Lokale fødevarer organisering, samspil og innovation

Transkript

1 Lokale fødevarer organisering, samspil og innovation Udvikling og produktion af fødevarer er et meget vigtigt erhvervsområde i fremtiden. Verdens befolkningstal stiger og det stiller krav til større mængder mad til både mennesker og dyr. Desuden skærper det stigende befolkningstal kravet til effektiv udnyttelse af naturgivne forhold som dyrkbare arealer, fiskebestande mv. Store befolkningsgrupper i særligt den velstillede del af verden har gennem de seneste år ændret præferencer i forhold til, hvilke fødevarer de ønsker at forbruge. Der er en stigende tendens til at fokusere på parametre som bæredygtighed, kvalitet, autencitet og oplevelser i de fødevarer, der efterspørges. For danske SMV er på fødevareområdet gælder det om at orientere sig i mod de nye forbrugsmønstre på en måde, der gør det muligt at bygge videre på de styrkepositioner om effektiv produktion og stærke koblinger mellem videninstitutioner og erhvervsliv, som i årtier har kendetegnet den danske fødevaresektor. Selv om fødevareområdet er en fasttømret dansk styrkeposition, med høj indtjening og stor eksport er det grund til at være opmærksom på at videreudvikle det danske fødevareerhverv så vi ikke sakker bagud i forhold til andre sammenlignelige lande. Der er faktisk en tendens til, at den danske konkurrenceevne på fødevareområdet er blevet forringet de seneste år, hvilket blandt andet kan ses ved at andelen af fødevarer, som Danmark importerer er stigende. Lige som fokus på effektiv produktion af ensartet produkter kan være en styrke, der kan bygges videre på, så kan det også være en hæmsko, der gør det svært at tænke nyt og bryde ud af traditionelle tankemønstre. Her kan SMV erne på fødevareområdet have en særlig rolle som frontløbere for nye måder at tænke fødevareproduktion i hele værdikæden på. Når man vil lave bacon, har den ideelle gris en vægt på ca. 90 kg. og en kødprocent på 60 pct. På ægte Ford- maner har vi derfor indrettet landbruget og slagterierne på netop dét og det har været en stor eksportsucces, men det har også været med til at holde innovationsgraden lav. Paradigmet om masseproduktion og standardisering øger sårbarheden, når forbrugerne efterspørger noget andet Mads Mordhorst, CBS i Mandag Morgen Én måde at vende de negative udviklingstendenser i fødevareerhvervet på, er ved en øget fokusering på innovation og samarbejde i erhvervet. Denne artikel giver et overblik over, 1

2 hvilke aktører, samarbejder og finansieringsmuligheder, der findes i dag, og hvordan aktørlandskabet måske kommer til at se ud i fremtiden. Lokal innovation i SMV er Innovation i mindre fødevarevirksomheder foregår på en anden måde end i de store virksomheder, der har særlige udviklingsafdelinger og afsætter store beløb til formaliseret forsknings- og udviklingsaktiviteter. I en mindre fødevarevirksomhed vil innovative tiltag typisk ske gennem løbende ændringer i produktionen på baggrund af egne erfaringer og tilbagemeldinger fra kunder og medarbejdere. Denne måde at innovere på kaldes i forskningslitteraturen for DUI- innovation (Doing, Using and Interacting) 1. Det som blandt andet kendetegner DUI- innovation er, at der er en høj grad af uformel interaktion mellem forskellige aktører eller forskellige aktør- segmenter. Det kan eksempelvis være interaktion mellem produktionsarbejderne og ledelsen i en virksomhed, eller mellem virksomhedens ansatte og de kunder, der aftager virksomhedens produkter. For at være god til DUI- innovation er det helt afgørende, at man som virksomhed har gode relationer til sine kunder, så feed bach både ris og ros kommer tilbage vil virksomheder og kan anvendes som grundlag for ændringer i produkter eller procedurer. Samarbejde og koordinering som middel til udvikling og vækst Der er altså noget der tyder på, at samarbejde Figur 1: Udvalgte fødevarenetværk i Danmark og interaktion er en vej til innovation og dermed til øget produktivitet i små- og mellemstore fødevarevirksomheder. Derfor er det værd at se nærmere på, hvordan og hvornår samarbejde giver særlig god mening for SMV er i fødevareerhvervet og hvilke faldgruber der kan være i forbindelse med at samarbejde med andre aktører. En meget anvendt måde at samarbejde på i fødevaresektoren er gennem fødevarenetværk. I Danmark findes der rigtig mange netværk for fødevareproducenter, hvor man i en lokal, regional, national eller international kontekst samarbejder om at skabe øget vækst og udvikling i erhvervet. Alene paraplyorganisationen Smagen 1 Morten Berg Jensen, Björn Johnson, Edward Lorenz, Bengt Åke Lundvall Forms of knowledge and modes of innovation, Research Policy 36 (2007) 2

3 af Danmark har 22 lokale fødevarenetværk, som medlemmer og der findes flere netværk og samarbejdsinitiativer rundt om i hele landet. Som eksempel kan nævnes den store nordjyske klyngesatsning SPIS NORD, som arbejder med en række initiativer, der alle skal medvirke til at udvikle fødevareerhvervet i Nordjylland. SPIS NORD er således en paraplyorganisation over aktiviteterne Smagen af Nordjylland, Foodtag, Fiskeviden og delklyngen Smag, Design og Oplevelse. Fødevareplatform Region Sjælland er et andet godt eksempel på en regional satsning, der gennem en række forskellige konkrete aktiviteter søger at fremme udvikling og vækst i det regionale fødevareerhverv. Fødevareplatform Region Sjælland har til formål at samle alle regionens fødevareaktører og medvirke til brobygning mellem videninstitutioner og fødevarevirksomheder. Aktørerne på fødevareområdet Fødevareområdet er kendetegnet ved, at der er rigtig mange aktører på banen. Som det fremgår af figur 2 herunder er der alene på det nationale plan i Danmark tre ministerier, der har særlige faglige interesser i fødevareerhvervet, nemlig Erhvervs- og Vækstministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Dertil kommer flere af de øvrige ministerier, der også har berøring med fødevareområdet gennem innovationsordninger (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser) eller gennem sundhedsfremmede aktiviteter (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse). Foruden ministerierne findes der også flere væsentlige nationale aktører, der har til opgave at hjælpe virksomhederne i fødevareerhvervet på forskellig vis. Det glæder eksempelvis GTS- institutterne, der har en række erhvervsfremmetiltag, som de kan tilbyde til fødevarevirksomheder. På det regionale plan er der ligeledes flere vigtige aktører. Vækstforaene og de midler de råder over spiller i den sammenhæng en stor rolle for mulighederne for at igangsætte projekter og initiativer vedrørende udvikling i fødevareerhvervet. Væksthusene har også en vigtig rolle som erhvervsserviceaktør, der har til opgave at yde vejledning til de fødevarevirksomheder, der har særlige potentialer for at skabe vækst og beskæftigelse. Videninstitutioner, herunder særligt universiteterne er også placeret på det regionale niveau i figuren. På trods af, at universiteterne i deres uddannelses- og forskningsforpligtelse er nationale aktører, spiller de ofte en særlig rolle som videnaktør i en regional sammenhæng. Det er tydeligt i Nordjylland, at Aalborg Universitet har en særlig aktiv rolle at spille som 3

4 regional aktør, der deltager i mange udviklingsaktiviteter sammen med repræsentanter fra regionens erhvervsliv. Dette gælder både på fødevarer- og på andre erhvervsområder. På tilsvarende vis er RUC aktiv i regionale satsninger i Region Sjælland og Syddansk Universitet medvirker i en række projekter og initiativer i det sydlige Jylland. På det lokale niveau findes også en række relevante aktører, der medvirker til at skabe gode rammebetingelser for de lokale fødevarevirksomheder. De Lokale Aktionsgrupper (LAG er) udmønter Landdistriktsmidlerne lokalt og har derved en stor betydning for, hvilke projekter og initiativer der igangsættes i lokalområderne rundt om i Danmark. Mange af de projekter der igangsættes for midler fra Landdistriktsprogrammet er centreret omkring lokale fødevarer, turisme og oplevelsesøkonomi. De lokale fødevarenetværk, erhvervsråd og særlige kommunale satsninger har også i varierende omfang betydning for de muligheder der er for udvikling af fødevareerhvervet i en lokal kontekst. I højre side af figuren er vist en række af de konkrete finansieringsinstrumenter, som kan bevilge midler til projekter og initiativer inden for fødevareudvikling. Som det fremgår er der mange forskellige puljer og ordninger, der kan støtte udvikling i fødevareerhvervet. Nogle af puljerne er hovedsageligt møntet på fødevaresektoren (GUDP og Fiskeriudviklingsprogrammet) mens de øvrige ordninger både kan støtte fødevareinitiativer og initiativer inden for andre erhvervsområder. Som eksempler på, hvor mange midler der faktisk er til rådighed for udvikling inden for fødevareområdet er der alene gennem GUDP hver år siden 2008 uddelt ca. 200 millioner kr. til grønne udviklings- og demonstrationsprojekter. Højteknologifonden har øget sin samlede bevilling til fødevarerelaterede projekter fra 13 millioner i 2008 til 32 millioner i EU s strukturfonde (Regional- og Socialfonden) giver betydelig støtte til projekter, der omhandler udvikling, omstilling og netværksdannelse på fødevareområdet. Herunder vises et udpluk af de fødevarerelaterede projekter, der har modtaget støtte fra regional- eller socialfonden: Food Architect Bornholmske fødevarer fremtidens innovative eksporterhverv Karameller med sjæl Nyt værktøj for aktiv innovation i fødevarebranchen Fra clutter til cluster metodeudvikling for fremtidens virksomhedsklynger GRO Grønne Regionale Madoplevelser 4

5 Også under Landdistriktsprogrammet er der en række fødevarerelaterede puljer og ordninger under temaet konkurrencekraft i fødevaresektoren. Blandt andet forventes i 2013 at være afsat 83 mio. kr. til puljen økologifremme, hvoraf 10 mio. kr. er øremærket eksportfremme og 28 mio. kr. er øremærket informations- og uddannelsesaktiviteter rettet mod offentlige køkkener. Dertil kommer betydelige beløb til fødevareforskning fra Det Strategiske Forskningsråd og fra Rådet for Teknologi og Innovation. Samlet set er der fra de to instanser i 2012 uddelt ca. 330 millioner kr. 2 Fra 2013 omlægges Fornyelsesfonden til en Markedsmodningsfond. Formålet er at sikre, at flere innovative produkter og løsninger, eksempelvis på fødevareområdet kommer ud på markedet. Markedsmodningsfonden kan eksempelvis understøtte, at den offentlige sektor via sine indkøb i højere grad fremmer udviklingen af virksomheders innovative løsninger gennem udbud med funktionskrav eller prækommercielle indkøb. Figur 2: Overblik over fødevareaktører i erhvervsfremmesystemet Kilde: LB Analyse Debatoplæg til dialogmøder for fødevarer, tabel E side 9. Erhvervs- og Vækstministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, 17. august

6 Der er stort politisk fokus på fødevareområdet Der arbejde på forskellig vis på at skabe størst mulig sammenhæng mellem alle de forskellige fødevareinitiativer, der gennemføres i Danmark. Her tænkes både på offentligt støttede viden- og netværksaktiviteter og på kommercielle initiativer forankret i private fødevarevirksomheder. At der er et stærkt politisk ønske om større sammenhæng og koordination i branchen ses på flere måder. For det første er fødevareudvikling et indsatsområde, der arbejdes med i alle de danske regioner. Dette ses blandt andet ved at fødevarer indgår som et indsatsområde i hovedparten af de regionale erhvervsudviklingsstrategier, som udarbejdes af de regionale vækstfora. Det vil sige, at de EU- strukturfondsmidler, som vækstforaene kan udmønte til projekter blandt andet kan støtte netværks- og videnindsamlingsprojekter på fødevareområdet. For det andet har fødevareområdet en fremtrædende rolle i den danske innovationsstrategi Danmark Løsningernes Land fra december I strategien nedsættes et vækstteam på fødevareområdet med repræsentanter fra virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder. Vækstteamet har til opgave at overvåge fødevarebranchen om pege på områder, hvor rammebetingelserne for erhvervet ikke er optimale. Medlemmer af Vækstteam Fødevarer Peder Tuborgh (formand), CEO, Arla Foods Hans Elbek Pedersen, Senior Vice President, DuPont Mikael Thinghuus, CEO, Royal Greenland A/S Morten Petersen, koncerndirektør - Indkøb, Dansk Supermarked A/S Randi Kok, daglig leder, Friland A/S Hanne Risgaard, ejer, Skærtoft Mølle A/S Jørn Jespersen, formand, Natur- og Landbrugskommissionen Peter Olesen, direktør, ActiFoods, samt formand for Det Strategiske Forskningsråd Jette Petersen, afdelingschef, Fødevareministeriet Jens Lundsgaard, erhvervsdirektør, Erhvervs- og Vækstministeriet Foruden et vækstteam etableres også et pilotpartnerskab om bæredygtig og effektiv svineproduktion i regi af innovationsstrategien. Partnerskabet skal bidrage til den grønne omstilling af landbrugserhvervet og målet er, at der i 2015 er opført en fuldt funktionsdyg- tig modelstald, der viser, hvordan svineproduktionen kan reguleres efter dens faktiske 3 Danmark Løsningernes Land Styrket samarbejde og bedre rammer for innovation i virksomhederne, dec

7 miljøbelastning. Pilotpartnerskabet har deltagelse af fire ministerier; Fødevareministeriet, Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Uddannelsesministeriet. Fødevarer i samarbejde med andre erhvervsområder Når man ser på samarbejdsmuligheder på fødevareområdet er det ikke kun internt i fødevaresektoren, at aktører går sammen for at skabe mere innovation, mere vækst og bedre produkter. Også i krydsfeltet mellem fødevarebranchen og andre erhvervsområder, som eksempelvis turisme-, energi- og sundhedsområdet, gennemføres mange interessante tiltag. Fødevarer og sundhed Sundhed og fødevarer er to naturligt sammenflettede størrelser. Derfor er det oplagt at koble de to områder tættere sammen i bestræbelserne på at skabe fremtidige erhvervsmuligheder for danske virksomheder på fødevareområdet. Særligt den velstillede del af verden oplever store udfordringer med befolkningens sundhedstilstand, hvor diabetes, fedmeproblemer og en række andre livsstilsrelaterede sygdomme øger efterspørgslen efter sundere fødevarer. Sundhed bliver i stigende grad et konkurrenceparameter for fødevareproducenterne 4. Hvis danske SMV er formår at udnytte dette erhvervsmæssige potentiale i krydsfeltet mellem fødevare- og sundhedsområdet ligger der store muligheder for vækst og udvikling i et stigende marked. Danmark har en stærk forskningsmæssig tradition indenfor sundhed og en række danske virksomheder er globalt førende i forhold til at producere og udvikle ingredienser, enzymer og kulturer, som kan anvendes i fødevarer. I Region Hovedstaden er der en række eksempler på forskningsorienterede virksomheder og vidensmiljøer, der med udgangspunkt i produktionen af forskellige former for ingredienser og enzymer har sat mad og sundhed I centrum. I flere danske regioner og i mange kommuner er der fokus på, at det offentlige gennem servering i kantiner mv. har en rolle som spydspids for sund og ernæringsrigtig kost. Det kan eksempelvis betyde, at der fokuseres meget på indkøb af økologiske fødevarer eller på bæredygtighed ved at aftage årstidens fødevarer fra lokale producenter. Fødevarer og turisme Et andet område, hvor der ligger store erhvervsmæssige potentialer for danske fødevare- SMV er er i koblingen mellem fødevarer og turisme/ oplevelsesøkonomi. Mange af de lokale og regionale fødevarenetværk der findes rundt om i landet arbejder netop på at synliggøre lokale kvalitetsfødevarer for turister. 4 Se bl.a. Mandag Morgen Fødevareindustrien skal leve af sundhed, kvalitet og innovation. 7

8 Og nogle steder i Danmark har man meget høje ambitioner, hvor det skal være de lokale fødevarer, der er reason to go for de turister, der kommer til området. Internationalt er der en lang række af eksempler på, at fødevareturisme er et interessant produkt, hvor der kan sammensættes spændende gourmet- pakker eller oplevelsesture med overnatning, bespisning og besøg hos lokale producenter. Som eksempel på et spændende initiativ vedrørende krydsfeltet mellem fødevarer og turisme kan nævnes det sønderjyske projekt Gourmet. Projektet har til formål at udvikle turismen og oplevelsesøkonomien i og omkring Nationalpark Vadehavet, blandt andet gennem udvikling af nye produkter, nye koncepter og nye tilbud, der er interessante for områdets turister. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem flere regionale og lokale aktører. Fremadrettede perspektiver for danske SMV er på fødevareområdet Der tegner sig et billede af en dansk fødevaresektor der står over for store forandringer i fremtiden. I den forandringsproces ligger en række muligheder for at skabe fornyet vækst og udvikling i virksomhederne i fødevarebranchen. Særlig tre perspektiver er værd at notere sig i forhold til den fremtidige udvikling af den danske fødevaresektor, når det fokuseres på mulighederne for de små- og mellemstore virksomheder. For det første skal udviklingen i fødevareindustrien i Danmark i stigende grad ses i sammenhæng med andre erhvervsområder. Både danske og internationale erfaringer viser, at der er store erhvervsmæssige muligheder i at udvikle kommercielle produkter og pakker i krydsfeltet mellem turisme- og fødevaresektoren. Også sundhedssektoren har oplagte snitflader til fødevareområdet, der med den rette indsats kan resultere i nye produkter, nye processer og nye partnerskaber. For det andet er samarbejde og koordination i fødevarebranchen vigtigere end nogensinde før. For de små og mellemstore virksomheder, der ikke har egen innovations- og udviklingsafdeling er samarbejder med andre fødevareaktører en måde at skabe kritisk masse på. I samarbejde med andre aktører bliver det muligt at udvikle nye produkter og nye processer, der kan øge væksten i virksomhederne. Også i forhold til en række finansieringskilder, der er målrettet udvikling i fødevaresektoren, er det en fordel at samarbejde. Et solidt partnerskab giver simpelthen nemmere adgang til udviklingsmidler end enkelte aktører hver for sig. For det tredje skal man passe på, at man ikke i innovationens og nytænkningens navn kommer til at smide barnet ud med badevandet i den danske erhvervspolitik på fødevareområdet. Man skal netop sørge for, at den årelange danske tradition for effektiv 8

9 produktion og tætte koblinger mellem erhvervsliv og forskningsinstitutioner udnyttes som fundament til udviklingen af nye innovative produkter, der kan medvirke til at fremtidssikre den danske fødevaresektor. For en lille eller mellemstor fødevarevirksomhed i Danmark åbner disse fremadrettede perspektiver op for nogle muligheder. Mange lokale og regionale fødevarevirksomheder producerer særlige egnsspecifikke kvalitetsfødevarer, der har potentiale til at indgå i nye innovative turismetiltag, hvor virksomheden foruden produktion af et bestemt produkt, også bliver en attraktion. En virksomhed kan for eksempel tilbyde rundvisning i produktionen, eller turister kan få mulighed for at tilberede deres egen mad med lokale råvarer, som led i en samlet turist- pakke i området. Yderligere kan nogle virksomheder med fordel fokusere på den offentlige sektor som et interessant marked for deres produkter. Der er et stigende politisk fokus på, hvordan det offentlige i samarbejde med fødevarevirksomheder kan medvirke til at fremme forbruges af sunde og bæredygtige fødevarer. Meget tyder på, at fremtiden vil byde på en række muligheder for at indgå i forskellige typer af offentlige- private samarbejder, der har et sundhedsfagligt sigte. Fælles for de muligheder der er for SMV erne på fødevareområdet er dog, at de selv skal gribe bolden og være en aktiv part i udviklingen af nye innovative tiltag. Dette stiller krav til virksomhederne om ikke kun at fokusere snævert på deres egen produktion. For at fremtidssikre virksomheden og for at bidrage til vækst og udvikling i erhvervet bør de samtidig være åbne over for samarbejder med andre aktører i og uden for fødevarebranchen. Dette stiller naturligvis samtidig krav til kvaliteten af de projekter og erhvervsudviklingsinitiativer der igangsættes. Hvis en virksomhed skal tage tid fra kerneopgaven til at deltage i udviklingstiltag eller netværksaktiviteter, der måske kan resultere i nye muligheder på sigt, skal tilbuddene være af høj kvalitet og have fokus på løbende at dokumentere de resultater og effekter der fremkommer. 9