Stedsidentiteter En analyse af Knäred, Ullared, Roslev og Lihme

Transkript

1 1 En analyse af Knäred, Ullared, Roslev og Lihme

2 2 Stedsidentiter Findes denne fortælling på stedet? Hvem fortæller den, hvorfor og hvordan?

3 3 Findes denne fortælling?

4 4 Opgavens indhold og begreber: Udarbejdet en analyse af fire steder alle udpeget af kommunerne o Lihme og Roslev i Skive Kommune o Knäred i Laholm kommune og Ullared i Falkenberg kommune Har på stederne foretaget interviews, observationer, læst materialer o Set på identiteterne inde fra og ude fra Formålet er at afdække forståelser, relationer og kollektive identiteter En stedsanalysen har en anden vinkel end en traditionel lokalanalyse Ordet sted er mere rummelig og mere åben end lokal siger noget om mentale og fysiske fællesskaber

5 5 Forståelse, steder og kollektive identiteter i Knäred Forholdet mellem byens centrum og periferi(kvarterne) o Indfaldsvejen til byen fra 117 sender nogle negative signaler o Byen centrum fremstår ikke som et fælles træfpunkt o Vælger at se det, som et arkitektonisk planlægningsproblem o Boligerne er udlejningsbyggeri og bebos af fremmede o Er indbyggerne ekskluderet af fællesskabet? Danskerne flytter ind o Alle udtrykker positiv holdning, da de gør nytte o De fastboende mere accepteret end weekend-folket o Danskerne holder gang i Konsum o Ønsker i virkeligheden, at de ikke bosætter sig i centrum

6 6 Metoden er det narrative: Fortællingen Gennem fortællingen konstrueres meningsfyldte sammenhænge Fortællingen er en italesættelse af identitet og kultur Fortællingen skaber scenarier for handlingen Hvad skaber en stedsfortælling Erindringer: Historie der bliver fortalt i og om fællesskabet Magtforhold: Hvem har ret til at fortælle Sociale grupper eller segmenter Stedet fysiske udtryk Kulturelle forhold Karakteren og omfanget af stedlige relationer

7 7 Her kender vi alle hinanden o Byen er karakteriseret ved tilflytning på grund af familierelationer o Ser sig selv som stedet, hvor alle hilser på alle hvis man tilhører kernen, de tror, at alle hilser på alle Forholdet til omverdenen: Den lille by med storstadens muligheder o Nært fællesskab med tätorterne i den gamle Knäred kommune o Laholm: Føler ingen udtalt tilknytning hverken fysisk eller mentalt o Kysten: Ser her på mange områder en modsætning til indlandet o Halmstad byder på oplevelser for alle aldersgrupper Den dominerende kulturelle og sociale identiet o Et samfund domineret af den traditionelle landbrugskultur o Få med høj uddannelse, men mange ildsjæle og entreprenører o Præger foreningslivet, næringslivet og holdningen til hinanden o Landbokulturen kan virke ekskluderende

8 8 Via University College Ullared og Knäred Stederne forekommer identiske på en lang række ydre områder o Indlandsbyer, befolkningstallet, jernbanen, tæt på større byer o Foreningslivet, erhvervsstrukturen, serviceniveauet, fysiske planlægning m.m. Og så er forskellen så stor! o Indbyggerne taler på forskellige måder om deres sted o Andet foreningsliv, flygtige relationer, lille kerne af aktive, ikkehomogenitet Hvad er årsagerne til forskellene o Ullared er ikke en skogsbygd, ikke nære relationer til landbruget, to jernbaner, et handelssted, andet fysisk udtryk o Der kommer 4 mill turister om året. Vi er Gekås er byens symbol. Byen ånder og lever gennem Gekås o Mærket af pulsen, trafikken, handlen, de mange turister, storstadsmentaliteten

9 9