Afgørelse i sagen om indskrænkning af offentlighedens adgang i Iskælderskoven i Fuglebjerg Kommune

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk 20. juni 2006 J.nr.: / LTP Afgørelse i sagen om indskrænkning af offentlighedens adgang i Iskælderskoven i Fuglebjerg Kommune Vestsjællands Amt har den 23. januar 2006 i medfør af naturbeskyttelseslovens 27, stk. 1, truffet afgørelse om, at Iskælderskoven lukkes for offentligheden foreløbig i en periode på tre år. Afgørelsen er af Friluftsrådet påklaget til Naturklagenævnet. Det fremgår af sagen, at et havørnepar i 2003 for første gang i næsten 100 år ynglede med en unge i Vestsjællands Amt, i det østlige skovbryn af Iskælderskoven. I 2004 kom der to og i 2005 tre unger på vingerne fra samme rede. Offentligheden har ifølge amtet gode muligheder for at betragte ørnene fra offentlig vej øst og syd for reden i en afstand af meter. Offentlighedens interesse for ørnene har været stigende og i 2005 var der problemer med publikum, der gennem Iskælderskoven gik for tæt på reden og forstyrrede ørnene. Samtidig har skovejeren foretaget fældning af træer og etableret traktorspor tæt på reden, og som ifølge amtet kan anspore til offentlig færdsel. DOF s redekoordinator Frank Wille har på den baggrund holdt møde med Fuglebjerg Kommune og de to berørte lodsejere, henholdsvis Gyldenholm Gods (som ejer af skoven) og Gunderslevholm Gods (som ejer af markerne uden for reden), og herefter anmodet amtet om at lukke Iskælderskoven for offentlig færdsel. Vestsjællands Amt har på ovenstående baggrund og idet havørnen er omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1, hvorefter der i medfør af artikel 4 skal træffes særlige beskyttelsesforanstaltninger med

2 2 henblik på beskyttelse af arternes levesteder, truffet beslutning om at lukke to blinde skovveje på i alt ca. 900 meter i Iskælderskoven. Skovvejene lukkes hele året i foreløbig en 3-årig periode med mulighed for afbrydelse, såfremt ørnen ikke længere yngler i skoven. Amtet har begrundet afgørelsen med, at et adgangsforbud til Iskælderskoven er nødvendigt for at sikre havørnenes mulighed for fortsat at yngle i skoven. Amtet vil opsætte skilte om adgangsbegrænsningerne. Friluftsrådet har i klagen bemærket, at man ser genindvandringen af havørne som en meget positiv udvikling i den danske natur og man har forståelse for at havørnene sikres gode etableringsmuligheder. Havørnene har nu ynglet i Danmark i over 10 år og der kan ifølge DOF ses over 100 havørne i denne vinter. De genindvandrede havørne er særdeles yngledygtige og bestanden af her i landet fødte er nu af en betydelig størrelse. Friluftsrådet er dog af den opfattelse, at ørnene er i stand til at tåle og i et vist omfang vænne sig til offentlighedens færden. Det gælder om at finde det tålelige aktivitetstryk og der er efter Friluftsrådets opfattelse behov for en bredere diskussion og nuancering af omfanget af de beskyttelseshensyn, som bør tages i forbindelse med etablering af havørne. Friluftsrådet har derfor opfordret Skov- og Naturstyrelsen til at fremkomme med forslag til en officiel forvaltningsplan for havørne, der kan danne grundlag for amternes konkrete sagsbehandling vedrørende beskyttelse af ørnenes redesteder mm. Havørneparret i Iskælderskoven har siden 2003 ynglet med succes uden indskrænkninger i offentlighedens adgang til færdsel i skoven, hvorefter det i henhold til naturbeskyttelsesloven alene er tilladt at færdes på veje og stier og kun i dagtimerne. Efter Friluftsrådets opfattelse er ørnereden tilstrækkeligt beskyttet med disse begrænsninger, idet det ikke er tilladt at færdes udenfor veje og stier og idet stierne ligger uden for den anbefalede redeafstand (på 300 meter) for at sikre tilstrækkelig ro for ynglende fugle. Der ikke efter naturbeskyttelsesloven adgang for offentligheden til at færdes ad de midlertidige traktorspor i skoven. Hvis frygten for at offentligheden kunne føle sig tiltrukket af at færdes ad disse spor kunne de retableres eller der kunne opsættes skilte med adgang forbudt. Friluftsrådet er opmærksom på, at der ikke i naturbeskyttelsesloven er hjemmel til at fastsætte indskrænkninger i ejerens ret til at udføre

3 3 skovningsarbejde i området. Men det forekommer urimeligt at de forstyrrelser, der er sket i Iskælderskoven af erhvervsmæssig art skal føre til indskrænkninger i offentlighedens adgang til færdsel ad skovens veje og stier, der i forvejen ligger i tilstrækkelig afstand fra redetræet. Der er ikke i Danmark enighed om én bestemt afstand omkring redetræet ved ynglende havørne, som bør sikres som uforstyrret. Men DOF har anbefalede en beskyttelsesafstand til havørnereder på ca. 300 meter, hvilket stort set svarer til afstanden mellem stierne i Iskælderskoven og redetræet. Efter Friluftsrådets opfattelse er der ikke grundlag for at lukke skoven helt i en 3 årig periode. Rådet har i den forbindelse henvist til, at DOF har tilkendegivet at der bør være ro omkring reden i yngletiden fra 1. februar til 31. juli. Såfremt Naturklagenævnet måtte stadfæste amtets afgørelse kan det ifølge Friluftsrådet føre til totallukning for offentlighedens færdsel i op til 100 skove i Danmark, idet DOF anslår, at der er plads til omkring 100 ynglende havørnepar i landet. Rådet finder på den baggrund, at amtets afgørelse bør ændres, således at offentlighedens adgang til Iskælderskoven ikke indskrænkes ud over de indskrænkninger, der allerede gælder efter naturbeskyttelsesloven. Der kan ifølge rådet være behov for at indskrænke offentlighedens færdsel, f.eks. hvor stier ligger umiddelbart op ad redetræer. I nærværende sag med et 4. år ynglende havørnepar er der ikke behov herfor. Subsidiært bør tidsrummet for indskrænkninger i offentlighedens færden kun omfatte fuglenes yngletid. Amtet har i anledning af klagen bl.a. understreget, at skovejeren har taget omfattende hensyn for at beskytte ørnene f.eks. ved at begrænse skovningen til én uge i januar, ved at undgå sankning af træ i skoven og ved at lave aftaler med jægerne om at undgå jagt tæt på reden. Amtet er uforstående overfor, at Friluftsrådet ikke er bekendt hermed, idet det fremgår af DOF s årsrapport for Projet Ørn 2004, at der er etableret et godt samarbejde med de omkringliggende lodsejere, der tager vidtstrakte hensyn til ørnene. Amtet har endvidere påpeget, at besøgstallet har været stigende gennem de tre yngleår og at publikum har gjort brug af udkigsstederne fra offentlig vej. Men der har også været stigende antal tilfælde af ulovlig

4 4 færdsel nær reden og gennem Iskælderskoven til reden. Samtidig har vinterens skovning efterladt et netværk af traktorspor i skoven, og publikum har benyttet disse spor for at komme tæt på reden. Tystrup Sø-ørnene er nogle af de bedst undersøgte ørne i Danmark. De har de sidste tre år været under daglig observation af 3 koordinatorer med havørneeksperten Frank Wille som tovholder. Deres studier viser, at ørnene er stærkt knyttet til Iskælderskoven hele året. De bruger skoven om vinteren som natlogi, de bygger på reden i løbet af vinteren, de parrer sig ved reden fra januar til marts, de ruger fra det første æg er lagt i anden uge af marts til klækning 38 døgn efter, og de fodrer og passer ungerne fra april til oktober. Der er intet der tyder på, at ørnene er mindre sårbare for forstyrrelser efterår/vinter end forår/sommer. Ved den trufne afgørelse har amtet lukket ca. 30 ha af Gyldenholm Skovdistrikts ca. 700 ha skove et skovområde, der med dens korte og blinde veje kun i meget begrænset omfang har været genstand for offentlighedens færden. Efter amtets opfattelse er der truffet en afbalanceret afgørelse, hvor der er proportionalitet mellem benyttelse og beskyttelse. DOF har i en henvendelse til Naturklagenævnet bekræftet det af Friluftsrådet anførte. Det er således foreningens vurdering, at beskyttelsen af ynglende havørne kan fremmes væsentlig ved at oprette en beskyttelseszone i en radius på 300 meter omkring reden, der i perioden 1. februar til 31. juli er lukket for offentlighedens færdsel, jagt og forstarbejde. DOF har endvidere henvist til en vedlagt forvaltningsplan for havørnen, der er udarbejdet på grundlag af danske og tyske erfaringer. Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Fuglebjerg har i en udtalelse i anledning af klagen anført, at Iskælderskoven hidtil kun har været benyttet af offentligheden i meget begrænset omfang, bl.a. fordi der er tale om blinde skovveje. De spor, der er opstået som følge af skovningsarbejde i januar 2006, vil af normale mennesker blive betragtet som en vej/sti man lovligt må færdes på. Publikum har således tilsyneladende lovligt kunnet komme tæt på redetræet ved at færdes ad disse spor. Amtets beslutning om at lukke skoven for offentlighedens adgang forekommer på den baggrund yderst rimelig.

5 5 Hertil kommer, at offentligheden har rige muligheder for på afstand fra offentlig vej at iagttage ørnene. Naturklagenævnet har den 8. juni 2006 besigtiget området og holdt møde med sagens parter. Afgørelse. I sagens behandling har deltaget alle Naturklagenævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Bent Hindrup Andersen, Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Martin Glerup, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Anders Stenild, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Naturklagenævnet udtaler: Ifølge naturbeskyttelseslovens 23, stk. 1, er skove åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor. Ifølge stk. 2 må offentlighedens adgang ikke forhindres eller vanskeliggøres. Der må ikke opsættes usædvanlige hegn om skove. I privatejede skove må færdsel til fods og på cykel kun ske ad stier og veje. Der er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang, og ophold må ikke findes sted inden for 150 meter fra beboelses- og driftsbygninger. Det følger af stk. 5. Ifølge naturbeskyttelseslovens 27, stk. 1, kan amtsrådet, for statsejede arealer miljøministeren, bestemme, at arealer, der er omfattet af 22-26, helt eller delvis lukkes for offentlighedens adgang, hvis særlige forhold taler for det. Hensyn til beskyttelse af et ynglende havørnepar vil utvivlsomt kunne udgøre et særligt forhold, der kan begrunde lukning efter 27. Der er enighed om, at det er af stor betydning for havørnenes etablering i Danmark, at redestedet beskyttes mod forstyrrelser udover den sædvanlige, typisk ret begrænsede trafik i det pågældende område bl.a. fra den land- og skovbrugsmæssige drift af arealerne. Offentlig adgang på veje og stier bør begrænses i en passende radius på meter omkring redestedet.

6 6 Det er omtvistet, hvorvidt beskyttelsen af redestedet mod offentlig færdsel skal være gældende hele året eller kun i yngletiden fra den 1. februar til den 31. juli. Under alle omstændigheder bør afgørelsen træffes efter en konkret vurdering af forholdene på stedet. Havørneparret i Iskælderskoven har været under tæt observation siden redebygningen blev påbegyndt i Det er oplyst, at de voksne ørne opholder sig i nærheden af redestedet hele året rundt og bl.a. bygger på reden i løbet af vinteren. Intet tyder på, at de er mindre sårbare overfor forstyrrelser efterår og vinter end forår og sommer. Konkret indebærer lukningen af Iskælderskoven, som er en privat skov, at to mindre, blinde stier, hvor der hidtil ikke har været nævneværdig offentlig færdsel, afspærres for offentligheden. På den baggrund finder Naturklagenævnet efter en samlet afvejning af hensynet til beskyttelsen af havørnene overfor hensynet til publikums benyttelse af skoven, at amtets afgørelse om lukning af skoven for en 3-årig periode kan tiltrædes. Herefter stadfæstes Vestsjællands Amts afgørelse af 23. januar 2006 efter naturbeskyttelseslovens 27, stk. 1. På Naturklagenævnets vegne Lisbeth Toft-Petersen fuldmægtig Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. naturbeskyttelseslovens 82. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. lovens 88, stk. 1.