X:IT - Hvad, hvem og hvordan
|
|
|
- Anna Olsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 X:IT - Hvad, hvem og hvordan Samlet indsats mod rygning Børn, Unge & Rygning i Kræftens Bekæmpelse har udviklet en intervention, X:IT, som skal reducere antallet af rygere blandt børn og unge i kommunerne. Indholdet bygger på forskning fra både Danmark og udlandet og samler de succesfulde dele fra indsatserne i én samlet indsatspakke, der er tilpasset danske kommuner. Et af succeskriterierne for X:IT er at gøre det nemt og billigt for kommunerne at nedbringe antallet af rygere, der i gennemsnit koster en kommune med indbyggere 23 millioner kr. om året 1. Baggrund I modsætning til Danmark har Norge og Sverige gode resultater med indsatser mod rygning blandt unge. Norge har udviklet et nationalt skolebaseret program, FRI, der bruges i størstedelen af landets grundskoler 2. I Sverige findes i mange områder indsatser, hvor skole, forældre, erhvervsliv og foreninger arbejder sammen om at holde unge røgfri 3. Både i Norge og Sverige har indsatserne fået antallet af unge rygere til at falde med procent. Derudover har indsatserne haft positive sideeffekter i form af lavere alkoholforbrug blandt unge og flere forældre, der stopper med at ryge. Den kommunale strukturreform i 2007 gav kommunerne ansvar for borgerrettet forebyggelse. Siden er Kræftens Bekæmpelse ofte blevet kontaktet af kommuner, som ønsker at nedbringe antallet af unge, der begynder at ryge. X:IT er Kræftens Bekæmpelses svar på et effektivt program til dette. Målgruppe X:IT er rettet mod elever i klasse, da det oftest er på dette tidspunkt, unge gør deres første erfaringer med tobak, og nogle udvikler et regelmæssigt forbrug og afhængighed, der kan være svær at komme ud af igen. Pakkens indhold Vil man forebygge rygning blandt unge, kræver det både en national og en lokal indsats. Regler for markedsføring, aldersgrænser for salg, røgfri miljøer og prispolitik er nogle af de instrumenter, som politikere kan benytte sig af. Kommunen kan derudover gøre en lokal indsats for, at unge ikke ryger. Men det kræver en indsats på flere niveauer, hvis indsatsen skal have en effekt. Kræftens Bekæmpelse har udviklet X:IT som en model for en sådan indsats VÆR røykfri fra forsøk til nasjonal implementerung.lund KE, Lühr E, Jøsendal O. Tidsskr Nor Lægeforen nr. 4, 2002;122: It takes two: reducing adolescent smoking uptake through sustainable adolescent-adult partnership. Nilsson M, Stenlund H, Bergström E et.al. Journal of Adolescent Health 2006 Dec;39(6):
2 At sætte ind i skolen alene med undervisning får ikke unge til at holde sig fra cigaretter 4. Det kræver et samarbejde mellem skolen og voksne udenfor skolen voksne, som de unge betragter som rollemodeller. Derfor inddrager X:IT både skolen og forældre/andre voksne. Synergien mellem de enkelte aktører og elementer er med til at sikre en succesfuld indsats jo bredere indsats, jo større effekt. X:IT inddrager tre hovedaktører: Kommunen koordinering af systematisk indsats på alle interesserede skoler Skolen - undervisning om rygning og etablering af røgfri miljøer Forældre forældreinformation og Røgfri Kontrakter mellem de unge og deres forældre Det er den samlede indsats, der forventes at nedbringe antallet af unge, der starter med at ryge. Kommunen Står som afsender af den lokale X:IT indsats Kommunens X:IT ansvarlige deltager på opstartsworkshop arrangerer årligt X:IT møder for kommunale skoler Udtrækker i samarbejde med skolerne hvert år en vinder blandt de røgfri elever på hver deltagerskole Stiller lodtrækningspræmie til rådighed til X:IT skoler Varetager lokal pressekontakt Koordinering Det er vigtigt med koordinerede og systematiske indsatser, hvis lokale rygeforebyggelsesinitiativer skal lykkes. X:IT indebærer, at kommunens X:IT-koordinator kontakter lokale folkeskoler med henblik på deltagelse i X:IT. Interesserede skoler udpeger en X:IT koordinator, og kommunen har løbende kontakt med skoleledelsen og koordinatoren om implementeringen af undervisningsmaterialet, praktiske spørgsmål, udtrækning af vindere i forbindelse med konkurrencer etc. For at motivere eleverne til at deltage aktivt i X:IT trækkes der hvert år lod om en præmie blandt alle elever med røgfri kontrakter på hver skole. Kommunen er i samarbejde med den enkelte skole ansvarlig for præmier, selve udtrækningen og kontakten til den lokale presse. Organisering Forslag til organisering af X:IT i den enkelte kommune Forvaltning: kommunal X:IT koordinator er tovholder for kommunens X:IT-skoler og er bindeled til Kræftens Bekæmpelse. Styregruppe: Repræsentant fra skolens ledelse og skolekoordinatorer 4 Dalum P, Jensen PD. Hvordan forebygges børns og unges rygestart? Kræftens Bekæmpelse,
3 Følgegruppe: Styregruppe + forældre- og elevrepræsentanter fra skolebestyrelserne, klasselærere og faglærere involveret i X:IT og evt. andre aktører (sundhedsplejerske, SSPmedarbejdere etc.) Den kommunale koordinator indkalder løbende og efter behov til møder med styre- og følgegruppe. Oplagte mødetidspunkter er fx projektopstart, årligt ved skolestart, årlig midtvejsevaluering og ved skoleårets afslutning, når der skal trækkes lod om en præmie blandt elever med røgfri kontrakter. Skoler melder sig på eget initiativ En anden model er, at en interesseret skole starter X:IT op alene, uden om den kommunale forvaltning. I denne situation er det skolens ledelse og X:IT-koordinatorer, der er overordnede tovholdere for projektet og sørger for lodtrækningspræmier, pressekontakt etc. Skolen Udpeger skolens X:IT-koordinatorer (vi anbefaler to koordinatorer) Underviser elever på klassetrin i emnet rygning efter materialet Gå op i røg Sikrer at skolen er røgfri for alle i skoletiden og at elever ikke oplever synlig rygning Orienterer forældre på forældremøde om X:IT, uddeler X:IT forældrematerialer og administrerer Røgfri Kontrakter Undervisning Skolen er en vigtig aktør i forebyggelse af rygning, fordi alle børn og unge er i kontakt med skolesystemet. Skolen har mulighed for at påvirke eleverne, dels gennem undervisningen, dels ved røgfri miljøer. X:IT indebærer, at alle involverede skoler underviser minimum 8 lektioner årligt i rygning i klasse efter Kræftens Bekæmpelses materiale Gå op i røg 5. Materialet består af en naturvidenskabelig og en humanistisk/samfundsvidenskabelig del og har fokus på både fakta og kompetencer. Ved systematisk undervisning i både sociale kompetencer og viden, giver skolen eleverne et godt grundlag for at træffe kvalificerede valg, sige fra og forholde sig kritiske til problemstillinger omkring rygning og tobak. Kræftens Bekæmpelse er i gang med at udvikle nogle temaforløb til Gå op i røg, som vil blive præsenteret i efteråret X:IT- koordinator fra hver skole vil på en opstartsworkshop, som Kræftens Bekæmpelse tilbyder, blive introduceret til at bruge undervisningsmaterialet. På den måde vil der på hver 5 3
4 skole være ressourcepersoner, der kender Gå op i røg, og som kan vejlede de øvrige lærere, der arbejder med materialet. Rygeregler Rygeregler viser eleverne, hvilke normer i forhold til rygning, der gælder på skolen. De ydre rammer er et signal til de unge om, at rygning ikke bliver accepteret. Når unge ser andre ryge, er der større risiko for, at de selv begynder. Kravet til skoler, der er med i X:IT, er derfor, at skolen ikke kun overholder lovgivningens krav om røgfri matrikel, men også sikrer, at eventuel rygning blandt elever eller ansatte ikke foregår synligt for andre. Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at ledelsen eller de kommunale politikere beslutter, at skolen er 100 procent røgfri i skoletiden. Det vil sige, at hverken ansatte eller elever ryger i løbet af skoledagen. Forældreinddragelse Skolen kan være rammen for en indsats rettet mod forældre, der giver dem viden og redskaber til at tale med de unge om rygning, og gør dem bevidste om forældres betydning som rollemodeller. Skolerne orienterer på forældremøder om klassernes deltagelse i X:IT, hvad projektet indebærer og er ansvarlig for uddeling af forældrematerialer til forældre og Røgfri Kontrakter til elever (se næste afsnit). Forældre Modtager pjecer og henvisning til hjemmesiden der fortæller, hvordan de kan støtte deres barn i at leve et røgfrit liv Kan indgå Røgfri Kontrakter med deres barn om, at barnet holder sig røgfrit og at de vil støtte barnet i denne beslutning Er sparringspartner og rollemodel for barnet under hele forløbet Forældrenes rolle Forældre og andre voksne, der er tæt knyttet til de unge, har stor indflydelse på udviklingen af de unges værdier, vaner og adfærd. Det gælder også i forhold til rygning. Ikke kun det, de voksne siger med ord påvirker de unge, men også de voksnes egen rygeadfærd. Derfor er det vigtigt ikke mindst for forældre at kende deres betydning som rollemodeller for deres barn, og hvordan de bedst støtter den unge i at leve et røgfrit liv. Også selv om en eller begge forældre ryger. Forældrematerialet består af to grundelementer: informationsmateriale og Røgfri Kontrakter til både 7., 8. og 9. klasse. 4
5 Informationsmateriale Materialet til forældrene inspirerer til, hvordan man som mor eller far til en teenager snakker med barnet om tobak. Forældrematerialet giver forslag til rygeregler i hjemmet og forældres kommunikation med deres barn om rygning. Foruden pjecer i 7., 8. og 9. klasse findes en forældrehjemmeside, der ved hjælp af fif om effektiv kommunikation, øvelser og inspirerende filmklip giver forældre brugbare råd med på vejen. Forældrepjecerne uddeles på forældremøder. Forældre som ikke deltager på forældremødet kan få udleveret pjecen gennem eleven. Røgfri Kontrakter En central del af X:IT er Røgfri Kontrakter. Ideen med en Røgfri Kontrakt er, at de unge indgår en kontrakt, hvor de forpligter sig til ikke at ryge. Den unge indgår kontrakten med en forælder, der under hele forløbet fungerer som rollemodel og sparringspartner med ansvar for at tale om rygning med den unge. Kontrakterne fornys årligt, hvilket giver anledning til en tilbagevendende snak om, hvilke tanker den unge gør sig om rygning. Alle skoler trækker hvert år lod om en præmie blandt de elever, som har underskrevet og overholdt Røgfri Kontrakter. De Røgfri Kontrakter uddeles til eleverne. Evaluering af X:IT Fra har næsten 100 skoler fra 17 kommuner i hele landet deltaget i en videnskabelig evaluering af X:IT. Skolerne blev randomiseret til interventions- og sammenligningsskoler og spørgeskemadata blev samlet ind fire gange i perioden. Center for Interventionsforskning under Syddansk Universitet står for indsamling, bearbejdning og analyser af data. Resultaterne viser, at X:IT-skolerne har omkring en fjerdedel færre rygere end andre skoler. Og på de skoler, der er mest engagerede i X:IT, er effekten endnu større. Samtidig har Kræftens Bekæmpelse foretaget procesevalueringer af de forskellige elementer i X:IT, fx kontrakter, undervisning og forældremateriale. Procesevalueringen giver et billede af, hvordan de forskellige aktører har oplevet projektet og hvilke succeser og udfordringer der har været. Procesevalueringen anvendes til videreudvikling af X:IT og til at belyse resultater fra spørgeskemadata. 5
6 Rollefordeling og opgaver i X:IT Område Udfører Opgave Ansvar Styring Kræftens Bekæmpelse, Børn, Unge & Rygning Overordnet projektstyring Konsulent for kommuner Opstartsworkshop og temadage/erfaringsudvekslinger for deltagere (deltagerbetaling) Udvikler materialer til skole og forældre Procesevaluering Kræftens Bekæmpelse, Børn, Unge & Rygning Center for Interventionsforskning v/ Syddansk Universitet Kommunen Kommunal X:IT koordinator fra sundheds- eller skoleforvaltning Skoler Skolernes ledelse gør skolerne røgfri i overensstemmelse med retningslinjerne for X:IT Effekt- og procesevaluering af X:IT Center for Interventionsforskning Projektstyring i kommunen, herunder blandt andet Kommunen kontakt til skolerne Sørge for præmier til årlig lodtrækning på hver skole Kommunen (i samarbejde med skolerne) Udtrækning af X:IT vinder og offentliggørelse i lokalpressen Røgfri skoler Kommunen/Skolens ledelse Lærerne i klasse Undervisning om rygning Skolens ledelse/lærere for overbygningstrin Klasseansvarlige lærere Kontraktskrivning Uddele forældrepjecer på forældremøder Information til forældre på skoleårets første forældremøde Registrere elever med Røgfri Kontrakter Skolens X:IT koordinatorer Ressourcepersoner og drivkraft for X:IT på den enkelte skole Deltage i workshop/erfaringsudvekslinger etc. Indsamling af bekræftelser på Røgfri Kontrakter til senere lodtrækning Skolens ledelse/klasseansvarlig Skolens ledelse/x:it-koordinatorer 6
7 Udgifter til X:IT Kræftens Bekæmpelses bidrag: Workshop En obligatoriske 3-timers workshop for kommunens X:IT ansvarlige, skoleledere og skolernes X:IT koordinatorer. Hvis muligt vil workshoppen finde sted i hver deltagerkommune eller i en kommune tæt på. Pris 2014: 7500 kr. inkl. transport og materialer. Regional X:IT temadag mellem X:IT kommuner Årlig temadag for nøglepersoner i kommunerne. På temadagen udveksles erfaringer kommunerne imellem. Afholdes regionalt hos en kommune i regionen eller et centralt sted i landet. Undervisningsmaterialer Gå op i røg elevhæfte x 2 Gå op i røg lærervejledning x 2 25,00 kr./stk. 87,50 kr./stk. Andre materialer Forældrepjece til 7., 8. eller 9. klasse 1,25 kr./stk. Røgfri Kontrakt 1,25 kr./stk. Ressourcer arbejdstid Forvaltning Den kommunale X:IT koordinator er ofte en tobakskoordinator, sundhedskonsulent, rygestopkoordinator e.l., der har rollen som X:IT-koordinator som en mindre arbejdsopgave. Arbejdsbelastningen ligger primært omkring projektstart, hvert år omkring skolestart og når lodtrækningen skal finde sted i slutningen af skoleåret. I forbindelse med møder og workshops skal kommunen evt. sørge for lokaler og bestilling af forplejning (deltagerbetalt). Årlig erfaringsudveksling mellem X:IT skoler Alle kommuner stiller lokaler til rådighed for en årlig erfaringsudvekslingsdag, hvor nøglepersoner fra kommunens X:IT skoler deltager. Kommunen står for afholdelse af dagen og for udgifter til evt. forplejning og transport. Skolens X:IT koordinator Alle X:IT skoler skal vælge to X:IT koordinatorer på skolen (små skoler evt. kun én). Koordinatorernes opgave er at rådgive og informere undervisere om undervisning, kontrakter, elev- og forældreinformation og spørgeskemaer. Koordinatorer kan frikøbes af forvaltningen til opgaven med omkring timer årligt, men det er ikke et krav - arbejdet kan også lægges inden for den normale arbejdstidsaftale. Lodtrækningspræmier 7
8 Kommunen har ansvar for præmier til den lodtrækning, der hvert år finder sted på hver X:IT skole blandt elever med Røgfri Kontrakter. Præmierne kan skaffes ved køb, sponsorering eller aftaler med erhvervspartnere. Kontant værdi omkring 2000 kr. pr. skole. Udgifter for min kommune/skole Du kan bruge skemaet nedenfor til at regne ud, hvad X:IT kommer til at koste din kommune/skole: Udgifter til Antal stk. vi har brug for Beløb I alt i min kommune regn selv ud Undervisningsmaterialer: Elevhæfter og lærervejledninger Forældrepjecer Røgfri Kontrakter Lodtrækningspræmie Opstartsworkshop Årlig erfaringsudvekslingsdag for X:IT skoler I alt Lønudgifter til X:IT koordinatoren i forvaltningen: Vores oprindelige anbefaling er, at der afsættes ca. 7 arbejdsuger/år til X:IT. Nogle kommuner har dog erfaret, at det var passende med enten flere eller færre timer. Det må derfor vurderes i hver enkelt kommune, hvor meget tid, der skal afsættes til projektet. NB: Alle materialer kan gratis hentes på 8
X:IT en rygeforebyggende indsats i folkeskolen
Lotus Sofie Bast Pernille Due Anette Andersen X:IT en rygeforebyggende indsats i folkeskolen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED X:IT en rygeforebyggende indsats i folkeskolen X:IT en rygeforebyggende indsats
Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT
Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Pernille Due Workshop: Forskning i effekt af folkesundhedsindsatser Den Nordiske Folkesundhedskonference 2017 Centret
den kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
RØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17
RØGFRI FREMTID 2030 Sund By Netværket Tobakstemagruppe 12-12 Knudshoved 22/5-17 Stagnation 100 80 Mænd Alle Kvinder 60 40 20 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 Styrker og svagheder i DK Styrker:
Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke?
Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke? Susan Andersen Postdoc, ph.d. Januar 2019 1 Udvikling i daglig rygning for 16-24-årige % 30 27 25 20 15 18 14 16 10 5 0 2005 2010
Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier
Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier Gratis & uafhængig platform Hvad er SoMe-Right, og hvordan arbejder vi? HVAD ER SOME-RIGHT? SoMe-Right
Nyt fra Kræftens Bekæmpelse. Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding
Nyt fra Kræftens Bekæmpelse Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding Røgfri Fremtid Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden lancerer i 2017 partnerskabet Røgfri Fremtid, som skal bidrage
I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel
SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet
1.0 Baggrund. 2.0 Formål
1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var
Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09
Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Center for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN
Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse [email protected] ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN WWW.VIDENSRAAD.DK PROGRAM SIDE 2 Hvor slemt står det
Varm luft i en ballon eller en bæredygtig luftballon. Røgfri Fremtid
Varm luft i en ballon eller en bæredygtig luftballon Røgfri Fremtid En umulig opgave? De unge går på tværs af kommunegrænser Ungdomsuddannelserne har nok at se til Kommunale forebyggere har nok at se til
BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse
BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse Rikke Krølner, forsker, projektleder Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed Symposium 18. november 2011 Centret er støttet
Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG
LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet
Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole
Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole Projektperiode: Skoleåret 2005/2006. Forud herfor et introduktionsmøde ultimo skoleåret 2004/2005. Projektets baggrund: En god sundhedstilstand spiller en afgørende
Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak
Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Knudshoved 15.6. 2015 Center for Forebyggelse i praksis. Konsulent Lisbeth Holm Olsen [email protected] o Center for Forebyggelse i praksis
VELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED
VELKOMMEN TIL OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED UNDERVISNING DEN 16. MAJ IMPLEMENTERING AF VIDESBASEREDE ANBEFALINGER I KOMMUNER Center for Forebyggelse i praksis i
På vej mod Røgfri Skoletid
Rammer På vej mod Røgfri Skoletid 1 Røgfri Skoletid Røgfri Skoletid er for jer, der gerne vil sætte røgfrihed på dagsordenen i udskolingen på jeres skole. I dette katalog kan I finde inspiration til tobaksforebyggende
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.
Velkommen i skole Kære forældre At begynde i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men bestemt også for dig som forælder og der venter en ny og spændende tid. Den første skoletid er fyldt med mange
Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole
ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Bliv en vinder uden tobak. Oplæg til fælles indsats om forebyggelse af rygning og rygestop for unge på Vestegnen og Sydamager
Bliv en vinder uden tobak Oplæg til fælles indsats om forebyggelse af rygning og rygestop for unge på Vestegnen og Sydamager Færre 15-årige ryger 15-årige, der ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere,
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde
Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik
Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner
94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser
Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser 1 Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser Alle unge skal have en god start på livet og en ungdom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling
Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.
1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, [email protected] Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"
Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan
Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
UNGE OG FOREBYGGELSE AF RYGNING videnskabelig baggrund
UNGE OG FOREBYGGELSE AF RYGNING videnskabelig baggrund Projekt X:IT det videnskabelige udgangspunkt Mange rygeforebyggende indsatser bygger på gode intentioner og gode ideer. Desværre er det ikke altid
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.
Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E [email protected] Dato: 14. april 2015
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?
Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering
Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
