Samarbejde om Kerneopgaven
|
|
|
- Inger Lorentzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samarbejde om Kerneopgaven Hvor går grænsen Psykisk arbejdsmiljø 2019 ved Ole H. Sørensen og Karin Thomassen (SPARK)
2 Indhold på workshoppen 1. Lidt om SPARK, vores forløb og opgave 2. Oplæg om kerneopgaven 3. Arbejdet med kerneopgaven fire cases 4. Styrk samarbejdet om kerneopgaven - metodeafprøvning 5. Plenumopsamling 6. Afslutning og tak for nu
3 SPARKs opgave SPARK samarbejder med kommunale arbejdspladsers TRIO/MED om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og udførelse af kerneopgaven Vi understøtter TRIO/MED i at undersøge problematikker, tilrettelægge handlinger, uddrage læring og omsætte det til fremtidig praksis for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø Vi faciliterer lokal dialog med udgangspunkt i hverdagens praksis og kerneopgave Vi understøtter TRIO/MEDs handlekompetence Vi tilpasser sammen med TRIO/MED forløbet til den enkelte arbejdsplads
4 Kerneopgaven er Den overordnede opgave en arbejdsplads udfører for at skabe langsigtede effekter i form af værdi for og med borgerne Kerneopgaven er ikke: specifikke faglige kompetencer konkrete arbejdsopgaver eller ydelser faglige værdier Kerneopgaven Udviklingsopgaven 5
5 Mening og kerneopgaven
6 Når kerneopgaven udfordres
7 Cases om Kerneopgaven og prioritering CASE 1: Indkredsning af kerneopgaven CASE 2: Prioritering af kerneydelser - arbejdsopgaver CASE 3: Samarbejdet om kerneopgaven CASE 4: Forventningsafstemning i opgaveløsningen
8 CASE 1: Indkredsning af kerneopgaven Kontekst: Et MED som dækkede over 11 daginstitutioner 0-6 år Fokus: At blive bedre til at prioritere opgaverne Første skridt: At institutionerne arbejder i samme retning 2. møde: Workshop på fire timer med MED og lederne - kort om perspektiver på kerneopgaven - indkredsning af kerneopgaven - arbejdsopgaver ift. kerneopgaven - refleksion og aftaler om tiltag Efterfølgende: Ledermøder, opgaveprioritering, inddrages i drøftelser af pædagogisk praksis
9 CASE 1: Tre perspektiver på kerneopgaven Se fx:
10 CASE 1: Øvelserne i praksis Indkredse kerneopgaven: Præsenter centrale formuleringer (lov, strategi, ) Hver især: Skriv 3-5 sedler med nøgleord for kerneopgaven I grupper: Prioriter sedlerne og dan sætninger I plenum: Fortæl om sætningerne og overvejelserne Drøft hvad der samler og hvad der eventuelt deler Knyt arbejdsopgaver an til kerneopgaven Skrive tre arbejdsopgaver på papkort (centralt perifært) Bland kortene, træk på skift, forklar hvordan opgaven bidrager til kerneopgaven, andre kan bidrage med deres syn Prioriter kortene i forhold til relevans for kerneopgaven Reflekter over hvad jeres prioriteringer viser om hvad der er vigtigt for jer Inspireret af sæt kerneopgaven i spil : 71/kernespillet-saet-kerneopgaven-i-spil-p626
11 CASE 1: Inspiration og tiltag Se På forkant fra BFA:
12 CASE 2: prioritering af kerneydelser og arbejdsopgaver Kontekst: Fokus: Første skridt: MED-udvalg på lille folkeskole. At blive bedre til at prioritere opgaverne på tidspressede arbejdsdage, så medarbejderne har oplevelsen af, at nå i mål med de vigtigste opgaver. MED-udvalget ønsker også at sætte fokus på arbejdspres og prioritering af opgaver 3. møde: Mini-workshop med MED: - kort om prioritering af kerneydelser ift. Kerneopgaven - Afprøvning af dialogværktøjet Prioriteringstrekanten - Planlægning af MEDs kommende indsats med rengøringspersonalet Efterfølgende: AMR og leder gennemførte processen med rengøringspersonalet, og senere med både lærere og pædagoger.
13 CASE 2: Prioriteringstrekant
14 CASE 2: Øvelsen i praksis Brainstorm på kerneydelserne Brainstorm i fællesskab på alle de opgaver, der er en del af at udføre jeres arbejde. Skriv dem på post-its. Listen skal både rumme de helt konkrete daglige opgaver og de mere overordnede. Notér alle de opgaver, I kan komme i tanke om. Prioritering af kerneydelserne: I gruppen drøfter I nu, hvor I vil placere jeres post-its på trekanten. Husk at tænke ambitionsniveau ind sammen med ressourcer, når I prioriterer. Det handler ikke umiddelbart om fravalg men om daglig prioritering. Plenumpræsentation af Prioriteringstrekanterne Grupperne præsenterer deres arbejde for hinanden i plenum Deltagerne udarbejder i fællesskab en prioriteringstrekant på baggrund af præsentationerne. Alternativt tager TRIO ansvar for at udarbejde en fælles prioriteringstrekant pba. gruppernes arbejde Kommunikation vedr. prioriteringen af kerneydelserne Hvordan skal prioriteringen kommunikeres? Kan der være brug for at tydeliggøre jeres prioriteringer til omverdenen; borgere, pårørende forvaltning, etc. Når vi har denne del med, så handler det om at det kan skal skabe frustrationer og endda konflikt når frontpersonale skal kommunikere et nej til borgere etc. som dermed skuffes i deres forventninger. Diskuter i grupperne, hvad der kan være brug for at kommunikere til hvem, hvordan I kan gøre det og hvem der skal stå som afsender: ledelsen, den enkelte sygeplejerske, TRIO, MED etc.? Inspireret af forebyg stress i fællesskab, værktøj 2, BFA-hæfte: prioritering-af-opgaverne
15 CASE 3: Samarbejdet om kerneopgaven Kontekst: Et MED på et døgn- og dagtilbud for autister Fokus: At blive bedre til at samarbejde om og fokusere opgaverne Første skridt: Ledelsen kommer til MED med udkast til kerneopgave 3. møde: Træner MED i metoden: aktivitetspilen* - kort oplæg om metoden og facilitering - afprøvning af metoden - drøfte erfaringer og faldgruber - aftale hvordan metoden afvikles på arbejdspladsen Efterfølgende: Afdelingerne bruger metoden og der suppleres med værdiord, faglige greb og praksisfortællinger * Se pjecen Kom videre med social kapital:
16 CASE 3: Aktivitetspilen Vælg en konkret samarbejdsopgave som involverer flere kolleger/faggrupper Fx morgenrutinen Fx drøfte hvad der er vigtigt (værdier), vigtige faglige greb, hvad det siger om kerneopgaven
17 CASE 3: Facilitering af proces
18 Case 4: Forventningsafstemning i opgaveløsningen Kontekst: Fokus: Første skridt: Et MED-udvalg på en folkeskole Højt arbejdspres og meget højt ambitionsniveau hos lærerne At få lagt et passende niveau for forberedelse af undervisning 2. møde: Mini-workshop med MED: - Kort om forventningsafstemning i opgaveløsningen med afsæt i Kerneopgaven formuleringen. - Afprøvning af dialogværktøjet Kvalitet i kerneydelsen - Planlægning af MEDs kommende indsats med lærerne Efterfølgende: MED gennemfører processen og satte dermed gang i drøftelser om hvorledes et (for) højt ambitionsniveau kan have konsekvenser for både elever, kolleger og kvaliteten af kerneopgaven.
19 CASE 4: Kvalitet i kerneydelsen
20 Case 4: Øvelsen i praksis Udvælgelse af central, fælles kerneydelse Deltagerne skal vælge en central opgave, de har til fælles, for at afstemme forventninger til, hvornår den er på et tilfredsstillende niveau. Gruppearbejde: Hvad er godt nok hos os? Gruppen udvælger en central, fælles opgave og diskuterer spørgsmålene nedenfor. Hvornår er opgaven løst til standarden (det midterste felt)? Hvornår er den løst over stregen (det øverste felt)? Hvornår under stregen (det nederste felt)? Hvem afgør, hvor godt en opgave skal løses? Er der opgaver, vi løser for godt? Hvordan kan vi støtte hinanden i at løse en opgave til standarden? Plenumopsamling Grupperne sammenfatter deres vigtigste pointer og deler dem i plenum. Inspireret af Forebyg stress i fællesskab, værktøj 1, BFA-hæfte:
21 Styrk samarbejdet om Kerneopgaven Arbejdsspørgsmål: 1. Indkreds kerneopgaven på jeres arbejdsplads - hvor klar er den for jer og jeres kolleger? 2. Hvilke faggrupper og funktioner bidrager til løsningen af kerneopgaven - hvad er deres 3 væsentligste bidrag? 3. Udvælge nogle af jeres meget konkrete opgaver hvordan bidrager de til kerneopgaven? (fx tøjvask, frokost, oprydning ) Inspireret af Styrk samarbejdet :
22 Hjælpespørgsmål til opgaven Idéer til indkredsning af kerneopgaven: Hvad er den vigtigste værdi vi skaber for og med borgerne? Hvad er rammerne i lovgivningen? Hvordan adskiller værdien for borgeren (målet) sig fra vore egen værdier for arbejdet, opgaverne, ydelserne, de faglige greb? Faggruppernes bidrag til kerneopgaven: Hvilke særlige faglige greb bidrager til at skabe værdi for borgeren? Hvordan aktiveres borgerne (og pårørende)? Hvad adskiller og hvad integrerer faggruppernes bidrag? Arbejdsopgavernes relation til kerneopgaven: Hvordan bidrager konkrete arbejdsopgaver til kerneopgaven? Hvor centralt er bidraget? Kan det undværes eller forbedres? Bliver den udført i tilstrækkelig god kvalitet?
23 Styrk samarbejdet om Kerneopgaven
24 Plenumopsamling Tænk over hvad I gerne vil dele eller spørge om i plenum, fx Hvad er I blevet særligt opmærksomme på er vigtigt for jeres arbejdsplads eller faggruppe i forhold til kerneopgaven? Hvad har vores cases og værktøjer inspireret jer til? Har I spørgsmål i forhold til at arbejde videre med det derhjemme?
25 Hvor går grænsen? Når Kerneopgaven nås men krav og ressourcer vanskeligt mødes Når kompetencerne ikke matcher med kravene i opgaven Når kerneydelserne og arbejdsopgaverne ikke tilpasses således, at begge dele er meningsgivende og relevante ift. kerneopgaven Når kollegerne prioriterer så forskelligt, at konflikter opstår Når den formelle kerneopgave er ude af trit med borgernes håb og ønsker
26 Tak for nu! Læs mere og søg på Læs om cases på Læs om Styrk samarbejdet på
Miniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED
Miniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED 1. Velkomst og præsentation af program 2. Status på arbejdsmiljøarbejdet i TRIO/MED 3. Tre opgavetyper 4. Inddragelse og handling 5. Afslutning Foto: Aalborghus
SPARK. Samarbejde om Psykisk ARbejdsmiljø i Kommunerne. DLF, februar 2019
SPARK Samarbejde om Psykisk ARbejdsmiljø i Kommunerne DLF, februar 2019 Det vil vi komme omkring 1. Hvad og hvem er SPARK? 2. SPARK s målgruppe TRIO/MED/AMG-samarbejde og samspil m. kolleger 3. Når SPARK
Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv
Workshop nr. 405 tirsdag den 20. november 2018 kl. 10:15-11:30 Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv Oplægsholder: Henrik Dreyer-Andersen, HR-og arbejdsmiljøkonsulent, Region Sjælland, Koncern
KERNEOPGAVEN I CENTRUM
SPILLEVEJLEDNING KERNEOPGAVEN I CENTRUM 11 opgaver til opbygning af fælles forståelse af arbejdspladsens kerneopgave og målsætninger Social Kapital på Spil OVERBLIK OVER SPILLET Varighed: 10-12 uger MISSION
Hvad er social kapital?
Social kapital AM:2010 9. november 2010 Hvad er social kapital? Social kapital er den egenskab, som sætter organisationens medlemmer i stand tili fællesskabat løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne
Inspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø
Inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Forord et godt arbejdsmiljø betaler sig Socialpædagoger mødes af store udfordringer og skal kunne håndtere disse udfordringer. Men uanset
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Derfor taler vi om robusthed
Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker
Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Og Opfølgning på MTU
Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Og Opfølgning på MTU Temamøde Torsdag den 26. maj 2016 kl. 10.00-14.00 Nis Kjær tlf. 60 17 62 17 - Niskjær.dk Sammen gør vi godt arbejdsmiljø endnu bedre! Program for dagen
Social kapital på arbejdspladsen - Sæt tillid på dagsordenen. HK-Klubben Aalborg Universitet 9. maj 2017
Social kapital på arbejdspladsen - Sæt tillid på dagsordenen HK-Klubben Aalborg Universitet 9. maj 2017 Hvem er jeg? Mads Kristoffer Lund, Projektleder og udviklingskonsulent Arbejdsmiljøsekretariatet,
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden
Det vil jeg komme omkring Hvad og hvem er SPARK? Hvordan arbejder I som TRIO med Trivsel?
Det vil jeg komme omkring Hvad og hvem er SPARK? Hvordan arbejder I som TRIO med Trivsel? Dialog i TRIO er Hvorfor arbejde med Social kapital og trivsel? Kerneopgave Tillid, retfærdighed og samarbejdsevne
TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1
TR-kursus Modul 1A Arbejdstid Kommunale område September 2015 10-09-2015 SIDE 1 Oplæg Lov 409 (OK13) Det politiske papir om arbejdstid (OK15) Drøftelser om arbejdstid proces og redskaber Gruppearbejde
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden
TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Trivselsundersøgelsen
Trivselsundersøgelsen Fra rapport til handling Staben, HR-afdelingen 2014 Revideret, september 2016 Aabenraa Kommunes trivselsundersøgelse er et værktøj til at arbejde med det psykiske på arbejdspladsen,
Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Trivselsundersøgelser Muligheder og faldgruber
Trivselsundersøgelser Muligheder og faldgruber Workshop AM2011 8.11.2011 kl. 8.45 10.15 www.amk.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Lise Bache Arbejdsmiljøkonsulent i (AMK) Master
MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER
MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER PROGRAM: Kl.09.00-11.45: Velkomst og check in Øvelse med udgangspunkt i hjemmeopgaven Oplæg: Når vi kommunikerer i en organisation Oplæg:
PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN
PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN K E R N E O P G AV E N O G DET P S YKISKE AR B E J D S M I L J Ø 2 4. M A RT S, 2 0 1 5 O L E H. S Ø R E N S E N, A A L B O R G U N I V E R S I T E T, I N
Giv volden en skalle. forebygvold.dk TEMADAG. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet
Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet TEMADAG forebygvold.dk OPSKRIFTEN PÅ EN TEMADAG OM VOLD OG TRUSLER Sæt vold og trusler på dagsordenen Vold
SAMARBEJDE SKABER RESULTATER
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder
KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Inspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø
Inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Inspirationsoplæg: få inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Som et nyt tiltag afholder Socialpædagogerne Østjylland
1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen NOTAT 1. august 2019 Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber Tillidsdagsordenen er bredt forankret i Københavns Kommune, og dagsordenen har stor opbakning
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner
Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
klassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016
beelser: 5 Svarprocent: 5 TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 26 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling for medarbejdere 26 i Randers Kommune, der er
Fra sidevogn til kerneopgave
Fra sidevogn til kerneopgave Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø BAR SOSU på Nyborg Strand Onsdag d. 25. marts 2015 Eva Thoft [email protected] 0045 2091 7417 KERNEOPGAVE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ
Til august vil LOKE programmet blive præsenteret for dagtilbudslederne på områdeledermøder/monofaglige møder.
1 INTRODUKTION Kære LOKE deltager I denne præsentation finder du en beskrivelse af forløbsoversigten for LOKE Dagtilbud. På de efterfølgende sider er der en mere uddybende beskrivelse af aktiviteterne.
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Sæt rammer for det grænseløse arbejde
Sæt rammer for det grænseløse arbejde DSR Kreds Midtjylland 8. juni 2017 Hans C. Hansen, FTF Dagens program Hvem er jeg Baggrund Kæpheste Budskab i dag Der kommer mere af det Det kommer hurtigt Fagbevægelsens
Stressbehandlingskonferencen 2019 Morten Kallehauge, cand.psych.aut. Lederinddragelse. - et nøgleelement i. stressbehandlingen
Stressbehandlingskonferencen 2019 Morten Kallehauge, cand.psych.aut. Lederinddragelse - et nøgleelement i stressbehandlingen Lederinddragelse som nøgleelement i stressbehandlingen Dette oplæg 1. Kort om
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Perspektiver på travlhed og stress
Perspektiver på travlhed og stress Stress hvad taler vi om? Der eksisterer ikke en officiel definition af stress. Stress er ikke en selvstændig anerkendt diagnose i de officielle diagnosesystemer (ICD,
TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016
beelser: TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 6 Svarprocent: 95,% Trivselsmåling og Psykisk APV 6 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling og psykisk APV
TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016
beelser: 21 TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 216 Svarprocent: % Trivselsmåling og Psykisk APV 216 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN 1 1 Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling og psykisk
Drejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
DIALOGVÆRKTØJ KOM I HUS MED SYGEFRAVÆRSOPGAVEN
DIALOGVÆRKTØJ KOM I HUS MED SYGEFRAVÆRSOPGAVEN KRYDS JER FREM TIL ET OVERBLIK OVER JERES SYGEFRAVÆRSARBEJDE Udgiver: Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, Koncernservice, Koncern HR Tekst: Arbejdsmiljø
APV på AAU - fire dialogmetoder til runderingen
APV på AAU - fire dialogmetoder til runderingen Arbejdsmiljøsektionen, November 2017 ER JERES RUNDERING DIALOGBASERET ELLER DIALOGSKABENDE? I arbejdsmiljøsektionens guide til runderinger beskrives to tilgange
Gode Fodboldforældre er et oplæg og en dialog, klubben kan tage med fodboldforældrene i jeres klub.
FORMÅL Gode Fodboldforældre er et oplæg og en dialog, klubben kan tage med fodboldforældrene i jeres klub. Oplægget indleder en dialog mellem forældre og klub, der bringer forventningerne frem, som klub
Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere
Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Inspiration og metoder til et sundt arbejdsliv På www.etsundtarbejdsliv.dk finder du en vifte af værktøjer og metoder til at
Samarbejde. Kortlægning af relationel koordinering i grupper. Drejebog til lederen. Forbedringsafdelingen
Samarbejde Forbedringsafdelingen Kortlægning af relationel koordinering i grupper Drejebog til lederen Fakta Mål: Forberedelse: At få et billede af samarbejdsevnen i afdelingen, og hvor der bør sættes
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen
GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et
Attraktive og effektive
Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN
FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN CSA GÅ-HJEM-MØDE 26. MAJ 2015 OLE H. SØRENSEN, AALBORG UNIVERSITET, INSTITUT FOR ØKONOMI OG LEDELSE Forskningsmæssige udgangspunkter Forskning om kerneopgaven har blandt andet udgangspunkt
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Det vi skal gøre, og det vi kan gøre
TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne
POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk
Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken
Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion?
Hvordan sikre vi os en god og ordentlig kommunikation? Hvilke forventninger er der til dig? Hvad kan være vores lokale AM gruppes næste bedste skridt imod en øget anerkendelse af eksperimenterende handlinger
AAU's APV for 2012 2015. Workshop 2
AAU's APV for 2012 2015 Workshop 2 AAU's APV 2012-2015 HR-afdelingen 28. september 2012 Workshop 2 - Præsentation af APV-rapporten og den kvalitative rapport - Psykisk arbejdsmiljø og procesværktøjer -
Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde
Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde Forord En god arbejdsplads kommer ikke af sig selv. Det kræver kompetente medarbejdere og ledere, der vil arbejde for en bæredygtig arbejds- og samarbejdskultur, hvor
Psykisk arbejdsmiljø
Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering
Kulturmøde i plejen og på arbejdspladsen. Kursusprogram. mhtconsult Juni 2011
Kulturmøde i plejen og på arbejdspladsen Kursusprogram mhtconsult Juni 2011 Første kursusdag - fredag den 3. juni 2011 Kl. 09.10-09.25 Velkomst samt præsentations- og forventningsrunde: Hvem er kursuslederne?
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS
GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE
INTRODUKTION. Kære LOKE deltager
INTRODUKTION Kære LOKE deltager I denne præsentation finder du en beskrivelse af forløbsoversigten for LOKE for de selvejende dagtilbudsledelser. På de efterfølgende sider er der en mere uddybende beskrivelse
Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress
Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af
MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS
MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS // VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL BRUG Velkommen til værktøjet Min faglige praksis. Værktøjet kan hjælpe
