Den Sociale Kapital på efterskole

Transkript

1 Evalueringsrapport Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Efteråret 2011 Et projekt støttet af Forebyggelsesfonden Susanne Lindeløv og Louise Okon Willie, Akantus

2 Evaluering af Den Sociale Kapital på efterskole Udarbejdet af Susanne Lindeløv og Louise Okon Willie Akantus Aps. Februar 2012 Fotos: Susanne Lindeløv og Louise Okon Willie Akantus Aps. Brendstrupgårdsvej Århus Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: office@akantus.net 1

3 Indholdsfortegnelse Del 1: Projektets ramme og forløb Resumé Forord Den Sociale Kapital på efterskole - rammen for projektet Projektets forløb Evaluering Del 2: Projektets indhold og aktiviteter Den Sociale Kapital Stress og travlhed '7 gode tegn' Aktionslæring Kollegasparring Ledersparring Individuelle Samtaler Aktuelle temaer, der har understøttet forandringer Del 3: Metode, organisering og konklusion Metodiske refleksioner Projektstyring Konklusion Bilag Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: office@akantus.net 2

4 Del 1: Projektets ramme og forløb 1. Resumé Projektet Den Sociale Kapital på efterskole blev i efteråret 2011 gennemført på Lynghøj, Kongenshus, Skrødstrup, Tjele og Borremose Efterskoler. I alt deltog 59 lærere, 9 forstandere og viceforstandere/souschefer samt 12 medarbejdere fra køkken, pedel og kontor. Overordnet projektansvarlig har været forstander Jens Borup, Lynghøj Efterskole. Susanne Lindeløv og Louise Okon Willie fra Akantus har været projektledere og stået for afviklingen af aktiviteterne. Projektets formål Projektet havde det overordnede formål at opsamle viden om, hvorvidt de anvendte begreber og metoder med fordel kan anvendes på hele Efterskoleområdet. På skolerne er der skabt et fælles sprog og sat fokus på, hvordan man kan udvikle og styrke skolens psykiske arbejdsmiljø i rammen af Den Sociale Kapital: tillid, retfærdighed og samarbejde. Forebyggelse af stress er gået fra at være den enkeltes evne til at håndtere det daglige arbejdspres til at være en fælles opgave funderet i en kultur, der i højere grad har bragt både medarbejdere og ledelse i balance med de grundlæggende værdier på skolen. Aktionslæring er introduceret og afprøvet som en metode, der understøtter det psykiske arbejdsmiljø. Projektet har ligeledes afprøvet en uformel kollegasparring. Projektets temaer Den Sociale Kapital Den Sociale Kapital på de 5 efterskoler var i udgangspunktet høj og er i projektperioden forbedret yderligere fra 10,9 til 11,4 i forhold til en mulig samlet max score på 16. Det er særligt lærernes Sociale Kapital, der er øget. Landsgennemsnittet blev målt til 10,2 af NFA i Der er arbejdet med Den Sociale Kapital på forskellig vis. Nogle har blot fået en kort introduktion til begreberne, mens andre har arbejdet med begreberne i workshops. Begreberne Tillid, Retfærdighed og Samarbejdsevne har givet et fælles sprog i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Processerne på temadagene og Aktionslæring og Kollegasparring har i høj grad styrket bonding, bridging og linking. 95 % mener, at Den Sociale Kapital giver mening som ramme for arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Stress og Travlhed Temaet rummer oplysning og erfaringsdeling om, hvad stress er, hvordan man forebygger og hvordan man afgrænser stress fra travlhed. Der er blevet større klarhed over, hvornår medarbejderne anvender ordet stress, og hvornår der er tale om travlhed og pres. Medarbejderne har fået en bedre indsigt i hinandens grænser, og der er lavet uformelle aftaler om, hvordan man kan gå til hinanden, hvis man er bekymret for en kollegas velbefindende. Dette har styrket muligheden for at flytte ansvaret fra den enkelte til en fælles opmærksomhed på faktorer, der kan påvirke stress. '7 gode tegn på et godt psykisk arbejdsmiljø I arbejdet med '7 gode tegn har skolerne opstillet deres egne pejlemærker for, hvad de vurderer, er væsentligt for deres psykiske arbejdsmiljø. De 7 gode tegn kan bl.a. anvendes i det videre Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: office@akantus.net 3

5 arbejde med APV en og ved MUS. Ud fra skolernes arbejde er der identificeret 7 generelle fælles træk for det psykiske arbejdsmiljø, der kan arbejdes videre med i fremtidige indsatser på Efterskoleområdet. Aktionslæring Medarbejderne har haft let ved at tilegne sig og anvende Aktionslæring, da værktøjet er enkelt og metoden bygger videre på lærernes kompetencer i gode samtaler. Via Aktionslæring udvikler medarbejderne deres evne til at håndtere dilemmaer og problematikker ved løbende at udforske, eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete situationer. Det er vigtigt, at ledelse og medarbejdere definerer rammer omkring tid og sted og ressourcer. 100 % af forstandere og souschefer og 88 % af lærerne vurderer, at Aktionslæring er en brugbar metode til kollegial sparring på Efterskoleområdet. Kollegasparring Kollegasparring betegner en uformel sparring med en kollega, uden at det er afgrænset af en bestemt form eller metode. Det er let at sætte i værk og alle faggrupper har deltaget. For nogle har det virket kunstigt, mens det for andre har givet en vigtig indsigt specielt i andres faggruppers hverdag. To skoler supplerer fremadrettet Aktionslæring med Kollegasparring som et alternativ. Ledersparring De 5 forstandere har haft 4 samtaler med en konsulent med udgangspunkt i Aktionslæringsmetoden. Temaerne har omhandlet planlægning og prioritering, samarbejdsrelationer og forstanderens rolle og betydning for skolens trivsel. Ledelsen påtager sig mange opgaver, og der er mange forventninger og ønsker til ledelsens rolle og opgavehåndtering. Det er meget værdifuldt for ledelsen at have et frirum, f.eks. en netværksgruppe eller individuel sparring. Individuelle Samtaler Alle lærere er blevet tilbudt en Individuel Samtale á 1 time med en af konsulenterne. Lærerne fik taget fat i det, der pressede eller stressede, eller et andet emne, som man havde fordel af at vende med en person udefra. Den Individuelle Samtale er samlet set den enkeltaktivitet i projektet, som flest medarbejdere vil anbefale til andre skoler. Aktuelle Temaer Der har været inddraget temaer, der var aktuelle for den enkelte skole for at understøtte projektets proces og formål. Temaerne har bl.a. omhandlet forventningsafstemning til ledelsen fra medarbejderen, hvilket gav et mere nuanceret billede af ønsker til ledelsen. To skoler ønskede feedback på, hvordan konsulenterne opfattede skolen. De centrale temaer, der blev formidlet mundtligt til skolen samlet på sidste temadag, gav skolen et vigtig fælles billede set udefra. 91 % har vurderet, at Aktuelle Temaer er vigtige. Dette bekræfter, at et forløb med meget stor fordel kan tilpasses den enkelte skole for at skabe relevans i hverdagen. Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: office@akantus.net 4

6 Projektets form og organisering 3 temadage med et samlet timetal på 12 timer på hver skole har indeholdt temaer med Den Sociale Kapital, Stress og travlhed, Aktionslæring og Kollegasparring samt 7 gode tegn for et godt psykisk arbejdsmiljø. Alle lærere er blevet tilbudt individuel sparring og forstanderne har deltaget i et samtaleforløb på 4 gange. Vægten har i høj grad været lagt på samtalen som det vigtigste redskab til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Konsulenterne har bidraget med oplæg, men har primært faciliteret processer, der har understøttet, at deltagernes viden og erfaringer er bragt positivt i spil. På hver skole har SU samarbejdet med konsulenterne om tilrettelæggelsen, prioriteringen og timingen af skolens temadage og projektets øvrige aktiviteter. Før og efter forløbet er der fortaget kvantitative opgørelser og kvalitative individuelle og fokusgruppe-interviews Projektet har været organiseret med en styregruppe, der har mødtes 3 gange i løbet af projektperioden. Den har været ledet af Jens Borup og bestod desuden af forstander Inge Rørbæk fra Kongenshus Efterskole, AMR Harry Jensen fra Lynghøj Efterskole, TR Kristian Vestergaard fra Skrødstrup Efterskole, Jacob Højlund fra Borremose Efterskole, bestyrelsesmedlem Torben C. Skov fra De Frie Skolers Lærerforening, Mette Sanggaard Schultz, medlem af Efterskoleforeningens Pædagogiske Enhed, samt de 2 konsulenter. Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: office@akantus.net 5

7 2. Forord I efteråret 2011 har 5 skoler sat fokus på nytænkning omkring det psykiske arbejdsmiljø. Alle har vidst, at projektet ud over at bidrage til skolernes egen trivsel også havde til formål at tilvejebringe nyttig viden til hele Efterskoleområdet. Lynghøj Efterskole, Kongenshus Efterskole, Skrødstrup Efterskole, Tjele Efterskole og Borremose Efterskole har alle åbnet deres døre for os, så vi har kunnet arbejde med de ideer og metoder, der lå i projektbeskrivelsen Den Sociale Kapital på efterskole balance imellem engagement og stress. Vi har oplevet en åbenhed og imødekommenhed ud over det sædvanlige. Alle steder har medarbejderne taget positivt imod både os og de ideer og værktøjer, vi er kommet med. Mange medarbejdere har udover den skemalagte tid til temadagene afprøvet Aktionslæring og Kollegasparring og deltaget i Individuelle Samtaler i deres egentid. Vi har oplevet en lyst til at lære og en vilje til at få det bedste ud af det. Faktisk har det været lidt svært at slippe igen. Efter det sidste styregruppemøde på Borremose, hvor julegudstjenesten var overstået og julemaden allerede var kommet på bordet, var det faktisk lige lidt svært at komme ud af døren og sige farvel til de mennesker, vi nu har lært så godt at kende. Som en forstander udtrykte det: I har været helt inde i maskinrummet på vores skoler. Vi føler os meget privilegerede over at have set det, vi har set. De mange kræfter medarbejderne lægger i at lave et fantastisk stykke arbejde. Det engagement og den vilje til at lykkes med både de gode og de svære oplevelser, som livet på en efterskole medfører. Det kæmpe store arbejde der bliver gjort for at give de unge et fantastisk år og bringe deres faglige niveau et stort skidt fremad. Ønsket om at give dem mod og lyst til uddannelse og et virksomt liv ude i verden. At tro på, at fællesskabet bærer, og det nytter at blive ved med at tro på det bedste i de unge langt ud over, hvad almindelig tålmodighed rækker. Det er virkeligt unikt at møde. Det er vores håb, at vi i denne rapport kan fange og videregive nogle af de tanker, medarbejderne og vi har gjort os undervejs og de resultater, projektet har vist om de metoder, vi sammen har afprøvet og arbejdet med. Det er vores håb, at I Lynghøj, Kongenshus, Skrødstrup, Tjele og Borremose Efterskoler er blevet hjulpet på vej til at understøtte og styrke jeres fællesskab omkring det psykiske arbejdsmiljø. Tak for samarbejdet og god vind fremover. Kærlig hilsen Susanne Lindeløv og Louise Okon Willie Akantus Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: office@akantus.net 6

8 3. Den Sociale Kapital på efterskole - rammen for projektet Projektet Den Sociale Kapital på efterskole blev i efteråret 2011 afholdt på efterskolerne Lynghøj, Kongenshus, Skrødstrup, Tjele og Borremose. I alt deltog 59 lærere, 9 forstandere og viceforstandere/souschefer samt 12 medarbejdere fra køkken, pedel og kontorområdet. Overordnet projektansvarlig har været forstander Jens Borup, Lynghøj Efterskole. Susanne Lindeløv og Louise Okon Willie fra Akantus har været projektledere og stået for afviklingen af aktiviteterne. Ideen til projektet opstod i et samarbejde imellem Lynghøj Efterskole og Akantus. Akantus har i flere år samarbejdet med efterskoler omkring temadage og forløb. Da Akantus i efteråret 2010 arbejdede med Aktionslæring i et Forebyggelsesprojekt i Dagpasningen i Syddjurs Kommune, opstod ideen om, at Aktionslæring kunne være et lettere gennemførligt alternativ til Kollegial Supervision på efterskolerne. Kombineret med ønsket om at Styrke Den Sociale Kapital og at forebygge stress fik Lynghøj Efterskole, som den projektansvarlige skole, bevilget projektet af Forebyggelsesfonden i Samlet er der årligt ca. 100 sager om langtidssygemeldinger på efterskolerne. At der er brug for værktøjer til at forebygge og håndtere stress, er tydeligt. Visse skoler er tillige under økonomisk pres, hvilket stiller nye krav til kompetencer og samarbejde. Fælles for projektets 5 skoler var en nysgerrighed og interesse i at tænke forebyggende. Ingen af skolerne er hverken mere eller mindre ramt stress end andre. Ønsket om at være på forkant med forebyggelse har givet et fantastisk samarbejde med mulighed for at afprøve nye metoder, som har kastet nogle spændende erfaringer af sig. Vi mener, at disse erfaringer kan anvendes af en bredere kreds af efterskoler. Rammen omkring projektet: Den Sociale Kapital Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) udgav i 2008 en hvidbog, som har påvirket dagsordenen for arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Den Sociale Kapital er fremkommet efter, at man på baggrund af mange års forskning nationalt og internationalt har krydstjekket kendte og gængse parametre for et godt psykisk arbejdsmiljø Virksomhedens sociale kapital er den egenskab, som sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne kerneopgave er det nødvendigt, at medlemmerne evner at samarbejde og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed. (NFA: Virksomhedernes Social Kapital, 2008, s. 44) Formålet med projektet Formålet med projektet var at skabe en kultur, der understøttede og udviklede efterskolernes Sociale Kapital og herigennem forbedrede det psykiske arbejdsmiljø og nedbragte stress. På skolerne skulle der skabes et fælles sprog og sættes fokus på, hvordan man kan udvikle og styrke skolens psykiske arbejdsmiljø i forhold til de 3 grundelementer i Social Kapital: tillid, retfærdighed og samarbejde, som også er vigtige værdier i efterskolen. Målet var at aftabuisere stress og give konkrete redskaber, der blev integreret i hverdagslivet på skolerne - redskaber, der både understøtter relationer mellem medarbejdere (bonding), relationer mellem forskellige (fag)grupper internt på skolen og imellem de deltagende skoler (bridging) og relationer mellem ledelse og medarbejdere (linking). Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: office@akantus.net 7

9 Projektet havde det overordnede formål at opsamle viden om, hvorvidt de anvendte begreber og metoder med fordel kan anvendes på hele Efterskoleområdet. Data og citater til denne rapport På alle 5 efterskoler er forløbet startet og sluttet med en spørgeskemaundersøgelse (se bilag 1 og 2), som denne rapport refererer til. Endvidere refereres til 2 fokusgruppeinterviews (se bilag 4), 1 afsluttende evaluering og 2 afsluttende interviews. Lærernes udtalelser er blevet anonymiseret, mens forstanderne: Jens Borup fra Lynghøj Efterskole, Inge Rørbæk fra Kongenshus Efterskole, Jens Medom Madsen fra Skrødstrup Efterskole og Poul Johansen fra Borremose Efterskole refereres med navns nævnelse. Projektet har sat fokus på det psykiske arbejdsmiljø Lidt betyder meget Lærer: Hvordan har projektet styrket min viden om hvad psykisk arbejdsmiljø er? Jeg tror, det er gået op for mig, hvor meget vi egentlig hver især har indflydelse på, hvad det der, det er for noget. Hvor lidt vi egentlig kan byde ind med, og hvor stor betydning det har i den store sammenhæng for os alle sammen. Man kan forebygge Lærer: Noget af det, jeg er blevet opmærksom på, det er, hvordan man kan forebygge. Jeg er blevet oplyst om i denne her proces, at man ved at anskueliggøre problemerne meget nemmere kan få dem ned på jorden, få dem taklet inden de vokser sig store. Medarbejderne i fokus Jens, forstander Skrødstrup: For os har det været væsentligt at få fokus drejet væk fra, at det altid handlede om de problematikker, der var imellem lærer og elev, men over til: hvordan håndterer vi de ting, der er imellem lærer og lærer. Alle er medspillere Jens, forstander Lynghøj: Nogle medarbejdere har fået en øjenåbner om, at vi alle sammen spiller med i det - eller er en del af det, og også fået en fælles udlægning og en fælles snak om det. Mere præcis viden Når vi sammenligner besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen før og efter på spørgsmålet: Hvad er et godt psykisk arbejdsmiljø? er temaerne nok de samme, men besvarelserne er blevet mere specifikke. Flere steder indgår nu temaer fra skolens 7 gode tegn på et godt psykisk arbejdsmiljø og begreberne fra Den Sociale Kapital. Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: office@akantus.net 8

10 Den sociale kapital resultater Den Sociale Kapital måles på 4 spørgsmål udviklet af NFA, som hver besvares på en skala fra 0-4. Disse lægges sammen til en samlet score, på maksimalt 16. Den sidst kendte måling af Den Sociale Kapital i Danmark er fra 2005, hvor landsgennemsnittet var 10,2. Den Sociale Kapital på de 5 efterskoler var i udgangspunktet høj og er i projektperioden forbedret yderligere fra 10,9 til 11,4. 16,0 Den Sociale Kapital - fordelt på faggrupper Gennemsnit: Før 10,9 - Efter: 11,4 12,0 8,0 Før: 13,9 Efter: 13,5 Før: 10,0 Efter: 10,9 Før: 11,9 Efter: 11,8 4,0 0,0 Forstander / souschef Lærer TAP Forbedringen af Den Sociale Kapital dækker over forskelle personalegrupperne imellem. Lærerne har forbedret deres Sociale Kapital fra 10 til 10,9. Dette er et markant resultat, særligt når man tager med i betragtning, at første måling er foretaget i begyndelsen af skoleåret, mens sidste måling er foretaget i efterskoleårets lidt tungere periode i begyndelsen af december. På dette tidspunkt kan medarbejderne være belastet af, at hverdagens problemer har vist sig, og der arbejdes med det lange seje træk. Interessant er det naturligvis også, at forstandernes Sociale Kapital er faldet fra en samlet score på 13,9 til 13,5 ud af 16. I udgangspunktet en ufattelig høj score for den Sociale Kapital. Resultatet er tankevækkende, men må også betragtes med en vis usikkerhed. Der er kun 8 respondenter i gruppen, og den enkeltes betydning for udfaldet er derfor meget stor. Lærerne scorer højere på alle 4 spørgsmål ved projektafslutning (se diagrammerne på næste side.) Andre faktorer kan være kommet i spil, men vi vurderer, at projektet kan have medvirket til denne ændring. Forstandernes score er ændret i forhold til de to spørgsmål, der primært handler om tillid. Spørgsmål 18 og 19 rummer en indbygget risiko for et tosidet svar. Forstandere og viceforstander skal her besvare i forhold til, om de skal stole på bestyrelsens udmeldinger, og om bestyrelsen stoler på at medarbejder gør et godt stykke arbejde. Men der kan være en mulighed for, at de kan have svaret i forhold til sig selv, eller viceforstanderen i forhold til forstanderen. Derfor er det vanskeligt at konkludere noget sikkert udfra tallene. For TAP erne er ændringen så lille, at det ikke kan tillægges betydning. Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: office@akantus.net 9

11 Før - Den Sociale Kapital - fordelt på faggrupper 4,0 3,8 3,8 3,0 2,0 3,2 2,8 2,7 3,3 3,1 3,3 2,3 2,2 2,7 2,8 Forstander / souschef Lærer TAP 1,0 0,0 18. Kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen? 19. Stoler ledelsen på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? 20. Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? 21. Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? *Når forstandere og souschefer referer til ledelsen, henviser de til skolens bestyrelse. Efter - Den Sociale Kapital - fordelt på faggrupper 4,0 3,0 2,0 3,5 3,0 3,1 3,6 2,9 3,2 3,1 2,6 2,7 3,3 2,4 2,8 Forstander / souschef Lærer TAP 1,0 0,0 18. Kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen? 19. Stoler ledelsen på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? 20. Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? 21. Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: office@akantus.net 10

12 4. Projektets forløb På hver efterskole har vi tilpasset indhold, vægtning og timing til skolens aktuelle behov. Her et eksempel på et forløb på en af skolerne: Start Møde med forstander, TR, AMR Interview af lærer og forstander Spørgeskemaer til alle medarbejdere 1. Temadag 6 timer Stress hvad er stress, individuelle stressmarkører, stresshåndtering Aktionslæring og Kollegasparring introduktion Valg af makkere og aftaler om sparring i kollegapar Social Kapital arbejdet med begreberne tillid, retfærdighed, samarbejde '7 gode tegn' - startet på udvikling af '7 gode tegn' Forstandersparring, 2 samtaler 2. Temadag 3 timer 7 gode tegn beskrivelse og udvælgelse Aktionslæring og kollegasparring status Midtvejsmøde med forstander, TR, AMR. Evaluering af temadag 2 Forberede temadag 3 Aktionslæring, 1. kursusdag, 4 lærere Aktionslæring, 2. kursusdag, 4 lærere Individuelle Samtaler med lærere og forstander 3. Temadag 3 timer Aktionslæring og Kollegasparring status, fase 5 og det videre forløb Stress håndtering af travlhed 7 gode tegn hvor er de set siden sidst? Afrunding: Møde med forstander, TR og AMR om implementering Forstandersparring Fokusgruppeinterview Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: office@akantus.net 11

13 5. Evaluering Evalueringen har fokus på forandringer på den enkelte skole, som kan anvendes på tværs af Efterskoleområdet. Der er evalueret og dokumenteret både i forhold til de opnåede forandringer og processerne, der har understøttet forandringer. Evalueringen af projektet baserer sig på Kvantitative opgørelser: En gentaget spørgeskemaundersøgelse blandt alle skolens medarbejdere, se bilag 1. Svarprocenten på de indledende undersøgelser er 88 % og på de afsluttende på 81 %. Kvantitativ evaluering af projektets aktiviteter, se bilag 2 Kvalitative interviews 2 afsluttende fokusgruppeinterviews af hhv. 6 lærere fra 3 skoler, og af 4 forstandere, se bilag 4 1 optaget mundtlig evaluering efter 3. temadag 2 individuelle interviews fra den sidste skole Alle skoler har således bidraget til den mundtlige evaluering. Via de kvalitative interviews har vi indsamlet citater, der vidner om oplevelser og beskriver den forandrede situation. 7 gode tegn for et godt psykisk arbejdsmiljø Alle 5 skoler har opstillet deres egne pejlemærker for, hvad de vurderer, er væsentligt for deres psykiske arbejdsmiljø i form af 7 gode tegn. Efterfølgende har vi sammenskrevet skolernes tegn i 7 fælles tegn, som kan informere til at identificere generelle træk, der kan arbejdes videre med i fremtidige indsatser på Efterskoleområdet. Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: office@akantus.net 12

14 Del 2: Projektets indhold og aktiviteter 6. Den Sociale Kapital Hvad er Den Sociale Kapital? Den Sociale Kapital er den egenskab, som sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne kerneopgave er det nødvendigt at medlemmerne evner at samarbejde og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed (NFA: Virksomhedernes Social Kapital, 2008, s. 44) Hvorfor er temaet med i projektet? Formålet med projektet var at skabe en kultur, der understøttede og udviklede efterskolernes Sociale Kapital i forhold til tillid, retfærdighed og samarbejde. Målet var at integrere konkrete redskaber, der både understøttede relationer mellem medarbejdere (bonding), relationer mellem forskellige (fag)grupper internt på skolen og imellem de deltagende skoler (bridging) og relationer mellem ledelse og medarbejdere (linking). Hvad har deltagerne fået ud af det? 95 % mener, at Den Sociale Kapital giver mening som ramme for arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Introduktionen af begreberne Tillid, Retfærdighed og Samarbejdsevne har givet et fælles sprog i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Hvad er tallet for Den Sociale Kapital? Den Sociale Kapital på de 5 efterskoler var i udgangspunktet høj og er i projektperioden forbedret yderligere fra 10,9 til 11,4 i forhold til en mulig samlet max score på 16. Det er særligt lærernes Sociale Kapital, der er øget. Til sammenligning blev gennemsnittet i Danmark målt til 10,2 af NFA på 3517 lønmodtagere i Jens, forstander Skrødstrup: På min skole blev de så glade for at finde ud af, at vi egentlig havde det meget godt, - få sat ord på, at der faktisk er noget, vi er gode til her: at have den tillid og åbenhed, det samarbejde. Hvordan har vi arbejdet med det? På alle 5 skoler har vi introduceret begreberne i Den Sociale Kapital og har haft drøftelser af, hvad der ligger i de tre begreber, Tillid, Retfærdighed og Samarbejde. På 2 skoler har vi udfoldet betydningen og konkretiseret de tre begreber i gruppeprocesser, og brugt dem som afsæt til at arbejde med 7 gode tegn på et godt arbejdsmiljø. På en skole har vi ligeledes arbejdet os ind i betydningen og konkretiseret de tre begreber, men uretfærdighed fik et uforholdsmæssigt stort fokus, og der blev taget hul på problematikker, der ikke kastede noget konstruktivt af sig. Denne læring gav anledning til en mere let tilgang, hvor vi blot introducerede begreberne på to skoler i et dialogbaseret oplæg. Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: office@akantus.net 13

15 Bonding, Bridging og Linking har vi udelukkende arbejdet med at skabe og har ikke arbejdet med begreberne indholdsmæssigt. 2 af skolerne havde af forskellige årsager valgt, at temadagene udelukkende var for skolens lærere og ledelse. De vigtigste pointer om Tillid, Retfærdighed og Samarbejdsevne processen 1. Retfærdighed fører tankerne hen på uretfærdighed Hvor Tillid og Samarbejdsevne er velkendte og ofte anvendte begreber i efterskoleverdenen, vækker ordet Retfærdighed - og dermed også Uretfærdighed - oftest til eftertanke. Allerede i de indledende interviews, hvor vi spurgte, hvad interviewpersonerne forbandt med ordet retfærdighed, kom der en vis pause med eftertænksomhed. At der er en vis form for tabuisering omkring uretfærdighedsfølelsen er tydelig, og oftest skal folk lige have deres værdibegreber på plads, før de udtaler sig om deres holdning. Det har været et element i projektet, som har tiltrukket sig megen opmærksomhed, og som har givet anledning til megen eftertanke. Inge, forstander Kongenshus: Retfærdighed er at have den rette adfærd overfor medmennesker, og to medmennesker er ikke ens, og derfor er det ikke retfærdigt at gøre præcis det samme med den ene som med den anden. 2. Sværere at tale om (u)-retfærdighed med kolleger end med elever Mange medarbejdere bemærkede, at eleverne ofte nævner, at en beslutning er uretfærdig, hvis ikke eleverne bliver behandlet ens. Et ofte givet svar er, at det er mere retfærdigt at behandle eleverne forskelligt, fordi de er forskellige. Men at det ofte er mindre italesat, når fokus kommer på retfærdighed i forhold til medarbejdere. 3. Fra at snakke om til at skabe Social Kapital Erfaringerne med at arbejde med de tre begreber har betydet, at vi undervejs i projektet har flyttet fokus fra at arbejde indholdsmæssigt med Tillid, Retfærdighed og Samarbejde til i stedet at fokusere på at skabe og understøtte Tillid, Retfærdighed og Samarbejdsevne via arbejdsmetoder og værktøjer. De vigtigste pointer om Tillid, Retfærdighed og Samarbejdsevne resultatet 1. At sætte ord på giver ejerskab De 3 skoler, der arbejdede i dybden med begreberne, har opnået et stort ejerskab til disse. Inge, forstander Kongenshus: Det at få de 3 ord sat på - hvordan man oplever forskellige situationer, det har også været en øjenåbner for mig. Det har øget forståelsen for, hvordan man kan føle sig ramt på de tre begreber, det tror jeg er rigtig vigtigt at have fokus på. 2. Tag hånd om uretfærdighed Jens, forstander Skrødstrup: Man er nødt til med den der retfærdighed om man så vil tale om den eller ej det er bare noget, der kan pine rigtig meget og skabe rigtig meget dårlig atmosfære, så det gælder om efter bedste evne at være obs. på det. Det er alt fra om f.eks. vores kontaktlærersamtaler, så er der nogle, der bliver hårdere ramt af det, end hvis de også lå om eftermiddagen.... Fange dem op og gøre noget ved det. Fælles fra et par forstandere: Det har tit noget med penge at gøre eller timefordeling eller opgaver eller mellemtimer, eller Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: office@akantus.net 14

16 hvem kommer af sted på kurser, eller hvis tur er det til at æde det sure skema, hvem tager flest af de hårde elever? Der er mange gode ting. 3. Mere legalt at snakke om uretfærdighed Det er blevet mere legalt at snakke om retfærdighedsfølelsen. Lærer: Jeg har nogle gange hørt folk sige: jamen nu er det min retfærdighedssans, der lige bliver ramt. Det er blevet mere legalt, og det er en god ting. 4. Lydhørhed og dialog skaber tillid og samarbejdsevne Den anerkendende tilgang med runder og lydhørhed overfor alle har understøttet medarbejderes samarbejdsevne og gensidige tillid. Lærer: Der er kommet et større sammenhold på vores skole, end der har været før. Maskerne i sikkerhedsnettet er måske blevet lidt mindre. De vigtigste pointer om Bonding, Bridging og Linking resultatet Proces: se Afsnit 13, Metodiske refleksioner 1. Aktionslæring og Kollegasparring skabte bridging Lærer: Det har været rigtig godt, at min første Aktionslæring var en fra vores praktiske personale. Det har været rigtig godt at opleve de frustrationer og de problemstillinger, de ser. Jeg var sammen med vores rengøringsdame. Bare sådan nogle simple ting, som at der stod kopper over alt at det var et problem, der fyldte så meget for hende. Så på den måde har det givet nogle øjenåbnere for andre faggrupper. Det synes jeg var fantastisk. Jens, forstander Lynghøj: Noget af det, der har virket hos os, er de forskellige medarbejdergrupper imellem - fra at være mit til vores. Det her har åbnet for, at nogle er kommet til at arbejde på tværs af faggrænser og har givet et løft til den fælles forståelse. 2. Temadage med alle medarbejdere skabte bridging De 3 skoler, hvor alle ansatte deltog i temadagene, fik et stort udbytte i form af bridging imellem alle faggrupper. Jens, forstander Lynghøj: Snakken var jo egentlig udmærket, for det går jo pludselig op for mig, at det praktiske personale synes det er uretfærdigt, at de ikke får del i bonusordningen. Og jeg tænkte: bonusordning? Vi har da ingen bonusordning! Så handler det om, at ny løn, den omtaler lærerne som Nu har vi fået bonus. Så siger køkkenet: Har I fået bonus?? Det var med til at få lavet nogle definitioner, så hvad var det lige, vi snakkede om. At det var en del af en lønmæssig overenskomst. Så der blev lavet en afklaring. Selv om folk til at starte med sagde: Det er jo ikke noget, vi snakker om her, så er det alligevel noget, der påvirker. 3. Bonding og bridging i 'de 7 gode tegn' På flere skoler er samspillet mellem de forskellige faggrupper og niveauer blevet integreret i 'de 7 gode tegn.' 4. Kursus i Aktionslæring skabte bridging Lærer: Jeg synes, det var rigtig godt at være på de kursusdage nede ved jer. Da var det rigtig godt at høre de andre problematikker fra de andre skoler - om hvordan de har grebet nogle problematikker an. Det var helt fantastisk at være sammen med de andre skoler på den måde. Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: office@akantus.net 15

17 5. Styregruppe gav bridging og linking Arbejdet i styregruppen, hvor forstandere, medarbejdere og repræsentanter for FSL og Efterskoleforeningen mødtes, skabte både bridging og linking, og visse relationer fortsætter. F.eks. er der ud fra styregruppens arbejde opstået et ønske om, at AMR og TR fra de 5 skoler mødes i marts 2012 for at drøfte implementeringen af projektets metoder.. Vi har overvejet, om vores arbejde med Den Sociale Kapital metodisk kunne knyttes tættere til kerneopgaven: arbejdet med eleverne. På den anden side har medarbejderne givet udtryk for, at det i meget høj grad har været berigende, at der for en gangs skyld netop ikke blev sat fokus på pædagogiske metoder eller elevproblematikker. Medarbejderne har i den grad påskønnet, at de selv kom i fokus. Underbyggende resultater Den indbyrdes vægtning af de tre begreber i den Sociale Kapital er den samme før og efter projektet. Tillid vurderes som vigtigst for trivsel (9 på en skala fra 1-10), dernæst samarbejde (8,6). Retfærdig ses også som vigtigt for trivsel, men har dog den laveste prioritet af de tre begreber (8,0). Den Sociale Kapitals betydning for trivsel Trivsel 1. Hvor vigtig er tillid, for at du trives med dit arbejde 2. Hvor vigtig er retfærdighed, for at du trives med dit arbejde 3. Hvor vigtig er samarbejde, for at du trives med dit arbejde 9,0 8,0 8,6 Anbefale det til andre: Indkredsning af den sociale kapital Forstandere/ Souschef Lærere Anbefale 75 % 74 % 50 % Ikke anbefale 0 % 7 % 0 % Ved ikke 25 % 19 % 50 % Samlet vil 69 % anbefale andre efterskoler at arbejde med Indkredsning af Den Sociale Kapital. TAP Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: office@akantus.net 16

18 7. Stress og travlhed Hvad er Stress og travlhed? Temaet rummer oplysning og erfaringsdeling om, hvad stress er, hvordan man forebygger og afgrænser stress fra travlhed. Hvorfor er dette emne med i projektet? Temaet er helt centralt, da projektet har til formål at forebygge stress. Ønsket er at skabe et fælles vidensniveau, et fælles sprog og en fælles forebyggende indsats. Vores hypoteser var at skoleformen kan gøre det vanskeligt at finde balancen imellem engagement og stress at medarbejderne kan være ekstra belastede, hvis der er mange sårbare unge at medarbejderne yder en ekstra indsats, hvis skolen mangler elever at skoleformen lægger op til megen interessetid, og at det kan være særligt svært at sige fra Hvad har deltagerne fået ud af det? Lærer: Det er blevet mere legalt at sige fra. Lærer: Man vidste meget i forvejen, men det åbnede de der legale døre, at det var ok at sige det. Man tænker det rammer naboen. Når der så er en kollega, der kommer og siger: Du ser rimeligt presset ud, er der noget, jeg kan gøre for dig?. Så bliver man også selv mere bevidst om det på den måde. Symptomerne og alle de ting, dem havde man jo. Hvordan har vi arbejdet med det? Langt de fleste medarbejdere har viden om stress, men det er meget forskelligt, hvilken viden medarbejderne ligger inde med om symptomer, forebyggelse og behandling. Deltagernes viden er derfor inddraget i oplæg og erfaringsrunder. Særligt har det givet stof til eftertanke, når medarbejdere har delt deres personlige oplevelser af f.eks. deres markører for, hvornår de skal trække en grænse. Medarbejderne har også drøftet, hvordan de kan være hinanden behjælpelige ved tegn på pres og stress. De vigtigste stressorer som er kommet frem i forløbet Udefrakommende Perioder med sammenpressede arbejdsmængder Svære problematikker med elever Forandringer eller nye opgaver, der kommer ind over i sidste øjeblik Vagt- og undervisningsplaner, der kommer sent, særligt når det handler om specielle uger eller arrangementer Vanskeligt kollegasamarbejde Manglende indsigt i skolens fremtidsplaner Indefra kommende Ønsket om at gøre et rigtig godt stykke arbejde, f.eks. at tage sig af særligt belastede / belastende elever, eller ønsket om at løfte elevernes faglige niveau og skabe motivation for undervisningen At lade arbejdstiden og arbejdsmængden tage overhånd Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: office@akantus.net 17

19 Den samlede mængde af udefrakommende og indefra kommende forventninger til aktiviteter i familielivet, fritidslivet og arbejdslivet kan ligeledes være et pres De vigtigste pointer processen 1. Syn for sagen På 4 af skolerne har en eller flere medarbejdere fortalt om deres stress / stresssymptomer. 2. Kommer jeg nu til besvær? Medarbejderne er tilbøjelige til ikke at henvende sig til en kollega, hvis de er bekymrede for vedkommende. Kommer jeg nu til besvær? Er det mig, der skal tage snakken? Er det rette tid og sted? Hvordan skal jeg sige det? De vigtigste pointer resultatet 1. Større fælles viden Medarbejderne har fået en større fælles viden om forebyggelse og håndtering af stress og travlhed Hvad er stress? Markører for travlhed og stress Hvordan håndtere stress hver især og sammen? Nogle skoler har kort arbejdet med metoder til at håndtere travlhed 2. Adskil stress fra travlhed Der er blevet en større klarhed over, hvornår medarbejderne anvender ordet stress, og hvornår der er tale om travlhed og pres. Jens, forstander Skrødstrup: Jeg tror, at der hos os er kommet flere nuancer på, så man har plads til de store ord, når de store ord skal være der. Problemet er netop, at man kalder alt for mange ting for stress, f.eks. travlhed og at man er træt. Lærer: Før kunne jeg godt finde på at sige: "Åh, jeg er bare stresset", men jeg var jo ikke stresset. Jeg var bare frustreret over, at jeg havde lidt småtravlt. Forskellen imellem stress og travlhed er blevet tydeliggjort. I dag omformulerer jeg mig, og så tager jeg mig af de ting jeg skal tage mig af, og de ting, jeg ikke skal tage mig af, så tager jeg ikke dem. Det er jo lige så meget ikke at tage unødvendige byrder på sig, som lidt var mit problem før, som jeg er begyndt at vænne mig af med. Jeg har en tendens til at involvere mig i alt for mange ting. 3. Forskellige stressmarkører Medarbejderne har set mangfoldigheden i, hvad der kan presse og hvor forskelligt stress kommer til udtryk. 4. Kom bare Medarbejderne har fået en bedre indsigt i hinandens grænser. Der er lavet uformelle aftaler om, hvordan man kan gå til hinanden, hvis man er bekymret for en kollegas velbefindende. Langt de fleste medarbejdere ønsker, at kolleger henvender sig direkte, hvis de er bekymrede. Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: office@akantus.net 18

20 5. Forstanderne er blevet mere opmærksomme Lærer: Der er i hvert fald sket noget ude hos os. Der er kommet en åbenhed om, at det er svært at dække hinanden ved vagter og sygedage. Vi har fået en flok vikarer i huset, sågar i køkkenet. Inge, forstander Kongenshus: Jeg tror faktisk, at jeg træder mere på bremsen overfor nogle medarbejdere, end jeg har gjort før. Jeg har fokus på, om de er presset på en måde, så det ikke er godt, men jeg øver mig da stadigvæk i det, for det er en øvelse for mig i, at jeg så ikke bare tager mere på mig. 6. Gør noget Alle skoler har arbejdet hen mod en fælles håndtering: Gør noget!, hvis du er bekymret for en kollegas velbefindende. Lærer: Nu er det ikke længere den enkeltes ansvar. Nu har man nogle kolleger, der proaktivt kan gå til ledelsen og sige, her har vi et problem. Den person her er simpelthen for belastet. Vi er nødt til at gøre noget. Ellers går det galt. Nu er det ikke længere på vores egne skuldre, nu er der ligesom nogle flere, der er med til at bære det. Og det sker på forkant. Vi kan være med til at bremse op. 7. Projektet har forebygget Jens, forstander Skrødstrup: Vi har i løbet af forløbet fået fisket nogle hjem igen fra en situation, hvor de var ude på kanten. Jeg tror, vi skal tage det meget alvorligt, når der er nogle, der udtrykker - om det så er travlhed eller stress - fordi man er på vej ud på en kant. Lærer: Det der med at sige nej, det er blevet ok, at man siger nej, og det tror jeg også det var før. Jeg tror det er ens selvopfattelse, at det ikke er ok at sige nej. At det er den, der har ændret sig. Det var jo sådan, at jeg var ude på kanten. Jeg har stået på kanten og vippet med, at jeg var ved at gå ned med stress. Det har været ok at sige blandt kolleger, at man er nået dertil. 8. De unge kvindelige lærere og de engagerede Jens, forstander Lynghøj: Stress. Det er den unge lærer, som synes hun skal have alting med hjem. Når man tillader, at forældre ringer til én på alle tider af døgnet, så tager man det også med hjem. Jens, forstander Skrødstrup: Der tror jeg, at vi som ledere er nødt til at sætte nogle meget klare rammer op, når vi har nye unge medarbejdere, for vi er ikke de eneste i det her samfund, der har en udfordring, når der er en ny, der starter indenfor sådan et fagfelt. Poul, forstander Borremose: Jeg oplever det også blandt dem, der ikke er nye, for du kan brænde så meget for det, du arbejder med, at de simpelthen vil bygge Eiffeltårnet alene. Der tror jeg da nok, at der har vi en opgave, selvom det er kanon for skolen, at der er nogle, der vil. Akantus ApS Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: mail: office@akantus.net 19