FJORDNATUR BLÅ FLAG STATION VED HOLBÆK SØBAD Rapport 2015

Transkript

1 FJORDNATUR BLÅ FLAG STATION VED HOLBÆK SØBAD Rapport 2015 Formidling af fjordnatur i skolesommerferien 29. juni 24.juli 2015 Biologisk rigdom i og ved Fjorden Sortkutling Roskildereje Foreningen Sidesporet Limno Consult Holbæk Kommune

2 Indledning Foreningen Sidesporet har i en årrække drevet bl.a. Holbæk Søbad og Tyrkisk Bad ved Holbæk Fjord. Søbadet har Blå Flag status, hvilket indebærer, at her bl.a. skal være gode faciliteter og naturformidling. Med bygningen af det såkaldte Multihus i tilknytning til Tyrkisk Bad opstod for alvor ideen om at anvende dette i forbindelse med naturformidlingen af Fjordens dyreliv og miljø. Sidesporet engagerede Limno Consult ved biolog Peter W. Henriksen til at planlægge og udføre formidlingen ved starten i Målet med formidlingen er at tilbyde formidling af oplevelser og viden om fjordens natur for et bredt publikum på et meget højt fagligt niveau. Dette synes mere relevant end nogensinde efter, at en undersøgelse af EU borgernes viden om deres omgivende natur, herunder begrebet biodiversitet, har afsløret, at Danmark ligger meget ringe placeret. Kun omkring 32 % kunne svare at de havde hørt om biologisk mangfoldighed jævnfør /1/. Projektet gennemføres som et samarbejde mellem Foreningen Sidesporet, private professionelle fagfolk og Holbæk kommune. Det ledes fagligt af biolog fra Limno Consult Peter W. Henriksen og udførtes i 2015 som hidtil i et samarbejde med private vejledere Peter Løn Sørensen (fjordformidlingen) og Søren Rasmussen (kajak). Årets blå Flag aktiviteter er finansieret af Foreningen Sidesporet og Holbæk Kommune. Idegrundlag og fagligt indhold Idegrundlaget er: Fjorden for sjov og alvor fra fjord til bord. Heri ligger målet om at formidle viden om fjordens rige dyreliv, som er spændende at udforske og som udgør en spiselig ressource. Der er desuden tilbud om at lære at færdes på fjorden i havkajak. På den anden side er der også en alvorlig virkelighed, der handler om, at skal fjordmiljøet og dets biologiske rigdom bevares, så må vi passe på det og forvalte det fornuftigt. Formidlingen var lagt an på bred hands-on vejledning for børn samt på, at voksne kunne få svar på mere fagligt forankrede spørgsmål. Dette dels i tale, men også via udstillingen i Multihuset. I praksis instrueres og hjælpes deltagerne med fangst af rejer og fisk mm. og efterfølgende hældes fangsten i akvarier på bordet foran Multihuset. Her samles alle til en snak om arter, levevis mm. Ofte koges rejer, muslinger og krabber til smagsprøver. I 2015 omfattede programmet følgende temaer: Tema: Ålens tilbagegang og Fjordens biologiske rigdom Fjordbiologi og forvaltning Invasive arter bl.a. sortmundet kutling Sejlads i kajak Den invasive Sortmundede kutling (fra Karrebæk Fjord) blev præsenteret i akvarium. Temaet om Fjordens rigdom var nyt og blev forsøgt bredt ud, sådan at alle borgere kunne bidrage med oplysninger om dyr og planter. Emnet var ikke tænkt som en udtømmende faglig oplistning af den samlede biologiske rigdom, men som et middel til at synliggøre for borgerne den lokale biologiske mangfoldighed. Limno Consult, Peter W. Henriksen Tlf

3 Formidling af fjordens natur og miljø. Mandag til fredag: Fangst af smådyr og fisk med rejestrygenet Studere fangsten af fisk, krabber, rejer, vandmænd, ribbegopler mv. i akvarier Slagte krabber, koge rejer, krabber og muslinger og efterfølgende spise dem Daglig optagning, tømning og rensning af rejeruse Indretning af stationens akvarier Produktion af tangbilleder Nye invasive dyrearter som kan true fjordens miljø Bl.a. Sortmundet kutling Til projektet udarbejdede Limno Consult i 2006 en mappe med fotos og kort tekst om fjordens almindelige fisk, smådyr og fugle. Der fiskes og undersøges Undervejs var der mulighed for en mere faglig snak med større børn og voksne. Ideen var at tage aktuelle emner op efterhånden, som de dukkede op i pressen. Tiden til den del, var generelt lille og begrænsede sig ofte til ca. ½ time efter åbning og ved lukketid. Det vurderes, at mange voksne havde stor interesse for Fjordens forhold som f.eks.: Iltsvind Sortmundet kutling og andre invasive skadelige organismer Ålens tilbagegang Hvordan måler man badevandkvalitet? Fiskeriforvaltning på Isefjorden, fredningsbælter, fredningsperioder, mindstemål Marsvin Biologisk rigdom Emnerne blev illustreret bl.a. med aktuelle avisudklip, som blev hængt op i huset. Et højt fagligt niveau sikres ved, at alle vejlederne er fagligt uddannede, har stor lokal viden og ikke mindst ved at de alle arbejder professionelt med natur og formidling i andre sammenhænge resten af året. Kajak Der var tilbud om at prøve at sejle i kajak om eftermiddagen i uge 28. Søren Rasmussen varetog instruktion og sørgede for, at arrangementerne blev afviklet sikkerhedsmæssigt forsvarligt på det lave vand ved den yderste platform. Limno Consult, Peter W. Henriksen Tlf

4 Erfaringer i 2015 Åbningstid Blå Flag stationen havde åbent på alle hverdage i perioden 29. juni 24. juli Det betyder, at der ikke var åbent i de sidste 2 uger i skolesommerferien. Åbningstiden var uændret 4 timer fra kl Dog foregik kajakroningen i tidsrummet kl Åbningstiden synes at have en tilpas længde. Desuden var der åbent søndag den 2. august under Kildemarkedet. Her kom der ca. 500 mennesker og så på fjorddyr i de akvarier, der var stillet frem. Snakken gik livligt om fjorden. Der var ikke krav om tilmelding for enkeltgæster, men institutioner skulle bestille tid via Vandrerhjemmet. Det var intensionen, at institutioner primært skulle anvende stationen om formiddagen med et maksimalt antal på ca. 25 børn, mens enkeltbrugere blev prioriteret om eftermiddagen. Den opdeling fungerede udmærket, om end der var en vis sammenblanding af brugergrupperne. Bookningen fungerede udmærket i Antal deltagere Antallet af deltagere begrænses så vidt muligt til realistisk maksimalt ca. 50 pr. dag. Det vil teoretisk sige en institution med 25 om formiddagen og 25 ikke organiserede primært om eftermiddagen. Holbæk Kommune lukkede også i 2015 alle sine institutioner i 2 uger (uge 29 og 30). Det var imødeset med spænding, om deltagertallet derfor ville falde i den periode. Det gjorde det ikke, idet familier fuldt ud kompenserede for større samlede grupper jævnfør figur 1. Der deltog i alt ca. 869 personer. Her er der kun medregnet egentlige deltagere, som ankom udelukkende med det formål at være aktiv i mindst et par timer. I de foregående år var der op til 1500 deltagere. Eftersom der var åbent 2 uger kortere i 2014 og 2015 sammenlignet med de foregående år, må antallet siges at være i samme størrelsesorden. Gennemsnitligt var der 41 personer pr. dag. Enkelte dage var der op til 125 deltagere. Særligt var der, som i 2014, mange ikke organiserede deltagere heriblandt en del turister såvel danske som udenlandske. De ikke organiserede udgjorde over halvdelen. Der var således fuldt booket, hvilket bl.a. skyldtes styringen af antallet via bookingen for institutioner. Der kan således ikke deltage flere, med mindre der suppleres med flere vejledere. Kajakroning havde i år kun åbent i en uge. Der var 80 deltagere svarende til gennemsnitligt 16 pr. dag, hvilket er færre end året før, hvor der var 23. Årsagen var formentlig dårligt vejr med regn og blæst i to af dagene. Limno Consult, Peter W. Henriksen Tlf

5 Antal deltagere pr. dag Blå Flag ved Holbæk Søbad Figur 1. Antal deltagere pr. dag i perioden Der deltog en række forskellige institutioner. Det drejede sig især om børnehaver og sfo er. De kom fra såvel nærliggende som fra mere fjerntliggende skoler (Sdr. Jernløse, Udby, Bjergmarken). Desuden var der i perioder mange mennesker forbi, som kikkede på de udstillede akvarier med dagens fangst af fjorddyr og fik en snak om fjorden. Deres antal anslås at have været i mindst samme størrelsesorden som de egentlige deltagere. Det betyder, at knapt 2000 mennesker besøgte Blå Flag stationen i De store dage skyldes deltagelse af en eller flere institutioner og godt vejr. Generelt var vejret i sommeren 2015 noget blandet med varme og godt vejr i den første uge og mere ustadigt i de sidste tre. Biologisk rigdom i og ved Isefjorden Årets overordnede tema var biologisk mangfoldighed. Vi valgte at kalde det: Biologisk rigdom for at understreje, at det handler om ressourcer, som findes lige uden for vores dør. Det drejer sig om borgernes muligheder for oplevelser og fritidsaktiviteter, men også i høj grad om muligheder for øget lokal økonomisk satsning på f.eks. lystlystfisketurisme. Dertil kommer naturligvis forekomster af fisk og skaldyr, som kan understøtte et bæredygtigt erhvervsfiskeri. Det var vores oplevelse, at satsningen var en succes. Der blev en god opmærksomhed på værdien af de lokale naturskabte ressourcer, men også på at flere er hårdt pressede og at der stadig er trusler, der kan skade værdierne. Årets Indsats gik dels på at opliste på en stor planche i Multihuset alle de arter af smådyr og fisk, som deltagerne fangede i åbningstiden ved Fjordstationen. Dels på at indsamle oplysninger og erfaringer fra borgere, som færdes på eller omkring fjorden. Til sidstnævnte blev borgerne opfordret til at skrive en beretning på den dertil oprettede mail: [email protected] eller til at kikke forbi Fjordstationen i åbningstiden med deres beretning. Mange gjorde brug af især sidstnævnte mulighed. Desuden blev en række lystfiskere, erhvervsfiskere m.fl. kontaktet og interviewet til nedenstående kortfattede gennemgang. Limno Consult, Peter W. Henriksen Tlf

6 Fund af dyr ved Holbæk Søbad Listen omfatter de arter, som deltagerne eller personalet fandt på det lave vand ved Søbadet. Listen er langt fra komplet, men tjener til at tydeliggøre den store mangfoldighed. Tabel 1. Fund af dyr ved Holbæk Søbad Gopler Øregople (vandmand) Brandmand Dræbergople (ikke i 2015) Havsvampe Brødkrummesvamp Børsteorme Sandorm Almindelig nereis Skælryg Snegle Strandsnegl Dværgkonk Lille tårnsnegl Muslinger Blåmusling Sandmusling Hjertemusling Knivmusling Pighude Alm. søstjerne Krebsdyr Strandkrabbe Roskildereje Tangreje Hestereje Tangloppe Tanglus Alm. kåre Mysis Kuglekrebs Alm. slikkrebs Goplelus Rur Sækdyr Alm. søpung Jordbærsøpung Fisk Almindelig tangnål Næbsnog Trepigget hundestejle Nipigget hundestejle Sortkutling Sandkutling Lerkutling Hornfisk Havørred Ålekvabbe Ål Fugle Stormmåge Hættemåge Sølvmåge Gråand Edderfugl Sandorm Det fremgår af tabel 1, at der blev set 45 forskellige havlevende dyr ved Søbadet. Limno Consult, Peter W. Henriksen Tlf

7 Beretninger om fisk og fugle omkring fjorden Her er især medtaget historier om arter, som er specielle for området eller som i 2015 havde en bemærkelsesværdig forekomst i antal eller forekom på afvigende steder sammenlignet med tidligere. Listen omfatter langt fra alle arter, men er et udtryk for de observationer, der kunne indsamles i Fisk Makrel Der berettes om usædvanligt store og tidlige forekomster i Allerede i maj måned var der store stimer og godt fiskeri på f.eks. Munkholmbroen. Ankommer sædvanligvis i august. Sild Usædvanligt mange i de senere år. De store bestande af sild og makrel skal sandsynligvis ses i sammenhæng med fremgang for bestanden i Kattegat, hvorfra strejfere søger ind i fjorden. Hornfisk Ankommer sædvanligvis i april for at gyde. Der har været gode bestande i de senere år. Havørred Bestande i fremgang efter at være udryddet i 1950 erne. Yngler igen i Tuse Å, Elverdams Å, Truels Bæk, Vintre Møllebæk, Ellerenden, Ejby Å og en række små vandløb. En række miljøprojekter i vandløbene har betydet, at bestandene mange steder igen kan formere sig selv. Der er en årlig samlet produktion af små havørreder (smolt) til fjorden på til stk. Der udsættes desuden hvert år tusindvis af 1 år gamle havørreder (smolt) i mundingen af åerne som supplement. Beskyttelse mod fiskeri i Holbæk Fjord og Tempelkrogen har hjulpet bestandene på deres vandring til ynglepladserne. Store projekter med at fremme bestandene varetages af Tuse Å s Ørredsammenslutning, Odsherreds Sportsfiskerforening og fiskeplejen (DTU Aqua) som betaler for de årlige udsætninger, som beløber sig til ca. ½ mio. kr. Fladfisk Skrubben har været ret stabil og talrig i fjorden i mange år. Synes ikke at yngle i selve fjorden. Fiskerne fortæller, at der var en usædvanligt stor forekomst (fangst i ruser) i den indre del af Holbæk Fjord i den ekstremt varme sommer Måske en flugt fra iltmangel ved bunden på de dybere dele af fjorden. Limno Consult, Peter W. Henriksen Tlf

8 Nu og da ses rødspætte, ising, rødtunge og pighvar. Pighvar bliver muligvis mere almindelig efter forsøg med udsætning af yngel i Torsk Forekom tidligere med en fast bestand. Den ses stadigvæk men især i vinterhalvåret. I år er der blevet set usædvanligt store forekomster af småtorsk langt ind i sommeren. Fremgangen skal formentlig ses i sammenhæng med den gode udvikling for bestanden i Kattegat /Skagerrak. Det er dog tvivlsomt om indtrækket af småtorsk betyder genkomst af en ny stor stabil bestand. Tyklæbet multe Multen er efterhånden blevet en fast sommergæst og ses her og der i fjorden. Fund af enkelte yngel tyder på, at de er begyndt at yngle i de danske farvande. Bestanden synes at være gået tilbage muligvis pga. et ret hårdt fiskeri. Ål Ålen er gået voldsomt tilbage. Der indvandrer nu kun få procent af de glasål (åleyngel) fra yngleområdet i Sargassohavet, som der kom for bare år siden. Fund af lidt flere glasål i 2015 kan næppe alene tages som et tegn for en fremgang. Ålen findes stadig overalt i Isefjorden og vandløbene, men i meget tynde bestande. Ålen er sat på rødlisten som kritisk truet og fiskeriet er blevet begrænset eller er helt forbudt i hele EU. Havkarusse Fanges nu og da som bifangst især i de ydre dele af fjorden. Kutlinger I fjorden der findes almindeligt udbredt: Sortkutling, Sandkutling, Lerkutling og Toplettet kutling. Sortkutlingen (foto på forsiden) kan let forveksles med den invasive Sortmundede kutling. Sidstnævnte har en sort plet på den forreste rygfinne, som kan anes på billedet. Den sortmundede kutling har invaderet farvandene omkring det sydlige Sjælland. Her har de ædt næste alle smådyr herunder de økonomisk betydende rejer. Det frygtes, at den breder sig til bl.a. Isefjorden. Limno Consult, Peter W. Henriksen Tlf

9 Fjæsing Fjæsingen kaldes også for havets hugorm pga. sine giftige pigge, som giver ekstremt smertefulde stik. Den ses nu og da især i Isefjordens ydre del. For nogle år siden forekom der et usædvanligt stort indtræk helt ind i Inderbredningen Syd for Orø. Fjordrejer Rejebestanden (Roskildereje og Tangreje) i fjorden varierer en del fra år til år, men i de senere år har der været en god bestand. Den fiskes af fritidsfiskere og erhvervsfiskere i foråret og forsommeren. Fiskere fra Guldborgsund har flyttet deres forårsfiskeri til Isefjorden, fordi Sortmundet kutling har ødelagt fiskeriet der. Ved fjordstationen fanger vi mange rejer. Ca. 1/4 har angreb af bakteriel skalsyge (sorte pletter på skallen), hvilket ikke synes at påvirke bestanden. Sjældne gæster Undertiden ser fiskerne mere sjældne og eksotiske arter som: Guldbrasen, Mulle, Savgylte, Berggylte og Stavsild. Fugle Der var en række opsigtsvækkende beretninger om havørne. En ørn holder i perioder til yderst på Kirsebærholmen og sidder ofte på sin pæl. Også yderst på Tuse Næs ses den undertiden. Mest bemærkelsesværdig var nok observationen i forsommeren af hele 5 havørne samtidig ved sydspidsen af Orø. Lokale har jævnligt bemærket ørne her. En samtidig voldsom uro i mågekolonien på Lindholm kan tyde på, at ørnene jager mågeunger i forsommeren. Et par ynglede i 2015 for første gang i skoven ved Annebjerg. På billedet ses 3 af de 5 ørne ved Orø. Limno Consult, Peter W. Henriksen Tlf

10 Marsvin Mange sejlere kunne berette om jævnlige observationer af marsvin. Højest små flokke med 2-3 sammen. De ses over hele fjorden også helt ind til Søbadet. Marsvin forekom tidligere i store flokke som frem til og under 2. verdenskrig blev fiskes med særlige marsvinegarn i den indre del af Isefjorden. Bestanden i dag er meget lille sammenlignet med dengang, men synes (ud fra beretningerne) at være ret stabil Anbefalinger Der blev udtrykt ønske om åbningstider også uden for skolernes sommerferie. Åbningstider og varighed er dybest set et spørgsmål om økonomi. Det kan overvejes at opsætte temadage om fjordnatur, hvor forskellige emner kan målrettes til deltagere med forskellig baggrund og alder. På den måde kan der fordybes mere i særlige aspekter ved fjorden og evt. tilgrænsende vandløb. Temaer om biologi og forvaltning kan dermed bedre planlægges efter interesser. Udenbys turister har svært ved at finde Blå Flag, Men de der kom, var meget begejstrede og imponerede over, at der er et sådant tilbud i Holbæk Kommune. Skal der tiltrækkes flere af dem, må markedsføringen udvides. Deltagende lærere og pædagoger udtrykte stor interesse for at have mulighed for at kunne tilbyde besøg i forbindelse med temaer i undervisningen i biologi natur/teknik i løbet af skoleåret. Der blev udtrykt interesse for emner som miljøpåvirkninger på fjorden, fiskeri, iltsvind, biodiversitet, effekter af klimaforandringer m.fl. Referencer /1/: Flash Eurobarometer European Commission Attitudes of Europeans towards the issue of biodiversity, Analytical report, 219 Peter W. Henriksen Limno Consult, Peter W. Henriksen Tlf