Skabelsen fuldendt. Ugens vers
|
|
- Simon Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3 TIL SABBATTEN 18. JANUAR 2013 Skabelsen fuldendt Ugens vers Introduktion På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. (1 Mos 2,2). I denne uge vil vi gennemgå Bibelens korte beskrivelse af de sidste tre skabelsesdage og sabbattens hvile. Vi finder denne beskrivelse i 1 Mos 1; 2,1-3; men derudover findes der mange henvisninger i andre dele af Skriften. Blandt de mest slående aspekter ved skabelsesberetningen er dens opdeling i skabelsesdage. Hvorfor valgte Gud at skabe den cyklus på syv dage, som vi kalder uge? Skriften giver ikke et direkte svar; men vi kan finde mange fingerpeg. Måske er sabbatten selv det allervigtigste, idet den sætter en speciel tid til side til samvær mellem Gud og menneskene. Måske indstiftede Gud ugen for at give en tidsperiode, som var passende for almindeligt arbejde, men også med en regelmæssig tid afsat som en påmindelse om vores forhold til Gud (se Mark 2,28). Det ville hjælpe menneskene til at huske, at det er Gud, som opretholder vores eksistens, og at vi er fuldstændigt afhængige af ham. Men uanset hensigten fremgår det tydeligt i skabelsesberetningen i 1 Mosebog, at skabelsen blev udført med overvældende omsorg og hensigt. Intet er overladt til tilfældigheder. Ugens tekster 1 Mos 1 Sl 8,4 Rom 8, Mos 11, Mos 2,1-3 Mark 2,28 30
2 SØNDAG 13. JANUAR 2013 Sol, måne og stjerner 1 Mos 1,14-19 Hvilke handlinger omtales på skabelsens 4. dag? Hvordan skal vi forstå dette, især i lyset af vores tids viden om den fysiske verden? Den 4. skabelsesdag er sandsynligvis blevet diskuteret mere end nogen anden af de seks. Hvis solen blev skabt på den fjerde dag, hvad var så grundlaget for den daglige cyklus de første tre skabelsesdage? Men på den anden side, hvis solen allerede eksisterede, hvad skete der så på den fjerde dag? Uvished omkring begivenhederne på den fjerde skabelsesdag skyldes ikke en logisk modsigelse, men de mange muligheder. En mulighed er, at solen blev skabt på den fjerde dag, og at lyset i de tre første dage kom fra Guds nærværelse eller fra en anden kilde, f.eks. en supernova. Åb 21,23 stemmer overens med denne ide, da solen ikke længere behøves på den nye jord, fordi Gud er der. En anden mulighed er, at solen, månen og stjernerne blev tildelt deres funktion på dette tidspunkt. Sl 8,4 synes at stemme overens med dette synspunkt. John Collins, som er ekspert i hebraisk, skriver, at den hebraiske formulering i 1 Mos 1,14 kan underbygge begge disse muligheder. (Se John Collins, Genesis 1-4: A Linguistic, Literary, and Theological Commentary, s. 57.) En tredje mulighed er, at solen allerede eksisterede, men var skjult af skyer eller vulkansk støv og ikke var synlig eller fuldt funktionel før den fjerde dag. Vi kan sammenligne denne mulighed med planeten Venus, hvor en lignende situation findes i dag. Teksten hverken afviser eller giver en tydelig støtte for nogen af disse fortolkninger; men dette forhindrer ikke stærke synspunkter både for og imod. Det er nok en god regel ikke at tildele et emne større betydning, end Bibelen selv giver det, og vi bør indrømme, at vores viden er begrænset. Denne indrømmelse bør ikke være vanskelig, når det drejer sig om skabelsen. Tænk blot på, hvor mange videnskabelige mysterier der findes i dag. Mange ting kan undersøges eksperimentelt af videnskabelige forskere, men er stadigvæk mysterier. Hvor meget større mysterier er da ikke noget, der er skjult i en så fjern fortid? 31
3 MANDAG 14. JANUAR 2013 Gud skaber dyrene i luften og vandet 1 Mos 1, Er der noget i denne tekst, der beviser tilfældig udvælgelse? Mange ser en forbindelse mellem den anden og den femte skabelsesdag. Vandene blev adskilt af atmosfæren på den anden dag, og begge blev fyldt med levende skabninger på den femte dag. Skabelsesbegivenhederne skete i en rækkefølge, som genspejler et bevidst mønster og viser Guds omsorg og hans handlingers nøjagtighed. Intet i skabelsesberetningen giver grundlag for tilfældigheder. Læg mærke til, at både dyrene i luften og i vandet omtales i flertal. Dette antyder, at en mangfoldighed af organismer blev skabt på den femte dag. Enhver skabning blev velsignet med evnen til at være frugtbar og blive talrig. Variationen var der allerede fra begyndelsen. Der var ikke et enkelt ophav, ud fra hvilket alle andre arter udvikledes; men enhver art synes at være blevet udstyret med muligheden for at kunne producere en variation af individer. Der findes f.eks. mere end 400 navngivne dueracer, som alle er udviklet fra den almindelige due, og der findes mindst 27 guldfinkeracer. Tilsyneladende gav Gud enhver af sine skabninger muligheden for at producere en stor variation gennem deres forskellige afkom og gav dermed muligheden for en endnu større variation i skaberværket. I vers 21 så Gud, at det, han havde skabt, var godt. Dette antyder, at skabningerne var veldesignede, smukke at se på, uden skavanker, og at de harmonisk indgik i hele skaberværkets hensigt. Ikke mange af Guds levende skabninger vækker vores fantasi og beundring så meget som fuglene. De er i sandhed nogle fantastiske skabninger og er utroligt designet. Deres fjer er lette, men stærke, stive, men alligevel fleksible. En flyvefjers dele holdes sammen af et sindrigt system af små kroge, som giver en stærk, men let sammenføjning. En fugls lunger er designet sådan, at den kan optage ilt, når den ånder både ind og ud. Dette sørger for den store mængde ilt, som er nødvendig for at kunne flyve. Det opnås også ved, at der er små luftblærer i nogle af dens knogler. Disse blærers funktion er at opretholde iltcirkulationen, men samtidigt gør de fuglens krop let, så det er lettere at opretholde og styre flyvningen. Fugle er skabt på underfuld vis! 32 Til at tænke over Tænk over dette, idet du læser Matt 10, Hvilken trøst finder du i disse vers?
4 TIRSDAG 15. JANUAR 2013 Gud skaber landdyrene 1 Mos 1,24-32 fortæller, at landdyrene og mennesket blev skabt på den sjette dag. På samme måde som vi så en parallel mellem den anden og den femte skabelsesdag, er der også en forbindelse mellem adskillelsen af havet og det tørre land på den tredje dag, og at Gud fylder det tørre land med skabninger på den sjette. Igen bliver vi mindet om den orden og hensigtsmæssige rækkefølge i skabelseshandlingerne, noget der er kendetegnende for en Gud, som er ordenens Gud. (Se 1 Kor 14,33.) Ligesom med skabningerne på den femte dag, antyder ordlyden i teksten, at en mangfoldighed af arter blev skabt også på den sjette skabelsesdag. Der er ikke et enkelt ophav til alle landdyr. Gud skabte i stedet en variation af dyr, kvæg og krybdyr. I mange bibeloversættelser, som også i den danske af 1931, bruges i 1 Mos 1, et udtryk som efter deres arter eller lignende. Nogle har forsøgt at bruge dette udtryk til at understøtte teorien om uforanderlige arter, en ide, som kommer fra græsk filosofi. De gamle grækere troede, at hvert individ var et ufuldkomment udtryk af et uforanderligt ideal, kendt som en type. Men arternes uforanderlighed er slet ikke forenelig med Bibelens lære om, at hele naturen lider under syndens forbandelse (Rom 8,19-22). Vi ved, at arter har forandret sig. Dette kommer til udtryk i 1 Mos 3 (Ellen G. White skrev om den trefoldige forbandelse over jorden forbandelsen efter syndefaldet, efter Kains synd og efter syndfloden), og vi ser det i parasitter og rovdyr, som forårsager så megen lidelse og vold. Betydningen af udtrykket efter deres arter forstås bedst ved at undersøge den sammenhæng, hvori det bruges. 1 Mos 6,20 1 Mos 7,14 3 Mos 11,14-22 Til at tænke over Hvordan benyttes efter deres arter eller et tilsvarende udtryk? Hvordan kan disse eksempler hjælpe os til at forstå brugen af udtrykket i 1 Mos 1? Udtrykket alle slags eller en tilsvarende vending bør ikke fortolkes som en slags formeringsregel. Det henviser i stedet til det faktum, at der var mange slags skabninger indbefattet i de forskellige beretninger. Nogle bibeloversættelser (som f.eks. den nye danske) bruger det i sammenhængen mere korrekte udtryk alle slags. I stedet for at henvise til arternes uforanderlighed, henviser udtrykket til den mangfoldighed af skabninger, som blev skabt på den sjette dag. Der har lige fra skabelsen været mange slags planter og dyr. 33
5 ONSDAG 16. JANUAR 2013 Skabelsen fuldendt Efter at skabelsen var fuldendt på seks dage (vi vil se på menneskets skabelse senere), finder vi den første omtale i Bibelen af den syvende dag. 1 Mos 2,1-3 Læg specielt mærke til vers 1, som fremhæver fuldendelsen af alt det, Gud havde gjort. Hvorfor er dette vigtigt for vores forståelse af den syvende dags betydning? Det hebraiske ord for hvile i denne tekst er shabbath, som er nært forbundet med ordet for sabbat. Det henviser til arbejdets standsning, efter at et projekt er fuldført. Gud var ikke træt, så han trængte til hvile. Han havde afsluttet sit arbejde med at skabe, og derfor standsede han. Guds særlige velsignelse hviler over den syvende dag. Den er ikke alene velsignet, men også helliget, som indikerer, at den var sat til side og på en særlig måde viet til Gud. Gud gav altså sabbatten en særlig betydning, når det gælder forholdet mellem Gud og mennesker. Mark 2, Hvad var ifølge Jesus sabbattens hensigt? Læg mærke til, at sabbatten ikke blev skabt, fordi Gud havde et behov; men fordi han opfyldte et behov, som menneskene havde. Ved afslutningen af den første uge hvilede Gud fra sin skabergerning og viede sin tid til at opbygge et forhold til sine skabninger. Menneskene havde brug for samvær med deres skaber for at forstå deres plads i universet. Forestil dig den glæde og forundring, Adam og Eva oplevede, da de talte med Gud og så den verden, han havde skabt. Visdommen i denne hvile blev endnu tydeligere efter syndefaldet. Vi behøver sabbatshvilen for at forhindre os i at miste Gud af syne og blive indfanget af materialisme og overarbejde. Til at tænke over Gud befaler os at give en syvendedel af vores liv til at huske skabelsen. Hvad bør det sige os om betydningen af denne lære? Hvordan kan du få en dybere og rigere erfaring med Gud ved at hvile på sabbatten, ligesom han selv gjorde? 34
6 TORSDAG 17. JANUAR 2013 Bogstavelige dage 1 Mos 1, Hvilke dele bestod hver skabelsesdag af? Er der noget i teksten, der antyder, at dette ikke var bogstavelige dage af 24 timer, som vi oplever det nu? Der har været megen debat om, hvilken slags dag de enkelte skabelsesdage bestod af. Mange har sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt det var almindelige dage og hævdet, at de repræsenterede meget længere tidsperioder. Tekstens beskrivelse af skabelsesdagen giver os svar på dette. Dagene består af en aften (en mørk periode) og en morgen (en lys periode) og er nummereret i rækkefølge. Med andre ord er dagene omtalt på en måde, som meget tydeligt viser, at de er dage på samme måde, som vi oplever dem, en aften og en morgen, en periode med mørke og en periode med lys. Det er vanskeligt at se, hvordan teksten kunne være mere tydelig eller utvetydig i beskrivelsen af en uges dage. Det gentagne udtryk så blev det aften og det blev morgen understreger, at der er tale om bogstavelige dage. 3 Mos 23,3 Hvilken tilkendegivelse finder vi om, at alle syv dage i skabelsesugen var af samme slags som dem, vi har? Jøder på bibelsk tid var ikke i tvivl om, hvilken slags dag sabbatten var. Det var en dag af almindelig længde, som indeholdt en speciel velsignelse fra Gud. Læg specielt mærke til sammenligningen mellem Guds arbejde i seks dage og vores arbejde i seks dage og den tilsvarende sammenligning mellem hviledagen for Gud og os. (Se også 2 Mos 20,9-11.) Selv de forskere, der afviser, at det var bogstavelige dage, indrømmer ofte, at de bibelske forfattere forstod dem som sådan. Til at tænke over Vores tillid til Gud og til hans ord er altafgørende for vores forhold til ham. Hvis vi ikke kan stole på hans ord med hensyn til noget så grundlæggende og så tydeligt fremstillet som 1 Mosebogs skabelsesberetning på seks bogstavelige dage, hvad kan vi da stole på? 35
7 FREDAG 18. JANUAR 2013 Til videre studium Som tidligere nævnt er skabelsesdagene nummererede og beskrevet som bestående af en mørk del aftenen og en lys del morgenen. Den eneste fornuftige måde at opfatte disse dage på, er, at de er dage af samme slags som i dag. Nogle har henvist til tekster som Salme 90,4 og 2 Peter 3,8 i deres argumentation for, at hver skabelsesdag i virkeligheden står for år. Denne konklusion findes ikke i teksten. Hvis dagene i skabelsesberetningen i 1 Mosebog står for lange epoker, burde man forvente at finde en rækkefølge i lagene af fossiler, som svarede til rækkefølgen af de levende organismer, som blev skabt i de seks skabelsesdage. De første fossiler burde være planter, som blev skabt på den tredje dag. Dernæst skulle man finde de første havdyr og dyrene i luften og til sidst de første landdyr. Men i rækken af fossiler kommer der havdyr før planter, og landdyr kommer før dyr i luften. De første fossile frugttræer og andre blomstrende planter viser sig efter alle disse andre grupper. Den eneste lighed er, at menneskene kommer sidst i begge beskrivelser. Om hver enkelt skabelsesdag siger den hellige beretning, at den bestod af aften og morgen ligesom alle de dage, der er fulgt efter. Ellen White, Patriarchs and Prophets, s Den hedenske antagelse, at begivenhederne i den første uge nødvendiggjorde syv lange, uendelige perioder for at kunne være sket, rammer direkte grundlaget for det fjerde buds sabbat. Den gør det, som Gud har gjort indlysende klart, utydeligt og tåget. Denne form for hedenskab er den værst tænkelige; for den optræder i forklædning hos mange, som hævder, at de tror på skabelsesberetningen. Ellen White, Spiritual Gifts, 3. bind, s. 91. Spørgsmål til drøftelse 1. Selv ud fra en ikke-bogstavelig fortolkning af 1 Mosebog gælder to kendsgerninger: der var intet tilfældigt i skabelseshandlingen, og der var intet fælles ophav for alle de forskellige arter. Den darwinistiske udviklingsteori lærer tilfældighed og fælles oprindelse for alle arter. Hvordan kan man fortolke 1 Mosebog ved hjælp af en teori, som grundlæggende modsiger 1 Mosebogs beskrivelse? Hvorfor er det vigtigt at forstå, at videnskaben, på trods af alt det gode, den gør, kun er en menneskelig aktivitet?
8 DIALOG TIL SABBATTEN 19. JANUAR 2013 Aktiviteter og dialog Forstå det bedre Polemik: Det første kapitel bruger ikke de normale navne for sol og måne, men kalder dem i stedet for det store og det lille lys. Navnene for sol og måne var også navne for guder, og Moses omtaler dem på en måde, som for hans samtid tydeligt ville blive opfattet som en degradering. Sol og måne var skabte objekter, helt og holdent i Guds hånd. Arter: Kategoriseringen af dyr og planter stammer væsentligst fra den svenske forsker Carl von Linné i det 18. århundrede. Bibelens forfattere var naturligvis ikke bekendt dermed og brugte ikke vores udtryk i beskrivelsen af de forskellige typer dyr og planter. Man skal derfor være forsigtig, så man ikke læser vores definitioner ind i de bibelske vendinger. Guds Ord Fortsæt med at skrive spørgsmål ned, som dukker op ved læsningen af Bibelen, og som du og din klasse kunne tænke jer at vide mere om. Saml dem evt. i en spørgeboks. Bed evt. som klasse en præst eller bibellærer om at gøre rede for problematikken omkring de såkaldte to skabelsesberetninger og gengive den bibeltro løsning. Mødet med dagligdagen Personligt kristenliv Tænk over eksempler fra naturen, måske fra din have, hvor skaberværkets utrolige variation viser sig. Bring evt. et godt eksempel med dig til klassen. Hvis det er en mulighed, så få en biologilærer eller anden naturkyndig til at fremvise et eksempel. Find eksempler på, hvordan sabbatten kan være et særligt udtryk for Guds personlighed, og hvordan sabbatshelligholdelse kan være et vidnesbyrd om et personligt forhold til Gud. - Hvilke bibeltekster kan du finde, der specielt fremhæver dette aspekt ved sabbatten? - Hvad kan du og jeg gøre for at vores sabbatshelligholdelse giver bedre udtryk for dette personlige forhold til Gud og ikke bliver blot rutine og formalitet? Tænk over konkrete eksempler, som du kan dele med din sabbatsskoleklasse. 37
9 DIALOG TIL SABBATTEN 19. JANUAR 2013 Uddybende spørgsmål 1. Hvilke elementer i teksten i 1 Mos 1 hjælper os til at finde forfatterens hensigt og til at se, hvordan beretningen derfor skal forstås? 2. Hvordan påvirker din måde at fortolke 1 Mos 1 på den måde, hvorpå du fortolker andre områder af Bibelens lære, især når disse områder er i konflikt med moderne levemåde og ideer? 3. Hvorfor er det vigtigt at opfatte 1 Mos 1 ud fra dens egne præmisser fremfor at indblande ideer udefra? NOTER 38
10 MISSIONSBERETNING DET SYDLIGE STILLEHAVS DIVISION 19. JANUAR 2013 EN MORS BØN Enoch listede sig ind ad døren til sin mors hjem og så hende på knæ. Nu beder hun for mig igen, tænkte han. Hun bliver ved med at bede om, at jeg skal blive præst. Som om jeg kunne være præst! Enoch holdt op med at komme i kirken, da hans venner havde fået ham til at bruge narkotika og alkohol. I stedet gik han med dem på røvertogter. Han forsøgte at glemme sin mors bønner; men hendes ord blev ved med at dukke op i hans tanker. Enoch var blevet udvist fra tre forskellige skoler pga. sin opførsel; men hans mor gav ikke op. Hun fandt en adventistskole, som ville tage ham som elev, og det var et stort økonomisk offer for hende at sende ham dertil. Skolens præst fik speciel interesse for Enoch og begyndte at bede for ham. Enoch afviste først præstens bønner; men gradvist begyndte hans hjerte at blødgøres. Han indså, at det liv, han levede, ikke ville føre til noget godt. Han blev inviteret til at deltage i en sanggruppe og begyndte at synge om Guds kærlighed og Jesu offer, sange, han tidligere aldrig havde drømt om at synge. Enochs liv forandrede sig. Han holdt sig fra sine dårlige venner, og i stedet for at røve fra andre samlede han nu penge til de trængende. En dag bad han præsten om forbøn. Han bekendte sin synd og sit tidligere liv og overgav sit liv til Jesus. Igen og igen huskede han, at hans mor havde indviet ham til tjeneste for Gud. Når han tænkte på alt det frygtelige, han havde gjort, kom han i tvivl. Vil Gud virkelig tilgive mig? spurgte han præsten. Gud har allerede tilgivet dig, svarede præsten. Han tilgav dig i samme øjeblik, du bad ham om det. Jeg ønsker at blive præst, sagde Enoch, medens et smil bredte sig i hans ansigt. Præsten svarede: Hvis Gud ønsker, at du skal være præst, vil han også finde en måde for dig til at realisere din drøm. Da Enoch kom hjem efter skoleårets afslutning, fortalte hans mor, at hun havde bedt for ham i mange år. I stedet for som tidligere at blive vred, smilede han og takkede hende. Hans far og brødre lagde mærke til forandringerne i hans liv og begyndte at komme i kirke. Enoch studerer nu teologi ved Sonoma Adventist College og har fundet sin opgave: at hjælpe mennesker, som kæmper med alkohol, narkotika og åndeligt mørke. Han ønsker at hjælpe andre til at opdage, at Jesus vil tilgive deres synd og give dem en ny start i livet, ligesom det skete for ham. Enoch takker Gud for, at hans mor aldrig holdt op med at bede for ham, og at hans adventistlærere og venner hjalp ham til at finde Jesus. Vores missionsgaver støtter adventistskoler over hele verden, og disse er et af de mest effektive missionsprojekter, vi har som kirke. Tak fordi du er villig til at give, så andre kan få muligheden for at vælge Jesus. 39
Skabelsen, et bibelsk tema
4 TIL SABBATTEN 26. JANUAR 2013 Skabelsen, et bibelsk tema Ugens vers Introduktion Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden,
Læs mereSabbatten. Ugens vers. Introduktion
11 Sabbatten TIL SABBATTEN 13. SEPTEMBER 2014 Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre
Læs merestudie 6 Skabelsen 38
studie 6 Skabelsen 38 Åbningshistorie Jeg kiggede overvældet på børnehavens stolte udstilling af kartonportrætter og prøvede at finde resultatet af min søns kreative udfoldelser. Billederne på væggen var
Læs mereSmagsprøve. Helle Krogh Madsen John Rydahl. Den røde tråd i Bibelen
Smagsprøve Helle Krogh Madsen John Rydahl Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente 8 Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente Skabelsen I begyndelsen var der ingenting ud over Gud. Verden var der
Læs mereJobs løser. Ugens vers
12 Jobs løser TIL SABBATTEN 17. DECEMBER 2016 Ugens vers Indledning Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud (Es
Læs meremenneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk
menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå
Læs mereKrise i Edens have. Ugens vers
2 TIL SABBATTEN 9. JANUAR 2016 Krise i Edens have Ugens vers Introduktion Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes
Læs merePrædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:
Læs mereHENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31.
HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Gud skabte jorden Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31 Budskabet: Gud skabte alt det smukke, fordi han elsker os. Kan
Læs mereKristi død og loven. Ugens vers. Introduktion
6 TIL SABBATTEN 10. MAJ 2014 Kristi død og loven Ugens vers Introduktion Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde,
Læs mere#19 Sabbaten Guds tegn på tro
#19 Sabbaten Guds tegn på tro I en tidligere lektie lærte vi, at vejen til frelse udelukkende kan opnås gennem Jesus Kristus. Kun ved tro på Jesus, kan hans fuldkomne retfærdighed blive vores. Gud har
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING
Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i
Læs mereAt vokse i Kristus. Jesus svarede ham: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige. (Joh 3,3).
6 TIL SABBATTEN 9. AUGUST 2014 At vokse i Kristus Ugens vers Introduktion Jesus svarede ham: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige. (Joh 3,3). Nikodemus
Læs mereEn ny skabning. En ny skabning
En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne
Læs mereBruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.
Vielsesritualet Brudgommen ankommer med sit vidne (forlover) til kirken ca. 25 minutter før vielsen. De sætter sig ind i kirkens kor på stolene i højre side, brudgommen nærmest alteret. Bruden ankommer
Læs mereLangfredag 3. april 2015
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,
Læs mereLEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.
LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 9 Det store, store træ Ugens tekst og referencer: Matt 13,31-32. Christ s Object Lessons, side 76-79. Huskevers: Voks i Jesu nåde (2 Pet 3,18) Hovedformålet er, at børnene
Læs mereteentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation
teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud
Læs mereGud skabte. Ugens vers. Den, der undertrykker den svage, håner hans skaber, den, der forbarmer sig over den fattige, ærer hans skaber (Ordsp 14,31).
1 Gud skabte TIL SABBATTEN 6. JULI 2019 Ugens vers Introduktion Den, der undertrykker den svage, håner hans skaber, den, der forbarmer sig over den fattige, ærer hans skaber (Ordsp 14,31). Har du nogen
Læs mere#6 Den kristnes kilde til kraft
#6 Den kristnes kilde til kraft I Matthæus 5,20 sagde Jesus: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Hvad slags retfærdighed talte
Læs mereMIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS
MIN MINI KATEKISMUS kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN 1 2 Den bog, du sidder med nu, er en katekismus. Det betyder, at det er en bog, der helt enkelt fortæller
Læs mereDet ånder himmelsk over støvet, det vifter hjemligt gennem løvet, det lufter lifligt under sky fra Paradis, opladt på ny.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 8. juni 2014 Kirkedag: Pinsedag/B Tekst: Joh 14,15-21 Salmer: SK: 290 * 291 * 289 * 281,3 * 723 LL: 290 * 287 * 291 * 289 * 281,3 * 723 Det ånder himmelsk
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs merePåske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...
Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At
Læs mereStudie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom
Studie 20 Kristi tjeneste i den himmelske helligdom 107 Åbningshistorie Jesus var ikke det første menneske, folk anså for at være Messias. Faktisk kom han cirka 60 år efter adskillige såkaldte messiasser.
Læs mereFLERE FORFATTERE. Stress BIBELSTUDIE LOHSE
FLERE FORFATTERE Stress BIBELSTUDIE LOHSE Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Arbejde glæde og sved af Ellen Esmarch Pedersen 11 2. samling: Gør jeg det godt nok? af Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen
Læs mereÆgteskabet: en gave fra Edens have
9 TIL SABBATTEN 2. MARTS 2013 Ægteskabet: en gave fra Edens have Ugens vers Introduktion Gud Herren sagde: Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham. (1 Mos
Læs mereSkabelse, på ny. Ugens vers. Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed
13 Skabelse, på ny TIL SABBATTEN 30. MARTS 2013 Ugens vers Introduktion Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor. (2 Pet 3,13). I 2 Pet 3,10-13 beskriver Peter, hvad
Læs mereBørnebiblen præsenterer. Da Gud skabte alt
Børnebiblen præsenterer Da Gud skabte alt Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Byron Unger; Lazarus Bearbejdet af: Bob Davies; Tammy S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible for Children
Læs mereI et spejl, i en gåde
7 TIL SABBATTEN 16. FEBRUAR 2013 I et spejl, i en gåde Ugens vers Introduktion For denne verdens visdom er dårskab for Gud der står jo skrevet: Han fanger de vise i deres snedighed. (1 Kor 3,19). Teologen
Læs mereSjælens afguder (og andre af Jesu lærdomme)
9 Sjælens afguder (og andre af Jesu lærdomme) TIL SABBATTEN 28. MAJ 2016 Ugens vers Introduktion På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: Hvem er den største i Himmeriget? (Matt 18,1). Vi mennesker
Læs mereDet er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?
Jesu foregribelse af invitationen til livets fest som et fripas prædiken til 2. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Luk 14,25-35 den 29/6 2014 i Ølgod Kirke. Barnedåb. Ved Jens Thue Harild Buelund. I Bibelen
Læs mereTro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus
Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,
Læs mereSkabelsen og moral. Ugens vers
5 TIL SABBATTEN 2. FEBRUAR 2013 Skabelsen og moral Ugens vers Introduktion Men Gud Herren gav mennesket den befaling: Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke
Læs mereHvad er det, du siger -2
Hvad er det, du siger -2 Alt, hvad Gud siger, er sandt og godt. Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver, ligesom han har sagt sikken en magt
Læs mere8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6
8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg
Læs mereLidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen
Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig
Læs merePrædiken til bededag, Matt 3,1-10. 1. tekstrække
1 Nollund Kirke Bededag fredag d. 1. maj 2015 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 3,1-10. 1. tekstrække Salmer DDS 497: Jeg råber fast, o Herre (mel: Jeg ved, på hvem jeg bygger) DDS
Læs mereBørnebiblen. præsenterer. Da Gud skabte alt
Børnebiblen præsenterer Da Gud skabte alt Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Byron Unger; Lazarus Bearbejdet af: Bob Davies; Tammy S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible for Children
Læs mereSide 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.
Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde
Læs mereDen vigtigste og bedste gave
LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 6 Den vigtigste og bedste gave Ugens tekst og referencer: Matt 1,21-23. Den Store Mester, kap. 1. Huskevers: I dag er der født jer en frelser. (Luk 2,11) Hovedformålet er,
Læs mereLedervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom
Ledervejledning TeenTools Katekismus er et ledermateriale som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder eller dig som har andet arbejde med teenagere kan bruge og finde inspiration i. Vi siger forkyndelse
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mere1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10
1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved
Læs merePrædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af
Læs mere726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,
726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, når Jesus siger: Når du derfor bringer din gave til alteret
Læs mereJesus, vores forsørger og opretholder
8 TIL SABBATTEN 23. FEBRUAR 2013 Jesus, vores forsørger og opretholder Ugens vers Introduktion Min Gud vil fuldt ud give jer alt, hvad I har brug for, af sin rigdom på herlighed i Kristus Jesus. (Fil 4,19).
Læs merePrædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde
Læs mereSide 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal
Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt
Læs mereBibelen. Kendte fra Bibelen Hvilke bibelske personer kender du?
Bibelen Hvilket af disse bibelvers synes du bedst om? Hvorfor? Jesus siger: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende! (Matt 28,20) Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre
Læs merelivliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn
15 livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 1 »Vi vil leve i bøn«sådan lyder en af kerneværdierne i IMU, og derfor ønsker vi at sætte fokus på bøn. 15 livliner er en opfordring til at
Læs meremennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12
Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,
Læs merePrædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 Godmorgen I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, og vi sidder
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal
1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3
Læs mereMENNESKETS SYN PÅ MENNESKET
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen
Læs merePrædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække
1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren
Læs mere1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016
Kl. 9.00 Ravsted Kirke 745, 616; 680, 672 Kl. 10.00 Burkal 745, 680, 616; 534, 672 Tema: Rigdom Evangelium: Luk. 12,13-21 Rembrandt: Lignelsen om den rige mand (1627) "Spis, drik og vær glad!" Det var
Læs merePRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719
PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719 Se ned, vor Herre, og hør vort kald! Du lære os ret af nåde At tænke
Læs mereFordyb dig i. Bibelens fortælling. Videoer med. Studiehæfte
gdette hæfte giver ad ang til videoerne Fordyb dig i Bibelens fortælling Videoer med Bibelens fortælling Studiehæfte til samtale og fordybelse 50 år med Bibellæser- Ringen Studiemateriale til Bibelens
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs merePrædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang
Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366
Læs merePrædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer
1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -
Læs mereGudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten
I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor
Læs mereJoh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Læs mereion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses
ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,
Læs mere3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230
1 3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 Åbningshilsen. Foråret har brudt vinterens magt og vi mærker
Læs mereTro Hvad er det? 1. Hvor vigtigt er det at have en erfaring med tro? Heb 11,6; Heb 10,38
#5 Tro Hvad er det? Hvordan lærer vi Gud at kende? Jo, på samme måde, som vi lærer enhver anden at kende. Tre ting er nødvendige for at kunne blive bekendt med nogen. For det første må man tale med vedkommende.
Læs mereGuds segl eller dyrets mærke?
11 TIL SABBATTEN 16. JUNI 2018 Guds segl eller dyrets mærke? Ugens vers Introduktion Store og underfulde er dine gerninger, du Herre, Gud, Almægtige, retfærdige og sande er dine veje, du folkenes konge
Læs merePrædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen
Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom
Læs mereFremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30
Læs mereINDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 INDVIELSE i Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 INDVIELSE i Egypten Af Erik Ansvang Indviet i Egypten Den traditionelle egyptologi afviser kategorisk, at pyramider og templer fungerede som en
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Chr. Midnatsgudstjeneste 31.12.2015 02-01-2016 side 1
02-01-2016 side 1 Prædiken til Midnatsgudstjeneste 2015. Christianshede kirke kl. 23.15. Tid til tanker, til eftertanker. Nytårsaften i kirkens stille rum, og når vi går ud af kirken er det til bulder
Læs mereKonfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor...
Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor... 1 Gud, tak for, at du kalder os for dine børn og fordi du kender os helt og alligevel holder af os og vil have med
Læs mereHøjmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,
Læs mereInspiration til forkyndelse VERSION 2.0
Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 detmedgud.dk Forkyndelse Viden Inspiration Kære Leder! detmedgud.dk er ikke længere bare detmedgud.dk du tror, du kender... detmedgud.dk VERSION 2,0 er i luften!
Læs mereJesus, himlens og jordens skaber
1 TIL SABBATTEN 4. JANUAR 2013 Jesus, himlens og jordens skaber Ugens vers Introdutktion I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. (1 Mos 1,1). Kun noget, der er større end det, der skabes, kan have skabt
Læs mereNår dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.
Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereEn bøn fra hjertet. En bøn fra hjerte til hjerte.
Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2016 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 367 * 586 * 474 * 719 I filmen Bruce den Almægtige mener Bruce, at han kan gøre Guds
Læs mereAlmægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN
Juleaften 2014, Hurup Lukas 2, 1-14 Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN De fleste af os her i Hurup kirke i eftermiddag har glædet os
Læs mereStudie. Ægteskab & familie
Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig
Læs mereGUDSBEGREBET.I.ISLAM
GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre
Læs mereKirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab
Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN
Læs mereSidste søndag i kirkeåret 23. november 2014
Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret
Læs mereMorgensang i Vejen Kirke,
Morgensang i Vejen Kirke, fredag d. 29. januar, kl. 9.00 Hermed links til salmetekster og inspirationsmateriale/idéer til arbejdet med salmerne. Materialet består af: 1) Salmeteksterne dels på papir dels
Læs mereLyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 1. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1
Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 1. morgensang af Jørgen Demant Grænsen www.lyngby kirke.dk 1 Temaet for dette års sommerhøjskole er Det grænseløse. Den egentlige velkomst får I senere.
Læs merenu titte til hinanden
nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende
Læs mereLærdomme fra Jobs Bog
14 Lærdomme fra Jobs Bog TIL SABBATTEN 31. DECEMBER 2016 Ugens vers Indledning Vi priser jo dem salige, der holdt ud; I har hørt om Jobs udholdenhed og har set, hvordan Herren lod det gå ham til sidst,
Læs mereLyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1
Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant Grænseløsheden www.lyngby kirke.dk 1 Jeg har i de to foregående dage talt om grænsen. At menneskets liv forstået i lyset
Læs mere14. søndag efter trinitatis 21. september 2014
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den
Læs merePrædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 5,43-48
1 4. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 13. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 748/13/436/579//688/439/726/475 Åbningshilsen I dag er det barmhjertighedens søndag. Vi siger somme tider: Det
Læs mereder en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede
Læs mereNÆRUM ADVENTISTKIRKE DECEMBER 2014. Lev med visdom og hold fred med hinanden. CONCORDIAVEJ 14-2850 NÆRUM. Markus 9, 50
NÆRUM ADVENTISTKIRKE DECEMBER 2014 Lev med visdom og hold fred med hinanden. Markus 9, 50 CONCORDIAVEJ 14-2850 NÆRUM Præstens klumme Den, der har Sønnen, har livet; den, der ikke har Guds søn, har ikke
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 01-02-2015 Prædiken til septuagesima søndag 2015.docx
Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til septuagesima søndag 2015. Tekst. Matt. 20,1-16. Retfærdighed eller godhed? Vi mennesker tænker meget på hvad løn vi får for vores arbejde og indsats. Kan det svare
Læs mereTekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus
Prædiken til 5. april 2014 ved Brian Christensen. Lemvig Bykirke 10.30 Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus v1
Læs mereÅndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab
Læs merePrædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15.
Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. /Søren Peter Villadsen Salmer; 16,22/144,399. Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple
Læs merePinsedag 24. maj 2015
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.
Læs merePrædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.
Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis
Læs mereHvordan er det gået til?
Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner
Læs mere