Forsknings- og udviklingsberetning

Transkript

1 Forsknings- og udviklingsberetning Anæstesiologisk Afdeling Kolding og Fredericia Sygehuse 2015 Forsknings- og udviklingsberetning 2012 Anæstesiologisk Afdeling Vejle og Middelfart Sygehuse Indholdsfortegnelse

2 FORORD 3 FORSKNINGSPROJEKTER 4 NGAL og ATIN ved sepsis 4 DISPROPRICUS studiet 4 Pårørendes oplevelse ved sedation 4 Lysprojekt 5 Ph.d. 5 NONSEDA-studiet 5 Opioid fri analgesi efter større fod og ankel kirurgi 5 KVALITETUDVIKLINGSPROJEKTER 6 Patientsikkert Sygehus 6 Øvrige udviklingsprojekter 7 Positiv psykologi med henblik på øget trivsel og træning af mental robusthed hos ansatte på akutafdelingen og anæstesiologisk afdeling 7 Patientoplevet smertebehandling ved ambulant kirurgi, hvor der er behov for stærke smertestillende midler af opioidtypen 7 Smertestatus. Opvågningen 8 Klinisk smerteservice 8 Mobiliseringsprojekt 8 Implementering af kinaesthetics i intensivt afsnit 9 Anvendelse af ultralyd ved perifer venflon-anlæggelse 9 Kandidatspeciale: Hjerterytmevariabilitet og sundhedsparametre hos danske SOSU er 10 FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSAKTIVITETER I AFDELINGEN 10 PRÆSENTATIONER UDENFOR AFDELINGEN 11 Internationale kongresser 11 Nationale konferencer og arrangementer 12 PUBLICERING 12 2

3 Forord Også i 2015 har der været høj aktivitet på forsknings- og udviklingsområdet i Anæstesiologisk Afdeling. Der er 2 ph.d. studier, som er ca. halvejs i forløbet, samt en lang række forsknings- og udviklingsprojekter, drevet af både læger og sygeplejersker. Forskning, udvikling og undervisning er en forudsætning for, at afdelingens patientbehandling fortsat kan være up-to-date og iblandt landets bedste. Afdelingsledelsen takker alle de aktive medarbejdere, som bruger tid og energi på at deltage i disse projekter. Vi forsøger efter bedste evne at skaffe de nødvendige midler, men må også konstatere, at vi ikke er alene om at søge midler til forskning og udvikling på SLB og derfor desværre har fået flere afslag i Afdelingen skylder Hanne Irene Jensen stor tak for en stor og meget struktureret indsat for at initiere, støtte og hjælpe med afdelingens projekter. I løbet af 2016 vil Hanne forhåbentlig blive ansat som lektor ved SDU, og i den forbindelse er det aftalt, at Hanne står til rådighed for Anæstesiologisk afdeling i Kolding 2 dage om ugen (imod nu en dag ugentlig). Kolding den 5. januar 2016 Helle Vibeke Andersen Lynge Kirkegaard 3

4 Forskningsprojekter NGAL og ATIN ved sepsis Patienter med svær sepsis og septisk shock er i højrisiko for akut nyreskade. Golden standard i dag for måling af nyrefunktion er kreatinin. Kreatinin stiger dog først, når meget af nyrefunktionen er tabt. Neutrofil gelatinase-associeret lipocalin (NGAL) udskilles i nyrerne ved nyreskade, og nyere studier har fundet, at NGAL i urinen muligvis kan være en god markør til at erkende nyreskade tidligere end kreatinin. Patienter, som opfylder kriterier for svær sepsis og septisk shock, inkluderes i studiet. Stigning i urin-ngal hos denne patientgruppe er primær outcome. Det nye i dette projekt er, at patienter inkluderes direkte ved ankomst til sygehuset, da det optimale tidspunkt for NGAL analyse ikke kendes. Kontaktperson: Claes Falkenberg Elvander Status: Inklusion af patienter afsluttet. Dataanalyse er i gang DISPROPRICUS studiet Internationalt studie med prospektiv undersøgelse af intensivlægers og sygeplejerskers oplevelser af, om der gives disproportioneret behandling (for meget eller for lidt) til intensivpatienter. Personalevurderinger vil blive sammenkoblet med patientdata (grad af sygdom etc.), information om intensivafsnittet og 1 års opfølgning af overlevende patienter i forhold til livskvalitet. Der deltager omkring 15 lande i studiet. Fra Danmark deltager Vejle, Kolding, Herning og Holbæk. Lokal koordinator: Stine Hebsgaard Øvrige deltagere: Lisbeth Risager Gerdes, Lisa Seest Nielsen, Hanne Irene Jensen Status: Dataindsamling gennemført fra 7.maj til 4. juni års opfølgning blev gennemført i maj/juni Analyse af data er i gang, og hovedresultater forventes publiceret i første halvdel af Pårørendes oplevelse ved sedation Pårørendes oplevelse af egne behov afhængig af patientens sedation/nonsedation under respiratorbehandling. Formålet med projektet er at undersøge pårørendes oplevelser i forbindelse med sedation og nonsedation af den intuberede patient. Undersøgelsen vil blive foretaget som otte semistrukturerede interviews af pårørende til patienter, der deltager i NONSEDA. Der vil med udgangspunkt i formålet og ved hjælp af spørgeskemaet Critical Care Familiy Needs Inventory blive udformet en interviewguide, som vil være anvisende for interviewet, samtidig med at den pårørende skal have rum til at tale om det, der trænger sig på. Deltagere: Mette Ruhlmann, Christina Frølund, Status: Dataindsamling (interview med 10 patienter) er afsluttet. Analyse af data og artikelskrivning er i gang. 4

5 Lysprojekt Har undersøgt effekten af det designede lys, der er installeret på intensiv i Kolding. Deltagere var plejepersonale, med Kolding som interventionsafsnit og Vejle som kontrolafsnit. Der blev bl.a. målt på søvnkvalitet og melatonin-produktion. Projektet blev gennemført i et samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut. I projektet blev der ikke fundet signifikante forskelle i monitoreret kvalitet af søvn og i melatonin-niveau, men interventionsgruppen var glade for at arbejde i det designede lys, og deres subjektive oplevelse af deres søvnkvalitet var på nogle områder signifikant mere positiv end kontrolgruppens. Deltagere: Tina Damgaard Thomsen, Jette West Larsen, Dorthe Maria Eg, Hanne Irene Jensen, Jakob Markvart (Statens Byggeforskningsinstitut). Status: Dataindsamling afsluttet i artikel publiceret i Ph.d. NONSEDA-studiet På intensiv afdeling er det traditionelt set rutine at sedere patienter, mens de respiratorbehandles. Efterhånden som respiratorer er blevet meget mere avancerede, er det ikke længere nødvendigt at sedere patienterne, og studier har tydet på, at patienterne klarer sig bedre, hvis de ikke sederes. Kolding sygehus' intensiv afdeling skal de næste tre år være en del af et multinationalt studie, NONSEDA-studiet, som undersøger effekten af non-sedation versus sedation med et dagligt opvågningsforsøg. I NONSEDA-studiet som helhed, skal der inkluderes 700 respiratorpatienter, og de 200 af patienterne skal inkluderes i Kolding. I Kolding skal der også lave tre substudier med de 200 patienter, som omhandler patienternes fysiske og kognitive funktion efter udskrivelsen og forekomsten af posttraumatisk stress. Projektleder: I Kolding ledes projektet af læge og ph.d.-studerende Helene K. Nedergaard, vejledt af professor Palle Toft, OUH og postdoc Hanne Irene Jensen, Kolding og Vejle Sygehus. Øvrige deltagere: Trine Haberlandt, Jane Stab Nielsen Status: Inklusion påbegyndt i januar I Kolding er der inkluderet 133 patienter. I studiet i alt er der inkluderet 352 patienter. Opioid fri analgesi efter større fod og ankel kirurgi Større fod og ankel kirurgi er associeret med intense smerter de første 48 timer postoperativt. Almindelig standard til postoperativ smertebehandling er en regional teknik med en kontinuert infusion af lokalanæstesi leveret ved nervus iskiadicus via et perineuralt smertekateter. Perifere nervekateter har desværre en displaceringsfrekvens på over 50 % det første døgn, medførende gennembrudssmerter for patienten typisk om natten efter operationen. I første undersøgelse vil vi undersøge om der er forskel i displaceringsfrekvens af nervekatetre alt efter om kateteret er anlagt på langs eller på tværs af nerven beskrevet ud fra MR med kontrast af kontrastmiddel indgivet via 5

6 kateter 48 timer efter anlæggelsen. Begge anlæggelsesteknikker er udbredte men der findes ingen konsensus på området. I det andet studie vil vi undersøge om en langtidvirkende blanding af lokalanæstesi med adjuvanter (bupivacain med clonidin, adrenalin og dexamethason) kan forlængere virkningen af blokaden til over 24 timer. Endeligt vil vi undersøge, om single-shot teknik med langtidvirkende lokalanæstesi med protraheret blanding kan erstatte kateter teknik som jo er en tidskrævende og bekostelig behandling specielt når over halvdelen displacerer sig inden for det første døgn. Investigator: Rasmus Wulff Hauritz, Overlæge Sponsor: Thomas Fichnter Bendtsen, Overlæge Ph.d., Klinisk lektor, Aarhus Universitets Hospital Lokale med-investigatorer: Mads Hansen, Kresten Holk og Claus W. Henriksen, overlæger fra Ortopædkirurgisk og Anæstesiologisk afdeling. Status: Projekt påbegyndt i Første undersøgelse gennemført i Aarhus bl.a. med brug af MR og UL-teknik, og artikel er skrevet og i review. I gang med 2. RCT, der foregår på Kolding Sygehus. 20/56 patienter er igennem. Forventet slut ultimo Kvalitetudviklingsprojekter Patientsikkert Sygehus Et af de store udviklingsområder var også i 2015 Patientsikkert Sygehus. Dataansvarlig for alle pakker bortset fra MAT og sikker kirurgi: Mimi Christina Wilhelmsen Sepsis-pakken, CVK-pakken og respirator-pakken Jane Stab Nielsen, Mimi Christina Wilhelmsen. PVK og KAD pakken Helle R. Andersen. Trine Haberlandt Tryksårspakken Laila Jørgensen, Tina Damgaard Thomsen MAT-pakken Mette Holberg, Lone Kulmback Munch, Jens Stubager Knudsen (dataansvarlig) Sikker kirurgi-pakke Mette Haagen (dataansvarlig), Helene Heldgaard Pedersen, Pernille Lennert 6

7 Øvrige udviklingsprojekter Positiv psykologi med henblik på øget trivsel og træning af mental robusthed hos ansatte på akutafdelingen og anæstesiologisk afdeling Stress er et stigende problem i Danmark, også hos ansatte i sundhedsvæsenet. De ansatte møder mange udfordringer og forandringer i sundhedsvæsenet. Dette betyder, at plejepersonalet har en travl, uforudsigelig og følelsesmæssig krævende arbejdsdag. For at kunne honorere disse krav kræves en høj grad af mental robusthed, også kaldet resiliens. Mental robusthed har stor betydning for at forebygge og undgå belastningssymptomer og udvikling af stress. Anvendelse af mindfulness øvelser er en central del af træningen i mental robusthed. Positiv psykologi er en retning inden for psykologien, der fokuserer på at øge trivsel for mennesker, og mental robusthed er en af grundpillerne i oplevelsen af trivsel. Med projektet ønskes at afprøve et design med 3 dages undervisning i positiv psykologi, træning af mental robusthed og mindfulness. Dette forventes at have en fremmende effekt på deltagernes oplevelse af trivsel generelt samt en styrkelse af deres mentale robusthed. Sekundært til projektet ønskes at afprøve/validere et måleredskab, Resilience Scale (RS), til måling af mental robusthed. Projektleder: Jeannett Søndergaard Hansen Status: Første hold med 10 deltagere fra hele Anæstesiologisk Afdeling har været igennem forløbet. Dataanalyse og rapportskrivning er i gang. Patientoplevet smertebehandling ved ambulant kirurgi, hvor der er behov for stærke smertestillende midler af opioidtypen Patienter med behov for stærkt smertestillende medicin i form af opioider efter ambulant kirurgi har som standard hidtil fået oxycodon kapsler med hjem til 1-3 dages behandling efter kirurgi. I Danmark praktiserer andre dagklinikker regimer, hvor tablet morfin er standard. En egentlig sammenligning af forskellige perorale opioidregimer er ikke gjort. Der pågår overordnede administrative overvejelser om at indskrænke brugen af oxycodon, da der måske kan være et større misbrugspotentiale for oxycodon end for morfin. Overordnet er formålet en kvalitetskontrol af, om patienterne får tilfredsstillende smertedækning de første 3 døgn. Hvor meget opioid er der behov for? Er smertelindringen effektiv og hurtig nok til at dække patientens behov? Hvorledes er behovet i forhold til det smertestillende vi udleverer? Oplever patienterne lige så god smertedækning med morfintabletter som med oxycodonkapsler? Er der forskel i bivirkningsfrekvensen for de almindeligt forekommende opioidbivirkninger i form af kvalme, opkast, svimmelhed, kløe og sedation? Projektet planlægges gennemført med et quasirandomiseret design, hvor der alterneres mellem henholdsvis Oxycondon og morfin i perioder af 2 uger ad gangen forventeligt 12 uger i alt for at opnå tilstrækkeligt patientantal. Projektleder: Kurt W. Christiansen. Øvrig deltager: Tina Jørgensen Status: Projektet er under planlægning med forventet opstart i begyndelsen af

8 Smertestatus. Opvågningen Et af fokusområderne i opvågningen er smertebehandling, herunder også om patienterne er godt smertedækket den første time efter udskrivning fra opvågningsafsnittet. Der gennemføres derfor et projekt, hvor patienterne fra opvågningen medsendes et meget kort spørgeskema (på et postkort), der handler om deres oplevelse af smerter lige efter og en time efter udskrivelse fra opvågningen. Kontaktperson: Annette Modvig Status. Efter pilottest bliver spørgeskemaerne nu delt ud, og der er indtil nu kommet 51 skemaer retur Klinisk smerteservice Et pilotprojekt gennemført af opvågningspersonalet tyder på, at en række ortopædkirurgiske patienter har behandlingskrævende smerteproblematikker postoperativt. Der planlægges derfor et projekt, hvor der undersøges behov for og effekt af planlagte smertetilsyn på de ortopædkirurgiske stamafdelinger, målt på antal patienter med smerteproblematikker, reduktion i smerteniveau og smertebetingede følgevirkninger så som problemer med mobilisering, kvalme, urinretention og søvnproblemer, og på patient- og personaleoplevet tilfredshed. Projektleder: Lise Grubbe Lund. Øvrige deltagere: Annette Modvig, Britta Holdt, Rasmus Wulff Hauritz, Mads Hansen og Joan Hanberg C3/C4. Status: Planlægning af projekt, udvikling af registreringsskemaer m.m. er i gang. Der er gennemført baselinemåling af antal og karakter af opkald til anæstesivagter vedr. smerteproblematikker. Mobiliseringsprojekt Intensiv terapi er ofte livreddende, men der er i disse år øget fokus på, hvad patienterne reddes igennem til. At være intensivpatient kan efterfølgende medføre nedsat fysisk funktionsniveau (ofte årelang), nedsat livskvalitet og øget behov for hjemmepleje. Det er derfor vigtigt, at patientens fysiske funktioner bibeholdes så vidt muligt. Formålet med mobiliseringsprojektet er at optimere indsatsen med aktiv mobilisering af kritisk syge patienter, så disse bibeholder tidligere fysisk funktionsniveau. Projektet er et ikke-randomiseret interventionsstudie med en retrospektiv og en prospektiv baselinemåling, intervention og prospektiv effektmåling. Interventionen består af aktiv mobilisering ud fra fastlagte kriterier. Projektleder: Gitte Vang. Øvrige deltagere: Lisa Seest Nielsen, Dorthe Bank Madsen, Anna Hedegaard Rasmussen, Randi Berg, Vickie Helene Thun Johansson Juul samt fysioterapeuter Lotte Maria Vesterbæk og Marc Møller Jensen. Status: Baselinemåling er gennemført og aktiv mobiliseringsmodel er ved at blive implementeret. Prospektiv effektmåling er planlagt til februar-maj

9 Implementering af kinaesthetics i intensivt afsnit Kinaesthetics er en lærende og understøttende metode til at stimulere og træne patienternes bevægelser og egen indsats. For at styrke den aktive mobilisering af patienter uddannes 30 intensivsygeplejersker fra september 2015 juni 2016 i kinaesthetics, og de øvrige ca. 60 personaler sideoplæres. Formålet er at stimulere og bevare patienternes bevægelseskompetencer under kritisk sygdom, og at plejepersonalet oplever forbedrede arbejdsgange/-miljø i forhold til aktiv mobilisering af kritisk syge patienter. Effekt måles i september 2016 via spørgeskemaundersøgelse blandt hele personalegruppen i forhold til deres kompetencer i kinaesthetics og gennem 2-4 fokusgruppeinterviews (5-6 deltagere i hver gruppe) med fokus på oplevelsen af ændret praksis egen/afdelingens. Projektleder: Gitte Vang Øvrige deltagere: Lisa Seest Nielsen, Dorthe Bank Madsen, Anna Hedegaard Rasmussen, Randi Berg, Vickie Helene Thun Johansson Juul samt fysioterapeuter Lotte Maria Vesterbæk og Marc Møller Jensen. Status: Baselinemåling er gennemført, og projektdeltagerne har været igennem to ud af fire undervisningsdage. Anvendelse af ultralyd ved perifer venflon-anlæggelse Anæstesipersonalet oplever et stigende antal tilkald til anlæggelse af perifere vene katetre (PVK) på SLB Kolding. Primært tilkaldes en anæstesisygeplejerske for at anlægge PVK. Mange af PVK anlæggelserne er svære og lykkes ikke i første omgang. I flere tilfælde tilkaldes anæstesilæge for at anlægge PVK ultralydsvejledt. Ultralyd har vist sig at være meget velegnet som hjælp til anlæggelse af perifere, vaskulære kanyler. Formålet med projektet er at undersøge behov for/effekt af ultralydsvejledt PVK anlæggelse ved anæstesisygeplejersker målt på: antal patienter, hvor der anvendes mere end 1 forsøg på PVK anlæggelse, på patient og personaleoplevet tilfredshed samt på antal gange, hvor anæstesilæge tilkaldes for at anlægge ultralydsvejledt PVK anlæggelse. Der gennemføres baselinemåling af tidsforbrug og sværhedsgrad ved nuværende praksis for PVK anlæggelse blandt projektdeltagerne. Deltagerne får derefter både teoretisk og praktisk oplæring i ultralydsvejledt PVK anlæggelse. Efter at ultralyd er velimplementeret foretages prospektiv registrering og der måles på antal patienter, hvor der anvendes mere end 1 forsøg på PVK anlæggelse, patient og personaleoplevet tilfredshed samt på antal gange, hvor anæstesilæge tilkaldes for at anlægge ultralydsvejledt PVK anlæggelse. Projektleder: Lilly Ravnsbæk-Toft Øvrige deltagere: Kirsten Jacobsen, Bitten Kastrup Lind, Mette Ougaard Schønnemann, Charlotte Dufresne, Anne Frost, Karin Skov Nørgaard. Lægefagligt ansvarlig: Dennis Köhler. Status: Baselinemåling og oplæring er i gang. 9

10 Kandidatspeciale: Hjerterytmevariabilitet og sundhedsparametre hos danske SOSU er FRIDOM er et interventionsstudie, som sigter mod at forbedre sundheden hos danske Social og sundhedshjælpere og assistenter (SOSU er). Kandidatspecialet er et pilotstudie, baseret på FRIDOMS upublicerede data. Det er designet som en tværsnitsundersøgelse hvor der ses på baseline-data, for 90 tilfældigt udvalgte SOSU er fra FRIDOM studiet. Vi studerede en lang række sundhedsparametre, herunder hjerterytmevariabilitet (HRV), som afspejler den autonome regulering af hjerteslagene. Deltagerne blev monitoreret med E-patch EKG-målere og deres HRV under søvn blev beregnet. De målte risikofaktorer for hjertekarsygdomme blev hver især stratificeret til en risiko og en ikke-risiko gruppe, på baggrund af vedtagne tærskelværdier. Forekomsten af risikofaktorer blandt SOSU erne viste, ligesom lignende danske studier, en overrepræsentation af individer med højt BMI, høj fedtprocent, forhøjet kolesterol og lavt kondital mm. Hovedfund: Forhøjet hvilepuls og rygning kan associeres med forringet HRV blandt SOSU erne. Derudover sås tendenser som tydede på, at det ældste alderssegment havde en relativt mere sund autonom hjerteregulering end deres yngre kollegaer. Det sandsynliggør et frafald på arbejdspladsen af individer med høj risikoprofil. Status: Artikelskrivning på baggrund af kandidatspecialet vil blive påbegyndt i Ansvarlige: Søren Skovbakke og Mette Bach Nielsen. Forsknings- og udviklingsaktiviteter i afdelingen Læger Journalclub x 4 Sygeplejersker Journalclub x 3 Fælles Fælles temaeftermiddag for hele afdelingen med præsentation af en række udviklings- og forskningsprojekter Forløb for opvågningspatienter v/ Jeanette Viig Rüsz Hjem for at dø v/ Lisa Seest Nielsen VAP v/ Mimi Christina Wilhelmsen og Jane Stab Nielsen Lysprojekt v/ Tina Damgaard Thomsen og Jette West Larsen NON-SEDA v/ Trine Haberlandt Præmedicin v/ Pernille Lennert Pårørendeinterview v/ Mette Ruhlmann og Christina Frølund Talentprogram v/ Mads Hansen Pårørendeprojekt v/ Hanne Irene Jensen Mobiliseringsprojekt v/ Gitte Vang Gundersen Øvrige projekter v/ Pernille Lennert 10

11 Forskningsinitiativet Består af overlæge Pernille Lennert, forskningsmedarbejder Hanne Irene Jensen, overlæge Jane Stab Nielsen, ph.d. studerende Helene Korvenius Nedergaard og læge Jannie Bisgaard Stæhr Har til opgave at initiere og assistere forsknings- og udviklingsprojekter og initiativer i afdelingen. Forskningsressourcer På X-drevet er der en Forsknings- og udviklingsmappe med diverse materiale: Skabelon til projektrapporter, model til kritisk litteraturlæsning, abstrakts, postere, artikler udgået fra afdeling, idekatalog med ideer til nye projekter og oversigt over nuværende, oversigt over mulige konferencer, protokoller for nuværende projekter m.m. Præsentationer udenfor afdelingen Internationale kongresser Poster præsentation. Staff s and Leader s Competencies in Handling Complexity of Medicine Administration in the Perioperative Period. Lennert P. International Forum on Quality & Safety in Healthcare. April 2015, London. Posterpræsentation. Reducing ventilator associated pneumonias in Intensive Care Units. Do we need to widen our perspective? Wilhelmsen MC, Borup M, Nielsen JS. International Forum on Quality & Safety in Healthcare. April 2015, London. Mundtligt oplæg. Displacement of popliteal sciatic nervecatheters after major foot and ankle surgery a prospective MRI RCT. Hauritz RW. ESRA Congress, Slovenien sept 2015 Mundtligt oplæg. Families experiences of quality of care for patients in the ICU. Development and validation of a European questionnaire. Jensen HI, Gerritsen R, Koopmans M, Ørding H. 6 th EfCCNa (European federation of Critical Care Nursing associations). Congress, Valencia. Januar Mundtligt oplæg (inviteret oplægsholder). Etik ved livets afslutning. Jensen HI. NOFI (Nordic Association for Intensive Care Nursing Research). Årsmøde. April 2015, Borås. Mundtligt oplæg (inviteret oplægsholder). A fair farewell: euroq2. Jensen HI. 28 th Annual Congress ESICM (European Society of Intensive Care Medicine). Oktober 2015, Berlin 11

12 Nationale konferencer og arrangementer Posterpræsentation. The interplay between physical work environment and wellbeing at work: can dynamic light improve melatonin production and quality of sleep? Larsen JW, Thomsen TD. Arbejdsmiljøforskningsfondens konference. Januar København. Sygeplejesymposiet, Vingsted Workshops Søndergaard J. Udviklingsprojekt i anvendelse af positiv psykologi. Jensen HI. Pårørendes oplevelse af pleje og behandling af intensivpatienter. Udvikling og validering af fælleseuropæisk spørgeskema. Intensivsymposium. Rigshospitalet Keynote speaker. Jensen HI. Afslutning på livet. Oktober Publicering Bak A, Petersen HS, Jensen HI. Sikker kirurgi: varmesikring af operationspatienten. Sygeplejersken 2015;6:84-87 Bjørn M, Simonsen JW, Mogensen CB. A combination of clinical parameters and blood-gas analysis identify patients at risk of transfer to intensive care upon arrival to emergency department. Eur J Emerg Med Apr 2. [Epub ahead of print] Nedergaard HK, Jensen HI, Lauridsen JT, Sjøgaard G, Toft P. Non-sedation versus sedation with a daily wake-up trial in critically ill patients receiving mechanical ventilation-effects on physical function: study protocol for a randomized controlled trial: a substudy of the NONSEDA trial. Trials Jul 23;16:310. doi: /s Jensen HI, Markvart J, Holst R, Thomsen TD; Larsen JW, Eg DM, Nielsen L. Shift work and quality of sleep: effect of working in designed dynamic light. Int Arch Occup Environ Health (Published ahead of print). DOI: /s Jensen HI, Gerritsen RT, Koopmans M, Zijlstra JG, Curtis JR, Ørding H. Families' experiences of intensive care unit quality of care: Development and validation of a European questionnaire (euroq2). J Crit Care 2015; 30:

13 Jensen HI, Gerritsen RT, Koopmans M, Zijlstra JG, Curtis JR, Ørding H. Comment on letter to the editor in response to: Families' experiences of intensive care unit quality of care: Development and validation of a European questionnaire (euroq2). J Crit Care July. E-pub ahead of print. DOI: /j.jcrc Jensen HI, Plesner K, Kvorning N, Krogh B, Kimber-Karl A. Associations between demographics and health related quality of life for chronic non-malignant pain patients treated at a multidisciplinary pain-centre: a cohort study. International Journal for Quality in Health Care (E-pub ahead of print). doi: /intqhc/mzv108 Bülow HH, Jensen HI. Døden kan være det bedste valg. Kronik. Jyllandsposten. Oktober Nielsen LS, Jensen HI. Etiske udfordringer i en behandlingsorienteret kultur. Dråben 2015;30(3):46-7. Jensen HI. Studieophold i Seattle. Dråben 2015;30(3):58-9. Artikler, abstrakts, postere m.m. kan findes på X-drevet i Forskning og udvikling mappen 13