ANSØGNING OM UDLEDNING OG NEDSIV- NING AF REGNVAND FRA OMRÅDE I HIL- LERØD ØST TIL GRØFT I STENHOLTSVANG

Transkript

1 Hillerød Forsyning ANSØGNING OM UDLEDNING OG NEDSIV- NING AF REGNVAND FRA OMRÅDE I HIL- LERØD ØST TIL GRØFT I STENHOLTSVANG Oktober 2015 REVISION 1 DECEMBER 2015 A/S Sortemosevej 2 Telefon DK-3450 Allerød Fax Tilsluttet F.R.I niras@niras.dk

2 Ansøgning om udledning af overfladevand til Stenholtsvang Skov Side i 1. ANSØGNING TIL UDLEDNING OG NEDSIVNING Lovgivning PROJEKTBESKRIVELSE NATUR OG GEOLOGI Stenholtsvang Grøften Kulhusmose Habitatarter Natura Fønstrup Bæk Geologiske forhold Hydrogeologiske forhold Drikkevandskvalitet og boringer Jordforurening Dige VURDERING Projektet Overfladevand Grundvand Indholdsstoffer Stenholtsvang Grøften Kulhusmose Natura Fønstrup Bæk Anlæg i skoven KONKLUSION REFERENCER... 20

3 Ansøgning om udledning af overfladevand til Stenholtsvang Skov Side 1 1. ANSØGNING TIL UDLEDNING OG NEDSIVNING Hillerød Kommune ansøger om tilladelse til udledning og nedsivning af regnvand fra parcelhuskvarter i Hillerød Øst. Regnvandet kommer fra et ca. 30 ha stort parcelhuskvarter og søges udledt til grøftesystemet i skoven Stensholtsvang ved Postmosen. Opland og udledningspunkt ses i Figur 1. Figur 1. Opland Hillerød Øst og udledningspunkt Projektområdet er i dag fælleskloakeret. Området har været udsat for store oversvømmelser fra kloaksystemet under nedbør, og det er derfor besluttet, jf. Hillerød Kommunes spildevandsplan, at området skal omdannes til et separatkloakeret opland, hvor regnvand og spildevand adskilles og afledes hvert for sig.

4 Ansøgning om udledning af overfladevand til Stenholtsvang Skov Side 2 Spildevandet skal afledes i den eksisterende kloak som hidtil, mens regnvandet fremadrettet skal håndteres og afledes separat i et nyt regnvandssystem i området. Det nye regnvandssystem i området vil bestå af regnvandsledninger samt forskellige LAR-løsninger (løsninger for Lokal Afledning af Regnvand), hvor en del af regnvandet vil blive nedsivet/håndteret lokalt inde i selve parcelhusområdet. Den del af regnvandet som ikke håndteres lokalt i selve området, ønskes udledt til en eksisterende grøft i Stenholtsvang. Inden regnvandet udledes til skovgrøften har det passeret renseforanstaltninger i form af særlig udformede grøfter med filtermuld, samt eventuelt bassiner/vådområder med bundfældning og lignende tiltag.ved kraftige nedbørshændelser vil en del af regnvandet blive ledt mere eller mindre direkte ud i grøften. Renseforanstaltningerne indrettes således, at de kan vedligeholdes og således at eventuel filtermuld mv. kan udskiftes hvis det ved prøvetagning konstateres, at filtermulden er blevet forurenet. Grøftesystemet i skoven er ikke hydraulisk belastet, og der søges om tilladelse til en udledning på op til 5 l/s pr. hektar fra området, svarende til maksimalt 150 l/s for det 30 ha store område. Årligt vil der gennemsnitligt blive udledt størrelsesmæssigt ca m 3 regnvand fordelt over hele året. Udledning sker til grøften (udledningspunkt koordinat ; ) umiddelbart nord for jernbanen og i kote ca m. Udledningspunktet er valgt da det ligger så lavt, at det omhandlede projektområde kan afledes hen mod grøften ved gravitation. Placeringen er dermed optimal i forhold til en effektiv og hensigtsmæssig afvanding af området herunder en optimering af omkostningerne forbundet hermed. 1.1 Lovgivning Der ansøges om tilladelser og dispensationer i forhold til: Naturbeskyttelseslovens 3 Miljøbeskyttelsesloven 19, stk. 1 og 28, stk. 1 Spildevandsbekendtgørelsen 30 og 31

5 Ansøgning om udledning af overfladevand til Stenholtsvang Skov Side 3 Skovloven 38, 11, 39 Stenholtsvang er som fredskov omfattet af skovloven. Mange af skovens grøfter er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som beskyttede vandløb og øvrige vådområder i skoven er enten beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 eller skovlovens 28. Hillerød Kommune er myndighed i forhold til naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven. Naturstyrelsen er myndighed i forhold til skovloven.

6 Ansøgning om udledning af overfladevand til Stenholtsvang Skov Side 4 2. PROJEKTBESKRIVELSE I Hillerød Kommunes Spildevandsplan er det beskrevet, at formålet med separatkloakering af Hillerød Øst bl.a. er at sikre, at der i forbindelse med kraftig regn ikke sker overløb af fortyndet spildevand til de nærtliggende naturområder. En del af regnvandet som falder i det på Figur 1 viste parcelhuskvarter i Hillerød Øst ønskes ledt til eksisterende grøft i Stenholtsvang. Regnvandet ønskes udledt til grøften på den nordlige side af en eksisterende jernbanedæmning i kote ca m. Udledningspunkt koordinat ; UTM Zone32. Grøften, der ønskes udledt til, fremstår som en dybt skåren afvandingsgrøft med meget begrænset / ingen daglig vandføring. Grøften forløber mellem jernbanen i syd og Isterødvej i nord og ender blindt. Figur 2. Oversigtskort over Hillerød Øst samt relevante naturtyper Regnvandet som udledes, er regnvand som afstrømmer fra befæstede arealer i projektområdet såsom veje, flisearealer mv. samt fra hustage i området. Ud af områdets ca. 30 ha. er der ca. 7 ha. som er befæstet. Heraf er de ca. 4,5 ha

7 Ansøgning om udledning af overfladevand til Stenholtsvang Skov Side 5 tagflader og ca. 2,5 ha er vejarealer. Årligt vil der gennemsnitligt blive udledt størrelsesmæssigt ca m 3 regnvand fordelt over hele året. Heraf er det kun ca. 1/3 som kommer fra vejarealerne mens de ca. 2/3 er regnvand fra hustage. Der vil blive etableret et grøftesystem i projektområdet med permeable trug, grøfter og lignende til opsamling, rensning og nedsivning af regnvand. Det overfladevand som ikke nedsives, fordamper eller på anden måde håndteres i projektområdet, vil blive udledt til Stenholtsvang Skov og er omhandlet af nærværende ansøgning. Eksempel på del af grøftesystemet med trug og filtermuld er vist på figur 3. Ved at lede overfladevand gennem filtermuld opnås en god og anerkendt rensning af overfladevandet. Efter filtermulden løber det rensede vand enten i drænet videre til udløb i skoven, eller til nedsivning inde i projektområdet. Figur 3. Eksempel på opbygning af permeable trug på større stamveje, hvor vandet nedsives Med mellemrum anlægges eventuelt vandbremser i form af små forhøjninger, for at øge tilbageholdelse af regnvandet og dermed nedsivningen. Renseforanstaltninger medfører, at alle mindre regnskyl, (samt under den første del af store regnskyl) gennemgår en rensning før det nedsives lokalt eller det udledes til skoven. have gennemgået en form for rensning inden udledning til skoven. Dermed sikres det, at udledning af eventuelle miljøfremmede stoffer ( typisk tungmetaller, kulbrinter og P i overfladevandet minimeres.

8 Ansøgning om udledning af overfladevand til Stenholtsvang Skov Side 6 Kun ved kraftige nedbørshændelser vil en del af regnvandet blive ledt mere eller mindre direkte ud i grøften. 3. PÅ ÅRSBASIS VIL MERE END 80 % AF VEJVANDET SOM UDLEDES HAVE GENNEMGÅET EN RENSNING.

9 Ansøgning om udledning af overfladevand til Stenholtsvang Skov Side 7 3. NATUR OG GEOLOGI Oversigtskort over relevante naturtyper fremgår af Figur Stenholtsvang Stenholtsvang er fredskov. Fredskov er arealer, som altid skal drives efter skovlovens regler om god og flersidig skovdrift. Det betyder bl.a., at man ikke må bygge i fredskov. Det er ejerens pligt at sikre, at skovloven overholdes. En fredskov skal bestå af træer, som enten danner eller er ved at vokse op til skov af højstammede træer. Der kan være ubevoksede arealer i en fredskov. Moser, heder, enge o.l., der naturligt hører til en fredskov, skal bevares som de er, uanset størrelsen. 3.2 Grøften Grøften er en dybt skåren afvandingsgrøft med meget begrænset vandføring og fremstår tør på alle tider af året. Grøften forløber mellem jernbanen i syd og Isterødvej i nord. Der er fra udledningspunktet ca. 800 m grøft ned til området ved Isterødvejen hvor grøften ender blindt i kote ca. 37, se Figur 3 Overløbsvandet udledes til grøften umiddelbart nedstrøms jernbanen i kote ca m DVR90. Den dominerende bevoksning i området langs grøften er birk og blandet løvskov, men der findes også enkelte store rødgran og skovfyr.

10 Ansøgning om udledning af overfladevand til Stenholtsvang Skov Side 8 Figur 3: Grøfteforløb fra udledningspunkt til Isterødvejen 3.3 Kulhusmose Moseområdet er en lysåben skovsump domineret af dunbirk og sphagnum med forekomst af arter som blåtop og blåbær, der er indikatorer for et relativt næringsfattigt miljø. Mosen er undersøgt for forekomst af padder i 2013, men der blev ikke fundet nogen padder ved besigtigelsen, og mosen vurderes ikke at være et egnet levested for padder /1/. Kulhusmosen er beliggende ca. 150 meter mod nordvest fra udledningspunktet til grøft ved Postmosen. Grøftesystemet der udledes til falder væk fra mosen, og vandet fra parcelhusområdet afledes derfor ikke til mosen.

11 Ansøgning om udledning af overfladevand til Stenholtsvang Skov Side 9 Figur 4. Grøftesystemet lokalt ved Kulhusmose 3.4 Habitatarter Skovens levesteder for arter på habitatdirektivets bilag IV er beskyttet i henhold til habitatdirektivet, hvilket betyder at deres yngle- eller rastesteder ikke må beskadiges eller ødelægges. Kulhusmose er en lysåben skovsump domineret af dunbirk og sphagnum med forekomst af arter som blåtop og blåbær, der er indikatorer for et relativt næringsfattigt miljø. Mosen er undersøgt for forekomst af padder i 2013, men der blev ikke fundet nogen padder ved besigtigelsen, og mosen vurderes ikke at være et egnet levested for padder /1/. 3.5 Natura 2000 Stenholtsvang udgør den sydligste del af Gribskov, syd for Fredensborgvej. Nord for Fredensborgvej er Gribskov omfattet af Natura 2000-område nr. 133 Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov myndighederne ikke må vedtage planer, projekter eller lignende, der kan skade de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at bevare. Natura 2000-område nr. 133 ligger i morænelandskabet nord for Hillerød. Det er naturmæssigt meget rigt og varieret, og det indeholder et stort, sammenhængende naturareal med landets fjerdestørste skov og næststørste sø. Området består af to habitatområder og et fuglebeskyttelsesområde. Den korteste afstand fra udløbspunkt til Natura 2000-området er ca. 900 m. Udpegnings-

12 Ansøgning om udledning af overfladevand til Stenholtsvang Skov Side 10 grundlaget for det nærmeste habitatområde (H117) er 19 naturtyper og seks arter: skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl, stor kærguldsmed, bæklampret, stor vandsalamander og grøn buxbaumia (mos). Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet er syv ynglefugle: hvepsevåge, rød glente, fiskeørn, plettet rørvagtel, isfugl, sortspætte og rødrygget tornskade. 3.6 Fønstrup Bæk Overfladevandet udledes til den allerøverste del af det topografiske opland til Fønstrup Bæk. Fønstrup Bæk ligger ca. 1,8 km nord for udledningspunktet og er en del af Natura 2000-område nr. 133 Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov Fønstrup Bæk huser en for sjællandske forhold meget unik smådyrsfauna. Ved de senere undersøgelser af smådyrsfaunaen er der fundet en faunaklasse på 7 nedstrøms Fønstrup Dam, og bækken har derfor høj økologisk tilstand. 3.7 Geologiske forhold Regionalt set er lokaliteten beliggende i et større randmoræneområde der strækker sig fra Birkerød i sydøst op igennem Store Dyrehave og Gribskov. Randmoræner er generelt karakteriseret ved en meget rodet geologi. Derudover er lokaliteten beliggende på kanten af Alnarpsdalen. Alnarpsdalen er en begravet dalstruktur, hvori der er aflejret en større sandforekomst kaldet Alnarpssandet. Alnarpssandet er til stede ved Esrum Sø, men forsvinder mod sydøst mod projektområdet. Den geologiske lagserie i området er vist på Figur 5. Øverst findes vekslende aflejringer af sand og ler aflejret i kvartærtiden, derunder findes kalken. Der findes overordnet tre sandlag i området. Boringer ved Esrum Sø viser, at der findes et markant lag af smeltevandsler over de dybe sandmagasiner i dette område.

13 Ansøgning om udledning af overfladevand til Stenholtsvang Skov Side 11 Figur 5. Geologisk profil fra Stenholtsvang mod Esrum Sø 3.8 Hydrogeologiske forhold Hovedparten af jordbunden under Stenholtsvang består af smeltevandssand. Derfor er der potentiale for nedsivning. Jordartskortet viser, at de øvre jordlag i skoven generelt er meget sandede, se Figur 6. Der findes dog indslag af moræneler og tørveaflejringer i vådområderne. Jordartskortet og områdets geologiske opbygning indikerer, at der generelt er et stort nedsivningspotentiale i området. Figur 6. Jordartskort over området ved Stenholtsvang

14 Ansøgning om udledning af overfladevand til Stenholtsvang Skov Side 12 Der er overordnet tre sandmagasiner i området. Et øvre terrænnært magasin med frie vandspejlsforhold, der lokalt kan være overlejret af moræneler. Herunder er der to dybereliggende sandmagasiner, hvoraf det dybeste er Alnarpssandet. Udledningspunktet er beliggende tæt ved et grundvandsskel, hvor vandet enten løber mod sydvest mod Nyhuse Vandværk/Æbelholt Kildeplads eller mod nordøst til Stenholt Vandværk. Hvis man kigger stringent på oplandsafgrænsningen, vil vand, der nedsiver til grundvandet på strækningen fra udledningsstedet til Frederiksborgvejen, strømme til Æbelholt Kildeplads. Da området ligger så tæt ved grundvandsskel er der en potentiel mulighed for at vandet kan strømme i begge retninger. 3.9 Drikkevandskvalitet og boringer Hele Hillerød Øst er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) er de områder, hvor grundvandet er særlig vigtigt for indvindingen af drikkevand. Nærmeste registeret vandforsyningsboring er beliggende 200 meter syd for området på matr. nr. 5b Hillerød Markjorder og har DGU. Nr Jordforurening Der er ingen ejendomme indenfor området som der afledes fra som er kortlagt jævnfør jordforureningsloven Dige Langs jernbanens nordlige side er registeret et beskyttet dige. Registreringen er markeret på Geodatastyrelsens kortværk Danmark 1: (4 cm kort). Kortet skal være den senest reviderede udgave før den 1. juli Digerne er markeret med en fed sort linje. Ved besigtigelse på arealet kan det konstateres, at der ikke er noget synligt dige på den nordlige side af jernbanen, der hvor udledningspunkt ønskes etableres.

15 Ansøgning om udledning af overfladevand til Stenholtsvang Skov Side VURDERING 4.1 Projektet Projektet med separatkloakering af Hillerød Øst vil klimasikre området i forhold til nuværende og fremtidige regnhændelser. Dermed reduceres risiko for oversvømmelser og udledning af opblandet regnvand og spildevand til recipienter. 4.2 Overfladevand En del af regnvandet fra parcelhusområdet vil blive nedsivet inde i parcelhusområdet. Den del som ikke håndteres lokalt inde i området, vil blive afledt til skovens grøftesystem. Regnvand, som afstrømmer fra veje og tage, kan være forurenet med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer (typisk tungmetaller, kulbrinter og PAH), som stammer fra trafik, bygningsmaterialer, atmosfærisk deposition og spild. Forureningens type og koncentration afhænger bl.a. af trafikmængde, typer køretøjer samt materialetype og alder af nedløbsrør og tage. Eftersom projektområdet i Østbyen er et boligområde med lav trafik og ingen industri eller anden særligt forurenende virksomhed, vurderes regnvandet at være mindre forurenet sammenholdt med f.eks. større trafikerede vejanlæg. Den mest forurenede første del af hver regnhændelse (såkal have gennemgået en form for rensning inden udledning til skoven. Dermed sikres det, at udledning af eventuelle miljøfremmede stoffer i overfladevandet minimeres. Rensning af forureningsstofferne kan ske på forskellig vis. Det kan være ved fordampning, fotokemisk nedbrydning, sedimentation, optag i planter, fysisk filtrering, absorption og nedbrydning. En stor del af forureningen i regnvandet fra området vil være suspenderet stof, herunder partikelbundne metaller og miljøfremmede stoffer, som fjernes fra udløbsvandet, når det filtreres, udfældes og sedimenterer i grøfter, sandfang og/eller bassiner mv. inde i området.

16 Ansøgning om udledning af overfladevand til Stenholtsvang Skov Side 14 En mindre del af forureningen vil være opløst stof, som fjernes fra udløbsvandet, når det optages i plantebiomassen, nedsives og omsættes eller absorberes til overflader. 4.3 Grundvand Stenholtsvang er beliggende ved et grundvandsskel, se Figur 7. Figur 7. Indvindingsoplande, vandværker og potentialelinjer. For Potentialelinjerne er koten vist i m DNN. Strømningsretningen er vinkelret på potentialelinjerne Indholdsstoffer Fosfor Fosforholdige mineraler findes i store mængder i jorden, men de er tungt opløselige, og derfor er fosfor kun tilstede i grundvandet i begrænset mængde. Grundvandets indhold af fosfor i området er størst i Alnarpsdalen, hvor en naturlig baggrundskoncentration på over drikkevandskravet på 0,15 mg/l er hyppigt forekommende. Højere naturlige fosforkoncentrationer falder ofte sammen med et tykt lerdække, hvilket er til stede i den nordlige del af Sjælland. Koncentrationen af fosfor i regnvand som udledes skønnes at ville ligge omkring 0,1-0,5 mg/l. En del af fosforen vil blive renset/fjernet, inden det når grundvandet, og fosfor vurderes ikke problematisk i forhold til nedsivning af regnvandet til grundvandet. Nitrat I regnvandet forventes koncentrationen af nitrogen (N) at være ca. 1 mg/l, hvilket svarer til ca. 5 mg/l nitrat. Med et drikkevandskrav på 50 mg/l giver nitrat

17 Ansøgning om udledning af overfladevand til Stenholtsvang Skov Side 15 ikke anledning til problemer. I øvrigt fjernes nitrat ved reduktionsprocesser i jordlagene. Organisk stof Mængderne af organisk stof i regnvandet fra det fælleskloakerede område vurderes ikke at give anledning til problemer i grundvandet. Det organiske stof vurderes at være fjernet efter en kort transportvej i grundvandet. Salt Påvirkning af salt som følge af saltning som vintervedligeholdelse i projektområdet vurderes ikke at give anledning til problemer for biologi eller grundvand 4.4 Stenholtsvang Skoven ligger i et område med stor nedsivningskapacitet, og der vil kun ved ekstremregn være en midlertidig opstuvning af overfladevand i grøften fra afledning af overfladevand fra Hillerød Øst. Påvirkningen af hydrologien i skoven vurderes at være meget begrænset. Det vil ikke være nødvendigt at fælde træer i forbindelse med gennemførelse af projektet. 4.5 Grøften Grøften, som vil modtage overfladevandet, er en dyb, gravet afvandingskanal i skoven med meget ringe / ingen daglig vandføring. Naturværdien af grøften som vandløb vurderes at være dårlig og tilførsel af overfladevand vurderes ikke at påvirke grøftens naturværdi negativt hverken i form af hydraulisk påvirkning eller eutrofiering. Eftersom grøfterne er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 forudsætter påvirkninger, som ændrer grøfternes tilstand, en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Figur 8. Grøften lige nedstrøms for udløbspunktet

18 Ansøgning om udledning af overfladevand til Stenholtsvang Skov Side 16 Den største vandmængde som forekommer set over en 5 års periode, fra en enkelt regnhændelse, vil være ca m 3 vand. Med et nedsivningspotentiale som sættes konservativt til k=1*10-5 vil m 3 vand være nedsivet i 800 m grøft med krone 2,5 m og vanddybde 1 m på ca. 1 døgn. Grøften ender som nævnt tidligere blindt ved Isterødvejen. Ved meget kraftige regnhændelser (sjældnere end hvert 5. år), vil regnvandet muligvis stuve op her og løbe til et lavtliggende moseområde ved Isterødvejen, ca. 200 m øst for krydsningen med Fredensborgvej. I sådanne sjældne tilfælde, vil der være tale om at der generelt er rigtigt meget regnvand i hele området og eventuelle små mængder af indholdsstoffer fra vejvandet fra vejene i projektområdet, vil ikke have nogen betydning. Moseområdet er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Da mosen ligger lige op af Isterødvejen vurderes evt. sjældne overløb af regnvand fra parcelhuskvarter ikke at påvirke naturkvaliteten i mosen. 4.6 Kulhusmose Grøftesystemet falder væk fra mosen, og vandet fra parcelhusområdet afledes derfor ikke til mosen. For at sikre mod, at eventuelt midlertidigt opstigende vand i grøften med vand fra parcelhuskvarteret under kraftigt nedbør, hvor det stuver op i grøften, løber ind i Kulhusmose, kan grøften eventuelt nedstrøms dels oprenses hen mod den eksisterende underføring dels kunne der evt. sættes et lille stigbord på grøften ind mod mosen. Dette skal drøftes nærmere med Naturstyrelsen, se Figur 9. Kulhusmose vil ikke blive påvirket af udledningen.

19 Ansøgning om udledning af overfladevand til Stenholtsvang Skov Side 17 Figur 9. Grøftesystemet ved Kulhusmose 4.7 Natura-2000 Afledning af regnvand fra Hillerød Øst vil som det fremgår af afsnit 4.5 ikke nå Natura Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret, som er beliggende 900 m fra udledningspunkt. Udledning og nedsivning af overfladevand vil udelukkende påvirke grøfter i den sydvestligste del af Stenholtsvang nærmest projektområdet. Der vil ikke blive tilført vand til Natura 2000-område Gribskov, og det vurderes således hverken at være en direkte eller indirekte påvirkning af Natura 2000-området. 4.8 Fønstrup Bæk Fønstrup Bæk ligger 1,9 km fra udledningspunktet, og det vurderes at udledningen fra Hillerød Øst vil være nedsivet i god afstand til bækken. Fønstrup Bæk vil således ikke blive påvirket af projektet. 4.9 Anlæg i skoven Der etableres et ø700 rør under jernbanen. Røret udmunder i grøften i udløbspunktet. Udformning af udløbet og evt. erosionssikring lokalt omkring udløbet aftales nærmere med Hillerød Kommune og Naturstyrelsen, men et eksempel på hvordan udløbet kunne sikres med sten, er vist på figur 10.

20 Ansøgning om udledning af overfladevand til Stenholtsvang Skov Side 18 Figur 10. Eksempel på udformning af et udløb med stensætning Der kan blive tale om mindre oprensning af grøfter samt etablering/ reetablering af underføringer under eksisterende stier og evt. mindre opstemning ved kulhusmosen som beskrevet i 4.6. Eftersom skoven er beskyttet som fredskov forudsætter terrænændringer en tilladelse efter skovloven. Der vil kun stå vand i grøften som følge af udledningen i meget begrænsede perioder (under et døgn).

21 Ansøgning om udledning af overfladevand til Stenholtsvang Skov Side KONKLUSION Det vurderes, at skovgrøften i Stenholtsvang kan anvendes til udledning og nedsivning af overfladevand fra det angivne parcelhuskvarter i Hillerød Øst. For at sikre, at vand ved store regnskyl (ca. hvert 5 år) ikke ledes til Kulhusmose beliggende ca. 150 meter nordvest for udløbspunktet, vil Hillerød Forsyning indgå i dialog med Naturstyrelsen i forhold til behov for etablering af sikringsforanstaltninger, således at der sikres at der ikke ledes overfladevand til Kulhusmose. Risiko for påvirkning af natura 2000-området eller grundvandet i området er vurderet til at være ubetydelig.

22 Ansøgning om udledning af overfladevand til Stenholtsvang Skov Side REFERENCER /1/. Undersøgelse af padder. Hillerød Spildevand. Separering af Østbyen. Den 2. juli 2013.