REFERAT fra Ældrerådets ekstraordinære møde tirsdag den 3. november 2015 kl til ca I lokale 1. på DemensCentrumAarhus (DCA)

Transkript

1 REFERAT fra Ældrerådets ekstraordinære møde tirsdag den 3. november 2015 kl til ca I lokale 1. på DemensCentrumAarhus (DCA) Til stede: Kate Runge (KR) Eigil Ege (EE) Carl Aksel Kragh Sørensen (CA) Bente Kjeldsen (BK) Birthe Skov Ryberg (BR) Esther K. Andersen (EA) Flemming Westergaard (FW) Jan Radzewicz (JR) Lone Susanne Svinth (LS) Marie Andreasson (MA) Mogens Jensen (MJ) Poul L. Ellekrog (PE) Knud Erik Dalgaard (KD) Arne Pedersen (AP), Bente Kjeldsen (BK) Formand Næstformand Sekretær Claus Rasmussen (CR) Afbud Sekretariatsmedarbejder MSO Bjarne Friis Sørensen (BS) Mødeleder: Referat Kate Runge (KR) Claus Rasmussen (CR) Ad pkt. 1) Godkendelse af Styregruppens forslag til dagsorden for det ekstraordinære møde i Ældrerådet den 3. november Godkendt Ad pkt. 2) Kl : Boligplan, herunder demens boliger ved afdelingschef Marianne Weberg og projektleder Jesper Dahlsen-Jensen fra Bygningsafdelingen Bilag: Udleveres på mødet Marianne Weberg gennemgik planen. Side 1 af 6

2 Bygningsafdelingen har set 10 år frem i tiden. Her har de haft en række faktorer inde, og har bl.a. taget højde for stigende antal borgere med demensygdom. MW gennemgik en række forhold. Der ses på, hvormange efterspørger særlige tilbud? Er vores boliger tidssvarende? Boliger må gerne være bynære, hvor er der noget liv. Eller ligge naturskønt. Bygningsafdelingen planlægger i forhold til økonomien at gå til den statslige ramme, uanset jordpris. MSO skal bygge demensegnet, i forhold til tryghedsplanen for demens. Den rummer rent bygningsmæssigt metoder til Way finding, diverse typer af døre eksempelvis. Vi er i MSO inspireret af Holland, som har særlige demenslandsbyer. Der har netop været en delegation med rådmanden i spidsen i Holland. De tilbyder i Holland de demente borgere specialtilbud, i særlige landsby miljøer opdelt efter livsstile. I Holland starter visitationen med interviews af den demente borger samt ikke mindst de pårørende, om livsstile, fx de hjemlige livsstile. Er der tale om Sociale mennesker, der er vant til at have gæster, servere kage og kaffe. Eller er de Bymennesker, der gerne går ud og spiser? Folk, der har haft enkeltmandsfirmaer og selvstændige i øvrigt er et segment at gruppere efter. Upper class; grosserere der kan lide prismelysekroner og sølvtøj på bordet. Etniske grupper: ofte mister etniske grupper deres hollandske sprog og genoptager deres oprindelige sprog og kultur. Der etableres særlige butiksområder for demente i disse landsbyer. Landsbyerne er meget populære i Holland. MSO er inspireret, men fx bruger de i Holland ikke meget velfærdsteknologi. De 9 områder blev gennemgået, område for område. Side 2 af 6

3 Vigtigt at man kan blive i nærområdet, f.eks. nord. Risskov/ Hørgården, her prøver man integrere de unge og de ældre. Der var flere spørgsmål vedr Malling området, hvorfor ingen pladser her? Der var en drøftelse af afviklingen af Malling Plejehjem, er de 8 beboere blevet varslet behørigt? Fik de brev først efter, de var blevet opsagt. Flere fandt, at inddragelsen skete så sent, at beboerne ikke kunne nå at protestere. MW fandt, at de var varslet behørigt. Der blev spurgt til, om beboerne kunne få et økonomisk problem, vedr indskud. Kan der ske en modregning i det eksisterende indskud? MW vil undersøge dette nærmere. (Ældrerådet afventer svar) Der blev spurgt til, om der er mulighed for, at kommune kan tage eventuelle tab på sig for beboere. MW: Nej, kommunen skal følge reglerne, som ikke gør sådan en løsning mulig. Flere rådsmedlemmer ville også gerne tale indretning men tiden gjorde ikke dette muligt. Ad pkt 2.1, evaluering af boligplanmødet Flere fandt, at oplægget var stort og man ikke kunne komme i detailen, men meget relevant, det gav et godt overblik. JR fandt, at det handlede ikke om indretning af boligen men om dimensionering af området. Flere fandt, at Ældrerådet inddrog mange emner (Malling, tilskudsregler m.m.) som ikke havde noget med dagsordenen at gøre, altså Boligplanen. Ros til forklaringen om hele processen, der er fortløbende. Ad pkt. 3) 11.00: Medborgerskabspolitikken Bilag A: Introduktion til Medborgerskabspolitikken version 0,4 Bilag B: Medborgerskabspolitikken version 0,4 Bilag A og B er tidligere udsendt den 6. okt som Uds. 27 og 27.1 Side 3 af 6

4 KR har mailet udkast til høringssvar, og flere har kommenteret. KR kommenterer bemærkningerne. Der var en drøftelse af udkast. Der kom en tilføjelse, som KR inddrager i nyt forslag til høringssvar. Er samskabelse et godt ord? BK mente, sprogbrugen i politiken var Kærlig kommune om igen, en slags. Altfor mange tomme ord og modsætninger. Politiken er skrevet for eliteborgeren. Ældrerådet bør kommentere sproget. JR havde samme indtryk, at der er dårligt ordvalg. For eksempel: forskellighed styrker, da ikke hvis det er ulighed? Der er et formynderisk sprog. Det endelige høringssvar skal være mere punktopdelt. KR laver et nyt udkast til udtalelse på baggrund af bemærkninger Herefter var der en drøftelse af indstilling vedr Vikærgården. Der laves to høringssvar (fra Boligudvalget og fra Omsorgsudvalget), som KR sammenskriver til et svar. Ad pkt. 4)Kl : Demensalliancen, herunder forberedelse til mødet med Udvalget for Sundhed og Omsorg den 9. november 2015 Oplæg ved Lissie La Cour, Chef for Demens- og HjerneCentrum Aarhus Bilag C: Demensrummet fra Demensalliancen Anders Kristian, demensfaglig konsulent, holdt oplæg. Han fortalte om arbejdet med Demensalliancen. Han gav et rids over alliancen og Demensrummet, Man kan læse mere på demensalliancen.dk. I alliancen er kommuner af meget varierende størrelse. De vil være Danmarks demensvenlige kommuner, og de har formuleret seks ambitioner. Der har været 4 temadage, også en række deltagere fra Aarhus, demensnøglepersoner m.fl., er med. Side 4 af 6

5 Næste tema handler om opkvalificering af medarbejdere. Man er nødt til at kigge på grunduddannelsen af sosuer, det er vigtigt. Derfor er der medarbejderrepræsentanter med til det næste temamøde i Varde. (Mødet er tirsdag den 10. november, mer kan også lade sig repræsentere?) Vi bliver også nødt til at uddanne ledere til opgaven Han fortalte videre om planerne for nye demensvenlige boliger i alle byerne. Der er lovgivningsmæssige udfordringer. Eksempelvis kan en butiksgade for demente opført for offentlige midler ikke lade sig gøre. Det er en udfordring af forbedre de eksisterende rammer. Der bor jo demente i plejeboligerne. Der er også kontakt til Realdania og OK fonden i forhold til finansiering af nye byggerier. I forhold til den nationale handlingsplan så har Aarhus arbejdet for at forebygge demens, ligesom forebyggelse af andre livsstilssygdomme. Man kan drøfte validiteten, men nye undersøgelser synes at vise følgende tendenser. Forebyggelse kan udskyde sygdommen, og fysisk træning har en god effekt. Træning i demenshjørnet i Kannikegade indikerer, at vi kan forrykke tidspunktet for sygdommens udvikling. Kate Runge spurgte til, hvordan man forholder sig til de pseudo-demente, undersøgelser viser, at 40 procent slet ikke er demente. For mange har i dag adgang til at stille diagnosen dement. Istedet kan disse mennesker have depression, hjernesvulster eller væskemangel. Opsporing og udredning: det er et problem over hele landet. Det bør med i den nationale handlingsplan. Der blev vist en film om anton og lakridsmysteriet. (Den kan downloades i App store, titlen er Anton og Lakridsmysteriet. På Samsung, så er det google play. Er en interaktiv bog) Lissie La Cour fortalte, at der er fornyet drøftelse mandag den 9. november, hvor der møde med Sundhed og Omsorgsudvalget. Mødet indledes med rundvisning på Demenshjørnet i Kannikegade. Demens er jo netop temaet med udvalget. Ad pkt. 5)Eventuelt og tak for i dag. Der var rundvisning til Fristedet Side 5 af 6

6 Side 6 af 6