Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab
|
|
- Anne Lund
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer
2 Indhold Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige prøve 5 Faglige områder 6 Angivelse af emner og tilhørende opgivelser 8 Prøven 12 Mundtlighed i forbindelse med prøven i kristendomskundskab 13 Vurderingen 15 Fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver 16 Undervisningens placering 17 Uddrag af bekendtgørelse 2 / 17
3 Indledning Indledning Hensigten med denne vejledning er at orientere om de prøvekrav, der stilles i prøve bekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens formål, fagformålet, de centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og den gældende læseplan. Bindende for undervisningen er det overordnede formål for folkeskolen, Bekendtgørelsen om formål, trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner samt om folkeskolens afsluttende prøver (Fælles Mål mv.). Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 4, skal lærer og elev løbende samarbejde om fastlæggelse af målene for elevens arbejde, og undervisningsformer, -metoder og -stof skal i videst muligt omfang vælges i samarbejde mellem lærer og elever. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den overordnede formålsbestemmelse som formålet for faget kristendomskundskab, de centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og trinmål. Kravene i faget kristendomskundskab, som de er beskrevet i Fælles Mål Kristendomskundskab, faghæfte nr. 3, og prøvekravene, som de er beskrevet i bekendtgørelse nr. 863 af 5.. juli 2007, bilag 1, nr. 12, er grundlaget for tilrettelæggelsen af prøverne i kristendomskundskab. Ifølge folkeskole - lovens 18, stk. 3, skal undervisningens indhold fastlægges, så kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes. Den mundtlige prøve i kristendomskundskab er en prøve inden for fagets slutmål og har det sigte, at eleven viser sin faglige indsigt i kristendomskundskab. 3 / 17
4 Den mundtlige prøve Den mundtlige prøve Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne skal omfatte tekster og andre udtryksformer. Oplæggene til prøven skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof. Det enkelte prøveoplæg består af lærerstillede spørgsmål samt 1-3 kilder. Kilderne skal have sammenhæng med opgivelserne, men være ukendte for eleven. Sproglige udtryk skal være på dansk. Spørgsmålene skal dels relatere sig til prøveoplæggets kilder, dels lægge op til, at eleven inddrager relevante elementer fra det opgivne stof samt eventuel viden, som eleven har erhvervet sig i andre fag og uden for undervisningen. Eleven har 40 minutters forberedelsestid. Eleven må i forberedelsestiden benytte egne optegnelser i papirform, opslagsværker, for eksempel religions- og symbolleksikon og ordbøger samt tage notater til brug for eksaminationen. Til prøven, inklusive karakterfastsættelsen, afsættes 20 minutter. Prøven består i elevens redegørelse for oplægget med efterfølgende samtale. Prøven er individuel for alle elever. 4 / 17
5 Faglige områder Faglige områder Undervisningen i kristendomskundskab er i de centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og trinmål beskrevet i fire områder: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. I den almindelige undervisning vil undervisningsforløb oftest inddrage elementer fra flere centrale kundskabs- og færdighedsområder. Ligeledes gælder det for prøven i kristendomskundskab, at de enkelte prøveoplæg knytter an til mål fra flere områder. Prøven i kristendomskundskab formuleres på baggrund af fagets slutmål, og som fastsat i prøvebekendt gørelsen prøves eleverne i at: forholde sig til et eller flere udtryk, som knytter an til religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske spørgsmål samt spørgsmål vedrørende forhold mellem religion og samfund relatere prøveoplægget til elevens hverdag og/eller til en større sammenhæng anvende det faglige stof. 5 / 17
6 Angivelse af emner og tilhørende opgivelser Angivelse af emner og tilhørende opgivelser Materialer, der danner grundlag for både den indholdsmæssige og den praktiske tilrette læggelse af prøven, skal opgives. De skal være tilgængelige for eleverne, og de skal tilsendes censor. På Undervisningsministeriets forlangende kan de indhentes fra skolerne. Opgivelserne i kristendomskundskab danner forbindelsen mellem årets undervisning og prøven. De er udtryk for, hvilke emner der er arbejdet med i undervisningen. De er lige ledes grundlaget for valget og tilrettelæggelsen af prøveoplæg og skal være med til at sikre, at eleverne har en baggrund for arbejdet med disse, og de udgør en fælles reference for samtalen ved prøven. Opgivelserne skal til afgangsprøven indeholde materiale, som eleverne i undervisningen har arbejdet med på 9. klassetrin. Herudover kan materiale fra 7./8. klassetrin indgå. Det betyder, at det stof, der opgives, undervisningsmæssigt kan fordeles over to år. Opgivelserne skal omfatte et bredt udvalg af tekster, for eksempel uddrag af religiøse tekster og bøger, eventuelt i bearbejdet form, myter og fortællinger, avisartikler, sangtekster, lovtekster og baggrundstekster. Foruden teksterne opgives der inden for andre materialer og udtryksformer eksempler på andre kilder i forbindelse med ikke-fiktion for eksempel dokumentarfilm, gen - stande, der indgår i religiøse sammenhænge, og pressefoto, og i forbindelse med fiktion for eksempel musikvideoer, kunstbilleder og musik. Opgivelserne skal ikke opgives med normalsidetal med videre, idet omfanget af de opgivne materialer tekster og andre udtryksformer med videre vil variere, afhængigt af den indbyrdes fordeling mellem disse hvorledes de er indgået i undervisningen deres karakter og sværhedsgrad. På oversigten over opgivelser skal der anføres relevante kildeoplysninger for såvel tekster som andre udtryksformer. Samlet skal opgivelserne være dækkende for alle trinmål efter 9. klasse. Opgivelserne skal være alsidigt sammensat både med hensyn til valg af emner og med hensyn til de kilder, emnerne har været belyst og undersøgt gennem. Det bør bemærkes, at der skal være flere eksempler på andre udtryksformer både inden for ikke-fiktion og fiktion. Et krav til mængden heraf er ikke anført, men at disse udtryksformer også skal opgives, skal ses i sammenhæng med læseplanens og under - visningsvejledningens omtale af disse materialers kvaliteter i forbindelse med undervisningen. Endvidere vil det for mange elever være en stor fordel i samtalen at kunne henvise/relatere til sete materialer eller oplevede situationer, for eksempel film, videoklip, billeder, museumsbesøg etc. I princippet er opgivelserne individuelle, men af praktiske grunde vil de hovedsageligt være fælles for hele klassen. Under alle omstændigheder gælder det forhold, at tekster og andre materialer og udtryksformer, der opgives, skal have været genstand for undervisning. Det kan altså ikke være tilfældige romaner eller film, som eleverne har mødt uden for skolen. Enkelte elevers eller gruppers 6 / 17
7 Angivelse af emner og tilhørende opgivelser individuelle opgivelser noteres særskilt på oversigten eller på et bilag til denne. Det er dog vigtigt at pointere, at eleven ved selve prøven naturligvis også må inddrage relevant viden, som er erhvervet uden for undervisningen i kristendomskundskab. Når eleverne er orienteret om reglerne for prøven, kan de i vidt omfang være medbestemmende ved udvælgelsen af opgivelserne, og de skal gøres bekendt med dem, ved at der uddeles kopier til klassen. Det skal bemærkes, at det er skolelederen, som med sin underskrift skal godkende opgivelserne og altså har det formelle ansvar for, at de er i overensstemmelse med kravene til såvel indhold som omfang. 7 / 17
8 Prøven Prøven Prøveoplæg Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof, såvel tekster som andre materialer og udtryksformer. Det enkelte prøveoplæg består af kilder i form af tekster, billeder, genstande og udtryksformer. I hvert oplæg indgår også et sæt af spørgsmål. Et prøveoplæg til en mundtlig prøve består således principielt af de samme elementer som til den skriftlige prøve. I den mundtlige prøve vil der dog være mulighed for at bruge andre kildetyper end tekster og billeder. Desuden vil oplæggene i den mundtlige prøve relatere sig mere specifikt til de emner, eleverne har arbejdet med inden for det opgivne stof. Oplægget skal have sammenhæng med opgivelserne, men være ukendt for eleven. Desuden skal det enkelte oplæg være udformet, så flere af fagets kundskabs- og færdighedsområder kan inddrages. I nogle tilfælde kan det være muligt og rimeligt at dække stoffet gennem 8-10 oplæg, mens andre opgivelser vil kræve et større antal. Antallet af oplæg skal imidlertid være så stort, at også den sidste elev har fire muligheder at vælge imellem ved lodtrækningen. Det er tilladt at gentage opgaver én gang, og det er under alle omstændigheder bedre at gentage en god opgave end at medtage en mindre god. Ved valget af prøveoplæg må man tage i betragtning, i hvilken sammenhæng de enkelte opgivelser er indgået i årets arbejde, sådan at et oplæg knytter an til et eller flere af opgivelsernes emner. Der må ikke indgå kildetyper, som ikke indgår i opgivelserne og som sådan ikke har været genstand for undervisning. Har man for eksempel i undervisningen arbejdet med og opgivet film, må der også blandt prøveoplæggene være filmklip. Oplæggets sæt af spørgsmål danner udgangspunkt for elevens redegørelse for oplægget og den videre samtale. Spørgsmålene relaterer sig til: Data og beskrivelser Forklaringer og fortolkninger Vurderinger, perspektivering og/eller handlingsmuligheder. Prøveoplæg skal på den ene side være relativt nemme at gå til også for den svage elev men på den anden side skal de også indeholde noget for den dygtige elev at arbejde med og demonstrere sine kundskaber og færdigheder på. Det betyder, at oplægget skal kunne rumme muligheder for, at eleven kan foretage beskrivelser, analyser og forholde sig samt relatere og perspektivere til det opgivne stof. Kilderne skal, når det skønnes hensigtsmæssigt, være præsenteret med støttekommentarer eller opklarende bemærkninger. Tekstbaserede kilder, som i deres originale udformning skønnes for svære, skal tilpasses målgruppen såvel sprogligt som indholdsmæssigt. Det er tilladt at gøre spørgsmålene samt de tekstbaserede kilder auditivt tilgængelige i forberedelsestiden, se Skolestyrelsens Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver. 8 / 17
9 Prøven I alle oplæg, der indeholder tekst, skal sproglige udtryk være på dansk. Enkelte ord på andet sprog end dansk kan forekomme, men man bør i så fald sikre sig, at den elev, der trækker den pågældende opgave, forstår disse ord. I forbindelse med brug af levende billeder, bearbejdet med henblik på et dansksproget publikum i form af dansksproget undertekst eller dansksproget tale, kan der kun stilles krav om, at eleven kan inddrage de dansksprogede udsagn. I endnu højere grad end ved skrevne tekster skal man være opmærksom på, at prøveoplæg i form af film- og lydklip ikke må være for lange. Eleven skal have mulighed for at se eller høre oplægget igennem flere gange og for at gøre endnu fyldigere notater end ved tekst oplæg. Dels kan eleven ikke som ved tekstoplægget notere og understrege direkte, dels har eleven ikke oplægget liggende foran sig til fastholdelse og dokumentation i prøvesituationen. Endelig er selve teknikken med frem- og tilbagespoling på både video og båndoptager mere tidskrævende end at bladre i papirer. Oplæg på dvd gør arbejdet nemmere. Eleverne må opfordres til at udvælge klip, som kan vises som dokumentation i prøvesituationen. Bruges der som oplæg udvalgte sekvenser fra for eksempel en spillefilm, kan læreren have skrevet en kort tekst i resumeform, som leder frem mod eller forbinder de udvalgte klip. Denne tekst sendes til censor sammen med dvd, lyd- eller videobånd og de øvrige prøve oplæg. Nedenfor følger fem kort beskrevne eksempler på oplæg, som hver især betoner et fagligt område. I forbindelse med udarbejdelsen af oplæg kan det være hensigtsmæssigt at opstille en række kategorier herfor, som kan bidrage til at sikre, at man med det samlede prøvesæt kommer omkring hele faget. De nævnte eksempler er angivet som inspiration i forbindelse med lærerens tilrettelæggelse af prøveoplæg. Et prøvesæt vil almindeligvis blandt andet kunne indeholde: et oplæg, som har sit afsæt i en religiøs fortælling eller anden tekst et oplæg, som knytter an til eksistentielle spørgsmål et oplæg, som tager udgangspunkt i en eller flere religioners syn på en aktuel problemstilling et oplæg, som belyser en sag ud fra forskellige historiske og/eller nutidige synsvinkler et oplæg, som lægger op til drøftelse af en etisk problemstilling. Det tilstræbes, at oplæggene tilsammen favner samtlige fagets slutmål. Oplæggene vil indbyrdes ofte indeholde faglige elementer, som knytter an til samme slutmål. Her tænkes på forhold som, at eleven kan: uddrage det væsentlige af en etisk, livsfilosofisk eller religiøs fremstilling, herunder vurdere, hvilke spørgsmål, svar og værdier fremstillingen kan ses som udtryk for, samt skelne mellem fakta og tolkning relatere fremstillingen til fagligt stof anvende sine overvejelser, som det forelagte materiale har givet anledning til, i perspektiverende sammenhæng. Nedenfor følger et kort beskrevet prøveforløb, og hvordan det kan ses i sammenhæng med lokalt bestemte emner. Prøveforløbet skal i kort form beskrive, hvordan en elev kan vælge at behandle et oplæg. 9 / 17
10 Prøven Et oplæg kan tage udgangspunkt i en bibelsk lignelse, hvor eleven skal beskrive, hvordan fortællingens hovedpersoner opfatter situationen. Det kunne for eksempel være Lignelsen om den fortabte søn. Efterfølgende spørgsmål kan gå på, hvordan eleven forholder sig til teksten i form af spørgsmål som: Hvad vil lignelsen efter din mening fortælle os? Og kan den sige mennesker noget i dag? Oplægget kan rundes af med et spørgsmål, som lægger op til perspektivering og inddragelse af indsigt hentet fra undervisningen, herunder eksempelvis reference til opgivelserne og andre sammenhænge. Det kan for eksempel være fortællingens pointe i lyset af relevante emner, eleven har beskæftiget sig med i undervisningen, samt i lyset af, hvad eleven i øvrigt ved om kristendommen. Elementer af blandt andet følgende slutmål vil, afhængigt af præstationen, kunne indgå i vurderingen: Livsfilosofi og etik Reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse Vurdere etiske principper og moralsk praksis Udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen. Bibelske fortællinger Udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente Diskutere bibelske fortællingers sigte og perspektiv og deres tydning af tilværelsen. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Forholde sig til spørgsmålet om, hvad kristendom er Vurdere kristendommen og folkekirkens betydning i Danmark. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Diskutere og forholde sig til udvalgte temaer inden for forskellige religioner. Desuden henvises til de overvejelser og erfaringer, som er omtalt i publikationen: Prøver, Evaluering, Undervisning (PEU) for prøverne 2006/07, som vil blive offentliggjort på Skolestyrelsens hjemmeside: i løbet af skoleåret 2007/08.. Optegnelser og opslagsværker Eleverne må til den mundtlige prøve medbringe optegnelser til brug i forberedelsestiden. Ved optegnelser forstås elevernes egne notater og optegnelser fra det daglige arbejde og notater, som er blevet uddelt til eleverne under arbejdet i klassen. Elevernes egne optegnelser er normalt hånd - skrevne eller skrevet på computer. En gruppes fælles notater fra et gruppearbejde kan foreligge som kopier til de enkelte gruppemedlemmer. Optegnelser, der anvendes til prøven, skal være i papirform. Optegnelserne kan være notater fra tavlen og efter mundtligt arbejde i klassen. De kan være fremstillet under eget arbejde med en tekst og under forberedelsen hjemme. Og endelig kan de være korte citater men ikke lange afskrifter af bøger, der er benyttet under arbejdet. De kan dreje sig om de læste tekster eller være korte notater vedrørende for eksempel centrale pointer fra behandlede emner og spørgsmål, udvalgte begreber, faglige oversigter, arbejdsmåder m.m. 10 / 17
11 Prøven Optegnelserne skal først og fremmest være lette at overskue for eleven, og de bør derfor have et ret beskedent omfang. Det må gerne være oversigter eller lignende, som er udleveret af læreren, og som eleven efterfølgende har anvendt som et stykke værktøj og eventuelt også gjort yderligere notater på. Eleven skal selv have udvalgt optegnelserne måske ved at notere dem i sin logbog eller på anden vis for ellers har han alt for svært ved at drage nytte af dem i løbet af de 40 minutter, hvor det under alle omstændigheder er prøveoplægget, der er i centrum. Optegnelser er ikke store samlede kompendier om perioder, emner, temaer eller lignende fra diverse lærebøger, og det er ikke læste tekster/andre udtryksformer med noter i. Eleverne må advares mod at medbringe så mange optegnelser, at de ikke kan overskue dem. Det væsentlige ved prøven er ikke at opremse fakta fra medbragte optegnelser, men at demonstrere kristendomskundskabsfaglige kundskaber og færdigheder med afsæt i et ukendt oplæg. Ved forberedelsen er det endvidere tilladt for eleverne at anvende opslagsværker, herunder symbolog religionsleksikon, atlas og ordbøger med ordforklaringer, for eksempel Nudansk Ordbog. Inden for disse rammer må eleverne medbringe og anvende bøger, som de mener, de kan få brug for, men skolen er kun forpligtet til at sørge for, at der er eksemplarer til rådighed af de bøger, klassen normalt bruger. Ved selve prøven må eleverne kun benytte de notater, de har taget under forberedelsen. Som notater betragtes også eventuelle filmklip, som eleven har valgt under forberedelsen. Prøvesituationen Eleven må have mulighed for at begynde med en samlet præsentation og fremlæggelse af sit forberedte stof. Afbrydelse af fremlæggelsen eller anfægtelse af iagttagelsernes rigtighed vil ofte ødelægge elevens disposition og redegørelse for sin forståelse af oplægget. I starten bør lærer og censor derfor lade eleven tale og blot notere sig, hvad de senere ønsker uddybet og forklaret i samtalen. Efter elevens fremlæggelse af sit forberedte stof fortsætter prøven normalt som en samtale mellem elev, lærer og censor. Denne samtale føres fortsat på elevens præmisser, og det er læreren, der leder samtalen. I det hele taget må man som lærer forsøge at guide eleven igennem prøven dog uden at overtage situationen og gøre den til undervisning. Spørgsmål fra lærer og eventuelt censor skal understøtte eleven i at udtrykke sin faglige kunnen i relation til prøveoplægget. Målet er, at eleven får mulighed for at formulere, hvad han ved og kan, og ikke at afsløre, hvad han ikke ved og kan. Der er således ingen grund til at bore i forhold, som tydeligvis ligger eleven fjernt, eller at bruge lang tid på at fiske efter bestemte faglige betegnelser. Det væsentlige er, at eleven kan gøre relevante iagttagelser i sit prøveoplæg og anvende dem i en samlet analyse og fortolkning. Til prøven, inklusive karakterfastsættelsen, afsættes der 20 minutter. 11 / 17
12 Mundtlighed i forbindelse med prøven i kristendomskundskab Mundtlighed i forbindelse med prøven i kristendomskundskab Den mundtlige prøve i kristendomskundskab kan betragtes som en samtalesituation om et kristendomskundskabsfagligt oplæg. I denne situation er det elevens opgave at formidle sine overvejelser, vurderinger og synspunkter til lærer og censor. Hvor godt dette lykkes, afhænger i vid udstrækning af elevens færdighed i at disponere sin redegørelse og i at ræsonnere og formulere sig inden for en kristendomskundskabsfaglig sammenhæng, herunder også elevens evne til at indgå i en uddybende diskussion. Derfor må eleven have mulighed for både at give en længere, sammenhængende fremstilling uden at blive afbrudt og for at indgå i en samtale med lærer og censor med udgangspunkt i redegørelsen. Selve arbejdet med prøveoplægget har eleven udført i forberedelsestiden. Eleven skal altså ikke foretage sine undersøgelser i prøvesamtalen. Derimod skal han gøre rede for sine beskrivelser, analyser, tolkninger og den brug af prøveoplægget, han er nået frem til, og han har mulighed for at disponere sin fremlæggelse. Ved afgangsprøven skal redegørelsen være rimeligt disponeret, det vil sige sammenhængende og nogenlunde struktureret. En fremstilling, som ukritisk omfatter væsentlige og uvæsentlige iagt - tagelser i oplægget i tilfældig rækkefølge, vil således ikke kunne vurderes som rimeligt disponeret. En fremstilling, der er præget af vage og upræcise ord og vendinger, hvor den faglige kunnen sløres, må under alle omstændigheder bedømmes som en usikker fremstilling. Det er vigtigt, at eleven kan redegøre og argumentere for sine synspunkter og konklusioner, men det må vurderes lige så højt, hvis eleven kan indgå i en drøftelse af forhold i prøveoplægget og tage stilling til lærers eller censors spørgsmål og argumenter. 12 / 17
13 Vurderingen Vurderingen Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse, som sker ud fra en vurdering af præstationens grad af målopfyldelse af de mål, det behandlede oplæg relaterer sig til. I vurderingen er det vigtigt at medtage præstationens såvel positive som negative sider. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en helhedsbedømmelse, hvor de kundskaber og færdigheder, eleven har demonstreret, vægtes i en helhed. Elementer læst inden for den faglige ramme, som kan indgå i helhedsvurderingen Forholde sig til et eller flere udtryk, som knytter an til religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske spørgsmål samt spørgsmål vedrørende forhold mellem religion og samfund Eleven uddrager det væsentlige af en etisk, livsfilosofisk eller religiøs fremstilling, samt skelner mellem fakta og tolkning og vurderer, hvilke spørgsmål, svar og værdier fremstillingen kan ses som udtryk for. Relatere prøveoplægget til elevens hverdag og/eller til en større sammenhæng Eleven perspektiverer det behandlede oplæg ved at lade sine erfaringer uddybe gennem mødet med det faglige stof. Det kan være i forhold til elevens eget eller andres hverdagsliv kulturrelaterede og samfundsmæssige spørgsmål og problemstillinger eksistentielle eller åndelige spørgsmål. Anvende det faglige stof Eleven inddrager relevante kundskaber og færdigheder fra faget. Det er tilfældet, når eleven kan formulere en personlig og gerne kritisk mening, som er kvalificeret af det faglige stof. Karakteristik af den fremragende præstation (12) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at eleven på baggrund af oplægget foretager en klar og fokuseret redegørelse med både bredde og dybde viser fagligt overblik gennem præcis indkredsning af det fagligt relevante og inddrager faglig indsigt, der bidrager til fortolkning og uddybning 13 / 17
14 Vurderingen gennem brug af det faglige stof og egne erfaringer og med tydelig kobling herimellem vurderer og perspektiverer problemfeltet og formulerer en velargumenteret og reflekteret stillingtagen. Der kan være ubetydelige fejl og mangler i forhold til ovenstående. Karakteristik af den gode præstation (7) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at eleven: på baggrund af oplægget foretager en redegørelse, der omfatter væsentlige dele af problemfeltet, men tenderer til at prioritere enten bredde eller dybde viser et godt fagligt kendskab gennem fornuftig indkredsning af det fagligt relevante og ved at inddrage faglig indsigt i tilknytning til problemfeltet gennem brug af det faglige stof og egne erfaringer og nogen kobling herimellem vurderer problemfeltet og formulerer en velargumenteret stillingtagen. Der forekommer nogle fejl og mangler i forhold til ovenstående. Karakteristik af den tilstrækkelige præstation (2) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at eleven på baggrund af oplægget foretager en tilstrækkelig redegørelse, der savner fylde viser et usikkert, men tilstrækkeligt fagligt kendskab gennem upræcis indkredsning af det fagligt relevante og inddrager faglig indsigt med vigende tilknytning til problemfeltet formulerer få udsagn, der etablerer sammenhæng mellem det faglige stof og egne erfaringer og kun delvist har belæg for sin stillingtagen til problemfeltet. 14 / 17
15 Fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Det er muligt at fravige bestemmelserne for folkeskolens afsluttende prøver. Vejledningen kan i sin helhed læses på internetadressen: Nedenfor er citeret to uddrag af vejledningen herom: Formålet med fravigelserne Fravigelserne ved folkeskolens afsluttende prøver har til hensigt at give elever med særlige behov mulighed for at aflægge folkeskolens afsluttende prøver på linje med andre elever. Gennem fravigelserne kan der kompenseres for disse elevers særlige vanskeligheder, således at prøverne kan gennemføres med et resultat, som svarer til elevernes faglige niveau. Det er ikke hensigten med fravigel - serne at kompensere for et generelt svagt standpunkt i fagene, ved at der gives mulighed for at hente ekstra hjælp gennem en af de beskrevne fravigelser. Det er en grundlæggende forudsætning, at det eller de hjælpemidler, som ønskes anvendt ved afgangsprøven, anvendes i dagligdagen. Hvis der gives tilladelse til anvendelse af ekstra tid, forudsættes det tilsvarende, at eleven også i den daglige undervisning får mulighed for at anvende ekstra tid. Vilkårene for at give tilladelse til en fravigelse Tilladelsen til en fravigelse gives af skolelederen. Dette sker på baggrund af indstilling fra klasse - læreren i samråd med forældrene, PPR og lærerne i de berørte fag. Lærerne har gennem deres undervisning erfaringer med elevens brug af hjælpemidler og elevens vanskeligheder i relation til den type opgaver, eleven vil møde ved folkeskolens afsluttende prøver. 15 / 17
16 Undervisningens placering Undervisningens placering Med fornyelse af folkeskoleloven i 2003 er der yderligere lagt op til fleksibilitet med hensyn til undervisningens placering. Det giver god mulighed for kreativitet med hensyn til planlægning og gennemførelse af undervisningen, herunder periode- og semesterlæsning. På 9. klassetrin bør det inddrages i overvejelserne vedrørende timernes fordeling over skoleåret, hvilken betydning den afsluttende prøve har i relation hertil. 16 / 17
17 Uddrag af bekendtgørelse Uddrag af bekendtgørelse Uddrag af bekendtgørelse nr. 863 af 5. juli Kristendomskundskab Prøven er mundtlig Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof, der dækker fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne organiseres i emner og omfatter tekst og andre udtryksformer, som eleven har arbejdet med på 7./8. og 9. klassetrin. Opgivelserne skal være på dansk Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof. Et prøveoplæg baserer sig på kilder med tilhørende spørgsmål formuleret af læreren. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. En kildetype, der indgår i et oplæg, skal også indgå i opgivelserne. Oplæggene skal være på dansk. Eleven får 40 minutters forberedelsestid, og prøvetiden er 20 minutter inkl. karakterfast - sættelse Eleven må i forberedelsestiden benytte opslagsværker og egne optegnelser samt tage notater til brug for eksaminationen Der prøves i at forholde sig til et eller flere udtryk, som knytter an til religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske spørgsmål samt spørgsmål vedrørende forhold mellem religion og samfund, relatere prøveoplægget til elevens hverdag og/eller til en større sammenhæng og anvende det faglige stof Der gives én karakter. 17 / 17
Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab
Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Indledning Hensigten med denne vejledning er at orientere om de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng,
Læs mereVejledning til prøven i faget kristendomskundskab
Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige
Læs mereVejledning til prøven i faget samfundsfag
Vejledning til prøven i faget samfundsfag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige prøve 5 Faglige områder 6 Angivelse af emner med problemstilling og tilhørende opgivelser
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...
Læs mereVejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag
Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Samfundsfag Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Forord 3 Evalueringen 3 Opgivelserne
Læs mereVejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab
Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Læs merePrøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014
Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Tidsplanen: D. 6/3 Intro til forløbet D. 10/4 Lodtrækning blandt fordybelsesområderne. Tina på biblioteket kl. 14-15. D. 11/4-21/4 Ferie, læse tekstopgivelserne
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Historie Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Forord 3 Evalueringen 4 Opgivelserne
Læs mereKristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab
Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Generelt 6 Tekstopgivelserne
Læs mereVejledning til AT-eksamen 2016
Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx
Læs mereFolkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.
Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i biologi
Vejledning til skriftlig prøve i biologi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Vurdering
Læs mereHistorie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:
Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi
Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Eksempler på opgaver...
Læs mereKulturforståelse B valgfag, juni 2010
Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse
Læs mereVejledning til prøven i faget historie
Vejledning til prøven i faget historie Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold Indledning... 3 Den mundtlige prøve... 4 Faglige områder... 5 Angivelse af emner og temaer med problemstilling og
Læs mereeller har jubelen lagt sig?
eller har jubelen lagt sig? Hvem er vi? Terkel Jessen Jensen Lars A. Haakonsen Pæd. konsulent i Aalborg. Arbejder på Tofthøjskolen i Storvorde. Læreruddannet fra Aalborg Seminarium i 1984. Pæd. konsulent
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 4 Prøveforløbet trin for trin... 5 Opgivelser... 6 Et eksempel
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereElevbrochure 2015-16
Elevbrochure 2015-16 Lemvig Gymnasium Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del afvikles på 3. år af hhx-uddannelsen, og omfatter
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereEleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark
Fagformål for faget kristendomskundskab Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Information om eksamen i Almen Studieforberedelse AT 2015 Redaktion Nina Jensen Vigtige datoer: 26. januar udmelder Undervisningsministeriet emnet og det såkaldte ressourcerum,
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereEksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009
Eksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt et bilag om problemformulering og opgaveformulering.
Læs mere1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt?
Spørgsmål vedrørende eksamen i dr:amatik 1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt? Ja. Den pågældende eksaminand bedømmes i spillet
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereFransk fortsættersprog B stx, juni 2010
Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014
[Bilag 16] 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereFælles Mål. Faghæfte 3. Kristendomskundskab
Fælles Mål Faghæfte 3 Kristendomskundskab Fælles Mål Faghæfte 3 Kristendomskundskab Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 2-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation
Læs mere(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)
juni 2016/mrl Lokal studieordning for adgangskursus og suppleringskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Gældende fra august
Læs mereVejledning til forsøgsprøven i valgfaget billedkunst. Skoleåret 2015-16
Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget billedkunst Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere Overgangsordning for elever, der færdiggør 3. skoleperiode via tidligere uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereCensorvejledning engelsk B, hf Maj 2014. Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494
Censorvejledning engelsk B, hf Maj 2014 Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk B, hf... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet... 1 Bedømmelsen... 1 Opgaveinstruksens
Læs mereVejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag
Vejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereRamme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper
Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr.
Læs mereEksamensreglement HG 2013-2014. Underviser og censor
Eksamensreglement HG 2013-2014 Underviser og censor Tradium Kirketoften 7 9500 Hobro Tlf. 96 57 02 64 Tradium Minervavej 57 8960 Randers SØ Tlf. 87 11 43 08 Denne folder er Tradium s regler til underviser
Læs mereVejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.
Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereVejledning til prøverne i faget matematik
Vejledning til prøverne i faget matematik Hensigten med denne vejledning er at præcisere de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen og at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mere2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af
Læs mereSRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV)
SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV) Kære 2.g er Du skal i april 2016 påbegynde arbejdet med din studieretningsopgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden.
Læs mereBilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål
Bilag 50 1. Identitet og formål Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk
Læs mereHelsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2.
Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916 Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2. april 2011 Helsingør Kommune er i gang med en kvalificering af
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs merereflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende
Klasse: 9.årgang Fag: Kristendom År: 2016/2017 Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Tiltag Hvad skal eleverne lave? Problemstillinger
Læs mereEksamensformer på EBUSS
Eksamensformer på EBUSS Godkendt af Studienævnet for E-business august 2007 Ikrafttræden: 1. september 2007 Dette dokument indeholder afklarende forhold vedrørende eksamensformer, der benyttes på EBUSS.
Læs mereEksamensreglement for
Eksamensreglement for HG 2016 Indholdsfortegnelse 1. Mundtlig eksamen 3 2. Caseeksamen 3 2.1 Casearbejdsdag 3 2.2 Caseeksamination 3 2.3 Censors ansvar og opgaver under eksaminationen 4 2.4 Eksaminators
Læs mereForsøgslæreplan for dansk A htx, marts 2014
[Bilag 9] Forsøgslæreplan for dansk A htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Dansk er et humanistisk fag. Fagets kerne er sproglig viden og bevidsthed, som udmønter sig i sproglig kunnen
Læs mereEksamens- og årsprøveavis. hhx 1. år. maj 2014
Eksamens- og årsprøveavis hhx 1. år 2014 maj 2014 Denne eksamens- og årsprøveavis indeholder en orientering om de regler, der gælder for de kommende eksamener og årsprøver ved Handelsgymnasiet Århus Købmandsskole,
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mereGennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereMinilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.
Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes
Læs mereHanna Cohen s Holy Communion
Hanna Cohen s Holy Communion Niveau 7. klasse Varighed 10 lektioner Om forløbet Forløbet tager udgangspunkt i kortfilmen Hannah Cohen s Holy Communion. Filmen handler om den 7-årige jødiske pige, Hannah,
Læs mereBekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v.
BEK nr 619 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 20. august 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften BEK nr 220
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs mereFælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg april2016 Maj-Britt Berndtsson, lærer og cand.pæd.kemi Pædagogisk konsulent for naturfag, Center for Undervisningsmidler UCC Links til prøvebekendtgørelse
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mere2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013
2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereKøge Gymnasium Eksamen i almen studieforberedelse
Køge Gymnasium Eksamen i almen studieforberedelse 2015 Praktiske oplysninger og gode råd 1 Eksamen i almen studieforberedelse Den mundtlige eksamen i almen studieforberedelse afholdes i maj/juni og tager
Læs mereOpgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test
Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring
Læs mereLæseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.
Læs mereOversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013
Over sigt Særlige forløb og skriftlige opgaver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013 Oversigt over særlige forløb og skriftlige opgaver mv. på Vesthimmerlands Gymnasium og HF 2012/13 STX AT forløb
Læs mereStil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter
Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen
Læs mereHedegårdsskolen 2015
Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereForløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin
Hvorfor har vi valgt dette emne? Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin Vores valg af emne er faldet på svinekød, produktionen bag samt globalisering heraf. Vi finder det relevant, da
Læs merePrøverne i naturfag. For skoleåret 14/15 og et blik på fremtiden. 14-01-2015 Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 1
Prøverne i naturfag For skoleåret 14/15 og et blik på fremtiden Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 1 Formål et overblik over prøverne i naturfag for skoleåret 14/15 redegøre for rammer,
Læs merePERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL
114659_Manual_250x250 17/10/03 13:38 Side 1 Kunde & Co. Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf: 33 92 40 49 perst@perst.dk www.perst.dk Løngangstræde 25, 4. 1468 København K Tlf: 38 17 81 00 cfu@cfu-net.dk
Læs mereSkriv en kommunikationskontrakt
Skriv en kommunikationskontrakt Dette er et værktøj for dig, som vil Udvikle kommunikationen i din arbejdsgruppe Skabe klare rammer, roller og ansvar for dig og dine medarbejderes kommunikation Tydeliggøre
Læs mereFormål for faget engelsk. Delmål for 2. 4. klasse. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug
Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereIndividuel lønforhandling
KOM I GANG MED Individuel lønforhandling Dialog om løn betaler sig Få mere ud af lønforhandlingerne end kroner og øre I får mere ud af lønkronerne, når den enkelte leder får ansvar for at prioritere og
Læs merePrøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 2 social- og sundhedsuddannelsen Udarbejdet juni 2015
Prøvebestemmelser Grundforløb 2 Social- og sundhedsuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på GF2 Social- og sundhedsuddannelsen...
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereSamarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier
Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier 1 Program God kommunikation se sagen fra flere sider! Relationer hvordan skaber I et konstruktivt og givende samarbejde? Regler om: samarbejde
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs meremed selvvalgt problemstilling.
Kristendomskundskab med selvvalgt problemstilling. I dette hæfte finder du: En beskrivelse af prøvens forløb Nyttige links Idéer til årsplanens temaer Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg Folkekirkens
Læs mere