Erstatning i immaterialretlige sager

Transkript

1 Erstatning i immaterialretlige sager Professor, dr.jur. Thomas Riis Dias 1

2 Immaterialrettens kompensationsbestemmelser 1. Et rimeligt vederlag for udnyttelsen ( passende licensafgift) 2. Erstatning for yderligere skade ( det lidte tab) (Der skal tages hensyn til krænkerens uberettigede fortjeneste) 3. Godtgørelse for ikke-økonomisk skade Dias 2

3 Rimeligt vederlag for udnyttelsen -Forudsætter ikke, at der er dokumenteret et tab -U H (Halmballesagen): - [Rimeligt vederlag] skal fastsættes, i overensstemmelse med hvad [patenthaveren] kan godtgøre ud fra markedsforholdene med rimelighed at ville have forlangt. - [Vederlaget] må fastsættes ud fra den markedsmæssige værdi af fordelen for maskinstationen ved at kunne anvende maskineri med Ebbe Korsgaards [patenthaverens] opfindelser i stedet for andet maskineri - Vederlagssatsen fastsættes skønsmæssigt til 5% af omsætningen Dias 3

4 Hvor stort er et rimeligt vederlag? Intet rimeligt vederlag på trods af krænkelse: U S (Munkegårdlampen) U H (BROADCOM) (SH: 0 kr., HR: kr.) Sø- og Handelsrettens dom af 10. august 2010 (TRIPP TRAPPstol) 25% af originalproduktets pris: Sø- og Handelsrettens dom af 4. maj 2006 (CHANEL/VUITTON) Sø- og Handelsrettens dom af 24. oktober 2006 (ROLEX) Sø- og Handelsrettens dom af 5. maj 2009 (GUCCI) Dias 4

5 Sø- og Handelsrettens dom af 4. maj 2006 (CHANEL/LOUIS VUITTON) Da varerne ikke er kommet ud i omsætningen, finder retten ikke at der er grundlag for at tilkende sagsøgerne erstatning for afsætningstab eller markedsforstyrrelse, eller godtgørelse for ideel skade. Dog finder retten at Analiza Medgyesi skal erstatte sagsøgernes udgifter til opbevaring og destruktion af kopiprodukterne med et beløb, der skønsmæssigt fastsættes til kr. Sagsøgerne har derudover krav på et rimeligt vederlag for udnyttelsen af sagsøgernes varemærker og design. Efter oplysningerne om originalprodukternes udsalgspris og et hypotetisk licensniveau på 25% finder retten, at vederlaget kan fastsættes til kr. til Chanel og til kr. til Louis Vuitton. Dias 5

6 Andre vederlagssatser Udgangspunktet (i hvert fald i sager om ulovlige produktefterligninger) må være, at der ikke kan opstilles nogle faster satser, fordi vederlagets rimelighed beror på beskyttelsens genstand og på krænkelsessituationen. Sø- og Handelsrettens dom af 22. maj 2008 (Kurv): <9% af originalproduktets pris Sø- og Handelsrettens dom af 17. april 2008 (Knivserie): 8 % af indkøbsprisen Sø- og Handelsrettens dom af 16. april 2008 (Termokande): en royalty ud fra rettens kendskab til området [vil] udgøre ca. 5%, i visse tilfælde noget mindre, af prisen for produktet ved salg fra fabrik U S (Varerumsadskillelse): 5% af prisen for de designbeskyttede dele af det krænkende produkt Sø- og Handelsrettens dom af 15. april 2008 (Harley-Davidson): Endvidere er vederlaget på 15% efter rettens erfaringer på området sat alt for højt. Dias 6

7 Krænkerens uberettigede fortjeneste - Moment, der skal tages hensyn til ved udmåling af erstatning - En formel (men muligvis ikke reel) nyskabelse ved direktivets implementering Sø- og Handelsrettens dom af 3. august 2009 (Transformers): - Rimeligt vederlag : kr. - Retten lagde til grund, at krænkerens uberettigede fortjeneste udgjorde i alt kr. - Hasbro har ikke dokumenteret et afsætningstab, men retten finder det under de oplyste omstændigheder godtgjort, at VN Legetøjs produkter i et vist omfang har medført et tab for Hasbro som følge af mistet afsætning og markedsforstyrrelse. - erstatningen [kan] med udgangspunkt i VN Legetøjs uberettigede fortjeneste skønsmæssigt fastsættes til kr. Der tilkendes således erstatning for yderligere skade, der overstiger krænkerens uberettigede fortjeneste, og derfor nødvendigvis må være begrundet i rettighedshaverens tab Dias 7

8 Godtgørelse for ikke-økonomisk skade -Immaterialrettens pendant til EAL 26 (tortgodtgørelse) -Velkendt på det ophavsretlige område, men en nyskabelse i forbindelse med industrielle rettigheder -Iflg. lovbemærkningerne kan reglen anvendes i de tilfælde, hvor kopiprodukter er af så ringe kvalitet, at disse anses for skadelige for indehaveren af en rettighed i ideel henseende. -F.eks. Sø- og Handelsrettens dom af 18. april 2011 (JOHN DEERE): Ulovlig parallelimport af forskellige maskiner, der ikke var produceret og sikkerhedsgodkendt til det europæiske marked U SH (PIRATOS): - Et spiritusprodukt med lakridssmag markedsført under navnet LOS PIRATAS krænkede rettighederne til de velkendte varemærker PIRATOS og SUPER PIRATOS. - Tilkendt godtgørelse, da der forsætligt var foretaget en krænkende handling af ikke ubetydelig grovhed med en ideel skade for indehaveren af varemærket til følge U H (TIVOLI): - Ordmærket TIVOLI anvendt i forbindelse med udsendelse i tv af pornografisk indhold Dias 8

9 Tripp Trapp-stolen - U H (Tripp Trapp-II): Godtgørelse for ikke-økonomisk skade på kr. Ingen angivelse af, at efterligningen skulle være af ringe kvalitet eller andre særlige forhold. -FED S (Tripp Trapp-I): Godtgørelse for ikke-økonomisk skade på kr. - Sø- og Handelsrettens dom af 17. november 2009 fra (Tripp Trapp-III): Godtgørelse for ikke-økonomisk skade på kr. I alle sager er den originære ophavsmand (stolens designer, Peter Opsvik) medsagsøger Dias 9

10 Standardisering af kompensationsbeløb -Ulovlig parallelimport af lægemidler: 5% af parallelimportørens uberettigede omsætning - Dobbelt op -erstatning: U V (DivXit): Det tilkendes et rimeligt vederlag for ulovlig tilgængeliggørelse af film på en hjemmeside på 70 kr. pr. film, i alt kr. Da udgifterne til kontrol og tabet som følge af markedsforstyrrelse efter en gennemsnitsbetragtning, kan anses at svare til det økonomiske omfang af de krænkelser af appellanternes rettigheder, indstævnte har medvirket til, findes den yderligere erstatning passende at kunne fastsættes til et beløb svarende til det rimelige vederlag, det vil sige kr. (Tilsvarende i U V) Højesterets dom : Højesteret bemærker i denne forbindelse, at der i sager om retsstridig tilgængeliggørelse af musikværker o.l. over internettet ikke er grundlag for at udmåle erstatningen til rettighedshaverne til et beløb, der beregnes i forhold til vederlagets størrelse, f.eks. princippet om dobbelt-op Dias 10