Trafikuheld på Frederiksberg 2007

Transkript

1 Trafikuheld på Frederiksberg

2

3 Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Uheldssituationen generelt side 4 Personskader og trafikanttyper side Unge side 9 Cyklister side Fodgængere side 2 Spiritus side 3 Kryds side 4 Hastighed side Sele side 6 Bilag - Hovedsituationer side 7 Bilag 2 - Hovedsituationer - cyklister side 9 Bilag 3 - Hovedsituationer - fodgængere side 2 Bilag 4 - Uheldstyper side 24 Bilag - Registrering af uheld side 2

4 Forord Gunstig udvikling på Frederiksberg Denne rapport giver en status over uheldsudviklingen i Frederiksberg Kommune i set i forhold til de fem indsatsområder i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan, der blev vedtaget den 7. maj. I optog politiet rapport på 9 uheld i Frederiksberg Kommune fordelt på 63 uheld med personskade og 28 uheld med materielskade. I forhold til er det et fald på 24% i antallet af politiregistrerede uheld. Der blev i registreret 67 tilskadekomne. Der var ingen dræbte i Frederiksberg Kommune i og der er således ikke sket trafikdrab siden. På landsplan har udviklingen i personskadeuheld været stigende i, mens den på Frederiksberg har været faldende. Det samme gør sig gældende for antallet af dræbte og tilskadekomne. Her har der på landsplan været en stigning på 4%, mens Frederiksberg har haft et fald på 4%. Faldet er alene sket med de lettere tilskadekomne trafikanter. Frederiksberg Kommune arbejder løbende på at forbedre trafiksikkerheden blandt andet ved vejombygninger og kampagner. Politiet supplerer dette ved at være synlige i trafikken og ved at gennemføre politikontrol. D De 2

5 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan Mod nye mål 2-22 Med baggrund i den positive tendens i udviklingen i trafikuheld for ønskede Færdselssikkerhedskommissionen at sætte nye overordnede mål for 22. Den nye handlingsplan blev vedtaget den 7. maj og indeholder forslag til indsatser. Målsætningen er 4 % reduktion i både dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne med udgangspunkt i. MOD NYE MÅL MAJ HVER ULYKKE ER ÉN FOR MEGET TRAFIKSIKKERHED BEGYNDER MED DIG REVISION AF STRATEGIER OG INDSATSER Visionen for handlingsplanen er, at ingen skal dræbes eller kvæstes alvorligt på de danske veje, og at transportsystemet i videst muligt omfang skal tilgive dem, der begår fejl: Hver ulykke er én for meget. For Frederiksberg betyder den nye nationale målsætning følgende delmål i antal dræbte og tilskadekomne: Færdselssikkerhedskommissionens Nationale Handlingsplan Basisår Status Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Dræbte < < < < < < < Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Sum Kommissionen har udpeget fem hovedudfordringer på baggrund af uheldstyper og målgrupper. De fem udfordringer tegner sig for mindst 8 % af alle alvorlige trafikuheld: For høj fart Spritkørsel Manglende selebrug Uheld med cyklister Uheld med unge trafikanter Det er vigtigt for gennemførelsen af planen, at der er et godt datagrundlag, samt at alle aktører er deres ansvar bevist. Derfor er der opstillet følgende delmål inden udgangen af 28: Der skal etableres en landsdækkende skadestueregistrering af trafikskadede (staten) Der skal ansvarsplaceres og etableres et digitalt hastighedskort (Vejdirektoratet). Alle vejmyndigheder skal have et trafiksikkerhedsudvalg, en handlingsplan og en trafiksikkerhedspolitik Alle systemansvarlige myndigheder skal have en handlingsplan og en trafiksikkerhedspolitik. 3

6 Uheldssituationen generelt Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Københavns Politikreds optog i rapport på 9 uheld, heraf 63 med personskade. I har der været et fald i det samlede antal uheld på knap 24% i forhold til, hvor der var 2 politiregistrerede uheld. Ses alene på antallet af personskadeuheld er der generelt i Danmark sket en stigning på 3%, mens der på Frederiksberg har været et fald i personskadeuheld på 2% Figur. Udvikling i uheld på Frederiksberg Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Ny målsætning Figur 2. Udvikling i dræbte og tilskadekomne på Frederiksberg Udviklingen i uheld fremgår af figur. I er der sket en stigning i antallet af ekstrauheld. Et ekstrauheld er et uheld med kun ubetydelig materiel skade under. kr. og ingen grove overtrædelser af færdselsloven, hvor politiet ikke har optaget en egentlig rapport, men dog har registreret uheldet. Stigningen kan skyldes gennemførelsen af politireformen, hvor Frederiksberg Politikreds er blevet sammenlagt med Københavns Politikreds og der derved er ændret i registreringspraksis. Frederiksberg Kommune vil holde udviklingen under observation. Der blev i registreret 67 tilskadekomne. I forhold til er der tale om et fald i tilskadekomne på godt 4%. Udviklingen på Frederiksberg adskiller sig fra udviklingen på landsplan, idet der i Danmark generelt har været en stigning i antallet af personskader på 4%. Den nye målsætning for Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan fremgår af figur 2. I forhold til den nye målsætning ser udviklingen positiv ud for Frederiksberg Kommune, når der ses på det samlede antal dræbte og tilskadekomne. Ses der alene på de alvorligt tilskadekomne, er der med 4 alvorlige personskader sket en stigning i forhold til på 7%, mens antallet af lettere tilskadekomne er reduceret fra 4 personer i til 26 personer i - et fald på knap 3%. Den geografiske placering af de registrerede uheld i kan ses på bilag 4. 4

7 Personskader og trafikanttyper Der kan være flere trafikanter involveret i det enkelte trafikuheld. I var 63 trafikanter og 2 elementer på eller uden for vejen involveret i de i alt 9 politiregisterede uheld. Figur 3 viser den procentvise fordeling af implicerede i trafikuheld fordelt på trafikanttypen. Af figuren ses, at der er en bilist involveret i 74% af uheldene. De bløde trafikanter er derimod kun involveret i 22% af uheldene. Fordelingen af de tilskadekomne fremgår af figur 4. Andelen af bilister, der kommer til skade stiger, når man ser på både alvorligt og lettere tilskadekomne, som beskrevet i den nye handlingsplan. Det viser, at bilen beskytter føreren og passagerne mod alvorlige skader. I forhold til er antallet af tilskadekomne bilister steget fra 3% til 2%. På trods af at cyklisterne kun udgør 4% af de involverede trafikanter, så udgør de næsten halvdelen (47%) af de tilskadekomne. Der er dog tale om en reduktion i andelen af tilskadekomne cyklister i forhold til, hvor de udgjorde 3% af de tilskadekomne. Bilister - 74% MC - % Knallert 4 - % Knallert - 3% Cykel - 4% Fodgængere - % Andet - % Figur 3. Implicerede i uheld i fordelt på trafikanttyper Andelen af tilskadekomne fodgængere og knallertkørere er begge reduceret med 2% i forhold til, mens tilskadekomne motorcyklister og knallert 4, hver er reduceret med %. Bilister - 2% MC - 3% Knallert 4-3% Knallert - 7% Cyklister - 47% Fodgængere - 9% Figur 4. Tilskadekomne i uheld fordelt på trafikanttyper

8 6 23 Udviklingen i dræbte og tilskadekomne fordelt på trafikanter fremgår af figur. Der er sket et fald eller en fastholdelse af niveauet for de lette trafikanttyper. Der er derimod sket en stigning i bilister, motorcyklister og knallert 4 kørere, der er kommet til skade i trafikken Bilister MC Knallert 4 Knallerter Cyklister Fodgængere Figur. Dræbte og tilskadekomne i fordelt på trafikanttyper. For lette trafikanter og særligt cyklister er der mange uheld, som politiet ikke får kendskab til - de såkaldte mørketal. For cyklistuheld viser undersøgelser, at det kun er ca. % af uheldene, som politiet får kendskab til. På landsplan er der arbejdet på, at skadestueuheld skal blive tilgængelige for kommunernes uheldsforebyggende arbejde. Udmeldingen fra Vejdirektoratet er, at inden udgangen af 29 skal der være fastlagt et landsdækkende registreringssystem. I 2 skal systemet være indført på alle skadestuer. 2 Dræbte og tilskadekomne Aldersfordelingen blandt de dræbte og tilskadekomne ses af figur 6. Af figuren ses at det primært er personer i den erhvervsaktive alder, der kommer til skade i trafikken. 2-9 år -9 år 2-29 år 3-39 år 4-49 år -9 år 6-69 år 7-79 år 8 år - Figur 6. Aldersfordeling på dræbte og tilskadekomne i. 7 % af de dræbte og tilskadekomne i er mænd. Hvor antallet af ældre på 6 år og derover udgjorde 4% af de dræbte og tilskadekomne i, udgør de i 7%, og der er sket en stigning i antallet af tilskadekomne ældre i på 4%. Ældre over 6 år kommer overvejende til skade som fodgængere, mens 3-39-årige hyppigst kommer til skade på cykel og 2-29-årige oftest i bil. Et uheld skal registreres som et skolevejsuheld, hvis børn og unge under 8 år på vej til eller fra skole er impliceret i et uheld. Skolevejsuheld kan som regel kun ske mandag til fredag fra kl Der er ikke registreret skolevejsuheld i. Bilag viser, hvilke hovedsituationer de dræbte og alvorligt tilskadekomne var involveret i. Uheld med fodgængere, parkerede biler og uheld med venstresving ind foran modkørende er de hyppigste uheldssituationer. 6

9 Figur 7 viser de veje, hvor der sker flest uheld. Det ses, at uheld med personskader (herunder både lette og alvorligt tilskadekomne) sker på trafikvejene. Det er også disse veje, som afvikler de største trafikmængder. Frederiksberg Kommune har i en årrække arbejdet med uheldsbekæmpelse i kryds. Sammenholdt med reduktionen i antallet af personskadeuheld på Frederiksberg, har det i de senere år været vanskeligt at udpege egentlige uheldsbekæmpelse i kryds, baseret på uheld med personskade. Der er flere af krydsene, hvor der er sket forbedringer og ændringer, som kan påvirke uheldsudviklingen. I de øvrige kryds, som er udpeget, viser det sig ofte vanskeligt at udpege en åbenlys årsag til uheldene med henblik på at forbedre sikkerheden. I forbindelse med nedenstående udpegning i kryds er der således dels analyseret både personskadeuheld og dels antallet af materielskadeuheld i -årsperioden fra 23-. Desuden er eventuelle ændringer i krydsene sket i starten af uheldsperioden. 2 Personskader Materielskader Alhambravej Allégade Bülowsvej Dalgas Boulevard Falkoner Allé Finsensvej Gammel Kongevej Godthåbsvej Howitzvej Mariendalsvej Nordre Fasanvej Peter Bangs Vej Pile Allé Roskildevej Smallegade Søndre Fasanvej Vesterbrogade H.C. Ørsteds Vej Figur 7. Veje med flest trafikuheld i. Følgende 4 kryds og strækninger er udpeget som særligt uheldsbelastede: Uheldbelastede kryds: Krydset Rosenørns Allé/Rolighedsvej/Bülowsvej (2 personskadeuheld, 3 materielskadeuheld) Krydset Bülowsvej/Madvigs Allé/Gl. Kongevej ( personskadeuheld, materielskadeuheld) Krydset Nordre Fasanvej/Hillerødgade ( personskadeuheld, materielskadeuheld) Krydset Peter Bangs Vej/Sønderjyllands Allé (2 personskadeuheld, 3 materielskadeuheld) 7

10 Uheldsbelastede strækninger: Gl. Kongevej ml. Tårnborgvej og Lykkeholms Allé (4 personskadeuheld) Gl. Kongevej ml. v.f. Edisonsvej og ø.f. Henrik Steffensensvej (4 personskadeuheld) Godthåbsvej ml. Falkoner Allé og Adilsvej (4 personskadeuheld) Vesterbrogade ml. Kochsvej og Frydendalsvej (4 personskadeuheld) Smallegade ml. Frederiksberg Bredegade og udkørsel fra Frederiksberg Rådhus (4 personskadeuheld) Disse strækninger har 4 personskadeuheld pr. m. De uheldsbelastede kryds og strækninger vil blive nærmere analyseret med henblik på forslag til udbedring i 29. 8

11 Unge Unge er overrepræsenteret i trafikuheld, og aldersgruppen -24 år udgør i Danmark ca. en tredjedel af de dræbte og tilskadekomne, på trods af at denne gruppe kun udgør ca. % af befolkningen. Dette har medført, at uheld med unge indgår som et særligt fokusområde i Færdselssikkerhedskommissionens nye handlingsplan. 2 2 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Ny målsætning På Frederiksberg udgør unge 8% af de dræbte og tilskadekomne i. Mens det i primært var som cyklist og knallertkører, unge kom til skade i trafikken, er det i halvdelen, som kommer til skade i bil, mens færre kommer til skade på cykel eller knallert. Udviklingen i antallet af uheld med unge trafikanter fremgår af figur Figur 8. Målsætning for uheld med dræbte og tilskadekomne unge -24 år Der har de seneste fire år været afviklet landsdækkende kampagneindsatser mod unge trafikanter. Kampagnerne har fokus på fart, selebrug og sprit. Kampagnen tager udgangspunkt i hjemmesiden Evaluering af kampagnen viser, at de unge synes at hjemmesiden er god, men at kendskabet til siden er begrænset. I har det primære formål med kampagnen været at motivere de unge til at tage stilling til og involvere sig i hinandens trafikale adfærd. De overordnede budskaber var "du har et medansvar for, at dine venner kommer sikkert frem" og "du har et ansvar for at sige fra over for risikobetonet adfærd". I modtog alle 8-årige en folder, som dels gjorde opmærksom på hjemmesiden, dels havde fokus på "sig fra"-problematikken. Trekantfolder udsendt i forbindelse med ungekampagen 9

12 Cyklister Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Ny målsætning Figur 9. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne cyklister Reduktion i antallet af uheld med cyklister er fortsat et område, som Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan ser som en hovedudfordring. På landsplan er ca. 6% af personskaderne relateret til cyklister. Frederiksberg adskiller sig dog fra resten af landet, idet mange flere benytter cyklen. I kom i alt 3 cyklister til skade. Cyklisterne udgjorde 47% af de tilskadekomne på Frederiksberg i (figur 4). I forhold til er det samlede antal dræbte og tilskadekomne cyklister faldet me ca. 3% Som det fremgår af figur 9, har lettere tilskadekomne cyklister haft den største reduktion, mens antallet af alvorligt tilskadekomne er reduceret fra 22 til 9 fra til. I et cykeluheld indgår ofte flere cyklister. Cyklisterne udgør således 6% af de implicerede parter i cykeluheldene. Herefter er personbiler med 34% den næsthyppigste implicerede part i cykeluheldene, som det fremgår af figur. I forhold til er der sket en væsentlig reduktion i cyklistuheld, hvor varebiler er modparten (fra 2% til 2%). I var der, i modsætning til, personskadeuheld med cyklister og lastbiler involveret. Ingen af uheldene skyldes dog uheld med højresvingende lastbiler. Personbiler - 34% Lastbiler - 2% Varebiler 2-3, ton - 2% Cyklister - 6% Fodgænger - 6% Figur. Implicerede i trafikuheld med tilskadekomne cyklister i Hovedsituationerne for cyklister (bilag 2) viser følgende tendenser: 3 af uheldene i er sket i kryds. I fem uheld er en ligeudkørende cyklist blevet påkørt af et venstresvingende køretøj fra den modkørende retning, mens tre uheld skete ved højresving ind foran medkørende cyklist. I ni uheld er cyklisterne kørt ind i et parkeret køretøj, hvor de rammer en åben bildør. Fire af disse uheld skete på veje med cykelsti eller cykelbane.

13 Hovedskader udgjorde 26% af personskaderne. Politiet har kun haft kendskab til at én af de alvorligt tilskadekomne cyklister, benyttede cykelhjelm. 47% af cyklisterne brækkede en arm, 6% et ben. 39% af de tilskadekomne kom lettere til skade. 8 6 Kvinder Mænd Som det fremgår af figur 9, er det primært mandlige cyklister i alderen 3-39 år der kommer til skade. Samlet set kommer stort set lige mange kvinder og mænd til skade som cyklister. Uheldene sker hovedsageligt på hverdage. I satte Frederiksberg Kommune, gennem samarbejde med Byens Trafikråd, fokus på uheld med højresvingende lastbiler. Byens Trafikråd parkerede en lastbil på pladsen foran Frederiksberg Rådhus. Her blev interessede inviteret op i lastbilen for at skabe fokus på, hvor vanskeligt det er for chaufføren at se cyklisterne i spejlene på grund af det reducerede udsyn. Samtidig blev der givet anvisninger til, hvor cyklisten mest hensigtsmæssigt skal placere sig for at blive set af lastbilchaufføren. Kampagnen blev gennemført samtidig med Rådet for Større Færdselssikkerheds landsdækkende kampagne. Gennem samarbejdet i Byens Trafikråd kan Frederiksbergborgere få byttet deres cykelhjelm, hvis de har været ude for en ulykke og hjelmen er beskadiget. Kampagnen "Brug hovedet" havde i fokus på cykellygter, I samarbejde med politiet blev der uddelt lygter til cyklister. Idéen var at komme i tættere kontakt med trafikanterne og fange dem på et tidspunkt, når budskabet var relevant år -9år 2-29 år 3-39 år 4-49 år -9 år 6-69 år 7 år - Figur. Køns- og alderfordeling blandt tilskadekomne cyklister i Højresvingskampagne FORBEDREDE FORHOLD FOR CYKLISTER PÅ H.C. ØRSTEDS VEJ Frederiksberg Kommune udbygger løbende cykelstinettet. I henhold til Trafik- og Miljøhandlingsplanen fra 23 skal der på sigt etableres cykelstier og -baner langs kommunens trafikveje. I fortsatte arbejdet med at etablere cykelstier på H.C. Ørsteds Vej. Ny cykelsti på H.C. Ørsteds Vej

14 Fodgængere 2 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Uheld med fodgængere udgør 2% af alle tilskadekomne på Frederiksberg. Frederiksberg er en tæt by med korte gangafstande til diverse turmål, og derfor er der mange fodgængere Figur 2. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne fodgængere. I kom 3 fodgængere til skade i trafikken og antallet af tilskadekomne fodgængere ligger således på niveau med antallet i, men under niveauet fra 23-. Fordelingen mellem lettere og alvoligt tilskadekomne fodgængere har ændret sig i forhold til, Med baggrund i de få uheld kan man dog ikke konkludere, at uheldene er blevet mere alvorlige, idet der kan være tale om tilfældige statistiske udsving. Som det fremgår af figur 2, var der ingen dræbte fodgængere i. KRYDSNINGSHELLER I blev der etableret krydsningsheller på Dalgas Boulevard og på Finsensvej i forbindelse med trafiksaneringerne af vejene. Midterhellerne skal medvirke til, at fodgængerne får lettere ved at krydse vejene uden for de signalregulerede kryds, idet krydsningen kan foregå i to tempi. Sidehellerne gør, at fodgængerne bedre kan orientere sig mellem de parkerede biler og bliver mere synlige for bilerne, som kører på vejen. I modsætning til tidligere år er det ikke primært de ældre fodgængere som kommer til skade i trafikken. I er syv ud af de 3 tilskadekomne fodgængere over år. Flere mænd end kvinder kommer alvorligt til skade som fodgængere. Fodgængerne kom til skade i uheldssituationer, som relaterer sig til strækninger, som det fremgår af bilag 3, hovedsituationer - fodgængere. Det ses, at fodgængerne oftest kommer alvorligt til skade, når de skal krydse vejen fra et fortov og går ud foran en bil, eller når de går ud på vejen mellem parkerede biler. Krydsningshelle på Finsensvej 2

15 Spiritus I var der fire uheld, hvor der var for høj promille hos de implicerede. Antallet af uheld med for høj promille er ikke ændret i forhold til, dog er uheldene blevet mere alvorlige. Af de fire uheld var der en, som kørte bil, og tre kørte på knallert. I var alle de spirituspåvirkede, mænd. I Frederiksberg Kommune sker der få uheld med spirituspåvirkede trafikanter. Det kan derfor være vanskeligt at reducere antallet af uheld med spiritus Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Ny målsætning Selvom det i dag er socialt uacceptablt at køre spirituskørsel, indgår uheld med spiritus fortsat som et indsatsområde i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan, og udviklingen kan ses af figur 3. Målsætningen for 22 er endnu ikke nået på Frederiksberg Figur 3. Udviklingen i uheld med spiritus I havde alle fire tilskadekomne i sprituheld på Frederiksberg en promille over,8. På kommunalt niveau kan uheld med for høj promille forebygges ved at gennemføre kampagneaktiviteter. Frederiksberg Kommune har i via samarbejdet i Byens Trafikråd gennemført en julefrokostkampagne med budskabet Ingen slinger i dansen hop ombord i bus, tog, taxi eller kanen!. I var der fokus på unge og sprit. Der blev udsendt folder til alle 8-årige med information og henvisning til den landsdækkende ungekampagne med hjemmesiden dropdet.nu. 3

16 Kryds Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Figur 4. Udviklingen i uheld, som sker i kryds I var der 93 krydsuheld, hvilket er et fald på 24 i forhold til, hvor der var 7 krydsuheld. Ud af de 93 uheld i var 23 uheld med personskade. 23 personer kom til skade, heraf var cyklister, en fodgænger, en knallertfører, en knallert 4-fører og ni bilister. Uheld i kryds udgør 36% af alle uheldene, hvilket svarer til fordelingen i Danmark. Ses alene på personskadeuheldene sker 32% i kryds, hvilket er lavere end fordelingen i Danmark, som er 4%. Uheld med venstresving ind foran modkørende er den hyppigste uheldsituation i kryds og udgør 3% af uheld med tilskadekomne i kryds. Herefter kommer uheld med højresving ind foran medkørende og tværkollisioner. Frederiksberg Kommune har i de senere år arbejdet på udbedring af kryds med personskadeuheld. Som det fremgår af figur 4, er antallet af personskadeuheld i kryds faldet de seneste tre år, hvilket kan hænge sammen med den målrettede indsats for at forbedre trafiksikkerheden i kryds. Følgende kryds er udbedret på baggrund af udpegningen i uheldsrapporten for : Falkoner Allé - Gammel Kongevej Roskildevej - Pile Allé Gammel Kongevej - H.C. Ørsteds Vej Nordre Fasanvej - Smallegade Gennem en årrække har dioder afløst glødepærer i en del signalregulerede kryds, hvilket gør det lettere for trafikanterne at se trafiklyset og bidrager til at reducere antallet af uheld. Udskiftning af signalmateriel på Frederiksberg 4

17 Hastighed Som det fremgår af figur, sker der på Frederiksberg ikke mange uheld med for høj hastighed. På trods af det, ser der ud til at være en tendens til, at antallet af uheld med for høj hastighed har været stigende. I er antallet af uheld med for høj hastighed og tilskadekomne steget fra tre til syv uheld. Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Ny målsætning Halvdelen af uheldene er sket i tidsrummet 2- og fra fredag til søndag. Uheldene er sket på: Søndre Fasanvej, Roskildevej, Smallegade, Pile Allé og Alhambravej, der alle er trafikveje. Det er veldokumenteret, at der er en direkte sammenhæng mellem hastigheden og antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Jo højere farten er, jo højere er uheldsrisikoen, og desto alvorligere er konsekvenserne Selv små hastighedsoverskridelser har betydning for trafiksikkerheden. F.eks. har en fodgænger, som bliver ramt med 3 km/t, % risiko for at blive dræbt. Er farten derimod km/t, stiger risikoen for at blive dræbt til 4%. Figur. Udviklingen i uheld med for høj hastighed. Arbejdet med diffentiering af hastighedsgrænser i boligområder skal medvirke til at øge bilisternes respekt for hastighedsgrænserne og gøre det mere sikkert og trygt at færdes på vejnettet. Trafiksanering af trafikvejene, hvor der sker en indsnævring af kørebanerne, for eksempel med midterhelle som på Dalgas Boulevard og Roskildevej, medfører, at vejens visuelle udtryk bringes i overensstemmelse med den ønskede hastighed på vej. Med lavere hastighed og forbedrede krydsningsmuligheder for de lette trafikanter har dette medvirket til at forbedre trafiksikkerheden på trafikvejene. Sammenhæng mellem hastighed og ulykker

18 Sele Uoplyst Uden sele Med sele 23 Figur 6. Selebrug blandt dræbte og tilskadekomne. Uheld med manglende selebrug er et nyt indsatsområde i Færdselsikkerhedskommissionen nye handlingsplan. Der er ikke fastsat et egentligt mål, bortset fra at flere skal bruge sele. For den landsdækkende selekampagne "husk hinanden på selen" er de overordnede mål, at: 93% af personbilførere skal bruge sele brug af sele på forsædet er blandt top syv ved borgernes vurdering af størst betydning for antallet af døde og alvorligt tilskadekomne. Øget selebrug er den mest enkle, effektive og billige måde at mindske antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i biler. Beregninger fra Vejdirektoratet viser, at hvis alle brugte sele, kan der spares ca. dræbte og 24 tilskadekomne om året i Danmark. Airbags bliver mere udbredt i bilerne, hvilket ligeledes gør øget brug af sele nødvendigt. En udløst airbag kan give livsfarlige nakkeskader for personer, som ikke anvender sele. Færdselslovens kap. 2 siger blandt andet at: Der må ikke være flere personer i bilen end der er seler til. Der er dog dispensation for ekstra passagerer over 3 cm på bagsæ- det indtil. maj 29. Børn under 3 cm skal anvende godkendt sikkerhedsudstyr (selepude, barnestol), der er tilpasset barnets højde og vægt. Pligten til at anvende sele gælder ikke ved bakning, kørsel på p-plads, servicestation og lignende. Føreren skal sikre sig, at passagerer under år anvender sele. Det er forbudt at placere en bagudvendt barnestol ved en aktiv frontairbag. Rådet for Større Færdselssikkerhed har i gennemført en undersøgelse blandt personer over år, om hvem der ikke bruger selen: 9 % bruger ikke sele, når de kører selv eller sidder på forsædet i personbil 29 % bruger ikke sele, når de sidder på bagsædet i en personbil 22 % bruger ikke sele, når de kører varebil 44 % bruger ikke sele blandt taxachauffører Som det fremgår af figur 22, er der i Frederiksberg Kommune i sket en stigning i andelen af tilskadekomne, som ikke har anvendt sele. 66% af dem, der kørte uden sele, kørte personbiler, mens en tredjedel kørte varebil. Målrettet kampagneindsat og færdselsundervisningstilbud kan medvirke til at reducere antallet af uheld med manglende selebrug. Desuden kan lovgivning og sanktioner, herunder politikontrol, samt f.eks. selehuskere i bilen medvirke til øget selebrug. 6

19 Bilag : Hovedsituationer Hovedsituation Eneuheld. Figur Hovedsituation Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning. Figur Hovedsituation 2 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs uden svingning. 23 Figur Hovedsituation 3 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Figur Hovedsituation 4 Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning. Figur

20 Figur Hovedsituation Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning. Figur Uheldsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Figur Figur Uheldsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. Uheldsituation 8 Uheld med fodgængere. Figur Hovedsituation 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen. 8

21 Bilag 2: Hovedsituationer - cyklister Figur 27. Hovedsituation Eneuheld Figur 28. Hovedsituation Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning Figur 29. Hovedsituation 2 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs og uden svingning Figur 3. Hovedsituation 3 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Hovedsituation 4 Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning Figur

22 23 Figur Hovedsituation Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning. Figur Uheldsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Figur Uheldsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. 23 Figur Uheldsituation 8 Uheld med fodgængere. 23 Figur 36. Hovedsituation 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen. 2

23 Bilag 3: Hovedsituationer - fodgængere Situation 8 Fodgængere fra venstre fortov eller rabat i øvrigt. Figur Situation 832 Fodgængere trådt frem foran/ mellem holdende køretøjer. Figur Figur 39. Situation 87 Fodgængere fra højre før køretøjets passage gennem kryds. 23 Situation 874 Fodgængere fra højre efter køretøjets passage af kryds. Figur Situation 876 Fodgængere fra højre efter højresving. Figur Situation 878 Fodgængere fra højre efter venstresving. Figur

24 Figur 43. Situation 82 Fodgængere fra venstre fortov eller rabat i øvrigt Figur 44. Situation 83 Fodgængere trådt frem bagved holdende køretøj Figur 4. Situation 872 Fodgængere trådt frem bagved holdende køretøj Figur 46. Situation 873 Fodgængere fra venstre efter køretøjets passage af kryds. 23 Figur 47. Situation 87 Fodgænger fra venstre efter højresving Figur 48.. Situation 877 Fodgængere fra venstre efter venstresving.

25 Figur 49. Situation 82 Passagerer til eller fra busstoppested Situation 83 Fodgængere der opholder sig på kørebanen. Situation 84 Fodgængere gående i vejens højre side Figur. 2 Figur. Situation 86 Fodgængere på fortov, helle eller lignende. 23 Figur Situation 88 Fodgænger påkørt ved bakning. Figur

26 24 Bilag 4 - Uheldstyper

27 Bilag - Registrering af uheld I dette afsnit redegøres for forskellene i indberetningen af uheldene, som har en betydning for vurdering af antallet af alvorligt tilskadekomne. Politiet begyndte i 997 at registrere de indberettede uheld elektronisk. Uheld med hjernerystelser blev registreret som en lettere tilskadekomst. Før 997 blev disse uheld regisreret som en alvorlig tilskadekomst. I september 23 blev der taget en ny vejledning i brug i forbindelse med indberetning af oplysninger om trafikuheld fra politiet. I denne vejledning skulle politiet igen registrere hjenerystelser som en alvorlige tilskadekomst. Registrering af hjernerystelse Før Fra Lettere tilskadekomne X Alvorligt tilskadekomne X X Registrering af hjernerystelser før 997, og efter. For at kunne sammenligne uheldstallene fra før 997 og efter med uheldstal i den mellemliggende periode, har det været nødvendigt at korrigere i antallet af uheldene med hjernerystelser. Dette er gjort ved at tillægge de alvorlige tilkskadekomne en procentdel af de lettere tilskadekomne i uheldstallene fra periden Enkelte steder i denne rapport kan der konstateres et spring i antallet af alvorlige tilskadekomne mellem 23 og. Det kan ikke udelukkes at disse spring er forårsaget af den ændrede registreringspraksis hos politiet. Da der i mange uheldssituationer heldigvis ikke er registreret mange alvorligt tilskadekomne og dræbte, kan der dog også være tale om almindelige statistiske udsving. fakta Betegnelsen "dræbte" bruges for personer, der er døde som følge af færdselsuheldet senest 3 dage efter uheldet. Førere, der er døde som følge af blodprop el. lign. inden færdselsuheldet, anses ikke for færdselsdræbte. Tilskadekomst er en tilstand, der normalt kræver lægelig behandling eller har medført hospitalsindlæggelse, også til observation. Mindre hudafskrabninger, små snitsår eller små blå mærker betragtes ikke som tilskadekomst. En personskade er alvorlig, når der sker hjernerystelse, knoglebrud, ledskred, svær forstuvning, større læsioner og forbrænding. 2

28 Udgivet af Frederiksberg Kommune Teknisk Direktorat Frederiksberg Rådhus 2 Frederiksberg Redaktion: Moe & Brødsgaard A/S