Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Transkript

1 Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af Forebyggelsesfonden Efteråret 2011 Hvorfor forebyggelse? På skolerne: Et stort engagement Pres og risiko for stress Vores overvejelser: Aktionslæring som et alternativ til Kollegial Supervision? Sætte fokus på ledernes og medarbejdernes egen trivsel Forløbet på de 5 skoler 3 temadage i alt 12 timer med alle ansatte Den Sociale Kapital, Stress, 7 gode tegn Intro til Aktionslæring og Kollegasparring Aktuelle temaer Ledersparring 4 samtaler med lederen Individuelle samtaler 1 samtale med alle lærere Kursus i Aktionslæring 2 dage Styrk jeres samspil og arbejdsglæde Bliv klogere på fem metoder, der giver god trivsel og arbejdsglæde Få indsigt i metoderne og viden om, hvordan I kan bruge metoderne på egen skole Styregruppe på hver skole og for projektet 1

2 Aktionslæring Formålet med aktionslæring Et værktøj til at håndtere hverdagens problemer og dilemmaer Vi har afprøvet det som en let tilgængelig form til kollegial sparring Læring i og af praksis Aktionslæringens 5 faser Lines case 1. Formulere problemstilling 2. Vælge og iværksætte aktioner 3. Observere aktioner systematisk 4. Analysere og reflektere over aktionen 5. Samle op og lære af processen Erfaringer hvorfor virker AL? Guiden giver en struktur let at gå til Fase 1, tage en ting ad gangen, afklare hvad man kan gøre noget ved Fase 2 og 3, observationer giver en forståelse og et udvidet grundlag for nye handlinger Får taget fat i de små gnavere Afkorter vejen til handling Lettere at holde fast, når man er forpligtet overfor en kollega Eksempler på temaer Elever, der fylder At holde professionel afstand til forældre Oprydning på skolen Lærernes opbakning til rengøringspersonalets behov Irritation over ikke overholdte aftaler v. kolleger Egne grænser for arbejdsopgaver 2

3 Opgave 2 og 2 Start den første AL-samtale Begge vælger et tema Fordel roller: fokusperson - sparringspartner 1. case: fase 1 og 2-10 minutter Bytter roller 2. case: fase 1 og 2-10 minutter Rammer om Aktionslæring Skabe huller i skemaet hvor man kan mødes I løbet af foråret anvendes 4 af skolens møder Alle er forpligtet x timer De der ønsker at arbejde med Aktionslæring, får x timer. Deler fase 5 på et møde Aktionslæring anvendes, når et fælles problem skal afdækkes, f.eks. har en skole 4 aktuelle temaer, med en tovholder på hver. Materialer til Aktionslæring Materialerne finder du her: Dette oplæg Aktionslæringsguide, 6 sider Aktionslæringsguide, 1 sides oversigt 3

4 Kollegasparring Formål: Knytte flere uformelle bånd imellem kolleger Bygge bro imellem forskellige grupper Skabe forbindelser imellem forskellige niveauer At alle har en makker Hvad er kollegasparring? Uformel sparring med en kollega, uden at det er afgrænset af en bestemt form eller metode. En medarbejder danner makkerpar med en kollega, man ikke snakker så meget med i det daglige Opgave: Mødes uformelt et par gange og spørge til hinanden Emner Private forhold og personlige problemer Arbejdets glæder og udfordringer Skaber relationer Lærer: Jeg har haft Kollegasparring med vores køkkenleder, og det har jeg også haft meget fornøjelse af. Der er kommet en anden åbning der, synes jeg nu. En bedre forståelse. Nu får jeg ikke den der skrappe tone, når jeg f.eks. har glemt at bestille madpakker. Så der er blevet en meget bedre åbenhed, og det er jeg super glad for. Metode: samtalen Interesseret samtale om helt almindelige ting Hvordan går det? Hvad er du optaget af? Redskaber Opmærksomhed Lydhørhed Nærvær Feedback Hvorfor virker Kollegasparring? Let at sætte i værk Alle kan deltage Frihed i form og tid Skal skaber relationer Indsigt i andres bøvl 4

5 Ledersparring Emner Formål: Få coaching på ledelsesmæssige udfordringer med at nedbringe stress og styrke det psykiske arbejdsmiljø Ledelsens centrale rolle i forandringsprocesser Fokus på ledelsens egen trivsel Planlægning og prioriteringer brug for styringsredskab Samarbejdsrelationer: støtte til medarbejdere, luft for frustrationer Lederens egen trivsel Lederens syn på egen rolle Omfang og metode Scrum tavle 4 samtaler á 1½ time Aktionslæring som ramme Coachende samtale Lydhørhed Skabe et anerkendende rum Dele min oprigtige mening Værktøjer, f.eks. planlægning m. Scrum Emne Sprint I gang Done Back log Emne Sprint I gang Done Back log Hvorfor virker ledersparring? Et fortroligt rum at tænke højt i Lederen tager egne frustrationer alvorligt En udefra kan give en anden feedback Mulighed for nyt syn på egen rolle Oversætte medarbejdernes behov Ledelsens betydning Overvejelser Underkender deres egen betydning Medarbejdernes ønske om anerkendelse Lighedsidealet Lederteamet Betydningen af netværk 5

6 Individuelle Samtaler Formål: Få taget fat i det, der presser eller stresser eller et andet emne, som man med fordel kan vende med en, der kommer udefra Valg af emner Håndtering af stress og travlhed Overblik over store arbejdsmængder Private ting, balancen imellem arbejde og fritid Kollegarelationer Samarbejdet med ledelsen Gamle oplevelser, der stadig spøgte Arbejdet med og grænsesætning til sårbare elever Pædagogiske overvejelser om undervisning Overvejelser om jobskifte Hvorfor virker Individuelle Samtaler? Et fortroligt rum at tænke højt i Medarbejderen tager egne frustrationer alvorligt Omfang og metode 1 samtale á 1 time En almindelig, god lyttende samtale med feedback Plads til at tænke højt Værktøjer Interesse - Indflydelse De 2 banehalvdele Indflydelsesområde Interesseområde Når du ønsker dialog om / at fortælle, hvor du selv står: Kendsgerningen, fakta Jeg føler, tænker, er træt af.. Jeg ønsker, har brug for.. Jeg vil foreslå.. Når du ønsker at undersøge den andens perspektiv: Kendsgerningen, fakta Hvad tænker du, føler du, er træt af? Hvad har du har brug for? Hvad vil du foreslå? Læs mere i Syv gode vaner, af Steven R. Covey s Marshall Rosenberg, amr. psykolog, ophavsmand til Ikke-voldelig Kommunikation, girafsprog frem for ulvesprog. 6

7 7 Gode Tegn Hvad er 7 gode tegn De 7 gode tegn er skolens pejlemærker for, at medarbejderne trives. Styrket trivsel i fællesskabet Formålet med 7 gode tegn At styrke opmærksomheden på de faktorer, der er betydningsfulde for et godt psykisk arbejdsmiljø At få delt erfaringer med og bygge videre på det, der virker At synliggøre og skabe forståelse for, at vi er hinandens arbejdsmiljø Hvad er et tegn? Skal kunne ses og mærkes i hverdagen Det skal give positive associationer Må gerne kunne måles intuitivt Må gerne være konkret og lav-praktisk Eksempler på tegn Lyst til at finde løsninger også på det, der er svært Vi griner sammen vi græder sammen TAP erne inddrages i planlægning af specielle uger Metoder til at finde 7 gode tegn 1. Identificere 7 gode tegn ud fra Tillid, Retfærdighed og Samarbejde i Den Sociale Kapital 2. Identificere 7 gode tegn ud fra brainstorm på et godt psykisk arbejdsmiljø 3. Identificere 7 gode tegn i en kreativ proces 7

8 Gruppeopgave - tegn et godt psykisk arbejdsmiljø Hvad skaber arbejdsglæde? Hvad gør at du trives på dit arbejde? Instruktion: Alle må tegne gerne på samme tid Lyt og spørg ind til hinandens billeder og associationer Undgå at vurdere eller dømme hinandens tegninger, holdninger eller udsagn De næste skridt i processen 1 Fernisering præsentation af billederne og mulighed for at spørge ind Gruppearbejde 2. del: Gruppen skriver ud fra billedet ord og udsagn ned, som de mener er tegn på et godt psykisk arbejdsmiljø De næste skridt i processen 2 Hver gruppe præsenterer deres forslag til tegn Tegnene nummereres af facilitator mens de præsenteres. Tegn der har samme indhold får samme nummer Herefter får alle medarbejdere 4 stemmesedler (små post-its) De 7 tegn med flest stemmer er skolens tegn De 7 fælles tegn 1. Engagement og glæde ved at gå på arbejde 2. Vilje til forandring og udvikling 3. Kollegial støtte og sparring 4. Positiv og anerkendende kommunikation 5. Det uformelle og fællesskabende samvær 6. Fælles forståelse med plads til forskellighed 7. Åbenhed og gennemsigtighed omkring aftaler, planlægning og fremtiden 8

9 Refleksion over valg af metoder Den Sociale Kapital Knytte bånd Bygge bro Mellem kolleger Tillid Retfærdighed Samarbejdsevne Mellem faggrupper Skabe forbindelse Mellem ledelse og medarbejdere Måling af Den Sociale Kapital Udviklet af NFA til at måle trivsel 1. generation, 4 spørgsmål 2. generation, 12 spørgsmål Link til hjemmeside: Den Sociale Kapital på efterskole - balance mellem engagement og stress Resultater 16,0 12,0 8,0 4,0 0,0 Før: 13,9 Den Sociale Kapital - fordelt på faggrupper Gennemsnit: Før 10,9 - Efter: 11,4 Efter: 13,5 Før: 10,0 Samlet er Den Sociale Kapital forbedret fra 10,9 til 11,4 Markant forbedring for lærerne Efter: 10,9 Før: 11,9 Forstander / souschef Lærer TAP Efter: 11,8 Processer skaber forandringer Dele personlige erfaringer styrker fællesskab og tillid Forventningsafstemning bygger bro, skaber forbindelse og knytter bånd Kollegial sparring og samtaler er katalysator for processer Det skaber arbejdsglæde at sætte fokus på det, der virker Organisering Styregruppe: SU eller projektgruppe Repræsentation af alle grupper? Ledelsens engagement og opbakning Information og kommunikationskanaler: inden under efter 9

10 Projekter skal ledes Processen fra start til slut Justere undervejs Tidsramme Overholde aftaler og deadlines Føre projektet til dørs Trivselsmålinger Social Kapital kan måling af den Sociale Kapital inspirere eller indgå i eksempelvis APV? Aktionslæring kan det være et redskab for TR, AMR og ledelse i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø eksempelvis opfølgning på APV? Gruppeopgave sammen med egen skole Hvilke metoder er brugbare på jeres skole? Hvordan kan vi skabe større samspil og arbejdsglæde hos os? Hvad har vi allerede? Hvad vil vi gerne udbygge med? Afrunding Hvad er du blevet optaget af? Hvad har gjort indtryk? Skriv dine stikord på en post-it Rejs dig og byt din post-it med en anden deltager og giv den et par ord med på vejen Byt nu din nye seddel med en ny deltager og giv den et par ord med på vejen Ræk en hånd i vejret, hvis du bliver ensom Susanne og Louise vil gerne have alle postits med hjem. Coaching og udvikling Tak for i dag Susanne Lindeløv Brendstrupgårdsvej Århus N susanne.lindeloev@akantus.net / Temadagens dias og arbejdspapirer finder du her: 10