Læsepolitik. for Billund Kommune
|
|
|
- Philippa Michelsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læsepolitik for Billund Kommune Aug. 2009
2 Billund Kommune informerer Forord Børn i Billund Kommune skal blive endnu bedre læsere! Læsepolitik for Billund Kommune er den overordnede ramme, som er blevet til med inspiration fra Vision 2012, hvor der bl.a. står, at der skal gives forudsætninger for, at børn udvikler sig bedst muligt i skolen sammen med andre børn og unge. For at børn udvikler sig bedst muligt, skal der derfor arbejdes målrettet med de basale færdigheder omkring læsning, skrivning og kommunikation. Læsning foregår på alle skoler med udgangspunkt i Fælles Mål samt krav og værdier formuleret af lovgivningen og byrådet. Metoderne, hvorpå målene realiseres, udmøntes på den enkelte skole i form af en handleplan. Side 2
3 Indholdsfortegnelse Indskolingen klasse 4 Mellemtrinnet klasse 7 Udskolingen klasse 10 Side 3
4 Billund Kommune informerer Indskolingen klasse Side 4
5 Formålet med Billund Kommunes læsepolitik Formålet er at gøre eleverne i stand til aktivt at anvende deres sprog og læsning til læring og personlig udvikling, så den enkelte elevs evner udfordres og udnyttes optimalt. Det tilstræbes, at alle elever udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til at tage en ungdomsuddannelse. Gennem hele skoleforløbet er målet at skabe og opretholde læselyst og læseglæde samt gode læsevaner hos eleverne. Mål for det talte sprog Der arbejdes med elevernes ordforråd, begrebsdannelse og færdighed i mundtlig fremstilling. Mål for det skrevne sprog læse Der arbejdes med bogstavernes navn, lyd og form. Der arbejdes med læsestrategier og læseforståelse baseret på læselyst og læseglæde. De elementære læsefærdigheder udvikles og automatiseres. Mål for det skrevne sprog - skrive Der arbejdes med at opøve elevernes færdighed i skriftlig fremstilling. Der arbejdes med skrivelyst og stavestrategier. De elementære skrive- og stavefærdigheder udvikles og automatiseres. Sprog, litteratur og kommunikation Der arbejdes med at opøve elevernes sprogbrug gennem samtale. Der arbejdes med elementer af sproglæren og med sproglige virkemidler. Pædagogisk evaluering i børnehaveklassen Fra 1. august 2009 er det obligatorisk at sprogvurdere børn i starten af børnehaveklassen med det formål, at undervisningen så tidligt som muligt kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige forudsætninger (lov nr. 369 af ). Sprog og læsning hører sammen Sprogvurderingen er en naturlig del af børnehaveklasselederens pædagogiske og fremadrettede praksis: Børnehaveklasselederen foretager i samarbejde med den tilknyttede lærer i løbet af september en sprogvurdering af alle elever. Læsevejlederen inddrages i vurderingen. KTI i september/oktober og i april/maj. Den første KTI kan laves med talepædagogen som sparringspartner. Pædagogisk evaluering i klasse Evaluering af læsning er en naturlig del af lærerens pædagogiske og fremadrettede praksis. I Billund Kommune anvendes følgende prøver: 1. klasse: OS 64, maj 2. klasse: OS 120, maj 3. klasse: SL 60, maj På baggrund af resultaterne af de enkelte prøver afholdes en klassekonference med dansk/klasselæreren og med læsevejlederen som tovholder. Specialundervisningskoordinatoren kan evt. inddrages. Det anbefales, at skolens ledelse er repræsenteret ved klassekonferencen. Af den enkelte skoles handleplan kan der evt. fremgå andre evalueringsværktøjer. Side 5
6 Billund Kommune informerer Rolleafklaring Skolens læseindsats og opnåelse af målene beror bl.a. på en tydelig rolleafklaring. Det anbefales, at: Dansklærerne og faglærerne sikrer, at eleverne lærer at læse ved at anvende differentierede metoder og materialer i undervisningen påtager sig en fælles opgave i, at læsning indgår i alle fag Læsevejlederen fungerer som inspirator, vejleder og koordinator for skolens arbejde med læsning i forhold til indhold, metoder og tilrettelæggelse sikrer, at den beskrevne pædagogiske evaluering for Billund Kommune gennemføres forestår klassekonferencerne Specialundervisningskoordinatoren varetager koordinering af specialundervisningen herunder den individuelle prøvetagning af elever med særlige behov fungerer som sparringspartner for lærere med elever med særlige behov Læsemiljøer Gennem hele skoleforløbet er det vigtigt at gøre læsning til en inspirerende aktivitet. De fysiske rammer afspejler, at der arbejdes med bogstaver, ord og tekster bl.a. med udstillinger af elevernes egne produkter. Der bør være nem adgang til frilæsningsbøger, ordbøger og skriveaktiviteter. IT I Billund Kommune vil vi arbejde frem mod, at IT benyttes allerede fra skolestart. IT-programmer skal inddrages i undervisningen på linie med andre redskaber i læringsprocessen. Kompenserende IT Elever i læsevanskeligheder bør sikres adgang til IT som et kompenserende værktøj. Derved sikres, at disse elever får adgang til samme informationer som deres jævnaldrende kammerater. Til forældrene En væsentlig forudsætning for at de opstillede mål indfries er, at forældrene bidrager med deres indsats i forhold til sprogstimulering, skrivelyst, lektielæsning, fritidslæsning og benyttelse af biblioteker Skolebiblioteket understøtter læseindsatsen på skolen Ledelsen sikrer, at Billund Kommunes læsepolitik udmøntes i en handleplan på skolen sikrer, at der er mindst én læsevejleder på skolen deltager i klassekonferencerne Side 6
7 Mellemtrinnet klasse Side 7
8 Billund Kommune informerer Formålet med Billund Kommunes læsepolitik Formålet er at gøre eleverne i stand til aktivt at anvende deres sprog og læsning til læring og personlig udvikling, så den enkelte elevs evner udfordres og udnyttes optimalt. Det tilstræbes, at alle elever udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til at tage en ungdomsuddannelse. Gennem hele skoleforløbet er målet at skabe og opretholde læselyst og læseglæde samt gode læsevaner hos eleverne. Mål for det talte sprog Der arbejdes med fortsat udvikling af elevernes begrebsdannelse og færdighed i mundtlig fremstilling. Der fokuseres på den mundtlige udtryksform med bl.a. kropssprog og artikulation. Mål for det skrevne sprog læse Der arbejdes med elevernes læsefærdigheder, hvor læselyst, læsevaner, læseformål, læsehastighed og læsemåder er væsentlige elementer. Læsefærdighederne udvikles og konsolideres. Mål for det skrevne sprog - skrive Der arbejdes med elevernes skriftlige udtryksform, hvor der bl.a. lægges vægt på skrivelyst og på samspillet mellem sprog, teksttype og indhold. Skrive- og stavefærdigheder udvikles og konsolideres. Sprog, litteratur og kommunikation Der arbejdes med en begyndende analytisk forståelse af sammenhængen mellem sprog, genre, handlingsforløb, personer og miljø. Begreber fra sproglæren inddrages i arbejdet med de sproglige udtryksformer. Pædagogisk evaluering Evaluering af læsning og stavning er en naturlig del af lærerens pædagogiske og fremadrettede praksis. I Billund Kommune anvendes følgende prøver: 4. klasse: SL 40, maj 5. klasse: enten ST 4 i efteråret eller ST 5 i foråret. På baggrund af resultaterne af læseprøven afholdes en klassekonference med dansk/klasselæreren og med læsevejlederen som tovholder. Specialundervisningskoordinatoren kan evt. inddrages. Det anbefales, at skolens ledelse er repræsenteret ved klassekonferencerne. Af den enkelte skoles handleplan kan der evt. fremgå andre evalueringsværktøjer. Rolleafklaring Skolens læseindsats og opnåelse af målene beror bl.a. på en tydelig rolleafklaring. Det anbefales, at: Dansklærerne og faglærerne sikrer, at eleverne lærer at læse ved at anvende differentierede metoder og materialer i undervisningen påtager sig en fælles opgave i, at læsning indgår i alle fag Læsevejlederen fungerer som inspirator, vejleder og koordinator for skolens arbejde med læsning i forhold til indhold, metoder og tilrettelæggelse sikrer, at den beskrevne pædagogiske evaluering for Billund Kommune gennemføres forestår klassekonferencerne Side 8
9 Specialundervisningskoordinatoren varetager koordinering af specialundervisningen herunder den individuelle prøvetagning af elever med særlige behov fungerer som sparringspartner for lærere med elever med særlige behov Til forældrene En væsentlig forudsætning for at de opstillede mål indfries er, at forældrene bidrager med deres indsats i forhold til sprogstimulering, skrivelyst, lektielæsning, fritidslæsning og benyttelse af biblioteker. Skolebiblioteket understøtter læseindsatsen på skolen Ledelsen sikrer, at Billund Kommunes læsepolitik udmøntes i en handleplan på skolen sikrer, at der er mindst én læsevejleder på skolen deltager i klassekonferencerne Læsemiljøer Gennem hele skoleforløbet er det vigtigt at gøre læsning til en inspirerende aktivitet. De fysiske rammer afspejler, at der arbejdes med bogstaver, ord og tekster bl.a. med udstillinger af elevernes egne produkter. Der bør være nem adgang til frilæsningsbøger, ordbøger og skriveaktiviteter. IT I Billund Kommune vil vi arbejde frem mod, at IT benyttes allerede fra skolestart. IT-programmer skal inddrages i undervisningen på linie med andre redskaber i læringsprocessen. Kompenserende IT Elever i læsevanskeligheder bør sikres adgang til IT som et kompenserende værktøj. Derved sikres, at disse elever får adgang til samme informationer som deres jævnaldrende kammerater. Side 9
10 Udskolingen klasse Side 10
11 Formålet med Billund Kommunes læsepolitik Formålet er at gøre eleverne i stand til aktivt at anvende deres sprog og læsning til læring og personlig udvikling, så den enkelte elevs evner udfordres og udnyttes optimalt. Det tilstræbes, at alle elever udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til at tage en ungdomsuddannelse. Gennem hele skoleforløbet er målet at skabe og opretholde læselyst og læseglæde samt gode læsevaner hos eleverne. Mål for det talte sprog Der arbejdes med samtale og med større sikkerhed i længere mundtlige fremstillinger. Der fokuseres på bl.a. kropssprog, artikulation, stemmestyrke og tempo. Mål for det skrevne sprog læse Der arbejdes med litterær og faglig læsning af tekster. Læsehastighed, læsesikkerhed og læsevaner er væsentlige elementer i arbejdet med læsning. Der arbejdes fortsat med elevernes læselyst og læseforståelse. Mål for det skrevne sprog - skrive Der arbejdes med elevernes skriftlige udtryksfærdighed, hvor der bl.a. lægges vægt på tekstens forståelighed og på samspillet mellem genre og indhold. Der arbejdes med udvikling af den personlige skrift og tekstbehandling. Pædagogisk evaluering Evaluering af læsning og stavning er en naturlig del af lærerens pædagogiske og fremadrettede praksis. I Billund Kommune anvendes følgende prøver: 7. klasse: TL 7. klasse: enten ST 6 i september eller ST 7 i december Ved skoler, hvortil der overføres klasser i 8. klasse: TL 3 Ved skoler, hvortil der overføres klasser i 8. klasse: enten ST 7 i efteråret eller ST8 i foråret. På baggrund af resultaterne af læseprøven afholdes en klassekonference med læsevejlederen som sparringspartner. Af den enkelte skoles handleplan kan der evt. fremgå andre evalueringsværktøjer. IT I Billund Kommune vil vi arbejde frem mod, at IT benyttes allerede fra skolestart. IT-programmer skal inddrages i undervisningen på linie med andre redskaber i læringsprocessen. Kompenserende IT Elever i læsevanskeligheder bør sikres adgang til IT som et kompenserende værktøj. Derved sikres, at disse elever får adgang til samme informationer som deres jævnaldrende kammerater. Sprog, litteratur og kommunikation Der arbejdes med at analysere, meddigte og fortolke tekster og andre udtryksformer. Der arbejdes endvidere med samspillet mellem bl.a. genre, sprog og indhold. Sproglære indgår i arbejdet med sprogbrug og sprogrigtighed. Til forældrene En væsentlig forudsætning for at de opstillede mål indfries er, at forældrene bidrager med deres indsats i forhold til lektielæsning, fritidslæsning og benyttelse af biblioteker. Side 11
12 Børne- & Kulturforvaltningen Jorden Rundt Grindsted Tlf
Principper for læsning på Peder Lykke Skolen April 2009
Principper for læsning på Peder Lykke Skolen April 2009 Hvad er at læse? At læse er at være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster. At læse er at tilegne sig viden, skaffe sig
Læsehandleplan for Højdevangens Skole
Læsehandleplan for Højdevangens Skole Mål for Højdevangens Skole læsehandleplan er: At eleverne får lyst til at læse og skrive. At eleverne udvikler gode og funktionelle læse- og skrivekompetencer. At
Funktionsbeskrivelse for læsevejledere
Funktionsbeskrivelse for læsevejledere Læsevejledning i Mariagerfjord Kommune Læsevejlederen er skolens ressourceperson og inspirator i forhold til læsning og skrivning på almenområdet. Læsevejlederens
Læsepolitik for Christianshavns skole
Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,
7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Sprog og læsning 2016
Sprog og læsning 2016 I Ørsted Børneby er målet at leve op til den kommunale handleplan for læsning, som sigter mod, at 90 % børnene skal være sikre læsere. Den sproglige udvikling er en vigtig del af
LÆSNING handleplan for børnehaveklasse - 3. klasse SKOLEAFDELINGEN SILKEBORG KOMMUNE
LÆSNING handleplan for børnehaveklasse - 3. klasse SKOLEAFDELINGEN SILKEBORG KOMMUNE Handleplan for LÆSNING Redaktion: Karl Aage Baarstrøm og Jette Kolind Sats og layout: Tove Raaby Copyright: Skoleafdelingen,
Årsplan for dansk i 3.A, 3.B og 3.C 2016/2017
Årsplan for dansk i 3.A, 3.B og 3.C 2016/2017 Undervisningen på Iqra Privatskole tager udgangspunkt i fælles mål for faget dansk, herunder trinmål efter 4. klassetrin og læseplanen for 3. 4.klasse. Der
Undervisningsplan for dansk Mellemafdelingen, 3., 4. og 5. klasse
M E L L E M A F D. Undervisningsplan for dansk Mellemafdelingen, 3., 4. og 5. klasse Det følgende er faste elementer i undervisningen. Planlægningen og placeringen i årsplanen er med til at sætte rammen
SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE kort fortalt 2 KÆRE FORÆLDRE Sprog er et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.
Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Mål for læseindsats i fase 1. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Mål for læseindsats i fase 1 Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Det overordnede formål for læseundervisningen på Stauning Skole At alle børn udvikler sprog-, skrive- og læsekompetencer
Årsplan i dansk for 4. klasse
Årsplan i dansk for 4. klasse Periode Emne Mål Handleplan Evaluering August - November November - Februar Marts - Juni Helt ærligt! Klap hesten! Nyt forsøg Læsekursus Se nedenfor Bogsystemet: Den sikre
Fra læseføl til læsehest
LÆSEPLAN Læseindsats på Nordenskov Skole skoleåret 2009/2010 Fra læseføl til læsehest www.nordenskovskole.dk. Læseindsats på Nordenskov Skole 2009/2010 På Nordenskov Skole anser vi læsning, som den vigtigste
Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune
Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for tale og sprog: 0-6 år Handleplan for tale-, sprog- og læseområdet i Frederikssund Kommune. Handleplan for tale, sprog og læsning
Læseplan for faget dansk som andetsprog supplerende. 10. klasse
Læseplan for faget dansk som andetsprog supplerende 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Læsning 5 Lytning 6 Skrivning 7 Tale 8 It og medier 9 Innovation og entreprenørskab 10
Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE
Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Læringsudbytte Den studerende skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse
Vinding Skoles læsepolitik juni 2010. Vinding Skole. Læsepolitik
Vinding Skole Læsepolitik Indhold Tiltag i forhold til læsning, der gælder for hele skolen... 2 Læsning på hvert klassetrin... 3 Læsning i børnehaveklassen... 3 Formål for læsning i børnehaveklassen:...
Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Barnet udvikler et - Vi giver
Faglig læsning og skrivning
Faglig læsning og skrivning Fokus på fagtekster også i de nye Fælles Mål. Hvorfor er det vanskeligt at læse og skrive fagtekster? læsesti, fagsprog, læseformål, teksters hensigt, opbygning og sprog Hvad
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læsehandleplan 2016 2020
Skole og Klub Sagsnr. 279897 Brevid. 2292407 Ref. MYA Dir. tlf. 4631 4077 [email protected] Læsehandleplan 2016 2020 26. maj 2016 Handleplan for læsning og skrivning i Roskilde Kommunes skoler og for
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Handleplan for læsning Darum SskskoleSkole
Handleplan for læsning Darum SskskoleSkole Vision At alle børn udvikler læselyst og læsekompetence, så de kan tilegne sig viden og oplevelser til gavn for deres personlige udvikling, uddannelse og aktive
DE STORE LÆSER... Faglige læsefærdigheder i udskolingen. Mette Henriksen & Martin Holm Læsevejledere Skolen på la Cours Vej
DE STORE LÆSER... Faglige læsefærdigheder i udskolingen Mette Henriksen & Martin Holm Læsevejledere Skolen på la Cours Vej PROGRAM om skolelærere om begrebet læsning læsesyn som argument for læsning i
Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4
Esbjerg Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Oasen. Indhold: Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4 Det pædagogiske indhold s.4 Barnets personlighedsudvikling
Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Handleplan for læsning. Skals Skole
Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4
Læsning på mellemtrinnet
SIDE 16 Læsning på mellemtrinnet Når eleverne begynder på mellemtrinnet forventes det, at eleverne for de flestes vedkommende har opnået en sikker automatiseret afkodning. Opgaven er nu at bevare læselysten
Velkomst v/ Skoleleder Vagn Petersen og SFO-leder Irina Kirina. Præsentation af Ålholmskolen
Velkomst v/ Skoleleder Vagn Petersen og SFO-leder Irina Kirina Præsentation af Ålholmskolen v/ skoleleder Vagn Petersen Hverdagen i børnehaveklassen v/ børnehaveklasselederne Tine Dalbye, Ulla Andersen
Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010
Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for
+ Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan
LÆSEHANDLEPLAN SKADS SKOLE
LÆSEHANDLEPLAN SKADS SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 INDSKOLING... 4 Børnehaveklassen... 4 Indskolingen... 5 MELLEMTRINNET... 8 UDSKOLING... 9 SAMARBEJDSPARTNERE... 11 Læsevejlederne... 11 biblioteket...
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der
Bedømmelseskriterier Engelsk
Bedømmelseskriterier Engelsk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse ENGELSK NIVEAU F... 2 ENGELSK NIVEAU E... 5 ENGELSK NIVEAU D... 8 Gældende
Temapakker fra PPR August 2013
Temapakker fra PPR August 2013 Temapakker fra PPR Fra august 2013 udbyder PPR Brønderslev som noget nyt 5 Temapakker til alle dagtilbud og skoler. Temapakke 1: Læse- og skrivelyst i børnehaven Temapakke
Vejledning til skriftlig prøve i biologi
Vejledning til skriftlig prøve i biologi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Vurdering
Hanna Cohen s Holy Communion
Hanna Cohen s Holy Communion Niveau 7. klasse Varighed 10 lektioner Om forløbet Forløbet tager udgangspunkt i kortfilmen Hannah Cohen s Holy Communion. Filmen handler om den 7-årige jødiske pige, Hannah,
Læseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.
Tandslet Friskole. Slutmål for dansk
Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
LÆS OG LÆR IT - TEENS 7.-9. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning
LÆS OG LÆR IT - TEENS 7.-9. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning 2 Indholdsfortegnelse Elevgrundlag...4 Formål....5 Elev-delen...6 Beskrivelse af rejseholdsperioderne...6 Forældredelen....7
Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014
Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Tidsplanen: D. 6/3 Intro til forløbet D. 10/4 Lodtrækning blandt fordybelsesområderne. Tina på biblioteket kl. 14-15. D. 11/4-21/4 Ferie, læse tekstopgivelserne
- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole
MÅLSÆTNING 1 FORMÅL: Gennem den daglige kontakt med forældrene ønsker vi at skabe trygge rammer, hvor børnene udvikler sig til velfungerende og selvstændige mennesker. Det er vort mål, at børnene lærer
Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven Skoleloven
Skoleloven Fra folkeskolens formål 1, stk. 2: Eleverne skal opnå tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle Fra 5, stk.1. Eleverne skal have mulighed for at anvende og udbygge
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Målstyret undervisning og tegn på læring
Målstyret undervisning og tegn på læring Målstyret undervisning Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne - altså mål for elevernes læringsudbytte. I målstyret undervisning skal du som lærer altid
Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd [email protected] Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
