage næringsstofferne. Derved nedsættes risikoen for diarré. Kalvene er placeret centralt Kalvestalden på Lykkegården er lille og med dårlige udluftningsmuligheder. Erfaringen er da også, at der helst skal være tomme bokse ellers bliver smittepresset for stort derinde. Til gengæld er kalvestalden placeret centralt i staldanlægget, og det betyder, at man tit kommer forbi og kigger til kalvene. Kælv - ningsboksene er også placeret sådan, at man ikke skal gå en omvej for at tilse de kælvende dyr. n Kampagne skal gøre det lettere at passe kalve På den enkelte bedrift kan kalvedødeligheden sænkes gennem avlsarbejdet og ved at sætte kalvepasningen i system. Det drejer sig om at udnytte den nyeste viden, men mindst lige så meget om at få kendt viden omsat til praksis. Vinterens kampagne STÆRKE KALVE er i gang. Formålet er at sænke den høje kalvedødelighed og at øge mulighederne for, at flere kalve bliver stærke og robuste. Det er der mindst 5 gode grunde til:

29 Sortbroget Kvæg Stærke kalve bliver bedre produktionsdyr Kalve, der kommer godt fra start, har det bedste grundlag for at udvikle sig til gode produktionsdyr. Den første forudsætning er en vellykket kælvning. 2. Det er nemmere at passe raske kalve Arbejdsdagen glider nemmere, når der ikke skal bruges tid på syge kalve, som skal have særlig behandling. Det er en fornøjelse at gå gennem kalvestalden, når alle kalve er raske. 3. Systematik giver færre ubehagelige overraskelser Systematik og god indretning af kalvestalden gør det mere attraktivt at passe kalve og er en god motivation for eventuelle medarbejdere. Kalvepasning skal være et godt arbejde og en faglig udfordring. 4. Flere kalve giver større valgfrihed Når flere kalve overlever, bliver der flere kælvekvier at sætte ind. Det giver bedre muligheder for at sortere i køerne og for at sælge overskydende kælvekvier. 5. Der er økonomi i stærke kalve Færre udgifter til dyrlæge og medicin, flere og bedre produktionsdyr og bedre udnyttelse af arbejdstiden tæller på plussiden i regnskabet. 14% af kalvene dør Hvert år bliver der født tæt ved kalve i de danske malkekvægsbesætninger, men ca kalve dør, før de er et halvt år gamle. Halvdelen af dem dør ved fødslen, mens den anden halvdel dør i løbet af de første 6 måneder. Det giver en dødelighed på 14%. Derudover bliver ca kalve aflivet. Det er de kalve, der har fået koden aflivet som spæd på staldregistreringsskemaet. Risikoen for, at kalven dør ved fødslen, er størst hos 1. kalvskøerne. Det gælder i særlig grad for SDM. I perioden okt okt resulterede 11,4% af kælvningerne blandt førstekalvskøerne i dødfødte kalve (døde ved fødsel eller indenfor første levedøgn). De tilsvarende tal for RDM og Jersey er henholdsvis 6,2 og 8,2%. For de levendefødte kalve er de første 14 dage særlig kritiske. Der dør flest kalve i vintermånederne og flest tyrekalve. Her er kalvedødeligheden størst hos Jersey. Læg en strategi Hvis man vil forbedre resultaterne i kalvestalden, kan det være en god ide at betragte kalvepasningen som en driftsgren. Der skal leveres en god vare til ungdyrstalden. Tag aktivt stilling til, hvordan kalvene skal passes, og hvor mange kalve, der skal overleve. Læg en strategi, som beskriver, at sådan gør vi her på gården, og tænk konsekvenserne af strategien igennem. I strategien kan man f.eks. beslutte, at alle kalve skal have råmælk senest 6 timer efter fødslen, at kalveboksene skal renses hver torsdag, og at mælken skal være 38 grader ved udfodring. Konsekvensen er, at man indimellem skal i stalden om natten, at der skal væ - re bokse i overskud og at der skal være et termometer til at kontrollere mælkens temperatur. Lad maskinerne tage slæbet Det gælder om at lette det daglige arbejde. Opstald kalvene, så der kan muges ud med maskine. Anvend let inventar, som er nemt at flytte. Etablér fast bund under kalvehytterne, så vogne og maskiner kan køre der. Sæt en krog i toppen af hytterne, så de kan flyttes med maskine. Køb en mælkevogn, hvis mælken skal transporteres langt. Spørg din lokale rådgiver Henvend dig til den lokale rådgiver, hvis du ønsker at komme på kursus eller at få rådgivning om kalve. Landskontoret for Kvæg har lavet et kampagnehæfte spækket med viden og gode råd om kalve. Det er skrevet i samarbejde med en række landmænd, rådgivere og forskere. Hæftet bliver brugt på kurser og i rådgivningen, men kan også bestilles på Landbrugets Rådgivningscenters hjemmeside eller ved henvendelse på telefon

30 30 Sortbroget Kvæg Indavl - konsekvenser for kvægavl og kvæg brug Af Anders Christian Sørensen og Morten Kargo, Danmarks JordbrugsForskning Indledning I denne artikel ser vi på indavlens konsekvenser. Der vil flere steder blive henvist til artiklen Indavl en del af avlsarbejdet i sidste nummer af Sortbroget Kvæg. Anders Chr. Sørensen Morten Kargo Der er tre betydelige konsekvenser af indavl, vi vil gennemgå: Nedsat fremtidig avlsfremgang Øget forekomst af arvelige sygdomme Indavlsdepression. Det er svært at vurdere, hvilken af disse konsekvenser der er den vigtigste eller dyreste. Det kan afhænge af situationen, og hvilket perspektiv man betragter racen fra. Vi vil vurdere, i hvilke perspektiver de enkelte konsekvenser er vigtigst. Nedsat fremtidig avlsfremgang Det er et velkendt fænomen, at en indavlet race består af individer, der i høj grad ligner hinanden. Indavl har derfor spillet en rolle i racedannelse. Man har forsøgt at fastholde en bestemt type ved at udvælge individer, der kommer tæt på avlsmålet. Disse dyr vil ligne hinanden og ofte være beslægtede. Indavl er således et effektivt redskab til at øge ensartetheden i en race ved at mindske variationen. Som et eksempel kan nævnes Den Jydske Hest, der har lidt under ind - avl, og derfor i dag udgøres af en række individer, der er meget ensartede. Et andet eksempel er Chillingham-kvæget i det nordlige England. Det er en vild kvægstamme, der har levet isoleret i 300 år uden tilførsel af nyt avlsmateriale. Resultatet er en gruppe ensartede, hvide dyr med fint opadsvungne horn (se billede). Tidligere var det vigtigt, at en race var ensartet og tydeligt afgrænset fra andre racer. Problemet med dette formål er, at man derved begrænser sine fremtidige muligheder. Her er diskussionen om en races ensartethed i racepræg aktuel. Hvor vigtigt er det at satse på ensartethed i udtryk, hvis resultatet er, at fremgangen er mindre for økonomisk vigtige egenskaber? Den avlsfremgang, der er mulig, afhænger direkte af, hvor meget variation der er i racen. Jo større variation der er, desto bedre er de bedste dyr i forhold til gennemsnittet, og desto bedre er næste generation i forhold til den nuværende generation, hvis man udvælger de bedste dyr. Den variation, der kommer til udtryk i en egenskab, f.eks. mælkeydelse, udgøres dels af genetiske faktorer og dels af miljømæssige og managementfaktorer. Det er størrelsen af den genetiske variation, dvs. varia - tionen i dyrenes avlsværdi, der er vigtig. Og det er samtidig den, der reduceres, når indavlen stiger. Det betyder, at der kan være variation i en egenskab, uden at der nødvendigvis er avlsmæssig variation, som kan give anledning til avlsfremgang. Når en race bliver meget indavlet, betydeligt mere end tilfældet er for de fleste racer af produktionsdyr, vil næsten al variation skyldes miljømæssige faktorer, og muligheden for fremtidige, avlsmæssige forbedringer vil være begrænset. Den reducerede avlsmæssige variation med nedsat fremtidig avlsfremgang til følge, er en konsekvens for racen som helhed og af størst betydning over en længere tidshorisont, f.eks.

31 Sortbroget Kvæg 31 Chillingham kvæg fra det nordlige England en lille ensartet og meget indavlet race. Foto: Steven J. G. Hall, Demonford University, Lestershire år. Det betyder, at det ikke er noget, den enkelte kvæg bru - ger skal bruge al for megen tid på at spekulere over. Det er der - imod et meget vigtigt emne, måske det allervigtigste emne, for de rådgivere og forskere, der lægger avlsplanerne. Arvelige defekter I den forrige artikel indførtes nogle genetiske begreber. Et individ har to udgaver af et gen. Hvis de to udgaver af et gen stammer fra den samme forfader, siges individet at være ind - avlet. Dette kan især være et problem, hvis dette gen er skadeligt. En del arvelige sygdomme har vist sig at skyldes sådanne gener. Blandt disse er BLAD og CVM. En særlig egenskab ved disse gener er, at de ofte udviser en såkaldt vigende arvegang. Det betyder, at en kalv der har fået et sygt gen fra en for - ælder, men et raskt gen fra den anden forælder, vil være rask. Det skadelige gen kommer ikke til udtryk. Et individ, der har et skadeligt gen, men ikke viser det, siges at være bærer. Hvis derimod kalven modtager et skadeligt gen fra begge forældre vil den være påvirket af sygdommen. Denne situation indtræder kun, hvis begge forældre er bærere. Situationen kan ofte opstå, fordi forældrene er beslægtede. Figur 1 viser en stamtavle for en kalv efter T Laluffe, der har T Burma som morfar. Kalven er indavlet fordi både moderen og faderen har Bell som stamfader. Kalven har derfor en indavlsgrad på 1,6%. Bell var bærer af den arvelige defekt CVM. Både T Burma og T Laluffe er også bærere. Der- Figur 1. Stamtavle for en kalv efter T Laluffe, stb , der har T Burma, stb , som morfar Carlin-M Ivanhoe Bell Stan-Bitzie Kirk Bell Boss OCS Dairy Bell Streamer Southwind Bell of Bar-Lee Etazon Labelle T Laluffe Kalv T Burma Ko

32 32 Sortbroget Kvæg for vil en del af kalvene som den i figur 1 være berørt af sygdommen, fordi de havde modtaget det syge gen både fra T Burmas døtre og fra T Laluffe. De fleste arvelige sygdomme udviser en vigende arvegang. Derfor er de ofte blevet opdaget i indavlede individer. I gamle dage testede man tyrene for arvelige sygdomme ved at parre dem med køer, som man formodede var bærere. Disse køer var ofte beslægtede med de tyre man ønskede at undersøge. Derfor var indavl et positivt redskab i kampen mod vigende, arvelige sygdomme. I dag bruger man i stedet DNA-teknikker, der kan afsløre, om et dyr er bæ - rer eller ej. Dette kan gøres tidligt i livet og mere sikkert end ved testparringer, som derfor ikke længere bruges bevidst. Men det er stadig den måde, hvorpå vi opdager nye arvelige sygdomme, således som det fornylig har været tilfældet med CVM. Det er vigtigt at lægge mærke til, at indavl ikke er årsag til, at sådanne skadelige gener findes i en race, men i indavlede dyr vil disse gener i højere grad optræde i dobbeltdosis, hvorved sygdommen kommer til udtryk. Hvorvidt dette er et stort problem for en race afhænger dels af, hvor mange forskellige, skadelige gener der er, og dels af hvor hyppigt disse forekommer. I de fleste tilfælde er forekomsten så lav, at det største problem ikke ligger hos racen som helhed, men hos den enkelte kvægbruger, der tilfældigt måtte opleve fødslen af en defekt kalv. Indavlsdepression Det er i kvægavlen et velkendt fænomen, at dyr med en meget høj indavlsgrad er mindre, har mindre livskraft, har sværere ved at blive drægtige osv. Dette fænomen kaldes indavlsdepression, dvs. en reduktion i en eller anden form for præstation, fordi dyret er indavlet. Fænomenet er veldokumenteret, men baggrunden er kompleks. En måde at forstå det på er, at der er en mængde gener, som udviser en vigende arvegang, ligesom de skadelige gener nævnt ovenfor. Disse gener har Tabel 1. Indavlsdepression angivet som ændring i præstation ved stigning i indavlsgraden på 1% Egenskab Race Indavlsdepression Antal undersøgelser Mælkeproduktion, 305 dage Holstein 27,1 kg 6 Fedtproduktion, 305 dage Holstein 0,95 kg 6 Proteinproduktion, 305 dage Holstein 0,86 kg 5 Overlevelse til givet tidspunkt Holstein 0,4% 1 Kælvningsinterval Holstein 0,18 dage 3 Alder ved 1. kælvning Holstein 0,65 dage 1 Vægt ved 1. kælvning Holstein 1,6 kg 1 Produktiv livstid Holstein 5,96 dage 1 Livstids nettoindtjening Holstein 195 kr./ko 1 Mælkeproduktion, 305 dage Jersey 15,4 kg 4 Fedtproduktion, 305 dage Jersey 0,83 kg 4 Proteinproduktion, 305 dage Jersey 0,81 kg 2 Overlevelse til givet tidspunkt Jersey 0,4% 1 Kælvningsinterval Jersey 0,63 dage 1 Mælkeproduktion, 305 dage Brown Swiss 32,1 kg 2 Fedtproduktion, 305 dage Brown Swiss 1,22 kg 2 Proteinproduktion, 305 dage Brown Swiss 0,99 kg 1

33 Sortbroget Kvæg 33 hver for sig en meget lille effekt, f.eks. på kalvens evne til at overleve, der kun kommer til udtryk, hvis kalven modtager den samme udgave af genet fra begge forældre. Jo mere indavlet kalven er, desto flere ens gener vil den have, eventuelt skadelige gener med en lille effekt. Sammenlagt kan disse gener på - virke kalven tilstrækkeligt til, at vi opdager det. Der er foretaget undersøgelser af størrelsen af denne indavlsdepression for en del forskellige egenskaber. Resultatet for nogle af disse undersøgelser er gengivet i tabel 1. Desværre er der ikke foretaget undersøgelser af indavlsdepression i SDM, men størrelsesordenen forventes at være den samme som i andre racer. Den normale måde at angive indavlsdepression på er at angive ændringen i dyrets præ - station for et dyr med en ind - avls grad på 1%. Man kan f.eks. så gange op med 10, hvis man vil se hvilken depression en ind - avlsgrad på 10% vil give anledning til. Der er betydelige depressioner for en del egenskaber. F.eks. koster 1% indavl ca. 2 kg fedt + protein. Hvis vi tager kalven fra figur 1 som eksempel, vil den producere omtrent 3 kg fedt + protein mindre i første laktation end forventet i forhold til dens avlsværdi, og den vil have ca. 300 kr. mindre nettoindtjening til sin ejer end de staldkammerater, der ikke er indavlede. Mange af undersøgelserne er foretaget i USA og Canada. Det betyder, at der ikke er foretaget undersøgelser for nogle af de egenskaber, der er inkluderet i det danske avlsmål, f.eks. mastitisresistens og frugtbarhed. Det vil være af interesse at undersøge, hvor stor indavlsdepressionen er for disse egenskaber. Vi forventer, at der vil være en ret stor depression, da der traditionelt er en stor indavlsdepression for egenskaber, der har forbindelse til overlevelse i bred forstand. Indavlsdepression har ikke direkte forbindelse med racens avlsmæssige niveau, da det ikke påvirker dyrenes avlsværdi. Den primære konsekvens af ind avlsdepression er derfor i besætningen, hvor dyret virker. Det er kvægbrugeren, der vil få problemerne med nedsat frugtbarhed, ringere overlevelsesevne og lavere produktion pga. ind avl. Hvis f.eks. frugtbarheden hos racens bedste dyr bliver så ringe, at dyr med lavere avlsværdi bliver brugt i avlsarbejdet, vil det dog betyde en lavere avlsmæssig fremgang pr. år. Konklusion Vi har i denne artikel argumenteret for, at konsekvenserne af indavl er så betydelige, at indavl bør tages alvorligt. Konsekvenserne er både fremtidige, nedsat avlsfremgang, og nutidige, ind - avlsdepression. Indavl har konsekvenser både for racen som helhed og for den enkelte kvægbruger. Derfor bør indavl tages alvorligt, når avlsplaner projekteres og ved tyrevalg. I den næste og sidste artikel vil vi se på, hvilke muligheder der er for at kontrollere indavl i den fremtidige kvægavl. n

34 34 Sortbroget Kvæg Racens Toptyre Af Jacob Edstrand, Landbrugets Rådgivningscenter Jacob Edstrand Bedømmelsesarbejdet går godt, og mange nye tyre er kommet med på listen. Med den seneste klarlægning af CVM-genet vil den kedelige situation med nye tyre, der kommer frem med rigtig lovende tal for kort efter at ende deres dage grundet positiv test for CVM, være slut. Siden sidste SDM-blad i august måned er der foretaget avlsværditalsberegning tre gange. Disse to beregninger er samtidig de første, hvor de nye vægtninger for malkeorganer er indregnet (se artikel i Sortbroget Kvæg 3/01 side 4 af Erik Ørnsbjerg). Det har betydet stort fald for nogle tyre, mens andre er steget i avlsværdital for malkeorganer. Det er vigtigt at kunne skelne mellem det yver, vi har avlet efter hidtil, og det mere funktionelle yver kombineret med yver - sundhed og holdbarhed, der gennem de nye vægtninger er lagt mere vægt på. Ligeledes er det vigtigt at holde sig for øje, at de beregninger, der ligger til grund for ændringerne, er foretaget på et gennemsnit af alle dyr. Der er ingen tvivl om, at der på enkeltdyrsniveau kan opstå modsætninger mellem det høje avlsværdital for malkeorganer og yveret på den enkelte ko man skal finde en passende tyr til. Ud fra en gennemsnitlig betragtning vil avlsværditallet dog klart vise tyrens evne til at forbedre malkeorganerne indenfor de fastlagte vægtninger. Tabel over tyre med brugstyredøtre I tabellen over tyre med brugstyredøtre er der flere, som gennem tiderne har præget den danske sortbrogede avl. De har på forskellige tidspunkter gjort sig gældende helt i toppen, og nogle bliver stadig brugt. S-indekset er for mange af tyrene stadig højt, og generelt er der en klar sammenhæng til holdbarhedsindekset. Eksteriøret har også indflydelse, hvor lemmer og malkeorganer er afgørende. Samtidig er det værd at bemærke, at tyre nemt kan stå med lavt indeks for krop, men stadig væ - re med helt i toppen. Ligeledes er det tydeligt, at den hunlige frugtbarhed og sundhed i øvrigt har megen stor sammenhæng over til holdbarhedsindekset. Y- indekset er ikke af afgørende betydning. Nederst på listen finder vi gamle NJY Hubert, der er kendt på godt og ondt, men bemærk Y-indekset på 107. En imponerende præstation i betragtning af, hvor mange år det er siden, NJY Hubert blev afprøvet! Tabellen over toptyrene Indenfor SDM er der stadig stor udskiftning blandt nye tyre, der kommer til, og andre der ikke helt kan leve op til forventningerne eller ældre tyre, der bliver indhentet af fremskridtet. Ud af tabellen over SDM-toptyre er gået 22 tyre, mens 27 nye er kommet til. På denne måde omfatter tabellen nye og ældre tyre, der er på en brugsplan i en eller flere kvægavlsforeninger. Tyre der er kategoriseret som ny og de ændringer, der er omtalt, er i forhold til Sortbroget Kvæg 3/01. Nye tyre De nye tyre spreder sig fra 108 til 115 i S-indeks, hvor 13 af de 27 ligger med 110 eller derover. Højdespringeren, der fra starten ligger på niveau med de bedste danske brugstyre, er TVM Hepon (Esquimau B Cleitus)

35 Sortbroget Kvæg 35 Tabel 1. SDM-tyre med brugstyredøtre (december 2001) Tyrens S- Y- Yver- Hunlig Kælvn. Krop Lem- Malke- Hold- Sundh. Antal navn ind. ind. sundh. frugtbarh. evne mer org. barh. i øvr. bed.døtre T Funkis T Agat T Fænrik FYN Golf VAR Platin VAR Varan VAR Zanuck T Daimi CEN Spruce T Blaki HV Farmer VAR Troy FYN Lind T Dusk VAR Tenor HMT Tegl T Eberhard US Arizona SK Flex RGK Pust HJ Vogd CEN Erri T Burma RGK Nalk HMT Plus NJY Hubert V Centa (Lord Lily N Luke) er ny dansk tyr med S-indeks 111 og Y-indeks 102. Centa avler køer af rigtig god type med fremragende lemmer og malkeorganer. Yversundheden er i top men malketiden til den lange side. Denne datter nr ejes af Niels Lunden, Kruså. Foto: Elly Geverink. med S-indeks 115 og Y-indeks 104 (84% sh). TVM Hepon avler store køer med god overlinie, mens lemmerne er lidt tætstillede med rene haser og stejl klovhældning. Efter de nye vægtninger er TVM Hepon netop en tyr, der ligger meget tæt på avlsmålet inden for malkeorganer. Yve ret er rimeligt tilhæftet, mens yverdybden er meget høj og bagpatterne placeret med god afstand. En bagpatteafstand på 2,8 opfattes af mange som meget vidtstillede, men her bør man huske, at 2,8 er et avlsværdital i forhold til gennemsnittet. Omsat i rå tal svarer det til, at TVM Hepon-døtrene i gennemsnit har 5,2 for bagpatteafstand altså faktisk pegende lidt indad. Så til køer med tætstillede bagpatter, vil Hepon

36 36 Sortbroget Kvæg være et udmærket valg. Gode tal for de brugsmæssige egenskaber. Lige efter finder vi T Noomi (East Cash Blackstar) med S- indeks 114 og Y-indeks 105, der lige med undtagelse af malketiden på 97 og temperament på knap gennemsnit er positiv i alle andre egenskaber. En fornuftig tyr, der avler køer med lidt smalt kryds. Lemmerne en anel - se rette, men ellers rene og med passende knoglebygning. Yveret er højt ansat med super for - yvertilhæftning, bredt bagyver og patterne er en smule vidtstillede. Et yver der passer til de nye vægtninger, hvilket afspejles med 113 i malkeorganer. RGK Thor (Ked Juror Southwind) avler døtre med fine lemmer med stejl klovhældning, meget veltilhæftede yvere med hel korrekt for- og bagpatte placering. Denne datter fra Møltrup Optagelseshjem er kåret 90/85/88/89. Foto: Elly Geverink. Lord Lily begynder for alvor at gøre sig gældende som tyrefar til flere af de nye tyre i tabellen. V Cyklon (Lord Lily South - wind) har S-indeks 112 og Y-indeks 103 (82% sh.). V Cyklon avler brede meget store køer med gode lemmer. Yveret er højt ansat med god foryvertilhæftning, og pattestillingen er lige som mange ønsker det (forpatteafstand +0,9 og bagpatteafstand 1,1). Alle funktionelle egenskaber er over 100, dog er fødselsindekset 96. Lige efter ligger V Crazy (Lord Lily U Nick) med S-indeks 112 og Y-indeks 103. De funk - tio nelle egenskaber er rigtig gode (malketid 110, yversundhed og kælvningsevne begge på 103). Eksteriørmæssigt avler V Crazy meget store køer med bredt hældende kryds. Lemmerne er let krogede, haser en smule men med god klovhældning. Malkeorganerne er veltilhæftede og med god yverdybde. RGK Toppe (Marconi Dannix) med S-indeks 111 og Y-indeks 108 (positiv både for fedt og protein) blev kun meget kort omtalt i sidste nummer, da han dengang kun havde 109 i S-indeks og lav sikkerhed. Nu er der bedømt 79 døtre, og sikkerheden er 87%. RGK Toppe har udviklet sig både positivt eksteri - ør mæssigt og inden for de brugsog sundhedsmæssige egenskaber. Fødselsindekset og hunlig frugtbarhed er henholdsvis 96 og 98. Tyren avler middelstore køer med hældende kryds, rene lemmer med lidt lav klovhældning og velansat yver med fornuftig pattestilling. VE Estro (Lord Lily Mascot) med S-indeks 111 og Y-indeks 106 er der bedømt 44 døtre efter (78% sh.). VE Estro avler godt middelstore køer med vigende overlinie med meget parallelle, rene lemmer, men lav klovhældning. Yveret er rigtig stærkt tilhæftet med god yverdybde, mens pattestillingen for både for- og bagpatter er meget tætstillede. De funktionelle egenskaber ligger på gennemsnittet. RGK Thor (Ked Juror South - wind) med S-indeks 111 og Y-in - deks 103 (85% sh.) avler køer med almindelig krop og fine lemmer med stejl klovhældning. Foryvertilhæftningen er rigtig god, og for- og bagpatterne sidder som de skal. Rimelige indekser for det funktionelle, dog er fødselsindekset på 96. Meget positiv for fedt (0,54). V Centa (Lord Lily N Luke) med S-indeks 111 og Y-indeks 102 (83% sh) viser ikke imponerende ydelsesanlæg. Der er på nuværende tidspunkt bedømt 75 døtre. V Centa avler store køer med knapt middel dybde, tilpas malkeprægede og med bredt, passende hældende kryds. Lemmerne er meget velstillede både fra siden og bagfra med fine, rene haser og prima klovhældning. Yveret er højt ansat, veltilhæftet og med rigtig fornuftig pattestilling. De funktionelle egenskaber er generelt til

37 SDM TOPTYRE DECEMBER 2001 (S-indeks min. 108) Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Stb. Tyrens S- Ydelsesindeks Hunlig Kælvn.- Yver- Lem- Malke- Malke-Tempe- Eff. Føds. Sund. nr. navn indeks Y-ind P-ind Sh.% f.barh. evne sundh. Krop mer organer tid rament døtre ind. i øvr. Far V Bojer (TV (91) Ked Juror VAR Camaro (TV (94) Dombinator T Lambada (TV (91) E Celsius TVM Hepon (TV (85) Esquimau T Laluffe (CV (91) E Labelle T Fænrik (TV (99) Tesk-Holm T Noomi (TV (85) East Cash VAR Calano (TV (93) Ked Juror T Najade (TV (89) Esquimau V Chirac (CV (67) Lord Lily V Camp (* (91) East Cash V Cyklon (TV (82) Lord Lily V Crazy (TV (77) Lord Lily RGK Toppe (TV (87) H Marconi VE Estro (* (78) Lord Lily V Council (CV (82) Lord Lily VAR Varan (TL (99) R Leadman V Cremona (CV (73) Lord Lily RGK Thor (TV (85) Ked Juror V Centa (TV (86) Lord Lily VAR Cornel (TV (89) East Cash V Curtis # (77) East Cash T Martini (TV (87) Cen Erri VE Dabell (TV (87) E Labelle V Daimler (CV (80) Lord Lily V Chrysler (TV (89) Esquimau V Caudius (CV (84) Fatal TVM Hesne (TV (92) Besne Buck V Colbert (* (85) Esquimau VAR Corona (TV (88) Evreux Cle V Clark (TV (81) M Bellwood HMT Gnist (TV (91) N Luke V Clive (CV (70) Lord Lily VAR Cilius (TV (91) M Bellwood V Carry (TV (88) C Zack HV Huxley (TV (93) R Prelude T Nanking (TV (87) East Cash V Congo (CV (86) T Burma VAR Damhus(TV (78) C Zack V Chile (CV (82) East Cash V Calais (TV (84) Esquimau T Orson (TV (83) East Cash RGK Andel (62) L Mandel VAR Troy (TV (99) T Blackstar RGK Solar (TV (91) Ked Juror V Calypso # (82) East Cash VAR Daks (85) East Cash V Claude (CV (87) T Burma RGK Tommy (85) Evreux Cle V Chaplin (CV (83) C Zack CV = Bærer af CVM TV = testet fri for CVM # = Bell findes ikke i afstamningen (* = mulig bærer af CVM Sædimporttyre Stb. Tyrens S- Ydelsesindeks Hunlig Kælvn.- Yver- Lem- Malke- Malke-Tempe-Ant.bed. Føds. Sund. nr. navn indeks Y-ind P-ind Si. % f.barh. evne sundh. Krop mer organer tid rament døtre ind. i øvr. Far Lukas (TV (89) R Leadman Lord Lily (CV (99) T Blackstar Ked Juror (TV (99) T Blackstar S Rudolf (TL (96) M Aerostar Esquimau (CV (99) Sammy Wells Cata (TV (89) Southwind Fatal (CV (97) Ugela Bell D Novalis (TV (90) C Target Wel Corky (TL (93) S-B Mascot H Boudewin (CV (88) War Gene Basar (TV (92) Belt E Mattie G (TL (97) S-B Mascot B Patron (TV (97) T Blackstar R Marty (TV (90) Tesk-Holm Hondo Aero (TV (94) M Aerostar New Ronald (TV (90) M Aerostar R Terry (TV (86) Tesk-Holm M Glenwood (TV (85) A Oscar L Winchest (TV (92) M Aerostar Space (TL (89) M Aerostar Maloy (TV (88) S-B Mascot S Marker (TV (87) S-B Mascot Dalton (88) Dombinator CV = Bærer af CVM TV = testet fri for CVM # = Bell findes ikke i afstamningen (* = mulig bærer af CVM

38 38 Sortbroget Kvæg den gode side. Desværre er V Centas malketid på 88 alt for lav. Et stort minus, der ikke helt kan opvejes af den ellers helt fremragende eksteriørbedømmelse. V Curtis (East Cash B Mountain) S-indeks 110 og Y-indeks 110 er en af de nye tyre med høje ydelsesanlæg. De funktionelle egenskaber med 105 i hunlig grugtbarhed, 112 i temperament og 107 i fødselsindeks ser lovende ud. V Curtis avler ekste - riør på knap gennemsnit, hvor man skal være opmærksom på lidt- smalt kryds og fyldte haser. Dog er pattestillingen fornuftig med lidt tætstillede forpatter og vidtstillede bagpatter. T Nanking (East Cash Luke) har S-indeks 110 og Y-indeks 106. Han avler middelstore, brede køer med rette og meget parallelle lemmer med en ekstrem høj klovhældning. Yveret er løst ansat, mens patterne er meget lange og noget vidtstillede. Yver - sundheden er kun 94, mens den hunlige frugtbarhed er 106. V Clark (M Bellwood Ernlo) med S-indeks 109 og Y-indeks 111 er den af de nye tyre, der viser de største ydelsesanlæg. V Clark avler store brede køer med noget hældende kryds. Lemmerne er parallelle men med meget fyldte haser og grov knoglebygning, og yveret er løst ansat. De funktionelle egenskaber svinger lidt, men generelt er de til den gode side (specielt hunlig frugtbarhed på 109). Flere af de nye tyre der har gode S-indekser, er faldet for CVM. De er ikke omtalt, men er medtaget i tabellen. Andre af de nye tyre har gennemsnitligt et lidt lavere Y-indeks og eksteriør, mens sundhed og de brugsmæssige egenskaber svinger en del. Sammen med de resterende tyre vil vi følge dem. Ændringer blandt de kendte tyre Efter at de nye vægtninger er medtaget i avlsværdivurderingen, er der byttet noget om på rækkefølgen af de kendte tyre. Tabellen toppes af de tre tyre V Bojer, VAR Camaro og T Lambada der alle var indstillet til årets tyr. V Bojer med S-indeks 117 ligger rigtig godt i de funktionelle egenskaber, hvor han er steget fra 98 til 103 i hunlig frugtbarhed. Samtidig er fødselsindekset nu oppe på 110 sundhed i øvrigt oppe på 105. En rigtig god tyr med kun temperament på 98 under 100. Lige efter ligger VAR Camaro der steg 3 S-indeks enheder til 116. Eksteriørmæssigt er der fremgang over hele linien, specielt på malkeorganer med 6 enheder til 108. Yversundheden steg 3 enheder til 105. T Lambada steg 1 enheder til 115 i S-indeks. Han er steget 3 enheder i både malkeorganer og hunlig frugtbarhed, mens fødselsindekset er faldet til 96. T Najade kunne ikke helt holde det meget lovende Y-indeks og faldt 4 enheder til 109. VAR Cornel og T Martini viser begge stadig store ydelsesanlæg med henholdsvis 111 og 110 i Y- indeks. De funktionelle egenskaber og eksteriøret svinger noget. V Chrysler faldt 4 enheder i S-indeks til 110 grundet fald i yversundhed og hunlig frugtbarhed med henholdsvis 3 og 2 enheder. Ligeledes er Y-indekset faldet 2 enheder fra 109 til 107. RGK Solar oplevede et voldsomt fald i S-indekset med 6 enheder til 108. Det skyldes at RGK Solar avler malkeorganer, som efter den nye vægtning ikke tilgodeses. Et stærkt yverbånd kombineret med forpatteafstand på +3,0 og bagpatteafstand på +2,6 gør at karakteren for malkeorganer falder 7 enheder fra 113 til 106. Samtidig er den hunlige frugtbarhed faldet 5 enheder fra 96 til 95. Importtyre Tabellen over importtyrene toppes stadig af Lukas og de to gamle kendinge Lord Lily og Ked Juror. Lord Lily steg 3 enheder i S-indeks til 116, da indekset for hunlig frugtbarhed steg 2 enheder og ikke mindst 4 enheder i malkeorganer til 110. På eksteriørsiden ligger S Ru dolf med S-indeks 112 rigtig godt, men også fødselsindeks og hunlig frugtbarhed på 111 er meget flot. Det beregnede holdbarhedsindeks for de bedste uden - landske tyre ser rigtig godt ud. H Boudewin (War Gene Sunny Boy) med S-indeks 106 og Y- indeks 110 er en ny tyr med gode ydelsesanlæg. På de andre egenskaber er han dog ikke imponerende. Lige efter ligger Basar (Belt Inspiraion) med S-indeks 105 og Y-indeks 109. Generelt avler Basar køer på gennemsnittet, dog er yverkarakteren på 94 alt for lav. De andre nye tyre som New Ronald, M Gleenwood, Space og Dalton med S-indekser fra 104 ned til 96 ser ikke for lovende ud. n

39 TYRENES HITLISTE PÅ ENKELTEGENSKABER S-indeks V Bojer VAR Ca maro T Lambada TVM Hepon T Laluffe T Fænrik Y-indeks T Laluffe VAR Cornel V Clark V Curtis T Martini VAR Damhus P-indeks T Laluffe V Clark HMT Gnist T Najade V Curtis V Caudius Fedtprocent T Martini ,22 V Daimler ,60 RGK Thor ,54 T Fænrik ,45 VAR Calano ,45 RGK Toppe ,41 Proteinprocent T Martini ,36 RGK Toppe ,27 V Caudius ,19 TVM Hepon ,17 T Fænrik ,17 V Daimler ,17 Hunlig frugtbarhed V Colbert V Clark T Najade T Fænrik V Camp RGK Tommy Yversundhed V Bojer V Chaplin TVM Hepon V Congo VAR Calano V Camp Kælvningsevne V Bojer T Laluffe VAR Calano V Colbert VAR Troy T Martini Fødselsindeks V Chile V Bojer VAR Cilius V Camp RGK Solar V Cremona Krop V Cyklon V Crazy T Laluffe VAR Varan VAR Camaro TVM Hepon Lemmer VAR Camaro T Nanking V Caudius T Najade V Centa V Camp Malkeorganer T Noomi T Fænrik T Lambada TVM Hepon V Centa VAR Calano Malketid V Curtis VAR Cornel V Crazy RGK Thor V Chile V Chrysler Temperament T Lambada TVM Hesne V Chaplin T Fænrik V Carry T Najade Gratis SDM service Få tabellen Racens Top tyre som direct mail 8 gange år - ligt til din elektroniske postkasse ( ). Tilmelding på [email protected]

40 40 Sortbroget Kvæg TVM HEPON Størrelse Kropsdybde 1,7 stor 0,5 stor Brystbredde 0,3 bred Malkepræg Overlinie 0,2 åben 0,7 stram Krydsbredde 0,2 bredt Krydsretning -0,2 opsvajet Hasevinkel Hase stilling 0,5 kroget -0,9 tætstillede Hase kvalitet 1,5 ren Knoglebygning 0,8 fin Klovhældning Foryvertilhæftning Bagyverbredde Bagyverhøjde Yverbånd 1,4 stejl 0,5 fast 0,5 bred -0,2 lav -1,1 svagt Yverdybde 1,8 højt Pattelængde -0,1 lange Pattetykkelse 0,4 tykke Forpatteafstand Bagpatteafstand -1,6 vidtstillede -2,8 vidtstillede Beregnet den: Far: ESQUIMAU 72 døtre i 66 besæ tninger S-indeks: 115 S (TV Opdr.: HANS PETER HORNBJERG, TINGHØJGÅRD GUNDERSTED, LØGSTØ Kødproduktion Kødproduktion: 97 Tilvækst: 100 Slagteform: 94 Brugsegenskaber Malketid: 102 Temperament: 101 Kælvning og reproduktion Fø dselsindeks: 98 Kælvningsevne: 103 Hunlig frugtbarhed: 102 Sundhed og holdbarhed Yversundhed: 107 Sundhed i øvrigt: Holdbarhed: Der indgår 48 døtre i beregningen af eksteriø rtallene MF: B CLEITUS Ydelse Y-indeks: 104 (85%) M-indeks: 97 F-indeks: 106 P-indeks: 102 Fedt % 0,37 Protein % 0,17 Krop 108 Lemmer 107 Malkeorganer 110 T NOOMI Far: EAST CASH MF: T BLAKSTAR Størrelse Kropsdybde 0,9 stor 0,2 stor Brystbredde 0,7 bred Malkepræg Overlinie -0,2 tæ t 0,4 stram Krydsbredde -0,5 smalt Krydsretning 0,5 hældende Hasevinkel Hase stilling -1,0 ret -0,1 tætstillede Hase kvalitet 1,0 ren Knoglebygning 1,0 fin Klovhældning Foryvertilhæftning Bagyverbredde Bagyverhøjde Yverbånd -0,1 lav 1,9 fast -0,4 smal 1,3 hø j 0,2 stærkt Yverdybde 1,6 højt Pattelængde -0,2 lange Pattetykkelse 1,6 tykke Forpatteafstand Bagpatteafstand -0,6 vidtstillede -0,8 vidtstillede Beregnet den: døtre i 60 besæ tninger S-indeks: 114 S Opdr.: HENNING & NIELS E.HAAHR JENSEN, ANDERSTRUP LYNGBY, SKØR Kødproduktion Kødproduktion: 101 Tilvækst: 102 Slagteform: 99 Brugsegenskaber Malketid: 97 Temperament: 98 Kælvning og reproduktion Fø dselsindeks: 105 Kælvningsevne: 101 Hunlig frugtbarhed: 106 Sundhed og holdbarhed Yversundhed: Sundhed i øvrigt: Holdbarhed: Der indgår 44 døtre i beregningen af eksteriø rtallene 102 Ydelse Y-indeks: 105 (85%) M-indeks: 102 F-indeks: 105 P-indeks: 105 Fedt % 0,12 Protein % 0,10 Krop 104 Lemmer 105 Malkeorganer 113 Plakat af»årets tyr«v Bojer Riv ud og sæt op U

41 T Najade TV - køerne med de rigtige yvere Af kvægavlskonsulent Keld Christensen, Taurus Sortbroget Kvæg 41 SDM Esquimau har nu en række sønner på brugsplanerne primært i Frankrig, Tyskland og Danmark. Han blev brugt af netop de lande på grund af et stærkt eksteriør høj ydelse, og det har sønnerne også i vid udstrækning. Ønskes køer med høj ydelse, helt funktionelt eksteriør og positive sundheds- og reproduktionsegenskaber, så er T Najade et rigtigt fornuftigt valg. Keld Christensen Esquimau er den franske tyrefar, der har været mest positiv i sine danske resultater i forhold til forventningerne. Han avler nogle holdbare køer, der ligesom sønnerne er sunde og reproduktive. Holdbarhedsindekset for Esquimau er 110, så det tyder også på god tilfredshed fra brugerne. Køerne bag T Najade Et særkende for kofamilien bag T Najade er længelevende køer med mange kælvninger. Lige - ledes har de været særdeles ydelsesstærke, så resultaterne på T Najade overrasker ikke. T Najade er opdrættet af Flemming Andersen, Tranum, Brovst, men senere er besætningen overtaget af Matthijs Westra. Både moderen og mormoderen til T Najade er stadig i besætningen, og begge køer har en solid produktion på godt kg mælk pr. laktation. Ekste ri - ørmæssigt er det stærke køer med god kropsbygning, prima HH Lund 5 lakt HJ Apache 1 lakt Bert 2 lakt M Aerostar 6 lakt S-B Mascot 5 lakt. T Najade TV, S-indeks 112 Esquimau lemmer og tilfredsstillende malkeorganer. Det er nogle af de medvirkende årsager til de holdbare køer i afstamningen. Avlsværditallene T Najade kom med sine første avlsværdital i juli måned 2001, og disse var ganske tilfredsstillende: Y- og S-indeks henholdsvis 113 og 114. Derfor kom han hurtigt på brugsplanerne i flere foreninger og naturligvis også i Taurus. Hans avlsværdital er anført i tabel 1 bortset fra malketid og temperament (se grafen og avlsværditallene). Egenskaben Sundhed i øvrigt er endnu ikke beregnet. Bemærk, at kælvningsevnen er positiv, hvilket giver flere levende kalve fra vore køer. Den hunlige frugtbarhed er den højeste

42 42 Sortbroget Kvæg Tabel 1. Udvikling i avlsværditallene for T Najade S- Y- Kælvn. Hunl. Yver Krop Lem- Malkeindeks indeks evne frugt sundh. mer org. Juli / 78% Sept / 82% Okt / 85% Dec / 89% for de brugstyre, der for øjeblikket tilbydes kvægbrugere, så alt i alt gør T Najade, hvad der må forventes, for at give brugerne problemløse køer. Samtidig er han velegnet til kvier. Sådan ser køerne ud I forbindelse med Kimbrerskuet i Aars i oktober måned vistes en afkomsgruppe efter T Najade. Den var i meget fin tråd med de avlsværdital, som fortæller, at det er køer med høj ydelse, kun en smule under gennemsnit for fedtprocent middelstore med meget tiltalende eksteriør og fin harmoni i kropsbygning. Lemmer er hans allerbedste egenskab, som også faderen avler det, sunde og velstillede, således at karakteren er 110. Malkeorganerne er veltilhæftede med middel forpatteafstand og lidt større bagpatteafstand. T Najade får et lille plus ved den nye vægtning af egenskaberne i malkeorganer. Gruppen bestod af 8 køer, der viste en fantastisk god harmoni, og selvom enkelte dyrskue-freaks syntes, at nogle af køerne var for små. Men de var fra cm og opefter, hvilket for 1. kalvs køer bestemt er store nok til problemfri mælkeproduktion. De øvrige egenskaber omkring reproduktion er rigtig positive, mens yversundheden indtil videre er lige knap middel og på samme niveau som faderen Esquimau. Brugsegenskaberne malketid og temperament er helt i orden, så der kan forventes udmærket holdbarhed hos T Najade-døtrene med de mange positive egenskaber faderen besidder. Generelt om døtrenes kendetegn: Meget stærke og parallele lemmer Særdeles arbejdsvenlige køer Fremragende reproduktionsegenskaber Høj ydelse Forventet holdbarhed T Najade himself T Najade er en glimrende sæd - pro ducent, og han har indtil videre ingen problemer med at efterkomme efterspørgslen. Han er en meget tiltalende tyr, og er selvfølgelig med når der fremvises tyre i show-roomet på Taurus. I forbindelse med udstillingen på Kimbrerskuet blev Najadedøtrene besigtiget af repræsentanter fra kvægavlsforeningen i Sachsen i Tyskland, hvor bl.a. Manat er afprøvet. Tyskerne afleverede en sædbestilling inden de kørte hjem sammen med bestillinger til flere andre danske kvægavlsforeninger. Så der er tilfredshed med danske tyre, når de besigtiges før en eventuel im - port. Holdbarhed Køerne bag T Najades afstamning viser en glimrende holdbarhed. Selvfølgelig kan vi drøf - te de enkelte tyre i afstamningen, T Najade (Esquimau Mascot). Foto. Olav Vibild

43 Sortbroget Kvæg 43 Fremragende datter af T Najade fra stiftelsen Nørrelund ved Haverslev. På Kim brerskuet i Års blev der udstillet en udmærket gruppe efter Najade. Najade har S-indeks 112 og Y-indeks 109 og avler køer med gode reproduk tionsegenskaber, prima lemmer og er meget omgængelige i det daglige. Foto: Elly Geverink. men det er også sammensætningen af tyrene, som har betydning for holdbarheden. Her har T Najade ganske gode forudsætninger, idet holdbarheden på hundyrsiden såvel som holdbarheden hos Esquimau giver nogle eftertragtede T Najade døtre. n T NAJADE S (TV Opdr.: FLEMMING ANDERSEN, TRANUM ENGE, BROVST Kødproduktion Kødproduktion: 103 Tilvækst: 101 Slagteform: 105 Brugsegenskaber Malketid: 102 Temperament: 107 Størrelse Kropsdybde -0,7 lille -0,2 lille Brystbredde -0,1 smal Malkepræg Overlinie 0,0 åben -0,8 vigende Krydsbredde 0,6 bredt Krydsretning -0,4 opsvajet Hasevinkel Hase stilling 0,4 kroget 1,8 parallelle Hase kvalitet 1,6 ren Knoglebygning 1,1 fin Klovhældning Foryvertilhæftning Bagyverbredde Bagyverhøjde Yverbånd 0,1 stejl -0,3 lø s 1,0 bred -0,6 lav -1,5 svagt Yverdybde -0,1 dybt Pattelængde 0,3 korte Pattetykkelse -1,0 tynde Forpatteafstand Bagpatteafstand 0,2 tætstillede -1,8 vidtstillede Beregnet den: Far: ESQUIMAU Kælvning og reproduktion Fø dselsindeks: 103 Kælvningsevne: 105 Hunlig frugtbarhed: 108 Sundhed og holdbarhed Yversundhed: 97 Sundhed i øvrigt: Holdbarhed: Der indgår 73 døtre i beregningen af eksteriø rtallene MF: S-B MASCOT Ydelse 97 døtre i 86 besæ tninger M-indeks: 111 F-indeks: 107 P-indeks: S-indeks: 113 Y-indeks: 109 (89%) Fedt % -0,14 Protein % -0,03 Krop 98 Lemmer 110 Malkeorganer 100

44 44 Sortbroget Kvæg SDM - Dansk Holstein Af landskonsulent Erik Ørnsbjerg Johansen, SDM - Dansk Holstein Årsopgørelsen viser nu for alvor, at kvæg - bruget er under hastig forandring. SDM Dansk Holstein er den altdominerende race, og også i det forgangne år har de sortbrogede køer øget deres andel, så de nu udgør 70,0% af Danmarks malkekøer. Erik Ørnsbjerg Johansen Med et fald på omkring køer, er der nu registrerede SDM køer i ydelseskontrollen. Det svarer til et fald på 2%, men fortsat er der flere kon - trollerede SDM køer, end vi så i slutningen af 1980 erne. Besætningerne bliver store. I årsstatistikken 74 køer i gennemsnit, men i den nylig opgjorte må - neds stastistik har tallet passeret de 76 køer pr. besætning. Ydelsen fortsætter med at stige. Med en fremgang på 182 kg mælk er gennemsnitsydelsen nu kg for de sortbrogede. Ydelsen af smørfedt og protein er steget henholdsvis 10 og 5 kg, og er nu 341 kg fedt samt 277 kg protein. Det giver en fremgang på 15 kg værdistof. SDM er nu helt suverænt i spidsen ydelsesmæssigt. Fedt- og proteinprocenterne er stort set uændrede set i forhold til sidste år. 4,13 mod 4,10 i fedtprocent og 3,35 mod 3,37 i proteinprocent. Der kan forventes et avlsmæssigt betinget fald i mælkens indhold af fedt og protein. Selvom man, i kvægavlsforeningerne, de seneste år har været opmærksom på, at fedt- og proteinprocenterne i mælken genetisk er for nedadgående, så varer det et stykke tid, før den ændrede avlspolitik slår igennem. Den samlede ydelse af fedt og protein, kan vi forvente avlsmæssigt bliver øget med 4,5 kg pr. år. Den kolossale ydelsesstigning afslører på bedste måde, at kø - ernes potentiale er langt større, end de ydelser vi har set tidligere. SDM køerne bliver ældre Med indførelsen af indekset for holdbarhed (levetid) har kvæg - avlen fået endnu et godt redskab til at følge køernes udvikling. Ydelsen er i dag så høj, at driftsledelsesniveauet i besætningerne bedre forstår at tage hensyn til køernes grundlæggende behov end tidligere set. Arbejdstiden pr. ko er i dag væsentlig mindre end for år tilbage, men indretningen af staldene, fodringsmetoderne, og alt der hø - rer med til et moderne kvæg - brug, har ændret sig radikalt. Det glædelige er, at køerne bliver bedre tilgodeset, på trods af at arbejdstiden pr. kg produceret mælk i dag er væsentlig lavere, end den har været tidligere. De høje ydelser vil i et vist omfang kræve større opmærksomhed, specielt på yversundhed og frugtbarhed. Set ud fra disse to egenskabers vinkel skulle den høje ydelse betinge, at køerne ikke fik så lang en produktiv livstid i staldene. Det er imidlertid ikke til - fældet. Der er nu gode og sikre undersøgelser, som viser at SDM Dansk Holstein har haft en betydelig avlsmæssig fremgang med hensyn til køernes levetid. Dette er vigtigt at få kommunikeret ud i en tid, hvor der har været sat spørgsmålstegn ved de høje produktionsmål, der har været for vore malkekøer. Dyrevelfærdsmæssigt har køerne næppe haft det bedre nogensinde. De nye løsdriftsstalde, hvor køerne har en helt anderledes adfærdsfrihed end i de gamle bindestalde er, når den daglige styring fungerer, væsentlig bedre for køerne. Pas godt på kvierne En af udfordringerne i det moderne kvægbrug er, når kvierne forlader en relativ sorgløs tilvæ - relse for at kælve første gang og

45 Sortbroget Kvæg 45 SDM har I året 2000/2001 sat endnu en ydelses rekord: køer, kg mælk, 341 kg fedt og 277 kg protein i alt 618 kg fedt + protein. Denne høje ydelse opnås i et samspil mellem høje arveanlæg og som her på billedet et højt fodrings- og pasningsniveau. Foto: PBS indgå i malkekvægholdet. Der er fortsat for høj en dødelighed for kalve af førstegangskælvere. Det er af stor betydning, at der i såvel indretning som planlægning af produktionen tages hensyn til, hvordan førstegangskælvere håndteres i den kritiske periode omkring kælvning. Udfordringerne Det øgede slægtsskab inden for avlen med SDM er en af fremtidens store udfordringer. Opdagelsen af den arvelige defekt CVM er en påmindelse om, at for nært slægtsskab er med til at opformere uønskede egenskaber. CVM-problemet er løst, idet det nu er muligt at teste, om dyrene direkte bærer det uønskede arvelige anlæg. CVM er imidlertid kun en lille del af den udfordring, avlen står over for, med hensyn til at frembringe køer, der skal producere størstedelen af den mælk, danske kvæg brugere skal leve af. Hvorom alting er, er hovedbudskabet, at den forskning og de analyser, som er foretaget på Landskontoret for Kvæg, at SDM Dansk Holstein i dag har en højere produktion, en længere levetid end nogensinde tidligere set. Derfor har de profetier, som specielt i slutningen af firserne og begyndelsen af halvfemserne har fremmanet skræm - mebilleder med hensyn til køernes sundhed, holdbarhed ikke holdt stik. Ganske vist er behandlingsfrekvensen, specielt når det drejer sig om yverbetæn - delse, fortsat høj, men det er værd at erindre, at køerne ikke behandles oftere for yverbetæn - delse end for ca. femogtyve år siden, og produktionen er i dag mere end kg mælk højere pr. ko pr. år.

46 46 Sortbroget Kvæg Tabel 1.SDM s udvikling i ydelse, antal køer og insemineringer siden 1950 Mælk Fedt Fedt Protein Protein Kg Kontrollerede køer kg % kg % kg F+P Antal % Antal Ins , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Tabel 2. Livsydelseskøer 2000/2001. Min kg mælk i livsydelse. Med kendt afstamning Ydelse kg % kg % kg kg.fedt Ejer Ckrnr Født Far mælk fedt fedt prot. prot. & prot. Peder Pedersen, Herrup /04-85 JY WILOW , , Søren Bojer, Jelstrup /12-91 H STARDOM , , Jytte og Kaare Gravesen, /05-84 KINGWAY EV , , Grættrup Per Østerrøgild, Røgild /10-84 BELL , , I/S Jørgensen, Kjellerup /08-87 JY WILLOW , , Johan Schmidt, Kastvrå /04-87 KOL KELD , , Karl Simensen, Barmer /03-85 VE ARAL , , Flemming Bak, Kibæk /03-85 TRIPLE , , M. og T. Christensen, Nibe /10-87 JY WILLOW , , Den trøstesløse situa - tion for kødproduk - tionen Problemerne omkring kogalskaben har fået bunden til at gå ud af markedet for oksekød. Hovedindtjeningen er naturligvis mælkeproduktionen, men kødindtægten har altid været en vigtig sideindtjening, og der kan fortsat produceres særdeles godt oksekød på malkeracerne. Ændringer til slagtemetoderne, som følge af BSE situationen, har medført, at kalve, der leveres før de er fyldt ét år, opnår en lidt højere pris. Alligevel er det deprimerende, så få penge et højkvalitetsslagtedyr kan hjembringe. Undersøgelser fra slagteriernes forskningsinstitut har ved flere lejligheder påvist, at kødet fra ungtyre, kvier og færdigfedede køer er af fremragende kvalitet fra malkeracerne. De lave slagtepriser har også sat deres præg på priserne for levedyr. Vi er i den situation, at der i dag kan købes kælvekvier til en pris, som er langt lavere end produktionsomkostningerne. Denne situation er uholdbar, men desværre ser det ikke ud

47 Sortbroget Kvæg 47 Tabel 3. Højestydende SDM-køer 2000/2001. Min kg fedt & protein. Med kendt afstamning Y- S- kg % kg % kg kg fedt Ejer CKR.-nr. ind. ind. Far mælk fedt fedt prot. prot. & prot. Søren Bojer, Jelstrup H Stardom , , Hans Chr. Christiansen, NJY Hubert , , Gesten Søren Bojer, Jelstrup E Celcius , , Pearl Breeding, Bylderup-Bov NE Maurice , , Tirsvad-Andestrup, Skørping M Bellwood , , Hendrik W. F. Wiltink, Ovtrup HMT Tegl , , Jens Oluf Madsen, Rødkærsbro Gibbon , , Hedelund I/S, Aalestrup B Patron , , Jesper Lykke Andersen, Grenå E Labelle , , Flemming Petersen, Ribe M Bellwood , , Vagn Bech, Hadsund B Mountain , , Ecco Farmen, Tønder W RC Matt , , Hans-Olav Frederiksen, NJY Hubert , , Møldrup Christian Rasmussen, NJY Hubert , , Brædstrup Pearl Breeding, Bylderup-Bov HJ Vogd , , Tirsvad-Andestrup, Skørping M Bellwood , , Thea Koot/Peter Steen, Ørnhøj NJY Hubert , , Luc Pelgrøm, Rødding NJY Hubert , , til, at situationen vedrørende kogalskab bliver lettere inden for det næste årstid. Afsætningen af kvier til eksport har i 2001 været præget af dels mundog klovsyge situationen, men kogalskabshysteriet har faktisk været mere afgørende, idet eksporten til Mellemøsten er afbrudt af denne årsag. Den ny vægtning for malkeorganer I sidste nummer af SDM bladet blev den ændring, der er sket i vægtningen af avlsværditallene, beskrevet. For eksteriørtallene vil der blive indregnet nye vægt - faktorer fra 1. januar Der har været en del diskussion omkring den nye vægtning vedrø - rende bagpatteafstand, og det nye optimum på fem. Situationen er den, at racens gennemsnit nu befinder sig på den positive side af racens optimum. Det betyder, at avlsværdital som viser, at tyren avler i den retning som racens avlsmål er faktisk har en svag negativ avlsværdi. Det er første gang, at vi i den moderne kvægavl har sejret til overmål. Den stærke sammenhæng mellem forpatteplacering og bagpatteplacering gør, at en fortsat kraftig vægtning af forpatteafstand automatisk har samlet bagpatterne, så der i dag er for stor en del af køerne, der i praksis har for tætsiddende bagpatter. På informationssiden er det nødvendigt at arbejde med dette forhold, så vi undgår misforståelser, når de lineære grafer læses. I det forgangne år er der ligeledes sket en revision af fødselsindekset og indekset for kælveevne. Her var ændringerne ikke så store. Lidt overraskende var arvbarheden lavere end hidtil antaget, men overordnet er der ikke sket den store forandring i den rangering, som tyrene også havde tidligere.

48 48 Sortbroget Kvæg Tabel 4. Højestydende SDM-besætninger 2000/2001 Kg Kg % Kg % Kg fedt Navn Årskøer Mælk fedt fedt prot. prot. & prot årskøer Søren Bojer, Jelstrup Ole Jensen, Frederikshavn Knud Nielsen, Ovtrup årskøer Aage Villumsen, Løgstrup Kresten Andreasen, Saltum Allan Kjær Simonsen I/S Raunlund, Randers Niels Peter Ladegård, Veje Jens Pedersen, Tjele Christian Christensen, Hobro Jes Ove Hansen, Rødekro Finn Christensen, Nykøbing Sj Gert Bülow, Sore Merløse Jørgen Jensen, Sindal Iver H. Schmidt, Rødding Leif Rysgaard, Snedsted Jens L. Simensen, Nibe Knud Christensen, Roslev Frede Lauridsen, Ovtrup Claus Pedersen, Nibe Erik Bjørnholt Andersen, Kjellerup årskøer Tirsvad Anderup, Skørping Vagn Bech, HAdsund Søren Christensen, Skjern Ecco Farmen, Tønder Torben Kragh, Henne Karin & Henrik Jørgensen, Give Peder V. Laustsen, Ribe Rienk Benedictus, Ølgod Niels Skovgård Madsen, Brædstrup Jens Klinge, Knebel Kurt Larsen, Tylstrup Niels & Henning Nørgaard, Fårup Helge Hansen, Løgumkloster Lilly & Peter Christensen, Ørsted Leo Jensen, Spjald Anton Jessen, Årre Paul de Graaf Claus Fink Jørgensen, Aanenraa Peter Mathias, Bolderslev Theodor Olesen, Ribe Over 100 årskøer Marcel van den Hengel, Skærbæk Hans-Olav Frederiksen, Møldrup Mogens Nissen Kjær, Ribe Hans Peter Hornbjerg, Aars Gudmund Kristensen, Janderup Jens Roed, Nørager Boe Lundgaard Thomsen, Brørup Flemming V Pedersen, Faaborg Bjarne Andreasen, Grindsted I/S Vitvedgård, Skanderborg Anker & Chr. Schmidt Lund, Rødding Kent & Gunnar Andersen, Tårs I/S Mosegård, Agerbæk Toon van Loon, Sindal Ole Christensen, Hjørring Leif Sørensen, Ringe Hendrik W. F. Wiltink, Ovtrup Gunnar Jensen, Jordrup Kærgård I/S, Støvring Hedelund I/S, Aalestrup

49 Sortbroget Kvæg 49 Besætningen hos Eva og Søren Bojer, Års er igen i år SDM s højest ydende med en gennemsnitsydelse på kg mælk, 536 kg fedt og 466 kg protein, i alt kg fedt + protein! Hos Eva og Søren står også Danmarks højestydende ko, nr. 706 (Stardom), som i 2000/01 har ydet kg mælk, 788 kg fedt, 618 kg protein, i alt kg fedt + protein. Foto: PBS. Fantastiske SDM Endnu en gang må man salutere de enorme ydelsesresultater, som racens og dens besætningsejer kan fremvise. I tabellerne er resultaterne vist, og som det frem - går er en gennemsnitsydelse på over kg mælk for besætninger ikke mere noget særsyn. Det er sagt før, men skal siges igen. Der ligger mange timers arbejde bag disse resultater. For enkeltkøerne er Søren Bojer tilbage på førstepladsen. Hans hjertebarn, ko nummer 706 efter Stardom, har i år ydet over kg mælk med et indhold af kg fedt + protein. Ganske imponerende, at denne ko nu, i en alder af 9 år, har præsteret næsten kg mælk. Endnu en gang tillykke til Sø - ren Bojer, både for enkeltkos resultaterne, men også for besætningens høje niveau på kg fedt + protein. Betragt tabellen og bemærk de fantastiske ydelser. Flere af disse køer har, foruden selv at være fremragende individer, også vist, at de avlsmæssigt gør det rigtig godt. Det er en stor opmuntring for opdrætterne, når det store arbejde krones med så fine resultater. At SDM kan avle køer med lang holdbarhed, fremgår af listen over køer med høj livsydelse. I år blev endnu en milepæl passeret, idet den kendte Wilow ko hos Peder Pedersen i Herrup passerede kg mælk. Listen over livsydelseskøer præ - ges af tyrenavne som JY Wilow, NJY Hubert, men også gode gamle Kingway og Bell optræder endnu på listen. Jo, de gamle avlsmatadorer er stadig til stede, og markerer hermed den kæmpe fremgang, SDM har oplevet. Afslutning Besætningerne bliver større og færre. SDM besidder så stor en kapacitet, både ydelsesmæssigt og avlsmæssigt, at dominansen vil fortsætte. Avlen står over for store udfordringer, men der er ikke blot et dygtigt avlsarbejde at bygge videre på, men også meget dygtige kvægbrugere til at gennemføre dette arbejde. Godt nytår, tak for det gamle. n

50 50 Sortbroget Kvæg Nye internationale avlsværdital Af Poul Bech Sørensen, Landbrugets Rådgivningscenter Tidligere blev udenlandske tyre rangeret efter det omregnede Y-indeks. Imidlertid var der mange tyre, på en sådan top ydelsesliste, der aldrig blev aktuelle som brugstyre de var simpelthen for dårlige for øvrige egenskaber, som f.eks. eksteriør og yversundhed. Med den nye rangering for S-indeks pr. 15. november 2001 er der ændret herpå. Nu er de fleste tyre i toppen både tilfredsstillende m.h.t. ydelse, eksteriør og yversundhed ligesom de øvrige egenskaber i S-indekset er indregnet via afstamningen. Heldigvis kan vi konstatere, at de tyre, som nu har det højeste S-indeks også er de tyre, der tidligere har haft størst anvendelse. Tabel 1 viser uddrag af udenlandske tyre uden dansk afprøvning. Der optræder flest tyre fra Tyskland, USA; Canada og Italien og færre fra Holland og Frankrig. Tyrene fra de to sidstnævnte lande er karakteriseret ved høje ydelsesindekser, men specielt for eksteriør falder en del igennem. Juote (Ked Juror Cleitus) ligger helt i top på den nye Interbull liste med et omregnet S-indeks på 118. Juote avler store, stærke køer med fremragende malkeorganer og virkelig god yversundhed (106). Flere af tyrene på listen har æn - dret sig for malkeorganer. Det skyldes primært, at SDM s nye vægtning for denne vigtige egenskab nu også anvendes for udenlandske tyre. Listen toppes af afdøde Jurmel (Ked Juror Melwood) med S-indeks 120. Han efterfølges af yderligere tre Ked Juror-sønner: Juote, R Capri og A Ford med S-indeks henholdsvis 118, 118 og 117. Juote er afprøvet i Schleswig- Holstein, og SDM Dansk Holstein har i efteråret besigtiget døtre efter denne absolutte tyske toptyr. Døtrene er store med passende styrke og særdeles gode malkeorganer. Yversundheden er i top med 106. R Capri og A Ford er begge afprøvede i Italien, og der er sæd til rådighed i Danmark. De avler ifølge den lineære beskrivelse store, dybe og brede køer med udmærkede malkeorganer. Italien har for første gang her i november offentliggjort avlsværdital for celletal, og det er derfor nu muligt at beregne dansk indeks for yversundhed. Både Capri og Ford ligger her meget fint med omregnede indekser på 105 og 104. R Marshall (Mandel South - wind) og Manat (Mandel Bell Rex) følger efter med S-indeks 116. Manat er faldet 2 enheder til Y-indeks 112, hvorimod Marshall fastholdt de 115 i Y-indeks.

51 Sortbroget Kvæg 51 Tabel 1. Top S-indeks Interbull 11/01 (Uddrag tyre uden dansk afprøvning S-indeks min. 108) Nat Navn Far Navn M- F- P- Y- Ændr. Sh Yver- Sh Krop Lem- Malke- S- ind. ind. ind. ind. Y sundh. mer org. ind. DEU JURMEL TV (død) KED JUROR (-1) (+1) 120 ITA R CAPRI TV KED JUROR (-2) (-1) 118 DEU JUOTE TV KED JUROR (-1) (-1) 111 (+3) 118 ITA A FORD TV KED JUROR (-1) (+1) 117 ITA C P MTOTO TV R PRELUDE (-1) (+4) 108 (-2) 117 USA R MARSHALL TV L MANDEL DEU MANAT TV L MANDEL (-2) (-3) 116 CAN S INQUIRER TV KED JUROR (-1) (-1) (-4) 116 FRA MONZA TV N LUKE (-1) (+1) 104 (+1) 115 USA R EMERSON BL TV EMP ELTON (+1) 107 (-1) 115 CAN S IGNITER TV KED JUROR (-1) (-3) 115 NLD ROCKER CV H MARCONI () () 108 () 98 () 114 USA T-B STEVEN TV D JABOT (+1) 107 (-1) 114 DEU EMINENZ TV ESQUIMAU (+1) 114 FRA JESTHER CV Mountain (-2) (+6) 96 (0) 109 (+1) 114 CAN LYSTEL BARCLAY FATAL () (+1) 107 (+2) 108 (-2) 114 USA Regancrest J Bond TV KED JUROR CAN COM LEE TNB H RAIDER (+1) (-1) 118 (+2) 108 (-1) 114 USA S MAGNA TV E AIRLINER (-1) (+1) 99 (-1) 112 DEU LADIN TV N LUKE (-2) (-1) 107 (+1) 107 (+2) 112 USA H PALMER TV KED JUROR (+1) (-2) 112 DEU PEDANT TV R PRELUDE (-3) 112 CAN BOSS TV KED JUROR (-2) (-1) (-1) 112 CAN R STONEHAM TNB LEADERSHIP (-1) (+2) 105 (-2) 112 USA W GARTER TV R L PROJECTOR (+1) 98 (+1) 97 (-5) 111 FRA LATCH TV B MOUNTAIN (-2) (+2) 96 (-1) 97 (-5) 111 USA S DUTCHBOY TV M BELLWOOD (-1) (+1) 102 (+2) 111 USA LADY s M Warrior TV KED JUROR (0) 102 (0) 106 (-2) 111 USA L HERSHEL TV N LUKE (-1) (-1) NLD E ADDISON TV B MOUNTAIN (-1) (+1) 96 (-1) 101 (-9) 111 USA K M CEVIS TV L MANDEL (-1) (+1) 109 (+3) 111 CAN RICECREST Monday SUPERSIRE (-1) (+1) 107 (+2) 111 DEU ZUNDER TV C ZACK (-1) (-1) (+1) 111 CAN P CHARISMA TNB KED JUROR (-1) (-1) 111 USA ART-ACRES P Spock TV PATRON (0) (0) 99 (0) 108 (+3) 110 USA B-M BOMBAY TV L MANDEL (-4) 110 USA W CONVINCE TV EMP ELTON (-2) (-5) 110 DEU RAIMON TV H RAIDER (-2) 110 FRA JAGUAR B MOUNTAIN (+4) 96 (+1) 105 (+3) 110 DEU UBBO TV UGELA BELL (+1) CAN C OUTSIDE TNB R PRELUDE (+1) USA M TRENT TV M BELLWOOD (+1) 94 (-2) 97 (-6) 109 NLD D WEBSTER TV E CELSIUS (-1) 106 (+2) 107 (-2) 109 ITA B LAIBERT TNB M BELLWOOD (-1) (+2) 99 (-2) 109 FRA LOUNGE TNB N LUKE (+1) (+2) 109 USA B SABRE TV B PATRON (-3) (-1) 97 (-2) 107 (-1) 109 CAN M ESTIMATE R PRELUDE (-1) (+1) 99 (-1) 109 USA Sher-Est Duster Skip TV P-C DUSTER (-1) (-5) 109 USA D L AARON TV N LUKE (+2) 109 CAN C ALLEN TV MJR EMORY (+1) 104 (-2) 109 USA W EDDIE TV S BENCMARK (-4) (+1) 102 (+1) 102 (-2) 109 CAN C MORRIS TV L MANDEL (-1) (+2) 100 (+4) 109 NLD H MAISTEIN CV D LARGO (-4) (-1) 102 (-1) 96 (-4) 108 NLD KIEVEST TV D JABOT (+1) 99 (+1) 108 NLD E SLOGAN TV B MOUNTAIN (-1) (-1) 102 (-4) 108 USA PAS MAGIC TV B MOUNTAIN (-1) (+1) 99 (-6) 108 CAN C LARTIST TNB S MASON (-1) (-3) 105 (+1) 103 (-1) 108 CAN C LAURIER TV Townson Lindy (0) (+3) 108

52 52 Sortbroget Kvæg Marshall-køerne er kun middel af krop, hvorimod Manat-døtrene er større og med bedre lemmer. Begge disse Mandel-sønner avler dog meget opsvajet kryds, hvilket på alle måder er en uønsket egenskab. Canada S Inquirer (Ked Juror Mascot) er sammen med helbroderen S Igniter de bedste canadiske tyre med S-indeks 116 og 115. Lystel Barclay (Fatal) er ny i Canada med Y-indeks 107, S-indeks 114 og en meget komplet eksteriørbedømmelse. Gammelkendte Comestar Lee (Raider Blackstar) med mange tusinde døtre gør det rigtig godt med S-indeks 114, som opnås i kraft af helt ekstraordinært eksteriør og god yversundhed. Ydelsen steg en enkelt enhed til Y-indeks 102. Længere nede på listen med S- indeks 112 finder vi de canadiske tyre Bosside Reuben (Ked Juror Tesk Holm) og R Stone - ham (Leadership Jubilant). Tyskland Som nævnt indledningsvis ligger de tyske tyre Joute og Manat helt i top for S-indeks. Flere andre tyske tyre gør sig dog også pænt gældende. Det gælder f.eks. Eminenz med S-indeks 114, Y-indeks 108 og yversundhed 103. Eminenz er Tysklands mest anvendte Esquimau-søn. Ladin (Luke Rambo) er også meget efterspurgt i sit hjemland og opnår 112 i dansk S-indeks, Y-indeks 109 og helt prima lemmer og malkeorganer. Zunder (C Zack) har S-indeks 111 og er én af Tysklands allerbedste yver - tyre, hvilket indeks for yver sund - hed på 106 bevidner. Zunder anvendes også en del i Sverige. USA USA anerkender nu officielt CVM som en arvelig sygdom, og langt de fleste tyre er testet og mærket TV eller CV. Udover R Marshall finder vi i toppen amerikanske tyre som R Emerson BL (Bell Elton) og Reagancrest Juror Bond (Ked Juror) begge med S-indeks 114. S Magna (Airliner Ex Thor) og H Palmer (Ked Juror Oscar) følger efter med S-indeks 112. Afstamningsmæssigt er S Magna mest interessant, da han er helt fri for Bell- og Blackstarblod og ligeledes har et Y-indeks på 112. Magna ligger nr. 2 på den amerikanske TPI-liste. Nr. 1 på Tpi-listen er Welcom Garter (Rickland Laban Moun tain), som har dansk S-indeks på 111. Primært i kraft af et meget højt Y-indeks på 114. Garter falder med den nye vægtning 5 enheder i malkeorganer. S Dutch boy (Bellwood Laser) og L Her - shell (Luke Mascot) har også S-indeks 111. B Sabre (Paton Roebuck) faldt desværre noget tilbage I ydelse fra 110 til nu 107 i Y-indeks og S-indeks 109. Holland Bedste hollandske tyr med S- og Y-indeks 114 er Rocker CV Marconi Jabot), der er ny, men desværre CVM-bærer. Døtrene er meget betydelige med rigtig stærke lemmer. Rocker rammes på malkeorganer af den nye vægtning og får 98 i dansk avlsværdi. Lidt længere nede finder vi H Apollo (Fari Wayne Bell Boss) og E Addison (Mountain Bell Elton) begge med S-indeks 111. D Webster er med S- indeks 109 også blandt de bedste hollandske tyre. n Fremragende datter efter den canadiske toptyr S Inquirer (Ked Juror Mascot). Inquirer opnår et omregnet dansk S-indeks på 116 og Y-indeks på 109. Døtrene er meget store og dybe og udpræget malkeprægede med bredt lidt hældende kryds og veltilhæftede yvere med tætstillede patter.

53 Sortbroget Kvæg 53 Udenlandske tyre får nu S-indeks Udenlandske tyre er i stort omfang benyttet som tyrefædre og brugstyre i Danmark. Disse tyre fik tidligere først beregnet S-indeks, når deres danske døtre havde fået første laktation. Det er nu muligt at beregne dansk S-indeks på udenlandske tyre inden dansk afprøvning. Interbull, der er den internationalle organisation til beregning af avlsværdital, omregner avlsværdital for ydelse, eksteriøregenskaber og yversundhed. For disse egenskaber er det derfor muligt direkte at sammenligne tyrenes avlsværdital, selvom tyrene ikke har døtre i de samme lande. Ydelse, eksteriøregenskaber og yversundhed er vigtige egenskaber i S- indekset, og derfor er det nu muligt at beregne et S-indeks for udenlandske tyre uden dansk afprøvning med en rimelig sikkerhed. Interbull S-indekset bliver beregnet ved at sammenveje avlsværditallene for ydelse, kødproduktion, hunlig frugtbarhed, kælvningsevne, yversundhed, malkeorganer, krop, lemmer, malkeorganer, malketid, samt temperament. For ydelse, yversundhed, krop, lemmer og malkeorganer beregnes der Interbull-avlsværdital. Disse avlsværdital benyttes direkte til beregning af S-indekset. Afstamning For de øvrige egenskaber benytter vi den information, vi har om faderen og morfaderen, idet fædrene og morfædrene i de fleste tilfælde er afprøvet i Danmark. Hvis faderen eller morfaderen ikke har en dansk afprøvning, anses faderens eller morfaderens værdi at være lig med racegennemsnit. Hunlig frugtbarhed har i mange undersøgelser vist at have en ugunstig sammenhæng med ydelsen. Denne ugunstige sammenhæng bliver der taget højde for ved beregningen af indeks for hunlig frugtbarhed for tyrene uden dansk afprøvning. For tyre med dansk afprøvning indgår den ugunstige sammenhæng direkte i avlsværditallet for hunlig frugtbarhed via de danske frugtbarhedsregistreringer i praksis. S-indeks Alle udenlandske tyre, der har Interbull avlsværdital for ydelse, yversundhed og malkeorganer, får beregnet et S-indeks. Dette S-indeks er dog beregnet med en lavere sikkerhed end et S-indeks for en dansk afprøvet tyr, hvor vi har information om alle egenskaber. Endvidere vægtes ydelse og eksteriør relativt mere i S-indekset for tyre uden dansk afprøvning end for tyre med dansk afprøvning. Dette skyldes, at sikkerheden på disse egenskaber er større end for egenskaber beregnet på grundlag af afstamningsoplysninger. Yversundhed for udenlandske tyre har heller ikke samme høje sikkerhed som for tyre med dansk afprøvning. Det skyldes, at der i de fleste lande ikke foretages sygdomsregistreringer. Bedre sammenligning S-indekset på udenlandske tyre uden dansk afprøvning er trods disse begrænsninger et stort fremskridt, idet danske kvægavlsforeninger lettere kan sammenligne danske og udenlandske tyre i forbindelse med udvælgelse af tyre ud fra et overordnet økonomisk mål. Også for kvægbrugere, der anvender sæd af udenlandske tyre, er det værdifuldt at kunne sammenligne tyrene på tværs af landegrænser efter dansk målestok. Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand, Landbrugets Rådgivningscenter

54 54 Sortbroget Kvæg Køer og kultur på Po-sletten Af SDMs bestyrelse, redigeret af Jan Duchwaider, Skibby I et år med alt for få dyrskuer og meget få besigtigelsesture i udlandet tog Hovedforeningens bestyrelse sidst i oktober på en 3-dages tur til Nord italien med det primære formål at se nogle gode Holsteinbesætninger og besø - ge dyrskuet i Cremona med afkomsgrupper. Fredag den 26. oktober var der besætningsbesøg på programmet. Po-sletten er et areal næ - sten dobbelt så stort som Danmark, omgivet af bjerge: Mod nord og vest Alperne og mod syd Appeniner-bjergene. Området er fladt, da det er gammel havbund. Midt igennem løber Po-floden fra vest mod øst, hvor den lidt syd for Venedig løber ud i Adriaterhavet. Det blæser meget lidt på Po-sletten, og da det samtidig er meget fugtigt, er her ofte meget tåget. Jorden er uhyre frugtbar, ret stiv lerjord, typisk gammel havbund. De vigtigste afgrøder er majs både til modenhed og ensilering, hvede, ris, lucerne samt frugt og grøntsager og på de lave bjergskråninger vin. Første besøg var på Bergamachi, Mercore Di Besenzone, vel nærmest et gods med meget velholdte, flere hundrede år gamle bygninger. Det var som at komme ind i en landsby, hvad det nok vel også næsten har været før i tiden. Bagved lå de nye, store stalde, opført i meget kraftige betonkonstruktioner. Staldene er sengestalde med uden - dørs foderbord og med et stort areal pr. dyr. Der er ca. 250 køer med kg mælk med 3,85% fedt og 3,40% protein. Mælken bruges til fremstilling af Grana ost. Mælkeprisen lå på godt 3 kr. det er nok bedre at producere mælk i et land der importerer mælk. Der dyrkes 216 ha med majs til ensilering og modenhed, lucerne, byg og hvede. Tyrevalget var 95% italienske tyre bl.a. Laibert, Capri, Mtoto, Ford, Skywalker med flere. Vi så mange gode køer, og der var også hentet mange topplaceringer på dyrskuer for år tilbage. Nu udstilles der ikke længere det er blevet for sportspræget. Der fodres med fuldfoder bestående af majsensilage, lucernehø, majsmel og proteinblanding. Der er solgt enkelte avlstyre fra besætningen til priser, der ligner dem, der handles til i Danmark, normalt uden vilkårspenge, men i enkelte tilfælde med et maksimum beløb på vilkår på ca kr. På gården var der også en produktion af slagtesvin, vel at mærke med slagtevægt på 150 kg. Endvidere havde man nogle indtægter fra turisme, bl.a. bondegårdsferie. Ostemejeriet Besøg på ostemejeriet Caseificio Stallone, hvor der laves Gra naoste (af Parmesan-typen) af højeste kvalitet. Distriktet med ret til det eftertragtede navn Grana Padana forbeholdes enkelte mejerier på Po-sletten. Området skal have helt specielle dyrkningsforhold, som er nødvendige for denne produktion. Desuden skal alt foder væ - re af højeste kvalitet. Grana betyder noget i retning af korn, penge eller Poslette-korn. Og netop i dette område er vi i hjertet, hvor hele produktionen startede og siden hen er spredt ud til flere små cooperativer. Køerne må fodres med ensilage, og der er en evig diskussion om kvaliteten af denne ensilage mellem de enkelte cooperativer. Mejeriet, vi besøgte, var startet i 1946, hvor 155 landmænd leverede deres mælkeproduktion til mejeriet. I 1960 var der 83 leverandører tilbage, men stadig den samme mælkemængde. I år 2000 var der 15 produktive landmænd tilbage med en produktion på 9 mio kg mælk om året. For at opnå den højeste kvalitet på ostene er det meget vigtigt, at mælken under hele fremstillingen behandles så skånsomt som muligt. Mælken leveres om aftenen og hældes i en stor beholder, hvor den får lov at stå natten over. Om morgenen skum mes mælken. Derefter kommes den i kegleformede kobberkar. Hvert kar kan rumme l mælk. Der tages na-

55 Sortbroget Kvæg 55 Italiens verdensberømte Grana oste er med til at sikre en høj mælkepris til de italienske mælkeproducenter. De allerbedste kvalitetsoste lagres i ca. 3 år og prisen ligger i forretningerne på ca. 125 kr pr kg. turlig syrevækker fra til anvendelse ved næste dags produktion. I øvrigt har man altid ekstra kultur på lager. Denne kultur stammede tilbage fra 1946, hvor produktionen startede og er måske flere 100 år gammel. Det er meget vigtigt, at man bevarer det håndværksmæssige aspekt, selvom meget af produktionen er computerstyret. Surdejen kontrolleres dagligt. Når osteløben er tilsat, røres langsomt og jævnt til mælken er 60 grader varm. Herefter samles ostekornene med et piskeris. Massen slapper af og bundfældes i et klæde nederst i beholderen. Denne er som tidligere nævnt kegleformet, hvorved trykket forøges i bunden. Blokken samles op i klædet og står et døgn på køl. Af de l mælk bliver der kg ostemasse. Massen fyldes i to forme med en vægt på hver på kg. Senere på dagen foldes et nyt klæde om dem, og de er klar til saltning i 20 døgn i en 33% saltlage. Slutresultatet er ca. 78 kg ost. Osten stilles i tørrerum i to dage og kontrolleres ved at der bankes på hver ost for at høre om der er revner i den. Er osten af første kvalitet, får den det eftertragtede Grana Padana - mærke nr. 539 D.O.C. af branchekontrollen og er klar til lagring. Ostene af allerhøjeste kvalitet lagres ca. 3 år, hvorved opnås, at de er meget hårde og tør - re og kan rives meget fint. Ostene sælges dog også allerede efter 12 mdr., men til en lavere pris. De revnede oste er tilbudsoste og udgør ca. 5-10% af en produktion. Revner i osten bevirker, at aromaen ikke er 100%. På lageret er der plads til oste. Lageret er ofte garanti overfor banken, hvis der er likviditetsbehov i en periode. Udsalgsprisen i butikken på mejeriet var for 1. kvalitet 3 år gamle oste 8,26 euro eller ca. 62 kr. pr. kg. Vi fik oplyst, at dette var under halvdelen af den normale salgspris i forretningerne. Fløden, der blev skummet af, bruges til smørproduktion, som udgør 2% af hele produktionen. Italiens 4. bedste besætning Næste besøg var på Nure Hol - stein, som ejes af Giorgio Rosetti. Han har tidligere været importør af Holstein-avlsmateriale fra Nordamerika og Europa og specielt hans far har også

56 56 Sortbroget Kvæg importeret en del kvier fra Danmark. Gården er på 170 ha meget frugtbar jord. Besætningen er på 280 køer + kvieopdræt. Tyrekalvene bliver solgt til videre fedning, dog sælges tyre årligt til avl. Besætningen tilhører den absolutte top i Italien og er for øjeblikket nr. 4 på den italienske top 100-liste. Nure Holstein har tidligere ligget nr. 1 på samme liste. Køerne er kåret med 85,1 for helhed. P.t. er 14 køer kåret excellent. Ydelsen er på kg mælk med 3,5% protein. Der foretages ET i stor udstrækning køer er med i et skylleprogram, og der importeres stadig embryoner. Ca. 30% af 1. kalvskøerne er efter ET. Der bliver tydeligvis lavet et rigtig godt stykke avlsarbejde, som har resulteret i nogle spændende unge køer efter toptyre fra både Italien og Canada. Donorkøerne og de rigtig gode, ældre showkøer levede under usædvanlig gode forhold i store bokse på ca. 100 m 2 med 4 køer i hver boks. 4 køer var udstillet på skuet i Cremona. Besøg på bøffelbesætning Vi besøgte én af Italiens største bøffelbesætninger med omkring 400 bøfler, men vi kunne ikke få at vide, hvor mange dyr der var bonden vidste det ikke. Her var et ubeskriveligt rod med mindst 8 rustne traktorer og et utal af redskaber spredt ud over et stort areal. Gården var ejet af fire brødre, hvoraf de tre arbejdede med bøflerne og den fjerde var læge. Der var 200 ha jord, men kun halvdelen blev dyrket, og der var 7 mand i arbejde på gården. Oprindeligt havde de 500 sortbrogede køer, men var i 1985 startet med bøflerne, fordi de syntes, det var for besværligt med mælkekvoter. Bøffelmælk bruges til at lave ægte mozzarellaost. Gennemsnitsydelsen for italienske bøfler er kg mælk med 8-12% fedt årligt, men ydelsen kan væ - re på helt op til kg mælk pr ko pr år. Prisen for 1 kg bøf- Typisk åben italiensk stald på Nure Holstein ejet af Georgio Rosetti. Besætningen, der er Italiens fjerde bedste, har tidligere importeret avlsdyr fra Danmark.

57 Sortbroget Kvæg 57 felmælk er ca. 10 kr. Derfor får bøffelkalvene sødmælk i et trans ponderstyret suttesystem fra almindelige køer, som der også var nogle stykker af. Foderet består af majsensilage, græsensilage, hø, vitaminer, mineraler og tomatbiprodukter. Bøflerne gik i stalde, der lignede dem vi så til køer. Store, åbne arealer mellem liggeplads og foderbord, men her var utroligt beskidt i disse løbegårde, og alligevel lå dyrene der. De skulle helst være beskidte for at holde skind og pels i orden. Der var også løbegårde med rigtige muddersumpe, som de blev lukket ud i. Malkningen foregik i en almindelig sildebensstald, men der var to mand til at spule bøfler rene og en mand til at sætte malkemaskiner på. Kvierne kæl vede ca. 2 år gamle efter 10# mdr. drægtighed. Køerne kan blive år, hvis de ellers bliver med kalv, så der gik tyre rundt blandt alle grupper dyr. Det var ikke den store optimisme, der prægede værten. Det var p.g.a. BSE umuligt at komme af med bøffelkødet, så der gik mange slagtedyr, bare åd alt overskuddet op. Desuden fik de landmænd med køer, der havde ubetalte kvotebøder på mio kr. eftergivet deres gæld og kunne bare producere videre, hvilket han fandt dybt urimeligt, og det hele var regeringens og EU s skyld. Dagens sidste besøg var hos Europamesteren Besøg hos Europa - mesteren - Fontanella, Sant Bernadino, Crema Gården er på 40 ha, som drives med 20 ha majs og 20 ha græs hovedsagligt til hø. Besætningen er på 60 køer og 130 dyr i alt. Tyrekalvene sælges som små. Gennemsnitsydelsen er kg mælk, 3,8% fedt, 3,2% protein. Besætningen er frembragt ved eget tillæg. Der bruges 90% italienske tyre og 30% ungtyre. I besætningen stod Europamesterkoen, som bestemt var en solstråle, der skilte sig væsentlig ud fra de andre køer i besætningen. Koen havde været udstillet i en afkomsgruppe, men var ellers udstillet som eliteko første gang 5 år gammel. Derefter har den vundet alt. Koen er nu 9 år gammel og kælver om kort tid. En fantastisk ko, som måler ca. 170 cm og samtidig er meget harmonisk. Koen har været skyllet 2 gange, men er ingen god donor. Gårdens ejer har en lederstilling indenfor den kemiske industri, og det var derfor en fætter der stod for den daglige drift. Ejeren havde overtaget gården efter sin far. Også på dette besætningsbesøg kunne ejeren fortælle, at frustrationen over kvægbrugets situation var udtalt. Kvægbønder blev nærmest betragtet som kriminelle på grund af BSE, og slagtedyrene var næsten værdiløse. Lørdag den 27. oktober, dyrskue i Cremona - Italiens Nationalskue Skuet i Cremona er på mange måder at sammenligne med vort hjemlige Landsskue i Herning. Et 3-dages dyrskue med dyr af alle racer, maskinudstilling og ganske fortræffelige faciliteter gode opstaldningsforhold og bedømmelse i stor indendørs hal. For os dyrskuefreaks var det da også en herlig fornemmelse at komme ind på udstillingen og blive budt velkommen i Bovi-Denmarks stand af Vagn Jensen og senior Viggo Ege - lund. En meget flot stand med danske flag og prima Jerseykvier fra Danmark, der på forhånd var solgt til italienske landmænd. En stor tak skal lyde til de herrer Jensen og Egelund for det flotte danske udstillingsvindue, og vi nød parmaosten. Udover skuet i Cremona (i år 259 Holstein) er der årligt 8 regionale og 26 lokale skuer med ca udstillede Holstein Friesian-dyr. Afkomsgrupperne / kvier Dagen i forvejen var bedømt 93 kvier i 6 hold med en variation i holdstørrelse fra 8 til 26 dyr. På det område ligner de italienske dyrskuer meget de amerikanske kriterierne er fastsat på forhånd og dem afviger man ikke fra. F.eks. var alle kvier i alderen mdr. placeret i et hold (uanset antal fremmødte). Man følger holdinddelingen fra kataloget.

58 58 Sortbroget Kvæg Grønt er håbets farve og således også ringens savsmuld på dyrskuet i Cremona. Skuet var domineret af afkom efter canadiske tyre og Storm døtrene vandt i gennemsnit på point foran Rudolf og Starbuck! Afkomsgrupper Som start på andendagen blev der forevist og bedømt 7 afkomsgrupper eller rettere fremvisning af enkeltdyr efter bestemte tyre. Der var normalt 5 udstillede dyr pr. gruppe incl. skiltebæreren, og alle blev nøje studeret af den danske de - legation. Men med kun 3-4 køer pr. gruppe må vi ikke bruge det til noget. Fra prøveinsemineringerne var udstillet 3 grupper. Kendall (Ked Juror Tesk Holm), Juror Ford (Ked Juror Southwind) og Iron (Sabbiona Bookie Chief Mark). Vi danskere mang - lede grupper efter Laibert og Capri, men det er nok bedre ikke at vise noget, hvis køerne ikke er bedre end de 4 køer efter Ford! Gruppen efter Iron var meget tiltalende, men ved nærmere eftersyn kunne der godt ønskes mere klovhældning. Der var 4 grupper efter brugstyreinsemineringerne, Mtoto, O Tugolo, Sabiona Skywalker og Arpagone. (Også kun 4 køer pr. gruppe.) Klart bedst var de 4 køer efter Mtoto, hvorimod vi nok havde forventet mere efter de 4 køer, der havde Arpagone som far. Stormen over Cremona Bedømmelsen begyndte med den yngste afdeling kalvs køer under 30 mdr. i det første hold. Dommeren var italiensk og gik meget grundigt til værks. Med andre ord det tog lang tid! Første hold blev vundet af en Storm-datter (Aerostar Inspiration) foran en Rudolf-datter. Prima unge køer med størrelse, malkepræg, styrke og fremragende malkeorganer. I det efterfølgende hold var der laktations køer i alderen mdr. Et helt prima hold unge køer, der som de andre hold for 90% vedkommende var topklargjorte. Fløjen blev igen indtaget af en Storm-ko med en Mtoto-datter på andenpladsen (koen der var blevet bedste ko blandt afkomsgrupperne). På 3. og 5. pladsen kom igen Stormkøer. I det tredje hold var det igen en helt super Storm-ko på fløjen. Vel nok den ko vi danskere havde regnet med ville vinde yngste afdeling. (Flower Farm Merry). Fløjdyrene i de efterfølgende hold var efter R Integrity, Formation, Rudolph, Mason, Bellwood og i ældste hold en Starbuck-ko. Denne ko (Star - buck Janet) var enorm stor med et fantastisk yver af en gammel ko. Og så manglede der absolut intet i klargøringen. I samme hold gik en rigtig god Ked Ju - ror-datter på 7. pladsen, men hun var kun klargjort på niveau med en dansk ko bl.a. dryppede mælken lidt fra hende. (Patterne var ikke forseglede som på de fleste andre køer.) Vinderne I tabel 1 ses vinderne i de enkel-

59 Sortbroget Kvæg 59 Tabel 1. Vinderdyrene på dyrskuet i Cremona Kvier Champion Bonnyfarm L Veronica (Comestar Leader Astre) Reserve champion Bonnyfarm Sharon (R Integrity Prelude) Yngste køer Champion Olivia Etna (M Storm Ked Juror) Reserve champion Neve S Eureka (M Storm M Jubilant) Mellemste køer Champion R Eola (S Rudolph Ked Juror) Reserve champion Zani F Minny (Formation Bellwood) GAVE IDÉ SDM-UR Ældste afdeling Champion Starbuck Janet (Starbuck Inspiration) Reserve champion Ciolifarm B Filippina (Bellwood Blackstar) te kategorier. Totalt domineret af canadiske tyre, og selvom vi var i Italien, er der ikke mange tyrenavne i den tabel, vi ikke kan nikke genkendende til. Efter et sindrigt pointsystem finder man efterfølgende de tyr, hvis døtre har klaret sig bedst m.h.t placering. Her var M Storm en suveræn vinder (70 points) foran Rudolph (46 points), Starbuck (43 points), Integrity (27 points) og på femtepladsen Formation (26 points). Det er tankevækkende, at Starbuck Majesty kunne lave én af årgangens bedste ydelsestyre i form af Aerostar! hvor kom ydelsen fra? Derefter at Aerostar Inspiration kunne munde ud i M Storm, der så absolut er én af verdens bedste eksteriørtyre! Det er ikke altid at 2+2=4 i kvægavl. Efter Cremonaskuet er det uden tvivl lettere at formidle canadisk genetik i støvlelandet Italien. Skal skal ikke Vi skal fortsat holde afkoms- og dyrskuer i Danmark. Vi skal videreudvikle racen via avlsmæssige tiltag. Afkomsskuer skal styrkes, men der skal være mere end 3-4 køer pr. hold. Det dobbelte er mere passende. Roen blandt dyrene i staldene var imponerende, og ingen dyr var på noget tidspunkt ladt ude af syne af en oppasser. I ringen var dyrene næsten for topklargjorte. Efter hvert hold blev de første 4-5 køer sendt til yverscanning. Det skal og må ikke blive nødvendigt i Danmark. Auktionen Om aftenen var der auktion. Vi var ikke tilstede, men har efterfølgende fået tilsendt priserne. Der var høje priser op mod kr. En Jersey-kvie, der var født af en ko, som Bovi- Denmark A/S havde eksporteret, blev solgt for godt kr. Tillykke med det. n SDM tilbyder et flot ur en oplagt gaveidé. Uret er i meget solid helstålskasse med tyde - lige tal og visere. Vandtæt til 3 atm. Schweizisk quartzværk med dato. Gedigen stållænke. Diskret SDM-ko trykt på skiven. Et flot og præsentabelt ur, der tåler at blive brugt! Fås både som dame- og herreur. Normalpris 498,- kr. SDM tilbyder uret til 350,- incl. moms og levering. 1 års garanti. Bestilling hos: Urmager/Guldsmed Hartmann Adelgade 14, 7800 Skive Tlf: Fax:

60 60 Sortbroget Kvæg Kort Nyt Åbent hus Den 19. september blev der afholdt åbent hus på Skølvad. Samme dags aften havde græsmarkssektionen besluttet at lægge sit aftenbesøg på Skølvad. Så alt i alt blev Skølvad denne dag besøgt af ca. 600 personer. Det glæder os meget, at aktiviteterne på Skølvad har så stor interesse blandt danske mælkeproducenter. Den aktuelle produktion Hen over efteråret har vi foretaget en lille ændring i fodringen. Forskellige ting tydede på, at energiindholdet i foderet var for letfordøjeligt. Vi udskiftede derfor 60 kg byghalm med 70 kg lucernehø, 50 kg enghø og 50 kg frø - græs. Reaktionen viste sig prompte i højere procenter i mælken samt en lille nedgang i mælkemængden. Men den gennemsnitlige daglige værdistofproduktion er uæn - dret, og tilsyneladende befinder køerne sig bedre. Stigningen i foderets fordøjelighed har ikke resulteret i mindre foderoptagelse. Den aktuelle dagsydelse pr. 5. november fremgår af tabel 1. Tabel 1. Resultat af køer under afprøvning Gns. dagsydelse Antal køer kg mælk % fedt % protein 70 28,9 4,43 3,42 Gns. kåringstal Antal køer Krop Lemmer Malkeorg. Helhed 56 82,9 82,1 82,8 83,2 Gns. indekser pr Antal S- Y- Krop Lem- Malkekøer indeks indeks mer org Avlsværditallene De gennemsnitlige avlsværdital fremgår af tabel 2. I forhold til tilsvarende avlsværdital i sidste SDM-blad må vi konstatere et lille fald i avlsværdien for malkeorganer. Dette skyldes for en stor dels vedkommende, at fædrene til de nuværende køer ikke helt har levet op til forventningerne. Det gennemsnitlige S- og Y-indeks er uændret, henholdsvis 109 og 111. Fædre til køerne: Hondo Aero Basar KOL Kilda L Winchester M Brock H Boudewijn RGK Pust E Mattie G Lukas Maloy T Eberhard VAR Varan HV Farmer 8 stk. 6 stk. 6 stk. 6 stk. 5 stk. 4 stk. 4 stk. 3 stk. 3 stk. 3 stk. 3 stk. 3 stk. 3 stk. Tyremødre I tabel 3 er listet de køer, der er godkendt som tyremødre siden sidste SDM-blad udkom. I alt er der nu godkendt 27 tyremødre i projektet ud af 115 afsluttede køer. Det giver en udvælgelsesprocent på godt Herudover har vi én eller to døtre efter følgende tyre: T Funkis, Amaretto, Luxemburg, KOL Nixon, T Burma, Gib bon, VAR Zanuck, H Apollo, Fecamp, Zan Royal og VAR Troy. Kåringstal I oktober blev 34 køer kåret. I forhold til sidste kåringsrunde i juni er der sket et lille fald i lemmekarakteren fra 83,7 til 82,1. Krop og malkeorganer samt helhed er næsten uændret. Det aktuelle kåringsgennemsnit fremgår af tabel 1. Ko nr fra Erik Madsen, Hjørring (Fekamp Luke) er blandt de allerbedste tyremødre i Future-projektet med S-indeks 111, Y-indeks 112 og en ydelse på kg mælk, 412 kg fedt og 369 kg protein.

61 Sortbroget Kvæg 61 Tabel 2. Resultat af 115 afsluttede afprøvninger Sidste SDM-blad 80 stk.: kg % kg % kg Y-in- M-in- F-in- P-in- S-in- AV- AV- AVmælk fedt fedt prot. prot. deks deks deks deks deks krop lemmer malkeorg , , I alt 115 stk.: , , Tabel 3 Nye godkendte Future Tyremødre (Ydelse 305 dage) CHR-nr. Opdrætter Far Morfar Y- S- Kg Kg Kg Tyrefar ind. ind. Mælk Fedt Prot Erik Madsen, Hjørring Fecamp N Luke S Inquirer Marcel Mooes, Asferg E Knockout T Blaki E Addison Lars S. Jørgensen, Rødding T Eberhard M Aerostar D Herald Torben Andersen, Døstrup T Eberhard Secret P Decision Gertjan Fokking, Grindsted E Mattie G R Prelude V Brando Jens Pedersen, Kokholm E Mattie G Esquimau R Lantz I/S Døssing Enggård, Kjellerup E Mattie G E Celcius Manat I/S Volsgård, Sevel Fecamp U Nick S Inquirer Poul Nielsen, Nr. Folsted Lukas East Cash W Convincer Niels Hansen, Brovst ZAN Royal M Aerostar HV Huxley I alt 27 godkendte tyremødre %. Procentsatsen har på det seneste været stigende. I tabel 3 er ligeledes angivet de gennemsnitlige tal for alle 27 godkendte tyremødre i projektet. Skylning af køer Vi skyller fortsat på de bedste køer, når der er et behov herfor. Skylleresultaterne hen over sommeren har ikke været de bedste. De er ofte blevet afvist med for små gule legemer, sikkert p.g.a. den høje produktion. Samtidig har skylningerne ikke givet mere end 5-6 embryoner pr. gang. Mange af køerne er derfor fortsat som skyllekøer, når de er kommet hjem. Englænderne har sagt midlertidigt stop for køb af flere embryoner. Årsagen er problemer med at sælge dem, da der stadig lurer farer for smitte med Mund- og Klovesyge. Indsættelse af kalve Der bliver i øjeblikket indsat kalve i stor stil efter de danske tyrefædre T Lambada, V Bojer, VAR Camaro, VAR Calano samt udenlandske tyrefædre som Manat og R Marshall. Anders E. Christensen Bovi-Denmark A/S Regnskabsåret pr er afsluttet. De tidligere helt pessimistiske toner har heldigvis kunnet ændres til en rimelig optimisme. I oktober måned deltog Bovi-Denmark i en national kvæg - udstilling i Moskva. Udstillingen med kvæg var ikke stor, men med særdeles pæne dyr. Foto: Hans Jørgen Knudsen. Regnskabet er forbedret meget siden vi i Juni kom i gang igen, og selv om der er minus pr 30.9 er krisen standset. Der er tjent penge til både opdrættere og virksomheden, og som det bedste er forventningerne til afsætning og økonomi det næste år meget gode. Regnskabs- og afsætningsresultat vil blive meddelt i bladet, når det er godkendt på generalforsamlingen. Siden vi i Juni igen kunne begynde at eksportere, har vi afsat mange kvier til Rusland, Portugal, Grækenland, Italien og Østrig. I Oktober måned var jeg til udstilling i Moskva, hvor vi deltog i en stand sammen med én af vore russiske samarbejdspartnere. Det var en national udstilling med delta-

62 62 Sortbroget Kvæg gelse fra alle regionerne, den arrangeres i anledning af Landbrugets Dag, der fejres i hele Rusland. Der var en overvældende interesse for malkekvæg-sektoren. Under opholdet besøgte vi en besætning af Jersey - kvæg, der var i 1997 importeret 59 kvier. De 57 levede stadig og 12 kvier var indsat, så man fra 79 køer havde en produktion på kg mælk med 6,2% fedt. Der var også møde med nogle af dem, der har Dansk Holstein og der var særdeles megen tilfredshed med de leverede dyr. Det er imponerende at høre, hvordan mejerisektoren i Rus - land på få år har udviklet sig. For 7 år siden vidste producenterne ikke hvor de kunne levere mælk og være sikker på at få betalingen, men måtte i gennemsnit vente 6 måneder på at få mælkepengene. I dag er der mange mejerier, og de både aftager mælken, betaler for den straks og betaler en særdeles god pris. De tyre vi leverede i oktober var nået frem i særdeles god stand, og køberen var meget glad for dem. Hans Jørgen Knudsen Ser vi på tværs af indkøringsproblemerne har de største temaer været AMS-malkning, mælkekvalitet, ben- og klov problemer. Samtidig har der været en del udfordringer i at få de mange automatiske registreringssystemer til at virke 100% og få sikre forsøgsdata ud. Omkring AMS har der været en del at lære hos både vores leverandør og os selv, før det kørte optimalt. Det var alt fra sortering af køer, oplæring af kø er og mandskab, fintuning af teknik, klipning af køer og løbende tæt opfølgning på kalibrering m.v. Et af vores nøg letal omkring AMS-malkning er antallet af alarmer (tilkald), hvor vi har sat det maksimalt acceptable til i alt 10 tilkald til de 3 AMS-er pr uge. Som rullende gennemsnit over de sidste 10 uger ligger vi netop på 10 så det er et niveau, der er til at leve med for personalet. Omkring udsætning af køer i forbindelse med AMS-malk - ning har vi sat relativt mange SDM-køer ud som følge af pattestilling specielt tætsiddende bagpatter. Nu må man ikke generalisere for stærkt ud fra et antal enkeltkøer i»vores lille verden«. Men det kan tages som en observa - tion og som en melding til avlen om, at fremtidens robotko gerne må have»mere luft«mellem bagpatterne. Som vi tidligere har skrevet om i SDM-bladet, avles besætningen på KFC mod to genetiske linier. En Y-linie, hvor tyrene er udvalgt efter Y-indeks- og en SR-linie, hvor tyrene er udvalgt efter indekser for sundhed og reproduktion. Af hensyn til at få døtregrupper (grupper af malkende halvsøskende) på mindst 10 (kræver cirka 30 drægtigheder) kører vi med samme tyrevalg i cirka 12 måneder. Aktuelle insemineringstyre på KFC i 2001 er som følger: Y-linien: V Brandtex (Celsius Prelude) V Brando (Esquimau Prelude). KFC har nu været i brug i godt et års tid og indkøringsperioden for centeret er således forbi. Som andre nye stalde med nye køer, ny teknik og nye folk har vi selvfølgelig haft problemer. Men i det store hele har systemet vist sig velegnet til formålet: At virke som moderne stalde til mælke- og kødproduktion og samtidig virke som faciliteter, der er velegnede til kvægforsøg. SR-linien: V Amster (Jabot Rocket F16) VAR Calano (Ked Juror Cleitus) Forsøgsarbejdet er i gang og de første resultater begynder så småt at komme her frem mod årsskiftet. Følg forsøgsarbejdet på vores hjemmeside: Her kan du også besøge vores ERF&OBS«-kasse, hvor vi skriver om løbende erfaringer og om hvilke rutiner mandskabet på KFC følger for at nå det høje pasningsniveau, der kræves på en forsøgsstation. Finn Strudsholm centerleder, KFC Toppris for dansk kalv i Tyskland Den 14. november blev der i Osnabrück afholdt en spe cial - auktion over 30 udvalgte topdyr fra 8 avlsbesætninger under navnet Cow Sensation. Højeste pris opnåede en 7 uger gammel Jocko Besne-datter på Tur-an Duster Laureen EX-91. Kalven blev solgt til Irland for euro. Duster Laureen stammer fra avlsbesætningen Tirsvad/Anderstrup, Skørping, og Jocko Besne-datteren blev solgt som embryon fra den danske topbesætning. Sælger af Jocko Besne-kalven var Hr. Thöle fra Westendorf. Kvægbrugets Forsøgscenter har nu været i brug i godt et års tid. På Duster Laureen er der to helbrødre i USA: Dillin fra Select Sires (nr. 18 på den nye USA-topliste med i TPI) og Labyrinth fra ABS. Hubertus Diers WWS Germany

63 Sortbroget Kvæg 63 SDM Avlstyre til Rusland Både danske kvier og tyre er i høj kurs i det russiske kvæg - brug. Forleden sendte eksportfirmaet Bovi-Denmark således 112 kvier og 20 tyre østpå. Kviernes bestemmelsessted er det sydvestlige Rusland, mens tyrene er solgt til en tyrestation i nærheden af Moskva. For tyrenes vedkommende er der tale om 12 SDM Dansk Holstein, fire DRK, to Jersey og to RDM. De godt 100 kvier er derimod alle SDM. Tyren på billedet er fra Anker og Christian Schmidt Lund i Skodborg. Den har som mor Skodborg-besætningens berømte Blackstar-ko nummer 1561, der for to år siden blev udpeget som Danmarks smukkeste malkeko. Som far har tyren den canadiske toptyr Richesse Stoneham. Stigning på næsten 20 kg fedt + protein i Holland I kontrolåret 1. september august 2001 steg de hollandske køers ydelse med 19 kg fedt + protein, og for første gang passerede mælkeydelsen kg, endda med 100 kg i overskud. Opgørelsen viser en nedgang på besætninger og knap køer fra foregående år. De sidste 3 års resultater ses i tabel 1. Køernes gennemsnitsalder på 3 år og 11 måneder og kælv - ningsinterval lige omkring 400 dage er uændret i denne periode. Blandt de 12 regioner ligger Flevoland den sidst opdyrkede polder i spidsen med næsten kg mælk og 747 kg fedt + protein af køer med en gennemsnitlig laktationslængde på 351 dage. 72% af de kontrollerede stambogskøer er sortbrogede og 22% rødbrogede. De sortbrogedes resultater fremgår af tabel 2. De stolte købere fra Rusland af denne tyr efter Stoneham tillagt på den berømte Blackstar ko nr fra Anker og Chr. Schmidt Lund, Skodborg. Fra venstre ses de russiske opkøbere Alexander Malians og Wladimir Genadi Jeskin sammen med direktør Hans Jørgen Knudsen, Bovi-Denmark. Foto: PBS Den højestydende sortbrogede besætning stod i region Gelderland. 42 køer præsterede kg mælk, 4,11% fedt, 552 kg fedt, 3,41% protein og 458 kg protein. Laktationsperiodens længde i gennemsnit 356 dage og kælvningsinterval 412 dage. Ydelsen af fedt + protein i 305 dage var 891 kg. Kilde: VEETEELT Tabel 1. Ydelsen for samtlige kontrollerede køer i Holland Kontrol Antal Antal Malke- Kg % % kg kg kg F+P år besætn. køer dage mælk fedt prot. fedt prot. i 305 dage ,42 3, ,37 3, ,40 3, Tabel 2. Ydelsesresultater for sortbrogede stambogskøer i Holland Kontrol Antal Malke- Kg % % kg kg kg F+P år køer dage mælk fedt prot. fedt prot. i 305 dage ,39 3, ,34 3, Ren HF ,37 3, ,32 3,

64 64 Sortbroget Kvæg Antal celler pr. milliliter mælk (x1000) Alarmerende celletal i Holland Gennem de sidste måneder er tankcelletallet i Holland steget fra normalt til næsten celler pr. milliliter mælk, bl.a. med konsekvenser for mælkeafregningen i form af fradrag i prisen eller i værste fald afvisning af mælkeleverancen i en periode. Hvad skyldes så denne stigning, som af den hollandske dyresundhedstjeneste kaldes dramatisk? Som en væsentlig årsag nævnes, at det ikke i Mund- og Klovesygeperioden i foråret 2001 var muligt at udsætte problemkøer. En anden grund kunne være den varme sommer, der krævede ekstra påpasselighed med kvaliteten af grovfodermidler. Selvfølgelig er det også vigtigt at lokalisere eventuelle smittebærere eller køer, der gentagne gange har for højt celletal. Særlig opmærksom bør man være m.h.t. 1. kalvskøerne, da de gerne skal have celletal omkring , og i alt fald må man gribe ind, hvis tallet nærmer sig Ligeledes fremhæves den større smittefare ved robotmalkeanlæg i forhold til et traditionelt anlæg. Kilde: VEETEELT Stigende antal ejerinsemineringer i Holland I første halvdel af regnskabsåret 2000/01 registrerede NRS godt insemineringer ca. 5% færre end foregående år. I 1998/99 var tilbagegangen 3,5% og i 1999/00 4%. Men fra marts 2001 blev forskellen hurtigt større. Den 21. marts konstateredes Mund- og Klovesyge i landet, og insemineringsvirksomheden lå stille i godt en måned bortset fra ejerinseminering. Specielt i april var forskellen markant: I 2000 var tallet og i 2001 kun I de to følgende måneder blev denne nedgang delvis opvejet, idet der i maj og juni registreredes flere insemineringer end året før. Året 2000/01 afsluttedes med insemineringer, ca. 9% færre end i 1999/00. Det præcise tal vil nok vise sig at være noget højere, primært på grund af tiltagende ejerinseminering, hvis andel af det samlede antal i den omhandlede periode er steget fra 21,8% til 27,4%. Se figur 1. Figur 1 Andel af ejerinsemineringer i Holland HF-tyrenes andel af samtlige insemineringer har de senere år ligget på knap 70% og nåede i det nu afsluttede år 70,4%. Hertil kommer 0,3% med tyre af gammel frisisk afstamning. Tabel 1. Mest benyttede tyre, Holland 2000/01 Navn Antal insemineringer Downalane Cello Melchior Looking Major Eastland Cash Etazon Lord Lily CV Woudhoeve Russel CV Etazon Slogan Carousel Sierra CV Newhouse Sneeky CV Archibald Tabel 1 viser de mest benyttede tyre. Her er D Cello klart i spidsen med næsten insemineringer. Cello har dansk Y-indeks 109 og eksteriørmæssigt kan han vel kun

65 Sortbroget Kvæg 65 betegnes som en god gennemsnitstyr. Men Cello er en Celsius-søn, og det gør nok sit til populariteten. Også de to følgende tyre i tabellen Melchior og Major er Celsius-sønner. Toptyren fra forrige år, Lord Lily, har tabt terræn formentlig på grund af CV-stemplet. Af sædimporttyrene fører D Design stort med godt insemineringer efterfulgt af H Palmer med knap Kilde: Veeteelt september 2001 Bedømmelsesplan 1. halvår af 2002 I det næste halve år køres der efter nærmere aftale med avlskonsulenterne døtregruppebedømmelser og besætningskåringer i områderne efter følgende plan. Bedømmelsesplan 1. halvår 2002 Område ca. mdr. der bedømmes 1. gang 2. gang H M T: jan/feb. maj Varde: jan/feb. maj Viking N. (Tørring) marts august Viking Fyn marts august Viking S. (Vojens) marts/april august Viking Sjælland jan/feb. maj Ringkøbing jan/feb. maj/juni Taurus Vendsyssel marts juni/juli Taurus Randers marts juni/juli Taurus Ålborg-Hobro dec./jan april Taurus Vesthimmerland marts juli/august Taurus Viborg-Skive dec/jan april I månederne juni, juli og august kan besætningskåring undlades, hvis besætningsejeren ønsker det. Efterfølgende ses bedømmelsesplanen for 1. halvår af 2002 for SDM Dansk Holstein. Per Key Kristiansen Selv om der ikke er noget som tyder på, at Osborndale Ivanhoe er bærer, vil for en sikkerheds skyld alle ak - tive brugstyre dog snarest blive testet. I Tyskland har man truffet samme beslutning og tester nu alle ungtyre og brugstyre i alt ca tyre over de næste fem år. Det forsøges i USA at lokalisere DNA materiale (sæd) efter Osborndale Ivanhoe, her knap 40 år efter hans død med henblik på en gentest. PBS Elmia Lantbruk Fra 17. til 20. oktober blev den svenske landbrugsmesse Elmia afholdt i Jønkøping i Sverige. En udstilling der nærmest er at sammenligne med Agromek, men hvor der kun hvert andet år er en stor kvægudstilling på ca. 100 malkekøer og 100 stk. kødkvæg. Desuden udstiller ungdomsklubberne ca. 25 kalve og kvier. Undertegnede havde den store glæde at bedømme SLBracen, som de sortbrogede kaldes i Sverige. Ca. 40 sortbrogede Holstein Friesian-køer var delt op i fem klasser efter antal kælvninger, og det blev en spændende opgave at oprangere disse køer. I alle holdene var der særdeles gode dyr, og i flere hold var der meget tæt løb mellem de første pladser. Generelt var de udstillede SLB- køer meget højtydende, funktionelle køer med gode lemmer, og de mødte op i bedømmelses ringen perfekt klargjorte. Alle køerne var forhåndsgodkendte efter indstilling fra de enkelte husdyrforeninger i Sverige. Ked Juror-datter bedste SLB-ko på ELMIA 2001 Alle køer, der deltog i udpegningen af bedste SLB-Champion, var prima, og ydelsen på køerne med mindst 2 kælv - ninger var kg mælk i gns./ år. Som bedste unge ko (klasserne 1-3) vandt Storm-koen 108 Flisan. En meget elegant ung ko med helt prima lemmer og malkeorganer. Koens ejer Hans Svensson var før - stegangsudstiller, så det blev en meget flot debut. Penstate Ivanhoe Star CVM positiv Pensate Ivanhoe Star er testet CVM positiv ved en gentest på DJF, Foulum. Dette er vel ikke specielt overraskende, da CVM genet jo sagtens kan føres længere tilbage end sønnen Bell. Der var blot ingen, der vidste, om det kom fra Bells far eller mor. Med konstateringen af at Pennstate Ivanhoe Star er bærer, er risikoen til stede, at Osborndale Ivanhoe også er CVM bærer, selvom intet tyder herpå. Derfor vil alle aktive danske brugstyre nu blive testet for CVM uanset om de har Bell i afstamningen eller ej. Som bekendt er Osborndale Ivanhoe grundlag for tyre som Hilltop Apollo Ivanhoe, Fleetridge Monitor, Provin M Ivanhoe Jewel og dermed også Pudget Sound Sheik Bedste ældre ko og Grand champion på Elmia-udstillingen i Sverige blev koen 122 Charlot (Ked Juror Lincoln) fra Mossagårds Landbruk, som ejes af familien Karlsson. Foto: Elisabeth Theodorsson, Svensk Avel.

66 66 Sortbroget Kvæg Bedste ældre ko og Grand Champion blev Juror-koen 122 Charlott. En prima typeko med god kapacitet og en fortrinlig side. Dertil gode lemmer og et stærkt og meget veltilhæftet yver. En meget sikker vinder, som var en fornem repræsentant for SLB-køerne på Elmia. Koen blev udstillet af Mossagårds Lantbruk, som ejes af familien Carlsson. Ældste generation Hans Carlsson, som mange i Danmark kender, og sønnen Claus Carlsson, som nu har taget over. De bedste køer i de enkelte klasser: Klasse 1: 1. kalvs køer under 28 mdr. ved kælvning: Ida (Rudolph Aerostar) Majsan og Tore Pålstorp, Sjøbo Majfos (Terry Jabot) Ulf og Gørgen Wahlman, Hultsfred. Klasse 2: 1. kalvs køer over 28 mdr. ved kælvning. Y. Model ko Flisan (Storm Eroyal) Hans Svensson, Ullared Sessan (Rudolph Prelude) Sven Nilsson, Ekeby Klasse 3: Køer med 2 kælvninger: 790 Stjærna (Formation Prelude) Tommy Bengtsson, Tomelilla Melany (Lord Lily Mascot) Gunilla, Kurt, Bernt Frilen, Fotskål. Bedste yver: Lena (Fatal Factor) Gerdientje Krigjer, Hova. Klasse 4: Køer med 3 kælvninger: Æ. Model ko: Charlott (Juror Lincoln) Mossagårds Lantbruk, Tvååker Ulla (Juror Cubby) Gunilla og Roland Larsson, Lekeryd. Klasse 5: Køer som har kælvet 4 gange eller mere Beatrice (Aerostar Secret) John Lynge, Sjøbo Sippa (Belltone Starwar) Jan og Svante Carlsson, Falkøping. Per Key Kristiansen Young Breeders Efter en stille sommer er Young Breeders igen på banen. Vi har i efteråret haft tre velbesøgte arrangementer og glæder os til forsat god opbakning i løbet af vinteren. Afholdte arrangementer: Torsdag d. 13. september. Aftenens besøg var hos Ester og Holger P Olesen i Uhre. Vi så, hvordan der i besætningen bliver avlet en smule anderledes, for at have noget avlsmateriale andre ikke kan tilbyde. Besætningen består af rigtig gode typekøer, som samtidig har en høj ydelse. Aftenens indlæg stod Åge Willumsen for, han gav os sin mening om, hvordan højtydende køer skal fodres. Der var helt sikkert mange, der fik ny inspiration med fra dette arrangement. Tirsdag d. 9. oktober. Arrangementet denne aften var henlagt til den rødbrogede besætning hos Kaj Wind, Sommersted. Her så vi nogle af Danmarks højestydende DRK-køer, og der var ligeledes gode tyremødre i besætningen. Aftenens inspiration kom fra dyrlæge Verner Rasmussen, der fortalte om goldkostyring. Hans ideer og råd kan vi i fremtiden bruge, så vi undgår dyrlægen til sygdomme, der kan undgås med godt management. Tirsdag d. 6. november. Denne aften var vi på besøg i den økologiske besætning hos I/S Højager. Emnet var udvægelsen af næste generations avlsmateriale. Klaus Elmelund, Viking Genetics forklarede først om emnet, og SDM Stambøger kan afhentes. Konrad Skarregaard, tlf.:

67 Sortbroget Kvæg 67 Det var en aften hvor alle fik noget med hjem at tænke på. Mødet var arrangeret i samarbejde med SDM Vendsyssel, og Ingstrup Mejeri sponserede diverse mælkeprodukter til kaffen. Indbindingsfest Som altid har vi vores Indbindingsfest midt i oktober. Og igen i år var 24 mand klar til bøf og is og til to timers bowling i Hjørring Bowlingcenter. Som et ekstra krydderi kunne vi i år også byde på boksning. Brian mod Tyson. Jeg tror vi fik lavet mindst lige så mange strikes, som Brian fik stryg. Som altid fortsætter festen i Hjørring lige indtil solen står op. Alternative fodermidler Onsdag den 9. januar 2002 kl mødes vi hos Lars Pedersen, Klovborg, Taksvej 45 i Øster Brønderslev. Aftenens emne er alternative fodermidler, det vil sige alt andet end kraftfoder. Lars Pedersen vil fortælle om sine erfaringer med den type fodring, og Anne Mette Christensen, Landbo Nord, vil fortælle om fordelene og ulemperne. Foreningen er vært ved kaffen. Young-breeders på studiebesøg på I/S Højager, Hjerting. efterfølgende var det vores tur til at finde passende tyrefædre til nogle af de gode køer hos I/S Højager. Vi fandt også de køer, der er i kontrakt til kvægavlsforeningen så Young Breeders medlemmerne er klar til fremtidens avl. Næste arrangement foregår umiddelbart før jul. Her skal vi besøge den højtydende Jersey besætning hos I/S Asmussen i Aller, der også gør sig gældende på landets dyrskuer. I besætningen inseminerer man selv og vi vil høre om erfaringer og ideer. Generalforsamling I sidste halvdel af februar vil der blive afholdt generalforsamling i henhold til vedtægterne. Vi begynder som altid med et besætningsbesøg. Kåringskursus For anden gang er der planlagt et kåringskursus først i marts. Så begynd allerede nu at skrive det bag øret. Det afholdes sammen med SDM Vendsyssel. Der vil som altid blive sendt indbydelse ud til vore medlemmer med alle detaljer om de forestående arrangementer. Er der behov for yderligere information, kan man ringe til Claus på tlf På bestyrelsens vegne Claus Holm Vi ses til foreningens arrangementer. Bestyrelsen Kokomfort Efter veloverstået sommerferie og diverse Mund- og Klovesygerestriktioner, begyndte vi sæsonen med en temaaften om Kokomfort. Et ualmindeligt godt møde med omkring 75 deltagere. Vi startede hos Carsten og Jens Jensen i Vrensted. De fortalte om hvilke tiltag de havde gjort i deres nye stald for at forbedre køernes trivsel. Herefter overtog dyrlæge Jørgen Grymer fra Galten scenen. Han fortalte lige ud, hvad han synes der var godt og skidt i stalden, og hvad han mente det betød i tabt eller vundet mælkeydelse. Efter kaffen viste han lysbilleder fra USA om deres erfaringer og anbefalinger omkring Kokomfort. Vestjysk Kvægbrugs Ungdom Den 10. oktober afholdt vi et af vore arrangementer. Denne aften besøgte vi brødrene Jesper og Jørgen Nielsen, Lourup, Holsted, som har bygget en løsdriftsstald med plads til 180 køer. De har valgt at malke køerne i en malkekarrusel med plads til 26 køer, hvilket de er meget glade for. De-Laval medbragte denne aften turbutikken. Efterfølgende var der kaffe og smørrebrød, og alle fik en god diskussion over kaffen. Næste arrangement er den 6. december, hvor vi holder juleafslutning på Kvægbrugets Hus i Varde kl Denne aften vil vi høre om de aktuelle tyre og om de ændringer, kåringen har fået, og der vil blive budt på gløgg og æbleskiver. Desuden skal der findes 3 nye bestyrelsesmedlemmer, så ta og mød op. God Jul og Godt Nytår til jer alle. På bestyrelsens vegne Peder Madsen

68 68 Sortbroget Kvæg Landet Rundt SDM Sønderjylland Studietur I år var studieturen en 3-dages tur fra oktober med 61 deltagere til det tidligere Østtyskland DDR. Intet varer evigt! Det gjorde jerntæppet ej heller. I det opståede vakuum er kapital og mennekser søgt til vestfra. Således besøgte vi 2 kvægbrug, hvor indehaverne kom fra Holland. Udviklingen i kvægbrugene dér er allerede den samme som her, større enheder, hvor der snakkes mere produktion end avl. En voernatning i Landeshauptstadt Schwerin og én i Berlin på Hotel Unter den Linden. Et tidligere østtysk hotel et par stenkast fra Brandenburger Tor. En halv dags guided byrundtur i Berlin med dansktalende, objektiv, tysk guide gav et meget interessant indtryk af forholdene dér før og efter murens fald. Guide og tur kan varmt anbefales kg mælk Endnu 5 køer i Sønderjylland har rundet kg mælk i livsydelse. Således er antallet nu oppe på 33 i alt. De seneste 5 er: Jürgen Schmidt Meyer fra I/S Nerballegård, Ø. Terp, præ sen terer ko. 980 (SDJ Isma) med hjælp af tvillingerne Jacob og Jonas. Foto: Niels Erik Palle (VE Claus Model 289 SDJ Tema) hos I/S Københoved v/ Hans Edward Bennetzen samt Ellinor og Mogens Christensen, Københoved (SDJ Eksil SDJ Gran SDJ Haj) hos Bjar - ne Madsen, Branderup J. Ko nr. 441 (RGK Lori) er født hos Andreas Andresen (tv), men i 1993 sammen med ejendommen overgået til datteren Marie og svigersøn Ole M. Hollænder. Foto: Niels Erik Palle. Ko nr. 393 (SDJ Eksil) fra Bjarne Madsen, Brenderup J. Foto: Niels Erik Palle.

69 Sortbroget Kvæg 69 år ydet kg mælk, 375 kg fedt og 262 kg protein. Hun har kælvet 11 gange. Nr. 438 er efter JY Wilow og morfar er HV Omaha. Et stort tillykke til koen og familien Nielsen. Ko nr hos Jørgen Jensen, Venge, rundede midt på sommeren kg mælk. Hun har i gennemsnit af 9,8 år ydet kg mælk, 373 kg fedt og 295 kg protein. Hun har kælvet 10 gange. Nr. 549 er efter Golden Oak, morfar NJY Carter. Et stort tillykke til 549 og familien Jensen. Naboer, venner og bekendte strømmede til for at fejre ko nr. 828 (SDJ Ali) hos Jos de Valk, Brøns. På indtægtssiden indgik bl.a. gavecheck fra KFK samt nr. 828 som kageko. Til højre Jos og Thea med børnene Brian, Niels og Ben. Foto: Niels Erik Palle (SDJ Ali SDJ Etat SDJ Skak) hos Jos de Valk, Brøns (SDJ Isme SDJ Altona SDJ Tuba) hos I/S Nerballegård v/ Hans Jürgen og Jürgen Schmidt Meyer, Ø. Terp (RGK Lori SDJ Temsa SDJ Jens) hos Ole M. Hollænder, Rødebæk. Tillykke til de 5 opdrættere med det flotte resultat. Niels Erik Palle SDM Hærvej kg mælk Ko nr hos Martin L. Nielsen, Bøgballe, har rundet de kg mælk. Hun har i gennemsnit af 13,3 Ko nr. 549 hos Jørgen Jensen, Venge hædres for de magiske kg mælk. Succesfuld grillaften Fredag den 3. august var Johanne og Karlo Kragsig Kristensen, Borup, værter for dette års grillaften. Tradi - tionen tro spillede vore spillemænd for folk og fæ. En rigtig hyggelig og social aften. En stor tak til familien Kristensen for deres medvirken til et vellykket arrangement. Insemineringsaften En regnfuld oktoberaften, havde godt et halvt hundrede medlemmer glæden ved at se Bente og Henry Kristensens veldrevne kvægbrug i Gludsted. En højtydende besætning i bindestald med madrasser i båsene. Efter besø - get var en veloplagt Per Key Kristiansen mand for en tur gennem det sortbrogede univers. En stor tak til familien Kristensen, og Per Key Kristiansen for en vellykket aften. Kommende arrangementer Vinterudflugt Onsdag den 9. januar 2002 besøger vi Anker og Christian S. Lund, Skodborg. Efter besøget er der middag på Mikkelborg Kro, hvor Christian Lund vil fortælle om en ung kvægbrugers syn på SDM-avlen. Klaus Elmelund Ko nr. 438 hos Martin Nielsen, Bøgballe rundede i forsommeren kg mælk.

70 70 Sortbroget Kvæg Midt / Øst Holstein Den 9. oktober afholdt foreningen faglig debat aften på Vejlby Landbrugsskole, Risskov. Erik Hansen, Rødding og Gert Pedersen Aamand, LK, var indledere til aftenens emne, som henholdsvis omhandlede kvægbrugerens krav til fremtidens avlssystemer, samt LK s tilbud nu og i fremtiden vedrørende avlssystemer. En tak skal lyde til de 2 indledere for en god aften, hvortil der også var et fint fremmøde fra foreningens medlemmer samt skolens elever. Joan og Hans Skovgaard, Them med jubilaren ko nr. 663 med datteren Anni og formand for Midt jysk Hol - stein Henning Fruergaard Pedersen. Foto: Henrik Schøler Nielsen. Ko nr. 753 laurbærkranses hos Inge Grethe og Kaj Olsen, Them. Foto: Henrik Schøler Nielsen kg mælk Ko nr , tilhørende Kaj Olsen, Salten Skov - vej 14, Plejlvad, Them, rundede kg mælk først i august. Koen er ikke verdens største, men en dejlig lille produktionsko. Kåringen siger , hun har altid været svær at få drægtig, så det er derfor Akun@ blevet til 7 kælvninger, men når først hun er i gang efter kælvning, bliver hun ved med at malke. Ydelsen er i gns. af 9,5 år: kg mælk; 4,71% fedt; 512 kg fedt; 3,43% protein; 373 kg protein Der er her tale om en ko med meget høj mælkeydelse, samtidig med at hun har en meget høj fedt- og proteinprocent. Far til nr. 753 er NJY Hubert, morfar JY Wilow. Dagsydelsen ved foto, 40,8 kg mælk, her et klart bevis for at der stadig kan være brug for de lidt ældre for at bevare en høj ydelse. Samme dag som ovennævnte ko blev hædret var vi også på besøg hos Joan og Hans Skovgård, Horsbjergvej 1, Loudal, Them. Her står nemlig ko nr , som også har rundet de kg mælk. Hun er født den 14. februar 1990 og har i alt 9 kælvninger bag sig. Koen er kåret med og har følgende ydelse i gns. af 9,3 år: kg mælk; 4,32% fedt; 469 kg fedt; 3,23% protein; 351 kg protein. En særdeles stærk produktionsko, hvor lemmer og krop i dag er det stærkeste. Far til nr. 663 er NJY Hubert, morfar Top (privattyr). Tillykke til familien Skovgård med det fine resultat. Hos I/S Jørgensen, Risbak, Kellerup har ko nr. 571 som den tredje i besætningen inden for to år rundet den magiske grænse på kg mælk. Her ses ko nr. 571 sammen med de to tidligere køer i besætningen ko nr. 477 (JY Wilow) og ko nr. 483 (JY Wilow). I/S Jørgensen, Sjørslevvej 79, Risbak, Kjellerup, har igen en ko, som har rundet de kg mælk. Indenfor de sidste 2 år har familien haft 3 køer, som har rundet den magiske grænse. Det, som gør det endnu mere imponerende, er, at alle 3 køer stadig står og malker i besætningen. Jeg tror ikke nogen anden besætning i Danmark har haft 3 malkende køer med en livsproduktion på over kg mælk pr. ko. Denne gang var det nr , fødselsdatoen siger 8. juli Far er NJY Hubert, morfar JY Vivel. Nr. 571 er kåret, , hun har fået 8 kalve. Ydelsen i 10,2 år: kg mælk; 4,44% fedt; 447 kg fedt; 3,23% protein; 326 kg protein. De 2 køer, som tidligere har rundet de kg mælk i besætningen, er køerne: (JY Wilow JY Janne) (JY Wilow JY Jim)

71 Sortbroget Kvæg 71 De sidste år har der været megen diskussion om dyrevel - færd i kvægbesætninger. Ovennævnte præstationer fortæller, at der bliver taget meget hensyn til dyrenes ve og vel, ellers kunne det ikke lade sig gøre, at der på samme tid står 3 køer med denne høje mælkeydelse og alder. De 3 køers alder er henholdsvis, 12, 14 og 14 år. Et stort tillykke til folkene på Risbak med det flotte resultat. Henrik Schøler Nielsen SDM Kolding Kredsen Dette års sommerbesøg/familieaften gik til Foldingbro, hvor familierne Jørgensen åbnede dørene til deres nyopførte løsdriftsstald med 2 Lely-robotter. I besætningen er tillagt KOL Jørco og RGK Frank. Efter besøget var der medbragt kaffekurv og socialt samvær i de skønne omgivelser ved Åtte Bjerge. Tak til de to familier for deres gæst - frihed og medvirken til et vellykket arrangement. Kommende arrangementer Ko nr fra Kirsten og Chr. Ladefoged, Ravnkilde har rundet kg. Fra venstre Tage Winther, Chr. Lade - foged, Ejgil Larsen og fodermester Peter Grusgaard. Foto: Morten E. Thomsen. Vinterudflugt Sidst i januar arrangeres udflugt til Kjellerup kanten, hvor vi blandt andet besøger Verner Pedersen, Hauge. Præcis dato og besøgsværter udsendes til medlemmerne. Klaus Elmelund SDM Hobroegnen Hædersbeviser og anerkendelser glæder også familier med køer. De gode ældre køer bliver næsten familiemedlemmer. Højere ydelsesanlæg og gode stalde med velfærd gør det muligt at opnå imponerende resultater. På Hobroegnen har 4 køer rundet kg mælk her i sommer og flere har gode muligheder. Avl for holdbarhed malkbarhed og temperement skal prioriteres højt det giver penge og skaber glæde ved arbejdet med køer. Familien Christensen, Snæbum: Daniel, Heine, Henning, Karen og Linda med JY Wilow, ko nr. 446 som har givet familien mange positive oplevelser både i det daglige og på dyrskuerne. Foto: Morten E. Thomsen. NJY Hubert tyren med mange fremragende døtre, er naturligvis med igen her med ko nr fra Kirsten og Chr. Ladefoged, Ravnkilde. Familien Kristensen, Snæbum Daniel Heine Henning Karen og Linda med JY Wilow ko nr der udover kg mælk har givet familien mange positive dyrskueoplevelser både lokalt og på Landsskuet. Besætningen hos Annette og Kresten Olesen, Gundestrup er nu til salg. Som det fremgår af billedet hædredes 2 køer med kg en Kingway og en Bert ko. Mens vi var igang med fotografering fik vi pludselig ny baggrund, idet nr den berømte Mandingo-ko også ville være med hun er iøvrigt på trods af 12 år gammel og mange gange ET med flere positive tyre tilfølge og mange stk. hunligt afkom, stadig i god form og er højdrægtig, så hvem ved måske fødes en ny avlsmatador en af dagene. Morten Ege Thomsen. Besætningen hos Annette og Kresten Olesen, Gunderstrup er nu til salg. Som det fremgår af billedet hædres 2 køer med kg. Foto: Morten E. Thomsen.

72 72 Sortbroget Kvæg SDM Viborg / Skive Den 10.oktober var foreningens medlemmer inviteret til rundvisning på Kvægbrugets Forsøgscenter ved Foulum. Her var der en flot fremvisning af staldene, hvor besigtigelsen af malkerobotterne fra De Laval tiltrak stor opmærksomhed. Herefter var der kaffe på Vammen Kro og orientering ved Finn Strudsholm, KFC. Her fortalte han om resultater, erfaringer samt fremtidsplaner for forsøgscentret. Endvidere gjorde han rede for, hvorledes avlsarbejdet drives på stedet. Det er jo sådan, at der kører 2 forskellige avlslinier på centret, en decideret ydelseslinie samt en sundheds-/holdbarhedslinie. En rigtig god aften, hvor mange af foreningens medlemmer var mødt frem kg mælk Den 24. august var der igen en ko hos Richard Sø, Vingevej 68, Tjele, som rundede denne milepæl. Også i år 2000 havde Richard en ko med en livsproduktion på kg mælk. Denne gang var det ko nr , far til koen er NJY Hubert, morfar er JY Wilow. Kombinationen, altså NJY Hubert JY Wilow, er helt perfekt, og jeg vil godt garantere, at vi vil se flere kg mælks køer med samme far og morfar som ko nr Tilbage til nr. 2627, hun er født 18. september 1989, kåringen siger , altså en eksteriørmæssig gennemsnitlig ko. Det er blevet til 8 kælvninger, og ydelsen har i gns. af 9,6 år været: kg mælk; 3,84% fedt; 411 kg fedt; 3,16% protein; 338 kg protein. Tillykke til familien Sø med det flotte resultat. Den 5. oktober kunne vi fejre endnu en ko med over kg mælk. Denne gang var det nr fra Mogens Kudahl, Strandetvej 9, Lund, Højslev. Ydelsen i gns. af 8,9 år kg mælk; 4,17% fedt; 476 kg fedt; 3,31% protein; 378 kg protein. En imponerende ydelse. Det må nævnes at ved 4. kalv aborterede koen med tvillinger og havde en årsydelse på 4306 kg mælk for året efter at yde kg mælk og 1097 kg fedt + protein, flot, flot. Ko nr. 447 laurbærkranset hos Mogens Kuldahl, Højslev. Mogens far Niels Kuldahl står med barnebarnet Karoline på armen. Foto: Henrik Schøler Nielsen. Nr. 447 ser stadig utrolig godt ud og havde en dagsydelse ved fotografering på, 44 kg mælk med 4,15% fedt og 3,55% protein. Y-indekset er 111 og forhåbentlig er hun drægtig ved T Lambada. Afstamningen, ja igen må vi sige NJY Hubert JY Wi - low. Tillykke til familien Kudahl og held og lykke fremover med den særdeles gode ko nr Henrik Schøler Nielsen SDM Avlsforeningen Viborg / Skive og Midt / Øst Holstein afholder fælles bedriftsbesøg torsdag den 22. november fra kl hos Vagn Bech, Barsbølvej 8, Justenborg, Vive, Hadsund. Tirsvad B Anderstrup Holstein, Lyngbyvej 2, Lyngby Skørping. Begge hører til blandt landets allerbedste avlsbesætninger, således domineres diverse højindekslister af dyr fra de 2 besætninger. Flere gode danske brugstyre er kommet til verden fra besætningerne, bl.a. følgende: Vagn Bech Tirsvad Anderstrup T Funkis S-indeks 114 V Centa S-indeks 115 RGK Parat S-indeks 108 T Noomi S-indeks 112 RGK Panter S-indeks 106 T Nanking S-indeks 110 Frida Sø med ko nr (NJY Hubert JY Wilow) og barnebarnet Lucas på armen. Foto: Henrik Schøler Nielsen. Fra landets dyrskuer er mange ærespræmier hentet hjem, senest ved det nyligt afholdte Kimbrerskue i Aars. Vagn Bech blev topscorer med bedste besætningsgruppe, bedste ældre ko og bedste yngre ko. I besætningsgruppekon-

73 Sortbroget Kvæg 73 kurrencen blev gruppen fra Tirsvad Anderstrup nr. 2. Individuelt havde man 4 fløjdyr med på skuet. At det ikke er nok at se godt ud, vidner gennemsnitsydelsen i besætningerne om. Køerne hos Vagn Bech har i de sidste 12 måneder ydet ved 2 gange daglig malkning: , , , mens Tirsvad Anderstrup køerne har ydet B 3, , ved 3 gange daglig malkning. Tag medhjælperen og naboen med denne dag og se, hvordan meget dygtigt management forenes i højtydende superkøer. Indbydelse udsendes til foreningens medlemmer. Men sæt allerede nu kryds i kalenderen. Henrik Schøler Nielsen SDM Nordvestjylland Første kg s ko i Nordthy, der malkes i karrusel Vi møder disse ældre højtydende damer rundt i besætningerne, hvor der er sket en meget stor teknologisk udvikling de senere år. Hos Knud Eriksen, Kåstrup nord for Thisted, har ko nr. 460 også måttet tilpasse sig de moderne tider. Da der blev opstillet en ny kostald med malkekarrusel, var hun med på ideen og lod sig fragte rundt, mens al teknikken ordnede resten. Det er under disse forhold hun opnåede de kg mælk i august. Koen har præsteret ydelsen over 9,7 år med lige knap kg mælk i gennemsnit. Koen har været nem alle årene uden en lang sygejournal. Dette har stor økonomisk betydning for en kvægbruger i dag. Lidt særbehandling kan ikke fornægtes, idet hun fore - træk ker et blødt halmleje i enden af stalden. En moderne sengebås er ikke lige hende. En ekstra god behandling på de sidste år bør være alles ret. Den daglige motion sikres via godt 1 km gang uden problemer ned i engdraget Nørrekæret langs Storå. Koen er iøvrigt indkøbt til Gl. Neergård som ganske ung nykælver. Den blev født i december 1989 hos Jørgen Godiksen, Nors, som på daværende tidspunkt solgte sin besætning. Afstamningsmæssigt finder vi M Bellboy fra USA som far, mens NJY Cheri og TMS Texas følger efter. Sidstnævnte lokale tyr har mange gode køer på samvittigheden. Hun har fået 5 tyrekalve og 4 kvier, den sidste her i maj måned. Hun har altid givet mange kg mælk. Avlsmæssigt ser kvægbrugeren på 305 dages ydelsen. Her har hun kg i snit af 8 laktationer med det bedste år på kg efter 6. kalv. Det er ganske flot. Efter fejringen gik hun ganske ufortrødent ned til de andre 115 kolleger ude på Nørrekæret. SDM-tyreaften Den 3. oktober mødtes ca. 60 af områdets kvægfolk til en tyreaften på Nordmors hos I/S Foldagergård, Bjergby. Her så vi en ny velindrettet sengebåsestald, som er opført af Svend Aage Nielsen og sønnen Søren i fællesskab. Ud over staldindretningen blev der drøftet tyrevalg til nogle af de mest interessante køer. Efterfølgende var der samling på Gullerup Strand Kro, hvor en veloplagt Erik Ørnsbjerg fik belyst, hvilke ting der har indflydelse på vore køers holdbarhed. Samtidig er det jo dejligt at se, at SDM-køernes levetid er blevet forlænget i vore besætninger, så i en helt gal retning har S-indekset og avlsarbejdet ikke ført os. Det er også gået op for de udenlandske avlsansvarlige. Der var efterfølgende en god debat. Palle Larsen SDM Vestjyden Arrangementer Når dette læses, har vi holdt to medlemsmøder inden for foreningens område. I forbindelse med møderne var der åbent hus hos Ralf Sanderink, Hedegårdene, Ribe, hvor der er 130 højtydende køer i løsdrift, samt hos Frede Lauridsen, Outrup, hvor der er 60 højtydende køer i bindestald. På de to møder var der i øvrigt samme program, hvor der blev orienteret om de foretagne justeringer af visse egenskabers vægtning ved beregning af avlsværdital samt om aktuelle tyre m.v. Ko nr. 460 måtte finde sig i modelrollen inden hun kunne gå ned til kollegerne i baggrunden. Fra venstre ses sønnen Klaus, Knud og Kamma samt deres barnebarn Christian. Iøvrigt har Kvægavlsforeningen Vestjyden for nylig afholdt sin ordinære generalforsamling. Her ønskede et af SDM-avlsudvalgets medlemmer ikke genvalg, nemlig Ole Sørensen, Bøel, Gørding, og han blev afløst af Palle Sørensen, Tange, Gørding. Torben Møller

74 74 Sortbroget Kvæg Kimbrerskuet 2001 Endelig fik vi i Danmark lov til igen at arrangere dyrskuer. Vi har nu oplevet en lang sommer uden de travle og festlige dage, som skuer skal være. Vi har også fået øjnene op for, hvor vigtigt det er, at de veterinære kontrolforanstaltninger virker, og når vi overholder disse krav, er det dejligt at mødes, opleve konkurrence og socialt fællesskab. Kimbrerskuet er allerede blevet pænt omtalt i fagpressen, og vi oplevede også et skueforløb, som vi kun kan udtrykke tilfredshed med. Afkomsgrupper På grund af aflysningen af AGRO NORD i marts, besluttede TAURUS at fremstille et par afkomsgrupper på Kimbrerskuet. Det var især aktuelt, fordi kvægavlsforeningen har flere interessante boblere. I den forbindelse er det dejligt at konstatere, at det danske avlsarbejde virkelig har vundet terræn i de senere år. Et langt, sejt træk er den korteste måde at beskrive resultatet på. Et resultat, der naturligvis glæder kvægavlsforeningerne og bestemt også har fået en positiv, afsmittende virkning på de kvægavlere, der gennem årene har satset på den genetiske avlsfremgang. De to grupper, der blev vist frem, var efter T Noomi og T Najade, tyre der i øvrigt er tillagt i området. Den ekstra dag betød, at alle bedømmelser kunne afvikles uden at udstillere, dommere og arrangører følte det tidspres, som ofte også er en del af et dyrskue. 165 SDM-dyr Med 165 tilmeldte SDM-dyr var Kimbrerskuet et omfattende skue, hvor mange af landets bedste dyr mødte op. Derved fik de mere lokale udstillere en skarpere konkurrence, end de tidligere har mødt. Det var både klart og forståeligt, at de udstillere, der kom langt fra, havde sor - teret kraftigt i emnerne. Alligevel blev topplaceringerne pænt fordelt mellem dyrene fra både nord, syd, øst og vest. Naturligvis kunne man med lethed se den kvalitetsforbedring, der var sket. Størst var den givet blandt køerne over 4 år. I denne gruppe var tilmeldingen på 75 stk., et meget højt antal. Mon det virkelig betyder, at racens avlsmål, der blandt andet prioriterer holdbarhed højt, allerede virker? Både ja og nej. De mange nye staldsystemer, mælkeproducenterne har investeret i, har afgjort medført den ikke ubetydelige sidegevinst, at vore malkekøer lige så stille er blevet ældre, en udvikling, der først lige er begyndt. Det var da også i den ældre afdeling, at de to dommere Peder V. Laustsen og Niels Sørensen tildelte 2 24 point. Bedste ældre ko blev Ked Juror-datteren nr fra Vagn Bech, Vive, der i øvrigt tog godt for sig af retterne, idet bedste unge ko kom fra samme ejer Funkis-datteren For at fuldende triumfen startede Vagn Bech med at vinde besætningskonkurrencen, altså næsten rent bord. Den anden 24 point ko var den kendte Blackstar-datter 1561 fra Anker og Chr. Schmidt Lund en ko som i øv - rigt har dybe nordjyske rødder. Disse to køer er så tæt på racens avlsmål, at de 24 point var helt berettigede. Sådan skal 24 point bruges. Der må ikke gå inflation i tildelingen. Som sædvanlig var udstillingen af kvier af meget beskedent omfang. Det er stadig uforståeligt, at der ikke er flere, der har lyst til at vise fremtidens dyr. Bedste kvie blev en Eberhard-datter fra Oluf Bøgh, Stenild. Prima datter efter T Noomi (Cash Blackstar) udstillet i afkomsgruppen på Kimbrerskuet i Års i oktober måned én af de bedste grupper i Danmark nogensinde. Denne datter kommer fra Niels Egon Laursen, Hinnerup og er kåret 90/83/90/90. Foto: Elly Geverink. Gruppen efter T Noomi (Cash Blackstar) er født på Anderstrup, som købte den kviekalv, der senere blev mere end landskendt som Blackrose på en Agro Nord-auktion. Denne ko er i øvrigt tillagt på samme Cleitus-ko, som er mor til T Funkis så på den måde har besætningen på Justenborg en stor andel i Noomi. Gruppen bestod af store, retlinede, mørke køer med særdeles gode lemmer og malkeorganer. Fløjkoen i holdet formåede i øvrigt at deltage i selve skuet, hvor hun besatte fløjen og senere fik tildelt en ærespræmie, hvilket er en yderligere understregning af Noomi s eksteriørmæssige kvalitet. Najade-døtrene var både mindre og lidt kortere. Men tyren, der er født hos Flemming Andersen i Brovst, har nogle meget høje ydelsesegenskaber. Da døtrene blev fremvist i ringen, imponerede yverkvaliteten bestemt, og døtrene kunne helt sikkert tåle at blive vist frem med spændte yvere. Skuet er nu godt overstået, og planlægningen af skuet i 2002 så småt gået i gang. Et af spørgsmålene, der snarest skal besvares, er naturligvis, om det også næste år skal afvikles over 3 dage. Skuets ledelse er givet meget åben herfor, og får vi igen en lignende opbakning, giver svaret sig selv, for vi kan simpelthen ikke klemme så omfattende en udstilling og bedømmelse af malkekvæg, kødkvæg, får, geder og heste ind på blot to dage. Så på en vis måde

75 Sortbroget Kvæg 75 er det udstillerne, der afgør skuets længde i den første weekend i oktober Så på gensyn. Jens Holm Danielsen SDM Vesthimmerland kg ko I august måned rundede ko nr tilhørende Henry Christensen, Østrup, kg mælk. Ko nr. 527 har VE Otto som far og koen er kåret 93 i helhed. 527 har været i kontrakt til Vesthimmerlands Kvægavlsforening og udstillet i VE Otto s afkomsgruppe. Otto-koen er født i 1987 og venter sin 13. kalv i februar måned. Hun er i særdeles fin form. SDM - Fyn Vinterprogrammet er i støbeskeen, så medlemmerne kan allerede nu belave sig på spændende og frem for alt indholdsrige møder i den mørke tid. Torsdag, den 10. januar 2002 afholder Avlsforeningen tværraceligt møde om De avlsmæssige perspektiver i en fremtid præget af BSE-restriktioner. Ko nr. 527 hos Henry Christensen, Østrup rundede i sommer kg mælk. Foto: Kirsten Andersen. Kommende arrangementer Fællesarrangement med avlsforeningen i Nordjylland Tirsdag den 15. januar 2002, kl besøger vi Kvæg - brugets Forsøgscenter ved Foulum. Vi starter med rundstykker. Efterfølgende er der rundvisning og orientering om det daglige arbejde på forsøgscentret. Der er middagsmad på Foulum og foredrag om eftermiddagen. Her vil Finn Strudsholm, daglig leder af KFC, fortælle om dyreetik og dyrevelfærd. Tilmelding er nødvendig. Ring til kvægavlskontoret i Aalborg tlf eller Aars tlf Alle er velkomne uanset besætningsrace. Generalforsamling i SDM-foreningen for Vesthimmerland SDM-foreningen for Vesthimmerland afholder generalforsamling torsdag den 28. februar 2002, med besætningsbesøg hos I/S Halkjær & Hestbæk, Knabervej 78, Klo - trup, Aalestrup. Der er bygget ny løsdriftsstald i 2001 til 180 køer. Køerne bliver malket i malkekarrusel. Efterfølgende er der kaffe og generalforsamling i Rosenparken i Aalestrup. Kirsten Andersen

76 76 Sortbroget Kvæg Mødet finder sted i Ryslinge Forsamlingshus, og som det fremgår, så deltager alle malkeracerne. Der vil være indlæg fra Bla. Ole Magaard Pedersen, samt endnu en person fra Landskontoret vedr. holdbarhed og stressfaktorer i kvælbrug/kvægavl. Derudover vil de lokale racekonsulenter orientere om de tyre, der sikrer en bedre holdbarhed. Avlsforeningens generalforsamling i februar er endnu ikke fastsat, men mon ikke der endnu engang kan være basis for et spændende besøg i en ny stald?? Claus Petersen SDM Østlige Øer Udflugt Vi måtte desværre aflyse vores tur i september til det jyske. Der var for få tilmeldinger kg mælk Sidst i september hædrede vi dronningen hos Ingrid og Jens Risager ved Guldborg på Lolland. Ko nr. 698 en ØDA Mark på en NJY Gotha-ko. Dronningen, som hun kaldes hjemme på gården, nåede de magiske kg mælk inden hun blev 11 år. Hun har kun malket i 8,2 år, og var over 33 måneder gammel inden hun kælvede første gang. Vi siger tillykke fra avlsforeningen. Dronningen ko. nr. 698 hos Ingrid og Jens Risager, Guldborg på Lolland fejres på behørig vis for en langt og trofast indsats i besætningen. Foto: Lone Sode Bergmann. Kommende arrangementer Inden bladet udkommer har vi den 22. november været hos Lene og Jørn Otte på Møn. Vi starter med besætningsbesøg, og mødes så senere i forsamlingshuset, hvor Ole Maagaard Pedersen kommer og giver et indlæg med overskriften Længere levetid et aktuelt avlsmål. Jan Duchwaider vil efterfølgende fortælle om Future-projektet. Lone Sode Bergmann SDM Kalender jan. Kvægudstilling på Agromek Herning 23. januar Eliteauktion Herning 12. februar SDM Bestyrelsesmøde Skejby febr. Årsmøde Dansk Kvæg Herning febr. Årsmøde Dansk Kvægavl Herning 25. februar SDM Aftenmøde Herning 6. marts Agro Nord Aars 13. marts Vinterskue i Brørup Brørup 19. marts SDM Repræsentantskabsmøde Bygholm maj Landbrugsmessen Gl. Estrup Auning 30. maj-1.juni Det Fynske Dyrskue Odense 1. juni Dyrskuet i Hurup Hurup Thy juni Lemvig Marked og Dyrskue Lemvig 5. juni Nibe Dyrskue Nibe juni Roskilde Dyrskue Roskilde juni Vestjysk Dyrskue Skjern 8. juni Fællesskue Mors Nordthy Nykøbing juni Silkeborg Dyrskue Silkeborg juni Det Sønderjyske Fællessdyrskue Aabenraa juni Det Østjyske Fællesskue Horsens juni Dyrskuet i Skive Skive juni Fjerritslev Dyrskue Fjerritslev juni Løgstør Dyrskue Løgstør juni Dyrskuet Varde Varde 22. juni Aalborg Dyrskue Aalborg juni Landsskuet,The National Show Herning juli Dyrskuet på Bornholm Almindingen juli Hjørring Dyrskue Hjørring juli Hammel Dyrskue Hammel 26. juli Dyrskuet i Ribe Ribe 27. juli Hobro Dyrskue Hobro juli Aalestrup Dyrskue Aalestrup juli Dyrskuet i Aulum Aulum 27. september Årsmøde Sjælland okt. Kimbrerskuet Aars 10. december SDM Repræsentantskabsmøde Bygholm De opgivne datoer er med forbehold for ændringer. I øvrigt henvises til dyrskuelisten under fagområde kvæg på

77 GAVE- IDEER Bestilling: SDM Dansk Holstein Tlf Fax SDM kan stadig tilbyde det populære SDM-slips i lækker silkekvalitet. Normalprisen ligger på over kr. 150,-. SDM sælger det for kr. 100,- + porto. Til pigerne tilbyder vi SDM-tørklæde ( cm) i samme design og lækre kvalitet som slipset. Pris kr. 85,- + porto. Endvidere tilbydes et silketyndt Mørkegrønt tørklæde i nyt design, hvor racerne SDM, RDM og Jersey er påtrykt. Størrelse cm. Pris kr. 135,- + porto. SDM-krus med diskret SDMlogo på begge sider tilbydes. Krusene er meget holdbare og tåler maskinopvask. Sælges i sæt à 6 stk. til en pris af kr. 180,- + kr. 20,- til forsendelse. Flot SDM-forklæde i praktisk bomulds twill med lomme. Pris kr. 75,- + forsendelse. A L L E P R I S E R E R I N K L U S I V E M O M S Sortbroget Kvæg 77 AGROMEK JANUAR

78 78 Sortbroget Kvæg DC Ny Sortbroget Kvæg SDM Dansk Holstein Bestyrelse: Form. Peder V. Laustsen Tlf Næstform. Erik Hansen Tlf Henning Fruergaard Pedersen Tlf Kurt Østergaard Tlf Ole Kristensen Kristen O. Dahlgaard Tlf Anton Hammershøj Tlf Jan Duchwaider Tlf Flemming Bak dansk SDM-hjemmeside Har du besøgt SDMs hjemmeside for nylig? Hvis ikke, så har du noget at glæde dig til. Vi kan nu tilbyde en totalt opdateret dansk SDM-hjemmeside på adressen Her kommer du til Dansk Kvægavls hjemmeside og klikker så blot på SDM. På siden kan du læse om: SDMs organisation med præsentation af bestyrelse og medarbejdere SDMs historie SDMs toptyre liste aktuelle avlsværdital Bedste danske tyre med mulighed for at printe flotte farvebilleder ud Blå Bog udenlandske tyre opdateres 4 gange årligt Aktuelle nyheder (mailes også direkte til konsulenter og nyhedsgruppen) CVM resultater på udenlandske tyre med links til danske tyres resultater Spændende Holstein links overalt i verden SDMs hjemmeside vil selvfølgelig løbende blive udbygget og forbedret. Gratis mailservice Ønsker du at blive tilmeldt SDM s nyhedsgruppe og derved modtage aktuelle SDM-nyheder som direct mail, så send os en på adressen Oplys venligst navn, tlf.nr. og adresse og du vil gratis blive tilmeldt SDM s Nyhedsgruppe. Det er også muligt at tilmelde sig via SDM s danske hjemmeside, hvor en formular blot skal udfyldes og mailes til os. Landskontoret for Kvæg Kontorets adresse: Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf Fax [email protected] Homepage: SDM/DRK-medarbejdere Landskonsulent Erik Ørnsbjerg Johansen (Privat tlf Bil ) Assistent Poul Bech Sørensen (Privat tlf ) Kontorass. Lene Nielsen (halvtid) Medarbejdere beskæftiget ved kåring og døtregruppebedømmelse Afkomsinsp. Per Key Kristiansen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Jørgen Knudsen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Rolf Bros Andersen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Villy Nicolaisen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Jacob Edstrand (Priv.tlf Bil )

79 Hvor skal SDM-avlen hen? Af gårdejer Søren Knudsen, Børkop, formand for SDM Hærvej Den sortbrogede ko vi har i dag, har et stort ydelsespotentiale og et godt eksteriør. Alligevel er der store udfordringer i at gøre den endnu bedre. Jeg vil gerne give mit bud på, hvilken vej avlen kan gå. Der bliver store besætninger i fremtiden, hvor den enkelte ko ikke vil få så meget opmærksomhed. Den skal kunne klare sig selv, derfor bliver sundheds-, frugtbarhed- og kælvningsegenskaber vigtige. Mælkens fedt- og især proteinprocent og -kvalitet bør forbedres, så køerne kan præstere en stor produktion uden at blive malket mere end to gange i døgnet. Jeg er bange for, at den nye vægtning for malkeorganer vil sætte meget af det vi har opnået de sidste 20 år over styr. Problemet med de tætstillede bagpatter kan føres tilbage til nogle få stærkt benyttede tyre, som f.eks. HMT Tegl. De tyrefædre vi har brugt de seneste år, skal nok få bagpatterne fra hinanden. Alle er enige om, at vi skal have en holdbar ko, så nytter det ikke at slække på kravene til malkeorganerne. Skal man vælge en tyr til en ko med svagt yverbånd og vidt- stillede patter, kan man ikke umiddelbart vælge en tyr med høj avlsværdi for malkeorganer. Malkbarheden bør også få en større opmærksomhed, for der er efterhånden for mange køer med for lang malketid. Dem er der hverken plads til i malke - stalden eller ved malkerobotten. Jeg mener, vi igen skal inddrage 2. kalvsbedømmelserne i avlsværditallene. Det vil give en større sikkerhed for, at køerne også kan holde til flere kælvninger. Vi har haft stor fremgang for krop og størrelse, det er på tide vi standser op, så køerne ikke bliver større og tungere end de er i dag. 0,5 FE mere til vedligehold pr. dag bliver også til penge i løbet af et år. En af fremtidens helt store udfordringer er indavlen, det bør der ofres noget mere opmærksomhed på. Det er muligt, at det vil koste lidt på ydelsesfremgangen, men det har vi også råd til. Kvægavlsforeningerne burde lave en fælles strategi for at frembringe tyre med nogle andre blodlinier. Det skal man ikke gøre på staldgangen bag en tyremoder, men det skal planlægges ved en EDB-skærm. Jeg mener kvægavlsforeningen Danmark meget bedre kunne varetage fremtidens udfordringer, for moderne kvægavl kræver strategi og planlægning. De danske brugstyre vil også blive udnyttet mere optimalt. Som det er nu, bliver tyrene generelt brugt for meget i egne foreninger og for lidt i de øvrige foreninger. Jeg glæder mig til at se resultaterne af forhandlingerne om Kvægavlsforeningen Danmark, så vi sammen kan gøre Dansk Holstein til verdens bedste ko. SORTBROGET KVÆG 4 /2001

80 Æ 3 Generatoner Liter Kfler Æ Lemmer & Klove Æ Yversundhed 103