Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret :17

Transkript

1 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret :17

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge København S. Telefon: Telefax: Hjemmeside: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 17, oktober

3 Cancerregisteret nye kræfttilfælde i mænd og kvinder I 2000 blev der i Cancerregisteret registreret i alt nye tilfælde af kræft i Danmark. Af disse blev i alt tilfælde registreret hos mænd og hos kvinder. Standardiseret til den danske befolkningssammensætning i år 2000 var der for mænd 649 tilfælde pr personer og for kvinder 577. Set over en 10 års periode er antal af nye kræfttilfælde for både mænd og kvinder stigende frem til Korrigeret for ændringen i befolkningens alderssammensætning ses tendens til stagnation for mændenes vedkommende de senere år, mens incidensen blandt kvinder er stigende. Tendensen for de enkelte sygdomme er imidlertid varierende. Flere sygdomme har en stigende eller stagnerende tendens, mens nogle få har en faldende tendens. For mænd ses en stagnation i antallet af anden hudkræft. Tendensen for lungekræft har været faldende siden 1995, hvilket dog ikke ses i 1999 og Kræft i blærehalskirtlen stiger fortsat. For kvinder ses en fortsat stigende tendens i brystkræft, også når der korrigeres for ændringen i befolkningens alderssammensætning. Endvidere ses stigende tendens i antallet af anden hudkræft, både i det totale antal og i den aldersstandardiserede rate. Der er fortsat tendens til fald for livmoderhalskræft efter en opbremsning i årene 1997 til Tendensen for de øvrige kræftsygdomme er kun let stigende eller stagnerende. For både mænd og kvinder ses efter nogle års stagnation en stigning i modermærkekræft. Denne stigning ses både i de totale antal og i de aldersstandardiserede rater. Figur 1 og 2 viser udviklingen i antal nye kræfttilfælde fra 1991 til 2000 i henholdsvis absolutte tal og som standardiserede rater. Tabel 6 til 9 angiver tallene svarende til søjlediagrammerne. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 17, oktober

4 Figur 1. Antal nye kræfttilfælde fordelt på mænd og kvinder Årstal Mænd Kvinder Figur 2. Antal nye kræfttilfælde pr indbyggere, aldersstandardiseret til DK Årstal Mænd Kvinder Tabel 1 og 2 viser i henholdsvis absolutte tal og aldersstandardiserede rater de forskellige kræftformer for mænd og kvinder inddelt i overordnede hovedgrupper. Kræftformerne er grupperede efter ICD-7 klassifikationen. En yderligere opdeling af disse grupper er gengivet i Bilagstabel 1, og vil senere i år 2004 blive udgivet som detaljerede data i Cancer Incidens i Danmark 2000 der indgår i Sundhedsstyrelsens publikationsserie Sundhedsstatistik. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 17, oktober

5 Tabel 1. Antal af nye kræfttilfælde i 2000 fordelt på overordnede hovedgrupper. Mænd Kvinder I alt Alle maligne neoplasmer Mundhule og svælg Fordøjelsesorganer og bughinde Luftveje Brystkræft Kvindelige kønsorganer Mandlige kønsorganer Kræft i urinveje Hudkræft Kræft andre specificerede steder Metastaser og kræft uspec. steder Kræft i lymfe og bloddannende væv Tabel 2. Antal af nye kræfttilfælde i 2000 fordelt på overordnede hovedgrupper, aldersstandardiseret til DK Mænd Kvinder Alle maligne neoplasmer Mundhule og svælg Fordøjelsesorganer og bughinde Luftveje Brystkræft Kvindelige kønsorganer Mandlige kønsorganer Kræft i urinveje Hudkræft Kræft andre specificerede steder Metastaser og kræft uspec. steder Kræft i lymfe og bloddannende væv Tabel 3 og 4 viser de ti hyppigste kræftformer for mænd og kvinder fordelt på aldersgrupper i absolutte tal. Kræftformerne er grupperet efter ICD-7 klassifikationen. Blandt mænd er hudkræft samt kræft i fordøjelsesorganer og bughinde dominerende, blandt kvinder brystkræft og hudkræft. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 17, oktober

6 Tabel 3. De ti hyppigst forekommende kræftformer for mænd i 2000 fordelt på aldersgrupper. Mænd Total 2000 Anden hud Lunge Blærehals Tyk- og endetarm Urinblære Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Nyre og øvre urinveje Blodkræft ( leukæmi ) Lymfeknude, non-hodgkin Øvrige Alle Tabel 4. De ti hyppigst forekommende kræftformer for kvinder i 2000 fordelt på aldersgrupper. Kvinder Total 2000 Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Æggestok Modermærke, hud Livmoder Hjerne, hinder og nerver Urinblære Livmoderhals Øvrige Alle De hyppigste kræftformer Alder på diagnosetidspunkt De ti hyppigste kræftformer i 2000 udgøres af de samme sygdomme som i 1999 for både mænd og kvinder. Sygdommenes indbyrdes placering er dog ændret lidt. Blandt mænd er modermærkekræft fra at have været 9. hyppigst nu 6. hyppigst. Hos kvinderne er modermærkekræft i 2000 nu 6. hyppigst i stedet for at være den 7. hyppigste kræftform. De øvrige grupper ændrer i få tilfælde placering indbyrdes. Hos mændene er blodkræft fra at have været 6. hyppigst nu 9. hyppigst. Hos kvinderne er kræft i urinblære fra i 1999 at have været 10. hyppigst nu 9. hyppigst. Af tabel 3 og 4 fremgår, udover den generelle tendens til at kræft især rammer de ældre aldersgrupper, at børn især rammes af svulster i hjerne og nervesystem, i lymfesystemet (non-hodgkin lymfom) og i bloddannende væv (leukæmi). Antallet totalt af non-hodgkin lymfomer (374) og leukæmi (307) er for kvinder på hhv. en 11. og en 13. plads og fremgår derfor ikke af tabellen. Mænd under 45 år rammes især af kræft i testikler, hjerne og nervesystemssvulster og modermærkekræft. Testikelkræft, som er sjældent fore- Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 17, oktober

7 kommende hos ældre mænd, udgør talmæssigt for få til at komme med i tabellen. Hos de yngre kvinder er de hyppigste kræftformer brystkræft, livmoderhalskræft og modermærkekræft, foruden tumorer i hjerne og nervesystem. Anden hudkræft end modermærkekræft er hyppig hos begge køn og med stigende forekomst med alderen. Denne kræftform domineres helt overvejende af basocellulært carcinom, der kun yderst sjældent er livstruende. Blandt de livstruende kræftformer for de over 60-årige er kræft i bryst hos kvinder og kræft i blærehalskirtel hos mænd de hyppigste kræftformer, efterfulgt af kræft i lunger og tyk - og endetarm. Landsfordelingen I bilagstabellerne 2 til 5 findes det absolutte antal og de aldersstandardiserede rater for de ti hyppigste kræftformer fordelt på amterne og Københavns- og Frederiksbergs kommuner opdelt efter køn. Da det drejer sig om relativt små tal, når de enkelte kræftformer deles ud på 16 amter og kommuner, kan der opstå ret store forskelle sammenlignet med tidligere år. Man skal derfor være varsom med at sammenligne, også selv om tallene er standardiserede. Kilder og metode Indsamling af data Indsamling af oplysninger om nye kræfttilfælde sker i henhold til Bekendtgørelse om lægers anmeldelse til Cancerregisteret af kræftsygdomme m.v.. Anmeldelserne foretages på en speciel blanket og samles efter CPR-nummer i Cancerregisteret. Ved samkørsel med Landspatientregisteret findes endnu ikke anmeldte tilfælde, og der udsendes forespørgsler om disse tilfælde. Ved samkørsel med Dødsårsagsregisteret og efterfølgende forespørgsler findes yderligere 2-3 procent af et års nye kræfttilfælde. Cancerregisteret er et incidensregister, hvilket betyder, at årsopgørelsen viser antal nye kræfttilfælde i året og ikke antal personer, som har fået kræft. Samme person kan således være repræsenteret flere gange. I opgørelsen for 2000 er de tilfælde fordelt på personer heraf mænd og kvinder. Af de personer, havde personer været registreret tidligere i Cancerregisteret med en anmeldelsespligtig sygdom. De personer tegnede sig for i alt tumorer svarende til ca. 15,8 procent af incidensen. Således var der i 2000 i alt personer, der første gang fik registreret en svulst. Cancerregisteret forædles over tid, således at der løbende registreres tilfælde ikke blot for seneste, men også foregående år. I tabel 5 er vist hvor mange nye kræfttilfælde, som tilføres en årgang i de næst følgende år. De største ændringer sker inden for de nærmeste år efter en årgangs første offentliggørelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 17, oktober

8 Tabel 5: Nye kræfttilfælde tilført årgange efter første offentliggørelse og årgangenes udgangsværdi Total Aldersstandardisering Kræft er en sygdom, som optræder med stigende hyppighed med stigende alder. Derfor vil en relativ øgning af antallet af ældre betyde flere kræfttilfælde. For at kunne sammenligne både over tid og geografiske områder standardiseres data, hvorved der korrigeres for forskelle i befolkningssammensætning og ændringer i denne. Tabellerne ses derfor standardiserede til den danske befolkningssammensætning i 2000 (DK-2000). Udviklingen i kræfttilfælde Udviklingen de sidste 10 år Tabel 6 til 9 viser udviklingen i antal nye kræfttilfælde med udgangspunkt i de ti kræftformer, som optrådte hyppigst i Af tabel 6 og 7 fremgår de absolutte antal og af tabel 8 og 9 de aldersstandardiserede rater. For mænd er der set over 10 års perioden en forholdsvis kraftig stigning for anden hudkræft. Denne ses dog siden 1998 stagneret. For lungekræft har tendensen siden 1998 været faldende, men denne tendens afløses nu af en stigning i 1999 og Prostatakræft (blærehals) er siden 1996 steget forholdsvis kraftigt. For kvinder er der set over hele perioden en stigning i antal tilfælde af brystkræft og anden hudkræft, også når der tages hensyn til befolkningens alderssammensætning. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 17, oktober

9 Tabel 6: De ti hyppigste kræftformer i 2000 for mænd, og de samme kræftformer i årene Antal nye tilfælde pr. år. Mænd Anden hud Lunge Blærehals Tyk- og endetarm Urinblære Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Nyre og øvre urinveje Blodkræft ( leukæmi ) Lymfeknude, non-hodgkin Øvrige Alle Tabel 7: De ti hyppigste kræftformer i 2000 for kvinder, og de samme kræftformer i årene Antal nye tilfælde pr. år. Kvinder Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Æggestok Modermærke, hud Livmoder Hjerne, hinder og nerver Urinblære Livmoderhals Øvrige Alle Tabel 8: De ti hyppigste kræftformer i 2000 for mænd, og de samme kræftformer i årene Antal nye tilfælde pr. år pr indbyggere, aldersstandardiseret til DK Mænd Anden hud Lunge Blærehals Tyk- og endetarm Urinblære Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Nyre og øvre urinveje Blodkræft ( leukæmi ) Lymfeknude, non-hodgkin Øvrige Alle Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 17, oktober

10 Tabel 9: De ti hyppigste kræftformer i 2000 for kvinder, og de samme kræftformer i årene Antal nye tilfælde pr. år pr indbyggere, aldersstandardiseret til DK Kvinder Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Æggestok Modermærke, hud Livmoder Hjerne, hinder og nerver Urinblære Livmoderhals Øvrige Alle Anden hudkræft Brystkræft Tyktarms- og endetarmskræft Lungekræft Urinblære Kræft i blærehalskirtlen prostatakræft Svulster i hjerne, hjernehinder og nerver Anden hudkræft end modermærkekræft er den hyppigste, respektive næsthyppigste kræftform hos henholdsvis mænd og kvinder, og antal tilfælde har været stigende igennem perioden, men synes nu for mænd stagnerende. Denne gruppe indeholder overvejende svulster af typen basocellulært carcinom, der især breder sig lokalt og sjældent metastaserer. Til gengæld er det almindeligt, at den samme person får flere svulster af samme type over årene. Dette fænomen afspejles imidlertid ikke i Cancerregisterets opgørelse, hvor hver type hudkræft kun registreres én gang og med den tidligste dato. Brystkræft er stadig den hyppigste kræftform hos kvinder. Over hele perioden ses en fortsat stigning. Kræft i tyk- og endetarm indtager som sidste år tredjepladsen hos kvinder og for mænd fjerdepladsen. Over den sidste 5 års periode ses en stagnation i incidensen hos mænd, og måske en let faldende tendens hos kvinder. Lungekræft er en stor sygdomsgruppe hos både mænd og kvinder, og rammer især midaldrende og ældre. For mænd er forekomsten af nye tilfælde toppet i 1994, og tendensen har siden været faldende, men det ses ikke i 1999 og Den aldersstandardiserede rate er i niveau som i 1995, men pga. ændring i befolkningssammensætningen er det absolutte tal for 2000 det højeste hidtil. For kvinder derimod har antallet af lungekræfttilfælde været stigende igennem en årrække. Antallet af tumorer i blæren ligger på samme niveau gennem tiårs perioden for både mænd og kvinder. Opgørelsen omfatter såvel godartede som ondartede svulster. Hos mænd ses over en 10 års periode en fortsat stigning i antal tilfælde af prostatakræft. Svulster i hjerne, hinder og nerver omfatter såvel benigne som maligne tumorer. Over en 10 års periode ses forekomsten uændret i forhold til befolkningssammensætningen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 17, oktober

11 Modermærkekræft hud Antal tilfælde af modermærkekræft har vist jævn stigning for begge køn. Svulster i nyre og øvre urinveje Lymfeknudekræft, non- Hodgkin Blodkræft leukæmi Kræft i æggestok Livmoderkræft Livmoderhalskræft For mænd ses kun mindre udsving i antallet af tumorer i nyre og øvre urinveje over tiårs perioden, det samme gælder raterne. Antallet af tumorer er ikke anført for kvinder i tabellen, da kræftformen ikke er blandt de 10 hyppigste. For mænd ses en stagnerende tendens gennem tiårs perioden af non- Hodgkin lymfeknudekræft. Antallet af tumorer hos kvinder i denne gruppe er for lavt til at komme med i oversigten. For mænd vedkommende ses sygdomme over en 10 års periode både i antal og aldersstandardiserede rater så godt som uforandret. Hos kvinder ses antal tilfælde af kræft i æggestokkene over en 10 års periode at være uændret. For 10 år siden bemærkedes en faldende tendens, men siden 1996 har denne været stagnerende. For livmoderhalskræft er der over en årrække sket et fald både i total antallet og antallet i forhold til alderssammensætningen. Dette fald synes at fortsætte. Kræftudviklingen Den nationale kræftplan Iværksættelsen af anbefalingerne fra den nationale kræftplan fra februar 2000 har gjort det interessant at se kræftformer, som er fremhævet som indsatsområder i planen. Det gælder kræftformer, som enten er særlig ressourcekrævende, er genstand for en særlig indsats, er særlig hyppige, særligt rammer bestemte befolkningsgrupper, er særligt ondartede eller af anden grund har fået bevågenhed. I lighed med opgørelsen for 1999 har Cancerregisteret derfor valgt at vise data i de grupper som benyttes i den nationale kræftplan og vise tal for en betydelig længere periode opgjort i femårs intervaller. Kræftformerne er samlet i grupper defineret efter ICD-10 klassifikationen og disse har stedvis små afvigelser til ICD-7 grupperingen. Afvigelserne skønnes dog at være så små, at det ikke har betydning i denne sammenhæng, undtagen for urinvejs- og hjernetumorer. For disse to tumorlokalisationer tælles både benigne og maligne tumorer med i denne opgørelse. Udvikling i kræft siden 1971 Tabel 10 til 13 viser udviklingen i antal kræfttilfælde fra 1971 til 2000 for de kræftformer og kræftgrupper, som er udvalgt i henhold til den nationale kræftplan. Der er vist gennemsnit for femårs intervaller og gennemsnit for årene 1971 til Det totale antal kræfttilfælde har såvel i absolutte tal som for de standardiserede rater været stigende gennem hele perioden. Lungekræft Hos mænd toppede antallet af lungekræfttilfælde i 1980-erne og har siden været faldende, dog ses en stigning i år Af tabel 11 og 13 fremgår at der for kvinder er en fortsat stigning i antal lungekræfttilfælde både i absolutte tal og efter standardisering. I den først anførte femårs periode var antallet efter standardisering knapt fem gange så højt for mænd som for kvinder. I de sidste perioder er antallet knap dobbelt så stort ratemæssigt og i faktiske tal får nu 36 procent flere mænd end Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 17, oktober

12 kvinder lungekræft. Lungekræft tilskrives i høj grad rygning, og det stigende antal tilfælde hos kvinder afspejler udviklingen i tobaksforbruget med en ti -års forsinkelse. Brystkræft Hoved-hals kræft Tyktarms- og endetarms kræft Brystkræft kan ramme begge køn, men hvor antallet hos mænd er stabilt lavt, er antallet blandt kvinder steget betydeligt siden starten af erne, både i absolutte tal (76 procent) og i rater (45 procent). Antallet er stadig stigende og stigningen ses i amter både med og uden mammografiscreeningstilbud. Kræfttilfælde i hoved og hals eksklusiv hjerne, hjernehinder og endokrine kirtler er svagt stigende for begge køn. Der er stadig flest tilfælde blandt mænd, men procentuelt er stigningen størst blandt kvinder. Kræft i hoved og hals tilskrives til dels brug af alkohol og tobak. Kræft i tyktarm og endetarm rammer i absolutte tal ca. lige mange mænd og kvinder. Antallet af tilfælde er stigende, men de standardiserede rater er på samme niveau set over perioden som helhed. Da denne kræftform især rammer personer over 50 år og kvinder udgør størstedelen af den ældre del af befolkningen, er raten efter standardisering imidlertid størst for mænd. Tabel 10: Udviklingen i antallet af kræfttilfælde hos mænd fordelt på grupperne i den nationale kræftplan. Gennemsnitligt antal tilfælde pr. år. Mænd Hoved-hals Colon-rectum Bronkier og lunge Modermærkekræft, hud Anden hudkræft Bryst Kræft i blærehals Kræft i testikel Kræft i urinveje Uspec. kræft i lymfeknuder og metastaser Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddannende væv Anden kræft Alle kræftformer Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 17, oktober

13 Tabel 11: Udviklingen i antallet af kræfttilfælde hos kvinder fordelt på grupperne i den nationale kræftplan. Gennemsnitligt antal tilfælde pr. år Kvinder Hoved-hals Colon-rectum Bronkier og lunge Modermærkekræft, hud Anden hudkræft Bryst Livmoderhalskræft Kræft i livmoder og æggestok Kræft i urinveje Uspec. kræft i lymfeknuder og metastaser Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddannende væv Anden kræft Alle kræftformer Tabel 12: Udviklingen i antallet af kræfttilfælde hos mænd fordelt på grupperne i den nationale kræftplan. Antal tilfælde pr indbyggere aldersstandardiseret til DK Mænd Hoved-hals Colon-rectum Bronkier og lunge Modermærkekræft, hud Anden hudkræft Bryst Kræft i blærehals Kræft i testikel Kræft i urinveje Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddannende væv Uspec. kræft i lymfeknuder og metastaser Anden kræft Alle kræftformer Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 17, oktober

14 Tabel 13: Udviklingen i antallet af kræfttilfælde hos kvinder fordelt på grupperne i den nationale kræftplan. Antal tilfælde pr indbyggere aldersstandardiseret til DK Kvinder Hoved-hals Colon-rectum Bronkier og lunge Modermærkekræft, hud Anden hudkræft Bryst Livmoderhalskræft Kræft i livmoder og æggestok Kræft i urinveje Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddannende væv Uspec. kræft i lymfeknuder og metastaser Anden kræft Alle kræftformer Modermærkekræft Kræft i blærehalskirtlen prostatakræft Testikelkræft Livmoderhalskræft Kræft i livmoder og æggestok Kræft i urinveje Lymfeknudekræft og blodkræft - leukæmi Øvrige Antal tilfælde af modermærkekræft har vist jævn stigning for begge køn med en tredobling for mænd og en fordobling for kvinder siden Den senest opgjorte periode viser en fortsat stigning i antal tilfælde både for mænd og kvinder. Kræft i blærehalskirtlen rammer især mænd over 60 år. Der har igennem en årrække været stigning af det totale antal, som følge af det øgede antal ældre, men der ses også en fortsat stigning i den aldersstandardiserede rate. Kræft i testikler, som især rammer yngre, har tidligere vist en svagt stigende tendens, men synes nu at stagnere. For kræft i livmoderhalsen er der sket næsten en halvering i antal tilfælde pr. år i hele perioden Denne udvikling har stået på igennem alle de anførte perioder i et ret konstant tempo, og der sker fortsat et fald. Set under ét har disse to kræftformer haft en stabil forekomst siden Kræft i nedre og øvre urinveje inklusiv nyrer har for begge køn været stigende i absolutte antal tilfælde og i aldersstandardiserede rater til omkring 1990, hvorefter der kun har været mindre udsving. Kræft i det lymfatiske væv, der rammer lidt flere mænd end kvinder, har i de opgjorte perioder vist stigning i antal. Da denne sygdom overvejende rammer ældre, ses kun en mindre stigning i de aldersstandardiserede rater. Set over 30 år er forekomsten af leukæmi steget, men i de sidste 10 år er raten stabil. Uspecificeret kræft i lymfeknuder og metastatisk sygdom er registreret i let stigende omfang, men udgør stadig kun en lille del af det samlede antal kræfttilfælde. Restgruppen anden kræft er stigende i absolutte tal, men nærmest stabil efter standardisering. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 17, oktober

15 Prævalens Tabel 14 og 15 viser, at personer pr. 31. december 2000 var i live efter at have fået konstateret en kræftsygdom. I dette tal indgår også de godartede svulster for hvilke der er anmeldelsespligt. Det drejer sig om svulster i hjerne, hjernehinder og urinveje. Der levede pr. 31. december 2000 i alt mænd og kvinder, som tidligere havde fået en kræftdiagnose. Af disse havde hhv og haft anden hudkræft end modermærkekræft. Aldersinddelingerne angiver den pågældendes alder den 31. december Af disse tabeller fremgår ikke hvornår kræftsygdommen er konstateret, og altså heller ikke hvor længe personerne har overlevet. Endvidere kan en person være registreret med flere cancersygdomme i forskellige hovedgrupper. Med kendskab til antallet af nye tilfælde for de enkelte kræftsygdomme i et år, kan man få et indtryk af hvilke kræftformer, der har en dårlig overlevelse. For lungekræft er der for eksempel kun få hundrede flere i live, end der er registreret af nye tilfælde for et år, hvorimod der for brystkræft hos kvinder lever ti gange så mange, som har fået diagnosen i løbet af et år. Tabel 14. Mænd fordelt i aldersgrupper og i live ultimo 2000 efter tidligere at have fået konstateret kræft. Mænd Total Hoved-hals Colon-rectum Bronkier og lunge Modermærkekræft, hud Anden hudkræft Bryst Kræft i blærehals Kræft i testikel Kræft i urinveje Uspec. kræft i lymfeknuder og metastaser Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddannende væv Anden kræft Alle kræftformer Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 17, oktober

16 Tabel 15. Kvinder fordelt i aldersgrupper og i live ultimo 2000 efter tidligere at have fået konstateret kræft. Kvinder Total Hoved-hals Colon-rectum Bronkier og lunge Modermærkekræft, hud Anden hudkræft Bryst Livmoderhalskræft Kræft i livmoder og æggestok Kræft i urinveje Uspec. kræft i lymfeknuder og metastaser Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddannende væv Anden kræft Alle kræftformer Henvendelse: Næste offentliggørelse Afdelingslæge Birgitte Brandt-Høyer, direkte , bbr@sst.dk Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, direkte , kmh@sst.dk IT-medarbejder Milan Fajber, direkte , mif@sst.dk Cancerregisteret 2003 (foreløbige tal) forventes offentliggjort december Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 17, oktober

17 Bilagstabel 1. Kvinder og mænd fordelt i diagnosegrupper antal og aldersstandardiserede rater pr DK Diagnosegrupper Antal 2000 Rater pr Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder Alle maligne neoplasmer ,7 577, Alle sarkomer, inkl. knogler og væv ,4 6, Mundhule og svælg ,3 8,6 140 Læbekræft ,3 1,1 141 Tungekræft ,9 1,3 142 Kræft i spytkirtler ,4 1, Kræft i mundhule ,1 2, Kræft i svælg ,7 2, Fordøjelsesorganer og bughinde ,3 89,5 150 Spiserør ,4 3,3 151 Mavesækkræft ,8 4,9 152 Tyndtarmskræft ,1 1,0 153 Tyktarmskræft ,0 39,8 154 Endetarmskræft ,8 15,1 155 Leverkræft ,7 2, Galdeblærekræft ,8 2,8 156 Lever - ikke spec. som primær ,5 6,5 157 Kræft i bugspytkirtel ,9 12, kræft i bughinde og andre fordøjelses org ,4 1, Luftveje ,3 56,3 160 Kræft i næse og bihuler ,8 0,7 161 Kræft i strubehovedet ,6 1, ,1 Lungekræft ,5 53, Lungehindekræft ,7 0,4 164 Mediastinum ,6 0,3 170 Brystkræft ,6 136, Kvindelige kønsorganer ,6 171 Livmoderhalskræft ,3 172 Livmoderkræft , Kræft i livmoder, uspecificeret ,2 175 Æggestokkræft ,8 176 Anden og uspec. kræft i kvindelige kønsorganer , Mandlige kønsorganer ,2-177 Blærehalskirtelkræft (prostata) ,0-178 Testikelkræft ,3-179 Anden og uspec. kræft i mandlige kønsorganer , Kræft i urinveje ,5 23,3 180 Nyrekræft ,6 9,8 181 Urinblærekræft ,0 13, Hudkræft ,0 126,4 190 Modermærkekræft (melanom) ,3 21,9 191 Anden hudkræft (ej melanom) ,7 104, Kræft andre specificerede steder ,8 28,4 192 Kræft i øje og tårekirtel ,4 1,2 193 Kræft i hjerne og nervesystem ,2 19,7 194 Kræft i skjoldbruskkirtel ,0 4,3 195 Kræft i hormonale kirtler ,3 0,4 196 Knoglekræft ,6 0,6 197 Kræft i bindevæv ,2 2, Metastaser og kræft uspec. steder ,4 15,6 198 Metastaser ,8 7,0 199 Kræft andre og uspec. steder ,6 8, Kræft i lymfe og bloddannende væv ,3 30,8 200,202 Non-Hodgkin ,6 12,8 201 Hodgkin ,2 2,0 203 Myelomatose ,6 5,5 204 Leukæmi ,4 10,3 205 Mycosis fungoides ,4 0,3

18 Bilagstabel 2. De ti hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksberg kommuner. Mænd i Absolutte tal. Mænd Total Anden hud Lunge 13 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Blærehals Tyk- og endetarm Urinblære Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Nyre og øvre urinveje Blodkræft ( leukæmi ) Lymfeknude, non-hodkin Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 17, oktober

19 Bilagstabel 3. De ti hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksberg kommuner. Kvinder i Absolutte tal. Kvinder Total Bryst Anden hud 13 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Tyk- og endetarm Lunge Æggestok Modermærke, hud Livmoder Hjerne, hinder og nerver Urinblære Livmoderhals Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 17, oktober

20 Bilagstabel 4. De ti hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksberg kommuner. Mænd i Aldersstandardiseret til DK Mænd Total Anden hud Lunge Blærehals Tyk- og endetarm Urinblære Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Nyre og øvre urinveje Blodkræft ( leukæmi ) Lymfeknude, non- Hodkin 13 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Alle Inklusiv øvrige kræftformer, se desuden tabel 8 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 17, oktober

21 Bilagstabel 5. De ti hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksberg kommuner. Kvinder i Aldersstandardiseret til DK Kvinder Total Bryst Anden hud 13 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Alle Inklusiv øvrige kræftformer, se desuden tabel 9 Tyk- og endetarm Lunge Æggestok Modermærke, hud Livmoder Hjerne, hinder og nerver Urinblære Livmoderhals Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 17, oktober