Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Transkript

1 Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

2 Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien?

3 Hvad er en psykose? En psykose kan forstås som en tilstand, hvor virkelighedskontakten er brudt, og tolkningen af omverdenen er blevet privat i så høj grad, at den ikke uden videre kan forstås af et andet menneske

4 Symptomer ved psykose Positive symptomer er Vrangforestillinger (paranoia fx) Hallucinationer (høre stemmer fx) Tankeforstyrrelser

5 Symptomer ved psykose Negative symptomer er: Mangel på energi Mangel på initiativ Svært ved at mærke følelser Tendens til at isolere sig

6 Udvikling af psykose En glidende overgang også for de unge Mange vanskeligheder udvikler sig over lang tid Enkelte oplever et sammenbrud, der udvikler sig akut

7 Filtermodellen Normalt er man i stand til at sortere i de indtryk, man udsættes for

8 Filtermodellen Når man er på vej til at blive psykotisk bliver man mere og mere modtagelig for alle slags

9 Filtermodellen Til sidst bryder filteret sammen og man overvældes af kaotiske indtryk

10 Hvad er helt almindeligt! Reaktioner ved : Brud i kæresteforhold Krise i familien Skoleudfordringer Problemer i omgangskreds De unge oplever at der stilles mange krav til dem i dagens samfund.

11 Irritabilitet Indesluttet Ked af det hed /gråd Humørsvingninger Reaktionerne:

12 Hvornår bliver det alvorligt? Når det ikke går over Når det ikke rigtig forandrer sig Når det ikke hjælper at snakke med andre om det Når den unge mister kontakten til sin omgangskreds og isolerer sig

13 Tidlige symptomer Trang til at isolere sig Søvnforstyrrelser Overvældende angst Tiltagende tristhed Koncentrationsbesvær Tankeforstyrrelser Store humørsvingninger Orker ikke at gå i bad Ændret døgnrytme

14 Indre oplevelser hos den unge Familien hører ikke nødvendigvis om disse tegn, men hvis den gør, vækker det bekymring, uro og angst Ændrede/underlige sanseoplevelser Mange tanker om liv og død eller optagethed af lidt sære ideer/ magisk tænkning Følelse af uvirkelighed og tomhed Følelser af at blive forandret følelser af ikke at kunne kende sig selv Føler sig forfulgt eller styret

15 Tidlig Opsporing af Psykose Undersøgelser har vist, at varighed af ubehandlet psykose har betydning for resultatet af behandlingsindsatsen Kort varighed giver bedre resultat på længere sigt

16 Tilbud i Region Sjælland til unge mellem År

17 Hotlinen Alle kan ringe ved mistanke om psykose. Den unge selv Forældre Venner Egen læge UU-vejleder Sagsbehandler eller andre tæt på den unge. Åben alle hverdage

18 Organisering og fleksibilitet Målgruppen år Mistanke om psykose Samtale - inden 24 timer eller snarest derefter Gerne i lokalområdet Ved psykose, eller anden psykisk lidelse -hurtig henvisning til psykiatrien

19 Barrierer for hurtig behandling I behandlingssystemet Manglende viden om advarselstegn ved psykose og viden om hvordan man får hjælp hos dem, der er tæt på de unge Før henvisningen (eks. skolelærere, sagsbehandlere) Henvisere (eks. praktiserende læger) Efter henvisningen langsom sagsbehandling Hos personen selv Hos de nærmeste

20 Barrierer hos den unge i forhold til at søge hjælp Som ung vil man helst være lige som de andre Jeg siger det ikke til nogen, de tror jeg er tosset - skammer sig over sine oplevelser Troede det var helt almindeligt Angst for at blive stemplet af kammerater Myter om psykisk sygdom Skyldfølelse over for familien, ikke gøre dem bekymrede Føler sig ikke syg Mangler viden om måder at få hjælp på

21 At komme i behandling som ung Krise med blandede og svingende følelser og tanker At opleve sig meget alene At få identitet som patient At have skizofreni / at være skizofren Ønske om at genoptage det almindelige ungdomsliv, samtidig med at man ikke kan Ønske om at få opfyldt livsdrømmene om uddannelse, kæreste og fritidsaktiviteter, og samtidig ikke have energi

22 Følelsesmæssige reaktioner Bekymring - hvordan skal det gå mig? Angst- hvad er det der sker med mig? Bliver det værre endnu? Skyld - Hvad har jeg gjort forkert? Jeg belaster min familie Skam - det er så pinligt, at jeg ikke er som andre, kan de se det på mig? Jeg føler mig helt anderledes

23 Barrierer hos familien Ønsket om at være helt almindelig Angst for at blive set ned på Skyldfølelse over at have gjort noget forkert Håbet om at det bare er en overgang - pubertetsproblemer Mangler viden om psykisk lidelse Mangler viden om måder at få hjælp på

24 At komme i behandling som familie Krise med blandede følelser og tanker Være bange for at miste drømmen om den ukomplicerede unges fremtid med uddannelse og familie At opleve sig meget alene At få identitet som pårørende til en med psykisk lidelse, stigmatisering Orientere sig i behandlingssystemet - det første møde med psykiatrien Måske dårlige erfaringer med systemer

25 De følelsesmæssige reaktioner hos familien Psykose påvirker hele familien Bekymring og angst for fremtiden Belastning - uro, stress, depression Skyldfølelse hvad har vi gjort forkert? Dårlig samvittighed over at tilsidesætte de øvrige i familien, fx søskende, partner

26 Processen i familien Som ungt menneske er man ved at separere sig fra sine forældre og ved at flytte hjemmefra både konkret og inde i hovedet Når den unge bliver psykotisk, har han igen brug for forældrenes støtte og bliver i en periode mere afhængig Forældrene må pludselig overtage mange funktioner og må involvere sig i den unges hverdagsliv Mange oplever det også positivt - at mærke at familien bliver tættere knyttet til hinanden over tid

27 Familiens belastning I alle familier med alvorlig sygdom er der risiko for en for høj grad af belastning Familien har risiko for at udvikle stress førende til depression Det er vigtigt at aflaste familien, at overtage ansvar, at behandle Derigennem aflastes både familien og indirekte også den unge

28 Hvad familien kan gøre Praktisk hjælp Kriseplan Holde fat i nogle gode familieaktiviteter Holde kommunikationen i gang (SMS) Give små skub/ gøre ting sammen med Et skridt ad gangen, ikke stille for store krav Tjek med den unge, om det er ok

29 Hvad familien kan gøre Skabe et roligt miljø og lære at forstå sammenhæng mellem stress og den unges sårbarhed Kunne handle på øget stress eller tidlige tegn Genkende tidlige tegn på psykose hos den unge

30 Når man bliver syg kan der ske en forandring i forhold til Behovet for kontakt med andre Behovet for aktiviteter Behovet for hjælp og støtte

31 Ved belastning/konflikter Konflikter og uenighed giver let stress Stress giver ofte symptomer Gode måder at være sammen på Kortere tid/ fælles aktivitet/??

32 Snak med dit netværk! Vigtigt at kunne snakke med familien og venner om ændrede forventninger og behov undervejs Når man får det bedre, sker der forandringer igen

33 Støtte fra familie og venner Det er helt ok at bede om hjælp! Det er helt ok at sige fra/at trække sig!

34 Elementer i behandling Samtaler med den unge Psykoedukation Social færdighedstræning Pårørende samtaler Gruppe forløb med andre familier (flerfamiliegruppe) Samtaler med familien og den unge i et forløb (enkeltfamilieforløb)

35 Fokus i familiebehandlingen Skabe tillid og alliance; behandleren kan overtage ansvar Almengøre reaktioner Lægge vægt på familiens ressourcer Hjælpe med at nedbringe stressniveau: Struktur på samtalen, struktur på forløbet

36 Fokus i familiebehandlingen Formidle viden om sygdommen (psykoedukation) Problemløsning Enkel og tydelig kommunikation Tilbyde forældre enkeltsamtaler, særlig ved konflikter

37 TAL ÉN AD GANGEN TAL DIREKTE TIL PERSONEN TAL FOR DIG SELV, BRUG JEG og DU PRØV AT TALE KLART, ROLIGT OG POSITIVT SPØRG DIREKTE I STEDET FOR AT GÆTTE GIV HJÆLP, NÅR EN ANDEN KAN VÆRE SVÆR AT FORSTÅ GIV OPMUNTRING, STØTTE OG POSITIVE KOMMENTARER HOLD IGEN MED IRONI OG KRITIK

38 10/27/2014 Men først og fremst hadde jeg familien min. Mamma og søsteren min, som nektet å ta inn over seg hvor dårlig jeg var, og som uansett hvor ille de erfarte tilstanden var, fortsatte å se fremover.

39 Tak for opmæksomheden!