Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Protokol kl. 08:15 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Anne Jeremiassen Hanne Agersnap Ib Carlsen Jakob Engel-Schmidt Curt Købsted Henrik Brade Johansen Karsten Lomholt deltog deltog deltog deltog deltog deltog deltog Derudover deltog Bjarne Holm Markussen Anne Søgaard Andersen Sidsel Poulsen Trine Schreiner Tybjerg Karen Elisabeth Dam (referent) Mødet blev indledt med en temadrøftelse om projekt IBBIS (Integreret behandlings- og beskæftigelsesindsats til sygedagpengemodtagere med lettere psykiske lidelser). Efter ønske fra Bodil Kornbek var der inviteret to eksterne oplægsholdere til temadrøftelsen: Projektleder for IBBIS Lene Eplov samt direktør i Sherpa Trine Lindahl. Den samlede Kommunalbestyrelsen var inviteret til temadrøftelsen, som foregik kl til 9.15 i udvalgsværelse 1. Herefter afholdtes det ordinære møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Side 1 af 13

2 Indholdsfortegnelse 1. Kommunale erhvervsrettede aktiviteter og servicetilbud 2. Turismestrategi handleplan Beskæftigelsesplan Status på mål til og med tredje kvartal 4. IBBIS - Integreret behandlings- og beskæftigelsesindsats til sygedagpengemodtagere med lettere psykiske lidelser 5. Meddelelser til udvalgets medlemmer Side 2 af 13

3 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Sag nr Kommunale erhvervsrettede aktiviteter og servicetilbud Resume Forvaltningen og Vidensby Sekretariatet har i samarbejde udarbejdet en oversigt over de to parters udførte erhvervsrettede kommunikationsaktiviteter og servicetilbud i Tilsvarende erhvervsrettede aktiviteter og servicetilbud planlægges udført i Oversigten forelægges Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til orientering. Indstilling Forvaltningen foreslår, at oversigten over erhvervsrettede kommunikationsaktiviteter og servicetilbud i 2015 tages til efterretning. Sagsfremstilling Oversigt over de erhvervsrettede aktiviteter har til formål at skabe et overblik over de erhvervsrettede tiltag og servicetilbud, som kommunen og Vidensby Sekretariatet har udført og arbejdet med i 2015 (bilag). Ud over at give et godt overblik over de aktiviteter og services, parterne arbejder med og tilbyder virksomhederne, skaber oversigten et godt grundlag for endnu bedre planlægning og koordinering såvel internt i organisationen som eksternt med relevante samarbejdspartnere. Således skal oversigten blandt andet danne udgangspunkt for en nærmere dialog og koordinering mellem parterne og Væksthus Hovedstadsregionen om servicetilbud, arrangementer og kommunikationsaktiviteter målrettet særligt iværksættere og vækstvirksomheder. Oversigten over udførte aktiviteter og servicetilbud i 2015 danner grundlag for planlægningen af aktiviteterne i Strategisk er kommunens erhvervsrettede aktiviteter og servicetilbud en del af kommunens arbejde med Vidensbystrategi 2020, hvor tæt dialog med de lokale virksomheder er et bærende princip. Dertil understøtter aktiviteterne kommunens formål med den nyoprettede Erhvervskontakt, nemlig at give virksomhederne en endnu bedre, professionel og sammenhængende service og sagsbehandling samt at skærpe kommunens erhvervsprofil og kontakt. Efter udvalgets behandling af sagen iværksættes en ekstern formidling om parternes erhvervsservice og om kommunens Erhvervskontakt, som blev oprettet i Formidlingen forventes udført via pressekontakt, på hjemmesiden og løbende via diverse arrangementer og erhvervsfora og -foreninger mv. Side 3 af 13

4 Lovgrundlag Orienteringen gives uden særskilt lovgrundlag. Økonomi Opgaven løses indenfor rammen. Beslutningskompetence Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 5. januar 2016 Taget til efterretning. Bilagsfortegnelse 1. Erhvervsrettede aktiviteter 2015 Side 4 af 13

5 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Sag nr Turismestrategi handleplan 2016 Resume Med denne sag fremlægges "Forslag til Handleplan 2016" til godkendelse. I sagen gøres status for fremdriften i Handleplan 2015 som baggrund for udvalgets beslutning om indsatser i Handleplan Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. orientering om status for Handleplan 2015 tages til efterretning 2. forvaltningens "Forslag til Handleplan 2016" godkendes Sagsfremstilling Med afsæt i Turismestrategi (bilag) orienteres Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget hvert halve år om status på fremdriften i Turismestrategiens handleplan. Udvalget modtog senest en status på Handleplan 2015 på mødet den 22. september I denne sag fremlægges desuden forvaltningens Forslag til Handleplan 2016 (bilag). Heri foreslår forvaltningen 14 ud af 15 indsatser videreført i Herved tilstræbes kontinuitet og tid til at skabe relationer, som er fundamentet for samarbejdet mellem turismeaktørerne i kommunen. Status for Handleplan 2015 Pr. ultimo november 2015 er status i Handleplan 2015, at 1 indsats er implementeret og afsluttet Den implementerede indsats vedrører en justering af Kulturfondens retningslinjer, som åbner fonden op over for kulturelle formål, som understøtter turisme og branding af Lyngby-Taarbæk. 13 indsatser er igangsat De 13 indsatser er opstartet, men ikke afsluttet, hvorfor de foreslås videreført i indsats er endnu ikke startet op (forventes opstartet i 2016) Den ikke påbegyndte indsats drejer sig om et oplæg til, hvorledes oplysningerne i Kgs. Lyngby Guiden kan anvendes på en digital platform. Forvaltningen vurderer, at dette tidligst kan blive, når indholdet i Kgs. Lyngby Guiden er på plads, hvorfor indsatsen foreslås videreført i Side 5 af 13

6 Forvaltningen oplever, at 2015 har været et opstarts år for etablering af relationer, udvikling af ideer, netværk og samarbejde på turismeområdet, og at udvikling af turismen i kommunen er et arbejde, som sker over en årrække. At nå strategiens overordnede målsætning om at øge indtjeningen fra turisme kræver således en længerevarende indsats, som forudsætning for at skabe en effekt. Forvaltningen vurderer på den baggrund, at det ikke er hensigtsmæssigt at gøre status for strategiens overordnede og operationelle mål, herunder forøgelse af antallet af "24 timers turister" og forlængelse af opholdsvarigheden allerede nu. En opfølgning på disse mål vil være hensigtsmæssig i 2016 og/eller i Forslag til Handleplan 2016 Handleplanen er tænkt som et dynamisk værktøj, som kan rumme forskellige indsatser, som henholdsvis turismeerhverv, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder sætter på dagsordenen. Det er baggrunden for "Forslag til Handleplan 2016", som fortsat indeholder kommunale indsatser for: Udarbejdelse af ny husstandsomdelt Kgs. Lyngby Guide Engelsk version af Kgs. Lyngby Guiden Udarbejdelse af oplæg til, hvordan oplysninger i Kgs. Lyngby Guiden kan anvendes på en digital platform Samarbejde om "Liv i Lyngby" i samarbejde med Handelsforening og Lyngby- Taarbæk Vidensby Styrket fokus på, at skiltning i det offentlige rum understøtter turisme Fokus på samarbejde med turismeaktørerne om tiltag inden for markedsføring og målgrupper Formidling af information om større begivenheder og events målrettet turismeerhvervet Fokus på samarbejde med turismeaktørerne om tiltag inden for grønne oplevelser og pakker Lyngby-Taarbæk Kommune, som tovholder for turismenetværket Opfølgning på lokale turismeprojekters fremdrift Formidling af Turismestrategi og af konkrete projekter Fokus på samarbejde med turismeaktørerne om tiltag, der kan styrke organiseringen af turismen Undersøge muligheder for fælles formidling af turisttilbud i kommuner omkring Furesøen på en fælles turistplatform Samarbejde om udvikling af turisme i relation til parforce jagtsystemet, som er blevet UNESCO Verdensarv. Indsatserne er yderligere beskrevet i "Forslag til Handleplan 2016" (bilag). Sideløbende med de konkrete indsatser vil forvaltningen prioritere at være i løbende, proaktiv dialog med turismeerhvervet. Der er afsat et kvart årsværk til arbejdet med turismestrategien i Side 6 af 13

7 Lovgivning Kommunerne er ikke lovmæssigt forpligtiget til at udarbejde en turismestrategi eller en turismehandleplan. Økonomi I budget er afsat kr. årligt til byliv og turisme. Heraf er kr. afsat til aktiviteter under Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget, og kr. er afsat til understøttelse af kulturelle arrangementer i forbindelse med byfester i kommunen. Aktiviteterne i Handleplan 2015 foreslås finansieret af de førstnævnte kr. Sidstnævnte midler har Økonomiudvalget på mødet den 5. marts 2015 besluttet at anvende til samarbejdet vedrørende Liv i Lyngby i henholdsvis 2015 og Beslutningskompetence Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 5. januar 2016 Ad 1. Taget til efterretning. Ad 2. Godkendt. Bilagsfortegnelse 1. Turismestrategi Forslag til Handleplan 2016_Turismestrategi Side 7 af 13

8 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Sag nr Beskæftigelsesplan Status på mål til og med tredje kvartal Resume Forvaltningen har udarbejdet status for mål i Beskæftigelsesplan 2015 til og med tredje kvartal. Status forelægges udvalget til orientering. Indstilling Forvaltningen foreslår, at status for mål i Beskæftigelsesplan 2015 tages til efterretning. Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet status, som redegør for status for mål i Beskæftigelsesplan 2015 til og med tredje kvartal (bilag). Sammen med status er også oversigt med tabeller for udvikling i forhold til målene (bilag). Status viser: Tilgang til førtidspension - et fald på 9,5 pct. i september 2015, svarende til 4 tilkendelser. Målet er et fald på 2 pct. Offentlig forsørgelse over 12 mdr. - et fald på 1,6 pct. i september 2015, svarende til 9 helårspersoner. Målet er et fald på 5 pct. Antal ressourceforløb - 82 forløb i september Ledighedsydelse - et fald på 12,1 pct. i september 2015, svarende til 11 helårspersoner. Målet er et fald på 25 pct. Antal ledige akademikere - en stigning på 0,8 pct. svarende til 2 personer. Målet er et fald på 11 pct. Antal personer på kontant- og uddannelseshjælp - et fald på 6,7 pct. i september 2015, svarende til et fald på 55 helårspersoner. Målet er et fald på 16 pct. Langtidsledighed - et fald på 27,8 pct. i september 2015, svarende til 84 helårspersoner. Målet er et fald på 30 pct. Unge på offentlig forsørgelse - et fald på 3,4 pct. i september 2015, svarende til 18 helårspersoner. Målet er et fald på 20 pct. Virksomhedskontakt - en samarbejdsgrad på 10 pct. Målet er en samarbejdsgrad på 14 pct. Andel i virksomhedsrettet aktivering - en andel på 59,3 pct. i september Målet er en andel på 65 pct. I statusnotat nævnt ovenfor gives uddybet forklaring for de mål, hvor status viser, Side 8 af 13

9 at der er udfordringer i forhold til at nå målet. Især er det et fortsat stigende antal unge dimittender, som har indflydelse på resultater for mål vedrørende unge og akademikere. Status viser blandt andet, at Lyngby-Taarbæk Kommune har et stigende flow ind af nyledige akademikere i perioden, hvilket ikke afspejles i en opgørelse af antal helårspersoner. Uanset dette er der også fokus på at intensivere indsatsen for netop de unge dimittender i forhold til blandt andet samarbejde med jobcentre og virksomheder i andre dele af landet, som efterspørger højtuddannet arbejdskraft. Ligeledes har det også betydning for målopfyldelsen i forhold til både unge målet samt antal personer på kontanthjælp, at Lyngby-Taarbæk Kommune i perioden har modtaget et relativt stort antal flygtninge. Lovgrundlag Det følger af lov om Organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, at kommunerne skal udarbejde en beskæftigelsesplan, jf. lovens 4. Økonomi Ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 5. januar 2016 Taget til efterretning idét forvaltningen forelægger sag om konsekvenser af refusionsreformen fordelt på målgrupper. Bilagsfortegnelse 1. Status på beskæftigelsesplan 2015 Tredje kvartal 2. Status for mål i beskæftigelsesplan 2015 m/oversigt og figurer.pdf Side 9 af 13

10 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Sag nr IBBIS - Integreret behandlings- og beskæftigelsesindsats til sygedagpengemodtagere med lettere psykiske lidelser Resume Lyngby-Taarbæk Kommune har - på baggrund af ansøgning - fået tilsagn om at indgå i Projekt IBBIS (Integreret behandlings- og beskæftigelsesindsats til sygedagpengemodtagere med lettere psykiske lidelser). Deltagelse i projektet medfører udgifter, som delvis dækkes af puljemidler fra STAR og forvaltningen fremlægger forslag til finansiering af de resterende udgifter via driftsudgifter til aktivering. Indstilling Forvaltningen foreslår at finansiere udgifter i projektet svarende til i alt kr. for projektperioden via driftsudgifter til aktivering, hvilket indebærer at der flyttes kr. i 2017 og i 2018 fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets aktivitetsområde til Økonomiudvalgets aktivitetsområdet (administration). Sagsfremstilling Lyngby-Taarbæk Kommune har - på baggrund af ansøgning - fået tilsagn om at indgå i Projekt IBBIS (Integreret behandlings- og beskæftigelsesindsats til sygedagpengemodtagere med lettere psykiske lidelser). Projektet er et samarbejde mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), Region Hovedstaden Psykiatri (RHP) samt udvalgte kommuner (København, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk). Projektet løber fra 1. april 2016 til 30. juni Grundstenen i Projekt IBBIS er en integreret behandlings- og beskæftigelsesindsats som varetages af et IBBIS-team. Behandlingsindsatsen varetages af Region Hovedstaden og består af særligt uddannede caremanagers, psykiater, psykolog samt speciallæger. Beskæftigelsesindsatsen varetages af en beskæftigelseskonsulent fra jobcenteret. Det er et krav i projektet, at IBBISteamet fysisk er placeret sammen med kommunens medarbejdere, som arbejder med sundhedsindsatser for borgerne. På den baggrund indgår både Center for Sundhed og Omsorg (stiller lokaler til rådighed) og Center for Arbejdsmarked (beskæftigelsesindsatsen). Projektet forløber som et tværkommunalt projekt i samarbejde med Lyngby- Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe, som vil dele teamet med behandlingsindsatsen (caremanagers og øvrige sundhedspersonel). Side 10 af 13

11 Baggrunden for projektet er et ønske om at udvikle metoderne for en sammenhængende beskæftigelses- og behandlingsindsats for borgere, som er sygemeldt med lettere psykiske sygdomme (lettere depression, angst, stress, udbrændthed mv.). Ønsket udspringer af den stigende tendens til at flere borgere bliver ramt at psykiske lidelser og herunder også at jobcentrene møder flere borgere med psykiske lidelser samt at der mangler relevante behandlingstilbud til denne gruppe af borgere. Der er ligeledes behov for at udvikle metoderne i forhold til at opnå en koordineret indsats mellem behandling og beskæftigelsesindsats. Projekt IBBIS er en randomiseret kontrolleret undersøgelse som har til formål at opnå evidensbaseret viden om effekt af indsatsen. Projektets målgruppe er borgere, som modtager sygedagpenge, og er sygemeldte på grund af angst, depression, stress eller udbrændthed. Borgere som modtager indsatsen via IBBIS teamet vil blive sammenholdt med borgere, som modtager den normale indsats i jobcenteret i forhold til en række parametre, herunder status i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet. IBBIS-teamet tilbyder behandling via caremanager, psykiater, psykolog og arbejdsmediciner. Ansvar for behandlingen er hos Regionen. Det er Regionens opgave og ansvar at koordinere behandlingen med egen læge. Beskæftigelsesindsatsen i IBBIS-teamet varetages af beskæftigelseskonsulent fra jobcentret og tager afsæt i en manual for beskæftigelsesindsatsen, som bygger på elementer i sygedagpengereformen og dermed indsats, som i forvejen anvendes i jobcenteret. Herunder særligt fokus på at vende tilbage til job eller nyt job evt via den særligt programlagte virksomhedsrettet indsats, som knytter sig til projektet. Forvaltningen har udarbejdet notat (bilag) med oversigt over projektets forventede udgifter og indtægter. Lyngby-Taarbæk modtager midler fra en statslig pulje til projektet svarende til kr. som skal dække udgifter til projektet for den samlede projektperiode på godt 2 år. Forudsætningen for at opnå det fulde tilskud fra puljemidlerne er, at Lyngby-Taarbæk Kommune visiterer 330 borgere til forløbet i projektperioden. Puljemidlerne skal dels dække udgifter forbundet med projektledelse samt udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats. Det er forvaltningens vurdering, at puljemidlerne ikke dække alle udgifterne til projektet jf. afsnit om økonomi herunder. Lovgrundlag Der er tale om et forsøg igangsat af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt Region Hovedstaden. Økonomi Lyngby-Taarbæk Kommunes andel af den samlede pulje til projektet svarer til kr., som forventes afregnet bagudrettet halvårligt i løbet af projektperioden. Fratrukket de estimerede nettodriftsudgifter vil der skulle tilføres Side 11 af 13

12 yderligere kr. i 2017 og kr. i 2018 svarende til kr. over projektperioden. Differencen foreslås finansieret af rammen til driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats og indebærer at der skal flyttes kr. i 2017 og i 2018 fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets aktivitetsområde til Økonomiudvalgets aktivitetsområdet (administration). Økonomiske konsekvenser af forskningsprojekt IBBIS Beløbene er i 2016-niveau (-=budgetreduktion/+=budgetforøgelse) Beslutningskompetence Økonomiudvalget. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 5. januar 2016 Anbefalet idét forvaltningen forelægger status for projektet for udvalget. Bilagsfortegnelse 1. Økonomiske konsekvenser af LTKs deltagelse i IBBIS Side 12 af 13

13 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Sag nr Meddelelser til udvalgets medlemmer 1) Gensidig orientering 2) Flygtninge i 2016 Der er udmeldt kvoter for flygtninge, som forventes boligplaceret i Lyngby- Taarbæk Kommune i Lyngby-Taarbæk Kommune skal modtage 198 flygtninge. Det oprindeligt udmeldte antal var 101 flygtninge (bilag). 3) Brev fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Hovedstaden (RAR) RAR har sendt brev til kommunerne om forbrug af den regionale uddannelsespulje og heraf fortsat fokus på at benytte opkvalificering af ledige i beskæftigelsesindsatsen. 4) Puljemidler til Lyngby-Taarbæk Kommune til to projekter målrettet ledige dagpengemodtagere Forvaltningen har ansøgt om midler fra to puljer hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og har den 18. december 2015 modtaget meddelelse om, at begge ansøgninger er imødekommet. Det ene projekt handler om indsatsen for nyledige borgere og herunder det intensive kontaktforløb, som er indført med beskæftigelsesreformen. Det andet projekt handler om indsatsen for borgere med en længere ledighed bag sig og herunder at udvikle samarbejdet med virksomhederne i forhold til at matche ledige med jobåbninger i virksomhederne. I begge projektet er der blandt andet fokus på dimittender og herunder at styrke samarbejdet med a-kasser samt jobcentre og virksomheder i områder, hvor der er mangel på højtuddannet arbejdskraft. Forvaltningen vil orientere udvalget nærmere om de to projekter, når projekterne er sat i drift og organiseringen er endeligt på plads. Samlet set har forvaltningen hentet 1,9 mio. kr. hjem fra puljemidler til indsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 5. januar 2016 Taget til efterretning. Bilagsfortegnelse 1. Notat om opjustering af landstallet for flygtninge i RAR brev til udvalg på beskæftigelsesområdet dec15 Side 13 af 13

14 Punkt nr. 1 - Kommunale erhvervsrettede aktiviteter og servicetilbud Bilag 1 - Side -1 af 1 Erhvervsrettede aktiviteter 2015 Lyngby-Taarbæk Kommune og Vidensbyen December 2015 Dialog Servicetilbud Arrangementer Kommunikation Internt Vidensby Sekretariatet (VS) I henhold til Vidensby-strategiens ambition om at tiltrække og fastholde vidensvirksomheder er Vidensby sekr. dagligt i dialog med virksomheder, såvel medlemmer som potentielle medlemmer af VB. Borgmesterbesøg (VS, CPS) Virksomheder eksisterende og nye udvælges efter flere kriterier og borgmester, kommunaldirektør og Vidensbydirektør besøger virksomhederne. Formålet er, at høre om virksomhedernes udfordringer og planer samt at informere om udviklingen i kommunen og om Vidensbypartnerskabet. Borgmestermøder (CPS) To årlig møde hvor borgmesteren og øvrige politikere møder kommunens to handelsforeninger om relevante temaer. Turisme (CMP) To-tre årlige netværksmøder med turismeaktører mhb. på at understøtte samarbejdet om at styrke turisme. Arealudvikling (CMP, CPS, VS) Udvikling af nye arealer sker i et tæt samarbejde mellem kommune, Vidensby og andre relevante aktører. Specielt ift. arealudviklingen omkring DTU samarbejder kommunen og Vidensbyen i form af kontakt med investorer og developere, deltagelse i MIPIM-messen samt i forhold til en fælles og koordineret kommunikationsindsats. Virksomhedskontakt (CAM) Jobcentret foretager løbende opsøgende virksomhedskontakter og -møder. I forbindelse med en særlig virksomhedskampagne i 2015 er der gennemført godt 1000 opsøgende unikke kontakter (besøg og telefonisk). Ringby-samarbejdet (CMP) I forbindelse med Letbanen er der igangsat en række dialogprojekter med virksomhederne målrettet vækst, mobilitet og erhvervsudvikling i tæt samarbejde med de øvrige Ringby-kommuner. Greater Copenhagen, Region H/ReVus m.fl. (CPS, CMP, VS) Diverse projekter og samarbejder. Klima (CMP) Opsøgende kontakter til lokale virksomheder om energioptimering og klimatilpasningstiltag. Iværksætteri (CMP) Lyngby-Taarbæk Kommune tilbyder gratis vejledning for iværksættere og nystartede virksomheder. Tilbuddene indeholder infomøder, kurser og 2½ t. gratis individuel rådgivning. Erhvervskontakten (CMP) Lyngby-Taarbæk Kommune har etableret Erhvervskontakten, hvor virksomheder kan guides til at finde det rette svar eller den rette kontakt. Erhvervskontakten håndterer selv specifikke henvendelser vedr. byudviklingsmuligheder og fysisk planlægning, etablering af ny virksomhed, iværksætterrådgivning, turismestrategi og - netværk, klima og bæredygtighed. Øvrige henvendelser formidles videre. Væksthus Hovedstadsregionen (VS, CMP) Virksomheder med vækstpotentiale tilbydes vejledning og vækstforløb. Væksthusets øvrige tilbud herunder HIP - formidles via Vidensby Sekretariatet(VS) Alle typer af virksomheder i Lyngby-Taarbæk er inviteret til at indgå i Vidensby-partnerskabet. Medlemskabet giver adgang til alle foreningens aktiviteter, arrangementer og projekter. Vidensbynetværk (VS) Virksomheder, der melder sig ind i Vidensbyen, har mulighed for at indtræde i netværk, hvor man mødes med andre aktører fra byens erhvervsliv og drøfter fælles interesser og udviklingspotentialer for Vidensbyen. Borgerservice Int l borgere (VS) DTU og en lang række virksomheder i kommunen har internationale medarbejdere/forskere/ studerende, som også er borgere i kommunen. Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejder med International House Copenhagen om smidig tilmelding til folkeregister, statsforvaltning, mm. Stadsbiblioteket (CKJ) Hjælp til digital indberetning. Klima (CMP) Vejledning og rådgivning om energioptimering og energirigtige løsninger til de lokale virkomheder. Open Inspiration Scion DTU (VS) Scion DTU indbyder løbende virksomheder til åbne inspirations-arrangementer. Udviklingen i Lyngby (VS) Vidensbyen afholdte d. 8. oktober 2015 en konference for alle interesserede om udviklingsmulighederne i Lyngby nu og fremadrettet. Der var fokus på, hvilke projekter der allerede er i gang, hvordan området vil udvikle sig samt det videre perspektiv i den aktuelt store tiltrækningskraft af vidensvirksomheder. Liv i Lyngby (CKJ) Lyngby-Taarbæk Kommune, Handelsforeningen i Kgs. Lyngby og Vidensbyen har etableret et partnerskab, der skal udvikle en række arrangementer og oplevelser af høj kvalitet, som styrker og understøtter byens profil som Vidensby til gavn for borgere, medarbejdere, i virksomheder og besøgende. Arrangementer og dialog om byens udvikling (CMP) Diverse møder løbende med borgere, erhvervs- og handelsliv om bl.a. lokalplaner, strategier, Letbanen mv. for at drøfte nye muligheder, konsekvenser m.m. Vidensby medlemsmøder (VS) Virksomheder, som er medlem af Vidensbyen, inviteres til 2-3 medlemsmøder om året samt een generalforsamling. Vidensby gå-hjem-møder (VS) Vidensbynetværket for Mindre Virksomheder arrangerer en række gå-hjem-møder for mindre virksomheder. Det overordnede formål er, at understøtte virksomheder i Lyngby-Taarbæk inden for handel, håndværk og service til deres fortsatte udvikling og vækst, både via faglige input og via netværks-dannelse. Seneste møde Vind eller forsvind på internettet blev afholdt d Det Grønne Område og FUTURE (CPS) Lokalavisen DGO bringer løbende erhvervsstof, som læses flittigt i virksomhederne og af kommunens ofte meget veluddannede borgere. DGO har hver måned en Vidensby-side og i efteråret udkom for anden gang Lyngby FUTURE et magasin om udviklingen i LTK/Vidensbyen. Hjemmeside ltk.dk (CPS) På og LinkedIn findes relevant erhvervsrettet information, nyheder og nyhedsbreve målrettet virksomheder og iværksættere. Hjemmeside vidensby.dk (VS) På findes information om bl.a. projekter og tiltag som er relevante for virksomheder. Alle kan modtage Vidensbyens nyhedsbrev som udkommer løbende. Vidensbyen deler desuden information på LinkedIn. Greater Copenhagen (CMP) Branding af kommunen via Greater Copenhagen, Investorportal samt One-point Entry (delegationsbesøg). Copenhagen Capacity (CMP) Formidling af kommunens erhvervsprofil. Pressekontakt (CPS) Løbende aktuelle erhvervsrettede nyheder og historier. Koordinering kommune og Vidensby (CPS, CMP, VS) Lyngby-Taarbæk kommune og Vidensbyens sekretariat afholder og planlægger løbende koordineringsmøder, vidensdeling, fælles kommunikationsindsats mm. Vidensbyens direktør mødes desuden løbende med direktionen i LTK. Erhvervsforum (CMP) Internt tværgående forum der koordinerer og leverer erhvervsrettede ydelser og tiltag på tværs i organisationen. Fælles kommunikation (CPS) Lyngby-Taarbæk Kommunes kommunikationsstrateg, DTUs kommunikationschef og Vidensbyens direktør mødes løbende for at koordinere den fælles kommunikationsindsats. Erhvervschefer i Region H., KL mv. (CMP) Diverse erfaringsudveksling og faglig sparring mhp udvikling af praksis. Virksomhedskontakter (CAM) Det omfang Jobcentrets mange virksomhedskontakter giver spørgsmål til andre centre/fagområder formidles disse direkte videre til respektive centre. MIPIM (CPS, VS) Deltagelse på MIPIM-messen med en delegation sammensat af medlemmer fra Vidensbyens bestyrelse og kommunalbestyrelsen, kommunaldirektøren og Vidensbyens direktør. I (parentes) står de(n) primære aktør(er) for aktiviteten. Forkortelser: Center for Miljø og Plan (CMP), Vidensby Sekretariatet (VS), Center for Politik og Strategi (CPS), Center for Kultur og Jura (CKJ) og Center for Arbejdsmarked (CAM).

15 Punkt nr. 2 - Turismestrategi handleplan 2016 Bilag 1 - Side -1 af 12 Turismestrategi

16 Punkt nr. 2 - Turismestrategi handleplan 2016 Bilag 1 - Side -2 af 12 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Miljø og Plan Plan og Erhverv Lyngby Rådhus Lyngby Torv Kgs. Lyngby Tlf [email protected] April 2015

17 Punkt nr. 2 - Turismestrategi handleplan 2016 Bilag 1 - Side -3 af 12 Turismestrategi Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker med denne strategi at styrke turismen i Lyngby-Taarbæk. Vi har en smuk og alsidig kommune med en masse attraktioner, et unikt kulturudbud, spændende muligheder for shopping og en internationalt anerkendt Vidensby med et teknisk universitet i verdensklasse. Vores rammer betyder, at området allerede har mange gæster fra både ind- og udland. Så hvorfor styrke turismen, hvis det allerede går godt? Det skal vi, fordi vi med en fælles turismeindsats kan få endnu mere ud af vores fantastiske potentialer. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ønsker derfor med denne turismestrategi at understøtte de lokale potentialer, pege på en fælles retning og understøtte en fremadrettet, fælles indsats. Turismestrategien er formuleret med udgangspunkt i dialog med turismeerhvervet, og vi takker for den megen inspiration og de konkrete forslag. Udvalget håber på det grundlag, at de lokale turismeaktører vil støtte op om turismestrategien og tage del i en fælles indsats over de kommende år. Kun ved en fælles indsats kan vi nå de ønskede resultater. Vi håber, at mange vil bidrage til at løfte denne turismestrategi, og at vi ved fælles indsats kan indfri vores vision om at udvikle vores destination til nye højder. På vegne af Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker jeg dig god fornøjelse med at læse og arbejde med turismestrategien. Anne Jeremiassen Formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 3

18 Punkt nr. 2 - Turismestrategi handleplan 2016 Bilag 1 - Side -4 af 12 Status og nøgletal Størstedelen af turismeforbruget i Lyngby-Taarbæk Kommune lægges af forretningsturister, turister, der besøger familie og venner, samt endagsbesøgende forretningsturister. Disse grupper stod for hhv. 30, 28 og 18 pct. af turismeforbruget i 2011, dvs. i alt 76 pct. af den omsætning, som kommunens erhvervsliv modtog fra turismen. Danske gæster stod for 68 pct. af turismeforbruget i De udenlandske gæster er fra bl.a. Storbritannien, Sverige, Norge og USA. Tilsammen udgjorde turismeforbruget i Lyngby-Taarbæk Kommune 583 mio. kr. i Med hensyn til overnatningsmuligheder findes der i området 4 hoteller, 1 vandrerhjem og 1 lystbådehavn, hvor der samlet blev registreret overnatninger i Området tiltrækker primært erhvervs- og ferieturister på relativt korte ophold i størrelsesordenen tre overnatninger i gennemsnit. Dette billede bekræftes af flere af områdets hoteller, der fortæller om travle hverdage med mange erhvervs- og konferencegæster på korte ophold, men rolige weekender og ferier. Der tegner sig en ligelig fordeling mellem ferie- og erhvervsturister, men erhvervsturismen forventes at stige i de kommende år, som følge af nye kontordomiciler og tilflyttende virksomheder. Den positive byudvikling i Lyngby-Taarbæk Vidensby forventes forstærket af byens tekniske universitet, DTU, som udvider campusområdet med flere funktioner og dermed øger antallet af daglige besøgende, konferencer mv. De lokale styrkepositioner Lyngby-Taarbæk Kommune tiltrækker især gæster i kraft af attraktioner inden for fire styrkeområder: Kulturliv for alle Ud i det grønne Byliv og handel Lyngby-Taarbæk Vidensby Kulturliv for alle Lyngby-Taarbæk Kommune har et meget varieret kulturliv, der henvender sig til en bred vifte af målgrupper. Kulturen er synlig i gadebilledet i form af interessant arkitektur og skulpturer, men den kan også opleves flere andre steder. Fx kan turisten opleve kunst på Sophienholm og på Bjørn Wiinblads Museum og Værksted. Turisten kan også opleve kultur- og industrihistorie på Frilandsmuseet og Brede Værk. Der er også muligheder for at besøge det historiske kvarter Bondebyen, som kan nås på en kort afstikker til fods fra Lyngby centrum. Lyngby-Taarbæk s kulturliv møder turisten også på en tur til Taarbæk med dens autentiske, gamle fiskerleje og havnemiljø eller som gæst på Dyrehavsbakken. Oplevelserne på Dyrehavsbakken er unikke underholdnings- og kulturoplevelser, som bl.a. omfatter en forlystelespark uden entre, Cirkusrevy og den helt nye totaloplevelse Korsbæk, som er en opførelse af byen Korsbæk, kendt fra tv-serien Matador. Spillestedet Templet tilbyder livemusik, og DTU inviterer både unge uddannelsessøgende borgere ind til forskellige arrangementer, som fx Forskningens Døgn, hvor forskningen på DTU bliver formidlet og forklaret på en sjov og inddragende måde. Lyngby-Taarbæk har oplevelser og kulturliv for alle. 4 Sophienholm

19 Punkt nr. 2 - Turismestrategi handleplan 2016 Bilag 1 - Side -5 af 12 Kay Bojesen Linjen skal smile, Sophienholm Ud i det grønne Et andet stærkt kort er oplevelser for den naturglade og fysisk aktive gæst. Dyrehaven med dens 7,5 millioner gæster årligt er et slaraffenland for den naturinteresserede og den perfekte ramme for en gå- eller løbetur, picnic eller en tur til hest. Mølleåen er ligeledes en sand perle, som sammen med områdets mange søer rummer skønne muligheder for motion og rekreation, fx med kano, kajak, Bådfarten eller fiskestang. Endelig indgår området i et grønt bælte, der ligger meget tæt på Københavns centrum, men som er let tilgængeligt for en bred målgruppe at cykle og vandre i. Dyrehaven danner ramme om Parforcejagtsystemet i Nordsjælland, men har siden udviklet sig til et mere sammensat udflugtsmål med mange tilbagevendende arrangementer. Eksempler er Eremitageløbet, Hubertusjagten og Det Kongelige Teaters friluftsforestillinger i Ulvedalene. Jægersborg Dyrehave 5

20 Punkt nr. 2 - Turismestrategi handleplan 2016 Bilag 1 - Side -6 af 12 Byliv og handel Kgs. Lyngby er i særklasse med sit attraktive handelsliv med mange muligheder for indkøb og restauranter, og er derved sin egen lille metropol. Butikkerne i Lyngby er velassorterede både inden for designer-mærker, delikatesse- og kolonialvarer, og udbuddet af caféer og restauranter er stigende og nyskabende. Vil man besøge attraktioner i København, men undgå Københavns hektiske trafik og samtidig nyde et attraktivt bymiljø og nærhed til naturen, er overnatning i Kgs. Lyngby et spændende alternativ til city. Lyngby Centrum besøges dagligt af mange turister. Forretningsrejser og ferierejser fylder næsten lige meget af turismeforbruget i Lyngby-Taarbæk. I 2011 var ferieturismeforbruget således 300 mio. kr. svarende til 51 pct. af de samlede turismeforbrug. De resterende 49 pct. kan tilskrives forretningsrejsende. Første spadestik - fjernvarme Lyngby-Taarbæk Vidensby Vidensbyens mange videns- og forskningsintensive erhvervsvirksomheder, uddannelsesinstitutioner og vidensnetværk er baggrund for erhvervsturismen. De skaber tilsammen en mangfoldighed af møder, arrangementer, konferencer, efteruddannelsesaktiviteter og events. Gæsterne er erhvervsturister, internationale forskere og internationale studerende, som læser på DTU og efterspørger lokale overnatningsmuligheder og rekreative tilbud. Lyngby Hovedgade Hvert år starter omkring nye studerende på DTU, som har ca studerende. Det er blandt andet internationale studerende, der kommer for at læse på et af verdens bedste tekniske universiteter. Som en del af Videnbystrategien er det målet at gøre Lyngby-Taarbæk til en af Nordeuropas førende videns- og universitetsbyer. DTU, Danmarks Tekniske Universitet 6

21 Punkt nr. 2 - Turismestrategi handleplan 2016 Bilag 1 - Side -7 af 12 Området har således fire store styrker: Kulturliv for alle Dyrehavsbakken Slotte - (Royale oplevelser) Museer Koncerter Dansk kunst og design Gallerier Bondebyen Arkitektur Mv. Ud i det grønne Dyrehaven Mølleåen Søerne Taarbæk strand Aktiv fritid Sportsevents Baadfarten Mv. Byliv og handel Shopping i Den lille metropol Café-liv Restauranter Byliv i frisk luft Velassorteret i kolonial og delikasse Mv. Potentiale for forbedring Disse fire styrker skaber hver især en stor interesse for Lyngby-Taarbæk, og bidrager dermed betydeligt til områdets turisme. Dialogen med turismeaktørerne peger imidlertid på, at der overordnet er et stort potentiale for at styrke turismen ved at kombinere aktiviteter og indsatser bedre, både inden for de enkelte styrker og på tværs mellem områderne. Kommunen har således allerede en mængde kvaliteter og attraktioner af værdi for turisten, men fra mange sider foreslås initiativer, der kan udvikle turismen i Lyngby-Taarbæk yderligere. Konkret har kommunens dialog med lokale turismeaktører i 2014 sat fokus på et stort potentiale for at udvikle turismen. Disse inputs kan overordnet grupperes i følgende potentialer for forbedringer: 1. At synliggøre alle områdets tilbud og attraktioner både for potentielle turister, og for dem, som kun besøger området kortvarigt. Vidensby Konferencer og hotel Forretningsmøder Events Netværksmøder Foredrag Mv. 2. At gøre det nemt for turisten at kombinere flere af områdets tilbud/pakker. 3. At styrke netværket mellem turismeaktørerne mhp. samarbejde om nye, fælles initiativer. 4. At huske, at turisten ikke kender kommunegrænser, så samarbejder kan også være med fx nabokommuner, region og relevante brancheorganisationer. Disse fire punkter dækker hver over en lang række mere eller mindre konkrete forslag fra turismeaktørerne, primært fra to workshops afholdt hhv. den 18. juni og den 10. november Referater fra begge arrangementer findes på og de vil indgå i det videre arbejde. 7

22 Punkt nr. 2 - Turismestrategi handleplan 2016 Bilag 1 - Side -8 af 12 Målsætning Med afsæt i de lokale styrker på turismeområdet og de nævnte potentialer for videreudvikling, fastsætter Lyngby-Taarbæk Kommune følgende målsætning med turismestrategien: Hovedmålet er at øge erhvervslivets indtægter fra turisme. Udgangspunktet er de lokale styrker og aktiviteter, og vi sætter fokus på 24-timers -turisten, dvs. turister, som gør relativt korte ophold. Indsats At indfri målene om at øge antallet af 24-timers -turister og forlænge deres opholdsvarighed, forudsætter konkrete indsatser. En resultatgivende indsats nås kun med opbakning og initiativ fra turismeaktørerne selv, men kommunen kan spille en betydelig rolle som igangsætter og facilitator. Lyngby-Taarbæk Kommune vil derfor i perioden engagere sig i indsatsen med et personaletræk svarende til ca. et kvart årsværk pr. år samt et budget til understøttende indsats på kr. pr. år. Hovedmålet skal nås gennem to operationelle mål: - Lyngby-Taarbæk Kommune vil have flere 24-timers -turister. - Turister i Lyngby-Taarbæk Kommune skal blive længere tid i området. I perioden vil Lyngby-Taarbæk Kommune årligt følge udviklingen i den lokale turisme, som den udtrykkes i bl.a.: 1) Antallet af kommercielle overnatninger, 2) Overnatningskapaciteten, 3) Turisternes forbrug og forbrugsmønster og 4) Hvilke typer turisme, som præger området. To faktorer skal kendetegne de indsatser, som Lyngby-Taarbæk Kommune engagerer sig i: Indsatserne skal understøtte andre turismeaktørers aktiviteter, gerne i form af et egentligt samarbejde mellem flere aktører. Indsatserne skal rette sig mod mindst et af de fire potentialer, som dialogen med turismeaktørerne har peget på: 1. At synliggøre alle områdets tilbud og attraktioner både for potentielle turister, og for dem, som kun besøger området kortvarigt. 2. At gøre det nemt for turisten at kombinere flere af områdets tilbud. 3. At styrke netværket mellem turismeaktørerne mhp. samarbejde om nye, fælles initiativer. Lyngby centrum Oplysningerne er afhængige af, at der kan fremskaffes relevante data. En relevant kilde er Visit- Denmarks årlige Turismesatellitregnskab for Lyngby-Taarbæk Kommune, som giver et øjebliksbillede af turismen i kommunen og i de øvrige kommuner i regionen. Ved udarbejdelse af handleplaner vil Lyngby-Taarbæk Kommune fastsætte konkrete mål for årets arbejde i samarbejde med turismeaktørerne. Disse mål skal være med til at understøtte ovenstående hovedmål og operationelle mål. 4. At huske, at turisten ikke kender kommunegrænser, så samarbejder, kan også være med fx nabokommuner, region og relevante brancheorganisationer De konkrete indsatser med kommunalt engagement fastlægges af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Derfor fastlægger udvalget årligt en handlingsplan for kommunens aktiviteter på turismeområdet. Der gøres status for aktiviteterne hvert halve år, mens udviklingen i forhold til de fastsatte mål opgøres årligt. Udkast til handlingsplan forelægges i første halvår af Turismestrategien er dermed fleksibel og indsatser har mulighed for at udvikle sig over tid og med hensyntagen til turismens udvikling og de løbende behov. Indsatserne kan ligge inden for en bestemt 8

23 Punkt nr. 2 - Turismestrategi handleplan 2016 Bilag 1 - Side -9 af 12 styrkeposition eller de kan gå på tværs mellem flere områder, alt efter potentiale og aktørernes fælles interesser. Turismestrategien er dermed en fælles platform for konkrete projekter, der udvikles i samarbejde mellem relevante parter, der har interesse i at deltage. Organisering At styrke turismen i Lyngby-Taarbæk forudsætter som nævnt en indsats fra turismeaktørerne selv, men kommunen kan spille en betydelig rolle som igangsætter og facilitator af det nødvendige samarbejde. Turismestrategiens aktiviteter forudsætter derfor en ny organisering af turismeaktører og kommune i et tværgående turismenetværk med undergrupper, hvor Lyngby-Taarbæk Kommune tilbyder at varetage tovholderfunktionen. sammen om relevante indsatser og derved omsætter strategien til handling. Deltagelse i netværket og indsatserne er naturligvis frivillig for turismeaktørerne, ligesom private aktiviteter på turismeområdet ikke nødvendigvis vil stemme overens med Lyngby-Taarbæk Kommunes turismestrategi. Det er dog målsætningen, at et bredt udvalg af områdets turismeaktører ønsker at deltage og derved vil bidrage til en koordineret og målrettet turismeindsats. Tovholderen vil være en samlende kraft for interesserede aktører blandt turismeerhvervet og andre relevante samarbejdsparter. Tovholderen indkalder til løbende netværksmøder fx to gange årligt. Dette skal fremme, at de nødvendige aktører arbejder Bondebyen Lyngby 9

24 Punkt nr. 2 - Turismestrategi handleplan 2016 Bilag 1 - Side -10 af 12 Noter: 1. Begrebet turismeforbruget opgøres af VisitDenmark i deres turismesatellitregnskab for Lyngby-Taarbæk Kommune af Begrebet baserer sig bl.a. på antallet af overnatninger ganget med det estimerede døgnforbrug. Enheden for opgørelsen er danske kroner fremlagt i årets priser. Der er flere usikkerheder ved opgørelsesmetoden. 2. Tallene stammer fra VisitDenmarks destinationsrapport Turismens økonomiske betydning i Lyngby-Taarbæk Kommune fra 2013 og er beregnet på baggrund af metoden for Turismesatellitregnskab og LINE-model. På grund af denne modelberegning fraråder VisitDenmark, at destinationsrapporter sammenlignes fra år til år. 5. Tallet stammer fra VisitDenmarks destinationsrapport fra 2013 og er til dels baseret på tal fra Danmarks Statistik og en opregning af VisitDenmark. Der er usikkerhed omkring tallets nøjagtighed. 6. VisitDenmarks Turistundersøgelse Side 8 i Turismen økonomiske betydning i Lyngby-Taarbæk Kommune. 3. Side 1 i Turismen økonomiske betydning i Lyngby-Taarbæk Kommune, VisitDenmark Side 2 i Turismens økonomiske betydning i Lyngby-Taarbæk Kommune Solnedgang ved Frederiksdal Fribad 10

25 Punkt nr. 2 - Turismestrategi handleplan 2016 Bilag 1 - Side -11 af 12

26 Punkt nr. 2 - Turismestrategi handleplan 2016 Bilag 1 - Side -12 af 12 Lyngby-Taarbæk Kommune Plan og Erhverv Lyngby Torv Kgs. Lyngby Tlf [email protected]

27 Punkt nr. 2 - Turismestrategi handleplan 2016 Bilag 2 - Side -1 af 7 Forslag til Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi

28 Punkt nr. 2 - Turismestrategi handleplan 2016 Bilag 2 - Side -2 af 7 Baggrund Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune vedtog den 19. marts 2015 Turismestrategi , som fastlægger en overordnet målsætning og potentialer for udvikling af turismeområdet. Målsætningen at øge indtjeningen fra turisme. Udgangspunktet er Lyngby-Taarbæk Kommunes lokale styrker inden for kultur, natur, handel og erhvervsturisme i Lyngby-Taarbæk Vidensby. Fokus er lagt på 24-timers-turisten, dvs. både ferie- og erhvervsturister, som gør relativt korte ophold. Målet er både at øge besøgsvolumen og opholdsvarighed og den fælles handleplan tilbyder at samle aktørernes indsatser. Formålet med handleplanen Handleplanen er et dynamisk værktøj, som i tråd med turismestrategien kan rumme forskellige indsatser, som turismeerhverv, uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder m.fl. kan være med til at sætte på dagsordenen og drive med. Lyngby-Taarbæk Kommune Krav til indsatser i handleplan 2016 med kommunalt engagement Ifølge Turismestrategi fastlægges indsatser med kommunalt engagement af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Det fremgår desuden af Turismestrategi , at to faktorer skal kendetegne de handlinger, som Lyngby-Taarbæk Kommune engagerer sig i: Indsatserne skal understøtte andre turismeaktørers aktiviteter, gerne i form af et egentligt samarbejde mellem flere aktører Indsatserne skal rette sig mod mindst et af de fire potentialer, som dialogen med turismeaktørerne har peget på Der gøres status på handleplanen hvert halve år, mens udviklingen i forhold til de fastsatte mål i Turismestrategi opgøres årligt. Opbygning Handleplanen er opbygget med udgangspunkt i de fire potentialer, som Turismestrategi peger på. De handler om: 1. At synliggøre alle områdets tilbud og attraktioner både for potentielle turister, og for dem, som i dag kun besøger området kortvarigt. 2. At gøre det nemt for turisten at kombinere flere af områdets tilbud/pakker 3. At styrke netværket mellem turismeaktørerne mhp. samarbejde om nye, fælles initiativer. 4. At huske, at turisten ikke kender kommunegrænser, så samarbejder kan også være fx med nabokommuner, region og relevante brancheorganisationer Nedenstående tabel 1 starter med at opliste de konkrete initiativer, som Lyngby-Taarbæk Kommune har ansvar for. Herefter fremgår øvrige, private eller foreningsbaserede projekter. Indsatser i handleplanen kan ligge inden for et bestemt potentiale eller gå på tværs, alt efter initiativets karakter og aktørernes fælles interesser. 2

29 Punkt nr. 2 - Turismestrategi handleplan 2016 Bilag 2 - Side -3 af 7 Tabel 1: Forslag til Handleplan 2016 Handling Periode Delmål Ressourcer og økonomi (Beskrivelse) Potentiale 1 At synliggøre alle områdets tilbud og attraktioner både for potentielle turister, og for dem, som kun besøger området kortvarigt. Lyngby-Taarbæk Kommune vil: 1) Der udarbejdes en ny Kgs. Lyngby Guide på dansk. Turismeaktørerne anmodes om at komme med input. 2) Digital version af Kgs. Lyngby Guiden At synliggøre oplevelser over for både borgere og turister. At husstandsomdele dansk version i Lyngby-Taarbæk Kommune. At dansk version kan uddeles til relevante parter Den trykte Kgs. Lyngby Guide suppleres med andre fx digitale formidlingsformer. Økonomiudvalgets godkendte den 15. januar 2015 at lave en Kgs. Lyngby Guide i samarbejde med Det Grønne Område under forudsætning af, at Det Grønne Område har det primære redaktionelle ansvar. Der er afsat et ¼ årsværk til turisme, og opgaven løses som en del af dette. 3) Engelsk version af guiden 4) Lyngby- Taarbæk Kommune indgår i samarbejdet om Liv i Lyngby. 5) Fokus på at skiltning i det offentlige rum understøtter turisme I forhold til synliggørelse vil Andre turismeaktører At Lyngby Guiden også foreligger på engelsk At få skabt mere liv i det centrale Kgs. Lyngby i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Vidensby, Handelsforeningen for Kgs. Lyngby og Omegn og Lyngby- Taarbæk Kommune At sikre et løbende administrativt og politisk fokus på, at beslutninger i relation til skiltning i kommunen understøtter turismen. Økonomiudvalgets godkendte den 15. januar 2015 at lave en engelsk version af Kgs. Lyngby Guiden under forudsætning af, at der kan rejses ekstern finansiering. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkendte dog den disponeringen af turismemidlerne for 2015, herunder en bevilling til engelsk oversættelse af guiden på kr. Indsatsen i 2016 handler derfor om at få guiden oversat til engelsk. I budget er der afsat en pulje til turisme og tværgående aktiviteter i forbindelse med partnerskabet Liv i Lyngby. Det er midler herfra, som finansierer indsatsen i 2016 jf. budgetoverslag for 2016 i nedenstående tabel 2. Der er afsat et ¼ årsværk til turisme, og opgaven løses som en del af dette. 3

30 Punkt nr. 2 - Turismestrategi handleplan 2016 Bilag 2 - Side -4 af 7 Handling (Beskrivelse) arbejder med: 6) Markedsføring og målgrupper Periode Delmål Ressourcer og økonomi På netværksmødet den 15. april 2015 samlede der sig interesse om temaet, som også blev drøftet på netværksmødet den 9. september Forvaltningen vil understøtte evt. konkrete initiativer fra turismeaktørerne. Temaet foreslås holdt åbent i 2015 med henblik at turismeaktører kan byde med eventuelle ideer eller initiativer. Potentiale 2 At gøre det nemt for turisten at kombinere flere af områdets tilbud Lyngby-Taarbæk Kommune vil: 7) Formidle information om planlagte events til turismeaktørerne, som inspiration til at koble forskellige tilbud og aktiviteter med hinanden. Andre turismeaktører arbejder med: 8) Grønne oplevelsesmulighe der/pakker At lokale turismeaktører kender hinandens aktiviteter og bliver motiveret til at kombinere begivenheder med henblik på at fremme turismen i området På netværksmødet den 15. april 2015 samlede der sig interesse om temaet, som også blev drøftet på netværksmødet den 9. september Turismeaktørerne valgte pakketilbud som tema for netværksmøde i foråret Der er afsat et ¼ årsværk til turisme, og opgaven løses som en del af dette i samarbejde med kulturområdet. Alt efter turismeerhvervets interesse for at arbejde videre med at udvikle pakketilbud vil forvaltningen understøtte projektet med relevante aktiviteter. Potentiale 3 At styrke netværket mellem turismeaktørerne mhp. samarbejde om nye, fælles initiativer. Lyngby-Taarbæk Kommune vil: 9) Være tovholder for Lyngby- Taarbæk Kommunes turismenetværk At skabe anledninger til, at lokale turismeaktører mødes og motiveres til at samarbejde om konkrete turismeprojekter. At fremme at lokale turismeaktører engagerer sig i lokale projekter, som har et turismefremmende sigte. Der er afsat et ¼ årsværk til turisme, og opgaven løses som en del af dette. 10) Følge op på de enkelte projekter, som drives af aktører i turismenetværket. At fremme lokal forankring af turismestrategi og handleplan At koordinere indsatserne inden for turismenetværket. At sikre videndeling på tværs. Der er afsat et ¼ årsværk til turisme, og opgaven løses som en del af dette. 4

31 Punkt nr. 2 - Turismestrategi handleplan 2016 Bilag 2 - Side -5 af 7 Handling (Beskrivelse) 11) Formidling af Turismestrategi og af konkrete projekter. Andre turismeaktører arbejder med: 12) Organisering af turismeindsatsen i Lyngby-Taarbæk Periode Delmål Ressourcer og økonomi At nå ud med budskabet om, at kommunalbestyrelsen har en netværksorienteret turismestrategi, og at der udarbejdes årlige handleplaner for turismeudviklingen og følges op på resultaterne. På netværksmødet den 15. april 2015 samlede der sig interesse om temaet. Der er afsat et ¼ årsværk til turisme, og opgaven løses som en del af dette. Forvaltningen vil understøtte evt. konkrete initiativer fra turismeaktørerne. Potentiale 4 At turisten ikke kender kommunegrænser, så samarbejder, kan også være fx med nabokommuner, region og relevante brancheorganisationer Lyngby-Taarbæk Kommune vil 13) Undersøge potentialet for fælles formidling af turisttilbud med kommunerne omkring Furesøen At foreslå Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk en organisering og finansiering af en fælles turismeplatform (hjemmeside målrettet områdets turister). Der er afsat et ¼ årsværk til turisme, og opgaven løses som en del af dette. Sker i samarbejde med Furesø, Rudersdal og Hørsholm kommuner samt Naturstyrelsen Hovedstaden 14) Samarbejde om udvikling af turisme i relation til parforce jagtsystemet, som er blevet UNESCO Verdensarv Sker som udgangspunkt i samarbejde med Allerød, Hillerød, Fredensborg, Rudersdal og Gentofte kommuner og Naturstyrelsen At udvikle og drive det nye UNESCO-site (parforcejagtsystemet) i samarbejde med andre kommuner og Naturstyrelsen. Plan og Erhverv løser opgaverne i samarbejde med Center for Jura og Kultur. Den fremadrettede interne organisering i Lyngby-Taarbæk Kommune er dog p.t. under afklaring. 5

32 Punkt nr. 2 - Turismestrategi handleplan 2016 Bilag 2 - Side -6 af 7 Tabel 2: Puljen til byliv og turisme i 2016 Budget (Hele kr.) Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Puljemidler til byliv Kommunal andel af pulje til samarbejde om Liv i Lyngby Lønmidler til kommunalt sekretariat vedr mere liv i Lyngby i alt Puljemidler til turisme Overført fra tidligere års budget (både disponerede beløb og restbeløb) i alt anvendte midler Heraf anvendt til, Materialer og mødeudgifter disponerede midler Engelsk oversættelse af guide* Oplæg om digital anvendelse af guidens indhold* Midler til at understøtte initiativer i samarbejde med turismeaktørerne* Midler til evt. analyser i tværkommunalt regi ift, fælles formidling* Udgifter ifm. evt bootcamp i pakketering (workshop i turismepakker) Eventuelle midler til tværkommunalt samarbejde om fælles visit-platform og turistkort** ( ) (95.000) (83.000) Restbeløb Note *: De kursiverede beløb vedrører beløb disponeret af udvalget i 2015, men udgifterne bliver først afholdt i 2016 Note**: Afhænger af særskilt beslutning i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Sag forventes fremlagt i februar

33 Punkt nr. 2 - Turismestrategi handleplan 2016 Bilag 2 - Side -7 af 7 7

34 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Punkt nr. 3 - Beskæftigelsesplan Status på mål til og med tredje kvartal Bilag 1 - Side -1 af 6 Center for Arbejdsmarked Sagsnr. : Dato : Skrevet af : KET Førtidspension N O T A T Lyngby-Taarbæk har haft et fald i tilgangen af personer til førtidspension på 9,5 pct. (svarende til 4 tilkendelser) fra december 2013 til september I 2013 blev tilkendt 42 førtidspensioner i Lyngby-Taarbæk. I september 2015 er tilkendt 38 førtidspensioner (rullende år). Målet er en maksimal stigning på 2 pct. i 2015 i forhold til 2013, svarende til et niveau på 43 tilkendelser i Målet er dermed nået. Om Status på Beskæftigelsesplan 2015 tredje kvartal Mål Status Klyngen Hele landet Udviklingen i tilgangen til førtidspension 2015 (rullende år) i forhold til % sep-15-9,5% -1,0% -11,1% -9,6% Klyngen har haft et mindre fald i antallet af tilkendelser (fald på 1 pct.) sammenlignet med Lyngby- Taarbæk. Østdanmark har haft et større fald (11,1 pct.) og LTK ligger på niveau med hele landet (fald på 9,6 pct.). Faldet i antallet af førtidspensioner skal ses i lyset af, at Lyngby-Taarbæk Kommune er godt i gang med at udvikle ressourceforløb med et kvalitativt højt niveau i forhold til at udvikle arbejdsevne hos borgere med mange komplekse problemer. Dette afspejler den politiske vilje til at investere i området. Det sker blandt andet gennem forberedende forløb for borgerne (ressourceværksted), hvor borgerne inddrages aktivt i indhold og tema for forløbet. Det sker også gennem et fokus på tæt samarbejde med virksomheder om forløb for borgerne på ordinære virksomheder i virksomhedscenter generation II indsatsen. Ligeledes er der igangsat udviklingsprojekt med tæt samarbejde mellem sundhed/genoptræning og beskæftigelsesindsats. Desuden er en del af borgere tilkendt fleksjob jf. status for mål om ledighedsydelse. Langtidsledighed Udviklingen i antallet af langtidsledige i forhold til dec-13 Lyngby-Taarbæk har haft et fald på 27,8 pct. (svarende til 84 helårspersoner) i antallet af langtidsledige fra december 2013 til september Mål Status Klyngen Østdanmark Østdanmark Hele landet A-dagpenge sep-15-12,0% -21,8% -20,9% -26,5% Kontanthjælp (jobklar) sep-15-41,9% -30,7% -30,1% -28,3% I alt -30% sep-15-27,8% -25,9% -26,0% -27,4% Målet er et fald på 30 pct., svarende til 91 helårspersoner og målet er dermed tæt på at blive nået. 1

35 Punkt nr. 3 - Beskæftigelsesplan Status på mål til og med tredje kvartal Bilag 1 - Side -2 af 6 Udviklingen afspejler investeringen i personlige jobformidlere på både dagpenge- og kontanthjælpsområdet, hvor fokus er, at få borgere med langvarig ledighed tilbage i job gennem en virksomhedsrettet indsats og individuel rådgivning, som er skræddersyet til den enkelte borger. Udviklingen dækker over et fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere på 12 pct. (17 helårspersoner) samt et fald i antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere på 41,9 pct. (67 helårspersoner). Klyngen har haft et lidt mindre fald på 25,9 pct. i antallet af de langtidsledige, mens antallet af langtidsledige i Regionen og i hele landet er faldet med henholdsvis 26 pct. og 27,4 pct. Unge på offentlig forsørgelse Lyngby-Taarbæk Kommune har haft et fald på 3,4 pct. (svarende til 18 helårspersoner) i antallet af unge på offentlig forsørgelse fra december 2013 til september Målet er et fald på 20 pct., svarende til 170 helårspersoner i perioden december 2013 til december Målet er dermed langt fra at blive indfriet. Klyngen har ikke haft et fald, men ligger på samme niveau som december 2013, hvorimod Østdanmark og hele landet har haft et fald på henholdsvis 7,2 pct. og 4,6 pct. Opgørelsen er ikke korrigeret for sæsonudsving og status for udviklingen skal ses i det lys. Det er værd at bemærke, at unge på uddannelseshjælp (unge uden en kompetencegivende uddannelse) viser et stort fald i antallet i perioden. Særligt er der for unge mellem 25 og 29 år på uddannelseshjælp sket et fald på 35 pct. (svarende til 27 helårspersoner) fra januar 2014 til september Det er især unge mellem år på dagpenge som har oplevet en stigning i antallet i perioden. For denne gruppe er der sket en stigning på 15 pct. (15 helårspersoner) fra december 2013 til september Antallet svinger hen over året og særligt i sommermånederne (juli,august) er der tale om et højere niveau blandt andet på grund af dimittender og med en faldende tendens fra august og frem. Unge på kontanthjælp har ligeledes haft en stigning og særligt unge mellem år, hvor der i perioden januar 2014 til september 2015 er sket en stigning på 20 helårspersoner svarende til en fordobling af antallet. Forklaringen på dette skal især søges i antallet af flygtninge som Lyngby- Taarbæk Kommune har modtaget i perioden. Mål Status Klyngen Hele landet Udviklingen i antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse ( pct.vis ændring ift. Dec-13) -20% sep-15-3,4% 0,2% -7,2% -4,6% Antallet af ledige akademikere Mål Udvikling i antallet af AC'ere (rullende år) i forhold til % Status Klyngen Hele landet Østdanmark Østdanmark 4kv14-3kv15 0,8% -3,9% -2,3% -3,7% I september 2015 (rullende år), er antallet af ledige akademikere steget med 0,8 pct. (2 helårspersoner) i forhold til december Målet er et fald på 11 pct., svarende til 34 helårspersoner. Målet er dermed langt fra indfriet. 2

36 Punkt nr. 3 - Beskæftigelsesplan Status på mål til og med tredje kvartal Bilag 1 - Side -3 af 6 I klyngen er der i perioden et fald på 3,9 pct., mens der i Østdanmark og hele landet har været et fald på henholdsvis 2,3 pct. og 3,7 pct. Stigningen dækker over et fald på 30 pct. (6 helårspersoner) for akademikere tilhørende A-kasse, Journalistik og kommunikation, et fald på 25 pct. (11 helårspersoner) for akademikere tilhørende Magistrenes A-kasse, en stigning på 9 pct. (12 helårspersoner) for akademikere tilhørende Akademikernes A-kasse samt en stigning på 17 pct. (7 helårspersoner) for akademikere tilhørende CA, A-kasse. Ses på udviklingen i antal forløb som bliver påbegyndt, er der tendens til at Lyngby-Taarbæk Kommune sammen med Rudersdal Kommune fra 2014 til 2015 har oplevet en stigning i tilgangen blandt akademikere. Andre kommuner i klyngen har tilsvarende oplevet et fald i tilgangen eksempelvis Gentofte. En stigende tilgang betyder alt andet lige et pres i forhold til at flere personer henvender sig i jobcenteret og dermed skal ressourcerne fordeles på indsats for flere personer. Et fokus alene på udviklingen i antal helårspersoner afspejler således ikke i fuldt omfang indsatsen med også at håndtere en stigende tilgang blandt ledige akademikere fra 2014 til Trods den stigende tilgang er der behov for fortsat at udvikle indsatsen for akademikere, herunder i særligt grad for akademikere under 30 år (typisk dimittender), som er den gruppe, der er steget i perioden. Indsatsen handler om tæt samarbejde med især Akademikernes A-kasse samt CA A- kassen, som har mange ledige i Lyngby-Taarbæk. Indsatsen handler ligeledes om at udbygge samarbejdet med jobcentre og virksomheder uden for Hovedstadsområdet og i områder, hvor der er stor efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft. Ligeledes handler det også om at benytte forløb med fokus på, at den ledige bliver klædt på til selv at åbne dørene i virksomhederne samt særlige forløb med høj effekt. Her er samarbejdet med DBU (Dansk Boldspilsunion) et godt eksempel, hvor en foreløbig opgørelse viser, at 2 borgere ud af 5 er kommet i job efter forløbet, herunder den ene på en virksomhed i Jylland. Kontant og uddannelseshjælp Mål Status Klyngen Østdanmark Hele landet Udviklingen i antallet af kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere set ift. Dec-13-16% sep-15-6,7% 0,3% -5,9% -2,5% Status i september 2015 viser et fald på 6,7 pct. i antal helårspersoner på kontanthjælp og uddannelseshjælp, svarende til et fald på 55 helårspersoner i forhold til december Målet er et fald på 16 pct. svarende til 131 helårspersoner. Klyngen har i samme periode haft et uændret niveau (0,3 pct.). Østdanmark og hele landet har haft et fald på henholdsvis 5,9 pct. og 2,5 pct. Især er der sket en stigning for de aktivitetsparate borgere på kontanthjælp. I januar 2014, da kontanthjælpsreformen trådte i kraft, var der 404 aktivitetsparate på kontanthjælp. Dette antal er i september 2015 på 473, svarende til en stigning på 17 pct. Forklaringen på dette er især det stigende antal flygtninge som Lyngby-Taarbæk Kommune har modtaget i de seneste år. For de aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp har der været udsving i antallet hen over perioden og der ses en mindre stigning fra 86 aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp i januar 2014 til 94 i september For de jobparate kontanthjælpsmodtagere samt uddannelsesparate unge på uddannelseshjælp ses et kraftigt fald i perioden fra 1. januar 2014 til september 2015 på samlet set 40 pct. svarende til et fald på 120 helårspersoner. 3

37 Punkt nr. 3 - Beskæftigelsesplan Status på mål til og med tredje kvartal Bilag 1 - Side -4 af 6 Offentlig forsørgelse over 12 måneder Mål Status Klyngen Østdanmark Hele landet Udviklingen i antallet af personer på offentlig forsørgelse i mere end 12 måneder ift. Jan-13-5% sep-15-1,6% 3,1% 4,6% 0,9% I perioden januar 2014 til september 2015 er antallet af borgere på offentlig forsørgelse i mere end 12 måneder 1 faldet med 1,6 pct. (svarende til 9 helårspersoner). Målet var et fald på 5 pct. fra januar 2014 til december 2015, svarende til 29 helårspersoner. Udviklingen er positiv, men målet er ikke indfriet endnu. I klyngen har der i samme periode været en stigning på 3,1 pct., mens der i Østdanmark og i hele landet har været en stigning på henholdsvis 4,6 pct. og knap 1 pct. Der er ikke store udsving i antallet, når der ses på målgrupperne. Stort set alle målgrupper ligger på samme niveau som januar 2014 med mindre udsving i forhold til enten en mindre stigning eller et mindre fald. For borgere på kontanthjælp og med en varighed på over 3 år ses dog en væsentlig stigning fra 127 helårspersoner i januar 2014 til 162 helårspersoner i september 2015, svarende til en stigning på 27 pct. Dette afspejler blandt andet implementering af førtidspensionsreformen i samme periode og med en opbremsning af overgang til førtidspension. Men peger også på en stor udfordring som Lyngby-Taarbæk Kommune deler med resten af landets kommuner i forhold til at arbejde med udvikling af arbejdsevne for en gruppe af borgere, som har komplekse problemer. I lyset af refusionsreformen overvejes pt. at videreudvikle strategien for indsatsen for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere til politisk forelæggelse. Ressourceforløb I september 2015 var der 82 borgere i ressourceforløb og antallet af stigende jf. figur herunder Mål 2a: Udviklingen i antallet af borgere på ressourceforløbsydelse jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15 Antal borgere på ressoruceforløbsydelse 1 Opgørelsen omfatter borgere på kontanthjælp, uddannelseshjælp, ledighedsydelse og sygedagpenge. 4

38 Punkt nr. 3 - Beskæftigelsesplan Status på mål til og med tredje kvartal Bilag 1 - Side -5 af 6 Ledighedsydelse Mål Status Klyngen Hele landet Udviklingen i antallet af personer på ledighedsydelse ift. Dec-13-25% sep-15-12,1% 5,9% -14,9% -13,7% Status for september 2015 er, at antallet af helårspersoner på ledighedsydelse er faldet med 12 pct. (11 helårspersoner) siden december Målet er et fald på 25 pct. i perioden december 2013 til december 2015, svarende til 23 helårspersoner. Målet er således ikke indfriet endnu. Klyngen har haft en stigning på 5,9 pct. i samme periode, mens der for Østdanmark og i hele landet har været et fald på henholdsvis 14,9 pct. og 13,7 pct. Særligt i de sidste måneder af 2014 var antallet af borgere på ledighedsydelse på et lavt niveau blandt andet som følge af en intensiv indsats ved fleksjobambassadører. Siden januar 2015 har der været en svagt stigende tendens blandt andet som følge af at flere borgere er afklaret til at kunne varetage et fleksjob. År til dato (januar til september 2015) blev påbegyndt 134 forløb. I samme periode i 2014 blev påbegyndt 77 forløb. Det underbygger, at der fra 2014 til 2015 har været en stor tilgang i borgere, som er visiteret til fleksjob. Aktuelt allokeres endnu en ressource til fleksjobområdet for at nedbringe antallet af forløb og herunder særligt de lange forløb. Indsatsen for fleksjobambassadørerne handler om, at åbne døre i virksomhederne til fleksjob og herunder også i virksomheder, hvor der ikke aktuelt er fleksjobansatte. I september 2015 var 307 helårspersoner i fleksjob sammenholdt med 80 helårspersoner på ledighedsydelse i samme måned. Andel i virksomhedsrettet tilbud Mål Status Klyngen Østdanmark Østdanmark Hele landet Andelen af borgere i virksomhedsrettet aktivering ud af det samlede antal ledige i aktivering 65% sep-15 59,3% 43,3% 43,0% 43,7% I september 2015 ligger andelen af borgere i virksomhedsrettet aktivering på 59,3 pct. Målet er en andel på 65 pct. Andelen er dog højere end for klyngen, Østdanmark og hele landet som har en andel på 43 pct. Virksomhedskontakt Mål Status Klyngen Østdanmark Hele landet Samarbejdsgraden(andelen af virksomhedskontakter i kommunen) - år til dato Jan-jul 15 18,5% Samarbejdsgraden (jobcenterets samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen) 14% Jan-jul 15 10,0% Samarbejdsgraden i alt (andelen af virksomhedskontakter mellem et jobcenter og virksomheder i kommunen) er i perioden januar til juli 2015 på 18,5 pct. Ses alene på samarbejdsgraden mellem Jobcenter Lyngby-Taarbæk og virksomheder i kommunen er samarbejdsgraden 10 pct. Målet er en samarbejdsgrad på 14 pct. mellem jobcenteret og virksomheder i kommunen. 5

39 Punkt nr. 3 - Beskæftigelsesplan Status på mål til og med tredje kvartal Bilag 1 - Side -6 af 6 En benchmark i forhold til vores nabo kommuner (Gentofte og Rudersdal) viser, at LTK ligger på niveau med samarbejdsgraden i Rudersdal og lidt højere end samarbejdsgraden i Gentofte. For alle kommuner i Hovedstadsområdet gælder at samarbejdet med virksomhederne rækker ud over kommunegrænserne. Dette gælder også for jobcenter Lyngby-Taarbæk og opgørelsen i forhold til samarbejdsgrad tager ikke højde for dette. Ligeledes indgår ordinær jobformidling ikke i opgørelsen af samarbejdsgrad, da målingen alene sker i forhold til ordninger som eks. virksomhedspraktik og løntilskud. Uanset dette, så er der potentiale for fortsat at udvide samarbejdet også med de lokale virksomheder i forhold til at få borgere i praktik, løntilskud og fleksjob. Jobcenterets virksomhedskampagne i 2015 med opsøgende indsats i forhold til virksomheder i kommunen viste dog, at virksomhederne i den aktuelle situation især ønsker at rekruttere ordinær arbejdskraft frem for at etablere aftale om praktik og løntilskud. Dette forhold medfører en lavere samarbejdsgrad til fordel for et fald i ledigheden blandt i sær de jobparate borgere. Indsatsen handler derfor i høj grad om at fastholde og udbygge samarbejdet både i forhold til at rekruttere ledige til jobåbninger i virksomhederne og samtidig at åbne pladser til praktik, løntilskud og fleksjob til ledige, sygemeldte og borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. 6

40 Punkt nr. 3 - Beskæftigelsesplan Status på mål til og med tredje kvartal Bilag 2 - Side -1 af 8 Ministerens mål Førtidspension Mål Klyngen Hele landet Udviklingen i tilgangen til førtidspension 2015 (rullende år) i forhold til % sep-15-9,5% -1,0% -11,1% -9,6% Langtidsledighed Udviklingen i antallet af langtidsledige i forhold til dec-13 A-dagpenge sep-15-12,0% -21,8% -20,9% -26,5% Kontanthjælp (jobklar) sep-15-41,9% -30,7% -30,1% -28,3% I alt -30% sep-15-27,8% -25,9% -26,0% -27,4% Virksomhedskontakt Samarbejdsgraden(andelen af virksomhedskontakter i kommunen) - år til dato Jan-jul 15 18,5% Samarbejdsgraden (jobcenterets samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen) 14% Jan-jul 15 10,0% Lokale mål Unge på offentlig forsørgelse Udviklingen i antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse ( pct.vis ændring ift. Dec-13) -20% sep-15-3,4% 0,2% -7,2% -4,6% Offentlig forsørgelse over 12 mdr. Udviklingen i antallet af personer på offentlig forsørgelse i mere end 12 måneder ift. Jan-13-5% sep-15-1,6% 3,1% 4,6% 0,9% Ressourceforløbsydelse Udviklingen i antallet af personer, som modtager ressourceforløbsydelse ift. dec-13 - sep Ledighedsydelse Udviklingen i antallet af personer på ledighedsydelse ift. Dec-13-25% sep-15-12,1% 5,9% -14,9% -13,7% Antallet af ledige akademikere Udvikling i antallet af AC'ere (rullende år) i forhold til % Kontanthjælp og uddannelseshjælp Østdanmark 4kv14-3kv15 0,8% -3,9% -2,3% -3,7% Udviklingen i antallet af kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere set ift. Dec-13-16% sep-15-6,7% 0,3% -5,9% -2,5% Andel i virksomhedsrettet aktivering Status for mål i Beskæftigelsesplan 2015 Status Andelen af borgere i virksomhedsrettet aktivering ud af det samlede antal ledige i aktivering 65% sep-15 59,3% 43,3% 43,0% 43,7% Note: Fra 2014 er klyngeinddelingen ændret således klyngen ikke længere er den samme for alle ydelser, men i stedet afhænger af den enkelte ydelse.

41 Punkt nr. 3 - Beskæftigelsesplan Status på mål til og med tredje kvartal Bilag 2 - Side -2 af 8 5,0% Mål 1: Udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse 0,0% -5,0% jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15-10,0% -15,0% -20,0% -25,0% Ændring pct. Ift. Dec-13 Mål Kilde: 3,0% Mål 2: Udviklingen i antallet af borgere på offentlig forsørgelse 2,0% 1,0% 0,0% -1,0% jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15-2,0% -3,0% -4,0% -5,0% -6,0% Ændring pct. Ift Mål Kilde:

42 Punkt nr. 3 - Beskæftigelsesplan Status på mål til og med tredje kvartal Bilag 2 - Side -3 af 8 Mål 2a: Udviklingen i antallet af borgere på ressourceforløbsydelse jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15 Antal borgere på ressoruceforløbsydelse Kilde: 4,0% Mål 3: Udviklingen i tilgangen af personer til førtidspension 2,0% 0,0% -2,0% -4,0% jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15-6,0% -8,0% -10,0% -12,0% -14,0% -16,0% Ændring pct. Ift. Dec-13 Mål Kilde:

43 Punkt nr. 3 - Beskæftigelsesplan Status på mål til og med tredje kvartal Bilag 2 - Side -4 af 8 Mål 4: Udviklingen i antallet af personer på ledighedsydelse 0,0% -5,0% jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14-10,0% -15,0% -20,0% -25,0% -30,0% Ændring pct. Ift. Dec-13 Mål Kilde: Mål 5: Udviklingen i antallet af langtidsledige 0,0% -5,0% jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15-10,0% -15,0% -20,0% -25,0% -30,0% -35,0% Ændring pct. Ift. Dec-2013 Mål Kilde:

44 Punkt nr. 3 - Beskæftigelsesplan Status på mål til og med tredje kvartal Bilag 2 - Side -5 af 8 Mål 6: Udviklingen i antallet af kontanthjælps-og uddannelseshjælpsmodtagere 4,0% 2,0% 0,0% -2,0% -4,0% jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15-6,0% -8,0% -10,0% -12,0% -14,0% -16,0% -18,0% Ændring pct. ift. Dec-13 Mål Kilde: 2,0% Mål 7: Udviklingen i antallet af ledige akademikere 0,0% -2,0% -4,0% 2kv14-1kv15 3kv14-2kv15 4kv14-3kv15 1kv14-4kv15-6,0% -8,0% -10,0% -12,0% Ændring ift Mål Kilde:

45 Punkt nr. 3 - Beskæftigelsesplan Status på mål til og med tredje kvartal Bilag 2 - Side -6 af 8 Mål 8: Udviklingen i samarbejdsgraden 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 Jan-Jan 15 Jan-feb 15 Jan-mar 15 Jan-apr 15 Jan-maj 15 Jan-jun 15 Jan-jul 15 jan-aug 15 jan-sep 15 jan-okt 15 jan-nov 15 jan-dec 15 Udviklingen i samarbejdsgraden Kilde: 66,0% Mål 9: Udviklingen i andelen af borgere i virksomhedsrettet aktivering 64,0% 62,0% 60,0% 58,0% 56,0% 54,0% jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15 Andelen af borgere i virksomhedsrettet aktivering Mål Kilde:

46 Punkt nr. 3 - Beskæftigelsesplan Status på mål til og med tredje kvartal Bilag 2 - Side -7 af Udviklingen i antallet af unge på kontanthjælp, forrevalidering og uddannelseshjælp okt-14 nov-14 dec-14 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 Kilde: Unge på kth hjælp og forreva Unge uddannelseshjælp Samlet 1200 Udviklingen i antallet af registrerede bruttoledige (fuldtid) sep-15 aug-15 jul-15 jun-15 maj-15 apr-15 mar-15 feb-15 jan-15 dec-14 nov-14 okt-14 sep-14 Samlet A-dagpenge Kontanthjælpsmodtagere Kilde:

47 Punkt nr. 3 - Beskæftigelsesplan Status på mål til og med tredje kvartal Bilag 2 - Side -8 af Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner indenfor målgrupperne sep-15 aug-15 jul-15 jun-15 maj-15 apr-15 mar-15 feb-15 jan-15 dec-14 nov-14 okt-14 sep-14 Jobparate kth hjælp og udd parat udd hjælp Aktivitetsparate kth hjælp og udd hjælp A-dagpenge og arbejdsmarkedsyd Sygedagpenge og jobafklaringsforløb Fleksjob Ledighedsydelse Revalidender Ressourceforløb Kilde:

48 Punkt nr. 4 - IBBIS - Integreret behandlings- og beskæftigelsesindsats til sygedagpengemodtagere med lettere psykiske lidelser Bilag 1 - Side -1 af 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Økonomi og Personale Koncernstyring Sagsnr. : /ORG Dato : Skrevet af : ANFO Notat om økonomiske konsekvenser af LTK s deltagelse i forskningsprojektet IBBIS Økonomiske konsekvenser af forskningsprojekt IBBIS Økonomiske konsekvenser, kr I alt Projektledelse Beskæftigelseskonsulent Investeringsomkostninger øvrig drift Puljemidler/indtægter fra STAR Nettodriftsudgift til projektet Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2016-niveau (-=budgetreduktion/+=budgetforøgelse) Opgørelsen af de økonomiske konsekvenser tager afsæt i en samlet projektperiode på 27 mdr., som fordeler sig med 9 mdr. i 2016, 12 mdr. i 2017 og 6 mdr. i Projektet forankres i CAM med et budgetteret tidsforbrug svarende til 1/3 årsværk til projektledelse og 1/1 årsværk til det daglige projektarbejde, som varetages af en beskæftigelseskonsulent. Baseret på en gennemsnitlig lønudgift på kr. pr. årsværk kan det budgetterede forbrug til projektledelse opgøres til kr. i 2016, kr. i 2017 og kr. i Tilsvarende kan det budgetterede lønsumsforbrug til beskæftigelseskonsulenten opgøres til kr. i 2016, kr. i 2017 og kr. i Kravet om fysisk placering betyder, at der skal indrettes et lokale, som teamet omkring behandlingsindsatsen kan anvende. Der vil i den forbindelse skulle afholdes en række udgifter til øvrig drift primært ved opstart til kontorindretning mv. Skønsmæssigt anslået vurderes det, at der skal afsættes kr. pr. medarbejder i teamet, som forventes løbende at blive betjent med 2 care-managers, 1 teamleder og 1 beskæftigelseskonsulent. Det samlede skøn for udgifter til afledte driftsudgifter kan dermed opgøres til kr. Lyngby-Taarbæk kommunes andel af den samlede pulje til projektet svarer til kr., som forventes afregnet bagudrettet halvårligt i løbet af projektperioden. Fratrukket de estimerede nettodriftsudgifter vil der skulle tilføres yderligere kr. i 2017 og kr. i 2018 svarende til kr. over projektperioden. Differencen foreslås finansieret af driftsudgifterne til aktivering. Side 1 af 1

49 LYNGBY-TAARBÆK Punkt nr. 5 - Meddelelser KOMMUNE til udvalgets medlemmer Bilag 1 - Side -1 af 1 Center for Social indsats Journalnr. : Dato... : Skrevet af : COL / N O T A T om Regeringens opjustering af landstal for flygtninge, der forventes at få opholdstilladelse i 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har i en pressemeddelelse d oplyst, at regeringen har opjusteret landstallet for flygtninge, der forventes at få opholdstilladelse i Danmark i Tallet er opjusteret fra som blev udmeldt 1. april 2015 til nu , som er det antal flygtninge, der indgår i forudsætningerne for finansloven for I samme forbindelse har regeringen besluttet at ændre på beregningsmodellen til fordeling af flygtninge mellem kommunerne. Hensigten er i højere grad at tage hensyn til integrationsopgaven i de enkelte kommuner. Det betyder blandt andet at au-pairs, internationale studerende, forskere og udenlandsk arbejdstagere ikke længere indgår i optællingen af udlændinge i de enkelte kommuner, som har betydning for tildelingen af flygtninge. Herudover er der også en ændring i forhold til familiesammenførte, da man tidligere har talt alle familiesammenførte med i optællingen det vil sige både familiesammenførte til flygtninge, andre udlændinge samt danskere. Dette ændres, så det kun er antallet af familiesammenførte til flygtninge der er ankommet det seneste år, der tælles med. På baggrund af ovenstående, har regeringen lavet en foreløbig beregning af kommunekvoterne. Kommunerne har mulighed for at indgå en frivillig aftale om fordeling af de flygtninge. Hvis der ikke nås til enighed, vil de beregnede kommunekvoter være gældende. For Lyngby-Taarbæk Kommune betyder ovenstående, at antallet af flygtninge der skal boligplaceres fra marts 2016 bliver 198. Den oprindeligt udmeldte kvote var 101 flygtninge. Side 1 af 1

50 Punkt nr. 5 - Meddelelser til udvalgets medlemmer Bilag 2 - Side -1 af 2

51 Punkt nr. 5 - Meddelelser til udvalgets medlemmer Bilag 2 - Side -2 af 2