Den store hornugle i Sønderjylland
|
|
- Johanne Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den store hornugle i Sønderjylland Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann Et møde med den store hornugle (Bubo bubo) på nært hold kan være en uforglemmelig oplevelse. Det direkte blik, med de store orange øjne, er gennemborende som intet andet blik fra dyr i den danske natur. Uglens intense fokusering er så stærk, at man kan blive nød til at slå blikket ned. En sådan oplevelse hører dog til sjældenhederne også for dem, der kender arten. Oftest vil man blot se ryggen af fuglen, når den basker af sted lavt over træerne og forsvinder ind bag en grantykning. Levevis og adfærd Selvom den store hornugle er stor især hunnen, der kan veje op til 2,5 kg og have et vingefang på over 150 cm er den dygtig til at gemme sig i landskabet. Hele dagen sidder den gemt i grantræer, og kommer først frem efter mørkets frembrud. Kun om sommeren på ynglepladsen er den ret nem at få at se, også fordi selve ynglestederne som oftest er ret åbent beliggende se senere. Når den flyver, foregår det ofte følgende landskabets konturer ret lavt over jorden, så man kun sjældent ser den i silhuet mod aftenhimlen. Siddende er der større mulighed for at se uglen i skumringen, idet den ofte vælger sig en ret høj og synlig udkikspost i toppen af et træ eller en pæl, før den flyver ud på jagt, nå det er ved at være helt mørkt. I løbet af ungens første efterår forlader de forældrenes territorium, og kan i det næste års tid eller mere strejfe viden om, og i princippet dukke op overalt. I løbet af fuglens andet efterår og vinter danner den sit eget territorium og søger mage. Den kan yngle første gang i en alder af to år. Formentlig bliver fuglene herefter i deres område året rundt så længe de ikke bliver forstyrret for voldsomt. Den store hornugle er tilsyneladende en meget effektiv jæger, skønt den virker tung og klodset, når den flyver op. Dens særlige våben er nattens mørke og dens lydløse flugt. I ly heraf kan den tage mange forskellige byttedyr i form af fugle, som den aldrig ville kunne fange om dagen, f.eks. ringduer, som er et vigtigt byttedyr. Det er egentlig også utroligt, at den tager en del ænder og blishøns, som den må tage fra vandoverfladen eller på reden. Også både musvåger og duehøge tages sovende om natten. Generelt tager den alle slags byttedyr, som den kan overmande i sit territorium. De mindste byttedyr er mus og de største er arter som duehøg og gråand, som kan veje op til 1,5 kg.. Langt de fleste byttedyr ligger dog i vægtklassen gram som f.eks. hættemåge, krage, ringdue, vandhøns m.fl. Blandt pattedyr er brun rotte og mosegris sammen med pindsvinet de mest forekommende byttedyr. Især pindsvinet som ellers ikke har mange naturlige fjender, men som døjer kraftigt med trafikken, har her fået en virkelig fjende.
2 Fra udryddelse til genindvandring Muligheden for at møde vilde store hornugler i den danske natur har dog kun været muligt i de sidste år. Efter at arten efter mange års forfølgelse blev noteret udryddet som dansk ynglefugl i 1884, genindvandrede den fra Tyskland i 1984 altså nøjagtigt 100 år efter det sidste kendte ynglefund ved Tjele i Nordjylland i I det nuværende Sønderjylland var arten udryddet omkring Genindvandringen er resultatet af et genudsætningsprojekt i Slesvig-Holsten, hvor man fra starten af 1980 erne udsatte hundredvis af ungfugle. Disse fugle klarede sig så godt, at de etablerede en vild bestand, som altså også har bredt sig til Danmark. Genindvandringen er nærmere beskrevet i en artikel fra 1997 af John Frikke og Jesper Tofft se litteraturlisten. I årene fra 1984 og ca. 10 år frem etablerede den store hornugle sig som fast dansk ynglefugl med mindst 20 par spredt rundt om i Jylland. I 1997 vurderedes landsbestanden i Danmark til ca par, mens der de seneste år ikke kunnet spores egentlig fremgang. Fuglene er spredt over det meste af Jylland, og bortset fra Sønderjylland, er de fleste fund gjort i de kuperede midtjyske egne. Nord for Limfjorden har den store hornugle også ynglet flere gange, men ikke fast. I 2001 er der dog rapporteret et par ved Sæby, det hidtil nordligste i Danmark efter genindvandringen. Der er endnu ikke rapporteret ynglefund på øerne. Udbredelse i Sønderjylland Det vigtigste kerneområde i landet har gennem en årrække vist sig at ligge i et bælte fra skovene omkring Aabenraa og sydpå til landegrænsen mellem Kollund og Frøslev Plantage. I dette område er der over årene kendskab til mindst 11 forskellige ynglesteder, som dog ikke alle har været benyttet på en gang. Sandsynligvis har bestanden i dette kerneområde siden midten af 1990 erne ligget mellem ca. 6 og 10 besatte territorier årligt. I 2001 har vi kendskab til 6 sikre par, heraf 4 med unger, og desuden er der set fugle på yderligere to lokaliteter. Bortset fra en enkelt isoleret lokalitet i den nordvestlige del af amtet, hvor der har været et fast territorium gennem mange år er der så vidt vides_ ikke gjort ynglefund af den store hornugle i amtet uden for det nævnte kerneområde. Det kan undre, at den tilsyneladende ikke rigtigt har følt sig tiltrukket af Østsønderjylland nord for Aabenraaegnen. Men enkelte forekomster kan naturligvis have været ukendte eller oversete. Udvikling i Slesvig-Holsten De første par i Slesvig-Holsten ynglede efter genudsætningen i 1984 ligesom det første danske par. Bestanden blev derefter bygget op af dels udsatte ungfugle, dels af unger af de vilde par. I havde man således kendskab til ca par, og i 1997 var bestanden vokset til ca. 50 par. I de seneste par år er bestanden steget
3 kraftigt, så man i 2000 havde kendskab til 78 par, hvoraf de 58 producerede i alt 110 flyvefærdige unger. De fleste år har over 80% af parrene ynglesucces. Forekomsten er spredt ud over det meste af delstaten med nogle markante tætheder i visse områder, nemlig omkring Heide, ved Itzehoe og i området mellem Eckernförde og Rendsborg. Til gengæld mangler den store hornugle i marsken langs Vadehavet samt i egnene øst for Hamborg og syd for Lübeck. Ynglebiotoper og redesteder i Sønderjylland Bortset fra det flade landskab ved Frøslev Plantage, er alle de sønderjyske ynglefund gjort i kuperede landskaber, hvor reden enten er anlagt på jorden gerne på en stejl skrænt eller i en gammel rovfuglerede i et træ. Den store hornugle foretrækker det halvåbne landskab, ikke egentlig skov. De fleste ynglebiotoper er enten ved naturlige skrænter i tunneldale med skovbryn eller store lysninger, eller i grusgrave med skovbevoksning tæt ved. Det er tilsyneladende vigtigt for uglen, at der er fri tilflyvning ved redestederne, som alle ligger forholdsvis åbent. Landskabet på ynglestedet er altså stort set altid af samme type, dvs. det halvåbne bakkede landskab med større og mindre skove vekslende med marker og lysninger, - bl.a. også musvågens landskab. Derimod kan uglen i valg af selve redestedet vælge alle mulige løsninger. Den industrielle grusgravnings høje, stejle skrænter virker særligt tillokkende, og fuglen er derfor også blevet kendt for sin forkærlighed for grusgrave. Små afsatser på de stejle skrænter har samme form som de klippeskrænter, som arten benytter længere sydpå i Europa, f.eks. ud mod floddale. Her er reden typisk anlagt på en lille afsats, hvor en lille busk eller høje urter danner lidt ly. Mere overraskende er nok, at den udmærket kan yngle i arbejdende grusgrave med maskiner og lastbiler tæt ved. Blot ikke selve redestedet befærdes eller på anden måde forstyrres, trives uglen altså udmærket i arbejdende grusgrave. Også på eller ved bygninger kan den yngle. Eksempelvis ynglede der i 2001 et par ved et lille industrianlæg, hvor redestedet som blot var en fordybning i en lille bunke grus, var placeret på toppen af et ca. 8 m højt tankanlæg. Lige nedenfor arbejdedes der dagligt. Blot personalet ikke kravlede op til reden eller på anden måde foretog sig noget usædvanligt, lå uglemor roligt på reden. To unger blev resultatet. Udover de nævnte redesteder naturlige skrænter, grusgrave, bygninger samt gamle rovfuglereder kan det også lykkes at få uglen til at yngle i kunstige reder. f.eks. et sted i Aabenraa kommune, hvor uglen et år rugede i en til lejligheden opsat sortmalet hundekurv foret med træflis ca. 6 m oppe i et grantræ. Desværre mislykkedes dette yngleforsøg af ukendte årsager. Parrene flytter ofte reden fra år til år i territoriet, hvorfor det kan være vanskeligt at finde det nye sted. Fordi man ikke finder en aktiv rede på sidste års redested eller i umiddelbar nærhed heraf, betyder det ikke nødvendigvis, at fuglene er forsvundet eller ikke yngler. De kan bare have gemt sig med reden et ukendt sted. Vi
4 har derfor en del eksempler på, at fuglene er tilstede i deres territorium, men yngel har ikke kunnet fastslås. Parrene i kerneområdet mellem Aabenraa og grænsen har gennemgående en afstand til nærmeste nabopar på 3-5 km. I et enkelt tilfælde var to succesfulde par dog placeret ca m fra hinanden. Yngleforløb I den nævnte artikel af Tofft & Frikke fremlægges nogle yngledata fra Sønderjylland frem til og med Siden har vi fulgt en række par, og disse data indgår her. Den store hornugle er tidligt ude med ynglestart, ofte i sne og frost. Æglægningen begynder i starten af marts for de første par (evt. tidligere), og seneste par lægger først æg i begyndelsen af april. Med en rugetid på ca. 35 dage, er de første unger klækket inden d. 10. april, og der kan således findes ret store unger i første halvdel af maj. Da det tager ca. 9 uger for en unge at blive flyvefærdig, kan de første unger flyve omkring d juni, de seneste en måneds tid efter. Det er meget karakteristisk for arten, at ungerne forlader reden længe før de kan flyve, 3-5 uger efter klækningen. Er reden på jorden, vandrer de bort fra denne, og opholder sig derefter ret fast i et område nær reden, hvor de fodres. Bliver de forstyrret, ligger de ubevægelige og trykker sig mod jorden, i højt græs eller under buske, hvor de med deres spraglede dun- og fjerdragt er godt camouflerede. Er redestedet placeret højt oppe, hopper ungerne også ud. Selvom de ikke kan flyve, er de tilsyneladende sikkert med hjælp fra forældrene i stand til at holde rovdyr som ræv, mår, ravn og duehøg på afstand. Fra ungerne kan flyve fodres de fortsat i mindst en måned af forældrene. I løbet af sensommer og efterår spredes ungerne fra forældrenes territorium. Reproduktion Kuldstørrelsen er normalt på 2-4 æg, men med 3 som langt det mest almindelige. Normalt klækkes 2-3 unger. Fra Sønderjylland har vi følgende data på i alt 34 succesfulde kuld. Heraf 21 kuld i undersøgelsen af Frikke & Tofft fra perioden med et gennemsnit på 2,6 pr. par med unger. Fra årene har vi data på 13 kuld med et gennemsnit på 2,15 unger pr. succesfuldt par. Dette kan dog ikke regnes som den helt præcise ungeproduktion målt som antal flyvefærdige unger pr. par, idet nogle par kun er noteret med små eller halvstore unger. Denne opgørelse tager således ikke højde for antal unger, som evt. bukker under inden de bliver flyvefærdige. De fleste klækkede unger bliver dog også flyvefærdige. Af 12 kuld fra årene , som blev fulgt forholdsvis tæt, klækkedes 26 unger, hvoraf 23 blev flyvefærdige. Næsten alle kuld er på 2-3 unger. Kun et enkelt tilfælde med 4 udfløjne unger kendes fra Sønderjylland. Den samlede bestands ungeproduktion dvs. antal flyvefærdige unger blandt alle par som yngler uanset succes eller ej kan vi ikke beregne her, idet vi ikke præcis ved,
5 hvor mange par, der påbegynder yngel. I så fald skal parrene følges meget tæt ynglesæsonen igennem. Antallet af succesfulde par er forholdsvis højt. I Slesvig-Holsten er andelen af succesfulde par på ca %. Det passer nogenlunde til vores erfaringer, hvor datagrundlaget dog ikke er nær så stor som hos tyskerne. I årene , hvor der blev fundet 12 succesfulde kuld, kendes samtidig 7 mislykkede. Årsagerne: 1 par i en grusgrav fik reden ødelagt af gravearbejde, 3 par blev på anden måde forstyrret af mennesker og maskiner, og hos de sidste 3 par forsvandt æg eller små unger af ukendte årsager. Forholdet til andre ugler og rovfugle Med den store hornugles genindvandring til vore skove, er duehøgen ikke længere toprovdyret i fødekæden. Økologisk står hornuglen på toppen, idet den efterstræber duehøgen, som således presses ud af områderne, hvor den store hornugle yngler. I et eksempel fra Frøslev Plantage havde et stor hornuglepar først indtaget et duehøgepars rede. Dette opgav dog ikke med det samme, men byggede en ny rede ca. 150 m derfra. Duehøgene fik to unger, som fik lov at blive flyvefærdige, men så var det også slut. På uglens plukkeplads kunne fjerene af begge de unge duehøge senere findes! Duehøgen kan ses som uglens fødeemne, men også som den værste fødekonkurrent, idet der er en del overlapning af de to arters fødevalg, f.eks. ringdue og diverse kragefugle. I Slesvig-Holsten, hvor tætheden af store hornugler flere steder er stor, kan denne i ret store områder presse duehøgebestanden voldsomt, hvad enten den simpelthen æder duehøgene eller stresser dem til at udvandre. Resultatet kan blive en klar reduceret duehøgbestand! Vi har selv fundet følgende andre ugler plukket af den store slægtning: natugle, slørugle, mosehornugle og skovhornugle. Man kan undre sig over, at det lader sig gøre i praksis, når man tænker på, at de mindre arter er meget hurtigere i flugten. Og alle ugler er vel vågne om natten! Også musvågerne ædes af stor hornugle (nok især uerfarne ungfugle), og det menes også at den store hornugle kan fortrænge eller stresse andre store fugle som ravn, fiskeørn m.fl. til at forsvinde fra uglens territorium eller til manglende ynglesucces. I et undersøgelsesområde ved Slesvig er ravnebestanden gået ned i takt med stigningen i bestanden af stor hornugle uden at sammenhængen er påvist. I det sydlige Tyskland er der eksempler på at den kan tage hele kuld af vandrefalk på reden (i Sydtyskland foretrækker de to arter samme redebiotop klippeskrænter i floddale) og samme skæbne led det allerførste tyske kuld af slagfalk for et par år siden! Men sådan har den store hornugle økologiske rolle nok altid været, selvom mange fuglevenner utvivlsomt har svært ved at vænne sig til tanken om, at den, som det nye toprovdyr i det pastorale landskab, også kan tage deres ynglingsfugl. I mange
6 menneskers hoveder virker det nok på en eller led forkert, at det ene rovdyr æder det andet. Om det så er hornuglen, der æder musvågen eller tigeren der æder leoparden. Tips - hvordan finder man uglen Strejfende (unge) store hornugler kan i princippet træffes overalt. Søger man at finde arten på ynglepladsen, kan man prøve følgende. I bakkede landskaber kan man eftersøge den på åbne, naturlige stejle skrænter, f.eks. i ådale, med skov eller skovagtig bevoksning i nærheden. Det kan typisk være en skovskrænt, som er ryddet og mens nye træer endnu kun er små, er sådanne steder attraktive for arten. I grusgrave skal der helst være skov eller anden bevoksning nær selve graven. Vi har således ikke hørt om ynglefund i grusgrave i det helt åbne landskab i de store grusgravområder ved Rødekro og Uge. Reden vil ofte være placeret på en stejl skrænt. I yngletiden vil man under høje fritstående træer eller på træstubbe i området finde pluk af fugle, skind af pindsvin og gylp. Resterne af byttedyr ligger altså ofte på høje steder, og afslører således at tampen brænder. Er redestedet i en rovfuglerede, vil denne som regel også befinde sig tæt ved en lysning eller et skovbryn. At uglen med sine store vinger har fri tilflyvning ser ud til at være meget vigtigt. Man kan også om aftenen efter mørkets frembrud lytte efter uglens dybe tuden, men når man først har opnået en vis erfaring med arten, er det mest effektivt at søge efter redestederne om dagen. Man kan således langt fra regne med, at uglen tuder i sit område faktisk er den mest tavs. Det kunne være interessant, om nogle af læserne af denne artikel kunne finde den store hornugle ynglende i andre egne af Sønderjylland end lige i området mellem Aabenraa og Padborg. Litt.: Frikke, John & Jesper Tofft, 1997: Den Store hornugles Bubo bubo genindvandring til Danmark med særlig henblik på Sønderjylland. DOFT 91, s Grell, Michael 1998: Fuglenes Danmark. Gads forlag, Kbh. Lauersen, Jørgen Terp 1999: Fødevalg hos Stor hornugle Bubo bubo i Danmark. DOFT 93, s Ministerium für Umwelt, Natur und Forsten des Landes Schleswig-Holstein : Jagd und Artenschutz. Jahresberichte Kiel.
På uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereSkovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.
Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereBilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med
Læs mereDe store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark
De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereRød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt
Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereGråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)
Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet
Læs mereGRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018
GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 18 Natura -område nr. 133 Af Per Ekberg, Caretakeransvarlig for Gribskov Figur 1 Rivaliserende sortspætter. Foto Per Ekberg Indholdsfortegnelse Gribskovområdet... 3 Indledning...
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereTårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007
Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.
Læs mereVandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015
Vandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015 Niels Peter Andreasen artscaretaker for Vandrefalk i Danmark Rapporten afsluttet 15. august 2015 "Sodfarvet" falk, Enstedværket (foto Jesper Tofft) 21 lokaliteter
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2012
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2012 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereDen røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark
Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet
Læs mereDuer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Læs mereUndersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016
Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016 Udført for Billund Kommune af Ravnhøj Consult, 2016 Vandhullet S10a nyanlagt med indvandring af
Læs mereHavørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015
Havørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015 For 6. år i træk er er en ny generation af havørne fløjet fra reden i Det Midtjyske Søhøjland. Gammel havørn
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2014
Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereYnglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986
87-004 Bestandsundersøgelse Ynglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986 af Bent Møller Sørensen og Søren Klarskov Pedersen 1.1 Indledning I 1986 har vi foretaget undersøgelser af rovfuglenes yngleforekomst
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereNATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004
NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten
Læs mereProjektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.
Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009
09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereOvervågning af Løvfrø Kolding kommune 2009
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereSløruglen intetsteds og overalt
Sløruglen intetsteds og overalt Af Hans Harrestrup Andersen, Klaus Dichmann og Jens Gregersen Sløruglen (Tyto alba) er en usædvanlig fugl. Selv blandt ugler. Den er i besiddelse af familiens mest omfattende
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereGråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den
Læs mereRapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen
Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen I starten af 2009 blev en forbedret onlineversion af DOFbasen taget i brug. Der optræder nu følgende
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2013
Ynglefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereOptællingsvejledning for medlemmer af rovfuglegruppen
Optællingsvejledning for medlemmer af rovfuglegruppen Rovfuglegruppen 2016 Indholdsfortegnelse Rovfuglegruppen... 3 Hvilke arter registreres?... 3 Dine opgaver... 3 Planlægning og optælling.... 3 Redeplaceringer...
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.
Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt
Læs mereREGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus
2008-002 RØD GLENTE MILVUS MILVUS RED KITE - ROTMILAN REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus Nedenstående registreringsmode er anvendt af Rovfuglegruppen
Læs mereBestandsvurderinger for 2014 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning
Bestandsvurderinger for 214 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Nathia Brandtberg og Jørn Dyhrberg Larsen Projekt Fokuseret Fugleforvaltning har til formål at stabilisere og øge bestanden for
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2012
Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereTilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning
Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler
Læs mereHedehøg - en truet art som vi hjælper
Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøgen en agerlandsfugl En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, yngler oftest i markafgrøder og trues hvert år i forbindelse med høsten. Hedehøgene anlægger
Læs mereDen Store Hornugles Bubo bubo genindvandring til Danmark med særligt henblik på Sønderjylland
Den Store Hornugles Bubo bubo genindvandring til Danmark med særligt henblik på Sønderjylland JOHN FRIKKE og JESPER TOFFT (With a summary in English: The return of the Eagle Owl Bubo bubo to Denmark) Indledning
Læs mereMetoder. Dataindsamling og analyser
Metoder Dataindsamling og analyser Projektet startede 1. februar 2005 og blev endeligt afsluttet i foråret 2009. Således er der indsamlet og analyseret informationer fra 3 fulde ynglesæsoner. Endvidere
Læs mereKFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf
Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm
Læs mereTitel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl
Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A111 Version: 1 Oprettet: 15.03.2018
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.2: ) Natugle. Status#
Natugle Videnskabeligt navn (Strix aluco) (L) Status Natuglen er en almindelig og udbredt ynglefugl i Danmark, dog er den meget fåtallig i Vestjylland, hvor der mangler redemuligheder i form af gamle hullede
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L)
Tårnfalk Tårnfalk, musende adult han Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Status og udbredelse Tårnfalken er udbredt som ynglefugl over hele landet. De fleste tårnfalke er standfugle, men nogle
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om
Læs mereRingmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2011 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...
Læs mereSTENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger
ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel
Læs mereTitel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl
Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A167 Version: 1 Oprettet: 21.02.2017 Gyldig
Læs mereLærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved.
Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann En dag sidst i juli 2005 kom en af os (JT) lidt tilfældigt til at kigge på en falk som sad i en elmast et
Læs mereDe største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Læs mereTitel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl
Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A112 Version: 2 Oprettet: 20.02.2018
Læs mereVinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle
Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune 2010
Overvågning af padder Randers kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereStatistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013)
Ynglefugle-registreringer i DOFbasen et Columbusæg? De fleste fuglekiggere om ikke alle - er efterhånden godt bekendt med DOFbasen, som et unikt indsamlingsværktøj af data om forekomsten af de danske fugle.
Læs mereARBEJDSGRUPPEN FOR DANMARKS ROVFUGLE.
09-022 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus i Tystrup-Bavelse Naturpark 2002-2009. Arts-census undersøgelse Meddelelse nr. 2009-022 fra Arbejdsgruppen for Danmarks
Læs mereDen røde glente. Oplev fuglene. i naturen. Danmarks smukkeste skraldemand. Jordejer? Du er vigtig. for rød glente læs side 3
DOF er en medlemsorganisation med 14.000 medlemmer fordelt i 13 lokalafdelinger. Som medlem bliver du automatisk tilknyttet en lokalafdeling, hvor du har stemmeret, og hvis aktiviteter du kan indgå i.
Læs mereDUEHØGEN Accipiter gentilis
DUEHØGEN Accipiter gentilis Gejrfuglen, Østjysk Biologisk Forenings medlemsblad Af Jørgen Terp Laursen For blot en snes år siden var kendskabet til Duehøgens status i Danmark meget ringe. Med den stigende
Læs mereRingmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2013 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningscentralen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...
Læs mereProjekt Hedehøg 2014
Projekt Hedehøg 2014 DOF s arbejdsrapport fra Projekt Hedehøg Lars Maltha Rasmussen, Michael B. Clausen & Iben H. Sørensen Projekt Hedehøgs hjemmeside: www.dof.dk/projekthedehoeg Datablad Titel Forfattere
Læs mereDuehøgeundersøgelse i SV-Sønderjylland
Duehøgeundersøgelse i SV-Sønderjylland 1989-91 af Hans Christensen. Duehøgen (Accipiter gentilis) er en gennem næsten tyve år ganske velundersøgt art i Sydjylland, se Storgård og Birkholm-Clausen (1986).
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereHar du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!
Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet
Læs mereProjekt Hedehøg 2010
Projekt Hedehøg 2010 DOF s arbejdsrapport fra Projekt Hedehøg Lars Maltha Rasmussen & Michael Clausen Jens Peter Bjerrum, hedehøgevært ved Brøns, hjælper til ved ringmærkning af ungerne i reden som blev
Læs mereYnglefuglene på Sprogø i 2018
Ynglefuglene på Sprogø i 2018 Tekst: Peter Pelle Clausen 2018 Naturkonsulent.dk Udarbejdet for Sund og Bælt A/S 1 Indhold Sammenfatning 3 Ynglepar, kystfugle 4 Oversigt over udviklingen i antallet af kystfugle
Læs mereDAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.
DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,
Læs mereTitel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl
Titel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A133 Version: 2
Læs mereTitel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl
Titel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A139 Version: 2 Oprettet:
Læs mereAfgørelse i sagen om indskrænkning af offentlighedens adgang i Iskælderskoven i Fuglebjerg Kommune
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 20. juni 2006 J.nr.: 03-133/300-0009 LTP Afgørelse i sagen om
Læs mereHøge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)
Høge Vi har to ynglende høgearter i Danmark: Spurvehøg Videnskabeligt navn: Accipiter nisus Duehøg Videnskabeligt navn: Accipiter gentilis Status/træk Der er i dag opregnet godt 240 rovfuglearter, men
Læs mereNaturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart
Læs mereGRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.
GRØNLANDSHAJ Grønlandshajen er det hvirveldyr, der kan blive ældst, faktisk regner man med, at den kan blive op mod 500 år gammel. Den kan blive over 5 meter lang og veje over 1.000 kg. Vidste du, at grønlandshajen
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereRegistrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2018
Registrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2018 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1 Indhold Introduktion og baggrund... 3 Undersøgte levesteder og registreringer... 3 Forslag til pleje af de enkelte
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status
Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker,
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland
09-020 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland Af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2010
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for
Læs mereBestandsvurderinger for 2012 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Jørn Dyhrberg Larsen, Lærke Schmedegaard og Heidi Thomsen
Bestandsvurderinger for 2012 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Jørn Dyhrberg Larsen, Lærke Schmedegaard og Heidi Thomsen Stor skallesluger Mergus merganser Af artscaretaker Jan Blichert-Hansen
Læs mereRovfuglegruppens årsmøde på Fangel Kro 3. november 2018
Rovfuglegruppens årsmøde på Fangel Kro 3. november 2018 Deltagere: Søren Andersen, Niels Peter Andreasen; Johannes Bang, Liva Bonnesen, Flemming Broksø, Dorthe Colditz, Per Ekberg, Luise Ekberg, Holger
Læs mereAlmindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Læs mereInformation om råger og rågekolonier i byer
Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange
Læs mere"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.
Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man
Læs mereDommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.
Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden
Læs mereKvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13
Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Solsort. Data for solsort. Vingelængde (cm)
Solsort Videnskabeligt navn: Turdus merula Status og udbredelse Solsorten er vor talrigeste ynglefugl, med næsten 2 millioner ynglepar. Den er oprindeligt en skovfugl, men har inden for de seneste 100-150
Læs mereMusvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)
Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555
Læs mereLærkefalken i Århus amt Historisk baggrund
Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe
Læs mereTitel: Overvågning af sydlig blåhals Luscinia svecica cyanecula som ynglefugl
Titel: Overvågning af sydlig blåhals Luscinia svecica cyanecula som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A177 Version: 1 Oprettet:
Læs mereTitel: Overvågning af hedelærke Lullula arborea som ynglefugl
Titel: Overvågning af hedelærke Lullula arborea som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A175 Version: 1 Oprettet: 14.02.2018
Læs mereSide 1. KIRSTEN AHLBURG. Nr. 7. Tora på jagt. SPECIAL-PÆDAGOGISK FORLAG.
Side 1 KIRSTEN AHLBURG Nr 7 Tora på jagt SPECIAL-PÆDAGOGISK FORLAG Side 2 Tora sidder i skoven Hun skærer med sin kniv Hun laver en bue Så laver hun fem pile De skal være spidse For Tora vil ud i skoven
Læs merePedersen, L., E. Ehmsen & I. H. Sørensen (2014): Projekt Ørn Årsrapport 2013. Dansk Ornitologisk Forening
Pesen, L., E. Ehmsen & I. H. Sørensen (2014): Projekt Ørn Årsrapport 2013. Dansk Ornitolisk Forening Projekt Ørn Af redekoordinor Lene Smith Igen i år har parret fået tre unger på vingerne. Det er angiveligt
Læs mereOvervågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004
Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult
Læs mere