Samfund ressourcer og miljø etik Fødevarer, forbrug, hygiejne Fagets virksomhedsformer

Transkript

1 Formål for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle og agere i deres eget liv. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder, æstetiske erfaringer og forståelse af egen og andres madkultur, af madens, husholdningens og forbrugets samspil med samfundsfaktorer samt af områdets betydning for ressource og miljøproblemer og for sundhed og livskvalitet for den enkelte og andre. Stk. 2. Gennem æstetiske, praktiske, eksperimenterende og teoretiske opgaver skal eleverne have mulighed for at udvikle selvværd, fantasi, livsglæde og erkendelse, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle i det private liv og i samfundet. Stk. 3. Undervisningen skal forberede eleverne til at tage del i og medansvar for problemstillinger vedrørende mad, husholdning og forbrug i relation til kultur, sundhed og livskvalitet samt bæredygtighed. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og demokrati. Fælles Mål 2009 Faghæfte 9 side 3 Udgangspunktet for hjemkundskabsundervisning i 6.klasse er Fælles Mål for faget hjemkundskab - Faghæfte 11, hvor der står, at undervisningen overordnet skal dække følgende områder: Sundhed Kost, ernæring, hygiejne Kultur æstetik livskvalitet Madlavning og måltider Fælles Mål 2009 Faghæfte 1 side 3 Samfund ressourcer og miljø etik Fødevarer, forbrug, hygiejne Fagets virksomhedsformer Indenfor disse områder, er der forskellige trinmål, som skal vægtes i undervisningen. Læs evt. mere på Undervisningsministeriets hjemmeside,

2 Mål: Det overordnede mål er at: eleverne lærer at sammensætte et ernæringsrigtigt måltid give eleverne oplevelsen af et godt måltid mad eleverne lærer forskellige tilberedningsmetoder eleverne får kendskab til mad fra andre kulturer eleverne lærer at det er fornuftigt at anvende årstidens råvarer eleverne lærer vigtigheden af god hygiejne eleverne bliver i stand til at læse en opskrift og lave en arbejdsgang eleverne lærer at kende forskel på industriproduceret og hjemmelavet mad lærer at kende forskel på begreberne Fast Food og Slow Food Handleplan: For at nå disse skal eleverne lære, at hygiejnen er det vigtigste, inden arbejdet i køkkenet påbegyndes. Derudover skal de også lære at holde animalske og vegetabilske fødevarer adskilt. Eleverne lærer gennem undervisningen at anvende forskellige bage-, koge- og stegeteknikker. De lærer at sammensætte et måltid, så det både ernæringsmæssigt og æstetisk er en nydelse. De lærer at fremstille måltider til forskellige situationer, f.eks. hverdagsmad, mad til højtider, skovture o. lign. Eleverne lærer at udarbejde en indkøbsliste ud fra i forvejen valgte opskrifter. Eleverne stifter i undervisningen bekendtskab med varedeklarationer og køkkenets forskellige maskiner. Evaluering: Undervisningen evalueres så vidt det er muligt hver uge, ellers efter hvert emne. Der vil også blive evalueret på baggrund af elevernes reaktioner. Jeg vil også evaluere på elevens sociale kompetencer, dvs. den måde som eleven går til opgaverne på, og også hvordan man fungerer sammen med sine kammerater og lærer på holdet. Her lægger jeg især vægt på at: At eleven gør en indsats At eleven kender til forskellige tilberedningsteknikker At eleven kan planlægge sit arbejde i køkkenet At eleven viser tillid til egen dømmekraft At eleven deltager i samtaler på klassen

3 At eleven stiller spørgsmål At eleven udfolder sig At eleven udvikler sin æstetiske sans og kreative evner At eleven smager på maden At eleven holder orden i sine papirer i elevmappen At eleven opnår handlekompetence til at kunne træffe nogle kvalificerede valg som forbruger At eleven er hjælpsom overfor kammerater At eleven er til at stole på, når der laves aftaler At eleven bidrager til fællesskabet på en positiv måde At eleven rydder op efter sig Jeg vil strukturere undervisningen ud fra udvalgte temaer, og målet med hvert enkelt forløb er, at eleverne gennem en vekselvirkning mellem det teoretiske og det praktiske arbejde, får den bredest mulige tilgang til faget. Temaerne er følgende (i uvilkårlig rækkefølge): Sommermad Sunde madpakker Teori: mad, kost og ernæring Jul Fisk Supper Bagværk Det udenlandske køkken Danske madvaner før 1950 Hvad indeholder køleskabet?

4 Lektionsplan: TID HVAD HVORDAN UV-FORM 5 min. Eleverne kommer fra klassen til hjemkundskabslokalet og kommer på plads i grupperne Eleverne kender deres grupper og ved hvor de skal sidde min. Introduktion Uddeling af opskrifter m.v. Hvad skal vi lave? Madkultur (evt. andre lande) Teori Gennemgang af opskrifter, uddelegering af opgaver, finde varer/ redskaber frem. Klasseundervisning. 5 min. Hygiejne Hygiejneregler nævnes alt efter hvad der arbejdes med af madvarer. 90 min. Madlavning Alle grupperne starter dagen opgaver (madlavning, borddækning, m.v.) Do. Gruppearbejde. 15 min. Spisning Maden nydes i grupperne. Grupperne spiser samtidig. 20 min. Oprydning Rengøring og oprydning overalt. ALLE HJÆLPER og ingen går før gruppen er færdig. Skraldeposer skal i container.

5 ÅRSPLAN FOR 6.KL. I HJEMKUNDSKAB LÆRER: KW OBS! ÅRSPLANEN ER VEJLEDENDE. DER KAN KOMME FORSKYDNINGER/ ÆNDRINGER (F.EKS. PRISTILBUD, SÆSONVARER) ELLER OPSTÅ ANDRE IDÉER. UGE/EMNE AKTIVITET MÅL HUSK! Intro til faget Rengøring, arbejdsgang og gennemgang af køkkenet Sommermad f.eks. grønne frikadeller, rødbededeller m. let tilbehør, koldskål og ristet havregryn/ kammerjunker Eleverne får opsummeret den basale viden om at færdes i et køkken. Lære de grundlæggende hygiejneregler. Udlevering af Mapper. Ark om hygiejne Gærdej Pasta på mange måder F.eks. Vegetar(grov) pizza, brunsviger. F.eks. pasta med tun og spinat, pasta med pesto og kylling, pasta Bombolotti All'Amatriciana Lære at tilberede en gærdej samt få viden om hævemidlet gær (biologisk) Pasta er andet end pasta og kødsauce. Ark om forskellige måleenheder. Ark om hævning med gær/bagning Ark om frugt -og grønt håndtering. Ark om penslingstyper Ark om forskellige pastatyper 38 Suppe Grøntsagssuppe f.eks. rød linsesuppe med sweet potatoes Forskellige grove brød Få viden om tilberedning af forskellige grønsager Ark om grønsager 41 Suppe Grøntsagssuppe f.eks. rodfrugtssuppe med karry og Få viden om tilberedning af forskellige grønsager Ark om grøntsager

6 forskellige toppings. Forskellige grøntssagsgifler. 43 Fisk F.eks. fiskefrikadeller med hjemmerørt remoulade, krydrede råstegte kartofler m. citron og rødbedesalat/råkost Få kendskab til tilberedning af fisk Ark om fisk Fede fisk, magre fisk 45 Smagekasse fra SuperBrugsen 46 Danske madvaner før Danske madvaner før 1950 Undervisningsmateriale sendes til skolen i uge 43, mens kassen med de friske grønsager skal afhentes i SuperBrugsen i uge 45. F.eks. Mannagrød og arme riddere (Forret og dessert) F.eks. fløjlsgrød og forloren hare. (Forret og hovedret) F.eks. Hachis og flødebudding. (Hovedret og dessert.) Få kendskab til forskellige fødevaregruppers kvalitet i forhold til smagsmæssige egenskaber, sundhed og miljø Få viden om billig sund dansk mad fra gamle dage Få viden om billig sund dansk mad fra gamle dage Mad der fylder og nærer. S i Sådan emner til hjemkundskab. Ark om kogning af grød. Ark om stegning. Mad der fylder og nærer. S i Sådan emner til hjemkundskab. Ark om jævning af grød. Ark om ovnstegning. Ark om husblas Julemad Juleforberedelser Julebag og andet julemad efter eget valg Kendskab til forskellige traditioner i forbindelse med jul. Eleverne får forskellige opskrifter at vælge imellem. Ark om julemad i andre lande

7 1-2 Madpakker Vi bager rugbrød til frysning uge 2 Hjemmelavede grove bagels og pitabrød F.eks. ægge-, makrel-, skinkeog tunfyld. Grøntsager. Eleverne får viden om sunde madpakker Hvad er en sund madpakke? Ark om surdej. Ark om gær. Ark om bagning. Ark om kornsorter, meltyper 3-5 Det udenlandske køkken Mad fra Indien: F.eks. Chai varm te, naanbrød og indisk linsesuppe Mad fra Mexico: F.eks. Nachos med kylling, salsa og guacamole. Frugtsalat. Ark om forskellige madkulturer Mad fra Tyrkiet: F.eks. Taboulé, sis kebeb og tyrkiske kaffebrød 7 Bagværk Fastelavn Forskellige fastelavnsboller f.eks. fastelavnsboller m. flødeskum og creme, kardemomme og frugtmos, remonce el. Sønderjyske fastelavnsboller Vi taler om fastelavnstraditionen. S. 242 i børnenes koge- bagebog. Ark om gær, ark om bagning, ark om æg. Ark om historisk indblik 9 Bagværk Pandekager som forret, hovedret og dessert. Få kendskab til at denne søde dessert kan bruges på mange Ark om bagning. Ark om rørt dej

8 måder. (kemisk hævning) Hvad indeholder køleskabet? Råvarer bliver lagt frem og de forskellige grupper vælger selv hvilken mad de skal lave. Viden om vitaminers indflydelse på kroppen. Ark om C-vitamin Ark om D-vitamin Ark om A-vitamin Ark om B-vitaminer Mineraler F.eks. laks med spinat og pasta el. spinatsalat jernbombe med oksekød og sesamdressing. Frugtsalat med. mandler og råcreme. Viden om mineralers indflydelse på kroppen. Ark om jern Ark om kalk 19 Mors dag Morgenmad Røræg med bacon, pølser og tomat. Amerikanske havregrynspandekager med sirup. Kanelsnegle. Få kendskab til traditionen Mors dag søndag, vi taler om traditionen. S i Børn i køkkenet. Opskrift på S. 240 i Børnenes koge- bagebog. Forkæl din mor med dejlig morgenmad på sengen. Ark om æg, pandekagebagning og gær. 20 Det udenlandske køkken F.eks. japansk Sukiyaki med oksefilet og nudler som tilbehør el. Sake no hoiruyaki - bagt laks med champignon og løg og ris som tilbehør. Grøn te Få kendskab til orientalsk mad og fordelen ved lynstegning Ark om lynstegning, grøn te.

9 21-24 Valgfrie menuer F.eks. kødboller i karrysovs med ris, bananasplit. Lasagne med salat. Pizza med råkostsalat. Eleverne skal lære at bruge det, de har lært. Ark om lys opbagning Indkøb og udførelse af en festmiddag

10