Kriminalitetsforebyggende Plan

Transkript

1 Kriminalitetsforebyggende Plan Baggrund og ramme... 2 Antal sigtede børn og unge i Frederikssund Kommune... 2 Livsstilsundersøgelse i 8. og 9. klasse... 4 Udsatte børn i fritidsklubberne... 4 Børn der ikke går i klub... 4 Medarbejdernes oplevelser... 5 Kriminalitetsforebyggende indsatser... 5 Opbyggende indsatser... 5 Forebyggende indsatser... 6 Kriminalitetsafhjælpende indsatser... 6 Overgange og fastholdelse i uddannelse... 7 Samarbejde med fritidsområdet... 7 Forældresamarbejdet... 7

2 Baggrund og ramme Ifølge lovgivningsinitiativet Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge under Serviceloven 19 er alle kommuner forpligtet til at lave en plan for indsatsen mod ungdomskriminalitet. Der medfølger ikke konkrete anvisninger til planen men regeringens kommission vedr. ungdomskriminalitet har i sin betænkning fra 2009 på baggrund af aktuel viden om indsatser - anbefalet, at indsatsen bør være tidlig, helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende. Denne plan giver dels et indblik i omfanget og typen af udsatte og kriminelle børn og unge i Frederikssund Kommune, dels et overblik over de forebyggende indsatser, der er iværksat på børne- og ungeområdet. Desuden beskrives hvilke indsatser, der vil blive arbejdet særligt med de kommende år. Det er ikke muligt at tegne et præcist billede af, hvordan ungdomskriminaliteten og omfanget af udsatte børn og unge ser ud i kommunen. Men i det følgende beskrives en række forskellige indikatorer, som tilsammen giver en pejling på, hvad det er for nogle områder, der er vigtige at sætte fokus på i det kriminalitetsforebyggende arbejde. Antal sigtede børn og unge i Frederikssund Kommune Der udarbejdes hvert år en kriminalitetsstatistik over sigtede børn og unge i Frederikssund Kommune. Statistikken udarbejdes af Familieafdelingen, og tallene bygger dels på de registreringer Familieafdelingen foretager, når de deltager ved politiafhøringer af børn og unge under 18 år, dels på oplysninger fra politiet i de sager, hvor Familieafdelingen ikke har deltaget som socialrepræsentanter. Antal sigtede børn og unge over de seneste 5 år: ÅR Antal sigtede år Fordelt på henholdsvis køn og alder: ÅR % af alle årige 0,5 0,29 0,36 0,33 0,19 0,45 % af alle årige 1,5 2,23 2,74 1,42 2,06 1,52 Den type af kriminalitet, der fylder mest i statistikken overordnet set er vold/trusler, butikstyveri, tyveri og hærværk. Desuden har der været et stigende antal sigtelser vedr. euforiserende stoffer i 2011 og Justitsministeriet udgav i marts 2013 en opgørelse over udviklingen i børne- og ungdomskriminaliteten samlet set og pr. kommune i Opgørelsen er lavet på baggrund af oplysninger fra Rigspolitiet om samtlige tilfælde, hvor et barn under 18 år er sigtet eller mistænkt for at have begået en straffelovsovertrædelse. Nedenfor er tallene for Frederikssund sammenlignet med henholdsvis 2/7

3 kommuner, der ligner Frederikssund Kommune i forhold til det socioøkonomiske indeks 1 og kommuner, der geografisk tæt på Frederikssund Kommune: Socioøkonomisk sammenlignelige kommuner Mistænkte/sigtede børn og unge pr indbyggere år socioøkonomisk indeks årige årige Furesø Kommune ,78 0,2 % 1,4 % Lyngby-Taarbæk Kommune ,79 0,2 % 1,4 % Stevns Kommune ,8 0,2 % 1,4 % Syddjurs Kommune ,75 0,1 % 1,6 % Hillerød Kommune ,71 0,7 % 1,8 % Frederikssund Kommune ,76 0,6 % 2,2 % Gribskov Kommune ,79 0,6 % 2,2 % Silkeborg Kommune ,75 0,5 % 2,4 % Fanø Kommune ,77 0,6 % 3,3 % Nabokommuner Mistænkte/sigtede børn og unge pr indbyggere år socioøkonomisk årige årige indeks Egedal Kommune ,47 0,2 % 1,0 % Allerød Kommune ,47 0,6 % 2,0 % Lejre Kommune ,53 0,1 % 1,6 % Hillerød Kommune ,71 0,7 % 1,8 % Frederikssund Kommune ,76 0,6 % 2,2 % Roskilde Kommune ,81 0,2 % 2,3 % Holbæk Kommune ,4 % 2,9 % Halsnæs Kommune ,9 % 3,2 % Odsherred Kommune ,12 0,8 % 3,8 % Oplysningerne er baseret på den mistænktes/sigtedes bopælskommune. I Frederikssund har vi en institution for særligt udsatte unge, fortrinsvis fra Københavns kommune, som modtager unge der er belastet af både en svær opvækst, misbrug og kriminalitet. Desuden er der et Røde Korscenter, som modtager uledsagede flygtningebørn. Erfaringer fra Familieafdeling og politi viser, at unge fra disse institutioner særligt førstnævnte påvirker statistikken for Frederikssund Kommune. Det er formentlig årsagen til, at tallet for Frederikssund Kommunes egen statistik er lavere end tallet fra Justitsministeriets opgørelse for Det kan samtidig være med til at forklare, at vi ligger lidt højere end nogle af sammenligningskommunerne. De unge, der er anbragt på de institutioner, har folkeregisteradresse i kommunen, men da vi ikke er betalingskommune, har vi kun få muligheder for at forebygge kriminalitet blandt denne gruppe unge. En anden mulig forklaring bag nogle af kommunernes kriminalitetsstatistik (bl.a. Frederikssund, Gribskov, Halsnæs og Helsingør) er, at der i de kommuner foregår organiseret kriminalitet i større eller mindre omfang. En del af den organiserede kriminalitet er at hverve nye unge medlemmer for at styrke organisationen, og derfor kan dette også påvirke andelen af kriminelle unge under 18 år. 1 Fra 'Kommunal udligning og generelle tilskud'. Indekset måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner ud fra en række socioøkonomiske kriterier. En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af kommunerne, imens en værdi lavere end 1 betyder et lavere udgiftsbehov relativt til gennemsnittet. 3/7

4 Livsstilsundersøgelse i 8. og 9. klasse Der blev i efteråret 2012 foretaget en spørgeskemaundersøgelse om livsstil og kriminalitetsadfærd blandt 8. og 9. klasser i Frederikssund Kommunes folkeskoler. Baggrunden for undersøgelsen var et ønske fra SSP Frederikssund om at få yderligere viden om unges risikoadfærd for at kunne tilpasse og målrette den kriminalpræventive indsats. Ifølge undersøgelsen kan 4 % af eleverne i 8. klasse og 12% af eleverne i 9. klasse betegnes som risikosøgende. Det vil sige, at de har en risikobetonet adfærd i forhold til eksempelvis alkohol, tobak, butikstyveri eller hash. Læs mere om undersøgelsen i referat fra møde i Opvækst- og uddannelsesudvalget d. 19. april Det er ikke muligt at sammenligne med tilsvarende nationale tal, da undersøgelsen ikke er identisk med lignende undersøgelser på nationalt plan. Men der er ingen tvivl om, at gruppen af risikosøgende er vigtig at have stor opmærksomhed på for at forebygge, at de bliver kriminelle. Et andet vigtigt opmærksomhedspunkt i spørgeskemaundersøgelsen er, at 15% svarer, at de har været udsat for mobning i en sådan grad, at de ikke ville i skole. Det kan være svært at vide, hvad de unge forstår ved mobning, og hvad tallene dækker over. Men det bekræfter, at mobning er noget, som der fortsat skal arbejdes med at forebygge og afhjælpe i alle kommunens skoler og institutioner. Udsatte børn i fritidsklubberne I forbindelse med Frederikssund Klubbernes arbejde med sårbare og udsatte børn har medarbejderne i skoleåret på baggrund af egen vurdering gennemgået alle børn i klubberne (ca. 1500) og inddelt dem i tre kategorier: Børn der trives, børn der er midt imellem trivsel og mistrivsel og børn der er udsatte. Frederikssund Klubberne har brugt undersøgelsen til at prioritere temaer og pædagogiske pejlemærker i det forebyggende arbejde og til en strategisk kompetenceudvikling af personalegrupperne. Gennemgangen viser, at den største gruppe af børn, omkring 71%, trives og er aktive i fritidslivet, har venner og deltager i diverse fællesskaber. For klubberne er denne gruppe af børn vigtig at fastholde da de er kulturbærere, rollemodeller og legemestre for andre børn. Omkring 18% er i en gråzone mellem trivsel og mistrivsel. Det er børn man i klubberne lægger mærke til, fordi de signalerer mistrivsel uden at man umiddelbart kan henvise til en årsag. Det kan være børn, som signalerer ligegyldighed, uplejethed, indesluttethed eller uforståelig adfærd. 2 Der arbejdes i klubberne med målrettede projektgrupper for børn i gråzonen. Ca. 11% er udsatte børn. Det vil sige børn som mistrives i en eller anden grad, og hvor der er et samarbejde med andre, f.eks. familien, skolen, familieafdelingen eller ungevejledere. Det kan eksempelvis være børn som har været udsat for omsorgssvigt, har forældre med skrøbelig forældrekompetence eller har svært ved at indgå i sociale sammenhænge med andre børn. Denne gruppe af børn har brug for en tæt relation til klubbens medarbejdere for at få styrket deres personlige ressourcer og livsduelighed. Børn der ikke går i klub I alt 1500 børn, svarende til ca. 58% af alle kommunens børn i klasse, går i Frederikssund Kommunes fritidsklubber rundt omkring i kommunen. Ikke overraskende falder antallet af børn der går i klub med alderen. I 7. klasse er det kun 33% der går i klub. Der kan være mange årsager til, at børn ikke går i klub. Måske er de engageret i idrætsforeninger eller i andre fællesskaber. En vigtig beskyttende faktor i forhold til kriminalitetsforebyggelse er at indgå i fællesskaber, hvor man føler sig værdsat og anerkendt. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på de børn, der ikke går i klub. I nogle distrikter foretages fælles klassegennemgange mellem skoleledelse, lærere og klubpersonale. Der arbejdes på at udbrede det til alle skoler/klubber, da det giver en bredere viden om enkelte børn og hele børnegrupper. 2 Begreber fra håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældre, Socialministeriet, /7

5 Medarbejdernes oplevelser Som en del af udarbejdelsen af denne plan blev der gennemført interview med 14 medarbejdere eller frivillige, der på forskellig vis arbejder med børn og unge i Frederikssund Kommune. Interviewene havde fokus på hvordan man oplever forskellige former for mistrivsel blandt børn og unge, og hvilke løsninger man vurderer, der kan imødekomme de udfordringer. De problematikker, som flest medarbejdere nævner som noget, de oplever i deres daglige arbejde er: Hashmisbrug blandt unge Ensomme unge Ulovligt fravær fra skolen i længere perioder Begrænsede uddannelsesmuligheder for tidligere straffede unge Meget få tilbud for udsatte/kriminelle unge over 18 år Det som medarbejderne prioriterer i forhold til løsninger er blandt andet: Tidlig indsats og hurtig reaktion ude i de almene skoler og institutioner Alle medarbejdere omkring børn og unge skal have overblik over relevante aktører og tilbud Overgange for børn og unge og overlevering fra den ene afdeling til den anden Mere kvalitet og flere muligheder i forældresamarbejdet Kriminalitetsforebyggende indsatser Hvis man kigger på årsager til, at børn og unge bliver kriminelle kan man ikke via forskningen pege på de præcise årsager til, hvorfor den enkelte unge eller grupper af unge bliver kriminelle. Men forskning kan fortælle hvilke faktorer der øger risikoen for, at et barn eller en ung begår kriminalitet. Blandt de vigtigste risikofaktorer er f.eks. social udstødelse/marginalisering, ensomhed, manglende uddannelse, succes med krænkelse af andres grænser, manglende respekt for andre, manglende kærlighed, anerkendelse og krav (kommissionen vedr. ungdomskriminalitet, 2009). Derfor er en del af arbejdet med at forebygge kriminalitet i Frederikssund Kommune at sikre, at der hele tiden arbejdes med at reducere ovenstående risikofaktorer. Kort sagt, at alle børn og unge mødes med anerkendelse og respekt, og at der arbejdes på at styrke det sociale fællesskab samtidig med, at der stilles passende krav og udfordringer til det enkelte barn og den unge. Arbejdet med at understøtte og efterleve disse værdier skal foregå alle steder i kommunen uanset om målgruppen er velfungerende børn og unge i trivsel eller om det er børn og unge der mistrives eller har særlige behov. Det er dog nødvendigt at differentiere og målrette indsatserne i forhold til graden af bekymring eller mistrivsel. Inspireret af Det Kriminalpræventive Råd opdeles Frederikssund Kommunes samlede kriminalitetsforebyggende indsatser i tre niveauer: Opbyggende, forebyggende og kriminalitetsafhjælpende. Nogle indsatser er svære at placere på et enkelt af de tre niveauer men opdelingen giver et overblik over de forskellige typer af forebyggende indsatser. Nedenstående liste er på ingen måde udtømmende men viser et udsnit af vigtige indsatser på området. Opbyggende indsatser Arbejdet med de opbyggende indsatser foregår i høj grad ude i kommunens dagtilbud, skoler, SFO er, fritids- og ungdomsklubber, hvor størstedelen af kommunens børn og unge er. Udover det opbyggende arbejde med børn og unge i skoler, institutioner og klubber, er et godt forældresamarbejde også en vigtig del af det opbyggende arbejde. LP-arbejdet på skoler og i daginstitutioner. Undervisningsplan omkring børns trivsel i folkeskolerne tilpasset alle klassetrin heri er også fokus på forældresamarnejdet. Klar-til-barn kurser for kommende forældre Legepatruljer på skolerne. Fritidspas - foreninger og klubber tilbyder børn og unge gratis træning/arrangementer i en periode. Kulturpas til 4.klasser - passet giver 4. klasseelever gratis adgang til kommunens kulturinstitutioner. Projekt samarbejde mellem frivillige foreninger og fritidsklubber der har fokus på børns trivsel i fritidslivet. Aktiviteter på tværs af kommunens børn og unge. Fx ungdomsskolens Kajak & surf, Sommer & sjov. Sommeraktiviteter arrangeret 5/7

6 af Kultur og Fritid. Frederikssundklubbernes årlige koloni for ca. 350 børn og mor/søn -far/datter aftener i klubberne. Opkvalificeringsforløb for medarbejdere i fritidsklubberne med fokus på metoder til samtaler og dialog med børn. Der er i sær fokus på at udvikle de velfungerende børns evne til at indgå i mangfoldige og forpligtende fællesskaber, hvor der er børn der er anderledes eller har særlige behov. Forebyggende indsatser De forebyggende indsatser handler i høj grad om de børn og unge, der viser små såvel som store tegn på en eller anden form for mistrivsel. Disse indsatser skal sikre at børnene og de unge hurtigt bliver inkluderet i positive børne og ungemiljøer, der kan hjælpe dem til at komme i trivsel igen. Projekt BTI. Tidlig opsporing og bedre tværfaglig indsats på 0-6 års området og på fritidsklubområdet. Brobygning mellem SFO og fritidsklubberne og samarbejdsaftaler mellem folkeskolerne og fritidsklubberne. Mødregrupper unge mødre Mødregruppe for kvinder med efterfødselsreaktioner SSP-arbejdet - SSP-lærere, netværksmøder og gadeteams. Grupper i Familieafdelingen. Målrettede gruppeindsatser overfor udsatte børn, unge og deres familier fx skilsmissegruppe, sorggruppe, forældregruppe, idrætsgruppe, pigegruppe, gruppe for børn og unge med misbrugende/psykisk syge forældre mv. Grupper for udsatte børn på klubområdet. Forskning viser, at omfattende skolefravær øger risikoen for ungdomskriminalitet samtidig med, at det skader de unges skolekundskaber på kort sigt og begrænser deres uddannelsesmuligheder på længere sigt. Projekt elevfravær digital registrering af ulovligt skolefravær pr. lektion Åben anonym rådgivning. Et gratis tilbud til familier, børn og unge, der bor i kommunen. Forebyggelseskonsulenter i skolerne. Konsulenter fra Familieafdelingen er placeret på folkeskoler med udskolingsklasser for at styrke muligheden for at sætte tidligt ind overfor børn, unge og familier i mistrivsel. Familieterapeut ansat på to skoler med klasse. Projekt Livsmod. Forebyggelse/behandling af unges selvmordsforsøg eller selvskadende handlinger. Beredskab overfor børn udsat for overgreb. Et tværfagligt team (BUFO) handler akut ved sager, hvor der er mistanke eller viden om børn udsat for overgreb. Handleguide vedr. brug af rusmidler blandt unge og tilbud om mindre indgribende foranstaltninger jf. servicelovens 52, f.eks. samtaler med unge og familier, kontaktperson m.m. Ungekoordineringen. Samarbejde mellem UU-Vest, Familieafdelingen, jobcenteret og voksenafdelingen om konkrete unge. Bekymringsbreve. Politiet sender en advisering til forældre, når unge under 18 år ses i bekymrende selskab, eller på tidspunkter hvor de burde være hjemme pga. deres alder. Kriminalitetsafhjælpende indsatser Målrettede indsatser overfor de børn og unge, der har begået kriminalitet for at undgå, at de begår kriminalitet igen. Familieafdelingen deltager ved afhøringer af børn og unge under 18 år. Akutteam: Udveksling af kendskab til episoder og personer der kræver øget opmærksomhed. Orientering om foranstaltninger der er iværksat og hvilke der bør iværksættes. Hjemmebesøg hos unge, der har begået lovbrud, hvor repræsentanter fra politi, Familieafdeling og ungdomsskole/klub deltager. Besøget kan følges af forskellige tiltag, fx familiesamtaler med socialrådgiver ved begået kriminalitet. Aktiviteter for særlige grupper af unge, der har begået lovbrud / været i farezonen - tilbud om foranstaltninger efter serviceloven. Mentorordningen - socialpædagogisk støtte. Den unge får tilknyttet en støttekontaktperson, som kan hjælpe med at støtte den unge i alt, hvad der er svært i hverdagen, finde andre strategier i forhold uhensigtsmæssige indlærte adfærds- og tankemønstre. Der gives også evt. støtte til at stoppe misbrugs- og kriminalitetsadfærd. 6/7

7 Oversigten over indsatser vidner om, at der er mange forebyggende indsatser i gang, og der igangsættes løbende nye initiativer, der har til formål at reducere de risikofaktorer, som børn og unge udsættes for. Der er dog fortsat områder, som har brug for videreudvikling. I de kommende år vil der med udgangspunkt i en tværkommunal arbejdsgruppe blive arbejdet særligt på at styrke og forbedre indsatser indenfor tre områder: Overgange og fastholdelse i uddannelse, samarbejde mellem kommune og frivillige foreninger samt forældresamarbejdet. Overgange og fastholdelse i uddannelse Overgange er et vigtigt opmærksomhedspunkt, da der er risiko for at de kan forstærke sårbarhed, risikovillighed og mistrivsel blandt børn og unge, og at overlevering af viden og samarbejdet mellem forskellige enheder/afdelinger i kommunen glipper. Det gælder alle de naturlige overgange fra børnehave til skole/sfo, fra SFO til klub, fra 6. klasse på fødeskoler til 7. klasse på overbygningsskoler, fra fritidsklub til ungdomsskoleklub og fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Desuden er der overgangen mellem de unge, der får social støtte fra Familieafdelingen, og som overgår til Voksenafdelingen/Jobcenteret. Overgange indebærer et brat skift i voksenrelationer, og igangværende indsatser ophører ofte. Det forstærker sårbarheden og risikoen for drop-outs for særlige udsatte børn. Der skal derfor hele tiden være fokus på, at de unge oplever overgangene som glidende, og at den støttende indsats ikke slippes, selvom den skifter hænder. For at fastholde den unge i ungdomsuddannelsen arbejdes der på at sætte tidligt ind med personlig støtte i form af mentor, kontaktperson el.lign. Der er behov for fokus på at sætte konkrete målsætninger for at skabe helhed og sammenhæng for de udsatte unge, så de unge, der får social støtte, kun skal en vej ind i kommunen. De personlige relationer som den unge har gennem tiden er vigtige at fastholde. Samarbejde med fritidsområdet Samarbejdet mellem kommunen og de frivillige foreninger i forhold til de udsatte børn og unge foregår lige nu i et begrænset omfang. Foreningerne er tæt på børnene og har en anden viden om og tilgang til børnene. Derfor vil der fremadrettet blive sat fokus på et tættere samarbejde med henblik på at styrke indsatsen for at hjælpe udsatte og risikovillige børn og unge. Det gælder både i det konkrete samarbejde om enkelte udsatte børn og unge men også i forhold til at samarbejde om indsatser, der retter sig mod en bredere gruppe af udsatte børn og unge. Som en del af dette samarbejde er det væsentligt at have fokus på forebyggende tiltag samt de frivillige foreningers handlemuligheder, når de har bekymringer om børn og unge i mistrivsel. Samtidig kunne et tættere samarbejde give et bedre overblik over, hvor mange børn der bruger fritidstilbud (kommunale såvel som frivillige), og hvilke børn der ikke er engageret i fritidstilbud. Forældresamarbejdet Grundlaget for alt forældresamarbejde er, at det foregår ud fra gensidig respekt for hinandens forskellighed. Et godt forældresamarbejde er helt afgørende i arbejdet med kriminalitetsforebyggelse. Derfor vil der blive sat fokus på, om vi i de kommunale tilbud kan blive endnu bedre til at udvikle indsatser, der styrker samarbejdet med forældre til børn og unge i mistrivsel. Der er i mange kommuner fokus på at inddrage forældrene i højere grad end tidligere og iværksætte tiltag, der styrker et tæt forældresamarbejde med fokus på barnets udvikling og trivsel. Det kan være aktiviteter som åbner op for tættere dialog mellem medarbejdere og forældre med udgangspunkt i barnet f.eks. ud fra temaer som digitale udfordringer, lektier, konflikter mm. Det kan også være opkvalificering af medarbejdere, så de bliver endnu bedre kvalificeret til at samarbejde med forældrene. 7/7