Nr. 01 marts 2009/61. årgang

Transkript

1 Nr. 01 marts 2009/61. årgang

2 Nr. 1 marts 2009/61. årgang byplan Udkommer med 4 numre om året Ansvarlig udgiver Dansk Byplanlaboratorium Redaktion Christina Hoffer (ansv.) Dennis Lund Redaktionsudvalg Peer Frank, Ellen Højgaard Jensen, Christina Hoffer, Niels Østergaard. Redaktionsudvalget udpeges af Dansk Byplanlaboratorium og FAB (Foreningen af Byplanlæggere) Redaktionsadresse Dansk Byplanlaboratorium Bastian Junker eller Marie Partoft Nørregade 36, 1165 København K Tlf.: Mail: [email protected] Grafisk tilrettelæggelse Bastian Junker Ekspedition Dansk Byplanlaboratorium Eva Josephsen 1165 København K Nørregade 36 Tlf.: Mail: [email protected] Abonnement i Danmark Årsabonnement i 2009: 525 kr. inkl. moms og porto. Pris for udlandske abonnementer henvendelse til Bastian Junker Forsidebillede Islands Brygge, Amager Foto: Magnus Kaslov Kolofonbillede Århus Foto: Århus kommune Bagsidebillede Islands Brygge, Amager Foto: Christian Broen Tryk Handy-Print A/S ISSN Oplag 900 Billede fra artiklen Vilje, magt og planlægning! side 32 Leder 1 Christina Hoffer Planstafetten 2 Mellemformsplaner - Hvad er det? 4 Dennis Lund Bæredygtig planlægning = sund tværfaglig fornuft 10 Martin Holgaard, Kirstine Iversen, Anne Skovbro og Rikke Lethare Nielsen Kommuner i vandlås 16 Anne Gravsholt Busck og Hans Thor Andersen Klimaforandringer - om at se mulighederne i planlægningen 20 Jørgen Jensen, Niels Rauf, Mette G. Bahrenscheer, Dorthe W. Brogaard og Peer Frank Nye byroller i kommunen 26 Jesper Schultz og Brian Høj Vilje, magt og planlægning! 32 Niels Peter Mohr Borgerinspireret kommuneplanlægning 38 Gertrud Øllgaard Bylivsværdier - kan vi som planlæggere bruge dem til noget? 44 Sara Nissen Mindeord Steen Nyrop Allin 46 Berith Mavromatis og Dan B. Hasløv FAB og NYP præsenterer fyraftensmøder i foråret FAB Årsmøde 28. maj Dansk Byplanlaboratorium 48

3 Leder Hvordan skaber vi et bedre plangrundlag? Dengang jeg startede på DTU, blev vi spurgt om, hvorfor vi ville være ingeniører. Hovedparten af os ønskede at gøre en forskel med vores fag - at ændre verden (der var selvfølgelig lige en enkelt der så ingeniørstudiet som den sikre vej til rigdom, magt og status ). Nu kan man sige, at det er en del af det at være ung og naiv, at ville gøre en forskel. Jeg mener dog, at de fleste planlæggeres jobindhold går på at skabe en bedre by, natur, dialog, inddragelse m.m. at ændre verden til noget bedre. Ønsket om at gøre en forskel er en vigtig del af en planlæggers DNA. Hvis vi ikke brænder for vores fag, og til stadighed ønsker at skabe en bedre verden, kaster vi håndklædet i ringen for blot at gøre, som vi altid har gjort. Verden forandrer sig løbende - vi får nye idealer og politiske mål, der skal opfyldes. Det er en nødvendighed, at planlægningen følger med denne udvikling. Udviklingen i metoder, analyser og værktøjer bliver drevet af ønsket om at kunne skabe et bedre plangrundlag, så vi i sidste ende kan udforme de smukke velfungerende byer og beskytte naturen - de landskabelige, kulturhistoriske og geologiske værdier. Vi engagerer os og udvikler vores faglighed og plankultur, så vi i sidste ende kan gøre en forskel. Omdrejningspunktet for artiklerne i dette nummer af Byplan er kommunernes ønske om at forbedre deres eksisterende plangrundlag med et mere gennemarbejdet datagrundlag og udviklingen af nye metoder og værktøjer. Odense Kommune har analyseret deres mellemformsplaner for at tage det bedste fra den type planlægning og kopiere det til brug for udarbejdelsen af kommuneplanrammerne, så de bliver væsentligt forbedret. København Kommune arbejder hårdt på at blive en førende bæredygtig by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. De har udviklet et bæredygtighedsværktøj, der skal sikre bæredygtighed i alle de store byudviklingsprojekter. De gennemfører bylivsværdiundersøgelser for at få et mere kvalitativt grundlag at bygge by på. Dragør og Hedensted Kommuner er to eksempler på kommunal planlægning, hvor klimaforandringerne har initieret nye og spændende helhedsløsninger i det åbne lands planlægning. Begge kommuner har opdaget, at den tværfaglige dialog er nøglen til at få alle facetterne i klimahåndteringen med. Aalborg Kommune har gennemført et omfattende analysearbejde for at kunne fastlægge det fremtidige bymønster og de tilhørende individuelle byroller. De har gennemført statistiske analyser, analyser af hidtidig planlægning, litteraturstudier, livsformsovervejelser, telefoninterviews, besigtigelser og fotografering af hver enkelt by. I Århus Kommune har man både ambitioner om vækst og CO2-neutralitet på samme tid. Sammenspillet mellem Kommuneplanen og Miljøhandlingsplanen skal sikre, at ambitionerne bliver opfyldt. Staten og kommunerne skal til at leve op til EU s vandrammedirektiv, der stiller krav om integreret vandplanlægning, krav om præcise målsætninger og faste tidsplaner, samt detaljerede planer for specifikke lokalområder. Implementeringen kommer til at involvere aktører på mange niveauer, hvilket kommer til at betyde, at der skal brydes med den sektoropdelte planlægning. Det er naivt at tro, at hvis vi blot gennemfører tilstrækkelige mange analyser, udvikler nye metoder og værktøjer, så kan vi udarbejde den perfekte plan, foretage den ideelle involvering og få det brede politiske ejerskab. Men vi når i hvert fald ikke målet om at skabe en bedre verden, hvis ikke vi hele tiden forsøger at udvikle os og den plankultur, som vi er en del af. Endelig bør vi altid huske på, at planerne ikke er vores endelige produkt. Det er blot midlet til at nå målet. Det er i udformningen af byen og landskabet, vi kan se om vores anstrengelser bærer frugt. Christina Hoffer Redaktør, BYPLAN 1

4 2 Foto: Vibeke Meyling

5 P l a n s t a f e t t e n Byplan introducerer i næste nummer af Byplan en ny artikelserie Planstafetten. En planlægger i Danmark beskriver sin mest interessante, anderledes eller vedkommende planopgave/planproces til inspiration og indsigt for alle os andre planlæggere rundt omkring i landet. Vi starter en ny artikelserie i Byplan, der skal give ny viden og inspiration til løsningen af planopgaverne, som hovedparten af planlæggerne/byudviklerne i Danmark sidder med. Samtidig ønsker vi på Byplan at få aktiveret skribenter, der normalt ikke ville skrive en artikel til Byplan, men sidder inde med masser af viden og erfaringer, som vi alle kan drage nytte af. Formålet med Planstafetten er, at forskellige typer af planlæggere beskriver deres arbejdsopgaver og reflekterer over dem. Artiklerne i stafetten er beskrivelser af planlæggeres planopgaver/planprocesser, som vedkommende løser/har løst. Altså en kommuneplanopgave, bydelsplan, boligpolitik eller planproces som man reflekterer over for at give sine erfaringer videre m.m. Vi lærer derved af og om hinanden. På samme måde som når man læser rejsestaffen i Politiken bliver inspireret til at opsøge nye feriemål og rejseformer. Det er idéen, at vi som læsere over en periode får indblik i, hvilke opgaver planlæggere i kommuner, konsulentfirmaer og staten løser, og bliver inspireret til at afprøve nye metoder, analyser, samarbejdsformer, processer m.m. Første skribent er Christina Lohfert, der arbejder som byplanlægger i Rudersdal Kommune. Hun har det seneste år arbejdet primært på Kommuneplan Christina er kandidat fra Roskilde Universitet med geografi som hovedfag og virksomhedsstudier som bifag og med speciale om landskabsanalyser i hhv. Danmark og Frankrig. Der er flere årsager til, at Christina lægger ud som skribent på Planstafetten. Hun er en af de nye kommunale planlæggere, som åbent reflekterer over faget, som har meninger og mod til at stå ved dem og som er fagligt engageret. Christina sigter mod at blive en alsidig planlægger, der både kan lave politikker, planer og god sagsbehandling, men som samtidig søger den skæve og lidt udfordrende vinkel. Noget af det vigtigste i planlægning, efter hendes mening, er at forstå den kontekst og sammenhæng, planlægningen kan udfoldes indenfor således at faglighed, politik og historie tilsammen skal skabe planer og beslutninger, der fører mod en vision. Konceptet for Planstafetten er, at når man modtager stafetten, skal man skrive en kortere artikel om en aktuel planopgave / planproces, som man sidder med eller har siddet med. Planstafetten skal derefter sendes videre til en ny planlægger. Det er vigtigt at skrive, hvorfor man giver den videre til den pågældende planlægger, og hvad man gerne vil vide (selvfølgelig efter aftale med den, som modtager stafetten). Vi glæder os til at kunne præsentere den første artikel i Planstafetten i næste nummer af Byplan. 3

6 Mellemformsplaner hvad er det? Af Dennis Lund Diagram over, hvordan mellemformsplanerne placerer sig i forhold til kommuneplanens forskellige dele. Planerne peger mest nedad, men også mod kommuneplanens hovedstruktur og planerne prøves også for de forskellige politikker, som er vedtaget i kommunen. Illustration: Dennis Lund Når der skal arbejdes med byens struktur, sammenhænge og kvaliteter må der indskydes et mellemniveau i planlægningen. Det er, hvad nogle kommuner gør og har gjort. Og det er disse mellemregninger, vi kalder mellemformsplaner. Odense som eksempel Odense deltager i et Plan09 projekt, der har til opgave at lede frem mod bedre kommuneplanrammer. Rammerne i kommuneplanen for Odense adskiller sig i dag ikke fra andre kommuners planbestemmelser, og enkelt sagt, er alle landets kommuneplanrammer udtryk for en tænke- og skrivemåde, der stammer fra planlovgivningen i 70 ernes begyndelse, hvis ikke tidligere. Når rammerne ikke i væsentlig grad er ændret siden da, er der ikke noget at sige til, at de ikke er særligt funktionsdygtige nu mere end år efter. Det kan ingen blive overrasket over. Rammesystemet har åbenbart været så vedholdende og juridisk rodfæstet, at man i stedet for at søge en fornyelse af disse er gået andre veje for at skabe forbindelse mellem kommunens overordnede planlægning og den helt nære planlægning på lokalplanniveau. Vejen frem har for Odense og flere andre kommuner været at etablere en planlægning, der i omfang svarer til et kvarter, en lille bydel, et havnedistrikt eller lignende. Man har så at sige lavet en uautoriseret planlægning på et detaljeringsniveau, der ligger et sted mellem kommuneplanens bestemmelser og lokalplanen. Mellemformsplanerne er På baggrund af interviews af planmedarbejdere i kommunen samt gennemlæsning af flere af disse planer, tegner der sig et interessant billede af den måde disse planer udformes på, og hvordan de fungerer i øvrigt. Mellemformsplanerne har været et hjælpsomt værktøj i snart en halv snes år i byens planlægning. Man har en bymidteplan, en belysningsplan, en kvarterplan for Glasvejkvarteret, en havneplan, en multihus-plan, en kvarterplan for bymidten og senest en kvarterplan by - havn. Ved gennemgangen af flere mellemformsplaner og ved sammenligning med et par andre tilsvarende planer i andre kommuner er der flere forhold, som synes typiske for mellemformsplanen. Geografien er større end lokalplanen Generelt dækker mellemformsplanen geografisk et område, der er noget større end de almindelige kommuneplanrammer. Og ikke nok med at de er større, de ligger også ofte på tværs af de gamle rammer. Når man skal dække en bymidte, lave nye oplæg til havneplaner, finde en handelsforbindelse mellem et par vigtige punkter i en by eller vurdere udviklingspotentialet i et kvarter, så siger det sig selv, at det ikke er de gamle bebyggelsestypologier fra rammedelen, der tages som 4

7 udgangspunkt. Man afgrænser sit område frit i forhold til opgaven og den tid, der er til rådighed. Politisk bevågenhed Det er ligeledes typisk, at mellemformsplanen enten direkte er udtryk for et politisk ønske eller - som ved flere planer i Odense administrationen sætter emnet på dagsordnen for at øge sit eget planberedskab. Man står i en aktuel situation, hvor man skal agere planmyndighed, men ikke har det tilstrækkelige plangrundlag. Således bliver mellemformsplanen både meget aktuel og dermed interessant og samtidig bliver det en plan, man holder øje med, idet der er politisk bevågenhed omkring planen og dens udfald. Den politiske bevågenhed betyder samtidig, at man som planmedarbejder føler, at man er med på vognen. Det viser sig at være stimulerende for medarbejderengagementet. Illustrationen viser hvilken typisk udstrækning en mellemformsplan kan have, ofte flere gange større end en projektlokalplan men indenfor en bydel almindeligvis. Illustration: Kvarterplan for Odense Bymidte Planlægning i en nøddeskal Det projekt, man efterstræber, står kun i løse konturer ved projektstart. Derfor kan både områdets størrelse og format ændres undervejs, ligesom det fokus, der indlægges og de analyser, der gennemføres, kan tage en anden drejning end først forventet. På dette punkt adskiller mellemformsplanerne sig fra anden kommunal planlægning, hvor planarbejdet ligger i mere faste rammer. Arbejdsrummet er friere på mellemniveauet: Man søger og er ikke forlods bundet af et bestemt re- Bymidten i Odense udgør et typisk mellemformsområde. Illustration: Kvarterplan for Odense Bymidte 5

8 når man sættes i gang med arbejdet forårsaget af ofte meget påtrængende og konkrete planproblemer, det være sig byggeønsker, helhedsorienteret byomdannelse og bevaring af gamle industribygninger, trafikale løsninger, detailhandel i specifikke områder m.v. De udsnit, vi typisk ser i disse planer, taler overvejende for en planlægning på kvarterniveau. Mellemformsplanerne bør principielt ikke blive for småternede. De er ikke projekter men principielle fysiske udsagn. Derfor skal illustrationerne ofte have diagrammets, signaturens karakter. Illustrationer: Kvarterplan for Odense Bymidte (1999) sultat. Uden at være nedladende kan man sige, at netop den arbejdsform er planlægning i en nøddeskal. Megen af den ordinære planlægning er mere administration og rutine end analytisk planudvikling. Mellemformsplanlægning er værkstedsarbejde, når det er bedst. Mellemformsplanerne peger mest nedad Da initiativet til mellemformsplanerne ofte er fremkaldt af et forsøg på at løse et specifikt problem i et mere lokalt område, siger det sig selv, at man arbejder sig ned i målestok og ofte ender med meget konkrete anbefalinger, planskitser og næsten projektagtige beskrivelser. Ud fra denne synsvinkel er det indlysende, at planerne indeholder stof til både kommuneplanrammen og den måske forestående lokalplanlægning. At man arbejder sig nedad i målestok kan heller ikke undre, Politikker, principper og handling Mellemformplaner placerer sig typisk mellem planstrategien og kommuneplanens hovedstruktur opadtil og kommuneplanens rammedel nedadtil. Ud over at udpege væsentlige planlægningsmæssige sammenhænge, principper og kvaliteter i kvarteret giver mellemformsplanerne ofte et tilbagespil til den næste planstrategi i form af visioner og mål, mens principperne kan sorteres dels op i hovedstrukturen, dels ned i rammedelen ved næste revision af kommuneplanen. Mellemformsplanen har ligesom kommuneplanen et forløb fra forslag til endelig vedtagelse med inddragelse af offentligheden. Det sker tit med stor opmærksomhed, fordi mellemniveauet er velegnet til at diskutere mål og principper uden at køre fast i diskussioner om den enkelte ejendom. Dermed sker der en løbende kvalificering og udvikling af kommunens plangrundlag, som opsamles ved revisionen hvert fjerde år. Begrænsningen her er kommuneplanens omfang og overskuelighed. Selv efter indarbejdelse af en given 6

9 mellemformsplan, vil planen fortsat eksistere som selvstændigt dokument, fordi kommuneplanen kun kan rumme en lille del af mellemformsplanens indhold. Nogle gange knytter der sig også en handlingsdimension til mellemformsplanerne. Planerne indgår i politisk beslutningstagen og bliver katalysator for principbeslutninger og budgetlægning med henblik på gennemførelse af de visioner, mål og principper, planerne indeholder. Odenses byråd har afsat en lille milliard kr. til gennemførelse af Kvarterplan by havn. Og kvarterplanen for Odense bymidte fra 2000 holder stadig der er netop gennemført arkitektkonkurrencer for to pladser, hvor konkurrenceprogrammerne har hentet inspiration fra kvarterplanen. Desuden er mange byggemuligheder på private arealer blevet realiseret. Har mellemformsplanerne en fremtid? Dømmer man på baggrund af ovenstående, så er mellemformsplanerne en ubetinget succes. En succes fordi de hjælper, der hvor kommuneplanen ikke slår til. Det er vigtigt, at plansystemet udvikles, så der både findes et strategisk niveau, et planoversigtligt niveau og et lokalt planniveau. Det er vigtigt at plansystemet indeholder alle skalatrin fra XL, via L og M til S. Uden at gøre det kompliceret kan man til disse skalatrin sætte målestok på, hvor XL måske er 1: , L er 1:50.000, M er 1:5.000 og S kan være 1: Mellemformsplanerne kan godt være præcise og alligevel principielle, som i denne illustration. Illustration: Kvarterplan for Odense Bymidte (1999) Groft sagt kan man sige, at så længe afstanden mellem konkrete planønsker på lokalplanniveau 7

10 og kommuneplanens rammebeskrivelser ikke kan nå hinanden, så længe er der næppe anden udvej end at etablere en slags kortslutning i plansystemet. Og en kommuneplan, der med en hovedstruktur og en række sektorbetragtninger, måske suppleret af diverse politikker, som alle er velmenende og kloge, men næppe kan være indbyrdes koordinerede - det åbner for meget brede fortolkninger om forhold, der ikke kan omsættes til fysisk form. Her opstår usikkerheden: Hvad siger kommuneplanen egentlig? Hvad er kvalitet? Hvad skal prioriteres? Hvor er fokus? Noget må gå forud for andet. Hvis man til dette dokument føjer en telefonbog af standardiserede oplysninger om bebyggelsesforhold, der ikke indeholder nogle kvalitative betragtninger - så står man med et samlet plandokument, som slet ikke fungerer i hverdagen og mere er blevet en pligtdans end vild med dans. Vi er tæt på at nå den tilstand, hvis vi ikke allerede er der. I den situation er mellemformsplanerne en fornyelse og et godt kompromis i hverdagen mellem den store skala og den lille skala. Men planerne er geografisk fragmentariske og danner ikke det helhedsbillede, som kommuneplanen efterstræber. Sammenfatning Som det aktuelle billede af mellemformsplanlægningen tegner sig nu - og med skyldig hensyntagen til et beskedent statistisk materiale - så ser det ud til, at disse planer på flere måder træder i stedet for eller i hvert fald i dagligdagen agerer på kommuneplanens vegne. Planernes ubundethed af formelle krav gør, at de kan udformes individuelt og i øvrigt sættes i gang, når behov haves. Det er evident, at den faglige tilgang besidder et større engagement end den rutineprægede kommuneplan-gentagelse. Engagementet, projektets aktualitet, den individuelle opgavetilpasning, friheden over for formelle krav, de afsatte ressourcer og den politiske bevågenhed er nøgleordene og drivkræfterne bag denne form for planlægning. Det er derfor, at disse planer har succes. Det hele handler om byforståelse; den er forudsætningen for, at man kan trænge ind i planproblemerne og dermed opstille planforslag, der ikke kører på autopilot. Som det også fremgår, er der en vis pay-off til kommuneplanlægningen. Således peger mellemformsplanlægningen både op og ned i systemet, dog mest nedad. Mellemformsplanerne bygger bro til developere og andre aktører på den kommunale scene. Al den nytte som mellemformsplanlægningen måtte kaste af sig, bør dog ikke helt overskygge det problem, at kommuneplanlægningen kan risikere at blive ladt i stikken. Mellemformsplanlægningen klarer problemer, som kommuneplanlægningen har pådraget sig selv. Men det betyder ikke, at det skal forblive sådan i fremtiden. Med den udvikling dansk planlægning har taget over de senere år, er der fortsat et betydeligt behov for en sammenfattende planlægning. Sker det ikke på det kommunale niveau, så sker det slet ikke. Og det er uforsvarligt. For at det kan lykkes må der ske en kvalitativ metodeudvikling af kommuneplanen fra byniveau, til bydelsnivaeu og til rammeområde. Således kan mellemformsplanens største begrænsning geografien overvindes og kvaliteterne udnyttes til en kvalitativ kommuneplan, som i sagens natur gælder hele kommunen. Mere fokus i kommuneplanen Fremtiden handler således om dels at opgradere selve kommuneplanlægningen gennem en mere problemorienteret proces og i mindre grad gennem en proces, hvor alt behandles ligeligt og ud fra samme principper fra nord til syd og fra øst til vest. Kommuneplanlægningen skal simpelthen være mere fokuseret. Selv med tydelige fokusområder er det muligt samtidig at beskrive mere sekundære områder eller forhold. Det er ligemageriet i beskrivelsen af kommuneplanen, vi skal væk fra. Her viser mellemformsplanlægningen vejen. Man skal også tage ved lære af den metodefrihed, som mellemformsplanlægningen lægger for dagen. På den ene side er den ikke altid lige systematisk og målrettet: På den anden side må den også vælge sine egne veje, fordi metoden og arbejdsformen til dels afhænger af det 8

11 men man skal vare sig for at udføre meget bindende prospekter. Illustration: Kvarterplan, Odense Bymidte problem, der skal løses. Det har ikke noget formål at lave en større udredning om et parcelhuskvarter, hvis der faktisk ikke er forhold, som står til at ændre hverken på kort eller længere sigt. Et gammelt industriområde, der langsomt er på retur, er måske meget vigtigere at lave planlægning for. På den måde skal der prioriteres betydeligt mere i kommuneplanlægningen. Det er mellemformsplanerne en klar indikator på. Tag det bedste fra mellemformsplanlægningen og lad kommuneplan-medarbejderne kopiere denne plantype i eget reservat, bag lukkede døre/i fred og ro. Så er der mulighed for, at kommuneplanrammerne kan blive bedre. Det er netop dette, der er formålet med Plan09- projektet for Odense kommune, som vi beskriver yderligere i efterfølgende artikler her i BYPLAN. Dennis Lund, Arkitekt maa Redaktør, BYPLAN 9

12 Bæredygtig planlægning = sund tværfaglig fornuft Udvikling af Københavns Kommunes værktøj til bæredygtig byudvikling Af Martin Holgaard, Kirstine Iversen, Anne Skovbro og Rikke Lethare Nielsen København vil være verdens førende bæredygtige by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Derfor skal alle nye byudviklingsprojekter bæredygtighedstjekkes, og bæredygtighed skal være et vigtigt tema i dialogen med projektudviklere fra første ide til et nyt byområde står færdigt. Det definerede kommunen i Kommuneplanstrategi 2007 som en konkret målsætning. Udviklingen af værktøjet har været en lærerig proces i Københavns Kommune. Allerede nu, inden værktøjet officielt er taget i brug, har adskillige kommunale medarbejdere været med til at give deres input undervejs i processen og teste værktøjet, bl.a. i forbindelse med bedømmelsesprocessen i konkurrencen om Nordhavn. Københavns Kommune definerede allerede i Kommuneplanstrategi 2007 en konkret målsætning om at udvikle et bæredygtighedsværktøj, der sikrer bæredygtighed i alle de store byudviklingsprojekter. Dette skyldes, dels at bæredygtighedstiltag ikke i udpræget grad er noget, man kan hente hjemmel til i planloven, når først man går i gang med lokalplanlægningen, og dels et ønske om at kommunikere klart, hvad Københavns Kommune mener med bæredygtig byudvikling. 14 DIALOG PRIORITERING VURDERING HENSYN Der er som sådan ikke noget nyt under solen bæredygtighed har været et tema siden slut 80 erne det nye er dog at integrere bæredygtighed i den allerede eksisterende planproces og at skabe en skridtvis proces, der formaliserer et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde dels indenfor kommunen og dels mellem kommunen og projektudviklerne. Det vigtigste produkt af udviklingsprojektet er ikke værktøjets enkelte funktioner. Det er derimod den samlede procesgang fra den indledende dialog mellem kommune og projektudvikler og frem mod et juridisk plangrundlag. Værktøjet er ikke et miljøteknisk værktøj, der kan komme med et facit på bæredygtighed. INDHOLD AF INDSTILLING TIL PRIORITERING AF HENSYN MÅLSÆTNINGSTEKST PLANOMRÅDETS FREMTIDIGE ROLLE OG RELATION TIL BYEN OG BYDELSEN STRATEGI FOR BORGERINDDRAGELSE VALG AF HENSYN ARGUMENTATIO N Værktøjets tretrins proces - fra indledende dialog med investorer over prioritering af områdespecifikke hensyn til bæredygtighedsvurdering af konkrete projektforslag. Illustration: Københavns Kommune/NIRAS Konsulenterne Værktøjets tilblivelse Værktøjet til bæredygtig byudvikling er udviklet i et tæt samarbejde mellem NIRAS Konsulenterne og en arbejdsgruppe fra Københavns Kommune. Udover en aktiv inddragelse af en bred skare af kommunale medarbejdere, er også de private projektudviklere løbende blevet bedt om at kvalificere arbejdet. NIRAS Konsulenterne startede med at analysere Københavns Kommunes planproces ved at se på forskellige konkrete byudviklingsprojekter i kommunen. Medarbejdere fra kommunen og rådgivere, developere mv. i de forskellige byudviklingsprojekter 10

13 blev interviewet og erfaringer med andre bæredygtighedsværktøjer verden over blev analyseret. Resultatet af analysen blev et første udkast til et bæredygtighedsværktøj, som blev præsenteret for tegnestuer, developere, investorer mv. på en workshop, for at sikre vi var på rette vej. Da der lå et næsten færdigt udviklet værktøj blev det testet på to byudviklingsprojekter, der var af varierende størrelse og forskellige steder i planprocessen. Der blev lavet en test på Nordhavn og en på Grøntorvet. Testene gav et godt overblik over, hvor værktøjet skulle justeres, og hvor det fungerede efter hensigten og var med til at skabe ejerskab blandt medarbejdere i kommunen, da de følte, de var en del af udviklingsprocessen. Test af værktøjet i forbindelse med konkurrencen på Nordhavnen Fra dommerkomiteen havde udvalgt syv finaleforslag til der blev uddelt præmier, havde Københavns Kommunes tværfaglige gruppe af rådgivere to arbejdsdage til at indlevere deres vurderinger af projekternes bæredygtighed. Værktøjets vurderingsfunktion blev brugt til at organisere en stram proces. De 12 medarbejdere fra kommunen arbejdede på skift i små hold af to med dybdefaglige vurderinger og alle 12 samlet med en helhedsvurdering af det enkelte projekt. Den tværfaglige diskussion afslørede både indbyggede interessekonflikter og interessante løsninger, der skabte synergi og win-win løsninger på flere bæredygtighedsparametre. Der blev for hvert projekt udpeget en eller flere jokere - helt særligt interessante greb, principper og/eller elementer. Plenumdebatterne især var en øjenåbner for mange deltagere og gav nye perspektiver og det korte og intensive forløb gav en god oplevelse af at kunne levere et stort produkt på kort tid. Produktet af vurderingen blev leveret ind som et vigtigt input til dommerkomiteen, både i forhold til uddeling af præmier og til brug for den videre kvalificering af de tre vindende forslag. Endelig var testen med til at vise, at Københavns Kommune mener noget med deres arbejde med bæredygtighed og er interesseret i at starte en dialog med projektudviklere om, hvorledes bæredygtighed bliver en integreret del af byudviklingen. VURDERING AF PROJEKTHELHED ALLE HENSYN VURDERING AF PROJEKTFOKUS PRIORITEREDE HENSYN PRIORITERING VURDERING AF PROJEKTER BÆREDYGTIGHEDSHENSYN - TVÆRGÅENDE Bæredygtighedshensyn 1 Score Prioriteret hensyn 1 Score Projektforslagets AREALANVENDELSE Xxxx (overskrift) bidrag til den omkringliggende bydel og by Hvordan bidrager projektforslaget til den omkringliggende bydel og til byen som helhed? Målsætningstekst Argument Mål for prioriteret hensyn Planområdets fremtidige rolle og relation til byen og bydelen Argument A Hvordan disponeres projektforslaget set i forhold til bebyggelsestæthed og funktionsblanding? Funktionsblanding mellem boliger, erhverv, servicefunktioner, både horisontalt og vertikalt. Projektets styrker (Opnåede Bebyggelsestæthed synergieffekter og på bygningshøjder tværs af hensyn) i projektområdet. Indeholder projektforslaget løsninger, der rummer kvaliteter set ud fra flere forskellige hensyn? Sammentænkning af bebyggelsestæthed og lokalisering af offentlige funktioner, primære byrum og trafikale knudepunkter i projektområdet. Rekreative anvendelsesmuligheder til svært udnyttelige restarealer. Det klare budskab fra de developere, der er blevet inddraget løbende i udviklingsprocessen har været, at de først og fremmest ønsker sig klar besked om, hvad Københavns Kommune mener med en bæredygtig byudvikling et udgangspunkt for en klar kommunikation omkring udviklingen af nye projekter. Strategi for borgerinddragelse B Ligger området stationsnært? Og i givet fald hvordan udnyttes stationsnærheden ved placeringen af forskellige funktioner? Lokalisering af detailhandel ift. stationen Lokalisering af institutioner ift. stationen Lokalisering af erhverv ift. stationen Lokalisering af boliger ift stationen PROJEKT NAVN: PROJEKT NAVN: PROJEKT NAVN: PROJEKT NAVN: Til værktøjet er udviklet en række skemaer, der strukturerer processen og sikrer en fastholdelses af vedtagne beslutninger om prioriteringer og dokumentation for faglige vurderinger. Illustration: Københavns Kommune/NIRAS Konsulenterne 11

14 Den kvalitative faglige vurdering tyngden på et dialogredskab Bæredygtighed drejer sig ikke kun om miljømæssige aspekter, det drejer sig også om økonomiske og sociale aspekter. Et projekt med en optimal håndtering af de miljømæssige hensyn, men som er alt for dyrt at realisere eller som ikke skaber et smukt og godt område at bo i, er ikke et bæredygtigt projekt. Afvejningen af miljømæssige, økonomiske og sociale hensyn er det, som en god og tidlig dialog skal afstedkomme. For at kunne udvikle et projektforslag, der for alvor byder på løsninger på den sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtighed, kræver det i virkeligheden, at alle relevante fagligheder involveres i udviklingsprocessen fra start og at affaldsløsninger, forureningshåndtering, og anlægsøkonomi ikke er noget, man klistrer på et færdigt tegnet projekt. Det værktøj, som Københavns Kommune har udviklet, er ikke tænkt som et teknisk værktøj. Den brede tilgang til bæredygtighed betyder, at der medtages en række parametre, der er svære at gøre målbare rent kvantitativt. Værktøjet skal ikke være en regnemaskine, hvor man putter en række scorer ind i den ene ende og får et resultat ud i den anden ende, der kan slås to streger under. Vurderingen af bæredygtig- heden af det enkelte projekt beror på en kvalitativ faglig vurdering, foretaget af en række eksperter på hver deres felt. Værktøjet fordrer således, at det er muligt at samle en tværfaglig gruppe, der tilsammen kan belyse projektet fra alle relevante vinkler. Disse fagligheder er alle repræsenteret i Københavns Kommune, så udfordringerne ligger på den rent organisatoriske side. Værktøjets vurderingsfunktion er i forbindelse med udviklingen af projektet blevet testet på Nordhavnen, og i den forbindelse viste det sig fuldt ud organisatorisk muligt at samle de rette fagpersoner til at give solide tværfaglige vurderinger af bæredygtigheden af hvert af de syv finaleforslag. Definition af bæredygtig byudvikling I forståelsen af begrebet bæredygtig byudvikling tages der udgangspunkt i tre gensidigt afhængige dimensioner af bæredygtighed: Den miljømæssige, sociale og økonomiske dimension. Den miljømæssige dimension indebærer en forestilling om at beskytte naturen mod forurening og forstyrrelser og at sikre kommende generationer adgang til de samme naturressourcer som nuværende generationer. Bæredygtig byudvikling indebærer en planlægning af bebyggelse, anlæg, transportstrukturer, affalds- og vandsystemer, der minimerer forbruget af naturressourcer og ikke-vedvarende energiformer. Den sociale dimension indebærer en forestilling om social mangfoldighed, ligeværdighed samt overlevering af en solidarisk og demokratisk praksis mellem eksisterende og kommende generationer. En planlægning af byens offentlige rum og bebyggelse, der tilgodeser livskvalitet, identitet, lokalt borgerengagement og forskellige behov hos stedets nuværende og kommende brugere. Den økonomiske dimension handler om at sikre et stabilt økonomisk grundlag for samfundsudviklingen med en højere grad af ressource effektivitet gennem en stadig teknologisk udvikling. En planlægning, der sikrer mulighed for udvikling af lokale virksomheder og mulighed for økonomisk realiserbare projekter, hvor der i realiseringen af planen er indbygget en vis fleksibilitet og tilpasningsdygtighed. 12

15 1. Dialog Når en projektudvikler eller grundejer går i dialog med Københavns Kommune om et nyt byudviklingsprojekt, bruges værktøjets 14 bæredygtighedshensyn som et udgangspunkt for, hvordan bæredygtighed tænkes ind i projektet allerede fra start. Hensynene fungerer som en tjekliste, også i den interne dialog i kommunen, og sikrer at de rette fagligheder bliver hørt. Hensynene er udformet på baggrund af Københavns Kommunes politikker og der henvises til disse i forbindelse med hvert enkelt hensyn. Værktøjets hjemmeside bliver et overbliksredskab over såvel hensyn som alle relevante handleplaner og politikker. Listen over hensyn skal ikke opfattes som en facitliste, kommunen udleverer til projektudviklerne, men består af en række ledende spørgsmål, der opfordrer til udvikling af nye kreative bæredygtige løsninger inden for de forskellige byplanfaglige felter. 3 - t r i n s p r o c e s s e n Værktøjet har tre hovedfunktioner, der skal medvirke til, at den fremtidige byudvikling i København lever op til kommunens ønsker om en bæredygtig byudvikling. Illustration: Københavns Kommune/NIRAS Konsulenterne 1 AREALUDNYTTELSE TRANSPORT ENERGI VAN D MATERIALEKREDSLØB GRØNNE OG BLÅ OMRÅDER SOCIAL MANGFOLDIGHED BYENS RUM BYENS LIV IDENTITET ERHVERVOG SERVICE KOMMUNAL ØKONOM I PROJKETØKONOMI LANGTIDSHOLDBARHED 13

16 2. Prioritering Ud af dialogen mellem projektudvikleren og Københavns Kommune fremkommer en prioritering af, hvad der skal være i særlig fokus i det enkelte område. Der formuleres op til fem prioriterede hensyn, som skal sikre, at man i et opdrag eller konkurrenceprogram kan give en klar udmelding af de hovedproblemstillinger, man skal have fokus på, når der udarbejdes konkrete projektforslag. Prioriteringen foretages med inspiration i de 14 generelle bæredygtighedshensyn. Det er nødvendigt, at værktøjet både kan skabe et samlet overblik, samt kan bidrage til at prioritere og opstille målsætninger for de temaer, der er særlig vigtige for en bæredygtig byudvikling i det konkrete område. 3. Vurdering Når projektudvikleren har fået udarbejdet et eller flere projektforslag, foretager Københavns Kommune en bæredygtighedsvurdering. For at sikre, at der vælges et projektforslag, der lever op til Københavns Kommunes ambitioner, vurderer forvaltningerne, i hvor høj grad det enkelte forslag tilgodeser de 14 generelle bæredygtighedshensyn, og hvordan de prioriterede hensyn er indarbejdet i forslaget. Vurderingen foretages med henblik på, at der kan gives et input til en evt. dommerkomite og som grundlag for, at der kan træffes en politisk beslutning om det videre planarbejde frem mod en lokalplan. Implementering Når en kommune beder eksterne konsulenter om at udvikle et værktøj, er overdragelsen mellem udviklere og brugere særdeles vigtig. I denne proces er der løbende blevet indhentet input bredt i forvaltningerne og dermed placeret et vist ejerskab. Det afgørende for om værktøjet reelt bliver brugt, når det er færdigt, er dog en ledelsesmæssigt prioriteret implementeringsproces, hvor der også bruges ressourcer på at uddanne brugere og indpasse værktøjet i eksisterende arbejdsgange. Der vil blive udpeget en række værktøjsambassadører, der skal drive udviklingen af værktøjet videre sammen med den oprindelige arbejdsgruppe. Disse er både superbrugere, der skal støtte deres kollegaer og faglige repræsentanter med ansvar for, at værktøjet bliver evalueret med henblik på revision og justering af værktøjets proces og indhold. Værktøjet vil, når politikerne medio 2009 har godkendt det, findes online på Som det dynamiske værktøj det er, vil hjemmesiden være det forum, hvor kommunen opdaterer sin tilgang til bæredygtig byudvikling baseret på de nyeste politikker, gode eksempler og nyeste viden på området Flere typer bæredygtige byer Det redskab, vi har præsenteret i artiklen, sigter mod at højne bæredygtigheden af nye og større byudviklingsprojekter i en tæt by. Værktøjet skal som udgangspunkt bruges på projekter over etagemeter. De 14 hensyn er udviklet til dette specifikke formål. Bæredygtighedsproblemstillingen i forhold til byudvikling strækker sig naturligvis over mange andre planudfordringer. Det gælder bl.a. omdannelse af eksisterende bymasse, udvikling i mindre byer og ikke mindst en bæredygtig udvikling af forstadsområder af en mere spredt bykarakter. Når der er andre udfordringer, vil det faglige fokus også være et andet. Vi håber imidlertid på, at Københavns erfaringer kan være til inspiration for andre planlæggere i deres vigtige arbejde med at skabe bæredygtige fysiske rammer for danskernes liv. Bæredygtighed drejer sig (som al god planlægning) i bund grund ikke om andet end sund fornuft, tværfagligt samarbejde og rettidig omhu. Af direktør Martin Holgaard og byplankonsulent Kirstine Iversen fra NIRAS Konsulenterne og planchef Anne Skovbro og projektleder Rikke Lethare Nielsen fra Københavns Kommune 14

17 Barometeret og rosetten formidler et grafisk overblik over bæredygtighedsvurderingen af et projekt til beslutningstagere i processen. Illustration: Københavns Kommune/NIRAS Konsulenterne 15

18 Kommuner i vandlås? Af Anne Gravsholt Busck og Hans Thor Andersen Med kommunalreformen har kommunerne overtaget en række nye plantemaer herunder planlægning for vandressourcen. Vandressourcen har længe været et tema i dansk planlægning, men implementering af EU s vandrammedirektiv giver nye udfordringer. Der stilles krav om integreret vandplanlægning, krav om præcise målsætninger og faste tidsplaner, samt detaljerede planer for specifikke lokalområder og implementeringen kommer til at involverer aktører på mange niveauer. Efter ratificering af vandrammedirektivet i 2000 og implementering i dansk lovgivning via en revision af Miljømålsloven i 2004, står vi nu overfor udarbejdelse af vandplaner (miljøcentrene) efterfulgt af handleplaner (udarbejdet af kommunerne). Vandplanerne, der skulle have været i høring fra sommeren 2008, er igen blevet forsinkede. Det kan få alvorlige konsekvenser og betyde tørre vandhaner og brusere i København fra Årsagen er den simple, at vandforsyningernes tilladelser er omkring 30 år gamle og snart udløber. Skal vandindvindingen fortsætte skal nye aftaler på plads, og det kræver, at der kan gives langsigtede tilladelser snarest. Men disse tilladelser forudsætter implementering af vandplaner og handleplaner. I det følgende vil vi se nærmere på nogle forhold, der giver nye udfordringer for planaktørerne, når Vandrammedirektivet skal implementeres. Krav om integreret vandplanlægning Implementeringen af Vandrammedirektivet betyder, at der skal ske en kobling mellem planlæg- ning for grundvand og overfladevand. Den hidtidige planlægning af vandressourcen har været sektoropdelt og koncentreret sig om kvantitet og kvalitet af enten grund- eller overfladevand. Vandrammedirektivet kræver, at man beskriver og vurderer det samlede vandsystem. Eksempelvis skal der tages hensyn til såvel drikkevandsforsyning som risikoen for udtørring af søer og åer ved overforbrug af grundvand. Det betyder desuden, at der skal ske en tæt koordinering mellem implementering af Vandrammedirektivet og Natura2000 planlægningen, der omhandler EU s Vandrammedirektiv og Natura2000 forvaltning af værdifulde naturområder (se boks 1 og 2). Til brug for denne koordination har miljøcentrene nedsat vand- og naturråd. Hvert råd dækker et af 23 hovedopholdslande, som er den enhed miljøcentrene udarbejder vandplaner for. Deltagerkredsen repræsenterer en bred vifte af interessenter: Offentlige myndigheder, natur- og friluftslivsorganisationer, industri, landbrug og vandindvindingsinteresser. Vand- og naturrådene kan adskilles, men pt. har alle miljøcentre valgt at integrere de to typer råd. I en række tilfælde vil der ikke være modstrid mellem de mange interesser. Men i områder, hvor der er stort pres på grundvandsressourcen og samtidigt vigtige naturværdier, der er afhængige af vand, kan der opstå problemer. I den nyudpegede nationalpark Kongernes Nordsjælland sættes udfordringerne på spidsen, idet der er mange stærke interesser på spil byudvikling, fredning, EU s Vandrammedirektiv er en altomfattende ramme for beskyttelse af vandressourcen. Målet er at forebygge yderligere forringelse og beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand samt at fremme bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer. Natura2000 er samlebetegnelsen for områder udpeget i medfør af EU s Fugle- og Habitatdirektiver. Begge direktiver omhandler naturbeskyttelse, og sideløbende med Vandrammedirektivet skal der udarbejdes handlingsplaner for naturbeskyttelse. 16

19 landbrug og vandindvinding - og prioriteringer vil være nødvendige. Interesserne ligger i spændingsfeltet mellem nationalparkens interesser om naturbeskyttelse og genskabelse, kulturhistorie og offentlig adgang og øvrige interesser i området eksempelvis stor indvinding af drikkevand til København, landbrugsproduktion samt byudvikling. Koordinerede tidsplanerne vand- og naturplaner I løbet af 2008 og 2009 udarbejder miljøcentrene nationale planer og indsatsprogrammer. Disse efterfølges af handleplaner udarbejdet af kommunerne frem til ultimo De kommunale handleplaner skal være iværksat senest i 2012 og målene skal være realiseret inden år Der skal herefter udarbejdes planer hvert 6. år og den ultimative deadline for opnåelse af målene er efter 3. planperiode dvs. i Integreret vandplanlægning stiller krav til samarbejde mellem interesser, men også mellem forvaltninger, idet sektoropdelt planlægning ikke er nok. Der vil fortsat skulle laves detaljerede udredninger for forskellige sektorer, men ved udarbejdelsen af vand- og naturplaner i miljøcentrene og senere handlingsplaner for natur og miljø i kommunerne vil der skulle arbejdes på tværs af sektorer. De forskellige sektorer er præget af forskellige prioriteringer og fagtraditioner, eksempelvis er der ansat mange ingeniører i grundvandsafdelinger, mens overfladevandet ofte hører under naturafdelinger, der er præget af biologer. Dette vil give udfordringer for medarbejdere, men også hele organisationen af arbejdet. Samarbejde er særligt vigtigt at være opmærksom på, jo større forvaltningerne er. I de gamle (og ofte relativt små) kommuner var der ofte kun få planlæggere, der skulle gennemføre den samlede planlægning. For disse personer var samarbejde mellem forvaltninger måske ikke så fremmed, men med kommunalreformen og de dermed følgende større forvaltninger, er situationen dog ændret. Krav om præcise målsætninger, virkemidler og tidsplaner De nu nedlagte amter har gennem en årrække foretaget analyser af vandressourcen såvel overfladevand som grundvand og opstillet målsætninger og planer for, hvordan kvantitet og kvalitet af ressourcen kan forbedres. Men hidtil har planerne ikke haft faste tidsrammer, og amterne havde kun få virkemidler til at gennemføre planerne. Med implementering af Vandrammedirektivet følger krav om præcise målsætninger og faste tidsplaner og tidsplanen for implementering af Vandrammedirektivet er stram. Vandrammedirektivet foreskriver, at der skal udarbejdes detaljerede basisanalyser af kvalitet og kvantitet af vandressourcen, hvilke trusler der er mod ressourcen og hvilke tiltag, der skal foretages, for at vandressourcen opnår en god tilstand inden Illustration: Miljøministeret 17

20 2015. Som første led i implementeringen udarbejdede amterne derfor basisanalyser over vandressourcen. Heri beskrives vandets kvalitet og kvantitet ud fra geologiske, biologiske og hydrologiske kriterier og det vurderes, hvor realistisk det er at opnå god tilstand for vandressourcen inden En hurdle er dog, at god tilstand endnu ikke er præcist defineret. De målsætninger, som amterne anvendte, kan derfor vise sig at være strengere end de målsætninger, miljøcentrene opstiller for tilstanden i Basisanalyserne dannede grundlag for de indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, som amterne efterfølgende udarbejdede. Disse indsatsplaner vil senere skulle koordineres med eller indarbejdes i de kommunale vandhandleplaner. Selvom vi endnu ikke kender indholdet og midlerne i relation til implementering af vandplaner og handleplaner, vil indholdet af indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse kunne give inspiration til den del af vandhandleplanerne, der vedrører grundvandsbeskyttelse. Miljøcentrene er pt. i gang med at udarbejde vandplaner for de 23 hovedvandoplande, som landet er opdelt i. Her opstilles målsætninger for det samlede vandsystem. handleplaner, som kommunerne efterfølgende skal udarbejde. Handleplanerne skal give konkrete anvisninger på, hvordan målene opfyldes indenfor Vandrammedirektivets krav om målopfyldelse inden 2015 med mulighed for forlængelse af nogle tidsfrister til Krav om detaljerede planer for specifikke områder Reguleringen af miljøområdet herunder anvendelse af vandressourcen - i Danmark hidtil har været domineret af generel / national regulering. Vandrammedirektivet kræver nu en højere grad af regulering ud fra specifikke vandoplandes konkrete tilstand og sårbarhed. Indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse er første skridt på den vej. Vandressourcen følger sjældent kommunegrænser. Boks 3 viser et eksempel fra Nordsjælland, hvor vandoplande går på tværs af kommunegrænser, og det samme gør sig gældende for Natura2000 områder (boks 3). Kvantitet og kvalitet af grundvandsmagasiner, der anvendes i en Hvor stramme, disse målsætninger er, vides som nævnt endnu ikke. Men som udgangspunkt er Vandrammedirektivets målsætninger opstillet meget ambitiøst med krav om, at vandressourcerne skal opnå tilstanden god tilstand, der nærmer sig det uberørte. Vandrammedirektivet åbner dog muligheder for undtagelse, idet det er muligt for nationalstaterne at kategorisere specifikke vandområder som stærkt modificerede og dermed underlagt lempede målsætninger. Hvorledes dette vil blive anvendt, og hvilke argumenter, der vil blive godkendt af EU-kommissionen, vides endnu ikke. Et er dog sikkert - vandplanerne er rammerne for de kommunegrænser vandoplandsgrænser Natura2000 områder Illustration: Kort- og Matrikelstyrelsen 18

21 kommune påvirkes af forbrug og arealanvendelse i nabokommuner. Problemet kendes allerede fra en del kommuner og omkring de store byer i Danmark forstærkes problemet yderligere. Eksempelvis hentes Københavns forbrug af grundvand langt udenfor kommunens grænser. Det er derfor bydende nødvendigt at samarbejde på tværs af kommunegrænser. For at udarbejde detaljerede planer har kommunerne brug for konkrete faglige kvalifikationer indenfor bl.a. hydrologi og biologi. Efter kommunalreformen har en del kommunale forvaltninger fået en større faglig bredde, men der vil være mange kommuner, som fortsat vil have svært ved at opbygge den fornødne faglige kompetence. Den specialiserede faglige viden vil være stærkest i miljøcentrene, og det er derfor vigtigt at sikre et godt samarbejde og flow af viden mellem miljøcentre og kommunerne. Samspillet er forsøgt formaliseret via vand- og naturråd, men samarbejdet har i dag mest præg af orientering ikke dialog. Fra plan til praksis I det fremtidige arbejde med kommunale handleplaner og deres implementering bliver vandværker og landmænd vigtige samarbejdspartnere for kommunerne. Vandværkerne har en umiddelbar interesse i kvalitet og kvantitet af vandressourcerne og landmænd, via deres anvendelse af jorden og ejerskab af arealer stor indflydelse på kvalitet og kvantitet af vandressourcerne. Desuden vil tilvejebringelsen af et godt vandmiljø få betydelig effekt på arealanvendelsen, herunder landbrugsdrift og der kan forudses en række konflikter mellem landbruget og miljømyndighederne de kommende år. Det er her væsentligt at tage stilling til, hvordan vægten skal være mellem frivillige aftaler og egentlige lovkrav. Det bliver derfor interessant at følge, hvilke instrumenter kommunerne vil få til rådighed ved implementering af handleplanerne. Jokeren strategi for grøn vækst De nationale natur- og vandplaner skulle efter planen have været i høring i perioden oktober til december Men 22. august 2008 nedsatte regeringen et ministerudvalg for Grøn Vækst. Udvalget skal udarbejde et samlet regeringsudspil, der vil få indflydelse på indholdet af de nationale natur- og vandplaner. Udvalget består af følgende ministre: Økonomi- og erhvervsministeren som formand for udvalget og finans-, kultur-, skatte-, fødevare-, samt klima- og energiministerne og er nedsat i erkendelse af, at de tiltag, der er nødvendige for at opfylde kravene i Vandrammedirektivet og habitatdirektivet, vil medføre større udgifter end umiddelbart forventet. Regeringen har derfor ønsket at gentænke, hvordan man opnår målsætninger for natur- og vandområdet i henhold til Lov om Miljømål, og samtænke det med en mere bæredygtig landbrugsproduktion. Som følge af arbejdet med strategien for grøn vækst er udarbejdelsen af vand- og naturplaner sat på standby og høringsprocessen udskudt til efter offentliggørelse af grøn vækst strategien. Dette er sket, fordi planernes indhold, mål og indsatsbehov vil være bindende for den videre proces. Det vil således ikke være formålstjenligt, at sende vand- og naturplaner i forhøring før udvalgets udspil er kendt. Strategien for grøn vækst er i skrivende stund endnu ikke offentligtgjort, og høringsprocessen for vand- og naturplaner er forsinket med minimum fire måneder. Dette betyder, at det bliver svært at nå en godkendelse af planerne inden 22/ som planlagt, hvilket vil få indvirkning på den efterfølgende tidsplan, som i forvejen er meget stram. Ifølge Miljøloven skal kommunerne vedtage et forslag til handleplan senest 6 måneder efter at miljøcentrene har offentliggjort vandplaner. Og senest 1 år efter vandplanernes offentliggørelse skal kommunerne vedtage endelige handleplaner for vand. Dette peger afslutningsvis på spørgsmålet om arbejdsfordeling mellem de administrative niveauer i forhold til implementering af EU s Vandrammedirektiv. Staten (miljøcentrene) udarbejder vandplaner og indsatsprogrammer, mens kommunerne efterfølgende skal udarbejde handleplaner for implementering. Men hvor store frihedsgrader der vil være til kommunerne, det vil tiden vise. Et er sikkert: Den statslige styring, kontrol og overvågning vil være betydelig, idet implementeringen af vandrammedirektivet er et nationalt anliggende og tidsrammerne er skrappe. For at nå frem til målet og til tiden er det under alle omstændigheder nødvendigt, at kommunerne går aktivt ind i integreret planlægning. Dette betyder samspil på tværs af sektorer og administrative grænser og inddragelse af interesseorganisationer og brugere herunder jordejere og vandværker i forpligtende samarbejder. Kilder: Slentø, E. m.fl. (2007). Grundvand en trængt ressource. Byplan nr årgang 2007 Busck, A.G. (in press) Integreret vandplanlægning muligheder og udfordringer. I Pauleit, S. (red.) Vandet i landskabet nye trends og politikker. København: Dansk Landskabsøkologisk Forening. Anne Gravsholt Busck og Hans Thor Andersen, Institut for geografi og geologi, Københavns Universitet 19

22 Klimaforandringer 20 Foto: Jørgen Jensen

23 o m a t se m u l i g h e d e r n e i p l a n l æ g n i n g e n Af Jørgen Jensen, Niels Rauf, Mette G. Bahrenscheer, Dorthe W. Brogaard og Peer Frank Klimaændringerne, og de deraf forventede ændringer i temperaturer og vandstande, betragtes nu som et faktum. Fremtidens Danmark bliver påvirket af et ændret klima. Vi kan allerede nu opleve ændringerne i form af flere kraftige regnskyl og oversvømmelser i by og land. Som planlæggere er det væsentligt at forholde sig aktivt til denne problematik og om muligt søge at skabe nye muligheder for sammenhængende, tværfaglig og dynamisk planlægning. I denne artikel beskriver vi to eksempler på kommunal planlægning, hvor klimaforandringerne har initieret nye og spændende helhedsløsninger i det åbne lands planlægning. I sommeren 2007 var der et voldsomt regnskyl over Dragør. Foto: Jørgen Jensen. Klimaforandringer om at se mulighederne i planlægningen Klimaændringerne og de deraf forventede ændringer i temperaturer og vandstande, betragtes nu som et faktum. Fremtidens Danmark bliver påvirket af et ændret klima. Vi kan allerede nu opleve ændringerne i form af flere kraftige regnskyl og oversvømmelser i by og land. Som planlæggere er det væsentligt at forholde sig aktivt til denne problematik og om muligt søge at skabe nye muligheder for sammenhængende, tværfaglig og dynamisk planlægning. I denne artikel beskriver vi to eksempler på kommunal planlægning, hvor klimaforandringerne har initieret nye og spændende helhedsløsninger i det åbne lands planlægning. Klimaudfordringen er kommet for at blive Inden for de sidste år har klimaændringerne med kraftige regnskyl for alvor vist sig. Ifølge eksperterne kan det forventes, at ændringerne med stor sandsynlighed bliver større i fremtiden. Ifølge DMI (2009) forventes en temperaturstigning på mellem 1,4 og 5,8 grader de næste 100 år, hvis vi fortsætter udledningen af drivhusgasser som hidtil. Men selv hvis vi foretager en meget drastisk ændring af vores energivaner, og halverer vores udslip af CO2 de næste 100 år, vil temperaturen stadig stige 0,8 til 1,4 grader. Observationer viser, at vi allerede nu oplever en vandstandsstigning på 1,8 mm per år. Med den formodede globale opvarmning forventes en vandstandsstigning på cm over 100 år. En stigning i havniveauet vil oversvømme store lavtliggende landområder, også i Danmark. Klimaændringer påvirker dermed vores dagligdag og for de, der planlægger årtier eller mere ud i fremtiden er det vigtigt at tænke klimaændringer ind. Der skal med andre ord investeres i fremtiden nu. Det er ofte de postindustrielle landskaber, de afvandede og drænede områder eller de områder, der er tilpasset den industrielle udnyttelse, der først står over for at skulle ændres eller genfortolkes i forhold til klimaforandringerne. Ofte ser vi naturgenopretning som løsningen, men der er langt flere muligheder for at skabe ny natur og landskaber med oplevelse, naturkvalitet, og kulturhistorisk forankring, uden at det nødvendigvis 21

24 føres tilbage til guldalderens billede af landskabet. Genfortolkning og anerkendelse af Danmark som et industriland skal ind i projekttilgangen. Vi giver her to eksempler på, hvordan fokus på klimaforandringerne kan medføre en ny og dynamisk planlægning. Dragør Når udfordringerne bliver til en udviklingsstrategi Dragør Kommune ligger på den sydlige del af Amager. Ud over Dragørs kulturhistoriske bymiljø er kommunen kendt for sine natur- og landskabsværdier, som sammen med kommunens unikke kystlandskab er et yndet udflugtsmål for hele københavnsområdet. Klima som tema Som mange andre kystkommuner er Dragør særlig udsat i forhold til klimaforandringerne. Store dele af kommunen ligger i kote 0-2,5, hvilket betyder risiko for oversvømmelser. Både som resultat af vandstandsstigninger i Øresund og som resultat af flere og kraftigere regnskyl. Sidstnævnte oplevede vi allerede i sommeren 2007, hvor der på under et døgn faldt mere end 58 mm regn. Det var derfor ikke helt uden grund, at vi allerede i vores arbejde med Planstrategi 2007 satte klima på dagsordenen for det kommende kommuneplanarbejde. Vores mål var dels at synliggøre konsekvenserne af klimaforandringerne i den fysiske planlægning og på tværs af kommunens egne sektorer, dels at gøre klima til et diskussionsemne hos borgerne. Samtidig ønskede vi at vende problemerne med klimaforandringerne til positive udfordringer og sammentænke natur, kultur og de rekreative interesser med de øgede vandmængder i landskabet. Her lå der en særlig udfordring i planlægningen for det åbne land på Sydamager, som Dragør jo med kommunalreformen har overtaget fra regionplanlægningen. Det flade Sydamager er som udflugtslandskab med sine særlige oplevelsesmæssige kvaliteter også et tilbud til storbyens befolkning. Klimastrategi og grøn/blå plan sikrer tænkning på tværs Med vedtagelsen af planstrategien fik vi grønt lys til at sætte fokus på klimaet. Det valgte vi at gøre ved at udarbejde en lokal klimastrategi og langsigtet landskabsplan en såkaldt grøn/ blå plan som tilsammen har stor afsmitning på resten af kommuneplanen. Klimastrategien indeholder både forslag til adfærdsændringer til forebyggelse af klimaforandringer og initiativer, der skal sikre en tilpasning af kommunens fysiske indretning til den nye situation. Klimastrategiens initiativer er dels formuleret som strategiske overvejelser og dels som konkrete bud på, hvad der kan sættes i værk her og nu, hvad enten man er borger eller kommune. Styrk de rekreative oplevelser Kystlandskabet spiller en stor rolle i klimastrategien. Her har det været afgørende, at naturværdierne og kommunens rekreative værdier ikke ødelægges gennem en ufølsom digepolitik, men at fremtidige diger indtænkes rekreativt, så diversiteten i naturen og den dynamiske kystdannelse fastholdes til glæde for både mennesker og dyreliv. En anden vinkel er håndteringen af regnvand. Også her arbejder vi med at udnytte vandet til rekreative oplevelser. Bl.a. ved at synliggøre grøftelandskabet, hvis struktur allerede er at finde i landskabet i dag, grundlagt af hollænderne som i sin tid dyrkede landskabet på Amager. Med godkendelse af klimastrategien og grøn/blå plan Kysten i Dragør er et unikt naturområde og et yndet udflugtsmål for hele København. Foto: Jørgen Jensen. 22

25 Skitse fra Dragør grøn/blå plan som bl.a. viser Klimastrategiens forslag til et rekreativt digeforløb og et styrket grøftelandskab. Illustration: Niras Konsulenterne som udgangspunkt for det videre arbejde, har vi to stærke redskaber til at sikre klimaet som et tværfagligt tema i den kommende kommuneplanproces. De to planer vil spille ind på de øvrige afsnit i kommuneplanen og sikre at vejret, om man så må sige, er med os hele vejen i processen. Hedensted Den Klimatilpassede Kommuneplan Der er i Hedensted Kommune stor fokus på klimaforandringernes indflydelse både i de fysiske omgivelser og for borgerne. Derfor prioriteres klimatilpasning i planlægningen, ligesom der tages aktiv del i klimaforebyggelse bl.a. i forbindelse med kommunens fremtidige byggerier. Hedensted Kommune har som led i et Plan09 projekt foretaget en analyse af de klimaforandringer, der forventes vil ske i fremtiden, og fokus har været på tre slags vand: Havvand, overfladevand og grundvand. Fremtidsbillederne af vandets indflydelse på landskab og byområder danner i kon- 23

26 krete eksempelområder: Tørring, Juelsminde og Hornsyld, baggrund for udvikling af nye ideer til håndtering af klimaforandringerne i forbindelse med byudviklingen, således at de øgede vandmængder bruges som et positivt element i de nye byområder. Projektet sigtede yderligere mod Kommuneplan 09, hvori der udpeges områder for klimahåndtering og opstilles retningslinjer, der sikrer fremtidige arealudlæg imod klimaudfordringerne. I Kommuneplan 09 gives dermed konkrete forslag til handlinger på klimaområdet. I eksempelområdet Tørring bliver den fremtidige oversvømmelse af Gudenådalen genstand for at udvikle byens naturpotentialer med Gudenåens dynamiske landskab som omdrejningspunkt. Naturbyen vender i fremtidsbilledet ansigtet mod naturen i Gudenådalen, der bliver byens samlende element og kerne. Modsat den barrierevirkning ådalen i dag har, hvor bydelene vender landskabet ryggen. De rekreative potentialer giver byen styrke i en fremtidig satsning mod en mere attraktiv bosætning og mere turisme knyttet til Gudenåen. Projektet er at betragte som et startskud til at tænke klima ind på flere områder i Hedensted Kommune, så den tværsektorielle og tværfaglige klimahåndtering kan blive et lokalt varemærke. Princip fra oplæg til den klimatilpassede kommuneplan i Hedensted Tørring by bliver samlet omkring ådalen. llustration: Niras Konsulenterne Håndtering af viden og formidling af budskabet Planlægning er generelt at forholde sig aktivt til fremtiden. I tilfældet med klimaforandringerne udfordres planlægningen af, at der skal tages hensyn til et fænomen, som vi tror på, men som ikke fordrer forandringer over night. Viden om klimaudfordringerne og vandets udbredelse er derfor vigtige forudsætninger for at kunne planlægge for en usikker fremtid. Der bør derfor skelnes mellem klimaforebyggelse og klimahåndtering. Klimaforebyggelse handler om planlægningsmæssige tiltag, mens klimahåndtering ofte er rettet mod konkrete og mere operationelle tiltag. Begge indsatser er væsentlige og bør i den kommunale indsats supplere hinanden. Viden om oversvømmelsernes konkrete omfang, lokalisering og påvirkninger forpligtiger dog kommunen til at håndtere oplysningerne varsomt. Løsninger for håndtering af klimaforandringer indeholder ofte prioriteringer, som kan være afgørende for borgernes økonomi og fremtid. Skal helårsbeboelse og sommerhuse ydes samme beskyttelse? Er der områder, der vil blive belastet så markant, at de på sigt ikke kan sikres? Hvor tager kommunen aktivt andel i sikring med diger, og hvor gør de ikke? Løsninger og udviklingsscenarier, der ikke er nøje gennemtænkt, kan gøre livet surt for husejere, hvis huse i planerne bliver ramt af klimaforandringerne, da det kan blive vanskeligt at belåne, forsikre eller sælge deres ejendomme. Behov for en tværfaglig tilgang I de to eksempler er klimaforandringerne håndteret på to forskellige måder: I Dragør Kommune er der udarbejdet en egentlig klimastrategi, der beskriver og anviser forhold som kommunen vil forholde sig til i forbindelse med klimaforandring- 24

27 erne. I Hedensted Kommune er der via et Plan09 projekt udviklet tre konkrete cases, som tilsammen udgør væsentlige bidrag til Kommuneplan 09 s fokus på klimaændringerne. I begge tilfælde er tværfagligheden afgørende for at finde de brugbare og klimasikre løsninger det er gennem den tværfaglige dialog, at klimahåndteringen får alle facetterne med og tænker udvikling i stedet for sikring. Kilder: - Den Klimatilpassede Kommuneplan, Plan09 projekt, Hedensted Kommune og NIRAS Konsulenterne 2009 ikke publiceret. - Lokal klimastrategi og Grøn/blå plan ikke publiceret - Dragør (2009) - DMI (2009) Artiklen er baseret på to konkrete projekter udarbejdet af hhv. Dragør Kommune og Hedensted Kommune i samarbejde med NIRAS Konsulenterne. Forfatterne er planchef Jørgen Jensen, Dragør Kommune og planlægger Niels Rauf, Hedensted Kommune samt chefkonsulenter hos NIRAS Konsulenterne Mette G. Bahrenscheer, Dorthe W. Brogaard og Peer Frank Fremtidig udpeget klimahåndteringsområde i Tørring der udspringer af de beregnede scenarier for klimapåvirkning. llustration: Niras Konsulenterne 25

28 Nye byroller i kommuneplanen Er det ikke kun byplanlæggere, der går op i boller og lunger på et kort? Af Jesper Schultz og Brian Høj Aalborg Kommunes arbejde med Plan09- projektet Nye byroller i kommuneplanen har givet ny næring til en gammel diskussion. Har valget af bymønster betydning for den fremtidige udvikling? Hvordan kan man i planlægningen tage højde for byernes individuelle kvaliteter? Kan beskrivelse af byernes roller bruges som styringsværktøj? Nordjyllands Amt brugte mange ressourcer på at gentænke det regionale bymønster som oplæg til Regionplan Trods et stort og flot amtsligt arbejde med byernes roller, lignede beskrivelsen af lokalbyer, forstadsbyer til Aalborg, områdebyer, egnsbyer, egnshovedbyer og landsdelscenter den traditionelle måde at tænke bymønster og byroller på: En hierarkisk opbygning, hvor bestemte servicefunktioner bør placeres i bestemte byer alt efter den tildelte rolle. De 6 byroller blev opfattet som begrænsende for en udvikling af de enkelte byers individuelle kvaliteter. Aalborg Kommune søgte og fik støtte fra Plan09 til udvikling af mere individuelle byroller i Aalborg Kommune. Projektet gennemføres med bistand fra rådgivningsfirmaet COWI i Aalborg. Plan09- projektet er endnu ikke endeligt afrapporteret. Men det er nået så langt, at den igangværende kommuneplanrevision tager afsæt i det foreløbige materiale - og det er håbet, at projektet fremover vil præge en række beslutninger - også ud over den fysiske planlægning. Analysearbejdet Gennem et omfattende analysearbejde, med kvantitative og kvalitative tilgange, herunder statistiske analyser, analyser af hidtidig planlægning, litteraturstudier, livsformsovervejelser, telefoninterviews, besigtigelser og fotografering af hver enkelt by, ligger der nu et meget omfattende grundlag bag overvejelserne om det fremtidige bymønster og de tilhørende individuelle byroller. Analysearbejdet har været en stor opgave, men har skabt et overblik over kommunens byer, som vi kunne unde alle sammenlægningskommuner at få. Og så har det løbende holdt diskussionen om de nye byroller - og det resultat vi arbejdede mod - i gang. Antal ture til fritidsaktiviteter i Aalborg Ud af 7 muligheder 38 til 77 (12) 25 til 38 (13) 5 til 25 (13) Antal ture til fritidsaktiviteter udenfor Aalborg Ud af 7 muligheder 16 til 22 (5) 4 til 16 (27) 2 til 4 (38) Antal ture til fritidsaktiviteter i egen by Ud af 7 muligheder ,5 13,3 Kort med relationer kortlagt i telefoninterviewundersøgelse. Illustrationer: Aalborg Kommune/COWI Blandt de mange analyser har specielt brugen af telefoninterviews overrasket os som en ny metode. Her har der virkelig været ny viden at hente, og nye muligheder for præsentationer af et meget omfattende datamateriale. Derfor skal denne del af analysearbejdet særligt fremhæves her: Gennem telefoninterviewanalysen, ønskede vi at afdække borgernes relationer til og brug af byerne. Analysen blev tilrettelagt af COWI og efterfølgende gennemført af Institut for Konjunktur Analyse over kun én uge. Vi har med analysen været ude i alle kommunens 38 bysamfund (bortset fra Aalborg) og har dermed fået gennemført interviews med 71 spørgsmål til hver enkelt 26

29 Antal indkøbsture i Aalborg Daglig - og udvalgsvarer 27 til 60 (13) 18 til 27 (11) 6 til 18 (14) Antal indkøbsture udenfor Aalborg Daglig - og udvalgsvarer 11 til 28 (11) 5 til 11 (11) 2 til 5 (12) Antal af ture til indkøb i egen by Daglig - og udvalgsvarer Antal ture til offentlig service i Aalborg Ud af 4 muligheder 7 til 15 (9) 4 til 7 (13) 2 til 4 (12) Antal ture til offentlig service udenfor Aalborg Ud af 4 muligheder 8 til 25 (11) 3 til 8 (14) 2 til 3 (13) Antal ture til offentlig service i egen by Ud af 4 muligheder 59 29,5 5,9 respondent (15 minutters varighed). Respondenterne er tilfældigt udvalgt, og sådan at de bor inden for bygrænsen i hver enkelt by. Målet har været at opnå svar fra husstande i hver enkelt by, alt efter bystørrelse. Besvarelserne er blevet geokodet, så data kan behandles og analyseres i GIS. Ved hjælp af besvarelserne kan vi beskrive relationer mellem byerne, byernes forskellighed, samspillet med Aalborg samt befolkningens levevis, ønsker og behov. Se eksemplerne i figur 1. Det nye bymønster - afsæt i oplande og udmøntet i individuelle byroller Ud af analysearbejdet træder et nyt bymønster og 38 nye byroller. Men ikke sådan bare lige. Diskussionerne i projektets arbejdsgruppe har været lange og ind i mellem meget abstrakte. Er et bymønster som en organisationsplan, hvor vi kan diskutere netværksorganisering frem for en hierarkisk organisering? Giver det mening at organisere byerne, så de forholder sig til hinanden, når de enkelte byers bånd til hinanden fuldstændigt overskygges af båndene til Aalborg? Vi valgte, at udgangspunkt skulle være, at der i alle dele af kommunen skal være mulighed for at leve et hverdagsliv. For at opnå en dækning med den nødvendige service til understøttelse af et hverdagsliv, har vi valgt at arbejde med oplande, således at det samlede serviceniveau inden for et opland er tilstrækkeligt til at sikre hverdagslivet. 27

30 For at skabe overblik inddeles byerne i funktionelt betingede grupper: Landsdelscenter - Aalborg betjener hele Nordjylland med specialiseret service. Hovedby - byen tilbyder fuld funktionsdækning i hele oplandet og har potentiale for flersidet udvikling (fx erhverv, turisme, sundheds- og institutionsområdet, bosætning mv.) Serviceby - byen betjener pga. en perifer beliggenhed et opland med et bredt og varieret udbud af servicefunktioner og har primært potentiale for bosætning. Forstadsby - byen har pga. sin centrale beliggenhed bosætningspotentiale. Nærheden til Aalborg spiller en stor rolle for serviceforsyningen. Boligby - byen fungerer primært som bosted, som betjener et helt lokalt opland med de mest basale servicefunktioner og har alene bosætningspotentiale. Landsbyer - Mulighed for udbygning med enkelte boliger, samt huludfyldning og som kun undtagelsesvist betjener et mindre opland med enkelte funktioner. Bymønster med registrerede oplande for hverdagsliv. 28 Illustration: Aalborg Kommune/COWI

31 Bymønsteret består fortsat - grin bare - af 6 forskellige bykategorier (som det var tilfældet i amtets regionale bymønster). Bymønsteret er dog ikke længere i sig selv styrende for den enkelte by s fremtidige funktion og faciliteter, men er nærmere den oversigtlige beskrivelse af hvilke byer, der ligger hvor i kommunen. Styrende for byernes fremtid - eller i hvert fald retningsgivende er der imod bybeskrivelserne - de individuelle byroller - og det er en mere omfattende historie: Hver enkelt by beskrives på et to-siders opslag. Her kan man læse om analyseresultaterne bag byrollen, om borgernes holdning til byen og, væsentligst, om byens fremtidige rolle. Den fremtidige rolle er helt kortfattet opsamlet i en tekst som fx: Hvad er det så, det nye bymønster og byrollerne kan? Som udgangspunkt kan byroller og bymønster ingenting! Som vores borgmester udtrykte det i sin indledning på et temamøde i byrådet: Er det ikke kun byplanlæggere, der går op i boller og lunger på et kort? Spørgsmålet var ment som provokerende indledning til temamødets behandling af de nye byroller. Hvis ikke vi som planlæggere står klar med et rigtig godt svar, så bliver byroller og bymønstre til ingenting. Det gode svar er naturligvis: Byrollerne og bymønsteret er på samme tid mål og beslutningsgrundlag! For at målet kan give mening, skal det understøttes aktivt, på tværs af de mange politikområder, der har betydning for byernes udvikling. For at beslutningsgrundlaget giver mening, skal det vinde accept blandt borgere og politikere. Enhver beslutning eller mangel på samme, vil få en konsekvens for byerne. Men kan beslutningsgrundlaget præsenteres, så det giver fornuft hos borgere og politikere, så kan det skabe stringens og mere velovervejet udvikling af byerne. Bybeskrivelserne aktiveres politisk gennem brug af de styringsværktøjer byrådet har til rådighed i sin bypolitiske værktøjskasse. En traditionel kommuneplan, der først og fremmest handler om udlæg af arealer til byvækst - og indskrænkninger af borgernes/bygherrers råderum fører sjældent til styring af byernes roller og udvikling. Hvis byerne alene får mulighed til at vokse i antal boliger og erhvervsareal, kan vi let risikere, at servicen ikke umiddelbart følger med eller tager højde for de ønsker og behov, der er lokalt. Det kan føre til forstadsbyer, der er fuldstændig afhængige af andre byer. Værktøjet til styring af byroller må først og fremmest findes i serviceudbygningen og de øvrige faciliteter og vilkår byerne tilbyder. Og den offentlige service er naturligvis den mest styrbare. Det betyder at institutioner, skoler og skolestruktur, kulturelle og rekreative tilbud, natur og landskab, infrastruktur og kollektiv trafik bliver meget væsentlig, hvis byrollerne skal styres eller blot understøttes aktivt. Byrolleprojektet og kommuneplanrevisionen I Aalborg er vi, som i de fleste andre kommuner, præget af travlhed oven på kommunalreformen. Byrådet har besluttet ikke at diskutere skolestruktur i indeværende byrådsperiode. Byrådet har også besluttet sig for en kommuneplanrevision, der først og fremmest baserer sig på genbrug og sammenskrivning af eksisterende planer. I det hele taget er kommuneplanrevision09 først og fremmest blevet til en snæver fysisk planrevision. Ved siden af det, indrettes den kollektive trafik til Byens fremtidige rolle Svenstrup skal fastholde sin rolle som Hovedby på alle de tre temaområder. Byvækstpotentialet skal søge at udnytte de bosætningsmæssige kvaliteter og potentialet for lokalisering af service- og produktionserhverv. Fra at være Distriktscenter til at være Hovedby. Forslag til mål og retningslinier - Svenstrup skal udvikles som attraktiv boligby og videreudvikle potentialet for erhvervslokalisering - Svenstrup skal fungere som center for oplandsbyerne syd for storbyen og dækker serviceforsyningen bredt - Fokus på at vende befolkningsudviklingen - lykkedes det, er perspektiverne for byen positive, da den - som en af få oplandsbyer - er mere end blot bosætningsområde for Aalborg Forslag til virkemidler og tiltag - Målrettet satsning på at udnytte det bakkede terræn og landskabet i øvrigt ved boligudbygning fortsat udbygning af erhvervsområderne, da udbuddet af arbejdspladser har stor betydning for byens attraktivitet som bosted - Udarbejdelse af samlet bymidteplan og plan for forbedring af bymiljøet Andre vigtige politikområder - Behov for at undersøge mulige problemer med socialt belastede familier og kriminalitet - Trafikhandlingsplan for især det centrale byområde - Strategisk indsats for at tiltrække nye borgere blandt byens indpendlere 29

32 Indekseret udvikling i byerne på baggrund af statistiske data. Kort med relationer kortlagt i telefoninterviewundersøgelse. Illustration: Aalborg Kommune/COWI at køre de hurtigste ruter, med færrest mulige stop mellem de større byer. Derfor indarbejdes det nye bymønster nu i kommuneplan09 som et defactobymønster, med de byroller byerne kan konstateres at have efter vores bymønstermodel. Her efter håber vi, at der ved næste kommuneplanrevision er tid og kræfter til at arbejde mere ak- tivt med de nye byroller. Tanken er, at byrådet får mulighed for en mere aktiv styring af, hvordan de enkelte byer skal bevæge udvikles. I mange kommuner tales fx om skolelukninger eller ændringer i skolestrukturen - og set i den sammenhæng, vil byrollerne absolut kunne udgøre en væsentlig del af beslutningsgrundlaget. Jesper Schultz, civilingeniør, Teknik- og Miljøforvaltningen, Aalborg Kommune Brian Høj, seniorkonsulent, Plan, udvikling og design, COWI Aalborg 30

33 På det overordnede niveau kan det fx konstateres, at: knap 70% af de adspurgte borgere er meget tilfredse med at bo, hvor de gør Tilknytning mellem byerne udenfor Aalborg Illustrationer: Aalborg Kommune/COWI omkring halvdelen ville bo, hvor de gør - selv hvis de kunne vælge frit kunne der vælges frit topper Aalborg efterfulgt af Nibe og Hals over en tredjedel er imod, at deres by skal vokse adgang til skov og rekreative områder spiller en vigtig rolle for borgene byerne er forskellige mht. borgernes præferencer, økonomi og uddannelse hverdagslivets behov sjældent opfyldes alene i byen man bor Eksempel på GIS-kort med statistik i dette tilfælde parcelhuseandel i - byerne indgår i et større netværk de fleste byer primært fungerer som bosætningsbyer kun få byer spiller en væsentlig rolle som fuldtdækkende serv iceby kun få byer har oplandsskabende funktioner i form af væsentlige kultur-, erhvervs-, eller servicetilbud udviklingen generelt har været gunstigere for byerne syd for fjorden end nord for brugen af Aalborg er udtalt - især hvad angår de ting, der ikke udbydes lokalt (arbejde, udvalgsvare handel, kultur og andre byfunktioner) langt de fleste er tilfredse med Aalborg og byens tilbud langt hovedparten af borgerne i oplandsbyerne foretrækker at handle i City Syd (Aalborgs aflastningscenter) frem for Midtbyen Fem centrale begreber I Plan09-projektet er der fem begreber, som er væsentlige for forståelsen af det arbejde, der ligger til grund for den endelige udpegning af byroller for oplandsbyerne i Aalborg Kommune: Hverdagslivet er det levede liv med det regelmæssige mønster af gøremål, situationer og begivenheder, som udgør livets gang. Oplande er den geografi, der bærer hverdagslivet, og hvor de basale funktioner, der er behov for i hverdagslivet, er lokaliseret. Bykoncept er den samlede fremstilling af byerne i bymønstret og med byroller. Bymønster er netværket af byer med afsæt i deres overordnede funktion og opland. Byroller er den rolle et bysamfund spiller i borgernes dagligdag og den funktion den udfylder i bystruk turen, hvor der fokuseres på både lokale styrker og svagheder, samt den enkelte bys identitet. 31

34 32 En by i bevægelse. En af forudsætningerne for at fastholde og tiltrække dygtige og innovative mennesker, der kan udvikle byens erhverv, er at byen har noget at byde på. Styrkesiderne i Århus er ikke mindst et rigt kulturliv, dynamik, spændende bymiljøer og nærheden til naturen. Foto: Århus Kommune

35 V i l j e, m a g t o g p l a n l æ g n i n g! Af Niels-Peter Mohr Man kan godt have ambitioner om vækst og CO2-neutralitet på samme tid. Det er Århus Byråd et levende bevis på, og Byrådet er indstillet på at gøre dét, der skal til for at indfri ambitionerne. Kommuneplanen og Miljøhandlingsplanen spiller sammen, så ingen skal være i tvivl om, at ting man vil, når man til! Århus Kommune er inde i en rivende udvikling. Hvert år færdiggøres næsten etagekvadratmeter, og hvert år vokser byen med ca. 50 ha. Der bygges mere end boliger, og befolkningstallet stiger med op imod hvert år. I 2008 rundede byen indbyggere, og antallet af arbejdspladser er ca Århus Byråd vil, at denne udvikling fortsætter og at byens position som Vestdanmarks hovedby styrkes. Ambitionen er flere indbyggere og flere arbejdspladser i år Endvidere skal der etableres flere studiepladser. For at nå disse mål er der de senere år udviklet en lang række politikker, forberedt store projekter og foretaget økonomiske prioriteringer, som alle peger i samme retning: Århus skal være en by i bevægelse, en god by for alle og en bæredygtig by. Kommuneplan 2009 samler alle de væsentligste politikker og fastlægger de fysisk rammer for udviklingen. Det nye i tiden er, at den miljømæssige bæredygtighed, og herunder ikke mindst Århus Beliggenheden ved Århus Bugt er blandt de helt store attraktioner i Århus, men skovene omkring byen kommer på førstepladsen, når man spørger byens befolkning. I Kommuneplan 2009 fordobles arealudlægget til skovrejsning, dels for at øge de rekreative værdier og naturindholdet, dels for at binde CO2 og dels for at sikre grundvandet bedre. Foto: Århus Kommune 33

36 Byråds ambition om også at blive CO2-neutral i 2030, har fået en meget central rolle. Det giver en række spændende udfordringer og et konkret globalt perspektiv på kommuneplanlægningen, som ikke er set tidligere. Fagligt set, har det i første omgang betydet, at vi har koordineret udarbejdelsen og den offentlige høring om Forslag til Kommuneplan 2009 og Forslag til Miljøhandlingsplan De to planer viser, at Byrådet har påtaget sig retten og pligten til at planlægge og prioritere indsatserne og dermed magten til at ændre udviklingen. Forslag til Kommuneplan 2009 Den 23. januar 2009 var der sidste frist for indsendelse af bemærkninger til forslag til Kommuneplan Vi har målrettet arbejdet frem mod en fuld revision af kommuneplanen, hvor vi samtidig gør op med alle regionplanretningslinierne. Lige nu forberedes fremlæggelsen af resultatet af den offentlige debat for Byrådet. Vi forventer, at Byrådet vil gennemføre en ekstra høringsrunde om nogle af de ideer og forslag, vi har modtaget under debatten, og som - måske - skal med i den endelige plan. 5 hovedprincipper Århus s udvikling som hovedby kombineret med visionen om en by i bevægelse er det første. Det handler om den erhvervsmæssige udvikling, hvor der lægges vægt på at sikre et stærkt erhvervs-, kultur- og uddannelsesmiljø. Miljø, energi og bæredygtighed er fokusområder, hvorved tidens udfordringer også bliver dét, der giver udvikling og vækst. Det næste hovedprincip handler om, at byen skal være for alle. Der er brug for alle, og der skal være plads til alle overalt! Det stiller krav til nye byområder og omdannelsesområder, Den 1. august 2008 blev den nye Lisbjerg Skole indviet som den første bygning i den nye by. Foruden skolen skal en tidlig etablering af byens parker og grønne områder samt deltagelse i Europan 10 konkurrencen om gentænkning af bofællesskabet og anvendelse af præfabrikerede bygningselementer i træ, være med til at markedsføre byen og sætte gang i udviklingen. Foto: Århus Kommune 34

37 Affaldscenter Århus troner højt på bakken over arealerne til den kommende nye by ved Lisbjerg. På affaldscentret produceres p.t. CO2-neutral el og varme svarende til forbruget i boliger. Forbedringer på anlægget vil de kommende år øge produktionen. Foto: Århus Kommune men først og fremmest stiller det krav til os alle som mennesker om større åbenhed og forståelse overfor hinanden. En god by er en miljø- og energimæssig bæredygtig by, lyder det tredje princip. Det er ikke mindst her, der bygges bro til Miljøhandlingsplanen og ambitionen om at blive CO2-neutral. Kommuneplanmæssigt betyder det først og fremmest, at byen skal omdannes og udvikles tættere end hidtil. Jo mere tæt byen er, jo mindre er energiforbruget og energitabet i forbindelse med opvarmning, transport, anlægsarbejder m.v. Dernæst skal den kollektive trafik og fremkommeligheden m.v. have høj prioritet. Kommuneplanforslaget indebærer således, at der udpeges 31 omdannelsesområder med en samlet kapacitet på ca. 3 mio. etagekvadratmeter. Disse områder tænkes primært anvendt til midtbynære boliger og kontorerhverv, og en simpel beregning siger, at omdannelsesområderne kan rumme ca nye boliger og ca. dobbelt så mange arbejdspladser. Det mest aktuelle omdannelsesområde er De Bynære Havnearealer, hvor der udbydes, sælges og planlægges for boliger, erhverv, uddannelsesinstitutioner og et nyt hovedbibliotek. Hertil kommer en helt ny strategi for byvækst på bar mark, hvor der i løbet af de kommende 20 år vil udvikles 4 nye byer med plads til mere end indbyggere tilsammen. De nye byer vil fra starten blive bygget med store tætheder, god kollektiv trafikbetjening, gode cykelforbindelser og stier, grønne fællesarealer og institutioner m.v. Endvidere vil de bygges i henhold et værdigrundlag, der tager afsæt i Byrådets ambition om bæredyg- 35

38 tighed såvel på det økonomiske, det sociale og det kulturelle område som på miljø- og energiområdet. Det vil bl.a. sige, at her skal gennemføres udvikling og forsøgsprojekter, og her skal ske en produktudvikling, der kommer til at bygge på en kombination af reduktion af energiforbruget og anvendelse af CO2-neutral energi. Den nye by ved Lisbjerg er allerede langt i planlægningen og i næste Byrådsperiode kommer der især fokus på programmeringen af Elev. Det fjerde og det femte hovedprincip betoner, at en god by er en sund og socialt bæredygtig by. Det handler om at bruge den overordnede planlægning til at fremme sunde vaner så som at dyrke motion, at cykle på arbejde og at rekreere sig i naturen. Det handler om bruge byggetekniker og byggematerialer, som ikke er sundhedsfarlige, og det handler om at skabe fællesskaber, så alle kan leve et anstændigt liv. Det handler om at undgå ubalancer, opløse eksisterende barrierer mellem mennesker og bydele og om at opløse ghettoer og undgå at nye dannes. Går man herefter ind i sektorerne finder man en række planer, som skal fremme en CO2-neutral energiproduktion, fremme større effektivitet og mindske energiforbruget. Til eksempel udpeges nye områder til store vindmøller, som vil kunne medføre en reduktion i CO2-udledningen i Århus Kommune med 2-3 %. Ikke umiddelbart meget, men alt tæller og over 20 år bliver det faktisk til en del! Samtidig bliver møllerne et symbol på byens profil. På varmeforsyningsområdet udbygges affaldsforbrændingen og der planlægges nye anlæg, der skal producere CO2-neutral energi. Sidst men ikke mindst skal nævnes letbanen. Århus Kommune går med dette projekt i spidsen for en helt ny type kollektiv transport i Danmark. Dels forbedres forbindelserne til nabobyerne Odder og Grenå, dels genindføres en sporvognslignende drift i byen. Forslag til Klimaplan tager udgangspunkt i CO2-kortlægningen og skal ved hjælp af helhedstænkning i klimaindsatsen på tværs af stort set alle kommunale og private planlægnings-, anlægs- og driftsområder sikre en årlig reduktion af CO2-udledningen. Kommunen går forrest og sætter fokus på varmeforsyning og energieffektivitet i relation til offentlige bygninger og nybyggeri. Indenfor områderne trafik, natur, spildevand og drikkevand er en samlet oplistning af konkrete projekter indenfor de respektive sektorer set i et miljømæssigt perspektiv. Beskyttelse af grundvandet, begrænsning af byspredningen, bedre rensning af spildevandet, fremme af kollektiv trafik, forbedring af forholdene for cyklister, forbedring af naturkvaliteterne, forøgelse af den biologiske mangfoldighed og etablering af skove m.v. er således alle kommuneplanområder, som også er omfattet af Miljøhandlingsplanen. Århus Kommune vil udvikle paradigmer, så der i forbindelse med alle byrådsbeslutninger sker en miljøvurdering, og om at sikre kommunens grønne fokus gennem miljøledelse i alle forvaltningsenhederne. Overblik, helhedstænkning, vilje, magt og planlægning - det at vide hvor man står, hvor man vil hen og at sætte tid og penge på sine projekter - det er vejen frem; 20 år i branchen siger mig også, at mindre ikke kan gøre det! 36 De nye byer ved Lisbjerg og Elev ligger begge på letbanens 1. etape. Det giver gode muligheder for at nytænke byplanlægningen. Hvor Århus Kommune har initiativet i Lisbjerg, ligger det i Elev hos private. Det rådgivende ingeniørfirma Tækker ejer store dele af området og har tilknyttet Cebra og Niras som rådgivere i forbindelse med udvikling af Fremtidens Forstad. Lige nu er man i fuld gang med at forberede et parallelopdrag. Illustration: Cebra

39 Århus Havn sikrer miljøvenlig transport af varer via skib. I takt med at havnens hastige vækst omsætningsmæssigt og arealindvindingsmæssigt frigøres de havnearealer som ligger nærmest byen til boliger, kulturinstitutioner, liberale erhverv og rekreative formål. I alt næsten 1 mio etagekvadratmeter ny bydel bliver det til de kommende 20 år. Foto: Århus Kommune Afdelingsarkitekt MAA, Niels-Peter Mohr, Kommuneplanafdelingen, Århus Kommune Forslag til Miljøhandlings Formålet med miljøhandlingsplanen er at fokusere og effektivisere indsatsen for miljøet. Der er tale om en frivillig planlægning, hvor overordnede politikker og fakta omsættes til handlinger med tilhørende tidsplaner og økonomi. 37

40 Borgerinspireret kommuneplanlægning Af Gertrud Øllgaard For nogle københavnere er den vigtigste kvalitet ved deres kvarter, at omgivelserne er overskuelige og trygge. Andre Københavnere søger omgivelser, der er åbne for nye muligheder, hvor de kan skabe forandring. Kommuneplaner, der tager højde for udviklingspotentialet i borgernes forskellige værdier, skaber gode muligheder, for at der også kommer en værdifuld kommuneplanlægning ud af det. En kommunes udviklingspotentiale er afhængig af de forskellige former for liv, som stedet kan skabe rammer for. Derfor er samspillet mellem stedets fysiske rammer og det sociale liv en væsentlig forudsætning for en vellykket kommuneplan. Borgerinspireret kommuneplanlægning handler om mere end at lytte til de enkelte borgers konkrete ønsker til et bestemt områdes udvikling. Det drejer sig om at forstå de forskellige sociale bevægelser, værdier og tendenser, som mennesker orienterer sig efter i bestemte fysiske omgivelser. Siden 2003 har et af Københavns Kommunes redskaber til at skabe borgerinspireret planlægning været en livsformsundersøgelse, som giver kommunen en grundlæggende forståelse for de forskellige bylivsværdier, som borgerne vurderer byens kvaliteter ud fra. Hvad er bylivsværdier? Bylivsværdier er nogle principper og kriterier, som mennesker orienterer sig efter. Bylivsværdier er de forventninger, som borgerne i København har i forhold til sig selv, til omgivelserne, til hinanden og til kommunen. Bylivsværdierne kan være et bidrag til social bæredygtig udvikling, hvor planlægningen skaber rammer for de forskellige bylivsværdier og prioriterer, hvordan man vil tilgodese bestemte værdier, og hvor man vil gøre det. Vores undersøgelse i København udpeger fire bylivsværdier, som har hver sin målestok for at vurdere den gode bolig, det gode kvarter og det gode byliv. De københavnske bylivsværdier er: Det nære, Det særlige, Det udfordrende, Det elementære. Det nære De, der prioriterer det nære højest, er ofte lønarbejdere i stillinger som fx folkeskolelærer, pædagog eller postbud. De ser deres arbejde som vigtigt og nødvendigt, men ikke nær så vigtigt som det, de foretager sig derhjemme i fritiden. Deres arbejdsuge holder sig typisk på 37 timer. Når det nære er så vigtigt, hænger det sammen med, at man tillægger sammenholdet og fællesskabet, der hvor man bor, stor betydning. Der lægges stor vægt på, at man er forpligtet på fællesskabet, hjælper hinanden og holder øje med hinanden og de omgivelser, som man er fælles om. Nærheden handler også om, at man foretrækker at kunne foretage sig så meget som muligt i vante omgivelser tæt på boligen. Hvis bestemte udfoldelsesmuligheder indkøb, idrætsfaciliteter, offentlig transport, kulturelle tilbud, grønne områder etc. - ikke er tilgængelige lokalt, er der stor sandsynlighed for, at muligheder ikke tages i betragtning. Prioriteringen af det nære hænger sammen med vigtigheden af det velkendte, og det, der er tæt på. Man gør en dyd ud af at skabe stabilitet og holde orden, så kvarteret, boligblokken og deres egen lejlighed tager sig ordentlig og nydelig ud. Med det nære følger en forventning om, at kommunens service virker rimelig og lever op til forestillingen om en almindelig standard. Man bliver irriteret, hvis fx institutionerne ikke lever op til det, man oplever, er den almindelige standard. Konkret betyder dette, at der ikke må være ualmindeligt dårligere skoler med en ualmindelig etnisk befolkningssammensætning, og at fodboldbanerne ikke må være betydeligt dårligere end i andre bydele eller i nabokommunen. 38

41 Bylivsværdierne En ny antropologisk undersøgelse viser, at københavnerne orienterer sig efter fire bylivsværdier, når det gælder vurderinger af byen og boligformer: Det nære, det særlige, det udfordrende og det elementære. Undersøgelsen skal bruges til at udvikle boligpolitikken i København for at skabe en mangfoldig by. De fire bylivsværdier samler nogle af de grundlæggende livsformer, københavnerne orienterer sig efter i byen. Undersøgelsen peger på, hvad københavnerne i kraft af de forskellige bylivsværdier lægger vægt på i valg af bolig og kvarter, og hvad de forventer af kommunens offentlige service. Værdierne er genkendelige for alle københavnere, men værdierne bliver prioriteret meget forskelligt. Det nære Man sidder en fire stykker, skal vi ikke grille? - og så er vi 20 personer lige pludselig. Der bliver købt ind og børnene leger det er ren hygge. Her er meget socialt. Mand 41 år, Sydhavn I første artikel vil antropolog Gertrud Øllgaard fortælle om indholdet i analysen, og derefter fortæller byudvikler Sara Nissen fra Københavns Kommune, hvordan analysen tænkes ind som en del af Københavns Kommunes værktøjskasse. 39

42 Det særlige Det særlige er mest udbredt blandt de mennesker med lange videregående uddannelser, som arbejder i karrierestillinger i hovedstadens store virksomheder og organisationer. Det er travle mennesker, der prioriterer deres arbejde højt. Når man prioriterer det særlige højt, værdsætter man at leve i omgivelser, hvor man kan finde mennesker med samme smag og værdier, som en selv. Godt naboskab betragtes som vigtigt, og man forventer en høflig opmærksomhed over for hinanden. Kvaliteten af fællesskabet er meget vigtigere end kvantiteten. Man lader hinanden have travlt i fred, men sætter pris på hinandens tilstedeværelse og selskab. Det særlige er forbundet med udsøgte omgivelser. Der sættes pris på, at kvarteret eller boligen er noget specielt, og man fortæller gerne om, at man har truffet et helt bestemt valg. De værdsætter både det historiske og det unikke moderne og de sammenligner snarere deres bolig og kvarter med eksempler fra udlandet end fra andre steder i Danmark. Gode offentlige parker og vand beskrives også som en særlig kvalitet ved omgivelserne og man værdsætter ikke mindst byens mange muligheder og er storforbrugere af byens tilbud: Indkøbsmuligheder, sport, teatre, biografer, udstillinger, koncerter, caféer og restauranter. Når man lægger vægt på det særlige, er man insisterende og forventer god service. Man søger den gode kvalitet på alle områder. Også af kommunens service. Det forventes, at kommunen gør noget særligt for dem og deres omgivelser og sikrer, at der fx er gode parkeringsforhold og skoler af høj kvalitet med særlige tilbud. Får de det ikke, reagerer de ofte ved at henvende sig til kommunen. Det særlige Vi har vandet omkring os. Det er unikt. Det er fantastisk og har stor betydning. Det er et cool byggeri det tiltaler mig (.) Vi pejler os hurtigt efter folk med samme uddannelsesniveau som os det er afgørende, hvilke naboer man har....de værdier og ting, man sætter i højsædet. Mand 33 år, Islands Brygge 40

43 Det udfordrende Jeg har et problem med skellet mellem offentlig og privat. Jeg synes ikke, det er interessant, hvis boligen kun har funktion som privat bolig. Den skal kunne noget andet også. Kvinde 32 år, Refshaleøen Det udfordrende Det udfordrende prioriteres særligt af de, der er beskæftiget inden for det kreative og arbejder som konsulenter - fx designere, kunstnere, arkitekter og fotografer. De brænder for deres arbejde, men også for at gøre noget nyt i forhold til deres omgivelser. De dyrker frie og fleksible rammer for deres arbejde, hvor der er en flydende overgang mellem arbejde og fritid. Når det udfordrende er den vigtigste værdi, orienterer man sig i netværk, der åbner for nye muligheder i arbejde og privatliv. Mange har arbejdspladser sammen med andre i mindre firmaer eller kontorfællesskaber, men en del arbejder hjemme eller ude i byens rum fx på caféer, biblioteker eller i parker. Deres netværk er deres arbejdsredskab, og de er ofte meget sociale og opsøger mennesker og liv både mens de arbejder og i fritiden. Udfordringerne handler også om fysiske omgivelser, som man kan udfordres af, og som man selv kan være med til at udvikle. Fysiske rum, hvor alting er færdigt og har fundet sin faste plads, opleves som kedelige. De, der sætter størst pris på udfordringer, leder ofte efter steder, hvor hovedparten af københavnerne ikke kommer eller værdsætter. De fungerer ofte som katalysatorer for byudviklingen. De skaber liv og spænding i områder, hvor mennesker med andre prioriteringer oplever uorden og forfald. Når det udfordrende er en væsentlig værdi, har man ofte begrænsede forventninger til den kommunale service. Hvis bare de selv får mulighed for at udfolde sig og finde på løsninger, så bevæger de sig gerne til den anden ende af byen for at få børnene i skole eller for at købe ind. De stiller ikke store servicekrav og tager problemer og udfordringer som, de opstår, og arbejder ofte på at skabe deres helt egne løsninger i forhold til bad, parkering, bolig og meget mere. 41

44 Det elementære De, der lægger mest vægt på det elementære, har en løs eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, og langt de fleste er på forskellige former for overførselsindkomst. En del af dem har en anden etnisk baggrund end dansk. De har ofte få økonomiske og personlige ressourcer og oplever begrænsede handlemuligheder. som nogle vilkår, man er overladt til, uanset om man er tilfreds eller ej. De lokale skoler tages for givet. Flere ærgrer sig, fx når der er få etnisk danske børn i de lokale skoler, men det opleves som vilkår, de er overladt til, og som de ikke selv kan gøre noget ved. Kommunen virker fjern og almægtig. Bylivsdynamikker i byens kvarterer Bylivsværdier former det liv, der finder sted i Københavns forskellige kvarterer og giver stederne karakter (se fx Augé 1995). Men bylivsværdierne giver ikke kun kvartererne identitet, de er også kilde til stedets udviklingspotentiale og konflikter. En stor del af byens dynamik stammer Når man lægger mest vægt på det elementære, hænger det sammen med, at man lever steder, hvor fællesskaber er fragmenterede og begrænsede. Man færdes ofte i mindre, tætte netværk mellem mennesker, der ligner hinanden, er i familie, nære venner eller har samme etniske baggrund. De søger også sammen i klubber med ligesindede, der ikke umiddelbart er synlige eller tilgængelige for andre end de udvalgte. Disse fællesskaber fungerer ofte som små, trygge øer i en verden af fremmede, og der kan være en gensidig foragt eller mistænksomhed mellem grupperne. De, der prioriterer det elementære højt, bemærker især, om omgivelserne er sikre og trygge. Man er på vagt over for de omgivelser, som man befinder sig i. Tilliden til andre i kvarteret er begrænset, og mange føler sig utrygge, når de færdes i kvarteret om aftenen. Episoder med skyderier, vold, påsatte brande i containere, biler eller i lokale institutioner skaber usikkerhed og magtesløshed i lang tid. Det er meget sjældent selve boligen, som de bor i, der opleves som problematisk. De har ikke mange drømme og ressourcer knyttet til boligens kvalitet, men fokus ligger i stedet på at klare sig og få hverdagen til at fungere. Det elementære Tingbjerg er blevet et sted med ballade. Jeg overvejer at flytte. Jeg er nervøs, fordi jeg bor alene med to børn. Det er lige meget, hvor jeg flytter hen det betyder ikke noget. Kvinde 36 år, Tingbjerg Når det elementære er den højest prioriterede værdi, opleves offentlig og privat service oftest 42

45 fra den måde, hvorpå de forskellige bylivsværdier spiller sammen i de enkelte kvarterer. Undersøgelsen blev gennemført i ni forskellige kvarterer, hvor bylivsværdierne præger livet og omgivelserne på forskellige måder. Der er fx stor forskel på værdierne på Islands Brygge og i Sydhavn. Islands Brygge, Bryggen, blev præsenteret for os af mennesker, som sætter stor pris på det særlige. Vi hørte om det det nye og flotte byggeri med interessante altaner og en beliggenhed ud til vandet. Islands Brygge er en del af Amager. Men de fleste af de beboere, som vi talte med, oplevede Amager som meget langt væk fra deres kvarter og som en helt anden verden. Opmærksomheden vender den anden vej, ind mod city. Vandet er et samlingspunkt for kvarteret. På Bryggen får det særlige bl.a. et vigtigt karaktertræk fra sporene af det udfordrende i form af gallerier, øvelokaler og designværksteder. Vi hører ærgrelse over, at den type liv er ved at forsvinde. Men det omtales også som en uundgåelig følge af udviklingen. På samme måde nyder man sporene af det nære, som stammer fra det gamle Bryggen de små butikker og muligheden for at træffe mennesker, som har boet i området i årtier og har en anden social baggrund end en selv. Som det er nu, tiltrækkes mennesker, der søger det særlige, af de nye og lækre boliger på Bryggen og de ser mange potentialer i området. Hvis sporene af det udfordrende og det nære helt forsvinder fra området vil der være fare for, at Bryggen kommer til at virke gold og entydig. Det kan betyde, at man taber oplevelsen af et særligt kvarter, hvor en unik historie blander sig med nye muligheder. I Sydhavn møder man et helt andet værdi-univers. Her hører vi mange fortælle, at de flyttede til Sydhavn med stor skepsis over for området, som de på afstand forbandt med sociale problemer og tabere. Men umiddelbart efter at de flyttede ind, blev de begejstrede for fællesskabet og det tætte sociale liv: Man bliver taget godt imod, bliver hilst velkommen og inviteret på øl i gården eller hos naboerne. I modsætning til mange andre steder i København spiller det nære og det elementære godt sammen i Sydhavn. De mennesker, der prioriterer det nære, lægger sjældent afstand til mennesker, som er overladt til det elementære. Her kan det nære kan også rumme alkoholikerne, de hjemløse og andre på overførelsesindkomster. Det beskrives som Sydhavns særlige kendetegn, at her står man sammen og hjælper hinanden. Der er dog en tendens til, at de tætte fællesskaber sjældent rækker henover etniske forskelle. Tyrkiske kvinder mødes i klubber, som de færreste ved eksisterer. Og det er ofte kun etniske danskere, der er fælles om øldrikning og gårdfester i gården. Når borgerne viser os deres Sydhavn, præsenteres vi for mødestederne gården, pladserne, kolonihaverne og kulturhuset Karens Minde. I Sydhavn hilser man på hinanden. Man forventes at tage del i fællesskabet og flere fortæller, at den insisterende opmærksomhed har trukket dem ud af ensomhed og problemer. En del af de mennesker, som vi mødte, vekslede mellem perioder, hvor de havde arbejde og perioder, hvor de af forskellige grunde fik overførselsindkomst. Sydhavns tætte sociale fællesskaber kan også være en udfordring i den forstand, at de bidrager til, at området kan have en tendens til at lukke sig om sig selv. Hele bydelen er både fysisk og socialt adskilt fra resten af København, og udvikling og fornyelse foregår meget trægt. Sydhavnens og Bryggens meget forskellige identitet og bylivsdynamikker vidner om, at det hverken er godt eller muligt at planlægge til alle bylivsværdier alle steder. Tværtimod. Men i København som helhed er det nødvendigt, at alle bylivsværdier kan udfolde sig samtidig (se fx Latour 2005). I en social bæredygtig by har alle bylivsværdier steder, hvor de trives. Artiklen bygger på resultaterne af en kvalitativ undersøgelse, som NIRAS Konsulenterne har gennemført for Københavns Kommune maj-december Der er indsamlet viden i ni forskellige Københavnske kvarterer, hvor 40 husstande har deltaget i interview, taget billeder, tegnet på kort og guidet rundt i deres kvarter. Derudover er der foretaget observationer i hvert kvarter. Undersøgelsen er en videreudvikling af en livsformsundersøgelse, som blev gennemført i Alle fotos er taget af undersøgelsens informanter - anonyme Københavnere. Litteratur Augé, Marc: Non-Places. Introduction to an Anthropology of Supermodernity, Verso 1995 Dahl, Henrik og Gertrud Øllgaard (2004): Hvis din nabo var en by, Livsformer og byplanlægning, Højrup, Thomas (1983): Det glemte folk, SBI Højrup, Thomas (2002): Dannelsens dialektik: etnologiske udfordringer til det glemte folk. Kbh.: Museum Tusculanum; Latour, Bruno: From Realpolitik to Dingpolitik or How to Make Things Public. i: Making Things Public, ZMK/MIT Press Gertrud Øllgaard, Antropolog 43

46 Bylivsværdier kan vi som planlæggere bruge dem til noget? Af Sara Nissen Bylivsværdier skal hjælpe Københavns planlæggere til en mere borgerinspireret byudvikling. Hvordan bruges det bløde værktøj i en hverdag, hvor økonomi, lovgivning og prognoser vejer tungt? Vi laver investeringsanalyser, boligprognoser, demografimodeller og detailhandelsanalyser og får ad den vej gode redskaber til den langsigtede strategiske planlægning. Vi regner lægger til og trækker fra og håber på den måde at finde det rette niveau for, hvor mange boliger, der skal stå klar hvornår, hvor skolerne skal bygges, og hvor meget detailhandel byen skal rumme. Vi kan ikke klare os uden regnestykkerne, og vi kommer i fedtefadet, hvis prognoserne og analyserne ikke holder stik. 900 børnefamilier, der står uden vuggestueplads, skaber forsidehistorier, der er til at tage og føle på. Grundlaget skal være i orden, men heldigvis handler planlægningen i dag også om andet end jura og økonomi. Københavns Kommune gennemførte sin første livsformsundersøgelse i 2003 en analyse af borgerne for få et mere kvalitativt grundlag at bygge by på. Københavns livsformsanalyse karakteriserede forskellige københavnerlivsformer på baggrund af deres opfattelse af det gode byliv. Undersøgelsen viste, at hver livsform lagde vægt på forskellige bylivskvaliteter og havde specifikke steder i byen, hvor de følte sig hjemme. Københavnernes forventninger til byens udvikling blev at væsentligt fundament i Københavns Kommuneplanstrategi 2004 og lagde dermed kimen til en mere blød og kvalitativ orienteret byplanlægning. Brugte vi Livsformsanalysen 2003? Livsformsanalysen fra 2003 har uden tvivl haft en væsentlig betydning for vores fokus i byudviklingen. Forud for gennemførelsen af Livsformsanalysen var planlægningen i Københavns Kommune meget fysisk baseret, med Øresundsbroen og Ørestaden som de bedste eksempler. I Kommuneplanstrategien 2004 og Kommuneplan 2005 blev der givet plads til en mere blød og kvalitetsorienteret planlægning. Det handler fortsat om byens fysik, men at tage afsæt i, hvilke kvaliteter københavnerne lægger vægt på, var et dagsordensættende skifte i København. Det bløde København har fortsat en plads på planlægningsdagsordnen. Derfor har vi nu opdateret Livsformsanalysen. Formålet med at lave en opdatering af Livsformsanalysen har været, dels at sætte et mere specifikt fokus på københavnernes forskellige forventninger til den gode bolig, dels at forstå, hvordan københavnerne forholder sig til en række aktuelle problemstillinger som f.eks. bæredygtighed og trafik. Bylivsværdierne giver borgerinspireret byudvikling I den opdaterede undersøgelse er begrebet bylivsværdier indført for at få et bedre billede af, hvilke værdier københavnerne orienterer sig efter, når de vurderer den gode bolig og det gode kvarter. Bylivsværdierne er mindre firkantede end livsformskategorierne og giver dermed en mere dynamisk forståelse af, hvad der styrer københavnernes præferencer og valg. Med Bylivsværdierne får vi også en helt anden forståelse for sammenspillet mellem flere bylivsværdier og sammenspillets betydning for byens sociale bæredygtighed. Bylivsværdierne giver et langt mere operationaliserbart værktøj til det videre arbejde. Undersøgelsen er et forsøg på at lave en borgerinspireret byudvikling, hvor der bliver taget højde for forskelle, forståelse, alliancer og konflikter mellem forskellige bylivsværdier i byplanlægningen. Målet er, at resultatet af undersøgelsen af københavnernes bylivsværdier skal blive et centralt værktøj, hvor end vi tager fat på byens udvikling. Med undersøgelsen i hånden bliver vi forhåbentlig bedre til at arbejde mere aktivt med forskellighederne i gruppen af københavnere og vi får dermed et bedre fundament for at arbejde med den sociale bæredygtighed i byen. En social bæredygtig byudvikling kræver, at vi prioriterer, hvilke værdier vi vil tilgodese hvornår og hvor. 44

47 Foto: Anonym Københavner. Samtidig skal vi forpligte os selv, politikere, arkitekter og developere til at tage højde for disse værdier, når der skal bygges nyt. Det kan være i politikformuleringer, strategier, konkurrenceprogrammer, kommende udviklingsprojekter eller lignende. Bylivværdierne ind i hverdagen Helt overordnet vil undersøgelsens resultater forhåbentlig få en betydning for, hvordan vi tænker sammenspillet mellem københavnerne i byens kvarterer. Undersøgelsen peger nemlig på, at den blandede socialt bæredygtige by ikke skal tænkes på enkelt karréniveau, hvor vi blander ejer, lejer, andel og almen i samme opgang, men måske i højere grad skal tænke det som små enklaver af værdifællesskaber. Et socialt balanceret København er et København, hvor alle bylivsværdier har steder, hvor de trives. Det betyder for nogle bylivsværdier, at de efterspørger muligheden for at spejle sig i andre borgere med samme værdisæt. For andre københavner skal der en højere grad af blanding af bylivsværdier til. Konkret betyder det, at vi i udviklingen af Nordhavn skal tænke på at bygge for én Bylivsværdi i et område og en anden Bylivsværdi i et andet område. Det handler om at bygge for forskelligheden uden at tvinge forskelligheden ned over den enkelte lige uden for hoveddøren. Men vi skal samtidig sikre, at der kan skabes en sammenhængskraft i det byliv, der skal binde Nordhavn sammen. Det vides ikke på nuværende tidspunkt om de bløde bylivsværdier kan stå kampen mod de hårde redskaber. Bylivsværdierne er et skrøbeligt værktøj, da de kan diskuteres og tolkes. Vi skal give bylivsværdi-tanken en plads i vores faglige diskussioner for at få værktøjet ind under huden, og vi skal tage borgernes behov alvorligt. Vi ved allerede nu, at undersøgelsen skal indgå i flere projekter. Københavns Kommune har indgået et partnerskab med ejeren af Grønttorvet i Valby om at udvikle et koncept for fremtidens bolig. Bylivsværdiernes forskellige vægtning ifht. den konkrete bolig og boligens sammenspil med det omkringliggende kvarter vil få en central placering i udviklingen af nye boligformer. I et projekt om bedre borgerdeltagelse vil vi trække på den del af bylivsværdiundersøgelsen, som peger på, hvordan de forskellige værdier lægger vægt på at blive involveret, og hvor de ser, at de kan bidrage til byens udvikling. Undersøgelsen vil sætte sit aftryk i udviklingen af den nye boligpolitik og fremfor alt vil undersøgelsen indgå som fundament i udviklingen af de nye byområder - Nordhavn, Ørestad, Nordøstamager, Valby etc. Mine kollegaer i kommunen efterspørger rapporten og er begyndt at diskutere, hvordan vi kan give bruge den i det daglige arbejde. Så jeg er positiv og tror, at Bylivsværdierne kan få tilkæmpet sig en plads i vores værktøjskasse. Sara Katrine Nissen, Udviklingsmedarbejder Cand Scient Soc. Geograf 45

48 Mindeord Steen Nyrop Allin, arkitekt MAA. Steen kunne som få bruge skitsen som arbejdsredskab og fange stemninger. Den blev brugt som illustrationer i de mange faglige publikationer, han gennem årene har stået for eller levede sit eget liv i uforlignelige karikaturer af byplanlægningens hotte emner. I mange år var han redaktionssekretær på BYPLAN, hvorfra mange kender hans streg, underfundige lune og faglige ambitioner. Han beherskede også computeren, fra dens første indtog i faget med de nye muligheder, den bragte med sig til både at forføre og formidle. Steen var gennem 15 år en skattet medarbejder hos arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard. Med en kunnen der rakte vidt. Planlægningsopgaverne fyldte mest, men nogle opgaver fik en særlig plads. De første stemningsbilleder af den nye Amager Strandpark kom fra hans hånd. Han udarbejdede Miljøministeriets vejledning i visualisering for arkitekter og planlæggere, så de kunne vise en undrende omverden, hvordan planlagte projekter kom til at se ud i virkeligheden, samtidig med at de kunne kigges efter i kortene visualiseringer/ illustrationer skulle være i orden! Han søgte, legede og eksperimenterede, han var kritisk og engageret, han kunne altid vise nye veje med tegningen og computeren som værktøj. Steen gennemførte projekter fra planlægning i den store skala til konkrete lokalplanprojekter og kommuneatlas, hvor lokale arkitektoniske og kulturhistoriske bevaringsværdier blev kortlagt og formidlet bl.a. ved hjælp af GIS-relaterede registreringssystemer, som han selv udviklede. Steens grafiske sans var en af hans spidskompetencer og især i de seneste år havde det hans store interesse. Det blev til bogværker af høj kvali- tet, som han prægede fra start til slut, med tekst, tegninger og grafisk tilrettelæggelse. Hvert år siden 1999 udarbejdede han Vejdirektoratets årsberetninger for Statsvejnettet. For Hvidovre Kommune udarbejdede han en plejeplan, en digital kommuneplan og et fredningsatlas. Byatlasset for Thorshavn blev en særlig opgave for ham, som også gav mulighed for et gensyn med Færøerne, hvor han som ung arkitekt havde arbejdet med planlægningsopgaver. Senest tilrettelagde han bogen om Tietgenkollegiet. Vi kommer til at savne Steen på tegnestuen. Både fagligt og menneskeligt. Hans lune humor og musikalske talenter fuldendte billedet af et usædvanligt menneske, som vi har mistet alt for tidligt. Berith Mavromatis og Dan B. Hasløv 46

49 FAB & NYP PRÆSENTERER fyraftensmøder i foråret 09 Levende byer Sådan?! Om byplanlægningens sociale aspekter Hvordan skabes levende byer? Hvordan kan vi inddrage sociale aspekter i byplanlægningen? Hvordan kan vi kortlægge det sociale, og hvordan får det sociale fysisk udtryk? Kom og bliv inspireret, når Mark Vacher, Københavns Universitet, Christian Sabber Jensen, Gribskov Kommune og Gertrud Øllgaard, Niras Konsulenterne sætter fokus på byplanlægningens sociale aspekter. Foto: Vibeke Meyling Tid: Torsdag den 30. april mellem klokken Sted: Dansk Byplanlaboratorium, Nørregade 36, 1165 Kbh K. Tilmelding kan ske på: [email protected] eller [email protected] senest 20. april Deltagelse er gratis. Vi netværker videre på en café efter arrangementet. 47

50 Foto: Vibeke Meyling F A B Å R S M Ø D E 28. M A J Temaet for årsmødet er Tætte byer - hvorfor og hvordan. På mødet vil der blive fremlagt eksempler på, hvordan man kan bygge tætte byer, hvad de tætte byer kan, og hvorfor vi skal gøre det. Herudover vil regeringens politik på området blive præsenteret. Programmet vil blive offentliggjort på efter d. 1. april og samtidig sendt ud til medlemmerne. Konferencen stiller skarpt på de udfordringer som fremtidens klimaforandringer stiller til kommunernes planlægning. Kommuneplanlægning og klimatilpasning Problemer og potentialer Forskere og praktikere sætter fokus på facts og konsekvenser samt hvordan kommunerne i deres planlægning kan håndtere problemer såvel som potentialer ved fx temperatur- og vandstandsstigninger. Om eftermiddagen er der mulighed for at tilmelde sig workshops, der byder på oplæg, debat og erfaringsudveksling om mere specifikke emner. Konferencen henvender sig til kommunale praktikere og planlæggere og finder sted på Dragørfortet, der ligesom resten af Dragør Kommune er truet af fremtidige vandstands-stigninger. Tilmelding på 48 Konference på Dragørfortet 19.maj 2009

51 Handy-Print A/S