Fælles Mål. Faghæfte 3. Kristendomskundskab

Transkript

1 Fælles Mål Faghæfte 3 Kristendomskundskab

2 Fælles Mål Faghæfte 3 Kristendomskundskab Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1. oplag, april 2004 ISBN ISBN (WWW) ISSN Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie (Online) Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Område for Grundskolen Bestilles (UVM 5-439) hos: Undervisningsministeriets forlag Strandgade 100 D 1401 København K Tlf. nr.: Fax nr.: forlag@uvm.dk eller hos boghandlere Tryk: Scanprint as 2 Printed in Denmark 2004

3 Indhold 4 Forord 5 Indledning 7 Folkeskolens formål 8 Om Fælles Mål 10 Læreplan 10 Signalement af faget 11 Formål for faget 12 Slutmål 12 Efter 9./10. klassetrin Fælles Mål Kristendomskundskab Indhold 14 Trinmål 14 Efter 3. klassetrin 15 Efter 6. klassetrin 16 Efter 9. klassetrin 17 Efter 10. klassetrin 20 Trinmål synoptisk opstillet 24 Beskrivelser 24 Udviklingen i undervisningen på 1., 2. og 3. klassetrin 25 Udviklingen i undervisningen på 4., 5. og 6. klassetrin 26 Udviklingen i undervisningen på 7./8. og 9. klassetrin 30 Beskrivelser og trinmål synoptisk opstillet 38 Læseplan forløb klassetrin forløb klassetrin forløb 7./8.-9. klassetrin forløb 10. klassetrin 46 Undervisningsvejledning 3

4 Forord Fælles Mål Kristendomskundskab Forord Med fornyelsen af folkeskoleloven har regeringen først og fremmest ønsket at styrke fagligheden. Eleverne skal uanset hvor i landet de går i skole have mulighed for at tilegne sig de samme kundskaber og færdigheder, og enhver må kunne danne sig et overblik over, hvilke mål der arbejdes hen mod. Det er en forudsætning for at sikre kvaliteten i folkeskolen. Jeg har valgt at kalde de nye faghæfter for FÆLLES MÅL. Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner. For det første de bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og trinmål samt mål og bindende indholdsbeskrivelser for børnehaveklassen. For det andet de vejledende læseplaner og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Når de lokale læseplaner og beskrivelser er endeligt godkendt af kommunalbestyrelsen, bliver også de bindende og dermed fælles for den enkelte skole. Fælles Mål har til hensigt at gøre det muligt at følge udviklingen i elevernes kundskabstilegnelse fra de starter i børnehaveklassen, til de forlader folkeskolen. I en rummelig folkeskole skal alle børn have mulighed for at lære så meget som muligt. Skolens undervisning skal fortsat tage udgangspunkt i det enkelte barns styrkeområder, samtidig med at barnet bringes frem mod de fælles mål. Netop derfor er det helt afgørende, at lærerne og børnehaveklasselederne fortsat har frihed til og dermed også ansvar for at tilrettelægge undervisningen, så den tilgodeser den enkelte elev. Folkeskolens formålsparagraf udtrykker fortsat på meget fin vis folkeskolens værdigrundlag og angiver den overordnede indholdsramme for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling. Det handler om at lære noget, og det handler om at udvikle sig som menneske. Det er i den enkelte kommune og på den enkelte folkeskole, at kvaliteten i folkeskolen skabes. Dette kan kun ske i et frugtbart samarbejde mellem lærere, børnehaveklasseledere, pædagoger, skolens øvrige medarbejdere og ledelse. Skolen har en væsentlig plads at udfylde i det enkelte barns liv, og et godt samarbejde med forældrene er en forudsætning for, at skolen kan løse sine opgaver. Jeg håber, at de nye Fælles Mål hæfter bliver et godt værktøj i dagligdagen på skolerne. ULLA TØRNÆS Undervisningsminister 4

5 Indledning Fælles Mål for undervisningen kan medvirke til at styrke kvaliteten i folkeskolen på en række områder. Trinmål og slutmål kan give lærerne et klart og tydeligt billede af, hvad eleverne skal lære, uden at der tages stilling til hvordan. Trinmål og slutmål er samtidig et dialogværktøj mellem lærer og elev, lærere indbyrdes, mellem skoleleder og lærerteam samt mellem skole og hjem. De fælles mål skal sikre en fælles folkeskole. Eleverne skal uanset hvor i landet de går i skole have mulighed for at tilegne sig de samme kundskaber og færdigheder. Målbeskrivelserne skal endvidere hjælpe lærere, forældre og elever med at være opmærksomme på, om en elev har brug for større udfordringer, støtte eller særlig opmærksomhed. Målene er således i høj grad et værktøj, der fremmer undervisningsdifferentiering. Fælles Mål er en videreudvikling af Klare Mål. Det arbejde, som skolerne har iværksat med at planlægge undervisning ud fra målbeskrivelser, kan fortsætte. Tidligere kunne kommunerne vælge at gøre Undervisningsministeriets vejledende delmål til deres egne eller fastsætte egne delmål. Det nye er, at alle kommuner og skoler fremover skal følge de samme trinmål. Dertil kommer, at børnehaveklassens mål og indhold er blevet præciseret, således at der nu er fælles regler for, hvad børnene skal lære i børnehaveklassen. Hermed har børnehaveklassens undervisning fået vilkår, som er sammenlignelige med undervisningen på de efterfølgende klassetrin. Fælles Mål Kristendomskundskab Indledning I forbindelse med revisionen af faghæfterne indføres to nye begreber: Læreplan og Undervisningsvejledning (tidligere: Vejledning). Læreplanen indeholder en præambel (et signalement af faget), fagets formål, CKF/slutmål, trinmål, vejledende beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål samt den vejledende læseplan. Undervisningsvejledningen indeholder som hidtil en vejledning i form af en række råd og vink til undervisningen. De to begreber læreplan og undervisningsvejledning er valgt for at skabe overensstemmelse i sprogbrug mellem folkeskole og ungdomsuddannelse med henblik på at fremme samarbejdet og kontinuiteten i uddannelsessystemet. I forbindelse med omdannelsen af delmål til trinmål er der foretaget visse konsekvensrettelser i de vejledende læseplaner. De overskrifter, som de centrale kundskabsog færdighedsområder er bygget op om, kan fremover genfindes i læseplanerne. Som noget nyt skal kommunerne udarbejde beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Ifølge folkeskoleloven udsender undervisningsministeren et vejledende materiale til understøttelse af disse beskrivelser. Materialet er indeholdt i læreplanen for det enkelte fag. Skolernes arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling skal også videreføreres. Forpligtelsen er nu indskrevet i selve folkeskoleloven. KIM MØRCH JACOBSEN Uddannelsesdirektør 5

6

7 Folkeskolens formål Fra bekendtgørelse af lov om folkeskolen nr. 870 af 21. oktober Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. 40, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov. Fælles Mål Kristendomskundskab Folkeskolens formål Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. 7

8 Om Fælles Mål Fælles Mål Kristendomskundskab Om Fælles Mål Med Lov om ændring af lov om folkeskolen af 30. april 2003 fastsættes fælles nationale mål for undervisningen. Det indebærer, at undervisningsministeren i lighed med tidligere fastsætter regler om formålet med undervisningen og om centrale kundskabsog færdighedsområder, dvs. slutmål, for alle folkeskolens 42 fag og emner. Endvidere fastsætter undervisningsministeren som noget nyt bindende mål trinmål på bestemte klassetrin. Trinmålene fastsættes, hvor det er pædagogisk begrundet ud fra det enkelte fags vejledende timetal, opbygning og progression. Folkeskolens formål Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fagets formål CKF slutmål Trinmål Beskrivelser Læseplan Undervisningsvejledning Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Slutmålene eller de centrale kundskabs- og færdighedsområder er de langsigtede mål, som skal fungere som pejlemærker for undervisningen i hele forløbet. Trinmålene er de kortsigtede mål, som anvendes i forbindelse med planlægning og evaluering af undervisningen, som dialogredskab og som områder i forbindelse med vurderingen af elevens udbytte af undervisningen. Ved udformningen af trinmål er der taget udgangspunkt i de vejledende delmål fra Klare Mål. Der er dog sket nogle justeringer som følge af, at minimumstimetallet øges, at der er kommet et minimumstimetal i visse fag, og at der i visse fag sker en ændring i begyndelses- og sluttidspunktet. Undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner, der angiver indholdet i undervisningen. Kommunalbestyrelsen godkender efter indstilling fra skolebestyrelsen skolens læseplaner. Som et nyt element i det faglige hierarki skal kommunen udarbejde beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Beskrivelserne anvendes som et redskab i lærernes planlægning af undervisningen og i samarbejdet om fag og tværfaglige forløb med henblik på at understøtte den enkelte elevs udvikling og behov. 8 Undervisningsministeren udsender vejledende beskrivelser. Kommunalbestyrelsen godkender beskrivelserne efter indstilling fra skolebestyrelsen.

9 Med fornyelsen af folkeskoleloven har undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte en indholdsbeskrivelse, der angiver mål for børnehaveklassen. Mål og indhold for børnehaveklassen er udformet som et faghæfte og findes ligesom de øvrige fag og emner på hjemmesiden. Folkeskolens formål Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fagets formål CKF slutmål Trinmål Beskrivelser Læseplan Undervisningsvejledning Fælles Mål Kristendomskundskab Om Fælles Mål Undervisningsministeren udsender endvidere et vejledende materiale om beskrivelsen af elevernes alsidige personlige udvikling med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til elevernes alsidige personlige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde. Elevernes alsidige personlige udvikling er udformet som et faghæfte og findes ligesom de øvrige fag og emner på hjemmesiden. Formål fag og alsidig personlig udvikling Mange måder at lære på Lyst til at lære At lære sammen med andre Folkeskolens formål Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag I praksis udmøntes undervisningsministerens hjemmel til at udsende bindende og vejledende faglige tekster ved dels at udsende 25 faghæfter hvoraf dette hæfte er ét af dem dels ved at oprette en hjemmeside for alle fag og emner: 9

10 Læreplan for kristendomskundskab består af: Signalement Formål Fælles Mål Kristendomskundskab Læreplan / Signalement af faget Slutmål Trinmål Beskrivelser Læseplan Signalement af faget Der undervises i kristendomskundskab på klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. På 10. klassetrin undervises i kristendomskundskab/religion. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. I kristendomskundskab skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget kristendomskundskab, og når kristendomskundskab indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at uddybe deres erfaringer og oplevelser i mødet med det faglige stof forholde sig til den religiøse dimension i tilværelsen og dens betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske, for mellemmenneskelige relationer og for forskellige samfund styrke deres indsigt i kristendommen samt andre religioner og livsopfattelser, som de kommer til udtryk i Danmark og resten af verden 10 forholde sig til grundlæggende livsspørgsmål og etiske problemstillinger samt handle i overensstemmelse hermed.

11 Formål for faget Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger. Stk.4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. Fælles Mål Kristendomskundskab Formål for faget 11

12 Slutmål Fælles Mål Kristendomskundskab Slutmål Efter 9./10. klassetrin Livsfilosofi og etik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse forstå og forholde sig til religiøst sprog vurdere etiske principper og moralsk praksis udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen håndtere mødet mellem forskellige kulturer og religioner reflektere over og udtrykke sig om forholdet mellem mennesket og naturen. Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente diskutere de bibelske fortællingers sigte og perspektiv og deres tydning af tilværelsen gøre rede for bibelske fortællinger og symbolers betydning i kunsten, herunder litteraturen. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til spørgsmålet om, hvad kristendom er gengive hovedtrækkene i kristendommens historie vurdere kristendommen og folkekirkens betydning i Danmark forholde sig til kirkelige retninger i vor tid formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer tolke salmer og sange samt benytte dem som udtryksform. 12

13 Slutmål Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner, herunder ligheder og forskelle beskrive og forholde sig til udvalgte religiøse sekter og bevægelser reflektere over relationer mellem forskellige religioner og samfund diskutere og forholde sig til udvalgte temaer inden for forskellige religioner forstå brug og betydning af symboler og ritualer i forskellige religioner. Fælles Mål Kristendomskundskab Slutmål 13

14 Trinmål Fælles Mål Kristendomskundskab Trinmål Efter 3. klassetrin Livsfilosofi og etik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at tale med om almene tilværelsesspørgsmål kende til eksempler på faglige begreber kende til eksempler på religiøst sprog samtale om og forholde sig til normer for samvær udtrykke sig om sanseoplevelser og naturens mangfoldighed. Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende til fortællinger i Det Gamle og Nye Testamente gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis tale med om indholdet af bibelske fortællinger sætte indholdet af bibelske fortællinger i forhold til nutiden. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at samtale om, hvad kristendom er genkende kristendommens fremtrædelsesformer, som de forekommer i hverdagen, bl.a. i udsmykninger og i landskabet kende til kirkens indretning og udsmykning udtrykke sig om kristendommens relation til årets og livets rytme samtale om udvalgte symboler synge og samtale om salmer og sange. 14

15 Trinmål Efter 6. klassetrin Livsfilosofi og etik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende til og udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål, bl.a. i relation til det faglige stof samtale om faglige begreber udtrykke sig om religiøst sprog og dets funktion samtale om, hvad det vil sige at være menneske give eksempler på sammenhænge mellem normer og værdier diskutere og forholde sig til relationen mellem mennesket og naturen. Fælles Mål Kristendomskundskab Trinmål Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til udvalgte fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente skelne mellem forskellige genrer i Bibelen kende forholdet mellem Det Gamle og Nye Testamente kende og tyde udvalgte bibelske fortællinger genkende bibelske fortællinger, som de kommer til udtryk i kunst og kultur. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke deres forståelse af, hvad kristendom er kende til kristendommens historiske forudsætninger og udviklingsforløb i Europa med særligt fokus på Danmark give eksempler på sammenhænge mellem kirkens indretning, udsmykning og funktion give eksempler på ritualers betydning i menneskers liv samtale om udvalgte begreber, symboler og kunstneriske udtryk med henblik på forståelse af, hvad kristendom er bruge salmer og sange som udtryksform samtale om salmer og sange som religiøse udtryk. 15

16 Trinmål Fælles Mål Kristendomskundskab Trinmål Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at diskutere og forholde sig til udvalgte almene tilværelsesspørgsmål anvende relevante faglige begreber reflektere over og forholde sig til tilværelsens trosvalg diskutere og forholde sig til forskellen mellem religiøst og naturvidenskabeligt sprog forholde sig til forskellige menneskesyn forholde sig til sammenhænge mellem forskellige normer, etikker og bagvedliggende værdier give udtryk for og samtale om egen og andres livsforståelse diskutere og forholde sig til håndteringen af kulturmøder vurdere og udtrykke sig om forskellige syn på naturen. Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig om bibelske fortællingers sammenhæng med værdier i dansk og europæisk kultur forholde sig til de bibelske fortællinger i samtaler om tydning af tilværelsen fortolke motiver og temaer, som de kommer til udtryk i kunst og kultur. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at reflektere over og diskutere kristendommens rolle i kultur og samfund have indsigt i og forholde sig til kirkelige synspunkter samt deres betydning i samfundet drøfte folkekirkens organisation og betydning i samfundet forholde sig til andre kristne trossamfund forholde sig til sammenhænge mellem tid, rum og betydning i forskellige ritualer genkende kristne symboler samt diskutere deres funktioner, når disse indgår i kunstneriske udtryk tolke salmer og sange, bl.a. i relation til den historiske udvikling. 16

17 Trinmål Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner vurdere udvalgte religiøse sekter og bevægelsers indhold, opbygning og strategier diskutere forskellige religioners rolle i samfundet lokalt og globalt reflektere over og diskutere udvalgte temaer på tværs af religionerne samtale om udvalgte religioners kunstneriske og symbolske udtryk. Efter 10. klassetrin Fælles Mål Kristendomskundskab Trinmål Livsfilosofi og etik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at diskutere og forholde sig til forholdet mellem tilværelsesforståelse og den religiøse dimension sætte livsfilosofiske og etiske spørgsmål i relation til eget liv diskutere og forholde sig til sammenhænge mellem religion, kultur og samfund. Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at tolke og anvende bibelske fortællinger, herunder motiver og temaer i samtaler om tydning af tilværelsen. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at reflektere over og diskutere kristendommens historiske og nutidige betydning politisk, socialt, mentalt og kunstnerisk. 17

18 Trinmål Fælles Mål Kristendomskundskab Trinmål Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at reflektere over og diskutere religioners historiske og nutidige betydning politisk, socialt, mentalt og kunstnerisk. 18

19

20 Trinmål synoptisk opstillet Livsfilosofi og etik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Fælles Mål Kristendomskundskab Trinmål synoptisk opstillet Efter 3. klassetrin tale med om almene tilværelsesspørgsmål kende til eksempler på faglige begreber kende til eksempler på religiøst sprog samtale om og forholde sig til normer for samvær Efter 6. klassetrin kende til og udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål, bl.a. i relation til det faglige stof samtale om faglige begreber udtrykke sig om religiøst sprog og dets funktion samtale om, hvad det vil sige at være menneske give eksempler på sammenhænge mellem normer og værdier udtrykke sig om sanseoplevelser og naturens mangfoldighed diskutere og forholde sig til relationen mellem mennesket og naturen Trinmål synoptisk opstillet Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Efter 3. klassetrin kende til fortællinger i Det Gamle og Nye Testamente Efter 6. klassetrin forholde sig til udvalgte fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente skelne mellem forskellige genrer i Bibelen kende forholdet mellem Det Gamle og Nye Testamente gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis kende og tyde udvalgte bibelske fortællinger 20 tale med om indholdet af bibelske fortællinger sætte indholdet af bibelske fortællinger i forhold til nutiden genkende bibelske fortællinger, som de kommer til udtryk i kunst og kultur

21 Trinmål synoptisk opstillet Livsfilosofi og etik Efter 9. klassetrin diskutere og forholde sig til udvalgte almene tilværelsesspørgsmål anvende relevante faglige begreber reflektere over og forholde sig til tilværelsens trosvalg diskutere og forholde sig til forskellen mellem religiøst og naturvidenskabeligt sprog forholde sig til forskellige menneskesyn forholde sig til sammenhænge mellem forskellige normer, etikker og bagvedliggende værdier give udtryk for og samtale om egen og andres livsforståelse diskutere og forholde sig til håndteringen af kulturmøder Efter 10. klassetrin diskutere og forholde sig til forholdet mellem tilværelsesforståelse og den religiøse dimension sætte livsfilosofiske og etiske spørgsmål i relation til eget liv diskutere og forholde sig til sammenhænge mellem religion, kultur og samfund Fælles Mål Kristendomskundskab Trinmål synoptisk opstillet vurdere og udtrykke sig om forskellige syn på naturen Trinmål synoptisk opstillet Bibelske fortællinger Efter 9. klassetrin udtrykke sig om bibelske fortællingers sammenhæng med værdier i dansk og europæisk kultur Efter 10. klassetrin forholde sig til de bibelske fortællinger i samtaler om tydning af tilværelsen tolke og anvende bibelske fortællinger, herunder motiver og temaer i samtaler om tydning af tilværelsen fortolke motiver og temaer, som de kommer til udtryk i kunst og kultur 21

22 Trinmål synoptisk opstillet Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Fælles Mål Kristendomskundskab Trinmål synoptisk opstillet Efter 3. klassetrin samtale om, hvad kristendom er genkende kristendommens fremtrædelsesformer, som de forekommer i hverdagen, bl.a. i udsmykninger og i landskabet kende til kirkens indretning og udsmykning udtrykke sig om kristendommens relation til årets og livets rytme samtale om udvalgte symboler synge og samtale om salmer og sange Efter 6. klassetrin udtrykke deres forståelse af, hvad kristendom er kende til kristendommens historiske forudsætninger og udviklingsforløb i Europa med særligt fokus på Danmark give eksempler på sammenhænge mellem kirkens indretning, udsmykning og funktion give eksempler på ritualers betydning i menneskers liv samtale om udvalgte begreber, symboler og kunstneriske udtryk med henblik på forståelse af, hvad kristendom er bruge salmer og sange som udtryksform samtale om salmer og sange som religiøse udtryk Trinmål synoptisk opstillet Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin 22

23 Trinmål synoptisk opstillet Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Efter 9. klassetrin reflektere over og diskutere kristendommens rolle i kultur og samfund have indsigt i og forholde sig til kirkelige synspunkter samt deres betydning i samfundet drøfte folkekirkens organisation og betydning i samfundet forholde sig til andre kristne trossamfund forholde sig til sammenhænge mellem tid, rum og betydning i forskellige ritualer genkende kristne symboler samt diskutere deres funktioner, når disse indgår i kunstneriske udtryk tolke salmer og sange, bl.a. i relation til den historiske udvikling Efter 10. klassetrin reflektere over og diskutere kristendommens historiske og nutidige betydning politisk, socialt, mentalt og kunstnerisk Fælles Mål Kristendomskundskab Trinmål synoptisk opstillet Trinmål synoptisk opstillet Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Efter 9. klassetrin Efter 10. klassetrin kende og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner vurdere udvalgte religiøse sekter og bevægelsers indhold, opbygning og strategier diskutere forskellige religioners rolle i samfundet lokalt og globalt reflektere over og diskutere udvalgte temaer på tværs af religionerne reflektere over og diskutere religioners historiske og nutidige betydning politisk, socialt, mentalt og kunstnerisk samtale om udvalgte religioners kunstneriske og symbolske udtryk 23

24 Beskrivelser Fælles Mål Kristendomskundskab Beskrivelser Udviklingen i undervisningen på 1., 2. og 3. klassetrin Livsfilosofi og etik Det prioriteres, at undervisningen via fortælling, samtale, dramatisering og andre praktisk musiske udtryk knytter sig til og udfordrer elevernes oplevelser, erfaringer og undren over almene tilværelsesspørgsmål. Gennem hele forløbet udfordres eleverne med spørgsmål, der kræver etisk vurdering. Undervejs i behandlingen af de udvalgte emner inddrages relevante faglige tekster og begreber. Gennem sit eget eksempel udfordrer læreren eleverne til at forholde sig åbent og opmærksomt til indtryk fra deres omverden. Bibelske fortællinger Eleverne indføres gradvist i det bibelske univers gennem vekslende brug af fortælling, oplæsning og andre præsentationsformer. Samtalen om og arbejdet med fortællingerne styrker forståelsen af det bibelske univers. Nutidige parallelsituationer og etiske problemstillinger inddrages. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Gennem arbejdet med emner som fx nåde, tilgivelse og næstekærlighed gives eleverne en fornemmelse af, hvad kristendom er. Gennem fortælling og samtale får eleverne indsigt i kristendommens historie. Eleverne præsenteres for eksempler på kristendommens indvirkning på kunst, litteratur, symbolbrug og andre udtryk i hverdagen, herunder fx kirkebygninger og hospitaler. Elevernes arbejde med kirkens udseende og funktion kan med fordel tage udgangspunkt i kirkebesøg. En præst kan evt. inddrages. Salmer og sange kan vælges således, at de kan støtte og inddrages i forbindelse med klassens øvrige arbejde. 24

25 Beskrivelser Udviklingen i undervisningen på 4., 5. og 6. klassetrin Livsfilosofi og etik Med udgangspunkt i det faglige stof øver eleverne sig via fantasi og refleksion i at formulere og drøfte spørgsmål vedrørende liv og eksistens således, at de efterfølgende i varieret form kan udtrykke sig herom. Undervisningen skal tydeliggøre forskellen mellem det rationelle sprog som et målbart sprog over for det religiøse sprog, som udtrykker mytisk-poetiske og eksistentielle erfaringer, fx forståelse af kærlighed. Eleverne præsenteres for forskellige menneske- og natursyn, som de kommer til udtryk i fx myter og sagn, skabelsesberetninger, evolutionsteori, familieliv og reklamer. Eleverne udvikler deres evne til at sætte sig i andres sted, fx via rollespil. Fælles Mål Kristendomskundskab Beskrivelser Gennem iagttagelser og drøftelser udvikles elevernes sans for, hvad der er kendsgerninger, og hvad der er vurderinger. Cases, fortællinger og episoder fra dagligdagen inddrages i arbejdet med etiske vurderinger. Bibelske fortællinger Erfaringerne fra det forrige forløb uddybes, nuanceres og udfoldes yderligere. Det Gamle og Nye Testamente udtrykker på én gang sammenhæng og brud. Dette perspektiv inddrages i arbejdet med de bibelske tekster. Gennem undervisningen præsenteres eleverne for forskellige litterære genrer som fx myter, sagn, legender, lignelser, underberetninger, sange og breve. Udvalgte bibelske fortællinger gøres til genstand for nærmere fordybelse med henblik på fortolkning. Undervejs i forløbet perspektiveres fortællinger gennem inddragelse af Biblens indflydelse på kunst og dagligliv. 25

26 Beskrivelser Fælles Mål Kristendomskundskab Beskrivelser Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Der bygges videre på elevernes kendskab til, hvad kristendom er således, at de gennem dette forløb får en større viden og bevidsthed herom. Elevernes forståelse kvalificeres gennem bl.a. samtale, diskussion, refleksion og praktisk musiske aktiviteter. I arbejdet med kristendommens historiske udvikling kan der med fordel tages udgangspunkt i centrale personer herunder deres biografi, politisk-sociale vilkår og historiske betydning. Der lægges vægt på elevernes undersøgende virksomhed, fx under besøg i forskellige kirker, identifikation af dagligdagens udtryk, som refererer til kristendom, og i forbindelse med studier af egne og andres traditioner. Elevernes forståelse af kristendommen kan nuanceres gennem mødet med mennesker, for hvem religiøs praksis spiller en central rolle. Kristendommen kan med fordel perspektiveres ved at inddrage andre religioners forestillinger og forskellige udtryk. I arbejdet med salmetraditionen vægtes det bl.a., at eleverne forsøger sig med egne produktioner, fx i form af gen- og meddigtning. Udviklingen i undervisningen på 7./8. og 9. klassetrin Livsfilosofi og etik Udvælgelsen af det faglige stof vægtes således, at det udfordrer elevernes personlige værdigrundlag og danner baggrund for fordybelse i forskellige livsspørgsmål. Gennem præsentation af forskellige livsbilleder og undersøgelser af hverdagserfaringer fremmes elevernes indsigt i religionsbegrebet i dets mange aspekter. Eleverne trænes i at tyde og kategorisere forskellige tekster og andre udtryk, der eksemplificerer forskellen mellem religiøst og videnskabeligt sprog. Arbejdet med spørgsmålet om, hvad et menneske er, udmunder efterhånden i forskellige livs- og menneskesyn, som diskuteres og vurderes. Gennem cases, film, litteratur og erfaringer fra dagligdagen illustreres dilemmaet mellem, hvad mennesker siger, og hvad de gør. 26

27 Beskrivelser Undervisningen kan bl.a. via praktisk musiske aktiviteter, fx rollespil om køn, race og religion, skabe rum for oplevelser, hvor eleverne sætter sig i andres sted. Forskellige syn på naturen, som den kommer til udtryk i film, litteratur, religiøse opfattelser og politiske interesseorganisationer mv., analyseres med henblik på kritisk stillingtagen. Bibelske fortællinger De bibelske fortællinger integreres i dette forløb i videst muligt omfang i arbejdet med temaer indenfor de øvrige kundskabsområder. Fortællingerne vælges således, at de udfordrer eleverne til at give udtryk for holdninger og værdier. Gennem arbejdet med afkodning af bibelske motiver og temaer i elevernes omgivelser skærpes deres blik for de bibelske fortællingers indvirkning på kunst og kultur. Fælles Mål Kristendomskundskab Beskrivelser Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Gennem undersøgelser i lokalområdet og på internettet samt ved læsning af forskellige tekster afdækkes kristendommens rolle samt kirkens struktur og funktion i Danmark. Gennem mødet med mennesker, der har en kristen selvforståelse og efterfølgende drøftelser heraf, udvikles elevernes selvstændige stillingtagen. Elevernes egne erfaringer med ritualer danner afsæt for den faglige behandling heraf. Kunstneriske udtryk, herunder salmer og sange, vælges således, at elevernes egne livstydninger udfordres i mødet med centrale kristne tanker, som disse er formuleret i poetisk form. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Ved lærerens præsentation og gennem egen undersøgende virksomhed i fx faglitteratur, på internettet og ved personlig kontakt får eleverne indsigt i et udvalg af ikkekristne religioner og andre livsanskuelser. På baggrund af den erhvervede indsigt diskuterer eleverne forskellige forhold omkring de udvalgte religioner, sekter og livsanskuelser. Med udgangspunkt i nogle politisk/religiøse temaer og brændpunkter som fx religiøst betinget terror og konflikterne i Mellemøsten og Nordirland vurderer eleverne religionernes rolle som freds- og konfliktskabere. 27

28 Beskrivelser Fælles Mål Kristendomskundskab Beskrivelser Ved at sammenligne udvalgte temaer som fx gudsopfattelse, menneskesyn, frelse og død på tværs af udvalgte religioner kan eleverne forholde sig til centrale tanker og værdierne bag de forskellige trosretninger. Kunstneriske og symbolske udtryk vælges således, at de udfordrer og perspektiverer elevernes egne livstydninger. 28

29

30 Beskrivelser og trinmål synoptisk opstillet Fælles Mål Kristendomskundskab Beskrivelser og trinmål synoptisk opstillet Beskrivelse af udviklingen i undervisningen på 1., 2. og 3. klassetrin Livsfilosofi og etik Det prioriteres, at undervisningen via fortælling, samtale, dramatisering og andre praktisk musiske udtryk knytter sig til og udfordrer elevernes oplevelser, erfaringer og undren over almene tilværelsesspørgsmål. Gennem hele forløbet udfordres eleverne med spørgsmål, der kræver etisk vurdering. Undervejs i behandlingen af de udvalgte emner inddrages relevante faglige tekster og begreber. Gennem sit eget eksempel udfordrer læreren eleverne til at forholde sig åbent og opmærksomt til indtryk fra deres omverden. Beskrivelse af udviklingen i undervisningen på 1., 2. og 3. klassetrin Bibelske fortællinger Eleverne indføres gradvist i det bibelske univers gennem vekslende brug af fortælling, oplæsning og andre præsentationsformer. Samtalen om og arbejdet med fortællingerne styrker forståelsen af det bibelske univers. Nutidige parallelsituationer og etiske problemstillinger inddrages. Trinmål efter 3. klassetrin Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål kende til eksempler på faglige begreber kende til eksempler på religiøst sprog samtale om og forholde sig til normer for samvær udtrykke sig om sanseoplevelser og naturens mangfoldighed. Trinmål efter 3. klassetrin Bibelske fortællinger kende til fortællinger i Det Gamle og Nye Testamente gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis tale med om indholdet af bibelske fortællinger sætte indholdet af bibelske fortællinger i forhold til nutiden. 30

31 Beskrivelser og trinmål synoptisk opstillet Beskrivelse af udviklingen i undervisningen på 1., 2. og 3. klassetrin Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Gennem arbejdet med emner som fx nåde, tilgivelse og næstekærlighed gives eleverne en fornemmelse af, hvad kristendom er. Gennem fortælling og samtale får eleverne indsigt i kristendommens historie. Eleverne præsenteres for eksempler på kristendommens indvirkning på kunst, litteratur, symbolbrug og andre udtryk i hverdagen, herunder fx kirkebygninger og hospitaler. Elevernes arbejde med kirkens udseende og funktion kan med fordel tage udgangspunkt i kirkebesøg. En præst kan evt. inddrages. Salmer og sange kan vælges således, at de kan støtte og inddrages i forbindelse med klassens øvrige arbejde. Trinmål efter 3. klassetrin Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng samtale om, hvad kristendom er genkende kristendommens fremtrædelsesformer, som de forekommer i hverdagen, bl.a. i udsmykninger og i landskabet kende til kirkens indretning og udsmykning udtrykke sig om kristendommens relation til årets og livets rytme samtale om udvalgte symboler synge og samtale om salmer og sange. Fælles Mål Kristendomskundskab Beskrivelser og trinmål synoptisk opstillet 31

32 Beskrivelser og trinmål synoptisk opstillet Fælles Mål Kristendomskundskab Beskrivelser og trinmål synoptisk opstillet Beskrivelse af udviklingen i undervisningen på 4., 5. og 6. klassetrin Livsfilosofi og etik Med udgangspunkt i det faglige stof øver eleverne sig via fantasi og refleksion i at formulere og drøfte spørgsmål vedrørende liv og eksistens således, at de efterfølgende i varieret form kan udtrykke sig herom. Undervisningen skal tydeliggøre forskellen mellem det rationelle sprog som et målbart sprog over for det religiøse sprog, som udtrykker mytisk-poetiske og eksistentielle erfaringer, fx forståelse af kærlighed. Eleverne præsenteres for forskellige menneske- og natursyn, som de kommer til udtryk i fx myter og sagn, skabelsesberetninger, evolutionsteori, familieliv og reklamer. Eleverne udvikler deres evne til at sætte sig i andres sted, fx via rollespil. Gennem iagttagelser og drøftelser udvikles elevernes sans for, hvad der er kendsgerninger, og hvad der er vurderinger. Cases, fortællinger og episoder fra dagligdagen inddrages i arbejdet med etiske vurderinger. Trinmål efter 6. klassetrin Livsfilosofi og etik kende til og udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål, bl.a. i relation til det faglige stof samtale om faglige begreber udtrykke sig om religiøst sprog og dets funktion samtale om, hvad det vil sige at være menneske give eksempler på sammenhænge mellem normer og værdier diskutere og forholde sig til relationen mellem mennesket og naturen. Beskrivelse af udviklingen i undervisningen på 4., 5. og 6. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin 32 Bibelske fortællinger Erfaringerne fra det forrige forløb uddybes, nuanceres og udfoldes yderligere. Det Gamle og Nye Testamente udtrykker på én gang sammenhæng og brud. Dette perspektiv inddrages i arbejdet med de bibelske tekster. Gennem undervisningen præsenteres eleverne for forskellige litterære genrer som fx myter, sagn, legender, lignelser, underberetninger, sange og breve. Udvalgte bibelske fortællinger gøres til genstand for nærmere fordybelse med henblik på fortolkning. Undervejs i forløbet perspektiveres fortællinger gennem inddragelse af Biblens indflydelse på kunst og dagligliv. Bibelske fortællinger forholde sig til udvalgte fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente skelne mellem forskellige genrer i Bibelen kende forholdet mellem Det Gamle og Nye Testamente kende og tyde udvalgte bibelske fortællinger genkende bibelske fortællinger, som de kommer til udtryk i kunst og kultur.

33 Beskrivelser og trinmål synoptisk opstillet Beskrivelse af udviklingen i undervisningen på 4., 5. og 6. klassetrin Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Der bygges videre på elevernes kendskab til, hvad kristendom er således, at de gennem dette forløb får en større viden og bevidsthed herom. Elevernes forståelse kvalificeres gennem bl.a. samtale, diskussion, refleksion og praktisk musiske aktiviteter. I arbejdet med kristendommens historiske udvikling kan der med fordel tages udgangspunkt i centrale personer herunder deres biografi, politisk-sociale vilkår og historiske betydning. Der lægges vægt på elevernes undersøgende virksomhed, fx under besøg i forskellige kirker, identifikation af dagligdagens udtryk, som refererer til kristendom, og i forbindelse med studier af egne og andres traditioner. Elevernes forståelse af kristendommen kan nuanceres gennem mødet med mennesker, for hvem religiøs praksis spiller en central rolle. Kristendommen kan med fordel perspektiveres ved at inddrage andre religioners forestillinger og forskellige udtryk. I arbejdet med salmetraditionen vægtes det bl.a., at eleverne forsøger sig med egne produktioner, fx i form af gen- og meddigtning. Trinmål efter 6. klassetrin Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng udtrykke deres forståelse af, hvad kristendom er kende til kristendommens historiske forudsætninger og udviklingsforløb i Europa med særligt fokus på Danmark give eksempler på sammenhænge mellem kirkens indretning, udsmykning og funktion give eksempler på ritualers betydning i menneskers liv samtale om udvalgte begreber, symboler og kunstneriske udtryk med henblik på forståelse af, hvad kristendom er bruge salmer og sange som udtryksform samtale om salmer og sange som religiøse udtryk. Fælles Mål Kristendomskundskab Beskrivelser og trinmål synoptisk opstillet 33

34 Beskrivelser og trinmål synoptisk opstillet Fælles Mål Kristendomskundskab Beskrivelser og trinmål synoptisk opstillet Beskrivelse af udviklingen i undervisningen på 7./8. og 9. klassetrin Livsfilosofi og etik Udvælgelsen af det faglige stof vægtes således, at det udfordrer elevernes personlige værdigrundlag og danner baggrund for fordybelse i forskellige livsspørgsmål. Gennem præsentation af forskellige livsbilleder og undersøgelser af hverdagserfaringer fremmes elevernes indsigt i religionsbegrebet i dets mange aspekter. Eleverne trænes i at tyde og kategorisere forskellige tekster og andre udtryk, der eksemplificerer forskellen mellem religiøst og videnskabeligt sprog. Arbejdet med spørgsmålet om, hvad et menneske er, udmunder efterhånden i forskellige livs- og menneskesyn, som diskuteres og vurderes. Gennem cases, film, litteratur og erfaringer fra dagligdagen illustreres dilemmaet mellem, hvad mennesker siger, og hvad de gør. Undervisningen kan bl.a. via praktisk musiske aktiviteter, fx rollespil om køn, race og religion, skabe rum for oplevelser, hvor eleverne sætter sig i andres sted. Forskellige syn på naturen, som den kommer til udtryk i film, litteratur, religiøse opfattelser og politiske interesseorganisationer mv., analyseres med henblik på kritisk stillingtagen. Trinmål efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik diskutere og forholde sig til udvalgte almene tilværelsesspørgsmål anvende relevante faglige begreber reflektere over og forholde sig til tilværelsens trosvalg diskutere og forholde sig til forskellen mellem religiøst og naturvidenskabeligt sprog forholde sig til forskellige menneskesyn forholde sig til sammenhænge mellem forskellige normer, etikker og bagvedliggende værdier give udtryk for og samtale om egen og andres livsforståelse diskutere og forholde sig til håndteringen af kulturmøder vurdere og udtrykke sig om forskellige syn på naturen. 34

35 Beskrivelser og trinmål synoptisk opstillet Beskrivelse af udviklingen i undervisningen på 7./8. og 9. klassetrin Bibelske fortællinger De bibelske fortællinger integreres i dette forløb i videst muligt omfang i arbejdet med temaer indenfor de øvrige kundskabsområder. Fortællingerne vælges således, at de udfordrer eleverne til at give udtryk for holdninger og værdier. Gennem arbejdet med afkodning af bibelske motiver og temaer i elevernes omgivelser skærpes deres blik for de bibelske fortællingers indvirkning på kunst og kultur. Trinmål efter 9. klassetrin Bibelske fortællinger udtrykke sig om bibelske fortællingers sammenhæng med værdier i dansk og europæisk kultur forholde sig til de bibelske fortællinger i samtaler om tydning af tilværelsen fortolke motiver og temaer, som de kommer til udtryk i kunst og kultur. Fælles Mål Kristendomskundskab Beskrivelser og trinmål synoptisk opstillet 35

36 Beskrivelser og trinmål synoptisk opstillet Fælles Mål Kristendomskundskab Beskrivelser og trinmål synoptisk opstillet Beskrivelse af udviklingen i undervisningen på 7./8. og 9. klassetrin Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Gennem undersøgelser i lokalområdet og på internettet samt ved læsning af forskellige tekster afdækkes kristendommens rolle samt kirkens struktur og funktion i Danmark. Gennem mødet med mennesker, der har en kristen selvforståelse og efterfølgende drøftelser heraf, udvikles elevernes selvstændige stillingtagen. Elevernes egne erfaringer med ritualer danner afsæt for den faglige behandling heraf. Kunstneriske udtryk, herunder salmer og sange, vælges således, at elevernes egne livstydninger udfordres i mødet med centrale kristne tanker, som disse er formuleret i poetisk form. Trinmål efter 9. klassetrin Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng reflektere over og diskutere kristendommens rolle i kultur og samfund have indsigt i og forholde sig til kirkelige synspunkter samt deres betydning i samfundet drøfte folkekirkens organisation og betydning i samfundet forholde sig til andre kristne trossamfund forholde sig til sammenhænge mellem tid, rum og betydning i forskellige ritualer genkende kristne symboler samt diskutere deres funktioner, når disse indgår i kunstneriske udtryk tolke salmer og sange, bl.a. i relation til den historiske udvikling. 36

37 Beskrivelser og trinmål synoptisk opstillet Beskrivelse af udviklingen i undervisningen på 7./8. og 9. klassetrin Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Ved lærerens præsentation og gennem egen undersøgende virksomhed i fx faglitteratur, på internettet og ved personlig kontakt får eleverne indsigt i et udvalg af ikke-kristne religioner og andre livsanskuelser. På baggrund af den erhvervede indsigt diskuterer eleverne forskellige forhold omkring de udvalgte religioner, sekter og livsanskuelser. Med udgangspunkt i nogle politisk/religiøse temaer og brændpunkter som fx religiøst betinget terror og konflikterne i Mellemøsten og Nordirland vurderer eleverne religionernes rolle som freds- og konfliktskabere. Ved at sammenligne udvalgte temaer som fx gudsopfattelse, menneskesyn, frelse og død på tværs af udvalgte religioner kan eleverne forholde sig til centrale tanker og værdierne bag de forskellige trosretninger. Kunstneriske og symbolske udtryk vælges således, at de udfordrer og perspektiverer elevernes egne livstydninger. Trinmål efter 9. klassetrin Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser kende og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner vurdere udvalgte religiøse sekter og bevægelsers indhold, opbygning og strategier diskutere forskellige religioners rolle i samfundet lokalt og globalt reflektere over og diskutere udvalgte temaer på tværs af religionerne samtale om udvalgte religioners kunstneriske og symbolske udtryk. Fælles Mål Kristendomskundskab Beskrivelser og trinmål synoptisk opstillet 37

38 Læseplan Fælles Mål Kristendomskundskab Læseplan Læseplanen angiver kristendomskundskabs progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets fire centrale områder. Det er et princip for undervisningen, at grundlæggende tilværelsesspørgsmål belyses ved at inddrage stof fra flere af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Kristendomskundskab har som det eneste fag i folkeskolen rammer, der er fastsat direkte i folkeskoleloven: Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. På de ældste klassetrin skal undervisningen tillige omfatte fremmede religioner og andre livsanskuelser. Det skal bemærkes, at det centrale kundskabs- og færdighedsområde Ikke-kristne religioner først optræder som trinmål efter 9. og 10. klassetrin. Med henblik på faglig fordybelse og elevens alsidige personlige udvikling inddrages en bred vifte af tilgange til faget. Inden for alle forløb skal eleverne arbejde med at lytte og fortælle samtale klassevis, gruppevis og i par debattere og diskutere dramatisere læse og skrive synge iagttage og fremstille billeder stille spørgsmål og foretage undersøgelser opstille og behandle problemstillinger reflektere og ræsonnere interviewe dokumentere fremlægge benytte audiovisuelle og elektroniske medier. 1. forløb klassetrin Undervisningen skal fremme og imødekomme børnenes åbenhed og spørgelyst om tilværelsen. Det sker ved, at eleverne arbejder med anskuelige fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente og forskellige religiøse fænomener og symboler fra religionernes verden. Da de nære personlige forhold spiller en stor rolle i elevernes liv, bliver det vigtigt at arbejde med udvalgte livsemner, der binder det faglige stof sammen med forhold i børnenes omverden. 38