Modelprojekt børn og unge i bevægelse

Transkript

1 Modelprojekt børn og unge i bevægelse Præsentation af fynsk partnerskab mellem foreninger, SFO ere og kommunerne Sundhedsstyrelsen september 2006 v./cand.scient, Ph.d. Jan Toftegaard Støckel Adjunkt ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

2 Modelprojekt Børn unge og bevægelse Vi skal gøre idræt, leg og bevægelse til en naturlig del af tiden lige efter skole. Skoletasken og sportstøjet skal være et fast makkerpar (Brian Mikkelsen) f (inaktivitet) = slaphed + sygdom 2 Et initiativ til fremme af sundhed, trivsel og bevægelse (6-14 årige) Projektpuljen på ca. 8 mio. finansieret af: Kulturministeriet DGI (de lokale amtsforeninger i Odense og Svendborg) Fyns Amt

3 Indholdet af denne præsentation Præsentation af projektet Vigtigste resultater Specifikke anbefalinger Generelle anbefalinger

4 Hvad er problemet? Morgendagens problembørn? Effektmål? Livsfaser, dispositioner og omgivelsernes betydning? Individuel eller kollektiv sundhed?

5 Præsentation af projektet *Den fynske partnerskabsmodel* 25 Skolefritidsordninger 11 Kommuner børn 50 Idrætsforeninger

6 SkoleFritidsOrdningerne kan bedst karakteriseres som et institutionstilbud, hvor børn i alderen 5-12 år under pædagogers opsyn kan opholde sig efter skoletid, og hvor børnene oftest selv bestemmer hvilke tilbud de vil indgå i.

7 Succeskriterier for modelprojektet? Når flere børn bliver mere fysisk aktive Når flere børn bliver mere fysisk aktive i foreningsidrætten Når børns trivsel øges Når der er skabt fokus omkring fysisk aktivitet og trivsel i børnenes hverdagsliv Når man opnår mere viden om betydningen af faciliteter og udbud

8 Fire former for fysisk aktivitet Skoleidræt Status Obligatorisk i folkeskolen og gymnasiet Udvikling Lille forbedring Ikke obligatorisk på handelsskoler, mv. Organiseret idræt Selv-organiseret idræt Fysisk aktivitet i hverdagen 2/3 går til idræt Næsten alle Alle Svagt stigende De ældste børn bruger mindre tid Bruger mindre tid derpå (??) Mindre fysisk aktiv (??)

9 Flere børn går til idræt Kilde: Analyse af data fra undersøgelser af børns idræts- og fritidsaktivitet. Knud Larsen, IFO 7-8 år 9-12 år år

10 Evalueringens formål og metoder Belyse børnenes sundhed, trivsel og aktivitet Der er i alt børn i de deltagende 0.-3.klasser Valgte metoder: spørgeskema, observation, måling Særlig selektion af 200 børn i 5 lokalområder selvbesvaret spørgeskema vedr. trivsel dagbog om gennemførte aktiviteter i en uge observation af børns leg måling med CSA-accellerometer Belyse partnerskabet Voksenundersøgelse Fokus på holdninger, handlinger og viden Fokus på partnerskaber (sfo, kommune og forening) Belyse faciliteternes betydning for udvikling af fysisk aktivitet og trivsel Facilitetsundersøgelse

11 Aftale om lokalt samarbejde Modelprojekt Børn og Unge i Bevægelse 1 Baggrund 2 Fælles Mål Hvem er projektets deltagere i lokalområdet? Hvad er baggrunden for at netop disse deltagere er med? -påkortere sigt -pålængere sigt 3 Foreninger: Hvad vil vi gerne have ud af deltagelsen? Forening 1: Forening 2: Forening 3: m.fl. 4 Institution/ SFO: Hvad vil vi gerne have ud af deltagelsen? 5 Kommune: Hvad vil vi gerne have ud af deltagelsen? 6 Plan/ indhold Uge 43-49/ mandag og onsdag osv. -laves bedst på separat aktivitetsplan.

12 Aftale om lokalt samarbejde Modelprojekt Børn og Unge i Bevægelse 7 Organisering Hvem gør hvad 8 Principper for samarbejdet 9 Øvrige interessenter Rollefordeling/ arbejdsfordeling/ forventninger - arena for ligeværdighed Kommende aktører der kan bidrage i projektet 10 Risikovurdering Hvad skal vi være særligt opmærksomme på? 11 Konfliktløsning Hvad gør vi hvis der opstår problemer? 12 Evaluering, justering og læring Tidspunkter for erfaringsopsamling m.m. 13 Forankring Overvejelser omkring hvordan aktiviteterne på sigt overgår til hverdagsdrift for børn og voksne

13 lektier tegner Aktiviteter i skolefrikvartererne? altid/næsten altid nogen gange aldrig gameboy kort snakker cykler rulleskøjter går tur fangeleg legeplads bold sms er sidder alene/hviler mig

14 Hvad synes du om at gå i skole? Svar N=1352,1351, 1354 Kan du lide at gå i skole? Kan du lide idrætstimerne? Kan du lide frikvartererne? Piger (N=684) Ja meget 72,3 % 70,7 % 79,9 % Lidt 25,4 % 23,2 % 16,6 % Nej slet ikke 2,3 % 6,1 % 3,5 % Drenge (N=679) Ja meget 64,5 % 78,4 % 86,8 % Lidt 30,6 % 15,2 % 10,4 % Nej slet ikke 4,9 % 6,4 % 2,8 %

15 Lav-aktivitetslege i SFO Internet computer sidder for mig selv spiller kort lektier bibliotek fjernsyn/video hører/spiller musik tegner passer dyr hviler mig laver bål snitter altid næsten altid nogen gange aldrig

16 på tur dans/teater rollespil byg hule/klatre træer rulleskøjter Højaktivitetslege i SFO altid næsten altid nogen gange aldrig cykler boldspil legeplads fangeleg hink/sjip hal/gymsal leger mooncars svømmehal

17 Favoritaktiviteter piger drenge Leger med forskellige fra klassen 47% Leger med forskellige fra klassen 37% tegner 38% Spiller bold 31% Leger i hallen/ gymnastiksalen 16% computer 30%

18 Nuværende og tidligere idrætsdeltagelse (forening) boksning basketball badminton aerobic dans cykling bordtennis golf gymnastik fodbold rulleskøjteløb ridning kampsport ishockey/ kunstskøjteløb håndbold hockey/floorball andre idrætsgrene kidsvolley/ volleyball tennis svømning/vandidræt foreningsaktive i alt ca går til det nu (N=2255) har gået til det (N=2195)

19 Næsten ingen ændringer i hvilke idrætsgrene børnene foretrækker Kampsport Ridning Gymnastik Svømning Badminton Håndbold Fodbold

20 Børn og Unges Idrætsdeltagelse (N=1049) Hvor og hvor mange gange ugentligt dyrker du idræt? gang 2 gange 3 gange 4 gange 5 gange + idrætsklub rideklub danseinstitut

21 Kønsforskelle ift årsager til ikke at gå til idræt eller motion Vil du gerne gå til mere idræt i din fritid? Nej, mindre Nej, det er lige tilpas ja Piger 5,5% 45,7 % 48,7 % drenge 5 % 49,6 % 45,4 %

22 Relationen ml. antal ugtl. idrætsaktivitet og ønsket om mere idræt? (N=1015) nej mindre nej det er lige tilpas ja

23 Væsentligste grunde til ikke at ønske at ville gå til mere idræt/motion nej, mindre (N=107) børnene får ikke lov til at bestemme noget jeg kan ikke li konkurrence Jeg må ikke for min far og mor Andre grunde Det er for dyrt mine bedste venner går ikke til idræt vil ikke gå til noget på et fast tidspunkt jeg hader at blive forpustet og at svede Jeg er ikke god til idræt Jeg vil hellere gå til noget andet Jeg synes ikke det er sjovt Jeg gider ikke

24 Hvad ville du helst foretage dig hvis du fik en ekstra fridag være sammen med nogen i min familie 15% andet 5% sove længe 10% danse klovne klæde mig ud 2% spille bold 5% leg med kammerater 22% tegne eller male 5% tage på cykeltur 6% læse tegneserier eller bøger 2% tage en tur i skoven 3% spille rollespil 1% spille computer 13% se tegnefilm 11%

25 Foreløbige konklusioner Generelt vil børnene gerne dyrke mere idræt, specielt de der kun går til idræt 1-3 gange om ugen. Primært idrætsaktive børn fra idrætsstærke miljøer der efterspørger mere idræt (eksempelvis Odense, Tommerup, Ringe, Gudme) De der vil dyrke mindre går typisk kun til idræt 1 gang om ugen og angiver at de hellere vil gå til noget andet, at det ikke er sjovt eller at de ikke gider. Størstedelen af børn dyrker de store idrætsgrene (dans, gymnastik, svømning, håndbold fodbold)

26 Foreløbige konklusioner Børneundersøgelsen Størstedelen af børnene er idrætsaktive i forvejen Størstedelen af børnene ser ud til at trives Vil de der ikke er idrætsaktive og ikke trives finde interesse for projektet? Voksenundersøgelsen Præget af forskellige mål og værdiorienteringer De voksne har få formelle idrætsfaglige kompetencer Aktiviteterne præget af ad hoc planlægning og tilfældigheder

27 Anbefalinger (1/5) Problem Uklar forståelse af BUBprojektets formål Konkret udtryk i praksis Der tilbydes idræt for alle og der er for lidt fokus på de fysisk inaktive og idrætssvage Mulige løsninger 1. Tydeliggørelse af projektformål 2. Skabe debat om projektformål gennem uddannelse og information 3. Bevidstgørelse af inklusionsog eksklusionsstrategier ift. børn.

28 Anbefalinger (2/5) Manglende forståelse for interne forskelligheder mht. udgangspunkt, mål og indsats. Uens forventninger til hvad, hvordan og hvorfor, fordi der er forskellige fagligheder og formaliseringsgrader i spil.(tænker forskelligt ift.. børn, fysisk aktivitet og målet for samarbejdet) 1. Bruge dialogmøder til at udveksle synspunkter og afstemme forventninger til deltagelse og indsats. 2. Tilstræbe at parterne har samarbejde som mål snarere end som middel. 3. Reviderede mål og visioner og skriftliggøre disse

29 Anbefalinger (3/5) Manglende forståelse af hvad det vil sige at arbejde projektorienteret Manglende kommunal prioritering 1. Manglende egendokumentation 2. Sporadisk refleksion over egen praksis 3. Parterne har svært ved at mødes og kommunikerer sjældent el. overfladisk 1. Manglende samlede fremtidsvisioner for lokalområdet 2. Foreninger og SFO er mangler støtte og opbakning 3. Fysisk aktivitet ikke nært indskrevet i SFO ernes hverdagsarbejde 1. Opmuntre til at meddelagtiggøre andre i aktivitetsinitiativer 2. Vælge en resultatformidler i lokalområdet. 3. Foretage langtidsplanlægning med mål og delmål 4. Planlægning af faste aftaler for mødefrekvens og varighed 5. Sikre feedback om hvornår minimumskrav er opnået 1. Prioritering af en fast kommunal medarbejder der kan varetage koordinerende funktion. 2. Kommunen tydeliggør sine visioner og præciserer hvordan SFO er og foreninger kan bidrage med indfrielsen heraf. 3. Udvikle en kultur for at give positiv feedback når relevant

30 Anbefalinger (4/5) Lav idrætsfaglig uddannelsesniveau 1. Usikkerhed ift. motorisk grundtræning af børn. 2. Få værktøjer i forhold til fysisk aktiviteter 3. Manglende viden om regler i boldspil og lege. 4. Manglende evne til at foretage justeringer i de idrætspædagogiske sammenhænge 1. Tilbud om kurser i motorik, leg, spil og sport 2. Konsulentbistand til udvikling af legetilbud i nærområdet og legepladser 3. Lægge op til debat om deling af faciliteter og ressourcer mellem skole, SFO og foreningslivet.

31 Anbefalinger (5/5) Projektets fremtidige forankring 1.Manglende fremtidsvisioner 2.Tendens til at samarbejdet er middel snarere end mål. 3.Få ildsjæle løser mange opgaver 4.Projektet løst organiseret i foreninger og SFO er 5.Stor udskiftning af frivillige. 1.Foretage kommunal prioritering af børne- og ungeområdet 2.Krav om egendokumentation 3.Tydeliggørelse af projektformål 4.Formalisering af samarbejde i partnerskaberne gøre samarbejdet fast. 5.Skriftliggøre aftaler og procedurer, så andre kan overtage ildsjælenes opgaver

32 Hvordan styrkes børneidrætten? Udvikle tilbud og aktiviteter for de idrætssvage Aktiviteter der passer til gruppen (fx amerikansk fodbold, rulleskøjteløb og svømning for tykke børn, ishockey for muslimske piger) Samarbejde med børnehave, skole og SFO Idrætsbørnehave, Idræts-SFO, Idræts-fritidsklub drevet i samarbejde Præsentation af idrætsgrene og efterfølgende mulighed for at træne i foreningen Fælles kurser lærere og trænere gensidig inspiration og læring Fælles indkøb af rekvisitter (fx nye redskaber til gymnastik) Nærmiljø-arbejde Opsøgende og støttende arbejde i boligkvarterer med mange idrætspassive børn Igangsætter og inspirator på lokale steder Etablering af idrætslegeplads i samarbejde med skole, boligforening, m.fl. Udvikle foreningens aktiviteter for de idrætsstærke børn Gøre det lettere for børnene at flytte til eller afprøve andre idrætsaktiviteter Forbedre børnenes mulighed for indflydelse og medbestemmelse

33 Hvordan styrkes leg og idræt i børnehave og SFO Forbedre / udvikle ude-arealerne til fysisk aktivitet Kvalificere og inspirere pædagogerne Fremme aktiviteter der har vist sig velegnede i institutioner (fx rollespil) Samarbejde med idrætsforeninger om aktiviteter, der er velegnede i institutioner (fx bordtennis) Oprettelse af særlige idrætsinstitutioner i samarbejde med idrætsforening Kommunen ansætter idrætskonsulenter eller personer med forstand på leg og bevægelse.

34 Hvordan styrkes den selvorganiserede leg og idræt?? Etablere flere idrætslegepladser og nærmiljøanlæg Små grønne områder til fodbold og anden leg Små asfalterede områder til rulleskøjteløb, basketball mv. Integrerede anlæg / pladser Udvikle udearealerne ved skoler, børnehaver og SFOer Give plads til idræt i byens rum (på torvet, gågaden, mv.) Kunstfrosne skøjtebaner Inspirere børn (og voksne) til leg Dogmeleg, Rabalderleg Ugens nye leg Den mobile lege-patrulje (med lege-rekvisitter) Opsøgende arbejde af trænere fra idrætsforeningen (på gaden, i skolegården, i SFOen osv.)