Afgørelse af klage over Københavns Kommunes afslag på ansøgning om 400 delebilslicenser

Transkript

1 Dato 5. marts 2015 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail Telefon Dokument 15/ Side 1/5 Afgørelse af klage over Københavns Kommunes afslag på ansøgning om 400 delebilslicenser Vejdirektoratet har modtaget jeres klage af 5. januar 2015 over Københavns Kommunes afslag på jeres ansøgning om 400 delebilslicenser. Jeres klage I gør gældende, At As delebilsordning er trængselsreducerende, og således opfylder det underliggende krav i vejlovens 107, stk. 2. At A opfylder delebilskriterierne på Københavns Kommunes hjemmeside. At As delebilsordning ikke udgør et så anderledes koncept, at det ikke kan anses som en traditionel delebilsordning. At der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at As delebilsordning vil medvirke til at reducere trængslen i København. Vores afgørelse Københavns Kommunes afgørelse af 10. december 2014 er lovlig. Vi kan således ikke pålægge kommunen at træffe en ny afgørelse. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse efter vejlovens 1 4, stk. 1, men vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn (vurdering) inden for lovens rammer. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen har fulgt vejlovens og forvaltningslovens 2 procedurer og krav, men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. 1 Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr af 3. november 2011, som ændret ved lov nr. 613 af 18. juli 2012 og lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje. 2 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april Niels Juels Gade København K Telefon [email protected] vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Vi kan heller ikke tage stilling til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. God forvaltningsskik omfatter blandt andet, hvordan kommunen tilrettelægger et sagsforløb, herunder sagsbehandlingstiden, og hvordan kommunen besvarer borgerhenvendelser. Sagsforløb Københavns Kommune modtog ved brev af 19. november 2014 en ansøgning fra A om tildeling af 400 delebilslicenser. A påtænkte at implementere et elektrificeret og stationsbaseret delebilssystem i København. Center for Parkering ved Københavns Kommune besvarede ansøgningen ved afgørelse af 10. december Kommunen gav et afslag, som blev begrundet med, at As delebilsordning udgjorde et så væsentligt anderledes koncept, at det ikke kan anses som en delebilsordning. Den 5. januar sender A en fornyet ansøgning, idet de tager udgangspunkt i, at den nye vejlov, som blev vedtaget den 19. december 2014, giver mulighed for at indføre differentieret betaling på ud fra miljøhensyn og ikke længere udelukkende ud fra trængselsreducerende hensyn. Ved brev af 26. januar 2015 fastholdt Københavns Kommune sin tidligere afgørelse, da As koncept fortsat ikke var at anse som omfattet af den eksisterende og på nuværende tidspunkt eneste delebilsordning. Kommunen anførte, at der fra politisk side ikke var truffet beslutning om at udvide den nuværende delebilsordning til også at omfatte en ordning af As delebilskoncepts karakter. Argumenter i sagen I gør gældende, at jeres delebilsordning vil fungere på samme principper og præmisser som de nuværende delebilsordninger, og mener således, at kunne påvise de samme positive virkninger på trængslen som andre delebilsordninger. Samtidig indeholder jeres koncept en øget fleksibilitet og tilgængelighed for brugerne. I mener, at parkeringen ved en ladestander er at sammenligne med en fast stamplads og mener desuden, at I overholder de fremlagte krav til delebilsordninger, som ligger på Københavns Kommunes hjemmeside. Slutteligt anfører I, at jeres koncept understøtter Københavns Kommunes målsætning om at reducere antallet af biler i København, samt at konceptet med miljøvenlige elbiler er i overensstemmelse med Københavns Kommunes Klimaplan Samme dag som klagen over Københavns Kommunes afgørelse af 10. december 2014 indsendes til Transportministeriet. 2

3 Københavns kommune anfører, at As delebilsordning overholder de formelle krav til delebilsordningen, som fremgår af kommunens hjemmeside, men at ordningen ikke overholder det underliggende krav om trængselsreduktion. Kommunen har lagt særlig vægt på, at en delebil karakteriseres ved, at den har en fast stamplads, hvorfra den afhentes og efter endt brug returneres til. As løsning, hvor bilen bringes til en ladestander indenfor et givent område, findes ikke at kunne sidestilles med en stamplads. Kommunen gør slutteligt gældende, at den har holdt sig inden for rammerne af det kommunale skøn i vejlovens 107. Vejlovens bestemmelser om betaling for parkering på offentlig vej Hjemmelen til at opkræve betaling for parkering på offentlig vej findes i vejlovens 107. Bestemmelsen har følgende ordlyd: 107. For benyttelse af særligt indrettede offentlige parkeringspladser og anlæg for motorkøretøjer kan vejbestyrelsen lade opkræve en afgift til dækning af udgifterne ved indretningen og driften, herunder ved udøvelsen af tilsyn med de parkerede motorkøretøjer. Stk. 2. I øvrigt kan vejbestyrelsen i samråd med politiet bestemme, at der på steder, hvor en begrænsning af adgangen til at parkere motorkøretøjer er ønskelig, opkræves en parkeringsafgift, der kan sættes i forhold til det tidsrum, i hvilket motorkøretøjerne holdes parkeret. Bestemmelsen stammer fra 56, stk. 2, i den tidligere gældende vejbestyrelseslov 4. Efter denne bestemmelse kan vejbestyrelsen i samråd med politiet bestemme, at der skal opkræves en afgift med henblik på at begrænse parkering på bestemte steder. Afgiften kan sættes i forhold til det tidsrum, i hvilket motorkøretøjerne holder parkeret. Bestemmelsen tager ikke stilling til, hvor stor en afgift der må opkræves, og er ikke til hinder for at der opkræves forskellige afgifter fra forskellige grupper af køretøjer eller trafikanter ud fra saglige hensyn. Som bestemmelsen er formuleret, beror afgiftens størrelse og periodisering på vejbestyrelsens skøn. Det er et underliggende princip i vejlovens 107, stk. 2, at vejmyndighedens afgørelser om at opkræve betaling for parkering skal være båret af hensynet til at reducere 4 Lov nr. 95 af 29. marts 1957 om bestyrelsen af de offentlige veje. Ophævet den 1. april 1972 og afløst af vejloven. 3

4 trængslen og således fremme fremkommeligheden. Vejmyndighedens beslutninger om at differentiere mellem forskellige trafikanttyper vil ligeledes bero på en samlet vurdering af trafikantens tilknytning til området og alternative transportmuligheder sammenholdt med ønsket og behovet for at reducere trængslen på vejene. Vores vurdering Vejlovens 107 giver brede rammer for det kommunale skøn på parkeringsområdet, så længe der ligger saglige trafikale hensyn bag den kommunale differentiering af forskellige betalingssatser fra forskellige grupper af køretøjer. Københavns Kommune kan dermed lovligt foretage en trafikal vurdering på baggrund af køretøjets brug. Vejdirektoratet finder ikke, at Københavns Kommune har varetaget usaglige hensyn når de vurderer, at As konceptet adskiller sig fra det traditionelle delebils koncept. As biler ikke har en fast stamplads og det er dermed vanskeligt at varetage de trængselsreducerende hensyn, som ønskes varetaget ved betalingsordninger for parkering af beboerlicenser og delebiler med stamplads. Københavns Kommunes opstilling af en række kriterier på hjemmesiden, har ikke ændret på, at de også har foretaget et konkret skøn vedr. de trængselsreducerende hensyn, som Københavns Kommune skal varetage i henhold til vejloven. Afgørelsen af 10. december 2014 begrunder, hvorfor Københavns Kommune ikke anser As koncept, som værende omfattet af den traditionelle delebilsordning, og Vejdirektoratet har ikke grundlag for at kritisere begrundelsen. Københavns Kommune, samt andre kommuner, har på parkeringsområdet fastsat en række krav til erhvervslicenser, beboerlicenser og delebilslicenser og Vejdirektoratet har ikke grundlag for at kritisere denne forvaltning af parkeringsområdet. Ny vejlov I den nye vejlov, som blev vedtaget i december 2014, er der indsat en ny parkeringsbestemmelse i loven, således at den nuværende vejlovs om parkering er mere omfattende. Det fremgår her, at Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, at vejmyndigheden kan differentiere betalingen efter formålet med parkeringen og andre hensyn som kan varetages efter loven. Dette arbejde er påbegyndt og Vejdirektoratet vil anbefale, at A deltager i høringsfasen når forslaget til ny bekendtgørelse foreligger på høringsportalen. Konklusion Københavns Kommunes afgørelse af 10. december 2014 er lovlig. Vi kan således ikke pålægge kommunen at træffe en ny afgørelse i den nye vejlov. 4

5 Frist for anlæg ved domstolene Hvis I ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, så skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse, jf. vejlovens 4, stk. 6. 5