Det udvidede sundhedsbegreb
|
|
|
- Henrik Kim Paulsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekttitel Det udvidede sundhedsbegreb (DUS) på Danehofskolens mellemtrin Projektansvarlige Susanne Pletscher Stephanie Pico Jane Haugaard Christiansen Kontaktperson i ledelsen Involverede lærere. Peter Nordby Stephanie Pico (4.A), Finn Skov(4.B)Susanne Pletscher (4.V), Jane H. Christiansen(5.A), Jette Hansen (5.B), Ole Wildt-Andersen(5.V), Finn Skov (6.A), Jette Hansen(6.B), Rene Wael Rasmussen (6.V) Involverede klasser 4.A, 4.B, 4.V, 5.A, 5.B, 5.V, 6.A, 6.B, 6.V Fag der indgår i projektet Baggrund for projektet Projektet er tildelt 40 lektioner årligt med arbejdstitlen DUS, men der vil være tværfagligt samarbejde med fagene idræt, hjemkundskab, natur/teknik, dansk og matematik Vi ønsker, at Danehofskolen skal være kendt for en sundhedsprofil, som arbejder med den mentale og fysiske sundhed på især mellemtrinnet. Eleverne skal tilegne sig gode vaner, som både giver velvære men også faglige gevinster i form af ekstra energi i undervisningen. Desuden vil vi gerne undgå mobning, og gennem arbejdet med DUS-undervisningen vil vi fremme forståelsen for hinanden, anerkende forskelligheder og styrke elevernes trivsel. På Danehofskolens mellemtrin oplever vi ofte, at elevernes lyst og interesse for faget idræt ofte daler kraftigt i løbet af de 3 år, vi har dem på mellemtrinnet. Det gælder også for de elever, som dyrker motion og sport udenfor skolen. Samtidig har vi elever, som kommer i skole uden at have fået morgenmad og som har madpakker med, der ikke ligger i tråd med sundhedsstyrelsens bud på en sund kostplan. Da vi i forvejen har haft fokus på trivsel med deltagelse i en årlig trivselsuge, opstod ideen om, at vi på Danehofskolens mellemtrin skulle sætte DET UDVIDEDE SUNDHEDSBEGREB i spil, med en ugentlig ekstratime i faget. Tiltaget ligger også godt i tråd med Nyborg kommunes skolepolitik , som bl.a. sætter fokus på den fysiske og mentale sundhed for eleverne.
2 Mål med projektet DUS-undervisningen skal sigte mod at eleverne tilegner sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at: 4. årgang 5. årgang 6. årgang Trivsel udvikle et positivt selvbillede kende og forstå regler i brugen af kunne beskrive sig selv i forhold de sociale til de familiemønstre de indgår i. medier(mobiltelefoner, puberteten forholde sig til og respektere facebook, chatforum m.m.) klassekammeraternes holdninger forstå sprogets indflydelse på og meninger og derved styrke den enkelte elev herunder sociale miljø den sociale relation mellem børnene. forskelle mellem det talte, det skrevne og kropsproget. opstille klassens sociale spilleregler, hvori der indgår bud på konfliktløsning. opsætte og forholde sig til god netetik på Danehofskolen forholde sig til de fysiske og psykiske forandringer, der sker i diskutere kønsrollers betydning for egen udvikling og klassens diskutere og vurdere de kropsidealer, som er gældende i tiden og derved skabe forståelsen for eget selvbillede Bevægelse ind i fagene Mad og sundhed Krop, motion og identitet Styrke den sociale dimension i klassen ved forskellige fysiske aktiviteter og samarbejdsøvelser. blive bevidst om at kroppen kan hjælpe til at give læringsmæssige gevinster i alle fag skabe forståelse for at kostvaner har indflydelse på koncentrationsevnen og indlæring beskrive kroppens anatomi og kunne argumentere for hvordan sund kost og motion påvirker kroppen i en positiv retning udvikle handlekompetence, der giver dem mulighed for at træffe sunde valg på egne og andres vegne opstille og udarbejde Danehofskolens madpolitik Diskutere og opsætte idealer for idrætskulturen på Danehofskolen Udfordre sig selv og kroppens ydeevne både i forhold til den mentale og det fysiske niveau afprøve egne grænser i forhold til anderledes idrætsformer
3 Projektets indhold og fokus Klassens lærer planlægger, gennemfører og evaluerer de enkelte lektioners indhold ud fra de overordnede mål. Lektionerne skal dokumenteres skriftlig ved hjælp af et skema. Se bilag: Lektionsplan for DUS Tegn Vi oplever - at eleverne trives bedre i klassemiljøet gennem bevægelse og samarbejdsøvelser at eleverne trives bedre og i højere grad selv kan løse konflikter at eleverne ved accept af egen kunnen er med til at skabe et positivt selvbillede at eleverne får en større forståelse for, at de lærer på forskellige måder at vi i mindre grad ser konflikter opstået i forbindelse med de sociale medier at vi hører et pænere sprog blandt eleverne at vi oplever, at eleverne får en større viden omkring sund kost, og at de handler på baggrund af dette. at vi oplever, at viden omkring kroppens anatomi og motion skaber større koncentration. at eleverne får større accept af hinandens forskelligheder og sin egen kropslige udvikling at eleverne i højere grad udfordrer sig selv også i forhold til at prøve noget nyt at eleverne i en øget grad deltager i idrætsundervisningen Tidsplan, herunder milepæle - September: Projektbeskrivelsen ligger klar Uge : Trivselsbarometer - spørgeskema til eleverne Uge 25 DUS-pas færdiggøres på årgangen Uge 10: Pilotprojekterne på Danehofskolen skal evalueres, herunder også DUS
4 Evalueringsformer Et personligt DUS-pas (individuelle mål for eleven set i forhold til projektets mål og dokumentation for udvikling): Alle elever skal lave et DUS-pas (en portofolio), som skal være færdig ved udgangen af 6. Klasse. Indholdet af dette DUS-pas skal beskrive og evaluere elevens udvikling inden for projektets ramme, nemlig trivsel, sundhed, kost og motion. Trivselsbarometer - spørgeskema til eleverne, som synliggøres på afdelingerne Lektionsplan Opgavefordeling Projektbeskrivelsen : Stephanie Pico, Susanne Pletscher og Jane Haugaard Christiansen
5
samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever
Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Når jeg tænker på min skole, bliver jeg Når jeg tænker på min klasse, bliver jeg Når jeg har frikvarter, bliver jeg Når jeg laver lektier, bliver jeg Når
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
#KROP. Uge Sex Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund
#KROP Uge Sex 2018 Lone Smidt [email protected] National projektleder Sex & Samfund INDHOLD Krop og trivsel i tal herunder resultater fra Sex & samfunds undersøgelse om unges kropsidealer og syn på egen
MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV
MIG SELV Selvdisciplin: Jeg kan holde fokus på det, der skal gøres, og bliver ikke afledt af andet, der kunne være sjovere at lave Jeg kan sætte mål, lægge en plan og gennemføre den Jeg kan holde fokus,
Lærervejledning til MindTalk
Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at
Mål for personlige og sociale kompetencer
Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig
Kreativitet og design.
Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne
Pædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.
Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.
Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret
At fremme elevernes sociale færdigheder. Hjælpe til med at udvikle elevens forståelse af egen identitet og selvforståelse
Projekttitel Projekt Socialfag styrkelse af inklusionselevers sociale kompetencer. Skole Søndermarkskolen Projektleder og projektdeltagere Projektleder pædagog Flemming Christensen, der udover 3 pædagoger
Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.
Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret
Årsplan for idræt 8. klasse
Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle
Fag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Undervisningsplan for idræt på Davidskolen
Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Politik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK
Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment
Syddjurs Kommune SSP Læseplan
Bilag 4. Syddjurs Kommune SSP Læseplan Indhold: Indledning side 2 0. klasse / Børnehaveklassen side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side
Forord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Sundhed og seksualitet:
Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have
Den sunde cirkel. Sundhedsstyrelsen og Sund By i fælleskommunalt samarbejde
Den sunde cirkel Sundhedsstyrelsen og Sund By i fælleskommunalt samarbejde Den sunde cirkel Vejlederuddannelse for sundhedsplejersker Specifik indsats for 20 familier Med min. 1 overvægtigt barn (9-13
Idræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier
Idræt Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
Undervisningsmiljøvurdering.
Undervisningsmiljøvurdering. INDLEDNING Denne undervisningsmiljøvurdering er resultatet af en spørgeskemaundersøgelse, som er foretaget på Helsingør lille Skole i skoleåret 2012/13 96% af eleverne har
For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:
Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige
Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.
Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes
SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår
Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Trivselsarbejde i klasserne
Det forudsættes, at der til hver afdeling er tilknyttet en AKT-lærer, der kan hjælpe med problemløsning, igangsætning og forslag til forskellige materialer og metoder. Metoder og materialer er tænkt som
Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed
Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed OM DIALOGREDSKABET Dialogredskabet er udviklet til elever, forældre, vejledere og lærere for at understøtte dialog om og vurdering af uddannelsesparathed.
Profillinje katalog fra Arresø Skole
Arresø Skole, Magleblik afdeling 10. november 2014 Profillinje katalog fra Arresø Skole Arresø skole vil arbejde for: Alle linjer lever fuldt ud op til den obligatoriske læseplan for klassetrinene 7. 9.
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Positiv selvopfattelse
Positiv selvopfattelse Kompetencemål: Eleven kan stå ved egne meninger og rettigheder på en positiv og tydelig måde. *: Målet er identisk med et mål fra Forenklede Fælles Mål for sundheds- og (Undervisningsministeriet
Bilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Trivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Sundhed og seksuallære:
Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer
Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål
Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 5 Efter 9. 5 Fælles Mål efter kompetenceområde
STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse
Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole
Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.
Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
Politik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
