Veterinærrejseholdets årsrapport Veterinærrejseholdet

Transkript

1 Veterinærrejseholdets årsrapport 2010 Veterinærrejseholdet

2 Kolofontitel Kolofonundertitel Denne side udfyldes af 8. kontor. FødevareRapport åååå:## #. udgave, #. oplag måned år Copyright: Fødevarestyrelsen ISBN: #####-##-# ISSN: [FødevareRapport (trykt)] ISSN: [FødevareRapport (Online)] Id-nummer åååå### Denne publikation findes kun elektronisk. Billedmateriale ved Veterinærrejseholdet. Rapporten findes i elektronisk form på adressen: Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 DK-2860 Søborg Tlf Fax Fødevarestyrelsen er en del af Fødevareministeriet. Styrelsen står for administration og kontrol på veterinær- og fødevareområdet. Kontrollen med fødevarer og tilsyn med veterinære forhold varetages af 2 fødevareregioner i henholdsvis øst og vest, mens regeldannelse og koordination af kontrollen foregår i Mørkhøj ved København. Fødevarestyrelsen har ca årsværk i regionerne og ca. 300 årsværk i Mørkhøj. 2

3 Indhold 1 Konklusion Supervision og kontrol af 200 dyrlæger Formål med supervision og kontrol Resultatet af kontrollen Veterinærrejseholdets kontrol og supervision af praktiserende dyrlæger Domme Resultatet af supervisionen Fokusområder for supervisionen Hovedindtryk fra supervisionen Medicinaktioner Oversigt over kontrolbesøg og sanktioner Aktion fåreavler Økologiske besætninger Dambrug og havbrug To aktioner hestedyrlæger og hesteejere Task force mellem Lægemiddelstyrelsen, Skat og Fødevarestyrelsen Opfølgning på medicinaktionssager fra tidligere år Sager fra Aktion besætningsejers formodede ulovlige import og opbevaring af lægemidler samt førstegangsbehandling af malkekøer Aktion kvægbesætning Sager fra Aktion ulovlig import, opbevaring og førstegangsbehandling i malkekvægsbesætning, Sønderjylland Regionshjælp Sager fra Aktion 5 økologiske kvægbesætninger, udført i samarbejde med Plantedirektoratet Aktion handelsmands salg af lægemidler, udført i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen Aktion 5 kvægbesætninger Sager fra Aktion hestedyrlæger og klienter med væddeløbsheste Aktion udenlandske besætningsejere Aktion hestedyrlæges undersøgelse og udskrivning af ormemidler Dyrlægeklager og autorisationsbegrænsninger Vejkontroller med dyretransporter Tematiske dyrevelfærdskampagner Håndtering af syge og tilskadekomne køer i malkekvægsbesætninger Opstaldning af søer i enkeltbokse Korrekt aflivning Tematisk velfærdskontrol i 78 minkbesætninger Øvrige kontroller, indlæg ved kurser, temadage, kongresser m.m

4 English Summary Referencer

5 1 Konklusion Nedenfor refereres de væsentligste konklusioner fra denne rapport om Veterinærrejseholdets arbejde i Kontrol og supervision af dyrlæger: Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold skal årligt aflægge kontrol- og supervisionsbesøg hos mindst 200 stordyrspraktiserende dyrlæger. Rejseholdet aflagde i 2010 kontrol- og supervisionsbesøg hos 203 praktiserende dyrlæger. Besøgene blev aflagt som varslede tilsyn, hvor retssikkerhedsmateriale og informationsmateriale om besøgets indhold m.v. var tilsendt forud for kontrolbesøget. I 2010 blev 89 ud af i alt 203 kontrol- og supervisionsbesøg gennemført uden bemærkninger, svarende til 44 %, mens der omvendt konstateredes overtrædelser ved 114 kontrol- og supervisionsbesøg hos praktiserende dyrlæger, svarende til 56 %. Hvis man sammenligner resultaterne af kontrollen for 2010 med resultaterne for 2009, har andelen af gennemførte kontrolbesøg uden bemærkninger været svagt stigende med 4 %. I 2009 udgjorde andelen af besøg uden bemærkninger således 40 %, mens der omvendt konstateredes overtrædelser (indskærpelse, bøde, politianmeldelse eller skærpet tilsyn) ved 60 % af kontrolbesøgene. Andelen af bøder og politianmeldelser fra 2009 til 2010 har også været faldende. Andelen lå i 2009 på 11 %, mens den i 2010 var på 8 %. De øvrige sager om overtrædelser er afsluttet med indskærpelse 1 eller skærpet tilsyn. 2 % af dyrlægerne er i 2010 sat under skærpet tilsyn i form af påbud om indsendelse af materiale. De 5 hyppigste overtrædelser i 2010 var: 1. Mangelfulde anvisninger 2. Udlevering af lægemidler til mere end 5 dages forbrug. 3. Manglende/mangelfulde besætningsjournaler. 4. Manglende/mangelfulde logbøger. 5. Fejl og mangler ved fakturering af lægemidler. For så vidt angår supervisionen var der i 2010 ofte stor opmærksomhed omkring strategisk brug af antibiotika for at minimere resistensudviklingen og for at sikre behandlingsmulighederne for mennesker og dyr. Medicinaktioner: Fødevarestyrelsen gennemførte i 2010 følgende 5 medicinaktioner: 1 I det omfang, der er sanktioneret med adm. bøde eller der er indgivet politianmeldelse, er en indskærpelse ikke talt med i opgørelsen. 5

6 1. fårebesætning 2. økologiske besætninger 3. dambrug og havbrug 4. hestedyrlæger og ejere 5. rideskoler og hestedyrlæger Flere af medicinaktionerne gentages med et eller flere års mellemrum for at følge udviklingen og sikre den præventive effekt. Aktionen dambrug og havbrug viste således en betydelig større efterlevelse af reglerne om veterinære lægemidler i forhold til tidligere, mens tilsvarende tendens ikke gjaldt for brancherne økologi og heste. For økologibranchen afholdtes derfor i 2010 møde med erhvervet og det blev meldt ud, at kontrollen gentages i For hestebranchen besluttedes det på baggrund af aktionerne i 2010 og tidligere i 2011 at iværksætte en informationskampagne, ligesom fokus på branchen fastholdes. Ser man på sanktionsniveauet ved medicinaktionerne, er bødeniveauet (adm. bøde eller politianmeldelse) i 2010 på henholdsvis 55 % (dyrlæger) og 49 % (besætningsejere). Sammenlignes bødeniveauet ved medicinaktionerne med bødeniveauet ved kontrol og supervision af dyrlæger, er bødeniveauet ved medicinaktionerne markant højere. Ved Veterinærrejseholdets kontrol og supervision af dyrlæger er bødeniveauet således kun 8 %. Det forskellige bødesanktionsniveau kan dels forklares med, at udvælgelsen af dyrlæger til kontrol- og supervision ikke er risikobaseret, dels at selve kontrollen og supervisionen af dyrlæger er mindre omfattende end kontrollen ved en medicinaktion. Vejkontrol Veterinærrejseholdets dyrlæger har i 2010 deltaget i 81 kontroldage vedrørende dyretransport sammen med Rigspolitiets tungvognssektion. Kontrollerne er afviklet i hele landet, med fokus på de steder, hvor der erfaringsmæssigt findes mange overtrædelser vedrørende reglerne om transport af dyr. Veterinærrejseholdet bistår ved politiets kontrol med dyrlægefaglig bistand ved vurdering af dyrs transportegnethed, vurdering af strøelse, ventilation, vand tildeling, adskillelse af umage dyr m.m. Politiet forestår sagsbehandlingen og fører statistik over kontrollens resultater. Det er Veterinærrejseholdets erfaring, at der fortsat sker hyppige overtrædelser af regler for transport af dyr. Især regler om tildeling af vand til grise på lange transporter, adskillelse af umage dyr, transport af ikke transportegnede dyr, samt mangelfulde oplysninger om transporten på transportdokumentet konstateres ofte. Tematiske kontroller Med sine tematiske kontroller og kampagner sætter Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold fokus på de områder, hvor der er behov for at forbedre dyrevelfærden. Kampagnerne i 2010 omfattede bl.a. syge og tilskadekomne køer, opstaldning af søer i enkeltbokse og korrekt aflivning i svine- og kvægbesætninger. 6

7 Ved kampagnen i kvægbesætninger konstaterede Veterinærrejseholdet, at 1/3 af de kontrollerede besætninger ikke håndterede syge og tilskadekomne kreaturer tilfredsstillende. Dyrene blev ikke behandlet eller tilset af en dyrlæge, og dyrene blev ikke aflivet rettidigt, hvis behandling var udsigtsløs. Desuden fandt rejseholdet, at mange køer, der var halte og ømbenede, ikke var sat i en syge boks med et blødt leje. I besætninger med søer opstaldet i enkeltbokse fandt Veterinærrejseholdet, at der i 60% af de kontrollerede besætninger, blev opstaldet søer i for små enkelt bokse, hvor søerne ikke havde plads til at kunne hvile, ligge, eller rejse sig ubesværet. I enkelte tilfælde havde dyrene så lidt plads,at de lå klemt mellem inventaret (Rullepølse søer) og havde fået sår og skader. I foråret 2010 afviklede Veterinærrejseholdet en opfølgende kampagne omkring aflivning af dyr i besætningerne. Kampagnen fulgte op på en kampagne i 2009, hvor rejseholdet fandt, at over 42 % af de kontrollerede besætninger ikke afblødte dyr, der var bedøvet/skudt med en boltpistol. Kampagnen i 2010 fandt ikke samme omfang af manglende overholdelse af reglerne vedrørende aflivning og afblødning, men der var dog fortsat over 9 % af de kontrollerede besætninger, som overtrådte reglerne. Alle besætninger, som ikke afblødte dyr efter skud med boltpistol, blev politianmeldt. De største problemer blev konstateret i svinebesætninger, hvor det dog også er mere normalt, at besætningsejeren selv afliver dårlige dyr, end f.eks. i besætninger med kvæg. De enkelte kampagners formål, baggrund og resultater er beskrevet i den følgende tekst. Emne Dyreart Antal kontroller % med overtrædelser af fokus % med overtrædelser i alt emne Håndtering af syge og tilskadekomne Kvæg % 34 % køer Opstaldning af søer i enkeltbokse Svin % 62 % Mink dyrevelfærd Mink % 46 % Aflivningskampagne opfølgning Svin 53 9,4 % 9,4 % Kvæg Tabel Veterinærrejseholdets kampagner i besætninger med landbrugsdyr

8 2 Supervision og kontrol af 200 dyrlæger 2.1 Formål med supervision og kontrol 2.2 Resultatet af kontrollen Veterinærrejseholdets kontrol og supervision af praktiserende dyrlæger Veterinærrejseholdet har i 2010 aflagt kontrol- og supervisionsbesøg hos 203 praktiserende dyrlæger. Besøgene blev aflagt som varslede tilsyn, hvor retssikkerhedsmateriale og informationsmateriale om besøgets indhold m.v. var tilsendt forud. Resultatet af kontrollen er opgjort i nedenstående tabel for 2009 og 2010 (%) Resultatet af kontrollen er opgjort i nedenstående tabel for 2009 og 2010 (%) % Intet at bemærke Skærpet tilsyn 0 2 Indskærpelse Adm. bøde eller indgivelse af politianmeldelse 11 8 I 2010 blev 44 % (eller 89 ud af i alt 203) af kontrol- og supervisionsbesøgene gennemført uden bemærkninger, mens der omvendt konstateredes overtrædelser ved 56 % (eller 114 ud af 203) kontrol- og supervisionsbesøg hos praktiserende dyrlæger. Hvis man sammenligner 2009 og 2010, var andelen af bøder og politianmeldelser i 2009 på 11 %, mens den i 2010 var på 8 %, hvilket tildels skyldes et ændret regelsæt pr. 1. juli 2010, jf. redegørelse nedenfor. Andelen af kontrolbesøg, der er afsluttet med indskærpelse, har i 2009 og 2010 været på henholdsvis 49 % og 45 % af de kontrollerede dyrlæger. I det omfang, der ud over en indskærpelse til dyrlæge eller besætningsejer også er sanktioneret 2, er indskærpelsen ikke talt med i opgørelsen. 2 % af de kontrollerede og superviserede dyrlæger er i 2010 sat under skærpet tilsyn i form af påbud om indsendelse af materiale. 2 Hvorved der her forstås udstedelse af en administrativ bøde eller indgivelse af politianmeldelse 8

9 De 5 hyppigste overtrædelser i 2010 var: 1. Mangelfulde anvisninger 2. Udlevering af lægemidler til mere end 5 dages forbrug. 3. Manglende/mangelfulde besætningsjournaler. 4. Manglende/mangelfulde logbøger. 5. Fejl og mangler ved fakturering af lægemidler. Ændrede regler fra 1. juli 2010, obligatorisk sundhedsrådgivning og dyrevelfærd Pr. 1. juli 2010 trådte de nye bekendtgørelser om sundhedsrådgivningsaftaler for kvæg og svin samt bekendtgørelsen om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr i kraft. Dette medførte, at reglerne omkring obligatorisk sundhedsrådgivning i større kvæg- og svinebesætninger blev en realitet med fokus på dyrevelfærd og egenkontrol og lettelse af de administrative byrder, herunder krav om færre rapporter, større differentiering i kravet til antallet af dyrlægens rådgivningsbesøg, længere ordinationsperioder og flere muligheder for dyrlægen for at stille besætningsdiagnoser som baggrund for besætningsejerens behandling af syge dyr. Veterinærrejseholdet har i høj grad vejledt om de nye regler uden at indskærpe eller sanktionere. Dette afspejles i antallet af indskærpelser, hvor der i 1. halvår er givet 149 indskærpelser i alt (ét kontrolbesøg kan resultere i flere indskærpelser), er der i 2. halvår givet 43 indskærpelser. Sanktioner fordelt på forskellige sektorer En opdeling af dyrlægerne kan ske ved groft at opdele dem i følgende sektorer: dyrlæger hovedsageligt tilknyttet svinebesætninger, dyrlæger hovedsageligt tilknyttet kvægbesætninger og dyrlæger tilknyttet både svine- og kvægbesætninger. I 2010 (2009) var fordelingen af kontrollerede dyrlæger i de enkelte sektorer således: 49 (69) svinedyrlæger 135 (117) kvægdyrlæger 19 (17) dyrlæger tilknyttet både svine- og kvægbesætninger eller beskæftiger sig med akvakultur (2) eller smådyr (2) Tabellen nedenfor viser en opgørelse over politianmeldelser og adm. bøder fordelt på de forskellige sektorer. Tabel Sanktionsoversigt, sektordelt % Dyrlæge hovedsagelig 4 6 tilknyttet svinebedrifter Dyrlæge hovedsagelig

10 tilknyttet kvægbedrifter Dyrlæge tilknyttet både 6 27 kvæg og svinebedrifter* * Vedr 2010 incl 2 smådyrsdyrlæger og 2 dyrlæger beskæftiget med akvakultur I 2009 blev 4 % af de kontrollerede svinedyrlæger sanktioneret. I 2010 er dette tal steget til 6 %. 16 % af de kontrollerede kvægdyrlæger blev i 2009 sanktioneret med bøde eller politianmeldelse. Af tabellen fremgår, at antallet er faldet til 7 % i Det fremgår ligeledes, at i gruppen af dyrlæger, der både er tilknyttet kvæg og svinebedrifter, blev 6 % sanktioneret i Dette tal er steget til 27 % i Det bemærkes, at der kan være tale om en tilfældig stigning, idet antallet af dyrlæger i denne gruppe i 2009 og 2010 kun var på henholdsvis 17 og 19 dyrlæger. Forskellen i sanktionsniveauet for kvægdyrlæger i forhold til dyrlæger i de øvrige sektorer er i 2010 ikke så markant, som det var i 2008 og En af forklaringerne på udjævningen i sanktionsniveau kan være, at rejseholdet i højere grad har vejledt om de nye regler, der som tidligere nævnt trådte i kraft 1. juli Ved opdeling af de praktiserende dyrlæger i sektorer gøres endvidere opmærksom på, at dyrlægernes tilknytning til hhv. svine-, og kvægbesætninger er dynamisk og kan ændres over tid Domme En af overtrædelsessagerne ved kontrollen og supervisionen af 200 dyrlæger er afgjort ved en landsretsdom, der nærmere bør omtales, da den vedrører forhold af principiel karakter. Dommen blev afsagt den 29. oktober 2010 og vedrørte en dyrlæges manglende udarbejdelse af anvisninger og logbog, konstateret ved rejseholdets kontrol- og supervisionsbesøg i sommeren Bødestørrelsen var fordoblet i anmeldelsen, da dyrlægen havde indgået et stort antal sundhedsrådgivningsaftaler. Dette princip følger af strafskærpelsesloven, jf. bemærkningerne til lov om ændring af lov om hold af dyr og lov om dyrlæger. Tiltalte ankede sagen, og forsvareren påberåbte sig, at mange af besætningerne havde samme ejer, var små og lå tæt, og der derfor ikke var tale om en dyrlæge med et meget stort antal sundhedsrådgivningsaftaler. Landsretten stadfæstede byrettens dom, der fulgte Fødevarestyrelsen indstilling. 2.3 Resultatet af supervisionen Supervisionsdelen af besøgene omfatter en gennemgang af dyrlægens ordinationsmønster i forhold til antibiotika på baggrund af dataudtræk fra Vetstat 3. Materialet giver anledning til 3 Vetstat er et IT-baseret register til indsamling og efterfølgende statistisk og forskningsmæssig bearbejdning af data vedrørende anvendelse, ordinering og forbrug af receptpligtige lægemidler, vækstfremmere og coccidiostatika i danske husdyrbesætninger. Indberetning til registeret sker fra apoteker, dyrlæger og foderstofvirksomheder. 10

11 faglig diskussion om hensigtsmæssig brug af antibiotika til produktionsdyr, om antibiotikaresistens og om behandlingsvejledningerne, der er udarbejdet af Fødevarestyrelsen og brancherne i fællesskab Fokusområder for supervisionen 2010 Hvert år udvælger Veterinærrejseholdet fokusområder for supervisionen. I 2010 var det mastitis (yverbetændelse) hos malkekvæg og administrationsruter ved behandling af svin. Baggrunden for udvælgelsen var, at det er hyppigt forekommende miljøbetingede sygdomme hos kvæg, hvor der traditionelt anvendes meget antibiotika. Den enkelte dyrlæges anbefalinger til forebyggelse og procedurer for diagnostik og behandling af lidelserne blev gennemgået ved hjælp af spørgeskemaer. Da der i 2010 var meget fokus på forbrug af antibiotika hos svin, fokuserede Veterinærrejseholdet på administrationsruter ved behandling af svin, i stedet for at se på specifikke sygdomme. Vand,- og fodermedicinering (flokbehandling) medfører alt andet lige et større medicinforbrug end enkeltdyrsbehandling. Dyrlægerne vurderer, at ved fodermedicinering har en del besætninger mulighed for at medicinere på stiniveau. I forbindelse med diagnosticering af mastitis oplyste hovedparten af de kvægpraktiserende dyrlæger, at der udtages mælkeprøver inden behandlingen iværksættes. Behandlingen indledes, inden det bakteriologiske svar kendes og tilpasses efterfølgende. Klov/lemmelidelser behandles med smalspektret antibiotika, tetracykliner og cephalosporiner. Da der er godkendt 3. og 4. generations cephalosporinpræparater med ultrakorte tilbageholdelsestider til netop disse indikationer, vælges disse præparater i nogen udstrækning. Valget af 3. og 4. generations cephalosporinerne frarådes i behandlingsvejledningen for kvæg, men brugen er ikke som for fluorokinoloner underlagt særlige lovgivningsmæssige restriktioner Hovedindtryk fra supervisionen Ved gennemgang af spørgetema omkring ordinationsvaner fremgik det, at mange dyrlæger inden Veterinærrejseholdets besøg havde orienteret sig i behandlingsvejledningerne. Der var ofte stor opmærksomhed omkring strategisk brug af antibiotika for at minimere resistensudviklingen og for at sikre behandlingsmulighederne for mennesker og dyr. 3 Medicinaktioner Først er medtaget en oversigt over kontrolbesøg og sanktioner Herefter beskrives de medicinaktioner, som Veterinærrejseholdet har udført i Herefter refereres status på sager fra tidligere år ( ), idet der forsat henstår en del sager, der afventer politiets sagsbehandling. 3.1 Oversigt over kontrolbesøg og sanktioner Veterinærrejseholdet gennemfører årligt et antal medicinaktioner af dybdeborende karakter med udtagning af prøver. Aktionerne udvælges ud fra en række parametre, herunder resultatet 11

12 af tidligere medicinaktioner, erfaringer fra rejseholdets øvrige arbejde, anmeldelser, geografisk spredning og spredning i dyreart. Aktionerne kan være rettet såvel mod dyrlæger som besætningsejere, og de kan gennemføres i samarbejde med andre myndigheder. Derudover gennemføres årligt 2 aktioner i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen. I 2009 var de ikke rettet mod dyrlæger eller besætningsejere, men mod kontrol af medicinflow mellem grossist og apotek samt kontrol ikke-godkendte virksomheders ulovlige salg af veterinære lægemidler. Disse aktioner indgår ikke i opgørelserne i nedenstående tabeller. I nedenstående tabel gengives antallet af dyrlæger og besætningsejeren omfattet af kontrollen ved de enkelte medicinaktioner. Dyrlæger Besætningsejere Fårebesætning 3 1 Økologiske besætninger 0 11 Dambrug og havbrug 2 11 Hestedyrlæger og ejere 3 4 Rideskoler og hestedyrlæger 6 8 Dyrlægeklagesager 4 - Sum I tabellen nedenfor er gengivet andelen af sanktioner (%) for henholdsvis dyrlæger og besætningsejere. Tabel Antal 2010 % 2010 % 2009 Dyrlæger Kontrolbesøg afsluttet med adm. bøde eller politianmeldelse Kontrolbesøg afsluttet med indskærpelser som eneste sanktion Kontrolbesøg afsluttet uden bemærkninger Sum Besætningsejere Kontrolbesøg afsluttet med adm. bøde eller politianmeldelse Kontrolbesøg afsluttet med indskærpelser som eneste sanktion Kontrolbesøg afsluttet uden bemærkninger Sum

13 Ser man på den strengeste sanktion, bøden, var der ifølge tabellen et bødeniveau (defineret som administrativ bøde eller politianmeldelse) for dyrlæger og besætningsejere på henholdsvis 55 og 49 %. Ved Veterinærrejseholdets kontrol og supervision af dyrlæger er bødeniveauet derimod kun 8 %, jf. afsnit 2. Dette lavere bødesanktionsniveau kan dels forklares med, at udvælgelsen ikke er risikobaseret, dels at selve kontrollen og supervisionen af dyrlæger er mindre omfattende. 3.2 Aktion fåreavler Aktionen blev gennemført i et samarbejde mellem Politi, Veterinærrejseholdet, Fødevarekontrollens Rejsehold og Veterinærafdeling Nord. Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold udtog en række blodprøver fra levende dyr på besætningen, som viste, at ejer ulovligt havde behandlet dyr med antibiotika. Det konstateredes ved aktionen, at ejeren ikke havde autorisation til at slagte dyr og ulovligt havde opbevaret og anvendt antibiotika til dyrene. Ved aktionen konstateredes, at der bag en affaldscontainer lå sorte sække med skind og hoveder fra 50 får og lam, som var blevet slagtet på ejendommen. En del af indvoldene var ulovligt gravet ned på marken bag gården. Ejeren havde solgt fårekød fra adressen. Kødet var slagtet under ukontrollerede og uhygiejniske forhold og uegnet til menneskeføde. Dyrene manglede i flere tilfælde de lovpligtige øremærker, som gør det muligt at spore eventuelle sygdomme tilbage til andre besætninger og tilbagekalde kød fra sygdomsinficerede dyr. Forholdene politianmeldtes og er afsluttet med en udeblivelsesdom i efteråret Dommen lød på en bøde på kr. Derudover medførte aktionen politianmeldelse af 3 dyrlæger for overtrædelse af medicinreglerne for udlevering og ordinering af lægemidler til en besætning uden sundhedsrådgivning, for mangelfulde anvisninger for medicinanvendelsen og for mangelfulde fakturaer. Fåreaktion

14 3.3 Økologiske besætninger Veterinærrejseholdet gennemførte i et samarbejde med Plantedirektoratet en kontrol i 10 økologiske og 2 konventionelle besætninger. Aktionen var en opfølgning på tilsvarende aktioner i 2008 og Formålet med aktionen, der fandt sted i foråret 2010, var at afdække, om der skete ejerinitieret behandling af såvel voksent kvæg som kalve og ungdyr. om der skete lageropbygning af lægemidler ude i besætningerne om der skete ulovlig erhvervelse af veterinære lægemidler via import fra andet EU land eller fra nabo Kontrollen blev gennemført hos ti særligt udvalgte økologiske besætninger og to konventionelle ud fra en risikobetragtning. Årsagen til at aktionen også omfattede to konventionelle besætninger var, at ejeren af en af de økologiske besætninger desuden drev konventionelle besætninger. Ved aktionen tog myndighederne 69 mælkeprøver, 25 blodprøver og 4 foderprøver. 9 prøver var positive for antibiotika og afslørede, at ejeren ulovligt havde behandlet dyrene uden om dyrlægen. Lignende aktioner er gennemført i 2008 og 2009, hvor der også blev konstateret flere overtrædelser af såvel medicin- som økologiregler. Overtrædelserne af økologireglerne er sagsbehandlet af Plantedirektoratet. Veterinærrejseholdets sagsbehandling gav anledning til at 3 økologiske besætninger af de i alt 12 kontrollerede besætninger slap fra den uanmeldte kontrol helt uden anmærkninger til deres håndtering af medicinreglerne. De overtrædelser af medicinreglerne, der konstateredes i de øvrige besætninger var behandling af dyr uden om dyrlægen, ulovlig opbevaring af lægemidler og mangelfulde medicinregnskaber.. På to økologiske besætninger og to konventionelle besætninger var der endvidere problemer med dyrevelfærden. Sagerne mod de ni besætningsejere er for så vidt angår overtrædelserne af reglerne om veterinære lægemidler og dyreværn endt med sammenlagt fire indskærpelser, seks administrative bøder og to politianmeldelser. Efterfølgende afholdtes møde med erhvervet. 14

15 3.4 Dambrug og havbrug Aktionen omfattede medicinkontrolbesøg på 10 dambrug, 1 havbrug samt 3 dyrlæger. Formålet med kontrollen var at afdække: Om der sker ejerinitieret behandling af fisk på dambrugene Om der sker lageropbygning af lægemidler Om tilbageholdelsestider før slagt og evt. transport overholdes Om der sker ulovlig erhvervelse af veterinære lægemidler via import fra andet EU land eller fra nabo Om dyrlægerne overholder regelsættet vedr. veterinære lægemidler og sundhedsrådgivningsaftaler Aktionen var en opfølgning på lignende aktioner, som Medicinrejseholdet udførte i 2003 og Aktionen viste, at danske dambrug og de tilknyttede dyrlæger har fået langt bedre styr på lovgivningen og deres medicinforbrug. Kun i to tilfælde var der grundlag for at udstede en administrativ bøde og en indskærpelse til en af dambrugsejerne (opbevaring af lægemidler udleveret til anden besætning og manglende anvisninger) og en bøde til en af dyrlægerne (manglende logbog over rådgivningsbesøg). Ved tidligere aktioner i 2003, 2004 og 2006 fandt Veterinærrejseholdet langt flere overtrædelser i ørreddamme og havbrug og måtte udstede både indskærpelser, påbud og i flere tilfælde bøder. Typiske fejl og overtrædelser var dengang ulovlig udlevering, opbevaring og anvendelse af medicin samt utilstrækkelige optegnelser over medicinforbruget. Fejl som dambrugerne nu i langt de fleste tilfælde har fået styr på. 3.5 To aktioner hestedyrlæger og hesteejere Aktion hesteejere og hestedyrlæger. Kontrollerne blev gennemført i august og november på baggrund af bl.a. anonyme tip til Veterinærrejseholdet. Rejseholdet gennemførte i alt 15 kontrolbesøg, heraf 5 hos dyrlæger. Kun et af kontrolbesøgene endte helt uden anmærkninger. Ulovlig import, anvendelse og opbevaring af lægemidler og meget mangelfulde medicinregnskaber var blandt de overtrædelser, rejseholdet fandt. Ved aktionen beslaglagde rejseholdet blandt andet ulovligt importerede udenlandske lægemidler samt ulovlige antibiotika og hormoner. Otte besætningsejere, fem dyrlæger og tre hesteejere fik sammenlagt ti administrative bøder, fire politianmeldelser, fire påbud og to indskærpelser. 15

16 Ved en lignende aktion i 2009 blev der også konstateret flere overtrædelser af medicinreglerne. 3.6 Task force mellem Lægemiddelstyrelsen, Skat og Fødevarestyrelsen Task forcen har nu fungeret i fem år. Formålet med task forcen er at forene og koordinere Fødevarestyrelsens og Lægemiddelstyrelsens indsats både i forhold til inspektioner og kontrol og i forhold til sammenblanding af interesser i form af medejerskab, aktieposter m.v. mellem dyrlæger, besætningsejere og forhandlere af lægemidler til produktionsdyr. I 2010 er der afholdt 4 styregruppemøder med deltagelse af repræsentanter fra Fødevarestyrelsen, herunder Veterinærrejseholdet, Lægemiddelstyrelsen samt ved et af møderne Skat og SØK. Veterinærrejseholdet har deltaget i 2 apoteksinspektioner samt et møde med lægemiddelindustrien. 3.7 Opfølgning på medicinaktionssager fra tidligere år Der henstår 6 større sager til domstolsafgørelse fra perioden Sagerne har været omtalt i respektive medicinårsrapporter for perioden 4. Nedenfor angives derfor alene en kort status Sager fra Aktion besætningsejers formodede ulovlige import og opbevaring af lægemidler samt førstegangsbehandling af malkekøer Besætningsejeren har solgt sin ejendom. Besætningsejeren er sigtet, men sagen er ved udgangen af 2010 endnu ikke afsluttet. Der er berammet retsmøde december Aktion kvægbesætning Besætningsejeren er sigtet, og ejendommen er solgt, men der er i sagen stillet bankgaranti på kr., da der tillige er nedlagt påstand om konfiskation af fortjenesten. Sagen er ved udgangen af 2010 endnu ikke afsluttet. Der har i 2011 været berammet og omberammet retsmøde. Retsmøderne er ikke gennemført grundet sigtedes forfald. Der er berammet nyt retsmøde marts Årsrapporterne er tilgængelige på Fødevarestyrelsen hjemmeside 16

17 3.7.2 Sager fra Aktion ulovlig import, opbevaring og førstegangsbehandling i malkekvægsbesætning, Sønderjylland Sagen er ved udgangen af 2010 endnu ikke afsluttet. Der udestår mod samme besætningsejer tillige en sag fra Sagen var berammet til efteråret 2011, men er udsat, der udestår ny berammelse Regionshjælp 2006 Sagen vedrører en dyrlæges overtrædelser af lægemiddellovgivningen for så vidt især angår manglende anvisninger og mangelfulde besøgsrapporter. I januar 2008 foretoges som bistand til politiet en ransagning hos dyrlægen for eventuel fremfindelse af manglende dokumenter. Ved en dom i juni 2010 idømtes dyrlægen en bøde på kr. for overtrædelse af flere forhold, anklagemyndigheden frafaldt et forhold Sager fra Aktion 5 økologiske kvægbesætninger, udført i samarbejde med Plantedirektoratet Sagerne mod 4 besætningsejere var alle afsluttede i 2008 med vedkendelse af administrative bøder. Sagen mod en dyrlæge for mangelfulde anvisninger er afgjort ved dom i juni Dyrlægen idømtes en bøde på 1000 kr. Der var indstillet en bøde på kr., men bøden reduceredes ud fra en konkret vurdering Aktion handelsmands salg af lægemidler, udført i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen Lægemiddelstyrelsen har indgivet politianmeldelse. Der er endnu ikke faldet dom Aktion 5 kvægbesætninger 4 af de 5 besætningsejere havde overtrådt lovgivningen, og to af sagerne afsluttedes i 2008 med vedkendelse af administrative bøde på henholdsvis kr. og kr. To andre besætningsejere politianmeldtes i første kvartal af 2009 for overtrædelse af lovgivningen om veterinære lægemidler. Den ene af disse sager er i 2010 afsluttet med dom på kr. i 2010 for flere overtrædelse af lovgivningen om veterinære lægemidler, herunder ulovlig opbevaret af danske og udenlandske lægemidler og behandling af dyr uden om dyrlægen. Sagen mod den anden besætningsejer, der også politianmeldtes, afventer fortsat anklagemyndighedens behandling. Mod samme besætningsejer verserer også uafsluttet politianmeldt overtrædelse fra 2006, jf. afsnit

18 3.7.4 Sager fra Aktion hestedyrlæger og klienter med væddeløbsheste Ved 2 ud af 19 kontrolbesøg hos dyrlæger var der intet at bemærke. Øvrige kontrolbesøg resulterede i bøder, politianmeldelse eller indskærpelse. Ved udgangen af 2009 resterede to uafsluttede sager ved politiet. Den ene sag afgjordes ved dom i 2010 på kr. for dyrlægens omhældning af lægemidlet til anden flaske. Den anden sag er fortsat uafsluttet. For så vidt angår trænerne var der ved 1 ud af 9 kontrolbesøg intet at bemærke, mens 6 afsluttedes med bøder og 2 med indskærpelse. Alle sager er afsluttede Aktion udenlandske besætningsejere 5 ud af 6 besætningsejere modtog administrative bødeforelæg, alle sager er afsluttede. Efterfølgende har en dyrlæge betalt en administrativ bøde for mangelfulde anvisninger og manglende indberetninger til Vetstat. En anden dyrlæge politianmeldtes, hvilken sag i 2010 er opgivet pga. forældelse Aktion hestedyrlæges undersøgelse og udskrivning af ormemidler Sagen var berammet til efteråret 2011, men blev udsat pga. sigtedes skift af forsvarer. Ny berammelse afventes. 4 Dyrlægeklager og autorisationsbegrænsninger Veterinærrejseholdet behandlede i klagesager over dyrlæger. Ved ingen af klagesagerne fandtes veterinærlovgivningen at være overtrådt. Fra tidligere år resterer én sag, der er politianmeldt. 5 Vejkontroller med dyretransporter Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold deltager i alle de af rigspolitiets nationale færdselscenter koordinerede vejkontroller med dyretransporter. I 2010 gennemførte rigspolitiet i alt ca. 81 kontroldage med dyretransporter fordelt over hele landet, hvor VRH deltog med mindste 1 dyrlæge. De koordinerede kontroller afvikles med deltagelse af de enkelte politikredse, hvori kontrollen afholdes. Politiet havde en målsætning om at kontrollere mindst 861 transportmidler med dyr i I 2010 blev i alt 1139 transporter kontrolleret af politiet. Veterinærrejseholdet har skønsmæssigt deltaget ved kontrollen af mindst halvdelen af disse transporter. 18

19 Ved kontrollen bidrager Veterinærrejseholdets dyrlæger med veterinærfaglig bistand til politiet ved vurdering af dyrenes transportegnethed, dyrenes fordeling, arealkrav, vand og foder tildeling, vurdering af køretøjets indretning samt med en generel vurdering af de forhold dyrene transporteres under. I de tilfælde, hvor der konstateres dyrevelfærdsmæssigt kritisable forhold, udfærdiger VRH en erklæring til politiet. Veterinærrejseholdets dyrlæger indkaldes som følge heraf jævnligt som vidner i retssager omkring transport af dyr. VRH har i 2010 endvidere deltaget i Østjyllands politis vejkontrol ved Århus, hvor et antal dyretransporter blev kontrolleret. VRH bidrog her ligeledes med veterinærfaglig bistand ved vurdering af konstaterede forhold vedrørende transport af dyr. VRH har afholdt et møde med Rigspolitiets tungsvognsektion, hvor aktuelle problemstillinger tages op, og hvor der sker en gensidig kompetenceudvikling af politi og VRH på dyretransportområdet. Veterinærrejseholdet var endvidere repræsenteret i rigspolitiets nationale følgestab vedrørende færdsel og dyrevelfærd, og har her deltaget i denne stabs møder i 2010, sammen med en repræsentant fra Fødevarestyrelsens 5. kontor Kontrol med udleveringsvogne I 2009 og 2010 gennemførte Rigspolitiets Tungvognssektion og Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold et projekt vedrørende kontrol af svins ophold på udleveringsvogne. Projektet blev gennemført som et tværfagligt samarbejde og var et led i opfyldelsen af målet om at styrke vejkontrollen med dyr under transport Formål Formålet med projektet var at kontrollere forholdene for svin på de såkaldte udleveringsvogne (begrebet er forklaret i næste afsnit), herunder varigheden af opholdet på udleveringsvognen, om dyrene behandledes forsvarligt, transportegnethed, overholdelse af arealkrav, indretning af udleveringsvognen (adgang til strøelse, skridsikre gulve, ventilationsforhold, temperaturregulering, beskyttelse mod vejrliget) og adgang til drikkevand (for transporter over 8 timer). Baggrund Udleveringsvogne benyttes ved udlevering af svin fra besætninger, som ønsker at undgå den smitterisiko, der er omkring afhentning af svinene ved stalddøren. Det vurderes ud fra oplysninger fra branchen, at der benyttes udleveringsvogne fra mere end halvdelen af de danske 19

20 sobesætninger, som leverer udsættersøer til slagtning. I mindre slagtesvinebesætninger vurderes det, at ca. 25 % af leverandørerne benytter udleveringsvogne ved levering af slagtesvin. Både politiet og Veterinærrejseholdet modtager jævnligt henvendelser fra chauffører af dyretransporter og embedsdyrlæger fra slagterier og samlesteder om kritisable forhold på udleveringsvogne. Det drejer sig om skader på dyrene som følger af slagsmål, beskidte dyr, ophold i vognene af længere varighed, uhensigtsmæssig opstaldning samt uhensigtsmæssige omladningsforhold, der medfører, at det er svært at vurdere eventuelle syge- og tilskadekomne dyr. Gennemførelse VRH forsøgte sammen med politiet at finde udleveringsvogne med svin, som var sat frem om aftenen. Dette blev gjort ved, at undersøge oplysninger om leveringer til danske slagterier, hvor det på slagteriernes transport lister var anført om grisene skulle afhentes tidligt om morgenen i en udleveringsvogn. Det viste sig dog vanskeligt at finde udleveringsvognene, da vi ikke havde konkrete oplysninger om tid og sted, men kun oplysninger om tidligere planlagt transporter. Det samlede antal kontrollerede transport var derfor beskedent. Resultatopgørelse Der blev i alt fundet 5 vogne med dyr, som indgik i kontrollen. Ved 4 vogne vurderedes det, at reglerne ikke var overholdt. Et af disse forhold (omladning på offentlig vej) faldt udenfor projektets kontrolpunkter. Type af overtrædelse Transportegnethed og forsvarlig behandling af dyr Transportforordningen art. 3b, jf. bilag I, kap. I. Dyreværnsloven 1, 2 og 3, stk., 1 Varighed af opholdet på udleveringsvognen Transportforordningen art. 3a og f.. ( 5a i lov om indendørshold af smågrise, avls- og slagtesvin) Indretning af udleveringsvognen Transportforordningen art. 3c, jf. bilag I, kap. II. Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport 25 og 26 Antal forhold konstateret (mangelfuld strøelse) 1 (manglende beskyttelse 20

21 Omladning på offentlig vej Bekendtgørelse om omsætning af husdyr via samlesteder og eksportisolationsstalde 5 12 mod vejrliget) 1 Konklusion Brugen af udleveringsvogne er udbredt, og der synes at være velfærdsmæssige problemer ved anvendelsen af udleveringsvogne. Det kan således konkluderes, at på de 5 vogne, hvor der fandtes dyr, var der velfærdsmæssige problemer og overtrædelser af regelsættene i 4 af tilfældene. Det har imidlertid krævet uhensigtsmæssig store ressourcer at finde udleveringsvogne, som opfylder projektets kriterier, og det har været nødvendigt at få branchens hjælp til denne udvælgelse. Projektet har afstedkommet, at der er igangsat en proces omkring afklaring af reglerne for svins ophold på udleveringsvogne, og branchen har været med til at skabe fokus på området ved at informere leverandørerne om deres ansvar for dyrenes velfærd under ophold på udleveringsvogne. Transportbranchen har også vist interesse for afdækning af problemstillingen omkring fortolkning og ansvarsforhold, specielt hvad angår definitionen af, hvornår transporten anses som påbegyndt. 6 Tematiske dyrevelfærdskampagner I 2010 gennemførte Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold 4 kampagner i besætninger med landbrugsdyr. Kampagnerne fokuserede på behandling af syge og tilskadekomne køer i malkekvægsbesætninger, opstaldning af søer i svinebesætninger, og i minkbesætninger om velfærdsregler generelt overholdes men med fokus på håndtering af dyr med skader og bidsår.desuden har Veterinærrejseholdet, som opfølgning på en kampagne i 2008, kontrolleret at svin og kreaturer aflivet af landmanden selv var korrekt skudt og afblødt. Alle besøg, som Veterinærrejseholdet foretager i besætninger, foregår uanmeldt. Det sker for at få et så realistisk billede som muligt af dyrenes situation i besætningen. De enkelte kampagners formål, baggrund og resultater er beskrevet i den følgende tekst. Emne Dyreart Antal kontroller % med overtrædelser af fokus emne % med overtrædelser i alt 5 Bekendtgørelse nr. 771 af 29. august 2001 om omsætning af husdyr via samlesteder og eksportisolationsstalde (med senere ændringer) 21

22 Håndtering af syge og tilskadekomne Kvæg % 34 % køer Opstaldning af søer i enkeltbokse Svin % 62 % Mink dyrevelfærd Mink % 46 % Aflivningskampagne opfølgning Svin 53 9,4 % 9,4 % Kvæg Tabel Veterinærrejseholdets kampagner i besætninger med landbrugsdyr Håndtering af syge og tilskadekomne køer i malkekvægsbesætninger At køer med tydelige haltheder og ældre kroniske betændelsestilstande i lemmerne i mange tilfælde ikke var blevet behandlet tilfredsstillende og ikke var opstaldet på bløt underlag i en sygeboks eller på græs, som loven kræver, det viste en kampagne udført af Veterinærrejseholdet. Køer med lemme- og klovlidelser er oftest tydeligt halte. Halte dyr bør opstaldes på blødt underlag, da halthed er tegn på smerte og smerten forværres, når dyret går på et hårdt underlag. Formålet med Veterinærrejseholdets kampagne var at afdække, om køer der blev syge eller kom til skade fik en passende behandling og om der blev tilkaldt dyrlæge, når det var nødvendigt. Der var desuden fokus på, om syge/tilskadekomne dyr blev opstaldet i henhold til deres behov, fx om tydeligt halte dyr blev opstaldet på blødt strøet underlag. Kampagnen omfattede 50 malkekvægsbesætninger, hvoraf 23 var mindre kvægbesætninger med mellem 75 og 100 årskøer, og 27 større kvægbesætninger med over 100 årskøer. Hvad siger loven om dyr der er blevet syge eller er kommet til skade? Når et dyr bliver sygt eller kommer til skade, skal dyrets ejer eller den besætningsansvarlige straks vurdere dyrets sygdom /skade. Kan man ikke umiddelbart afgøre, om skaden er alvorlig, eller om dyrets sygdom kræver behandling, bør man straks kontakte sin dyrlæge. Er sygdommen ikke alvorlig eller er lidelsen af en sådan karakter, at man med ekstra omsorg og pasning kan helbrede dyret, vurderes det, om dyret har behov for isolering fra andre dyr og evt. behov for opstaldning i sygeboks med strøet og blødt underlag. Når dyrlægen tilser og evt. behandler et sygt dyr, er det vigtigt, at besætningsejeren følger dyrlægens anvisninger for pasning og efterbehandling af dyret. Besætningsejeren skal få klarhed over, hvornår dyret forventes helbredt eller hvilke forhold, der nødvendiggør genbehandling. Sker der ændringer i dyrets tilstand, f.eks. at dyret ikke helbredes som forventet eller dyrets symptomer forværres, har man som besætningsejer igen pligt til at kalde dyrlæge eller alternativt at aflive dyret. Reglerne vedrørende håndtering af syge og tilskadekomne dyr er omfattet af EU s krydsoverensstemmelseskrav. Sker der overtrædelser af krydsoverensstemmelseskravene vil det kunne medføre træk i landmandens landbrugsstøtte fra EU. 22

23 Eksempel Ko med kronisk klovbyld, hvor koen har tydelig hævelse og infektion i klovranden, og hvor dyret ikke har været tilset af en dyrlæge eller er blevet behandlet. Koen var tydeligt halt og ikke opstaldet på blødt underlag, men på et betonspaltegulv. Besætningsejeren blev påbudt at få koen tilset af en dyrlæge og opstaldet på blødt underlag straks. Besætningsejeren valgte at aflive dyret. Hvad viste kampagnen? Det var især køer med lemme- og klovlidelser f.eks. trykninger, infektioner og overbelastninger, der gav anledning til sanktioner. Overtrædelserne bestod i at dyrene enten ikke var behandlet tilfredsstillende eller ikke var opstaldet i henhold til reglerne. I forbindelse med kampagnen blev 17 af de 50 kontrollerede besætninger sanktioneret (politianmeldelse, påbud eller indskærpelse) for overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne. I 3 besætninger blev der givet såvel påbud som indskærpelser. Se nedenstående tabel. Veterinærrejseholdet måtte således sanktionere i 34 % af de kontrollerede malkekvægbesætninger. I 1/3 af de kontrollerede besætninger konstaterede Veterinærrejseholdet, at besætningsejeren ikke tog tilstrækkeligt vare på syge og tilskadekomne dyr. I 14 af de kontrollerede besætninger blev det konstateret, at dyr ikke er behandlet forsvarligt og efter Dyreværnslovens regler og 1 besætningsejer blev anmeldt til politiet for at have behandlet sine dyr groft uforsvarligt. Besætningsstørrelssætninger Antal be- Politianmeldelser Påbud Indskærpelser køer Over 100 køer I alt Tabel Oversigt over sanktioner ved kampagnen i malkekvægsbesætninger Hvordan sanktionerede Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold? Politianmeldelse Veterinærrejseholdet politianmeldte de landmænd, hvor det blev vurderet at et stort antal kreaturer ikke var behandlet forsvarligt, herunder ikke opstaldet i henhold til deres behov. F.eks. var en afmagret ko med en flere uger gammel stærkt smertevoldende infektion i lemmerne, ikke behandlet og ikke opstaldet på blødt underlag. Forholdet blev vurderet til groft uforsvarlig behandling af dyr. Påbud Veterinærrejseholdet anvendte påbud bl.a. i følgende tilfælde: Smertevoldende lidelser, der har stået på i flere dage, og som der ikke var taget hånd om. Smertevoldende haltheder i køer, som ikke var opstaldet på blødt underlag Manglende dyrlægetilsyn eller aflivning af behandlede dyr, når dyret ikke var kommet sig. 23

24 Besætningsejeren blev påbudt dels at få de pågældende dyr behandlet og tilset af en dyrlæge, og dels at opstalde tydeligt halte dyr på et blødt underlag. Såfremt en besætningsejer valgte ikke at følge påbuddet om behandling og opstaldning, skulle dyret aflives /slagtes straks. Eksempel : Ko med kronisk betændelse og byld i kloven. Koen var springhalt og havde svært ved at rejse sig. Stod i blød boks, men er ikke helbredt og ikke behandlet /tilset af en dyrlæge. Besætningsejeren fik påbud om at få koen tilset af en dyrlæge straks. Besætningsejeren valgte at aflive koen efter besøget. Indskærpelser Indskærpelser blev givet ved følgende typer af overtrædelser: Manglende eller mangelfuld behandling eller opstaldning, men uden væsentlig smerte eller lidelse for dyret. Mindre smertevoldende lidelser og i kortere periode (få dage). Når landmanden delvist har levet op til regler vedr. opstaldning, dyrlægetilsyn eller behandling, men hvor væsentlige mangler er konstateret. Hvordan er der fulgt op på kampagnen i kvægbesætninger? Når myndighederne udsteder et påbud til en landmand, bliver der efterfølgende fulgt op på om der er rettet op på lovovertrædelsen. Veterinærrejseholdet fandt at landmanden i en del tilfælde valgte at aflive de dyr, som var omfattet af påbuddet, da de selv har skønnet at yderligere behandling eller dyrlægetilsyn ikke var hensigtsmæssig eller ville kunne føre til helbredelse. 6.2 Opstaldning af søer i enkeltbokse Nogle søer lever et trangt liv i de ældre danske svinestalde. Kampagnen om opstaldning af søer fandt at 60 % af de kontrollerede besætninger, der opstaldede søer i enkeltbokse, ikke overholdt reglerne. Søernes bokse var typisk for korte eller for smalle til at søerne kunne hvile, lægge og rejse sig uden besvær. Søer er igennem de sidste 20 år blevet større både hvad angår vægt, længde, bredde og dybde. Dette kan medføre, at moderne søer opstaldet i traditionelle enkeltdyrsbokse i ældre staldsystemer ikke har plads nok til at kunne lægge sig samt hvile og rejse sig ubesværet. Hvis søer opstaldes i bokse, der er for små i forhold til dyrene, forringes dyrenes velfærd, og der er risiko for, at søerne får skader af inventaret. Søerne vil fx ikke kunne hvile sig tilstrækkeligt, uden at blive klemt af inventaret, og de vil skulle hvile hovedet enten på kanten af foderkrybben, eller klemme hoved og tryne ind under denne. Der er derfor risiko for at søerne bliver udsat for smerte og lidelse, og i enkelte tilfælde vil de kunne få skader i hud og muskulatur. Ca. en tredjedel af Danmarks søer og gylte opstaldes ifølge oplysninger fra Landbrug og Fødevarer, stadig i enkeltdyrsbokse i drægtighedstiden. Dyr opstaldet i enkeltdyrsbokse kan lægge og rejse sig, men kan ikke vende rundt i boksen. De er således fikseret på en fast plads i hele drægtighedsperioden. Kampagnens formål 24

25 Veterinærrejseholdet ønskede med kampagnen at undersøge, om det, i de besætninger hvor søer stadigt opstaldes i enkeltbokse, sikres, at disse har tilstrækkeligt plads, og om opstaldningen af søer i enkeltdyrsbokse medfører, at dyrene ikke kan lægge sig samt hvile og rejse sig ubesværet. Kampagnen blev gennemført som en tematiseret kontrol og omfattede i alt 50 besætninger udvalgt fra besætninger, som opstalder søer i enkeltbokse. Besætningerne blev tilfældigt udvalgt efter besætningsstørrelse, således at 21 besætningerne med under 300 årssøer, og 29 besætninger med over 300 årssøer indgik i kontrollen. Resultatet af kontrollen Kampagnen om opstaldning af søer viste at 60 % af de kontrollerede besætninger, der opstaldede søer i enkeltbokse, ikke overholdt reglerne. Typisk var boksene i disse besætninger enten for korte eller for smalle til at sikre, at søerne kunne hvile sig samt lægge og rejse sig uden besvær. I 30 af de 50 kontrollerede besætninger blev der sanktioneret for overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne som relaterer sig til opstaldningen af søer i enkeltbokse (Nedenstående tabel ). Det vil sige at Veterinærrejseholdet enten politianmeldte landmanden eller udstedte et påbud eller en indskærpelse Tabel Oversigt over sanktioner fordelt efter besætningsstørrelse 6 Forhold vedr. opstaldning i Enkeltdyrsbokse Andre dyrevelfærdsmæssige forhold Besætningsstørrelse Politianmeldel- Påbud Indskærpelser Politianmeldel- Påbud Indskærpelseseser Under 300 søer (21 besætninger) Over 300 søer (29 besætninger) I alt Antallet af søer i de enkelte besætninger som ikke var opstaldet efter forskrifterne varierede fra få dyr og op til ca. 165 dyr i en besætning. Men i langt de fleste besætninger drejer det sig kun om et mindre antal søer eller gylte, der havde for lidt plads. De givne sanktioner omfatter ca. 626 søer ud af ca søer som var omfattet af kontrollen, svarende til ca. 1,4 % af søerne. Hvordan sanktionerede Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold? Politianmeldelser 6 I 9 besætninger er der både givet sanktioner for forhold omfattende opstaldning af søer i enkeltdyrsbokse og for dyrevelfærdsmæssige forhold af anden karakter. I én besætning er der både givet påbud og indskærpelse for forhold omfattende opstaldning af søer i enkeltdyrsbokse 25

26 Konstateredes der skader på dyrene som følge af opstaldning i for små bokse vurderede Veterinærrejseholdet overtrædelsen som grov og politianmeldte landmanden. I én besætning blev det konstateret, at søer havde skader på bagparten som følge af inventartryk. Påbud Landmanden fik et påbud hvis overtrædelserne omfattede flere til mange søer, og søerne var uden skader fra inventaret. I disse tilfælde fik landmanden et påbud med en frist på 1-2 mdr. til afhjælpning af forholdene ved fx at udskifte inventar eller forlænge boksene. Veterinærrejseholdet har i disse tilfælde påbudt landmanden at sørge for, at søerne blev opstaldet så de kunne hvile samt lægge og rejse sig uden besvær. Ved overtrædelser hvor blev vurderet at dyrene var udsat for uforsvarlig behandling blev landmanden påbudt at ændre opstaldningen. Indskærpelser Indskærpelser er anvendt i de tilfælde, hvor dyrene vurderes at have været udsat for væsentlig ulempe. Landmanden fik fx en indskærpelse, hvis overtrædelsen kun omfattede få søer med for lidt plads i boksene, hvis søerne varr uden skader fra inventaret, eller landmanden umiddelbart kunne tilbyde dem en anden plads i stalden. Opfølgning på kontrolkampagnen Veterinærrejseholdet kontrollerede efterfølgende, at landmændene overholdt de udstedte påbud. I en del tilfælde rettede landmanden opstaldningsforholdene under kontrolbesøget, ved straks at flytte de berørte søer til større bokse eller stier. 6.3 Korrekt aflivning En landsdækkende kampagne om korrekt aflivning af kvæg og svin viste at flere landmænd kunne finde ud af at aflive deres dyr korrekt i 2010, end det var tilfældet ved en lignende kampagne i Veterinærrejseholdet afviklede i en landsdækkende kampagne vedrørende korrekt aflivning af svin og kvæg. Resultaterne den gang viste, at 42,6 % af de besætninger der havde aflivet dyr, ikke aflivede dyrene korrekt. Kampagnen i medførte en del medieomtale og kritik af landbruget. Landbrugets hovedorganisation, Landbrug og Fødevarer, udsendte efterfølgende informationsmateriale der præciserede den korrekte metode for aflivning af dyr med boltpistol, og Veterinærrejseholdet havde flere møder med landbruget, hvor rejseholdets erfaringer blev fremlagt. For at følge op på kampagnen fra blev der igen i 2010 afviklet en kontrolkampagne vedrørende korrekt aflivning. 26