22q11-deletionssyndrom

Transkript

1 22q11-deletionssyndrom Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Andre med samme diagnose? Links A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø q11-deletionssyndrom Andre betegnelser: Beskrivelse Monosomy 22q11, Velo Cardio Facialt syndrom, DiGeorges syndrom, 22q11-duplikationssyndrom (Denne duplikations-'variant' er behandlet i beskrivelsen af 22q11 deletionssyndrom), CATCH 22 (forældet betegnelse), Takaos syndrom, Conotruncal Anomali Face syndrom, Shprintzens syndrom Introduktion Tidligere blev de tre syndromer DiGeorges syndrom (DGS), Velo Cardio Facialt syndrom (VCFS - Shprintzens syndrom) og Conotruncal Anomali Face syndrom (CAFS) opfattet som tre selvstændige syndromer. Men genforskning, bedre diagnosticerings- og behandlingsmuligheder og en bedre overlevelse har vist, at syndromerne er forskellige udtryk for samme kromosomfejl. Man kalder det en kromosom 22q11 deletion, som betyder, at noget af DNA'et i kromosom 22 er gået tabt (deletion betyder mangel). I dag får de fleste personer med denne kromosomfejl diagnosen kromosom 22q11 deletion syndrom. 1

2 Der er stor individuel variation i, hvordan symptomerne udtrykkes. Lige fra den næppe mærkbare til mere alvorlige former af syndromet. De fleste tilfælde af 22q11-deletionssyndrom opstår som enkelttilfælde i familien, men i ca pct. af tilfældene er der tale om, at syndromet er nedarvet fra en af forældrene (se Årsager og arvegang). Man benytter stadig de tre syndrombetegnelser (DGS, VCFS og CAFS), der hører ind under kromosom 22q11-deletionssyndrom, som en typebetegnelse, der beskriver det enkelte barns problemstillinger. Men man er opmærksom på, at symptomerne, og dermed også den type, der først er knyttet til barnet, kan ændres med alderen. Syndromet blev tidligere kaldet CATCH 22. Dette er dog en forældet betegnelser, der ikke længere anvendes. I meget sjældne tilfælde kan der opstå en duplikation af det kromosomområde der er berørt ved 22q11-deletionssyndrom. Ofte kan symptomerne ved 22q11-duplikationssyndrom minde om dem der ses ved 22q11-deletionssyndrom, men syndromerne skyldes altså to forskellige kromosomforandringer. Læs lidt mere om syndromet længere nede i beskrivelsen. Forekomst I dag regner man med, at én ud af hver 4000 levendefødte fødes med kromosom 22q11-deletionssyndrom. Det er væsentlig højere end tidligere antaget: Dels på grund af erkendelsen af, at det som tidligere blev opfattet som flere forskellige syndromer, rent faktisk er ét og samme syndrom, men med forskellig udtryk. Dels har forbedrede metoder til diagnosticering betydet tidligere og sikrere diagnosticeringer, især hos dem, hvor syndromet har haft et meget mildt symptombillede. DiGeorges syndrom (DGS) DiGeorge er navnet på den læge, som i 1965 beskrev et syndrom med følgende symptomer: T-celle immundefekt, manglende eller underudviklet thymus, lavt 2

3 calciumindhold i blodet i perioden lige efter fødslen og milde ansigtsdeformiteter. Senere kom diagnosen også til at indbefatte medfødt hjertefejl. Som udgangspunkt kan personer med DGS have forskellige grader af de allerede nævnte symptomer: hjertefejl, gane- og svælgdeformitet, læbe- ganespalte, karakteristisk ansigtstræk og forskellige grader af udviklingshæmning. Alle symptomerne behøver ikke at være tilstede, men afgørende for, om en person får diagnosen DGS og ikke en af de to andre typebetegnelser er, at personen har en udtalt immundefekt på grund af en underudviklet eller manglende thymus. Der er forskellige grader af DGS, der er mere eller mindre alvorlige. Hos nogle personer er der en underudviklet thymus, og de får oftest diagnosen delvis eller partiel" DGS, fordi de producerer et lavt antal T-celler. Med tiden kan disse personer komme til at producere et acceptabelt antal T-celler og dermed have et tilsvarende lavere antal infektioner. Hos andre med DGS, hvor thymus slet ikke er dannet, udvikles en svær grad af DGS ("komplet" DGS), der kræver særlig behandling Velo Cardio Facial syndrom (VCFS eller Shprintzens syndrom) Direkte oversat kan man sige, at velo/velum betyder ganesejl, cardio betyder hjerte og facial betyder ansigt. Syndromnavnet antyder, hvilke eller hvor symptomerne som regel kommer til udtryk. Her er der altså tale om, at den bløde gane er ufuldstændigt udviklet, der er hjertefejl, og ansigtet har et karakteristisk udseende med bl.a. vidtstillede øjne og lavtsiddende ører. En moderat grad af mental udviklingshæmning er også sædvanlig. Hjertefejlen, fortrinsvis af strukturel karakter, finder man hos ca. 85 pct.. med diagnosen. Desuden er der rapporteret om en række forskellige symptomer, der kan henføres til deforme ansigtsknogler og deformiteter i hjerte/kar systemet, centralnervesystemet, kirtler og immunsystem, kønsorganer og urinveje samt knogler og muskler. 3

4 Conotruncal Anomali Face syndrom (CAFS eller Takaos syndrom) Også her antyder syndromnavnet, hvilke symptomer der er de dominerende. CAFS er karakteriseret ved misdannelser i hjertet, hvor hovedpulsårerne starter ("conotruncus") og karakteristiske ansigtstræk ("face"). Desuden er der ofte tale om, at personen er udviklingshæmmet og har et nasalt sprog på grund af deformiteter i læbe, gane og svælg. Læs en mere detaljeret beskrivelse af flere symptomer for de tre type i de næste afsnit Medicinsk baggrund: Årsager og arvegang Kromosom 22q11-deletionssyndrom optræder sædvanligvis spontant som et nyt tilfælde i familien. Forældre til et barn med en sådan ny-mutation har ikke større risiko end andre forældre for at føde et andet barn med samme syndrom. I 5-10 pct. af tilfældene har barnet arvet syndromet af en af forældrene. Arvegangen kaldes dominant arvelig En person med 22q11-deletionssyndrom har 50 pct. risiko for at give syndromet videre til sit barn. Læs også artiklen Genetik og arvegang. Også fosterets udsættelse for stoffer, som fremkalder misdannelser (teratogener), kan føre til 22q11-deletionssyndrom. Det gælder specielt i tilfælde af stor indtagelse af A-vitamin (retinoider) under graviditeten. Retinoider er en speciel form for medicin til behandling af bl.a. hudlidelser. Genetisk rådgivning Ved at undersøge forældre til børn med 22q11-deletionssyndrom, har man fundet frem til, at den ene af forældrene i ca pct. af tilfældene har samme deletion men uden symptomer. Eller også har symptomer som fx en lettere nasal stemme, der efterfølgende har kunnet forbindes med 22q11-deletionssyndrom, været så små og ubetydelige for hverdagen, at de ikke har været forbundet med et egentligt syndrom. 4

5 Forældre til et barn med syndromet bør altid tilbydes at få foretaget en undersøgelse for, om de selv er bærere af deletionen. Dette kan afklare om deres barns syndrom er den arvelige version. Det kan også virke afklarende, hvis en af forældrene har gået et helt liv med mindre symptomer/problemer uden at kunne finde nogle forklaringer herpå. Der er mulighed for genetisk rådgivning til par, der overvejer at få barn, og som enten selv eller i familien har 22q11-deletionssyndrom. Genetiske rådgivning kan tilbydes til enhver tid, og der er i nogle tilfælde også mulighed for fosterdiagnostik. Men det optimale tidspunkt for at indlede genetisk rådgivning vil altid være før en planlagt graviditet. En genetisk rådgiver vil i mange tilfælde kunne redegøre for en evt. sandsynlighed for at parret vil give syndromet videre til et kommende barn. Den genetiske rådgiver "oversætter" den hurtigt voksende viden om gener og arvegange til praktisk og forståelig information til parret. Herved kan den genetiske rådgiver give parret en viden, der gør dem bedre rustet til at tage stilling til de vanskelige spørgsmål, der altid vil være forbundet med at have en arvelig sygdom i familien. En genetisk rådgiver vil være interesseret i oplysninger om begge familier, som parret stammer fra. Derfor skal man være opmærksom på, at en genetisk rådgivning kan komme til at indbefatte viden, og dermed mulighed for dilemmaer, om flere i familien end de to, der konsulterer en genetiske rådgiver. Kromosom 22 Hos næsten alle, der i dag har diagnosen VCFS og DGS, kan man påvise, at de mangler noget af kromosom 22 (22q11.2). Men en lille gruppe med syndromet, har mutationer på kromosom 10 (10p13). Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem størrelsen af det, der mangler på kromosom 22 og graden af, hvor tydeligt syndromet udtrykkes. Forskere har fundet, det der kaldes den kritiske del af DNAet på kromosom 22, som indeholder en række gener, der alle har indflydelse på 22q11-deletionssyndrom. 5

6 Hos nogle få personer med tydelige kliniske symptomer på 22q11-deletionssyndrom kan man ikke påvise nogen mangel (deletion) af kromosom 22. Man kan så i stedet formode, at de har en afgørende punktmutation i et af generne. Det faktum, at personer med de meget små eller ikke målbare deletioner på kromosom 22 alligevel kan have mange symptomer, tyder på, at det netop kan være en enkelt mutation, der er afgørende for, hvor tydeligt syndromet kommer til udtryk. Men præcis hvilket gen eller hvilken mutation/deletion, der er den afgørende, ved man i skrivende stund ikke noget om. Det er sandsynligvis noget, man vil finde ud af det inden for den nærmeste årrække. 22q11-duplikationssyndrom 22q11-duplikationssyndrom har manifestationer, som delvis overlapper med 22q11-deletionsyndromet i samme kromosomområde. Derfor forveksles dette syndrom ofte med 22q11-deletionssyndrom. Ved dette syndrom kan bl.a. ses særlige ansigtstræk (fx stor afstand mellem øjnene og højt placerede øjenbryn), indlæringsvanskeligheder, adfærdsforstyrrelse væksthæmning og mindre hyppigt hjertemisdannelse, ganespalte og/eller ændret motorik af den bløde gane og svælget (velofaryngeal insufficiens). Den bløde ganes funktion er at lukke af op til næsen, når vi synker eller taler. Hvis den bløde gane ikke fungerer normalt, kan spædbørn have svært ved at sutte, og maden kommer op i næsen. Hos ældre børn viser det sig ved nasal tale (åbent snøvl). Det er vigtigt at understrege, at der er stor variation i syndromets sværhedsgrad selv inden for samme familie. Nogle personer med duplikationen er helt symptomfrie, i andre tilfælde ses der måske udelukkende ganske lette indlæringsvanskeligheder. Der er stadig meget begrænset viden omkring dette syndrom. Diagnosen Personer med 22q11-deletionssyndrom kan bl.a. få deres diagnose på plastikkirurgiske afdelinger, børneafdelinger (pædiatriske afdelinger), hjerteafdelinger (kardiologiske afdelinger), genetiske afdelinger eller børnepsykiatriske afdelinger. Diagnosen stilles på baggrund af de kliniske fund, laboratorieundersøgelser og kromosomundersøgelser. 6

7 De børn, der fødes med hjertefejl, bliver hurtigst diagnosticeret gerne inden for de første uger efter fødslen. Men meget sjældent er det hjertefejlen alene, som gør, at der bliver foretaget en kromosomundersøgelse. Det er oftest hjertefejl og minimum ét andet symptom, der ligger til grund for, at diagnosen bliver stillet. De børn, der ikke har hjertefejl, bliver sædvanligvis først diagnosticeret, når man opdager, at barnet er sent udviklet, har adfærdsproblemer eller har tale- og sprogproblemer dvs. i 3-6 års alderen. Det er nærliggende at tro, at der er en vis underdiagnosticering af børn med 22q11-deletionssyndrom. Især må det formodes, at der er en gruppe med hjertefejl og psykiske/sociale symptomer, som ikke har fået diagnosen 22q11-deletionssyndrom. Der er nemlig en tendens til, at netop denne gruppe ikke har andre synlige symptomer som fx deformitet i baggane og svælg, læbe- ganespalte eller karakteristisk ansigtsform. Unge eller voksne, som får diagnosen 22q11-deletionssyndrom, deler sig i flere grupper. Den største gruppe en dem, der selv får et barn med 22q11-deletionssyndrom, og hvor man bagefter opdager, at de er bærere af syndromet. En anden gruppe er dem, der faktisk har haft problemer som spæde og i barndommen med at indtage føde, gentagne tilfælde af mellemørebetændelse, hypernasal stemme og socialt set måske ikke har fungeret alderssvarende. En anden gruppe er dem, som har haft en medfødt hjertefejl, men hvor diagnosen ikke blev stillet, da de blev født. Meget få diagnosticeres i forbindelse med en psykisk lidelse. Tidlig diagnosticering er vigtig for behandling og forebyggelse af en række komplikationer. Ligeledes er det vigtigt at kunne sætte tidligt ind med forskellige tiltag for at understøtte barnets udvikling på bedst mulig vis. Kromosomundersøgelse Den deletion, der er tale om i de fleste tilfælde af 22q11-deletionssyndrom, opdages bedst ved hjælp af en undersøgelse, man kalder FISH (Flouroscent in situ hybridization). 7

8 Hvis der ikke i forvejen er kendskab til syndromet i familien, er det ofte hjertefejl og ét enkelt af de øvrige symptomer, der motiverer til, at der bliver foretaget en kromosomundersøgelse. Undersøgelsen foretages ved hjælp af en blodprøve og viser, om der er tale om en deletion på kromosom 22, og kan i så fald med sikkerhed bekræfte diagnosen. Problemer og deres afhjælpning Ofte finder man de alvorligste dog sjældent livstruende - symptomer hos den nyfødte. Med tiden kan nogle af symptomerne få mindre betydning, enten fordi de korrigeres ved operation (fx hjertefejl og læbe- ganespalte), eller fordi de behandles medicinsk (fx nedsat calciumindhold i blodet), eller fordi kroppen selv formår at afhjælpe problemet (nogle tilfælde af immundefekt). Det er ikke nok at se på de umiddelbart synlige symptomer hos den nyfødte. Man må være forberedt på symptomer, der kan vise sig senere. Symptomerne kan nemlig variere med tiden og fra person til person. Hos én kan immundefekten være det største problem, mens fx hjertefejl bliver korrigeret med en enkelt operation. En anden kan have en alvorlig hjertefejl, der kræver flere operationer, mens immundefekt måske ikke er så fremtrædende. Også personer med præcis samme deletion fx søskende - kan have et meget forskelligt livsforløb med syndromet. Spektret af symptomer hos personer med 22q11-deletionssyndrom er meget bredt. Udover de symptomer, der oftest relateres til syndromet, har mange også andre atypiske eller mindre gennemgribende symptomer. Personer med syndromet bør derfor tilses af flere forskellige specialister med kendskab til syndromet. Nedenfor gennemgås en række af de symptomer/problemer, man kan støde på, hvis man har 22q11-deletionssyndrom. Immundefekt At have en immundefekt betyder, at man er meget modtagelig for infektioner med virus, bakterier og svampe. Afhængig af hvilken form for immundefekt man har, vil det også være forskellige former for infektioner, der dominerer. En immundefekt har altså den følgevirkning, at man kan pådrage sig en lang række forskellige sygdomme, hvis 8

9 symptomer kan variere lige fra alvorlige infektioner allerede fra spædbarnsalderen til mindre alvorlige infektioner gennem hele livet. Hos nogle formår kroppen med tiden selv at afhjælpe immundefekten, så den bliver mere eller mindre normaliseret i løbet af barndommen. De hyppigste infektioner skyldes virus (fx herpesvirus, cytomegalovirus), visse bakterier (fx mykobakterier), parasitter (fx pneumocyster, toksoplasma) eller svampe (fx candida, aspergillus). Infektionerne kan vise sig ved lungebetændelse, mellemørebetændelse, svamp i mund og spiserør eller infektion i centralnervesystemet. Hyppige lungeinfektioner kan hos børn i nogle tilfælde fejlagtigt blive diagnosticeret som småbørns-astma på grund af kronisk hoste og besvær med vejrtrækningen. Desuden kan de ofte rammes af mellemørebetændelse og perioder med feber. Når personer med syndromet har en immundefekt, skyldes det en fejl i fosterets udvikling af det organ, der kaldes thymus (også kaldet brislen). Thymus er oftest alt for lille, men i sjældne tilfælde er den slet ikke udviklet. Thymus er normalt placeret i brysthulen og sørger for produktionen af T-celler, der er en vigtig gruppe af celler i immunsystemet. Uden thymus, kan der ikke produceres T-celler. Med en underudviklet thymus er produktionen af T-celler nedsat. Personer med 22q11-deletionssyndrom, som har immundefekt, får gerne underdiagnosen DiGeorges syndrom. Man ser dog også personer med immundefekt diagnosticeret som Velo cardio facial syndrom - men det er sjældent. Forekomsten af immundefekt hos personer med 22q11-deletionssyndrom er ukendt sikkert fordi det er meget forskelligt, hvor synlig og alvorlig en eventuel immundefekt er. Alvorlig immundefekt er sjældent og er kun det dominerende symptom hos ca. 2 pct. med syndromet. Når man skal vurdere, hvor alvorlig immundefekten er, er det vigtigere at se på T-cellernes funktion frem for antallet. Alle, der har fået diagnosen 22q11-deletionssyndrom, bør gennemgå en immunologisk udredning med måling af antistofmængde samt måling af T-cellernes antal og funktion. Forebyggelse og behandling af infektioner Generelt er det sådan, at man skal forsøge at undgå, at personer med immundefekt udsættes for smitte. Man fraråder ofte, at børn med immundefekter kommer i 9

10 institution, mens skolegangen som regel kan foregå normalt. Man bør tilstræbe, at hverdagen former sig så almindelig som muligt, selv om det kan være en svær balancegang. Som hovedregel kan de forskellige infektioner helbredes ved medicinsk behandling, men nye infektioner kan dukke op igen. Brug af forebyggende antibiotika er ofte nødvendig. Nogle forældre bekymrer sig over en sådan behandling af deres børn. En god samtale mellem læge og forældre kan ofte fjerne denne bekymring. For når behandlingen gives af en læge, der har erfaring i at behandle personer med immundefekt, er bekymringen oftest ubegrundet. Personer med 22q11 deletionssyndrom reagerer ofte kraftigere på vaccinationer end andre. Ved alvorlig immundefekt skal man undgå vaccination med levende vacciner fx mæslinger eller røde hunde da det kan føre til livstruende infektioner. Men da produktionen af antistof hos mange er næsten normal, er de andre vaccinationer ufarlige og kan give en vis beskyttelse mod infektion. Hvis der er behov for at give blod eller blodprodukter til én med 22q11-deletionssyndrom, skal det være bestrålet. Nogle af de personer med 22q11-deletionssyndrom, der har immundefekt, kan behandles med knoglemarvstransplantation. Og i nogle tilfælde kan det lade sig gøre at behandle immundefekten ved tidlig implantering af thymusvæv fra nyfødte. Hjertefejl Hjertefejl er meget hyppige hos personer med syndromet. Det er også ofte årsagen til, at man bliver opmærksom på, at barnet har et syndrom, hvor der også er andre symptomer end hjertefejl. Cirka en fjerdedel af de spædbørn, som har 22q11-deletionssyndrom, har udover hjertefejl ikke andre åbenbare tegn på deres syndrom. Derfor er det vigtigt at undersøge spædbørn med bestemte hjertefejl, for at be- eller afkræfte, om der er tale om 22q11-deletionssyndrom eller for den sags skyld et andet syndrom forbundet med hjertefejl. For selv om de øvrige symptomer på 22q11 deletion måske ikke er så tydelige i spædbarnsalderen, kan de udvikle sig med alderen og give problemer, det kan være fatalt at overse. 10

11 De hjertefejl man oftest ser hos børn med syndromet, er hul mellem hjertekamrene (ventrikel septum defekt), afbrudt aortabue (interrupted aortic arch) og to andre typer, man kalder for truncus arteriosus og Steno-Fallot (i litteraturen også kaldt Fallot tetralogi). Men andre former er også set. Hjertet sørger for at transportere blodet rundt i kroppen og forsyne de forskellige organer med ilt. En medfødt hjertefejl kan kræve hurtig indsats med kirurgisk behandling. I de alvorligste tilfælde giver en medfødt hjertefejl symptomer kort tid efter fødslen (blåfarvning, pumpesvigt), mens man i andre tilfælde ser dårlig trivsel, sutteproblemer, kortåndethed og træthed, eller senere måske blot at barnet hurtigt bliver forpustet og ikke kan følge så godt med sine jævnaldrende. Sygehusafdeling, læger og fysioterapeuter kan vejlede om træning og grænser for aktivitet, og om hvordan man samtidig kan få en så normal hverdag som mulig. Kramper Ca pct. af de børn der fødes med 22q11-deletionssyndrom har ingen eller ufuldstændig parathyroidea. Parathyroidea er nogle kirtler, der normalt sidder på bagsiden af thymus. Kirtlerne har betydning for kroppens calciumstofskifte. Men hvis kirtlerne ikke fungerer optimalt, eller slet ikke findes, fører det til et for lavt indhold af calcium i blodet, hvilket igen kan betyde, at den nyfødte med syndromet har mange kramper. Dette kræver medicinsk behandling med bl.a. calciumsupplement; de fleste kan dog afslutte denne behandling, inden de er blevet et år. Men tilstanden kan dukke op igen i forskellige stress-situationer, fx i forbindelse med en operation. Karakteristisk udseende På grund af misdannelser i ansigtsknoglerne har personer med 22q11-deletionssyndrom som regel en karakteristisk aflang ansigtsform med øget øjenafstand og lavtsiddende ører. Mund og svælg Mange har forskellige grader af defekter i mund og svælg. Mest ser man defekter i den bløde gane i form af bag-ganespalte, usynlig ganespalte og ændret gane- og 11

12 svælgmotorik dette kaldes også for velofarynx-insufficiens. Operationer til at korrigere for læbe-ganespalte startes ofte i slutningen af barnets første år. Herefter kan følge flere operationer gennem barndommen. Som alle andre børn, der fødes med læbeganespalte, kræver behandlingen heraf et individuelt tilpasset behandlingsforløb i samarbejde mellem forældre, sygehus og taleinstitut. Tale Uafhængigt af om der er læbe- ganespalte, er tale- og sprogudviklingen ofte forsinket hos børn med syndromet. Mange begynder først at tale i treårs alderen. Den bløde ganes funktion er at lukke op til næsen, når vi synker eller taler. Hvis den bløde gane ikke fungerer, kan det hos spædbørn betyde, at de har svært ved at sutte, og at maden kommer op i næsen. Hos dem, som er lidt ældre, bemærkes det først og fremmes som en hypernasal tale - også kaldet åben snøvl. Tidlig indsats med talepædagogik er nødvendig. Tidlig operation medfører hurtigere og bedre resultater af taleterapi, dvs. bedre selvtillid, ordforråd og sprog- og taleegenskaber generelt. Hørelse Over halvdelen af de personer, der har 22q11-deletionssyndrom, har problemer med hørelsen. Afhængig af, hvor alvorlig en eventuel misdannelse i ansigtsknoglerne er, påvirker det hørelsen i forskellig grad. Gentagne mellemørebetændelser kan også nedsætte hørelsen. Det er derfor vigtigt, at man tidligt og med jævne mellemrum foretager undersøgelser af, hvor god barnets evne er til at høre. Så kan man måske dels afhjælpe høretabet, dels be- eller afkræfte, om nedsat hørelse kan være årsag til tale- og sprogproblemer. Motorisk udvikling Børn, der fødes med 22q11-deletionssyndrom, har en lille/moderat forsinkelse i den motoriske og den sproglige udvikling. Tidlig indsats med fysioterapi og specialundervisning er nødvendig for den bedst mulige udvikling. 12

13 Mange af de børn, der fødes med syndromet, er det man kalder hypotone dvs. de er slappe og har svage muskler. De svage muskler betyder, at barnet vil have svært ved at udvikle den muskelstyrke og motoriske koordination, der skal til for at lære de basale bevægelser. Man ser da også, at disse børn er længere end deres jævnaldrende om at lære at kravle og gå. De fleste børn med 22q11-deletionssyndrom lærer at gå, når de er mellem 18 og 24 måneder. Med tiden bliver musklerne stærkere, men de grovmotoriske færdigheder er ofte forsinkede. I barnealderen ser man desuden problemer med koordination og balance, og i ungdomsårene ser man problemer med at gøre bevægelser hurtigt. For at opbygge og styrke musklerne er fysisk træning - begyndende så tidligt som muligt - meget vigtig. Fysioterapeutisk behandling begynder allerede på sygehuset og kan fortsætte alt efter behov i amtslig- eller kommunalt regi. Lidt under halvdelen af børnene med 22q11-deletionssyndrom vokser langsomt. Det kan skyldes deformiteter i mund og svælg, der gør, at barnet ikke spiser så meget. For at afhjælpe dette kan det være nødvendigt med mad med ekstra høj næring, sondeernæring og operation til udbedring af eventuelle deformiteter i mund og svælg. Men den langsomme vækst må nok også tilskrives selve kromosomfejlen og eventuelle hyppige infektioner. Social udvikling og indlæring Børn med kromosom 22q11 deletion syndrom kan være længe om at blive renlige. Mange børn med kromosom 22q11 deletion syndrom er impulsive og har svært ved at koncentrere sig. Dette kan betyde, at de har indlæringsvanskeligheder især i regning og læsning. Men de kan alligevel have en rigtig god hukommelse. De kan derfor have stor gavn af at modtage struktureret specialundervisning. Mange udvikler adfærdsvanskeligheder. Nogle er præget af en uhæmmet, impulsiv og følelsesladet adfærd mens andre er mere alvorlige og generte. Relationerne til den nærmeste familie er ofte meget tæt, mens relationer til fx pædagoger, lærere og andre familiemedlemmer er meget personafhængige. Det kan være nødvendigt med en specialpædagogisk indsats i almindelig børneinstitution eller i specialinstitution. 13

14 Psykisk/mental udvikling En del har humørsvingninger iblandet uro og angst, passivitet, mangel på appetit eller overspisning. En mild til moderat udviklingshæmning er tilfældet hos pct.. med syndromet. En eventuel udviklingshæmning vil man sædvanligvis opdage i 3-6 års alderen. Graden af udviklingshæmning er generelt størst i de tilfælde, hvor syndromet er gået i arv, frem for de tilfælde, hvor det er opstået ved en spontan mutation. Alvorlig udviklingshæmning ses sjældent hos personer med kromosom 22q11 deletion syndrom. Udvikling af psykoser i ungdomsårene hos personer med 22q11-deletionssyndrom er hyppigere end normalt. Og pct. med syndromet udvikler skizofreni i ungdomsårene. Andet En række andre symptomer er tilstede i et noget mindre omfang end hovedsymptomerne men alligevel oftere end hos gennemsnitsbefolkningen. Af disse symptomer, kan man fx nævne: Der er registreret meget fostervand hos ca. 9 pct.. af de gravide, der venter et barn med kromosom 22q11 deletion syndrom for det meste begyndende i 3. trimester af graviditeten. Nye tilfælde: Anslået antal i Danmark: Kilde: Hos ca. 10 pct. med syndromet ser man misdannede urinveje. Ca. halvdelen har søvnproblemer med vejrtrækningspauser (søvnapnø), urolig søvn og snorken. Der kan desuden forekomme klumpfod, ufuldstændig eller manglende forbindelse mellem spiserør og mavesæk (oesophagusatrasi), ændret opbygning af nervesystemet, misdannet strubehoved og lukket eller ændret placering af tarmåbningen. Én ud af hver 4000 levendefødte fødes med kromosom 22q11 deletion syndrom Det er svært at angive en hyppighed for de tre typer hver for sig, fordi grænserne mellem dem er meget flydende. 14

15 Udarbejdet: April 2000 Revideret af Revisions dato April 2011 Andre med samme diagnose? Betydningen af en god udredning Clin Pediatr (Phila), Maj 1997, 36(5): Chromosome 22q11 Deletion Syndrome: An Update and Review for the Primary Pediatrician af Janet A Thomas, MD og John M. Graham Jr., MD, ScD Genet Couns, 1999, 10(1): Congenital Heart Defects in Patients with DiGeorge/Velocardiofacial Syndrome and del22q11 af Marino B, Digilio MC, et al. Genet Couns, 1999, 10(1): The Behavioral phenotype in velo-cardio-facial syndrome (VCFS): From infancy to adolescence [kromosom 22q11 deletion red.] af Swillen A, et al. Genet Couns, 1999, 10(1):3-9. Presenting Symptoms and Clinical features in 130 Patients with the Velo-Cardio-Facial syndrome. The Leuven Experience. Af Vantrappen, G; et al. Circ Res. 1997;80: Genetic Disorders of Cardiac Morphogenesis The DiGeorge and Velocardiofacial Syndromes. Af Elizabeth Goldmuntz og Beverly S. Emanuel. Annales De Génétique. 1995:38(2) DiGeorge Syndrome and Related Syndromes Associated with 22q11.2 Deletions. Af Demczuk S, Aurias A. J Med Genet 1993; 30: DiGeorge syndrome: an historical review of clinical and cytogenetic features. Af Frank Greenberg Teksten er læst af overlæge Charlotte Olesen, ÅUH Skejby Der findes en forening for denne diagnose: 22q11 Danmark Det er meget vigtigt, at der foretages en grundig udredning, som tydeliggør de forskellige symptomer, den sjældne diagnose indebærer for den enkelte. Der kan være tale om såvel lægefaglige, motoriske som psykosociale udredninger. Syndromer kan ofte have sammensatte symptombilleder, der nødvendiggør en udredning af flere problemstillinger så forskelligartede som indlæringsvanskeligheder, smerter og organfejl. Det kan være naturligt at fokusere på det mest udtalte symptom, men manglende opmærksomhed på andre symptomer skaber risiko for fejludvikling. En række sjældne diagnoser kompliceres yderligere af, at handicappet er usynligt. Fx træthed, dårligt immunforsvar og kognitive problemer. 15

16 Mere faglig viden: For at kunne yde mennesker med en sjælden diagnose den nødvendige medicinske behandling og sociale støtte er det derfor vigtigt at være opmærksom på både de enkelte symptomer og det samlede billede for den enkelte. ÅUH, Skejby (Center for Sjældne Sygdomme) Børneafdeling A Center for Sjældne Sygdomme Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: Rigshospitalet (Klinisk Genetisk Afdeling) Klinisk Genetisk Afdeling Afsnit 4062 Blegdamsvej København Ø Tlf.: Kennedy Centret - Nationalt forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering Gl. Landevej Glostrup Tlf.: Tale & Høre Instituttet Tjørnevej Risskov Tlf.: Mail: thi-midt@ps.rm.dk Danske og nordiske links: Læbe-Ganespalte Centret Rygårds Allé 45, st Hellerup Tlf.: rarelink.dk Nordisk linksamling. Information om sjældne handicap og kontaktmuligheder. 16

17 Informationen er produceret af offentlige videnshavere på sjældne-handicap-området i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Ugeskrift for Læger Den danske lægeforenings videnskabelige tidsskrift. Primært målrettet læger og andre i sundhedssektoren. bibliotek.dk Dansk BiblioteksCenters database (DBC) over hvad der er udgivet i Danmark, og hvad der findes på danske offentlige biblioteker. Internationale links: Orphanet En database med information om sjældne sygdomme. Databasen indeholder en encyklopædi med beskrivelser, hvorfra der linkes videre til forskellige services, blandt andet foreninger og netværk. Artiklerne kan læses på både engelsk og fransk. Genetics Home Reference Artikler fra U.S. National Library of Medicine med information om genetiske tilstande og de gener eller kromosomer, der forårsager disse tilstande. Informationen er på engelsk og målretter sig både fagpersoner og patienter og deres pårørende. Contact a Family Britisk netsted for familier med handicappede børn, og for professionelle, der arbejder med handicappede eller er interesserede i at kende mere til deres behov. Informationen er på engelsk National Institutes of Health (NIH) Office of rare diseases (ORD) ORD er den amerikanske sundhedsstyrelses (NIH) afdeling for sjældne diagnoser. Deres hjemmeside er en portal til information og research om sjældne diagnoser. Informationen er på engelsk og målrettet både fagpersoner og private. GeneReviews Beskrivelser af sygdomme, hvor gen-tests anvendes i diagnostisering og genetisk rådgivning af patienter og familier med specifikke nedarvede tilstande. Informationen er på engelsk og primært målrettet læger. 17

18 Erfaringer fra andre med samme diagnose: UCL Institute of Child Health Engelsk hjemmeside lavet af Great Ormond Street Hospital for Children NHS Trust (GOSH) og UCL Institute of Child Health (ICH). Der findes følgende steder på nettet, hvor der er mulighed for kontakt med andre: En mailgruppe på Yahoo og Max Appeal, der er en engelsk familiestøttegruppe Læs også: For generel information om udviklingshæmning: "At være hæmmet på udvikling" April 2007: "Nye metoder til diagnostisering - "nye" syndromer!" Nov. 2000: "Spisebesvær ved 22q11 deletions syndrom" 18