Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser

Transkript

1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser Indhold 1 Hovedkonklusioner 2 Individuelle effekter af dimittendledighed 3 Samfundsøkonomiske effekter af dimittendledighed Kontakt Privatøkonom, AE Chefkonsulent, Politisk afdeling, Djøf Mie Dalskov Pihl Ole Bech Lykkebo Tlf Tlf Mobil Mobil md@ae.dk obl@djoef.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Analysen er udarbejdet i samarbejde med Djøf Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser Analysen viser, at længevarende dimittendledighed er forbundet med store privatøkonomiske tab senere i livet målt på beskæftigelseschance og lønniveau. Der er tale om store og signifikante effekter selv på længere sigt. På baggrund af de estimerede individuelle effekter af længerevarende dimittendledighed gives et skøn over de samfundsøkonomiske konsekvenser på længere sigt både målt på den strukturelle beskæftigelse og tabt velstand samtidig med, at effekterne for den offentlige saldo er beregnet. af privatøkonom Mie Dalskov Pihl & forskningschef Mikkel Baadsgaard 19. november 211 Analysens hovedkonklusioner Resultaterne viser, at der er store, signifikante årlige tab på det fremtidige lønniveau og de fremtidige beskæftigelseschancer, hvis man efter endt uddannelse går direkte ud i ledighed af mindst 6 måneders varighed. Selv på længere sigt er der tale om store og signifikante effekter. På kort sigt (3 års sigt) ligger det individuelle årlige tab i erhvervsindkomst på procent, mens tabet på længere sigt (7 år) ligger på procent årligt. På beskæftigelseschancerne er der tale om årlige effekter i størrelsesordnen 1 procentpoint på kort sigt og 3-5 procentpoint på længere sigt. Der er ligeledes udregnet individuelle årlige tab på timelønnen, hvor resultaterne viser, at effekterne er noget nær permanente. Uanset om der måles 3 eller 7 år efter endt uddannelse er det årlige timelønstab af dimittendledighed for lange videregående uddannelser på 14 procentpoint. Omsættes effekterne til den aktuelle ledighedssituation betyder stigningen i dimittendledigheden siden 28 et samlet velstandstab på 625 mio. kr. på kort sigt og knap 5 mio. kr. på lang sigt. Ses der på den offentlige saldo betyder den aktuelle dimittendledighed en forværring på godt 255 mio. kr. på lang sigt, når der både ses på beskæftigelseseffekterne og effekterne på lønnen. 1

3 Analysens formål Under den økonomiske krise er dimittendledigheden steget - både for de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Længerevarende dimittendledighed risikerer at have mere langsigtede negative konsekvenser, fx på grund af stigmatisering og tab af humankapital, og kan dermed være medvirkende til at forværre strukturerne på arbejdsmarkedet på mellemlang sigt fx i form af lavere strukturel beskæftigelse og lavere produktivitet. Længerevarende dimittendledighed har således både personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser. I analysen skønnes over de samfundsøkonomiske konsekvenser på mellemlang sigt. Først estimeres de individuelle effekter af længerevarende dimittendledighed på lønniveau og beskæftigelseschance, og dernæst opregnes effekter til samfundsniveau, således at der skønnes over de strukturelle effekter på beskæftigelse, velstand og offentlig saldo. Indholdsfortegnelse Analysens formål... 2 Individuelle effekter af dimittendledighed... 3 Løn og beskæftigelse... 3 Kort om den anvendte metode... 3 Resultater... 4 Effekt af længerevarende dimittendledighed på erhvervsindkomsten... 4 Effekt af længerevarende dimittendledighed på beskæftigelseschancen... 6 Dekomponering af individuel effekt på lønniveauet... 9 Resultater fra andre undersøgelser... 1 Samfundsøkonomiske effekter af dimittendledighed Effekten af den aktuelle dimittendledighed Beskæftigelseseffekt af én årgang ledige dimittender Velstandseffekt af dimittendledighed for én årgang Effekt på den offentlige saldo af dimittendledighed for én årgang Effekten af dimittendledighed på produktiviteten Effekten af krisegenerationerne Beskæftigelseseffekt af krisegenerationerne Velstandseffekt af dimittendledighed for krisegenerationerne Effekt på den offentlige saldo af dimittendledigheden for krisegenerationerne Effekten af dimittendledighed på produktiviteten Bilag supplerede figurer og tabeller Litteraturliste Appendiks 1 Metode og data Beskrivelse af den valgte metode Data... 3 Baggrundsvariable Appendiks 2 Årlige effekter varierer med konjunkturerne Appendiks 3 Estimation af propensity

4 Individuelle effekter af dimittendledighed Beskæftigelsesministeriets DREAM-register er brugt til at undersøge, hvorvidt dimittenderne er ledige, efter at uddannelsen er afsluttet. For at sikre at dimittenderne ikke når at få arbejdsmarkedstilknytning, ses der på arbejdsmarkedstilknytning lige efter dimission, og dimittenderne regnes for ledige såfremt et ledighedsforløb begynder inden for 1 uger efter uddannelsens afslutning. Dimissionstidspunktet er hentet fra det integrerede elevregister fra Danmarks Statistik. Ledigheden er optalt i måneder fra første ledighedsuge og indtil den uge, hvor den ledige er selvforsørgende i mindst fire sammenhængende uger, dvs. ikke modtager dagpenge. Ledighed er defineret som de uger, hvor dimittenden modtager dagpenge, hvad enten der er tale om aktivering eller passiv modtagelse. Ferieledighed fra ledighed indgår også. Kun personer med en videregående uddannelse er medtaget i analysen. Dimittenderne er efterfølgende opdelt på korte- og mellemlange videregående uddannelser eller lange videregående uddannelser. Analyserne i denne rapport omfatter dimittender hvert år i perioden 1992 til 22, i alt 272. personer Da det er analysens formål at se på effekter af længerevarende ledighed, er det valgt at betragte dimittender med mindst 6 måneders ledighed. I appendiks 1 ses en oversigt over, hvor mange på de forskellige årgange, der oplever dimittendledighed af mindst 6 måneders varighed. Løn og beskæftigelse Hensigten med analysen er at måle dimittendledighedens effekt på lønniveau og beskæftigelse i årene efter dimission. I analysen er årslønnen defineret som erhvervsindkomst, dvs. summen af lønindkomst og overskud af egen virksomhed. Beskæftigelsen er målt som en grad mellem og 1 på baggrund af Danmarks Statistiks variabel for erhvervserfaring 1. Variablen er lavet på baggrund af ATP-indbetalingen. For ledige på dagpenge er erhvervserfaringen sat til nul, og for selvstændige er der foretaget en korrektion, således at selvstændige (jf. RAS-opgørelsen) alle har fuld beskæftigelse. Lønniveau og beskæftigelse er målt hhv. 3, 5 og 7 år efter dimission, og de anvendte data er fra perioden Kort om den anvendte metode I appendiks 1 er angivet en udførlig beskrivelse af de metodemæssige overvejelser. De individuelle effekter af dimittendledighed på lønniveau og beskæftigelseschancer estimeres via propensity score matching. Kort beskrevet går matching ud på, at man for alle dimittenderne estimerer sandsynligheden for at blive ledig. Dernæst sammenligner man løn og beskæftigelse for dem, der rent faktisk var ledige eller ikke var ledige, men som har den samme sandsynlighed for ledighed. På den måde forsøger man at eliminere alle andre forskelle mellem de to grupper end netop ledigheden. Forskellen mellem gruppernes lønniveau og beskæftigelseschancer viser dermed, hvad dimittendledighed betyder, når alt andet holdes udenfor. 1 Se højkvalitetsdokumentationen på dst.dk under variablen ERHVER, 3

5 Der estimeres effekter for hhv. lønniveau og beskæftigelseschancer både 3, 5 og 7 år efter dimission og for de forskellige uddannelsesgrupper omtalt på forrige side. For at estimere sandsynligheden for ledighed (propensity scoren) er en lang række baggrundsvariable inkluderet i den underliggende logistiske regression. Variablene er medtaget for at fange de faktorer, der har betydning for sandsynligheden for at blive ledig. Nogle faktorer har direkte betydning, fx køn og alder, mens andre faktorer er medtaget ud fra en hypotese om en indirekte effekt. Nogle personlige egenskaber som fx evner og motivation er vanskelige at måle, og en del variable er medtaget for at forsøge at fange denne variation. En komplet oversigt over de anvendte variable ses af appendiks 1. Hvor mange forklarende variable, der er medtaget i de forskellige modeller, afhænger af hvilken uddannelse, effekterne estimeres for. Generelt er der medtaget ca. 3-4 forklarende variable i modellerne, og variablene kan inddeles i følgende kategorier: Information v. dimission (alder, antal børn, etnicitet, køn, forældrenes uddannelsesniveau) Information fra barndommen (husstandstype, boligtype, bopælskommune) Information fra før uddannelse (sabbatår, beskæftigelse i sabbatår, indkomst i sabbatår) Information fra uddannelsen (forsinkelse på uddannelsen, studiejob, boligtype under uddannelsen, studieskift, uafsluttet uddannelse tidligere) Selvom der er medtaget mange forklarende variable i regressionerne, kan det ikke afvises, at der fortsat kan være selektion ind i ledighed. Fx finder Marie Gartell (29) i en nylig svensk analyse, at netop karakterer fra gymnasiet betyder meget for dimittendledighedens effekter på fremtidens lønniveau. Desværre er det ikke muligt at medtage karakterer i denne analyse, da vi, for at kunne måle lønnen i årene efter dimission, benytter registre fra 199 erne, og karakterer fra gymnasiet findes først i Danmarks Statistiks registre fra Selvom Marie Gartells resultater viser, at karakterer er vigtige i modellen, så finder hun ret store effekter af dimittendledighed. Appendiks 3 viser estimationsresultaterne fra den logistiske regression. I alt er der foretaget 44 modelestimationer. Der ses på 4 uddannelsesgrupper og 11 årgange. I rapporten er brugt de gennemsnitlige effekter over alle årgangene. Appendiks 2 viser de årlige effekter. Resultater Effekt af længerevarende dimittendledighed på erhvervsindkomsten Tabel 1 og figur 1 viser de estimerede gennemsnitlige individuelle effekter af dimittendledighed på erhvervsindkomsten hhv. 3, 5 og 7 år efter uddannelsesafslutning. Der er tale om den gennemsnitlige individuelle effekt i årene 1995 til 29. Alle effekter er signifikante. Det ses, at dimittendledighed på mindst 6 måneders varighed for personer med korte og mellemlange videregående uddannelser koster 19 procent på den årlige erhvervsindkomst 3 år efter uddannelsens afslutning, mens det koster knap 16 procent efter 5 år og 14 procent efter 7 år. Det personlige tab af dimittendledighed er både på kort og langt sigt en smule større for de lange videregående uddannelser, hvor tabet udgør henholdsvis 23 procent og 17 procent. 4

6 Tabel 1. Gennemsnitlig individuel effekt af dimittendledighed på erhvervsindkomsten, pct. -vis ændring i erhvervsindkomsten 3-årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt Korte - og mellemlange vid. udd. -19, -15,6-14,3 Lange vid. udd. -23,3-19, -17,2 Total, alle vid. udd. -2,7-16,9-15,4 Anm: Gennemsnitlige effekter for dimittender i perioden ved mindst 6 måneders ledighed efter dimission. De totale effekter er udregnet som et vægtet gennemsnit ud fra antallet af dimittender på de forskellige uddannelser i 21. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og estimation i STATA vha. PSMATCH2. Figur 1. Gennemsnitlig individuel effekt af dimittendledighed på erhvervsindkomsten Korte - og mellemlange videregående udd. Total, lange vid. udd. Total, alle vid. udd årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt Anm: Gennemsnitlige effekter for dimittender i perioden ved mindst 6 måneders ledighed efter dimission. De totale effekter er udregnet som et vægtet gennemsnit ud fra antallet af dimittender på de forskellige uddannelser i 21. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og estimation i STATA vha. PSMATCH2. Tabel 2 viser det personlige tab ved dimittendledighed opgjort i kroner målt på årslønnen. Effekten målt i kr. ifht. årslønnen kommer dels af lavere arbejdsmarkedstilknytning i fremtiden som følge af dimittendledighed, men også af en lavere timeløn for dem, der efterfølgende finder arbejde. Dimittendledighed i mindst 6 måneder efter uddannelsesafslutning koster i gennemsnit knap 62. kr. 3 år efter på årslønnen for personer med en kort- eller mellemlang videregående uddannelse, mens tabet i gennemsnit er på 98. kr. for personer med en lang videregående uddannelse. For alle videregående uddannelser under ét er det personlige tab som følge af dimittendledighed 75. kr. 3 år efter dimission. 5 år efter dimission er tabet i gennemsnit 61.3 kr., men selv 7 år efter uddannelsesafslutning er tabet i gennemsnit 56. kr. 5

7 Tabel 2. Gennemsnitlig individuel effekt af dimittendledighed på erhvervsindkomst målt i kr. Ændring i årlig erhvervsindkomst, kr. 3-årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt Korte - og mellemlange vid. udd Lange vid. udd Total, alle vid. udd Anm: Gennemsnitlige effekter for dimittender i perioden ved mindst 6 måneders ledighed efter dimission. Afrundet til nærmeste hundrede. Udregnet i forhold til årslønnen i 211-priser. De totale effekter er udregnet som et vægtet gennemsnit ud fra antallet af dimittender på de forskellige uddannelser i 21. Bilagstabel 1 viser kroneeffekten for timelønseffekten. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og estimation i STATA vha. PSMATCH2. Af tabel 1 og 2 ses det, som ventet, at de estimerede effekter er aftagende over tid. Tabet, som den enkelte oplever på lønnen ved at være dimittendledig, falder med tiden, og tabet på kort sigt er større end på langt sigt. Det skal dog bemærkes, at selvom effekterne bliver mindre med tiden, så er de stadig betydelige 7 år efter uddannelsens afslutning. Selvom det ikke eksplicit er undersøgt i analysen, må det forventes, at effekten aftager yderligere på endnu længere sigt. Ser man nøje på effekterne i tabel 1 og figur 1, er hastigheden, hvormed effekterne aftager, faldende over tid. Dette betyder, at der fra det femte til syvende år er mindre nedgang i effekten end fra det tredje til det femte år. Når det gælder alle videregående uddannelser i gennemsnit, falder effekten fra det tredje til det femte år med 3,8 procentpoint, mens effekten fra det femte til det syvende år falder med 1,5 procentpoint (jf. tabel 1). Faktisk er 7-årseffekten 74 procent af 3-årseffekten. Så selvom effekterne aftager, så vedstår der en relativt stor effekt 7 år efter uddannelsesafslutningen. Dette er illustreret i bilagsfigur 1. Effekt af længerevarende dimittendledighed på beskæftigelseschancen Tabel 3 og figur 2 viser de individuelle estimerede effekter af dimittendledighed på beskæftigelseschancerne i tiden efter dimission. Effekten er målt som ændring i beskæftigelsesgraden i procentpoint. En ændring i beskæftigelseschancerne kan både dække over antallet af timer på arbejdsmarkedet og deltagelse på arbejdsmarkedet. Tabel 3. Gennemsnitlig individuel effekt af dimittendledighed på beskæftigelsesgrad, pct.point Ændring i beskæftigelsesgraden på pct.-point 3-årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt Korte og mellemlange vid. udd. -1,1-7,1-4,5 Lange vid. udd. -9,4-5,6-3,2 Total, alle vid. udd. -9,8-6,5-4, Anm: Gennemsnitlige effekter for dimittender i perioden ved mindst 6 måneders ledighed efter dimission. De totale effekter er udregnet som et vægtet gennemsnit ud fra antallet af dimittender på de forskellige uddannelser i 21. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og estimation i STATA vha. PSMATCH2. Det ses, at dimittendledighed i gennemsnit betyder, at beskæftigelseschancerne på kort sigt forværres med knap 1 procentpoint for personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse. På 5 års sigt falder beskæftigelsesgraden med 7 procentpoint, og 7 år efter er effekten knap 5 procentpoint. På langt sigt ligger effekterne for de lange videregående uddannelser på 3-4 procentpoint. 6

8 Figur 2. Gennemsnitlig individuel effekt af dimittendledighed på beskæftigelsesgraden, pct.-point -point -point Korte - og mellemlange videregående udd. Total, lange vid. udd. Total, alle vid. udd årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt Anm: Gennemsnitlige effekter for dimittender i perioden ved mindst 6 måneders ledighed efter dimission. De totale effekter er udregnet som et vægtet gennemsnit ud fra antallet af dimittender på de forskellige uddannelser i 21. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og estimation i STATA vha. PSMATCH2. Det er lettere at tolke effekterne på beskæftigelsesgraden, hvis man måler i forhold til den faktiske beskæftigelsesgrad blandt de, der ikke var ledige efter endt uddannelse. Figur 3A viser hvad den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad er for de ikke-dimittendledige og hvad beskæftigelsesgraden så er, når man tillægger effekten fra tabel 3. Eksempelvis er den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for alle med en videregående uddannelse 7 år efter endt uddannelse knap 82 procent. Dermed er den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for de dimittendledige 7 år efter endt uddannelse knap 78 procent jf. effekten i tabel 3 (7 års-effekten). Bilagstabel 2 viser den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad pr. person 7 år efter endt uddannelse for de forskellige uddannelser. Det er vigtigt at holde sig en mente, at beskæftigelsesgraden måler andelen af et år man har været i beskæftigelse. En person med 1 procent har været i beskæftigelse hele året, men en person med fx 5 procent kan både have været deltidsansat hele året, men også været i fuldtidsbeskæftigelse i et halvt år. Beskæftigelsesgraden er dermed både en funktion af om man er i beskæftigelse og antallet af timer. 7

9 Figur 3A. Beskæftigelsesgrad afhængig af dimittendledighed 7 år efter dimission Korte - og mellemlange videregående udd. Total, lange vid. udd. Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad ikke dimittendledige Estimeret beskæftigelsesgrad for dimittendledige Total, alle vid. udd Anm: Figuren viser den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for dimittender i perioden år efter dimission. 1 svarer til fuldtidsbeskæftiget. Beregnet ud fra ATP. Selvstændige har automatisk fuld beskæftigelse. De totale effekter er udregnet som et vægtet gennemsnit ud fra antallet af dimittender på de forskellige uddannelser i 21. Beskæftigelsesgraden i figuren er noget lavere end den man kan genfinde i RASopgørelsen i Danmarks Statistik. Det skyldes, at mange nyuddannede er uden for arbejdsmarkedet på fx ulønnet barsel. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og estimation i STATA vha. PSMATCH2. Det bemærkes, at de personer, der ikke er i beskæftigelse, ikke nødvendigvis er ledige. De kan enten være på barselsdagpenge, sygedagpenge eller helt uden for arbejdsmarkedet uden at få en ydelse. Figur 3B viser hvor meget mere dimittendledige er uden for beskæftigelse, når der måles 7 år efter uddannelsen. Det ses, at dimittendledige med en kort- eller mellemlang uddannelse har en risiko for at stå uden for beskæftigelse, der er 26 procent højere end de nyuddannede, der ikke var ledige. For nyuddannede med en lang videregående uddannelse har dimittendledige en risiko for at stå uden for beskæftigelse, der er knap 17 procent højere. For dimittendledige med en videregående uddannelse er risikoen for at stå uden for beskæftigelse 7 år efter endt uddannelse 22 procent højere sammenlignet med dem, der ikke var ledige efter endt uddannelse. Underbeskæftigelsen for de forskellige uddannelser ses i bilagstabel 2. 8

10 Figur 3B. Underbeskæftigelse målt som forskel i andel af året uden beskæftigelse, pct. 3 26,4 3 21,9 2 16, Korte - og mellemlange videregående udd. Total, lange vid. udd. Total, alle vid. udd. Underbeskæftigelse blandt dimittendledige 7 år efter Anm: Figuren den procentvise forskel mellem andelen af året udenfor beskæftigelse for de dimittendledige og ikke-ledige. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og estimation i STATA vha. PSMATCH2. For alle uddannelser er de estimerede individuelle effekter igen aftagende over tid. Effekten på beskæftigelseschancerne bliver mindre, jo længere tid der er gået siden dimissionen. Lige som effekterne for erhvervsindkomsten bremses den aftagende profil, således at faldet mellem årene bliver mindre og mindre (se bilagsfigur 2). Det må forventes, at effekten fortsætter med at aftage efter de 7 år. De årlige effekter på beskæftigelsen af dimittendledige er signifikante i langt de fleste af de årlige estimationer. I enkelte år er der dog tale om meget små og mindre signifikante effekter. Dekomponering af individuel effekt på lønniveauet Ud fra effekterne i de foregående afsnit er det muligt at beregne den isolerede effekt på timelønnen af dimittendledighed. De estimerede effekter for erhvervsindkomsten, vist i tabel 1, er sammensat af en løn- og beskæftigelseseffekt. Dét at være ledig efter endt uddannelse betyder både, at man oplever lavere beskæftigelseschancer (effekten i tabel 3), og hvis man får job, så er det sandsynligvis til en lavere løn end ellers. Den isolerede effekt på timelønnen er angivet i tabel 4 og vist i figur 4. For alle videregående uddannelser er den gennemsnitlige effekt af dimittendledighed et tab i timelønnen på knap 11 procentpoint 3 år efter dimission. 5 år efter er der tale om et tab på 1 procentpoint, mens effekten 7 år efter endt uddannelse er på godt 12 procentpoint. Det er et bemærkelsesværdigt resultat, at effekterne generelt ikke er aftagende over tid, hvilket er illustreret i figur 4. Når det gælder det årlige tab på timelønnen af at være dimittendledig, ser det altså ud til, at der er permanente effekter. Ganske vidst er effekten efter det syvende år på arbejdsmarkedet ikke undersøgt, men inden for den periode, der er undersøgt, er der ikke tegn på, at tabet på lønnen for dem der efterfølgende finder arbejde, bliver mindre. Tabel 4 viser ydermere, at den isolerede effekt på timelønnen af dimittendledighed er noget større for de lange videregående uddannelser i forhold til de korte- og mellemlange uddannelser. 9

11 Tabel 4. Gennemsnitlig individuel effekt af dimittendledighed på timelønnen, pct.-point Ændring på timeløn i pct.-point 3-årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt Korte - og mellemlange vid. udd. -9, -8,5-9,8 Lange vid. udd. -13,9-13,4-14,1 Total, alle vid. udd. -1,9-1,4-11,5 Anm: Effekterne på timelønnen er udregnet residualt som forskellen mellem den samlede effekt på erhvervsindkomsten og effekten på beskæftigelsen. De totale effekter er udregnet som et vægtet gennemsnit ud fra antallet af dimittender på de forskellige uddannelser i 21. Bilagstabel 1 viser kroneeffekten for timelønseffekten. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og estimation i STATA vha. PSMATCH2. Figur 4. Gennemsnitlig effekt af dimittendledighed på timelønnen, pct.-point -point -point Korte - og mellemlange videregående udd. Total, lange vid. udd. Total, alle vid. udd årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt Anm: Effekterne på timelønnen er udregnet som forskellen mellem den samlede effekt på erhvervsindkomsten og effekten på beskæftigelsen. De totale effekter er udregnet som et vægtet gennemsnit ud fra antallet af dimittender på de forskellige uddannelser i 21. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og estimation i STATA vha. PSMATCH2 Resultater fra andre undersøgelser AMS- Analyse af akademikernes arbejdsmarked (oktober 23) Arbejdsmarkedsstyrelsen lavede i 23 en analyse i samarbejde med Ramböll, der undersøger dimittender fra årgang 1992 samt 1995 ud fra deres lønniveau i 21, dvs. hhv. 9 og 6 år efter dimission. Der ses kun på akademikere og på lønnen for personer, der rent faktisk finder arbejde. Analysen er lavet som almindelig OLS-regression, og der findes effekter på mellem 9 og 16 procent på lønniveauet. Marie Gartell - Unemployment and subsequent earnings for Swedish college graduates (29) Analysen bygger på nyuddannede i perioden fra svenske universiteter. Resultaterne viser, at ledighed umiddelbart efter dimission har store og permanente effekter for det fremtidige lønniveau. Selv når det måles på meget korte ledighedsperioder, er effekterne signifikante. Resultaterne ændres ikke, når mange baggrundskarakteristika medtages såsom karakterer og forældrenes uddannelse. Det har heller ingen betydning, om der anvendes OLS eller propensity score matching. I analysen finder man en negativ effekt på lønnen 5 år efter dimission på 17 pct., men når der måles på ledighed af mindst 3 måneders varighed, er effekten 36 pct. (også når karaktererne medtages). Resultaterne viser endvide- 1

12 re, at den negative effekt på lønnen er større, når dimittenderne afslutter deres uddannelse i en tid med generel højkonjunktur, og at der selv 1 år efter dimission stadig er signifikante effekter på lønnen. Oskar Nordstrøm: Scarring effects of the first labour market experience, 24 Når det gælder gymnasiedimittender, har arbejdsløshed umiddelbart efter dimission negative konsekvenser på både arbejdsløshed og løn 5 år efter endt uddannelse. Sandsynligheden for arbejdsløshed stiger med 3 procentpoint, og årsindkomsten reduceres med 17 pct. Effekternes størrelse falder over tid, og effekternes størrelse falder hurtigere, jo kortere ledighedsperioden har været. Samfundsøkonomiske effekter af dimittendledighed I dette afsnit ses på de makroøkonomiske effekter af dimittendledigheden ud fra de gennemsnitlige individuelle effekter, der er præsenteret i forrige afsnit. Først ses på de samfundsøkonomiske omkostninger ved den aktuelle dimittendledighed, og dernæst ses der på et tænkt scenarium, der viser effekterne af krisegenerationerne fra Effekten af den aktuelle dimittendledighed Beskæftigelseseffekt af én årgang ledige dimittender Ud fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register er antallet af dimittender med mindst 6 måneders ledighed fundet. Tallene er opgjort pr. årgang, men i rullende år, der dækker 3. kvartal i året og bagud til 4. kvartal året før 2. Dette er gjort, da de nyeste tilgængelige registerdata fra Danmark Statistik dækker befolkningens uddannelsesstatus pr. 1. oktober 21, dvs. til og med 3. kvartal 21. DREAM indeholder oplysninger om befolkningens ledighed frem til juli 211, hvorfor det er muligt at følge dimittenderne fra årgang 21 i mindst 6 måneder. Figur 5A-B viser udviklingen i antallet af dimittender med mindst 6 måneders ledighed efter endt uddannelse inden for de videregående uddannelser og lange videregående uddannelser under ét. Figur 5A viser ledigheden i antal personer, mens figur 5B måler ledigheden i procent af alle dimittender. Hele dette afsnit baserer sig på tal for de aktuelle ledighedstal blandt dimittender med mindst 6 måneders ledighed. Det er dog vigtigt at holde sig in mente, at resultaterne i afsnittet ikke siger noget om, hvad dimittendledigheden i denne krise koster, men hvad den aktuelle ledighed koster i forhold til en virkelighed uden dimittendledighed overhovedet dækker 3. kvartal 21, 2. kvartal 21, 1. kvartal 21 samt 4. kvartal 29 11

13 Figur 5A. Antal længerevarende ledige dimittender Figur 5B. Andel længerevarende ledige dimittender 1. pers pers Lange videregående udd. Alle videregående Lange videregående udd. Alle videregående Anm.: Dimittender med mindst 6 mdr. s ledighed. Opdelt pr. årgang i rullende år fra Anm.: Dimittender med mindst 6 mdr. s ledighed. Opdelt pr. årgang i rullende år fra 4. kvt. året før til 3. kvt. i året. 4. kvt. året før til 3. kvt. i året. Ledighed er opgjort i andelen af alle dimittender. Kilde: AE pba. Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (vers. juli 211) samt Kilde: AE pba. Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (vers. juli 211) samt Danmarks Statistiks registerdata. Danmarks Statistiks registerdata. Hvis man tager udgangspunkt i den seneste ledige dimittendårgang, dvs. årgang 21, kan man ud fra de gennemsnitlige individuelle effekter, estimeret i forrige afsnit, beregne reduktionen i den strukturelle beskæftigelse på sigt. Dette er gjort i tabel 5. For de korte og mellemlange uddannelser er effekten på kort sigt et beskæftigelsesfald på 264 personer. Effekten kommer både af, at nogle nyuddannede er ledige, men også af, at nogen vil stå helt uden for arbejdsstyrken. Beskæftigelsestabet er udregnet på baggrund af det aktuelle antal personer med længerevarende ledighed og den individuelle estimerede effekt på beskæftigelseschancerne 3 år efter dimission (jf. tabel 2 i forrige afsnit). På mellemlangt sigt er beskæftigelsestabet lidt mindre, nemlig knap 186 personer, og på langt sigt, efter 7 år, falder den strukturelle beskæftigelse med 118 personer. For de lange videregående uddannelser vil beskæftigelsen falde med 246 personer alt i alt på kort sigt og hhv. 146 og 82 personer på mellemlangt og langt sigt Effekten på den strukturelle beskæftigelse er en smule større blandt personer med korte- og mellemlange uddannelser end for de lange videregående uddannelser. Alt i alt vil den strukturelle beskæftigelse falde med 2 personer som følge af længerevarende dimittendledighed for årgang 21. Tabel 5. Effekt på beskæftigelsen af mindst 6 måneders ledighed for årgang 21 Aktuel dimittendledig-hed (årgang 21) Strukturel beskæftigelseseffekt (antal personer) Antal personer. 3-årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt Korte - og mellemlange vid. udd Lange vid. udd Total, alle vid. udd Anm.: Dimittender med mindst 6 mdr. s ledighed. Årgang 21 dækker 4. kvt. 29 og frem til 3. kvt. 21. De totale effekter er udregnet som summen af effekterne for de enkelte uddannelser. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli 211-udgave) samt Danmarks Statistiks registerdata. 12

14 Velstandseffekt af dimittendledighed for én årgang Ud fra den aktuelle ledighed (frem til juli 211) for nyeste årgang dimittender (3. kvt. 21 og et år frem) er det ligeledes muligt at finde frem til effekten på den samlede velstand ved at bruge de individuelle estimerede erhvervsindkomsteffekter. Erhvervsindkomsteffekten 3 dækker både over, at de, der finder arbejde, får en lavere løn, og også at en del ingen løn får, da de ikke er i arbejde hhv. 3, 5 eller 7 år efter deres uddannelsens afslutning. Der er dermed tale om en tosidet effekt. Tabel 6 viser det samfundsmæssige velstandstab ved beskæftigelseseffekterne i tabel 5 målt i det 3., 5. og 7. år efter uddannelsesafslutningen. Målt på kort sigt er velstandstabet knap 162 mio. kr. ved dimittendledigheden for de korte- og mellemlange uddannelser og i alt 246 mio. kr. for de lange videregående uddannelser. Når det gælder det mellemlange sigt, er forskellen en smule mindre mellem uddannelsesgrupperne, idet velstandstabet for de korte- og mellemlange uddannelser er 132 mio. kr., mens det for de længere videregående uddannelser er 199 mio. kr. Alt i alt er det samlede velstandstab forbundet med den aktuelle dimittendledighed for årgang mio.kr. på kort sigt år, 331 mio.kr. på mellemlang sigt og 31 mio. kr. på lang sigt. Tabellen viser effekterne på tre forskellige tidspunkter efter dimission, men reelt set vil der hvert år være en effekt af dimittendledigheden, indtil effekten ikke længere er signifikant. Det er dog ikke undersøgt i denne analyse, hvornår effekten er helt væk. Tabel 6. Samlet velstandseffekt af mindst 6 måneders ledighed for årgang 21 Korte og mellemlange vid. udd. Aktuel dimittendledig-hed (årgang 21) Medianindkomst Antal personer. Kr. (211-priser) 3-årseffekt (mio. kr.) Velstandstab (lavere løn og beskæftigelse) 5-årseffekt (mio. kr.) 7-årseffekt (mio. kr.) Lange vid. udd Total, alle vid. udd Anm: Medianindkomsten dækker erhvervsindkomst, dvs. summen af lønindkomst og overskud af egen virksomhed. Lønnen er fundet for personer med de angivne uddannelser, der er i alderen 18 til 4 år, således at der sammenlignes med en løn for personer med relativt lille anciennitet. Dimittender med mindst 6 mdr. s ledighed. Årgang 21 dækker 4. kvt. 29 og frem til 3. kvt. 21. De totale effekter er udregnet som summen af effekterne for de enkelte uddannelser. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli 211-udgave) samt Danmarks Statistiks registerdata. Tabel 7 viser en dekomponering af den langsigtede samlede velstandseffekt, så det er muligt at se hvor meget af 7-årseffekten, der skyldes beskæftigelse, og hvor meget der skyldes et lavere lønniveau for de dimittender, der er kommet i beskæftigelse. Beregningen er foretaget ved, at man ud fra gruppernes typiske indkomst kan beregne det økonomiske tab ved beskæftigelseseffekten i tabel 5 4. Tabet er den samlede indkomst, som de ikke-beskæftigede ville have tjent. Dernæst er effekten på timelønnen regnet som forskellen mellem det samlede tab og beskæftigelsestabet. 3 De estimerede effekter dækker både over lønindkomst og overskud af egen virksomhed. 4 Der regnes ud fra at ikke-beskæftigede har en indkomst på kr. 13

15 Tabel 7. Dekomponering af langsigtet velstandseffekt (7-årseffekt) for årgang 21 Korte og mellemlange vid. udd. Aktuel dimittendledighed (årgang 21) Samlet velstandstab Isoleret beskæftigelseseffekt Isoleret timelønseffekt Antal pers. Mio. kr. Antal pers. Mio. kr. Antal pers. Mio. kr Lange vid. udd Total, alle vid. udd Anm.: Dimittender med mindst 6 mdr. s ledighed. Årgang 21 dækker 4. kvt. 29 og frem til 3. kvt. 21. De totale effekter er udregnet som summen af effekterne for de enkelte uddannelser. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli 211-udgave) samt Danmarks Statistiks registerdata. Af det samlede tab på 121 mio. kr. for de korte- og mellemlange uddannelser skyldes 38 mio. kr. lavere beskæftigelse, mens 83 mio. kr. skyldes et lavere lønniveau. Effekten dækker over, at nyuddannede, der går direkte ud i ledighed, ofte får en anderledes karrierevej, der typisk er forbundet med lavere løn end dem, der får job direkte efter endt uddannelse. Derudover kan man forestille sig, at de ledige dimittender på lang sigt er villige til at acceptere et job, de måske er overkvalificerede til, til en lavere løn, for at få arbejde. For de lange videregående uddannelser skyldes 146 mio. kr. ud af det samlede tab på 179 mio.kr. en mindre løn Når man sammenligner de videregående uddannelser, er det de længere videregående, som koster mest på velstandseffekten, mens det er de korte og mellemlange videregående uddannelser, hvor dimittendledighed koster mest på de fremtidige beskæftigelseschancer. Dette ses på figur 6A og 6B. Figur 6A. Dekomponering af samlet velstandseffekt på lang sigt (7-årseffekt), mio.kr. Mio.kr Korte - og mellemlange videregående udd. Isoleret beskæftigelseseffekt Total, lange vid. udd. Total, alle vid. udd. Isoleret effekt på timelønnen Mio.kr Anm.: Figuren viser den procentvise fordeling af den samlede velstandseffekt opdelt på ren beskæftigelses- og timeffekt. Dimittender med mindst 6 mdr. s ledighed. Årgang 21 dækker 4. kvt. 29 og frem til 3. kvt. 21. De totale effekter er udregnet som summen af effekterne for de enkelte uddannelser. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli 211-udgave) samt Danmarks Statistiks registerdata. 14

16 Figur 6B. Dekomponering af samlet velstandseffekt på lang sigt (7-årseffekt), pct ,6 31,4 Korte - og mellemlange videregående udd. Isoleret beskæftigelseseffekt 81,4 18,6 Total, lange vid. udd. 76,2 23,8 Total, alle vid. udd. Isoleret effekt på timelønnen Anm.: Figuren viser den procentvise fordeling af den samlede velstandseffekt opdelt på ren beskæftigelses- og timeffekt. Dimittender med mindst 6 mdr. s ledighed. Årgang 21 dækker 4. kvt. 29 og frem til 3. kvt. 21. De totale effekter er udregnet som summen af effekterne for de enkelte uddannelser. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli 211-udgave) samt Danmarks Statistiks registerdata. Effekt på den offentlige saldo af dimittendledighed for én årgang Ved hjælp af Finansministeriets tommelfingerregel 5 for, hvad det betyder for den offentlige saldo at flytte en person fra ledighed til beskæftigelse, er det muligt at komme med et skøn for, hvor meget den offentlige saldo forværres ved, at den aktuelle dimittendledighed har langsigtede konsekvenser for beskæftigelsen (jf. tabel 5). Resultaterne er vist i tabel 8. Tabel 8. Effekt på offentlig saldo af dimittendledighed for årgang 21 3-årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt Mio. kr. Korte og mellemlange vid. udd Lange vid. udd Total, alle vid. udd Anm.: Dimittender med mindst 6 mdr. s ledighed. Årgang 21 dækker 4. kvt. 29 og frem til 3. kvt. 21. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli 211-udgave), Danmarks Statistiks registerdata og Finansministeriet På kort sigt forværres den offentlige saldo med i alt 153 mio. kr. for alle de videregående uddannelser. Her kommer de 79 mio.kr. af ledigheden blandt dimittender med en kort- eller mellemlang videregående uddannelse. De lange videregående uddannelser står for 74 mio. kr. På det mellemlange sigt er den samlede effekt 1 mio. kr., og her er det igen de korte- og mellemlange uddannelser, der står for den største andel. På det lange sigt er den samlede forværring på den offentlige saldo på 6 mio. kr., hvoraf de lange videregående uddannelser alene forværrer saldoen med næsten 25 mio. kr., imens effekten for de korte- og mellemlange uddannelser er 35 mio. kr.. Igen er det altså dimittender fra de korte- og mellemlange 5 Kilde. Finansredegørelsen 24. Hvis 15. personer flyttes fra ledighed til beskæftigelse, vil det give,25 pct. af BNP. Det giver en effekt på 3. kr. pr. person. Da det er et gennemsnitstal vil det tenderer imod at undervurdere effekterne for videregående uddannelser i særdeles lange videregående uddannelser, der er højere lønnede. 15

17 videregående uddannelser med længerevarende ledighed, der har den største effekt på den offentlige saldo. I virkeligheden er effekten på den offentlige saldo større end den rene beskæftigelseseffekt vist ovenfor, da der også er en effekt på lønnen, eftersom de ledige, der finder arbejde, i gennemsnit får en lavere løn. Tabel 9 viser den samlede effekt på den offentlige saldo af beskæftigelsestabet og løneffekten. Effekten er også vist i figur 7. Hvis man indregner effekterne af de tabte skatteindtægter 6 ved denne løneffekt, så er effekten på den offentlige saldo langt større. Det ses, at hvis man betragter beskæftigelseseffekten alene, vil man gå glip af en stor del af effekten. I nogle år og for nogle uddannelser er effekten medregnet løntabet mere end dobbelt så stor som den isolerede effekt fra beskæftigelsen. Især for de lange videregående uddannelser har det stor betydning, at have løneffekten med 7. Blandt alle nyuddannede med en videregående uddannelse er effekten en forværring af de offentlige finanser på lang sigt 163 mio. kr. i stedet for 6 mio. kr. For de lange videregående uddannelser alene er den samlede effekt på 9 mio. kr. i stedet for de 25 mio. kr. alene på beskæftigelsen. Årsagen til, at effekterne bliver så store, er, at det netop for de lange uddannelser især er effekten på timelønnen, der gør ondt på de ledige i mange år frem jf. tabel 1-4. Tabel 9. Samlet effekt på offentlig saldo af beskæftigelse og løn Beskæftigelse Beskæftigelse og løn Beskæftigelse Beskæftigelse og løn 3-årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt Beskæftigelse Beskæftigelse og løn Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Korte og mellemlange vid. udd Lange vid. udd Total, alle vid. udd Anm.: Dimittender med mindst 6 mdr. s ledighed. Årgang 21 dækker 4. kvt. 29 og frem til 3. kvt. 21. Tabellen viser både effekten på den offentlige saldo af den rene beskæftigelseseffekt (jf. tabel 5) og den samlede effekt, hvor også løntabet indgår (jf. tabel 7). Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli 211-udgave), Danmarks Statistiks registerdata og Finansministeriet. 6 Den gennemsnitlige marginalskatteprocent for lønmodtagere på 45 procent er anvendt. Se 7 Når man taler om den offentlige saldo, skal man være opmærksom på, at der er en modsatrettet effekt af, at lønstigninger for privatansatte, der slår igennem på satsreguleringen, og dermed give større offentlige udgifter. Dog vil effekten her, set i makroøkonomisk perspektiv, være lille, da det drejer sig om ca. 5. personer. 16

18 Figur 7. Effekt på den offentlige saldo af dimittendledighed, 7-årseffekt Mio.kr. Mio.kr Korte - og mellemlange videregående udd. Total, lange vid. udd. Total, alle vid. udd. -18 Beskæftigelse Beskæftigelse og løn Anm.: Figuren viser effekten på den offentlige saldo af dimittendledighed. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli 211-udgave), Danmarks Statistiks registerdata og Finansministeriet. Ud fra tallene i tabel 1 er det muligt at beregne effekten på den offentlige saldo pr. dimittendledig i årgang 21. Altså hvad koster det på den offentlige saldo som følge af lavere beskæftigelse og lavere løn pr. person i forhold til alle, der bliver ledige året efter endt uddannelse. 3 år efter endt uddannelse koster det i gennemsnit 48.2 kr. på den offentlige saldo for hver af de ledige nyuddannede med en videregående uddannelse. 5 år efter dimission koster det 37.2 kr. pr. person, mens effekten på den offentlige saldo 7 år efter uddannelsesafslutning i gennemsnit for alle videregående uddannelser svarer til en effekt på 31.1 kr. pr. person. Tabel 1. Effekt på offentlig saldo pr. dimittendledig i årgang 21 Aktuel dimittendledighed (årgang 21) 3-årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt Antal pers. kr. kr. kr. Korte og mellemlange vid. udd Lange vid. udd Total, alle vid. udd Anm: Tabellen viser den samlede effekt på den offentlige saldo opgjort pr. dimittendledig i årgang 21. Tallene i kr. er opgjort til nærmeste hundrede. Totalerne er beregnet ud fra tabel 9. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli 211-udgave), Danmarks Statistiks registerdata og Finansministeriet. Effekten af dimittendledighed på produktiviteten Inden for samfundsøkonomisk forskning er der fundet empirisk bevis for, at uddannelse medfører højere produktivitet både målt på egen løn og virksomhedens samlede produktion (fx CEBR og DØRS). Resultaterne af forskningen viser, at ikke kun den uddannede selv bliver mere produktiv, men også at hele virksomheden, dvs. de andre ansatte, maskiner og kapital bliver mere produktive, hvilket vil sige, at der produceres mere ved anvendelse af de samme enheder, når andelen af højtuddannede øges. Denne effekt kaldes derfor fælleseffekten. Fælleseffekten bliver ikke udbetalt som løn til de højtuddannede, men disponeres af virksomheden. Gevinsten kan blive til højere løn til de øvrige (kortere uddannede) 17

19 ansatte, større overskud for virksomheden og/eller bedre/billigere produkter og serviceydelser til virksomhedens kunder; alt afhængigt af virksomhedens konkurrencesituation. På nuværende tidspunkt foreligger der dog ikke videnskabelige undersøgelser, der gør det muligt at kvantificere effekterne af dimittendledigheden på den samlede produktivitet. Denne analyse ser på effekterne af dimittendledigheden målt på beskæftigelsen eller lønnen. For at medregne den afledte effekt (fælleseffekten), er der brug for mark-ups, der umiddelbart kan anvendes på disse størrelser. Det findes desværre endnu ikke i den danske forskning. Derfor er det ikke muligt at komme med et konkret samlet skøn over, hvor meget dimittendledigheden for alle videregående uddannede koster i tabt produktivitet. Men det er givet, at der også vil være et produktivitetstab. Det betyder, at det samlede samfundsøkonomiske tab ved langvarig dimittendledighed i realiteten er endnu højere end de velstandseffekter, der er opgjort i de foregående afsnit. Der findes dog data for de lange videregående uddannelser. CEBR udførte for Djøf i efteråret 21 en analyse 8, der i kroner og ører opgør fælleseffekten af uddannelse, dvs. effekten på virksomhedens produktivitet udover den effekt der kan henføres til den enkelte via højere løn. Resultaterne (21-priser) ligger på kr. for humanister, kr. for akademikere med teknisk uddannelse, mens samfundsvidenskabelige kandidater bidrager med kr. i gennemsnit til deres virksomheds produktivitet ud over den løn, de selv modtager. Effekterne er beregnet dels for fremstillingssektoren og dels for den private service sektor. Generelt er effekterne størst i fremstillingsindustrien. Beregner man den samlede gennemsnitlige effekt for hele den private sektor vægtet ud fra lønmodtagernes faktiske arbejdssteder i Danmarks Statistiks registerdata for 21 fås en gennemsnitlig effekt (i 211-priser) på 175. kr. for humanister, 42.5 for samfundsvidenskabelige kandidater og kr. for tekniske kandidater. Antages det, at kandidater, der finder beskæftigelse i den offentlige sektor 9 er lige så produktive som i den private sektor, så kan den tabte produktivitet estimeres ud fra beskæftigelseseffekterne i tabel 5. Det ses af tabel 11, at der 3 år efter dimission vil være en effekt på produktiviteten (via fælleseffekten) på knap 7 mio. kr. af at den strukturelle beskæftigelse er 246 personer mindre blandt lange videregående uddannelser. Efter 5 år koster den lavere beskæftigelse som følge af dimittendledigheden blandt akademikere 4 mio. kr. i tabt produktivitet og efter 7 år mister Danmark knap 23 mio. kr. Det skal dog bemærkes, at effekterne formentligt er kraftigt undervurderede, da de kun medregner effekten af lavere beskæftigelse som følge af dimittendledigheden. De dimittendledige, der får et job til en mindre timeløn, vil sandsynligvis også for nogles vedkommende være mindre produktive i virksomheden og fælleseffekten være tilsvarende mindre. Enten fordi de har taget et job, hvor de ikke fuldt ud kan anvende deres uddannelse eller fordi de har mindre erfaring end de ellers ville have haft, hvis de ikke havde været ledige efter endt uddannelse 1. Eller sagt på en anden måde: Kommer man i fuld be- 8 Notat om produktivitet og videregående uddannelser, se Analysen er en udbygning af rapporten Produktivitet og videregående uddannelse (21), som CEBR har udført for Tænketanken DEA. 9 Det er af beregningstekniske årsager ikke muligt på samme vis at måle produktivitetseffekterne i den offentlige sektor, da værdien af den offentlige produktion generelt ikke er prissat. 1 Der kan dog også være en del af løneffekten, som slet og ret skyldes stigmatisering pga. tidligere ledighed. Det vil umiddelbart ikke forventes at have sammenhæng med produktiviteten. 18

20 skæftigelse straks efter endt uddannelse vil muligheden for at udbygge ens kompetencer i kraft af erfaring og videreuddannelse på jobbet (øge den humane kapital) være større end, hvis man er ledig. Tabel 11. Afledt produktivitetseffekt for lange videregående uddannelser årgang 21, mio.kr. Gennemsnitlig individuel effekt på TFP 3-årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt Kr., 211-niveau mio.kr. mio.kr. mio.kr. Lange videregående udd., humaniora ,7-1,9-5,7 Lange videregående udd., samfund ,1-15,3-9,8 Lange videregående udd., teknik ,8-13,8-7,4 Total lange vid. uddannelser -68,6-4, Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli 211-udgave), Danmarks Statistiks registerdata og resultater fra CEBR. Effekten af krisegenerationerne Ovenstående afsnit viser de samfundsøkonomiske konsekvenser af den aktuelle dimittendledighed for årgang 21. Man skal dog holde sig for øje, at der altid er en vis dimittendledighed uanset det økonomiske klima. Den aktuelle (længerevarende) dimittendledighed er faktisk ikke særlig høj set i historisk lys, jf. figur 8 nedenfor. Derfor kan man sige, at effekterne i forrige afsnit ikke måler en kriseeffekt, men i stedet effekten af den aktuelle dimittendledighed i forhold til, hvis alle var kommet i arbejde - hvilket aldrig er sket i noget år siden I dette afsnit ses der på, hvad krisen har kostet, hvis man forestiller sig, at dimittendledigheden var fastholdt på niveauet fra før krisen, dvs. på 28-niveau, i perioden fra 29 til 211, hvor 211 har samme ledighedsniveau som i Det er kun rent forudsætningsmæssigt at 211 er sat lig med 21. Noget kunne tyde på, at ledigheden blandt nyuddannede i 211 faktisk bliver større end i 21, men det vides endnu ikke med sikkerhed. Scenariet er anvist i figur 8 nedenfor ved de stiplede linjer. 11 I praksis er ledighedsprocenten fastholdt på 28-niveau i , hvorefter forskellen fra den faktiske ledighed i disse år er beregnet. 211 er sat på niveau med 21. Se bilagstabel 1 for ydereligere detaljer. 19

21 Figur 8. Udvikling i dimittendledighed samt scenarium til Alle uddannelser Lange videregående udd. Alle videregående Anm.: Figuren viser udviklingen i andelen af dimittender med mindst 6 måneders sammenhængende ledighed. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli 211-udgave) samt Danmarks Statistiks registerdata. 211 er markeret med en *, da der er tale om et skøn. 211 fiktivt og sat lig med udviklingen i 21 selvom den aktuelle udvikling i ledigheden i løbet af 211 tyder på, at ledigheden i 211 meget vel kan blive højere end i 21. Ledighedsniveauet i 211 er derfor et forsigtigt skøn. Tabel 12 angiver antallet af længerevarende ledige dimittender i krisegenerationerne, dvs. de, der er niveau. Tabel 12. Antal ledige i "krisegenerationerne" Årlig merledighed i fht. 28-niveau blevet ledige i årene som følge af, at man ikke har kunnet fastholde ledigheden på 28- "Krisegenerationerne" * Total Antal pers. Korte og mellemlange vid. udd Lange vid. udd Total, alle vid. udd Anm: krisegenerationerne er gruppen af ekstra ledige dimittender, der vil være i perioden , fordi ledigheden ikke er fastholdt på 28- niveau. Der ses kun på længerevarende ledighed, dvs. mindst 6 måneder. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli 211-udgave) samt Danmarks Statistiks registerdata. Det skal bemærkes, at 28-årgangen er den årgang, der i løbet af de seneste knap 2 år har oplevet den laveste andel længerevarende dimittendledige, og denne årgang kan således ikke betragtes som en konjunkturmæssig neutral årgang. Ved at benytte denne årgang som reference for opgørelsen af merledigheden i kriseårene fås dermed den størst mulige effekt. Krisegenerationerne blandt nyuddannede med en kort eller mellemlang videregående uddannelse bliver dermed på godt 4.7 personer, mens generationen med en lang videregående uddannelse er på 3.4 personer. Krisegenerationerne for de videregående uddannelser er samlet set på næsten 8.1 personer. 2