Vilsbøl Klitplantage (Areal nr. 43)

Transkript

1 Vilsbøl Klitplantage (Areal nr. 43) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vilsbøl Klitplantage ligger mellem Vandet Sø og Nors Sø. Mod vest og nordvest støder plantagen op til Hanstholm Reservatet. Mod øst og sydøst afgrænses plantagen af landbrugsarealer. Plantagens arealanvendelse pr. 1/ fremgår af nedenstående tabel. Bøg Eg Ask og ær Andet løv Gran Ædelgran Bjergfyr Andet nål Ubevokset I alt ha Oversigtskort 1.2 Geologi og jordbund Under det nordlige Thy ligger den geologiske formation Thistedstrukturen. Salt i 3-4 km dybde presser de yngre lag op i en bule. Det betyder, at der sker en landhævning med en helt usædvanlig hast, nemlig op til 2,5 mm om året. Resultatet ses blandt andet i beliggenheden af Nors og Vandet søer. De var havbugter for år siden, mens de i dag ligger m over havets overflade. Den centrale og østlige del af plantagen ligger på moræne fra sidste istid. Morænelaget er tyndt, og ofte ses undergrundens skrivekridt. Morænen, som har et højt lerindhold, er dækket af et lag 1

2 flyvesand i varierende tykkelse. I plantagens centrale del er der store klitter, og sandlaget er gerne mange meter tykt. Den vestlige og nordvestlige del af plantagen ligger på hævet stenalderhavbund. Her består jordbunden af sand og grus med et meget ringe næringsindhold. Grundvandet står højt, og der er i sin tid udført omfattende grøftearbejder inden tilplantningen. Udsigt over Nors Sø fra fugletårnet i Vilsbøl Plantage 1.3 Landskab Meget markante kystskrænter fra stenalderhavet afgrænser moræne-delen af plantagen mod nord og vest, samt mod Vandet Sø i syd. Landskabet præges meget af sandflugten, og flyvesandslaget varierer fra vældige klitter, for eksempel ved Grønnedalsvej, til et tyndt sanddække ved Nebelgård. På den hævede havbund i plantagens nordvestlige del, Det lave Vilsbøl, findes der kun én stor klit Sukkertoppen, ellers er der ganske små højdeforskelle. Det er tydeligt, at Det lave Vilsbøl er et stykke tilplantet klithede, nøjagtig magen til det landskab vi finder i Hanstholmreservatet nord for plantagen. De meget rette plantageskel mod Hanstholm Reservatet udgør markante træk i landskabet, som med tiden vil blive opløst, efterhånden som Det lave Vilsbøl ændres til et skovslettelignende landskab. Vilsbøl Plantage præges af de store søer, Vandet Sø og Nors Sø. Begge er af typen karstsøer, som er en sjælden søtype her i landet. Søerne ligger på kalkbund og får deres vandforsyning fra sprækker i bunden. Det betyder, at det er meget rene søer med en høj ph. 1.4 Plantagen Plantagen er oprettet i De centrale dele er tilplantet i de følgende to årtier. Den vestlige del, Det lave Vilsbøl, er først opkøbt og tilplantet omkring midten af 1900-tallet, mens den østligste del, Søgård Mark, er tilplantet omkring Vilsbøl Plantage er domineret af nåletræ, og bærer præg af, at de fleste foryngelser er sket i form af renafdrifter og kultivering med én eller få træarter. Der er dog et pænt islæt af løvtræ i den centrale del af plantagen. 2

3 Længst mod vest og nordvest på den hævede havbund er vækstforholdene ringe. Dels på grund af jordbundens ringe næringsstofindhold, dels fordi mange arealer er vandlidende og endelig på grund af vestenvindens påvirkning. Her er løvtræindslaget meget begrænset. I den centrale og østlige del af plantagen er der mange steder virkelig gode vækstforhold, og de mange ædelgranbevoksninger giver et godt grundlag for naturnære dyrkningsformer. "Frimærkekulturerne" sydvest for Nors Sø er et eksempel på skovudvikling på den gode morænejord med tyndt sanddække. Frimærkekulturerne, som dækker et areal på 34 ha, er anlagt som træartsforsøg i Mange af de oprindeligt plantede ædelgraner, bøge og ege findes stadig som overstandere over en frodig naturlig opvækst af især ædelgran. Frimærkekulturerne, et eksempel på naturnær skovdrift i klitplantager på bedre jordbund 1.5 Naturen Naturindholdet i Vilsbøl Klitplantage knytter sig dels til det bevoksede areal, dels til de skovløse arealer i og omkring plantagen, og endelig til de store søer. Blandt de nordiske nåleskovsarter, som er indvandret efterhånden som plantagen er vokset til, kan nævnes linnæa, almindelig ulvefod og bjerg-dunbregne. Fuglelivet tæller blandt andet grønspætte, duehøg og ravn. Vinbjergsneglen er indført og findes i stort tal omkring Søholt. Der er en ret stor råvildtbestand, og kronvildtet udgør en fast bestand med tyngden i plantagens vestlige del, op mod Hanstholm Reservatet. De åbne arealer udgøres især af enge ved Nors og Vandet søer. Her findes arter som sumphullæbe, vibefedt, flere arter af soldug, dværgulvefod, søpryd og sumpskærm. Vandet og Nors søer har en meget rig flora. Ved en undersøgelse af vegetationen i Vandet Sø, udført af Viborg amt i 2003, blev der påvist 36 forskellige arter af vandplanter, hvilket er det højeste antal i nogen dansk sø. I begge søer findes blandt andet planten Liden Najade, som så vidt vides ikke findes andre steder i landet. Begge søer rummer gode fiskebestande i en sund balance. Her findes ål, gedde. aborre, hork, skalle, helt og trepigget hundestejle. 3

4 Ynglefuglene tæller blandt andet gråand, krikand, grågås, knopsvane og rørdrum. Om efteråret ankommer flokke af gråand og krikand, og søerne overflyves af store flokke af grågås, sædgås og kortnæbbet gås, som har natkvarter i Hanstholm Reservatet og derfra fouragerer på markerne i omegnen. Om vinteren ses toppet skallesluger, stor skallesluger, troldand, hvinand og store flokke af blishøns, mens mange sangsvaner fylder luften med lyd. Ubevoksede naturarealer: Hede Sø Eng Mose Krat Overdrev Vandløb I alt ha Friluftsliv Med beliggenheden kun 10 km fra Thisted benyttes Vilsbøl Klitplantage meget til friluftsformål af byens borgere. Det ubestridte trækplaster på gode sommerdage er bade- og grillpladsen ved Nors Sø, hvor der kan være hundreder af besøgende. Også distriktets badebro ved Vandet Sø tiltrækker mange gæster. Badepladsen ved Nors Sø er meget populær Vilsbøl Klitplantage er omfattet af vandretursfolderen "Klitplantagerne ved Vandet Sø". Der er 5 afmærkede vandreture i plantagen. Cykelruten Vestkyststien passerer igennem plantagen. Der er et fugletårn ved Nors Sø, en primitiv overnatningsplads, en hundeskov på Tørvekær og en naturlegeplads. Plantagen giver plads til en kommunal skovbørnehave, og distriktet råder selv over en besøgsbørnehave, som bruges af skiftende lokale børneinstitutioner og udlånes til friluftsformål i weekender. 4

5 En meget væsentlig del af distriktets ca. 300 årlige naturvejledningsarrangementer finder sted i Vilsbøl Klitplantage, ligesom der er mange ansøgte øvelser som O-løb og overlevelsesture. Skovvejene Savværksvej, Kridtvejen og Agerholmvej er åbne for offentlig bilkørsel. 1.7 Kulturmiljø Vilsbøl Klitplantage ligger på gammel herregårdsjord. Herregården Nebel kan spores i skriftlige kilder tilbage til 1300-tallet. Gården var en stor og rig adelig sædegård. Men den blev offer for sandflugten, som bredte sig vestfra og lagde sig over markerne og umuliggjorde dyrkning. Af samme grund blev gården mindst to gange flyttet længere mod øst. De forladte gårdsteder røbes nu kun af enkelte efterladte sokkelsten samt af en fredet mindesten ved Nebel Husplads. Der er gamle hulveje i området syd for Nebelhus, samt velbevarede eksempler ved Årbjerg og i heden ved Degnbjerg. Der er 9 bronzealderhøje ved Årbjerg og på Søgård Mark. I den vestlige del af plantagen er der spor fra besættelsen i form af fundamenter til radar- eller pejletårne, samt kratere efter bortsprængning af bunkers. 1.8 Bygninger Plantagen rummer distriktskontoret og skovriderboligen Søholt samt det nærliggende Søholt Savværk, som er et privat, nu nedlagt nåletræssavværk på lejet grund. Tæt på Nors Sø ligger skovløberhuset Nebelhus, opført i 1907, og 1 km øst herfor ligger Nebelgård, opført 1892, som anvendes som bolig for en af distriktets funktionærer. Endnu en god km mod øst ligger Rimmerhus, som p.t. er udlejet. Søholt, distriktskontor og skovriderbolig - opført til formålet i 1892 Bygninger: Navn Afd.nr. Opført år Anvendelse Søholt 682 a 1892 / (1892 og 1940) Tjenestebolig og distriktskontor Nebelhus 662 a 1907 / (1965) Skovløberbolig Nebelgård 705 a 1892 / (1892 og 1996) Lejebolig (medarbejder) Rimmerhus 712 a 1938 / (1960 og 1985) Lejebolig Knasten 684a 1991 Besøgsbørnehave Tal i parentes angiver opførsel af udhuse og stalde. 5

6 1.9 Andet Vandindvinding: Vester Vandet Vandværk: 1 boring ( afd. 700 ) kbm/år 2 Gældende udpegninger 2.1 Regionplanlægning Udpegninger i Viborg Amts regionplan (2005): Særligt beskyttelsesområde, særligt drikkevandsområde, vandmålsætninger (Vandet Sø, Nors Sø), SFL-områder og 3 områder. 2.2 Internationale beskyttelsesområder En stor del af plantagen er omfattet af Habitatområde nr. 24, "Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø", og af EU-fuglebeskyttelsesområde nr. 22, "Hanstholm Reservat". Natura 2000: 2.3 Fredninger og vildtreservater Det meste af plantagen er omfattet af Nors Sø-fredningen (OFN-kendelse af ), mens dele af plantagen er omfattet af Vandet Sø-fredningen (OFN-kendelse af ). 6

7 2.4 Naturskovsudpegninger Der findes ikke naturskov i området. 2.5 Forsøg Omkring Nebelgård findes flere proveniensforsøg i juletræarter. I Frimærkekulturerne findes et forsøg, som blandt andet har til formål at belyse, hvordan man på langt sigt kan skabe stabile blandinger af løv- og nåletræer. 2.6 Pyntegrønt Der er gode bevoksninger af nobilis centralt i plantagen, mens der er forholdsvis store juletræskulturer med nordmannsgran på den tidligere markjord nord og øst for Nebelgård. I alt er der 25,8 ha i intensiv juletræs- og pyntegrøntproduktion. 2.7 Jagt og fiskeri Jagten i Vilsbøl Klitplantage er ikke udlejet. Distriktet afholder et begrænset antal repræsentationsjagter i plantagen. Erhvervsfiskeriet på statens del af Nors Sø og Vandet Sø er udlejet, og der sælges dagkort til lystfiskeri fra en del af sydbredden af Nors Sø, samt fra Nystrup-siden af Vandet Sø. 3 Målsætning, plan og konsekvenser 3.1 Landskab Landskabet i og omkring Vilsbøl Klitplantage er meget præget af de store søer, Vandet Sø og Nors Sø, samt af de markante kystskrænter, som adskiller morænelandskabet fra den hævede stenalderhavbund. Skovbevoksningerne i Det lave Vilsbøl slører dette landskabsbillede. Målet er at bevare og fastholde landskabets karaktér. 7

8 De langsigtede planer knytter sig især til den hævede havbund i Det lave Vilsbøl, plantagens nordvestlige del, som grænser direkte op til Hanstholm Reservatet. Planen er populært sagt at give området tilbage til naturen. Skoven fjernes på de lavestliggende arealer, og grøfterne, som belaster Nors Å med okker, lukkes eller lades henfalde. Den skov, som bliver tilbage på de højtliggende øer, konverteres på langt sigt til lysåben skov med hjemmehørende træarter som skovfyr, birk og eg. På denne måde skabes der en naturlig og glidende overgang mellem vildtreservatet og plantagen. 3.2 Skovudviklingstyper, naturnær skovdrift og konvertering Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er naturnær skovproduktion under hensyntagen til de øvrige værdier, der forvaltes på arealerne. Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort og tabel over skovudviklingstyper i Vilsbøl Klitplantage. Især to faktorer er afgørende for valget af udviklingstyper. For det første er der et stort skovdyrkningsmæssigt potentiale, for det andet er plantagen meget besøgt af publikum. Disse to faktorer tilsammen tilsiger brugen af udviklingstyper med en høj andel af løvtræ. Skovudviklingstype 12 (Bøg med ask og ær) og 14 (bøg og gran) er anvendt på de bedste boniteter og på de steder, hvor publikumsintensiteten er højest. På de næstbedste arealer anvendes type 71 (Ædelgran og bøg), mens type 23 (Eg med skovfyr og lærk) dækker de områder i den centrale del af plantagen, hvor sandlaget er tykkest og dyrkningsforholdene ringest. I Det lave Vilsbøl bruges skovudviklingstype (Skovfyr med birk og gran) i de forholdsvist højtliggende områder, som fortsat skal være skovbevoksede, mens størstedelen af Tørvekærområdet, som efter henfald af grøfter vil blive ret fugtigt, dækkes af type 41 (Birk med skovfyr og gran). Skovudviklingstyper i Vilsbøl Klitplantage 8

9 Skovudviklingstype 12 Bøg med ask og ær 14 Bøg og gran 23 Eg med skovfyr og gran 41 Birk med skovfyr og gran 71 Ædelgran og bøg Skovfyr, birk og rødgran 82 Bjergfyr I alt ha Hektar 57,0 118,0 50,1 53,3 126,2 107,2 40,7 552,5 % 10,3 21,4 9,1 9,6 22,8 19,4 7,4 100 % 3.3 Natur Det er målet at sikre og udvikle naturværdierne i plantagen og på de tilgrænsende åbne arealer. Planerne for naturplejen, herunder en prioritering af plejebehov og tiltag på specielt de åbne naturtyper, gennemføres i planperioden. Våde enge langs Vandet Sø og Nors Sø plejes ved afgræsning. Heden ved Degnbjerg (afd. 716) plejes ved afbrænding, slåning og evt. afgræsning. Der henvises til bilag 2 for så vidt angår målsætninger og plejebehov for de enkelte lokaliteter. 9

10 3.4 Friluftsliv Det er målet at sikre og udvikle de friluftsmæssige værdier i et samarbejde med brugerne. Samtidig er det vigtigt, at det fortsat er muligt at opleve områdets stilhed og fornemmelsen af uberørthed. Afvejninger af beskyttelse contra benyttelse skal sikre de sårbare områder mod forstyrrelser. De fleste publikumsfaciliteter findes i dag i området omkring Søholt, samt ved Nebelhus syd for Nors Sø. Eventuelle nye anlæg for publikum anbringes i videst mulige omfang i tilknytning til de eksisterende. Over halvdelen af distriktets omkring 300 årlige naturvejledningsarrangementer finder sted i Vilsbøl Plantage med udgangspunkt ved Søholt, og mange organiserede øvelser ( f.eks. O-løb, motionsløb mm ) henlægges hertil. Aktuelt arbejdes der med planer om et bål- og grillhus ved Nors Sø, samt en afmærket mountainbike-rute. I Det lave Vilsbøl findes en hundeskov. Der er ikke planer om yderligere faciliteter i denne del af plantagen, for her vægtes biologiske interesser og stilhed højest. Fayes Allé er den sydlige indgang til reservatet, og fra plantagens nordkant er der gode muligheder for at observere fugle og hjortevildt. 3.5 Kulturmiljø De fredede fortidsminder, som findes i plantagen, plejes og beskyttes løbende. Formidlingen af kulturværdierne skal styrkes - det gælder ikke mindst for så vidt angår herregården Nebel. I planperioden arbejdes der på at skabe visuel kontakt mellem højene på Årbjerg. De mest markante gravhøje findes på Søgård Mark. Ved foryngelse af de omkringliggende bevoksninger skabes der i planperioden mere rum omkring højene. De mange hulveje i plantagen friholdes for trævækst. En af højene ved Årbjerg 10

11 3.6 Køb og salg Der er ikke planer om køb og salg. 11