Indledning. Arbejdsplanlægning organistoverenskomsten

Transkript

1 Arbejdsplanlægning organistoverenskomsten Indledning Definitioner Fastsættelse af ansættelsesbrøken Fastsættelse af ansættelsesbrøken ved brug af vejledningen på it-skrivebordet Fastsættelse af ansættelsesbrøken uden brug af vejledningen på it-skrivebordet Planlægningsterminer dages ugen Fridagenes længde Færre eller ingen arbejdsfri weekender Samling af de løse fridage Fravigelse fra 5-dages uge Inddragelse af den faste eller løse fridag Arbejdsfri weekender Rådighedsforpligtelse Rådighed ved egen kirke Rådighed ved andre kirker Vikariering til akut sygdom Rådighedstillægget timers reglen timers grænsen Tjeneste-planlægning Eksempel Fridagenes længde timersreglen Opgørelse af de 30 timer Overskridelse af 30 timers grænsen Merarbejde Rammetid (kun for deltidsansatte) Særligt om de 5 særlige feriedage Særligt om flexjob Planlægning i praksis Processen for arbejdsplanlægningen Eksempel 1: En deltidsansat organist, der betjener 3 kirker Eksempel 2: En fuldtidsansat organist, der samarbejder/vikarierer i nabokirken Indledning Med overenskomstdækningen for organister er der sket væsentlige ændringer i reglerne for arbejdstid for organister. De nye regler betyder en række nye rettigheder for organisten og menighedsrådene. Organisten har blandt andet fået ret til: udbetaling af timer, hvis denne har tjeneste, der overstiger en fastsat ramme per uge, at indberette merarbejde for et kvartal, hvorefter menighedsrådet vurdere, om der skal ske honorering for merarbejde at kende de tjenester, der kan planlægges, 1 måned i forvejen 5-dages uge 2 arbejdsfri weekender i kvartalet uanset ansættelsesbrøk Side 1 af 32

2 Menighedsrådet har blandt andet fået ret til at: oprette og nedlægge organiststillinger fastsætte ansættelsesbrøken (normeringen) for organiststillingen ved at definere indholdet af stillingen og de timer, der medgår til opgaven stille krav til hvor og hvornår organisten udfører de planlagte opgaver, herunder forberedelsen, hvis menighedsrådet finder behov for det. En af de væsentlige ændringer, der er for organisten og andre kirkefunktionærer er, at de får en mere forudsigelig arbejdstid. Hvor det tidligere var sådan, at de principielt altid stod til rådighed for arbejdet, så er det fremover sådan, at det skal oplyses, hvornår de har opgaver, der kan planlægges, og dels skal det defineres, hvornår de står til rådighed for opgaver, der ikke kan planlægges. Overenskomsten medfører derfor, at menighedsrådet skal fortælle organisten, hvornår arbejdskraften kan benyttes. Denne oplysning bliver så præstens rammer for, hvornår denne kan gøre brug af organisten og den øvrige betjening i kirken. Denne ændring har været en forudsætning ved overenskomstforhandlingerne og menighedsrådet kan derfor forvente, at præsten fremover lægger de kirkelige handlinger, når kirkebetjeningen er til rådighed. Det har samtidig været en forudsætning, at overgangen til 5- dagesuge er udgiftsneutral. Det forudsættes altså, at menighedsrådet kan lægge deres aktiviteter sådan, at de kan løses med den samme mængde personaleressourcer, som de kan inden overgangen til 5-dagesuge. Ved menighedsråd, hvor der kun er ansat en organist, kan det dog i praksis betyde, at antallet af ugedage, hvor der finder aktiviteter sted indskrænkes, når udgiftsneutraliteten skal opretholdes. Et alternativ til at indskrænke antallet af ugedage, hvor der er aktiviteter, kan være at indregne færre opgaver i de faste stillinger, så disse får en lavere ansættelsesbrøk. Derved kan de frigjorte lønmidler bruges på at løse opgaven på anden vis. I det nedenstående er de nye regler gennemgået og det er beskrevet, hvordan menighedsrådet kan gennemføre arbejdsplanlægningen, så den overholder bestemmelserne i overenskomsten. 1. Definitioner I det følgende er defineret nogle navne på de nye emner, der er i overenskomsten. Navnene vil blive anvendt i de efterfølgende afsnit. Navn Definition af emne Paragraf Tjeneste/have tjeneste Rammetid Den tid, der medgår til en aktivitet fra denne begynder til den slutter. Dvs. inklusiv pålagt mødetid forud for tjenesten men eksklusiv selvvalgt mødetid før tjenesten, forberedelse og oprydning mv. Tjeneste indeholder fastlagte aktiviteter, som indgår i månedsplanlægningen. Tjenester indeholder ikke møder, som organisten selv aftaler eller accepterer som led i udførelse af sine opgaver. De dage og tidspunkter, hvor en deltidsansat kan have tjeneste 11, stk. 2, 3. punktum Side 2 af 32

3 Rådighed ved egen kirke Rådighed ved andre kirker Rådighed til akut sygdom Rådighedstillæg De dage og tidspunkter, hvor organisten står til rådighed ved egen kirke for opgaver, der ikke kan planlægges. Egen kirke kan godt være flere kirker under samme ansættelsesmyndighed De dage og tidspunkter, hvor organisten står til rådighed ved andre kirker for opgaver, der ikke kan planlægges (kirker ved en anden ansættelsesmyndighed). Perioderne de 2 dage, hvor organisten skal stå til rådighed for vikariering pga. akut sygdom og barns første og anden sygedag Obligatorisk tillæg som organisten får for forpligtelsen til at stå til at stå til rådighed, delvis merarbejdsbetaling, betaling for forskudt tid mv. 30 timers grænsen Øverste tidsmæssige grænse for: - tjenester i egen og andre kirker - perioder på mindre end 4 timer mellem 2 tjenester - rådighed til akut sygdom - rådighed ved andre kirker. (nedsættes forholdsmæssigt ved deltid) Overskridelse af 30 Ugentlig overskridelse af 30 timers grænsen timers grænsen (nedsættes forholdsmæssigt ved deltid) Merarbejde Arbejdstimer der ligger ud over den aftalte ansættelsesbrøk set over 1 kvartal. 11, stk. 3 11, stk. 8 11, stk. 5 Protokollat 1, 4 og Protokollat 2, 5 11, stk. 6 og stk. 5, 3. punktum 11, stk. 7 13, stk. 2 En fast ugentlig dag, hvor organisten har fri 12, stk. 1. Løs fridag En anden ugentlig dag, hvor organisten også har fri. 12, stk. 2, 1. punktum Arbejdsfri weekend Weekender, hvor 2 af de løse fridage placeres på sammenhængende lørdage og søndage. 12, stk. 2, 2. punktum 2. Fastsættelse af ansættelsesbrøken Med de nye overenskomster er det menighedsrådet, der frit fastsætter opgaverne og ansættelsesbrøken for de enkelte stillinger. De tidligere kendte opmålingssystemer er endeligt afskaffet, ligesom stifterne og provstierne ikke har nogle opgaver i forbindelse med oprettelse og nedlæggelse af stillinger eller beregning af ansættelsesbrøken. Landsforeningen af Menighedsråd har på it-skrivebordet via stillet et værktøj til rådighed til støtte for menighedsrådenes beslutning om normering i organistfunktionen. Værktøjet er udarbejdet i samarbejde med DOKS og FPO. Værktøjerne tager udgangspunkt i, at stillingen beregnes på baggrund af de tjenester, som organisten faktisk varetager. Det betyder, at opgaver, som organisten ikke varetager, ikke indregnes i ansættelsesbrøken. Det er f.eks. opgaver, der ligger i organistens arbejdsfrie weekender eller på organistens faste eller løse fridag. Løse fridage og arbejdsfrie weekender er ikke arbejdstid, men ligger udenfor de 1924 timer, som en fuldtidsansat organist lønnes for. Vær opmærksom på, at organisten ikke har ret til betalt frokost. Side 3 af 32

4 2.1. Fastsættelse af ansættelsesbrøken ved brug af vejledningen på itskrivebordet Værktøjet på it-skrivebordet via er dels en beskrivelse af forskellige opgaver en organist kan have og omstændigheder, som menighedsrådet kan bruge til at vurdere, hvor meget tid, der skal afsættes til de enkelte opgaver. Der er også et regneark til støtte for udregningen. Opgørelsen af timer er baseret på en opgørelse af netto-tiden for organistjobbet eller organistfunktionen som helhed. Netto-timer er de faktuelle arbejdstimer, som organisten præsterer. Den fremkomne netto-tid omregnes derefter til brutto-tid, altså løntimer. Når der anvendes en netto-tids-opgørelse betyder det, at der for den enkelte organist, skal tages højde for, at der ikke udføres tjeneste i de 8 arbejdsfri weekender, hvor organisten har fri. Og at disse tjenester skal løses af en anden organist eventuelt en vikar. Det samme gør sig gældende for organistens 5 ferieuger og 1 uges særlig ferie. Har et menighedsråd med 1 kirke og 1 organist f.eks. en gudstjeneste hver søndag, skal der i en nettotids-opgørelse kun regnes med tjenester i 52 søndage 8 arbejdsfri weekender 5 ferieuger 1 særlig ferieuge = 38 søndage årligt til den faste organist. I forbindelse med udarbejdelse af den fælles vejledning, er det aftalt, at beregningsgrundlaget er, at en organist har fuld tid, når denne har arbejdstimer. Denne aftale forudsætter så, at al ferie afvikles, og at organisten holder sine særlige feriedage. For nyansatte, der ikke har optjent de særlige feriedage vil denne blot arbejde en uge mere og dermed mere end sin normering. Til gengæld vil menighedsrådet ikke have brug for en vikar i den uge, hvor organisten ellers ville have været fraværende på grund af afholdelse af særlige feriedage. Det samlede afløsnings/vikar-behov bliver således som udgangspunkt i organistens 5 ferieuger og 1 uges særlig ferie samt 8 arbejdsfrie weekender. Dette er uanset organistens ansættelsesbrøk. Eksempel: Fastsættelse af arbejdstidsbrøken for en deltidsansat organist En deltidsansat organist, der arbejder ved 3 menighedsråd har følgende opgaver: Højmesser/gudstjenester søndage, helligdage, juleaftensdag og nytårsaftensdag Kirkelige handlinger 1 Pizzagudstjeneste, 1 aftensgudstjeneste, Allehelgensaften, andagt ved Hellig 3 kongers vandring og 1 sogneaften årligt Tjeneste ved 2 plejehjem hver 14 dag Sogneeftermiddag månedligt 1 standardkor deltagelse i konfirmandundervisningen Ansættelsen er på 20 timer ugentligt efter menighedsrådets skøn. Menighedsrådene har vurderet følgende: Der er sædvanligt 62 højmesser/gudstjenester på søndag og helligdage i 1 kirke. Aktiviteten er nedsat til 2x62 for de 3 kirker til sammen og tjenesterne fordeles ligeligt. Juleaftensdag er der dog tjeneste i alle kirker. 2x62+1 højmesse/gudstjeneste = 123 gudstjenester/højmesser: Side 4 af 32

5 Organisten deltager ikke søndagens højmesse i 8 friweekender og 6 ferie/særlige ferieuger. Der er 2 højmesser hver søndag. Der indregnes derfor 123 (2x14) = 95 højmesser/gudstjenester i stillingen: Antal á timer I alt Fastsættelse Højmesser ved 3 kirker 95 5,00 475,00 Som beskrevet ovenfor Pizza-gudstjeneste 1 3,00 3,00 Tjenesten varer 45 minutter Aftensgudstjeneste 1 5,00 5,00 Som en gudstjeneste Lokal sogneaften 1 4,00 4,00 Aftenen varer 3 timer Andagt ved hellig 3 konger 1 1,50 1,50 andagten varer 20 minutter Allehelgens aften 1 5,00 5,00 Som en gudstjeneste Plejehjemsgudstjeneste 22 5,00 110,00 25 stk - 3 under ferie/særlig ferie Begravelser/bisættelser 27 2,00 54,00 30 stk - 3 under ferie/særlig ferie Vielser 15 2,50 37,50 Kirkekor, standardkor 1 150,00 150,00 Sogneeftermiddage 8 3,00 24,00 10 stk - 2 under ferie/særlig ferie Konfirmander 1 25,00 25,00 Skøn over det samlede tidsforbrug Vedligeholdelse af instrumenter 1 35,00 35,00 I alt, nettotimer (arbejdstimer) 929,00 I alt, bruttotimer (løntimer) 1.063,93 Ugentligt løntimetal 20,46 Afrundet 20,00 Det ugentlige timetal afrundes til hele timer pr. uge, da overenskomsten har en bestemmelse om, at beskæftigelsesgraden angives som løntimer pr. uge og i hele timer. Omregningen fra nettotid (arbejdstimer) til bruttotid (løntimer) sker sådan: Årlige bruttotimer = årlige nettotimer / x Ugentlige løntimer = årlige bruttotimer / 52 uger De ugentlige løntimer skal afrundes nedad eller opad til hele timer. Detaljeringsgraden i de enkelte opgaver og tidsforbruget til de enkelte opgaver skal kun bruges til at fastsætte ansættelsesbrøken. Når det er sket, så er arbejdstidsbrøken fastlagt til at løse de samlede opgaver. Der er således ikke tale om, at organisten i eksemplet kun har 5 timer til at løse opgaverne i forbindelse med pizza-gudstjenesten, men at der er 20 timer ugentligt til at løse alle opgaverne Fastsættelse af ansættelsesbrøken uden brug af vejledningen på itskrivebordet Den fælles vejledning, som Landsforeningen har lavet med FPO og DOKS er en metode til at fastsætte ansættelsesbrøken. Der er ingen pligt til at vurdere de enkelte opgaver så konkret, som vejledningen lægger op til. Menighedsrådet kan f.eks. i stedet vælge, at tilbyde en stilling med et indhold, der er beskrevet i mere generelle områder. Samme deltidsansatte organist kan f.eks. have en stilling på 20 timer, hvor organisten skal varetage følgende opgaver: 1. Højmesser og andre gudstjenester timer 2. Gudstjenester på 2 plejehjem timer 3. Kirkelige handlinger i de 3 kirker timer Side 5 af 32

6 4. Kirkekor timer 5. Konfirmandundervisning og andre opgaver timer Hvis den fælles vejleding ikke følges, er organistens årlige arbejdstimetal timer ved fuld tid. Herfra skal fradrages timer til 5 uges ferie og eventuelt timer til særlige feriedage. 3. Planlægningsterminer Organisten kan have forskellige forpligtelser i sin stilling. De forpligtelser, der kan planlægges, skal kendes mindst 1 måned i forvejen. Det er: Planlagte tjenester ved egen kirke. Det er f.eks. gudstjenester, særlige arrangementer, faste møder, træffetid på organistkontoret (hvis et sådant findes og træffetid ønskes), kor, konfirmandundervisning og vielser Planlagte tjenester ved andre kirker (samme) Rådighed ved egen kirke til tjenester, der ikke kan planlægges Rådighed ved andre kirker til tjenester, der ikke kan planlægges Dage og tidspunkter for rådighed til akut sygdom Placeringen af de løse fridage Alt andet skal organisten ikke kende en måned før. Det er f.eks.: Anvendelsen af rådighed ved egen eller andre kirker. Dette skal kendes 48 timer i forvejen Anvendelse af rådighed til akut sygdom. Dette skal kendes samme dag kl. 9. Tjenstlige møder eller samtaler Møder som led i forberedelsen og efterbehandlingen af de kirkelige aktiviteter Derudover planlægger organisten som udgangspunkt selv sit arbejde. Dvs. den tidsmæssige tilrettelæggelse af og gennemførelse af planlægning af aktiviteter, forberedelse, opvarmning, oprydning, tilsyn med instrumenter mv. Hvis menighedsrådet ønsker det, har de dog ret til planlægge mere af organistens arbejdstid end det, som efter overenskomsten skal være planlagt. Menighedsrådet kan f.eks. vælge at fastlægge den fulde arbejdstid. Dvs. at kræve fuldt fremmøde af organisten i 37 timer hver uge plus tid til frokost. Det kan f.eks. være kl alle dage og onsdage kl Konsekvensen af en sådan planlægning er, at organisten skal bruge tiden mellem tjenesterne til forberedelse, og at organistens indenfor den fastslagte arbejdstid vil være til rådighed for uplanlagte aktiviteter ved egen kirke. Rådighed ved andre kirker og rådighed ved akut sygdom skal fortsat beskrives særskilt, hvis forpligtelsen består dages ugen Organisten har ret til 5-dages uge. 5-dages ugen opstår ved, at organisten har en fast ugentlig fridag og en løs fridag. Det er menighedsrådet, der efter en drøftelse med organisten, fastlægger, hvornår den løse fridag lægges. Den løse fridag kan lægges som forskellige ugedage afhængig af aktiviteterne ved kirken. Men kan også planlægges som en supplerende fast fridag. Hvis det f.eks. passer menighedsrådet godt, at organisten altid har fri mandag og fredag, så kan den faste fridag lægges mandag og den løse fridag altid på en fredag. Undtagelsen er så de 8 arbejdsfri weekender årligt, hvor den Side 6 af 32

7 løse fridag flyttes til lørdage og søndage, og helligdage som falder på fredage, hvor den løse fridag planlægges til en anden dag i ugen. Udgangspunktet er, at hver enkelt uge er 5-dages uge. Der er 2 undtagelser. Undtagelse 1: De løse fridage samles 2 gange i kvartalet til en arbejdsfri weekend. Hvis organisten har fast fridag om mandagen, så kan konsekvensen f.eks. blive, at organisten arbejder således i forbindelse med den ene arbejdsfrie weekend: Mandag Tirsdag-fredag Lørdag-søndag Mandag Tirsdag-søndag Mandag Fri Arbejde Fri Fri Arbejde Fri Undtagelse 2: Menighedsrådet og organisten kan fravige grundreglen ved aftale. Det kan aftales, at organisten slet ikke har arbejdsfri weekender eller har færre arbejdsfri weekender end 8 om året. En sådan aftale vil betyde, at organkisten kan have flere weekendtjenester, som kan indregnes i ansættelsesbrøken, hvorved ansættelsesbrøken øges og menighedsrådets udgifter til vikarer tilsvarende nedsættes. Hvis menighedsrådet har mange weekender uden tjeneste eller 2 organister, der deler weekender mellem sig -, vil en sådan aftale naturligvis være noget mindre interessant for menighedsrådet. Det kan også aftales, at organisten holder sine løse fridage samlet eller som 2 eller flere længerevarende friperioder i kvartalet. Friperioderne kan så lægges på tidspunkter, hvor der er lavt aktivitetsniveau. For at undgå eventuel senere uenighed om det aftalte kan det anbefales, at en aftale med organisten om fravigelse af hovedreglen er skriftlig og indeholder opsigelsesbestemmelser. F.eks. kan det aftales, at den kan opsiges af én af parterne med mindst 2 måneders varsel, til et kvartals udløb. På den måde vil menighedsråd, der bruger kvartalet som planlægningsperiode, have 1 måned til at tilrette planlægningen for det kommende kvartal Fridagenes længde Hvis en fridag varer 36 timer og ligger mellem kl. 17 dagen før fridagen og kl. 8 dagen efter fridagen, så opfylder den overenskomstens krav om længde. Tidsrummet fra kl. 17 dagen før fridagen og kl. 8 dagen efter fridagen er 39 timer langt. Hvis fridagen ikke kan ligge i dette tidsrum skal den være mindst 40 timer lang. Eksempel: En fridag kan først starte kl. 23 dagen før fridagen. Det betyder, at den først kan slutte kl. 15 dagen efter fridagen. Den bliver 40 timer lang. En fridag kan starte kl. 20 dagen før fridagen. Det betyder, at den kan slutte kl. 8 dagen efter fridagen. Den bliver 36 timer lang. En fridag kan starte kl. 21 dagen før fridagen. Det betyder, at den først kan slutte kl. 13 dagen efter fridagen, fordi der kun er 35 timers fri i perioden mellem kl. 17 dagen før fridagen og kl. 8 dagen efter fridagen. Denne fridag bliver derfor 40 timer lang. Det betyder, at menighedsrådet ikke skal planlægge en sogneaften, der slutter efter kl. 20 dagen før organistens fridag, hvis det samtidigt ønsker, at organisten skal arbejde først på dagen, dagen efter fridagen. Side 7 af 32

8 Aftenarrangementer kan således have stor betydning for placeringen af den løse fridag, idet fridagen mest hensigtsmæssigt kan placeres på et tidspunkt, hvor aftenarrangementerne får mindst mulig indflydelse på, hvordan andre tjenester kan lægges. Som det ses, har aftenarrangementet og den efterfølgende løse fridags længde betydning for, hvornår arbejdet kan påbegyndes dagen efter den løse fridag. Omvendt kan den faste fridag have betydning for placeringen af aftenarrangementer, idet et aftenarrangement lige før en fast fridag har betydning for, hvornår arbejdet kan påbegyndes dagen efter den faste fridag. Forskellen på den løse og den faste fridag er, at den løse fridag blot skal kendes med 1 måneds varsel, men den faste fridag ligger fast og kun kan inddrages, hvis den falder på en helligdag. For at de faste og løse fridage får mindst mulig indflydelse på arbejdsplanlægningen kan menighedsrådet overveje, om det konkret kan være en fordel afhængig af omstændighederne og mulighederne - at lægge fridagene i sammenhæng. Jo flere arbejdsdage, menighedsrådet kan skabe i sammenhæng, jo mindre indflydelse får fridagen på tjenesternes placering Færre eller ingen arbejdsfri weekender I de tidligere regler havde organisten krav på friweekends i forhold til sin ansættelsesbrøk, hvilket betød mellem 3 og 6 friweekends årligt. Med overenskomstens weekendregler, har alle også deltidsansatte ret til 8 arbejdsfri weekender om året. Det har som nævnt betydning for ansættelsesbrøken således, at den bliver lavere. Hvis organisten er den eneste organist ved menighedsrådet, og menighedsrådet har aktiviteter i alle weekender, vil menighedsrådets behov for vikarer stige tilsvarende med den lavere ansættelsesbrøk. Hvis er der driftsmæssige behov for det, kan menighedsrådet og organisten aftale, at organisten holder færre eller ingen arbejdsfri weekender. Det vil betyde en forhøjelse af ansættelsesbrøken og tilsvarende færre udgifter til menighedsrådet til vikarer Samling af de løse fridage Der kan være situationer, hvor det kan være hensigtsmæssigt at lægge flere løse fridage sammen. Det kan f.eks. være i forbindelse med istandsættelse af kirken eller organistens ønske om en sammenhængende friperiode betalt af løse fridage. En sådan samling af løse fridage til længerevarende perioder vil også kunne ske udgiftsneutralt indenfor arbejdsplanlægningen. Det forudsætter f.eks. en anden fastansat organists tilstedeværelse eller en periode med lav aktivitet. Fridagene kan ikke samles og udskydes til afholdelse i senere kvartaler. Dette kan heller ikke ske, selvom det er aftalt med organisten Fravigelse fra 5-dages uge Menighedsrådet og organisten kan ikke aftale, at reglen om 5-dages uge fraviges, så organisten i stedet har 6-dages uge. Side 8 af 32

9 Det betyder, at organisten, skal fordele sit arbejde over weekenden og 3 andre dage i ugen. For en fuldtidsansat organist vil det betyde, at en del tjeneste må udføres lørdage og søndage for at undgå lange arbejdsdage på de resterede 3 arbejdsdage. Med mindre menighedsrådet har fastlagt hele organistens arbejdstid, har organisten har frihed til at planlægge sit eget arbejde, og menighedsrådet behøver ikke føre kontrol med dette. Hvis organisten selv tilrettelægger sit arbejde, så nogle tjenester eller forberedelse mv. i realiteten sker over en 6-dages uge, så er der ikke krav om, at menighedsrådets skal forhindre dette, hvis de er klar over, at det sker. Det forudsættes dog, at menighedsrådet fortsat planlægger organistens arbejde på en 5-dages uge Inddragelse af den faste eller løse fridag Den faste fridag kan inddrages, hvis den falder på en helligdag, hvor organisten skal have tjeneste. Fridagen skal i stedet gives en anden dag i samme uge. Inddragelsen skal ske med 1 måneds varsel. Det betyder, at menighedsrådet i månedsplanen skal skrive, at der tjeneste for organisten på f.eks. 2. påskedag, hvis denne ellers har fast fridag om mandagen. Det er muligt at aftale med organisten, at fridagen placeres i en anden uge. Derudover kan den faste fridag ikke inddrages. Den løse fridag kan ikke inddrages. Menighedsrådet må gerne spørge en medarbejder, der har fast eller løs fridag, om denne vil påtage sig tjeneste den pågældende dag. Samtidig bør det aftales, hvordan dette skal kompenseres. Ved alle aftaler skal menighedsrådet blot være opmærksomt på arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn om, at der indenfor 7 døgn skal gives et fridøgn i forlængelse af en daglig hvileperiode. Den daglige hvileperiode er på 11 timer (11 timers reglen). Hvis organisten således får inddraget sin faste fridag, og den ikke kan gives i samme uge, så skal der blot indenfor 7 døgn være en periode, der er = 35 timer lang for at arbejdsmiljølovens bestemmelser er overholdt. Det gælder for 7 på hinanden følgende døgn Følgende vil derfor være i overensstemmelse med reglerne om hviletid og fridøgn: Man tir Ons tor fre lør søn man tir ons tor fre lør søn man Fast fridag Løs Fridag Inddraget fast fridag Løs fridag Fast fridag Forudsætning: Perioden fra torsdag aften til lørdag morgen er mindst 35 timer Mens følgende ikke vil være i overensstemmelse: Man tir ons tor fre lør søn man tir ons tor fre lør søn man Fast fridag Løs Fridag Inddraget fast fridag Løs fridag Fast fridag Side 9 af 32

10 5. Arbejdsfri weekender Arbejdsfri weekender opstår som beskrevet ved, at løse fridage flyttes til sammenhængende lørdage og søndage. Organisten har ret til at få 2 arbejdsfrie weekender i kvartalet. Det er menighedsrådet, der planlægger, hvornår organisten holder sine arbejdsfri weekender. Det sker efter en drøftelse med den enkelte organist. Menighedsrådet kan således bede organisten oplyse, hvornår denne helst vi have sine løse fridage placeret og derefter lægge dem under hensyntagen til dette og til arbejdet ved kirken. Hensynet til arbejdet ved kirken kan betyde, at menighedsrådet vil søge at lægge arbejdsfri weekender i weekender, hvor der er begrænset eller ingen tjeneste. Når der gives en arbejdsfri weekend skal den have en længde af 60 timer. Da to døgn er 48 timer, skal der altså ikke lægges tjeneste i yderligere 12 timer i forlængelse af disse 2 døgn for at opfylde betingelse for en arbejdsfri weekend. Hvis organisten skal møde mandag kl. 8.00, så skal sidste tjeneste altså slutte senest kl. 20 fredag aften. Hvis organisten har løs eller fast fridag mandag eller fredag, vil betingelsen om længden på den arbejdsfri weekend altid være opfyldt. Det betyder, at et arrangement godt kan slutte kl. 23 torsdag, hvis fredag er løs eller fast fridag i tilknytning til den arbejdsfri weekend. Længden af den faste eller løse fridag på 40 (eller 36 timer) og længden af en arbejdsfri weekend på 60 timer skal ikke regnes sammen til 100 (96) timer. Bestemmelserne er blot med til at sikre, at der er frihed i et vist tidsrum, og det er rigeligt givet ved 3 på hinanden følgende fridage. 6. Rådighedsforpligtelse Organistens rådighedsforpligtelse er delt op i 3 dele: Rådighed ved egen kirke, rådighed ved andre kirker og rådighed til akut sygdom. De 3 kan godt overlappe hinanden. Hvis menighedsrådet planlægger med overlapning af de forskellige rådighedsforpligtelser, så bør menighedsrådet samtidig tage stilling til, hvordan prioriteringen er mellem de 3. Enten ved at beslutte, hvad der har højst prioritet eller ved at beslutte, at først til mølle princippet gælder. I det sidste tilfælde vil det reelt kun have betydning for rådighed ved egen kirke og rådighed ved andre kirker, da anvendelsen af denne tid skal kendes 48 timer i forvejen. Rådighed til akut sygdom vil således ofte komme som sidste prioritet Rådighed ved egen kirke Organisten er forpligtet til at stå til rådighed for opgaver, der ikke kan planlægges. Forpligtelsen kan være på 4 timer dagligt på arbejdsdage. Dvs. 20 timer ugentligt for en fuldtidsorganist. Vielser kendes som udgangspunkt mere end 1 måned i forvejen, de skal derfor ikke dækkes af rådighed ved egen kirke. De opgaver, der skal dækkes af rådighed ved egen kirke er begravelser og bisættelser, vielser og kirkelige velsignelser indkommet med kort varsel. Rådighed ved egen kirke nedsættes forholdsmæssigt ved ansættelse på deltid. Det er den samlede rådighedstid på 20 timer, der nedsættes forholdsmæssigt. Det betyder, at en deltidsansat organist kan have rådighed ved egen kirke i op til 4 timer dagligt. Det vil så blot være færre dage, organisten kan have rådighed ved egen kirke. Side 10 af 32

11 Rådighed ved egen kirke er som udgangspunkt en udelt periode med rådighed. Hvis der er særlige driftsmæssige grunde til at opdele rådighed ved egen kirke, eller det af hensyn til organisten kan være hensigtsmæssigt, så kan rådighed ved egen kirke opdeles. Der skal være driftsmæssige begrundelser for opdelingen, og det er ikke tilstrækkeligt, at menighedsrådet eller præsten blot ønsker at kunne tilbyde bisættelse/begravelse både kl kl , kl og kl alle dage. Det er forudsætningsvis sådan, at præsten må lægge de uplanlagte kirkelige handlinger, når kirkebetjeningen er til rådighed. Rådighedstiden kan være den samme hver dag. Den kan også lægges forskelligt på de forskellige ugedage eller forskelligt fra uge til uge. Det kan komme an på de lokale forhold, om det passer bedst, at det er forskelligt fra dag til dag, fra uge til uge eller altid fast. Hvis præsten f.eks. gerne vil have mulighed for både at kunne tilbyde kirkelige handlinger formiddag og eftermiddag, så kan der lægges en rådighedsforpligtelse, der er 2 dage ugentligt om formiddagen og 2 dage ugentligt om eftermiddagen. Eksempel på rådighed ved egen kirke: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Fast Løs fridag. fridag Menighedsråd og organist har aftalt, at organisten har 0 arbejdsfri weekender, og at den løse fridag altid er fredag Hvis menighedsrådet vælger at ugeplanen, som eksempelvis den ovenstående, altid ligger fast, behøver præst og menighedsråd ikke orientere sig i planen hver uge. Der vil dog normalt altid være afvigelser fra en fast plan i forbindelse med søgnehelligdage og arbejdsfri weekender. Alternativt kan rådighedstiden være fast hver dag. f.eks. fra eller f.eks.: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Fast fridag Side 11 af 32

12 Når den løse fridag placeres i det dette eksempel, så vil den tilsidesætte rådighedsforpligtelsen ved egen kirke og overenskomstens bestemmelse om, at rådighed ved egen kirke højst må være 20 timer (for en fuldtidsansat) vil være holdt. Hvis den løse fridag ikke placeres i samme uge, så skal rådighed ved egen kirke reduceres ved at rådighed ved egen kirke fjernes den ene af dagene. Uanset om menighedsrådet planlægger med skiftende tidspunkter for rådighed ved egen kirke eller en fast plan, så vil det altid være nødvendigt, at de kirkefunktionærer, der har kirketjeneste sammen, har rådighed på samme tidspunkt. Da organistens rådighed ved egen kirke kan være kortere end de øvrige kirkefunktionærers rådighedstid, vil placeringen af rådighedstiden for de øvrige kirkefunktionærer i et vist omfang blive afhængig af placeringen af organistens rådighed ved egen kirke. Opdeling af rådighed ved egen kirke vil i ovenstående eksempler f.eks. blive relevant, hvis der midt i den periode, hvor organisten har rådighed ved egen kirke er et fast kalendermøde eller en fast planlagt aktivitet som f.eks. en gudstjeneste på et plejehjem. Der kan også være den situation, at organisten af personlige grunde er nødt til at gå til fast behandling eller træning, der mest hensigtsmæssigt kan ligge (eller kun kan ligge) indenfor det, der i dag er organistens rådighed ved egen kirke. I sådanne tilfælde vil rådighed ved egen kirke kunne deles Rådighed ved andre kirker Organisten kan på lignende vis være forpligtet til at stå til rådighed for opgaver, der ikke kan planlægges, ved andre kirker. Der er ikke samme grænse på 4 timer dagligt svarende til 20 timer ugentligt for denne forpligtelse. Grænsen for rådighed ved andre kirker ligger i, at den tælles med i 30 timers grænsen, hvor organisten skal betales for en overskridelse. Se afsnittet om 30-timers grænsen. Rådighed ved andre kirker er en forpligtelse, der udløser tjenester afhængig af, om der også er andre organister, der dækker de pågældende kirker. Rådighed ved andre kirker vil derfor i det væsentligste kun have relevans i forbindelse med fravær af organisten ved en anden kirke. Det kan f.eks. være i samarbejder mellem menighedsråd om at dække hinanden ind under ferieperioder og andet planlagt fravær. Eksempel: 2 menighedsråd har hver deres organist. Begge menighedsrådene oplever problemer med at få kvalificeret vikardækning ved ferier og i arbejdsfrie weekender. Menighedsrådene aftaler derfor, at de vil dække hinandens aktiviteter ved ferie og arbejdsfrie weekender. Det betyder at de 2 organisters arbejde planlægges, så de ikke har arbejdsfrie weekender på samme tid, og at deres ferie holdes/lægges forskudt. Samtidig indgås aftale om placering af gudstjenester i de perioder, hvor der kun er een organist og der indgås aftale med de berørte præster om placering af kirkelige handlinger i samme perioder. Menighedsrådene indregner vikarforpligtelsen i ansættelsesbrøken for organisterne. Menighedsrådene lægger begge en plan, hvor der er rådighed ved andre kirker i de perioder, hvor den anden organist er fraværende. Bruges rådighed ved andre kirker derudover, kan rådigheden blive et dyrt bekendtskab i arbejdsplanlægningen, hvor menighedsrådet måske ikke får andet end, at organisten står til rådighed. Det anbefales derfor, at menighedsrådet overvejer nøje, på hvilke vilkår de vil indgå aftale om rådighed ved andre kirker. Side 12 af 32

13 6.3. Vikariering til akut sygdom Organisten kan pålægges at stå til rådighed for vikariering ved akut opstået sygdom. Samtidig fastlægger menighedsrådet, hvilke opgaver organisten skal løse, hvis der opstår sygdom for en anden organist/andre organister. Forpligtelsen kan kun pålægges 2 dage om ugen. Dvs. hvis sygdom opstår på andre dage, kan organisten ikke forpligtes til at vikariere. Bestemmelsen er i det væsentligste kun relevant, hvor der er mange menighedsråd/organister om at dække tjenesterne i flere kirker. Ved et samarbejde, hvor der indgår f.eks. 6 organister, vil disse således kunne dække hinanden ved akut opstået sygdom. Eksempel: 6 menighedsråd har hver deres organist. Menighedsrådene ønsker at sikre kvaliteten i de kirkelige handlinger ved akut sygdom så godt som muligt. Det gør de ved at dække hinanden ved akut sygdom tirsdag-lørdag. Søndag har menighedsrådene gudstjeneste på samme tidspunkt, så det giver ikke mening at dække hinanden der. Menighedsrådene aftaler med hinanden og de berørte præster, at rådighed ved egen kirke lægges fra for 3 af organisterne og fra for de andre 3 organister. De organister, der har rådighed ved egen kirke fra har 1-2 dage ugentligt rådighed til akut sygdom fra De organister, der har rådighed ved egen kirke fra har 1-2 dage om ugen rådighed til akut sygdom fra Alle organisterne har fast fridag om mandagen. En uge-plan for de 6 organister ser således ud: Rådighed ved egen kirke Vikariering ved sygdom Organist Organist Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Løs fridag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Løs fridag Side 13 af 32

14 Organist Organist Organist Organist Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Løs fridag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Løs fridag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Løs fridag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Løs fridag Side 14 af 32

15 Planlægningen i eksemplet betyder, at menighedsrådene planlægger med de kendte tjenester ved egen kirke i den modsatte del af dagen end hvor deres organist har rådighed ved egen kirke. Da dette sætter nogle begrænsninger for tidspunktet for andre aktiviteter, så kan menighedsrådene i eksemplet overveje, om de også vil samarbejde om andre aktiviteter end at dække hinanden ved sygdom. I eksemplet starter tidsrummet for aktiviteter, der ikke kan planlægges meget tidligt og slutter meget sent. Hvis man i eksemplet vil reducere tidsrummet, så det ikke dækker ydertidspunkterne men f.eks , så kan det ske ved at nedsætte rådighed ved egen kirke til 3 timer og rådighed til akut sygdom til tilsvarende 3 timer. Så længe rådighedsforpligtelserne er lige lange, så vil arbejdsplanlægningen for de omfattede organister være ens. Strækker sygdommen sig ud over 1 måned, kan tjenesterne fra den fraværende organist indregnes i planen for de øvrige organister. Menighedsrådene kan tage stilling til, om der er opgaver, der ikke skal løses i perioden, hvor der vikarieres ved sygdom. Eventuelt merarbejde honoreres efter reglerne om det. Rådighed til akut sygdom i vagtplanen indregnes i 30 timers grænsen. Rådighed til akut sygdom er en forpligtelse, der måske ikke udløser nogle tjenester. Rådighed til akut sygdom kan derfor blive et dyrt bekendtskab i arbejdsplanlægningen, hvis menighedsrådet ikke får andet end, at organisten står til rådighed for akut sygdom. Menighedsrådet kan ved brug af rådighed til akut sygdom indskrænke denne tidsmæssigt, så den ikke dækker hele dagen for den organist, der vikarieres for, men den mest betydningsfulde del, f.eks. den anden organist rådighed ved egen kirke. Dette er gjort i eksemplet ovenfor Rådighedstillægget Organister får altid rådighedstillæg. Rådighedstillægget betaler for: fleksibel arbejdstilrettelæggelse det vil blandt andet sige, at organisten skal stå til rådighed for arbejde, der ikke kan planlægges forpligtelse til merarbejde betaling for merarbejde i op til 20 timer i kvartalet ulempen ved arbejde i forskudt tid forpligtelsen til vikariering ved akut sygdom tjeneste ved flere kirker og/eller flere menighedsråd Rådighedstillægget reduceres forholdsmæssigt ved deltid timers reglen 11-timer reglen kommer fra arbejdsmiljølovgivningen og er ikke ny. Reglen betyder, at der skal være 11 timer mellem tjenesten på 2 arbejdsdage i forlængelse af hinanden. Reglen kan fraviges ved kollektiv overenskomst og i organistoverenskomsten er det aftalt, at 11-times reglen kan fraviges, så hviletiden kan nedsættes til 8 timer. Det kan ske maksimalt 6 gange på et år og højst 1 gang på en uge. 11-timers reglen har betydning ved sene aftenarrangementer kombineret med tidlige møder næste morgen. Side 15 af 32

16 8. 30 timers grænsen 30 timers grænsen er en bestemmelse, der betyder, at organisten skal have udbetalt timeløn for de timer, som grænsen overskrides med. Grænsen på de 30 timer indeholder: planlagte tjenester ved egen kirke planlagte tjenester ved andre kirker perioder mellem planlagte tjenester, hvis disse er mindre end 4 timer rådighed ved andre kirker rådighed til akut sygdom Menighedsrådet må gerne overskride 30 timers grænsen i planlægningen. Overskridelsen medfører blot en overenskomstmæssig betaling, og betalingen er således den eneste hindring for at overskride grænsen. Det betyder, at hvis der i en uge eller en periode er konkret behov for at overskride grænsen, så kan menighedsrådet pålægge det mod betaling efter overenskomstens bestemmelser. Hvis nogle af elementerne i regnestykket overlapper, så tælles de kun med 1 gang i opgørelsen af 30 timers grænsen. Hvornår er noget så en tjeneste, som indgår i beregningen af 30 timers rammen? Tjeneste eller at have tjeneste er den tid, der medgår til en aktivitet fra denne begynder til den slutter. Tjeneste indeholder pålagt mødetid forud for tjenesten men ikke selvvalgt mødetid før tjenesten, forberedelse og oprydning mv. Tjenester indeholder heller ikke kirkelige handlinger, som følge af rådighedstiden eller møder, som organisten selv aftaler eller accepterer som led i udførelse af sine opgaver. Herunder er givet en række eksempler, der kan give et fingerpeg. Opgave/aktivitet Gudstjeneste/højmesse eller planlagt vielse fra den starter til den slutter Organisten vælger at møde 45 minutter før gudstjeneste for at varme op med koret Pålagt fremmødetid 15 minutter før gudstjeneste Oprydning mv. efter gudstjeneste Månedligt kalendermøde Ugentligt kor torsdag eftermiddag fra Forberedelse til og opgaver i forbindelse med koret, som organisten selv tilrettelægger eller er med til at tilrettelægge Selvplanlagt planlægningsmøde om koncerter med sognemedhjælperen Tilsyn med instrumenter herunder møde med orgelkonsulent eller tilstedeværelse sammen med eksterne orgelstemmere Gennemførelse af koncerter Planlægning af eller øvning til koncerter Deltagelse i konfirmandundervisning Fremvisning af orgel for konfirmander efter egen aftale med præsten Fremmøde ved menighedsmøder og sogneaftner Forberedelse til menighedsmøder og sogneaftner Indgår/indgår ikke i 30 timers rammen Indgår Indgår ikke Indgår Indgår ikke Indgår Indgår Indgår ikke Indgår ikke Indgår ikke Indgår Indgår ikke Indgår Indgår ikke Indgår Indgår ikke Side 16 af 32

17 8.1. Tjeneste-planlægning Planlagt tjeneste og tidsrum under 4 timer mellem planlagte tjenester indgår i opgørelse af 30 timers grænsen. Hvis der er 4 timer eller mere mellem de planlagte tjenesterne, så tæller tidsrummet mellem disse ikke med i opgørelsen af 30 timers grænsen. En uhensigtsmæssig planlægning kan altså koste ganske meget, hvis det udløser betaling for overskridelse af grænsen. Det er menighedsrådet, der laver den langsigtede planlægning og dermed fastsætter de aktiviteter, der skal oplyses med 1 måneds varsel, herunder rådighed ved egen kirke, rådighed ved andre kirker og rådighed til akut sygdom. I denne planlægning kan menighedsrådet tage højde for, at tjenesterne ikke udløser unødig betaling for overskridelse fa 30 timers grænsen. Eksempel Et eksempel på opgørelse af 30 timers grænsen ses i det følgende. Menighedsrådet har lavet en aftale med nabokirken om, at de 2 organister, som menighedsrådene har tilsammen skal dække kirkelige handlinger hele dagen ved begge kirker. Det gør de ved, at organisten ved det ene menighedsråd har rådighed ved egen kirke, hvorefter der er rådighed ved andre kirker. Tidspunkterne er omvendt placeret for den anden organist. Samtidig har menighedsrådene aftalt, at der er rådighed ved akut sygdom for begge organister. Menighedsrådene har valgt tirsdag og onsdag. Præsterne ved så, at der kan gennemføres tjenester hele dagen disse 2 dage også selvom der er sygdom. Menighedsrådene har lagt rådighed til akut sygdom for den ene organist i det tidsinterval, hvor den anden organist har rådighed ved egen kirke. Det er sådan, at tjenester i rådighed ved andre kirke skal kendes med mindst 48 timer og tjeneste ved akut sygdom skal kendes senest samme dag kl Menighedsrådet har besluttet, at hvis der kommer flere opgaver i samme tidsrum, er prioriteringen 1. tjenester ifølge vagtplan, 2. den første tjeneste, der planlægges ved egen eller andre kirker, 3. vikariering ved akut sygdom. En konkret uge ser for organisten sådan ud: Fejl! Ugyldig kæde. Fridagenes længde I eksemplet ses, at den løse fridags længde holder grænserne på 36 eller 40 timer. Der er fri fra dagen før fridagen kl. 17 og der er møde igen dagen efter fridagen kl. 10. Fridagen er på 41 timer. Hvis sogneaftenen havde ligget om torsdag ville organisten først kunne møde lørdag kl. 14. Altså 40 timer efter torsdag kl. 22, da der ikke i eksemplet er 36 timer mellem torsdag kl. 22 og lørdag kl timersreglen I eksemplet er der præcist 11 timer mellem tjenesten til sogneaftenen onsdag og konfirmandundervisningen torsdag morgen. Hvis konfirmandundervisningen havde ligget kl. 8-9, så ville hviletiden kun havde været 10 timer. Det ville også have været i overensstemmelse med overenskomsten, da hviletiden må nedsættes til 8 timer 1 gang om ugen. Der vil dog kun være 5 gange tilbage i kalenderåret til at gøre det igen. Side 17 af 32

18 Opgørelse af de 30 timer I eksemplet er regnet i hele time for at lette overskueligheden. I den faktiske opgørelse skal regnes i faktisk fremmøde. Tirsdag Onsdag Tjeneste Der er tjeneste med møde og kor. Det tællet med hver 2 timer. Tid mellem Der er mere end 4 timer mellem de 2 tjenester, så tjenester mellemtiden tæller ikke med Rådighed Rådighed til akut sygdom tæller med 4 timer. til akut sygdom Rådighed Rådighed ved andre kirker er 4 timer ved andre kirker Tjeneste Der er 3 timers planlagt tjeneste om aftenen som sogneaften. 4 timer 0 timer 4 timer 4 timer 3 timer Torsdag Lørdag Søndag I alt Tid mellem Der er kun 1 planlagt tjeneste, så der er ingen tid mellem 0 timer tjenester tjenester, der tæller med Rådighed ved skut sygdom Rådighed til akut sygdom er 4 timer. 4 timer Rådighed Der er rådighed ved andre kirker på 4 timer. 4 timer ved andre kirker Tjeneste Der er konfirmandundervisning, gudstjeneste på 4 timer plejehjem og kor, der tilsammen varer 4 timer. Tid mellem Der er mindre end 4 timer mellem 1 timer tjenester konfirmandundervisningen og plejehjemsgudstjenesten, så tiden på 1 time tæller med. Der er 4 timer eller mere mellem konfirmandundervisningen og koret senere på dagen, så mellemtiden her tæller ikke med Tjenester Der er en vielse, der tæller med 1 time 1 timer Tid mellem Der er kun 1 planlagt tjeneste, så der er ingen tid mellem 0 timer tjenesterne tjenester, der tæller med Tjenester Der er 2 gudstjenester, der tæller med 1 time hver 2 timer Tid mellem Der er kun 1 time mellem gudstjenesterne, så tiden 1 timer tjenester imellem tæller også med 32 timer 30 timers grænsen er således overskredet. Noget af det, der koster i eksemplet er rådighed til akut sygdom og rådighed ved andre kirker. Hvis organisten ikke havde haft disse forpligtelser ville der skulle fratrækkes 4x4=16 timer i eksemplet. Organisten vil dermed ligge langt under 30 timers grænsen. I perioder, hvor organisten ikke har rådighed ved andre kirker eller rådighed ved akut sygdom skal der derfor være enten ganske mange planlagte aktiviteter eller mange aktiviteter med mindre en 4 timers mellemrum for at grænsen på 30 timer overskrides. Side 18 af 32

19 8.2. Overskridelse af 30 timers grænsen Hvis grænsen på de 30 timer overskrides skal organisten have betaling for de timer, der overskrider 30. Betalingen er organistens sædvanlige timeløn inklusiv pension men eksklusiv rådighedstillæg og pension heraf. Det er menighedsrådets ansvar, at overenskomsten holdes, og betalingen sker med førstkommende lønudbetaling. Det er ikke organistens pligt at gøre opmærksom på, at grænsen er overskredet. Grænsen på de 30 timer nedsættes forholdsmæssigt ved deltid. 9. Merarbejde Merarbejde er arbejde ud over den aftalte ansættelsesbrøk. Det betyder, at deltidsansatte også kan honoreres for merarbejde. Godtgørelse af merarbejde forudsætter, at menighedsrådet og organisten på forhånd har aftalt, at en bestemt opgave eller bestemte opgaver i en periode er så omfattende, at det kan udløse merarbejde. Det kan f.eks. være, hvis organisten har påtaget sig en opgaver, der ikke er indregnet i ansættelsesbrøken eller hvis organisten påtager sig opgaver i forbindelse med andres fravær. Merarbejde opgøres over 1 kvartal. Det betyder, at arbejdstiden kan fordele sig anderledes mellem opgaver eller på andre opgaver end forudsat i normeringen, uden der er tale om merarbejde. Merarbejde opstår først, når der faktisk er arbejdet mere end ansættelsesbrøken. Det gælder også, selvom organisten har udført flere opgaver end indregnet i ansættelsesbrøken. At en konkret opgave har taget meget længere tid at gennemføre end forventet udløser altså ikke i sig selv merarbejde. Det udløser heller ikke merarbejde, at organisten bruger mere tid på opgaverne, fordi denne selv ønsker en højere kvalitet end menighedsrådet efterspørger, ligesom det heller ikke udløser merarbejde, fordi organisten ikke er særlig effektiv eller dygtig og derfor skal bruge mere tid på opgaven, end det generelt må forudsættes. Merarbejde opgøres kvartalsvis på baggrund af en skriftlig indberetning fra organisten af alle opgaver, der er udført, og hvor lang tid, der er medgået til det, herunder også forberedelse. Menighedsrådet er ikke bundet af organistens timeopgørelse, men kan selvstændigt vurdere, om og i givet fald hvor mange timer, der skal godtgøres for afhængig af omstændighederne. Menighedsrådet kan i vurderingen yderligere lægge vægt på, om der allerede er sket honorering for overskridelse af 30 timers grænsen, og nogle af de samme opgaver indgår i merarbejdsopgørelsen. Vurderingen er således både et kvantitativt og et kvalitativt skøn. Organisten får gennem rådighedstillægget betaling for de første 20 timers merarbejde i kvartalet. Hvis menighedsrådet vurderer, at der er tale om merarbejde og har fastsat, hvor stort dette er, så skal der derfor fradrages 20 timer, inden organisten godtgøres for merarbejdet. Side 19 af 32

20 Merarbejdet godtgøres så vidt muligt som afspadsering 1:1. Hovedreglen er, at afspadseringen skal have fundet sted inden udgangen af det kvartal, hvor merarbejdet er opgjort. Merarbejdet er opgjort, når menighedsrådet har truffet beslutning om, om og i givet fald hvor meget merarbejde, der godtgøres. Eventuel afvikling skal findes sted inden udløbet af kvartalet efter menighedsrådet har truffet beslutning om merarbejdets størrelse. Bestemmelsen har ingen frister for, hvornår organisten skal indberette sit merarbejde. Da overenskomsten ikke stiller krav om det, anbefales det, at menighedsrådet laver lokale retningslinier for, hvornår organisten skal indlevere sin redegørelse for merarbejdet, hvis organisten ønsker at gøre det. Retningslinier kan forhindre, at organisten kan vente meget længe med at indberette sit merarbejde med de følger, der giver for usikkerhed i menighedsrådets planlægning og budgetter. I særlige tilfælde kan afspadseringen udsættes i op til et år efter merarbejdet er opgjort. Afspadseringen aftales mellem menighedsrådet og den ansatte. Hvis der ikke er enighed, så kan menighedsrådet varsle afspadseringen med 14 dages varsel. Bliver organisten syg inden afspadseringen begynder, så er afspadseringen ikke holdt. Kan afspadseringen ikke holdes, så udbetales merarbejdet 1:1 med organistens timeløn inklusiv eget pensionsbidrag men eksklusiv rådighedstillæg og pension heraf. Hvis organisten og menighedsrådet gentagne kvartaler efter hinanden drøfter eventuelt merarbejde med efterfølgende indberetning fra organisten, så kan menighedsrådet overveje at se nærmere på opgaveløsningen, planlægningen og indholdet i stillingen. 10. Rammetid (kun for deltidsansatte) Rammetiden er de dage og tidspunkter, hvor tjenesterne kan placeres for en deltidsansat. Dette tidsrum skal defineres for at de deltidsansatte skal have mulighed for at skaffe sig en fuldtidsindtægt ved at påtage sig andet arbejde. De deltidsansatte skal derfor vide, hvornår arbejdet kan placeres og dermed, hvornår de ikke har pligt til at kunne møde til tjeneste. Rammetiden betyder, at alle tjenester og rådighedsperioder skal ligge indenfor rammetiden. Rammetiden for den deltidsansattes arbejde vil som udgangspunkt være større end ansættelsesbrøken, da tidspunkterne for tjenesternes placering kan ændre sig. Der skal blot være mulighed for, at den deltidsansatte kan supplere sin indtægt med anden beskæftigelse. Når rammetiden er fastlagt, er det ikke sikkert, at menighedsrådet let kan ændre den igen, så jo mere menighedsrådet kan forudse, hvordan organisten over et år og i fremtiden - vil kunne komme til at arbejde, jo færre vanskeligheder kan menighedsrådet få med den fremtidige planlægning. Grunden til, at rammetiden måske ikke kan ændres er, at organisten kan have påtaget sig arbejde på det tidspunkt, hvor menighedsrådet ønsker at ændre rammetiden til. Ændringen vil derfor efter en konkret vurdering kunne have væsentligt betydning for organisten. Har en sådan ændring væsentligt betydning, kan rammetiden først ændres, efter der er gennemført en egentlig opsigelse med tilbud om genansættelse på de ændrede vilkår. Rammetiden kan altid ændres, hvis organisten er enig, og hvis organisten ønsker en større rammetid, end menighedsrådet fastlægger, så er der ikke noget til hindring for, at rammetiden kan udvides med det, organisten ønsker. Side 20 af 32