Plantehåndtering. Side 1

Transkript

1 Plantehåndtering Mejeri- og jordbrugets efteruddannelsesudvalg Side 1

2 KRAV TIL PRODUKT...5 NOMENKLATUR (NAVNGIVNING)...6 FORKORTELSER...9 SKOV OG LANDSKABSPLANTER...12 KVALITETSKRAV STØRRELSESSORTERINGER HÆKPLANTER...15 KVALITETSKRAV STØRRELSESSORTERINGER SURBUNDSPLANTER...17 KVALITETSKRAV CONIFERA (NÅLETRÆER TIL HAVER OG ANLÆG)...19 MARKKULTUR STØRRELSESSORTERINGER PRYDBUSKE...21 MARKKULTUR STØRRELSESSORTERINGER CONTAINERPLANTER...22 KVALITETSKRAV TIL PLANTER DYRKET I CONTAINERE STØRRELSESSORTERINGER PRYDTRÆER...24 KVALITETSKRAV STØRRELSESSORTERING TRÆER...25 KVALITETSKRAV PRODUKTSPECIFIKATION BUNDTNING MÆRKNING ROSER...31 KVALITETSKRAV STØRRELSESSORTERINGER BUNDTNING CONTAINERSTANDARD OG PRODUKTSPECIFIKATIONER Side 2

3 MÆRKNING FRUGTTRÆER...35 KVALITETSKRAV BUNDTNING FRUGTBUSKE...38 Krav til procedure...39 Modtagelse af planter på brugsstedet Dækning af planterne i depotet Transport fra depot til plantested Udlægning Plantning af barrodede planter Plantning af klumpholdende og containerdyrkede planter Plantetidspunkter for barrodede planter Plantningstidspunkter for klumpholdende og containerdyrkede planter Vanding ORDFORKLARINGER...42 Side 3

4 INDLEDNING Dette materiale har til hensigt at give læseren kendskab til modtagekontrol af planter ud fra gældende sorteringsbestemmelser. At kunne vurdere planternes tilstand efter transport. At give kendskab til opbevaring af planterne indtil plantetidspunktet. At give kendskab til korrekt plantning samt tiltag der fremmer planternes startvækst. Nomenklatur Plantearter angives med botanisk navn i overensstemmelse med de internationale nomenlaturregler. plantekvaliteter, - størrelser, - tilstand plantekvaliteter, - størrelser, - tilstand skal betegnes eller beskrives i overensstemmelse med de af dansk planteskoleejerforening udarbejded og vedtagne standardbetegnelser. For planteprodukter eller individer der ikke er omfattet af eller på grund af egenart ikke kan komme ind under standardbetegnelserne, skal der gives en kortfattet separat produktbeskrivelse. frøkilde- og klonkildeangivelser frøkilde- og klonkildeangivelser skal medtages i alle de tilfælde, hvor der benyttes en plante, som har været genstand for forædling, afprøvning og vurdering ved de danske statsforsøg, når dette arbejde har resulteret i, at planten markedsføres under herkomstkontrol. Endvidere gælder, at der for plantearter, som sædvanligvis reproduceres ved frø indhøstet af officielt kårede bevoksninger, skal angives betegnelsen for den kårede plantning, hvorfra den ønskede plante skal være produceret indhentning af tilbud licitation på planteleverancer indhentning af tilbud licitation indbudt såvel som offentlig, på planteleverancen må kun finde sted på følgende betingelser. Der skal forelægge et fuldt udarbejdet projekt plantningsprojekt som skal indgå i udbudsmaterialet. Der skal præcis oplyses, hvor og hvornår de ønskede planter skal leveres. Produktbeskrivelsen skal meget nøje affattes i henhold til kravene i overstående pkt. 1, 2 og 3. Det er således ikke tilstrækkeligt i udbudsmaterialet licitationsmaterialet at benytte følgende betegnelse: Quercus petraea 60 cm barrodede. Denne betegnelse er alt for unøjagtig til, at der kan finde regulær prisdannelse sted. For at angive tydeligt, hvad det er for en vare, der ønskes, skal der f.eks. skrives: Plantenavn Quercus petraea Frøkilde Agder (sydnorge) Størrelse cm Kvalitet 1/2 3 årige, d.v.s. 1 år på frøbed og 2 år i rækkekultur. Sortering efter de for skov og læplanter gældende regler Tilstand Barrodede planter vintertilstand Lev. Tid og sted I begyndelsen af april 20XX, X-by Da det er vanskeligt entydigt at give en tilstrækkelig dybgående beskrivelse af en ønsket vare, skal det tilstræbes, at der ved licitation over planter kun indgår de plantearter, som er i masseproduktion, og som i kraft af faste sorteringsregler, kvalitetsnormer m.v. optræder med stor ensartethed på markedet. Side 4

5 KRAV TIL PRODUKT produktbeskrivelse produktbeskrivelsen omfatter de forhold og tilstande ved produkterne. Der er nødvendige for den kvalitative adskillelse af disse. Sådanne forhold og tilstande er eksempelvis: botanisk navn, kildemateriale, størrelse og tilstand af rod og top. Oplysninger om plantealder og eventuelt gennemført omplantninger medtages kun i produktbeskrivelsen, såfremt disse oplysninger er et udtryk for kvalitative forskelle, der ikke beskrives på anden vis. Botanisk navn Botanisk navn andvendes i overensstemmelse med internationale nomenklaturregler. Betegnelsen for det anvendte kildemateriale skal anføres i forbindelse med det latinske navn, når anerkendt herkomstkontrol gennemføres. Såfremt herkomstkontrol ikke gennemføres, kan kildematerialets betegnelse kun anføres, når materialets egenskaber er reproducerbare. kildemateriale ved kildemateriale forstås det taxon, der danner grundlaget for produktionen af en given plante. Enhver taxon (population, sort, klon, kotype ect.) skal kunne identificeres efter en beskrivelse med eller uden oplysning om oprindelse. Kildematerialet udvælges således, at alle krav opstillet af følgende institutioner opfyldes: Frøkildeudvalget (populationer af vedplanter) Klonkildeudvalget (kloner af vedplanter) Herkomstudvalget (gavntræproducerede vedplanter) Fællesudvalget for fremavl og sundhedskontrol med havebrugsplanter (FSH, sundhed og ægthed) Statens plantetilsyn (import og exportforhold) Det koordinerede og grundlæggende arbejde udføres bl.a. ved statens forsøgsstation, hornum, 9600 Års. Kontrol udføres af FSH og statens plantetilsyn i henhold til gældende bestemmelser. rodudvikling, tilstand, plantestørrelse barrodede planter. Planterne leveres med et forgrenet rodsystem. Rodmængden er fra producenten afpasset efter plantens art og størrelse under hensyntagen til vækstsikkerhed. Uemballerede klumpplanter Planter med veludviklet rodsystem leveres med fast vedhængende rodklump under ombinding med lærred. Emballerede klumpplanter Planter leveret med rodklump ombundet med rodgennemtrængeligt materiale (lærred, acryllærred m.m.) Rodklumpen er ikke nødvendigvis fast, men skal altid indeholde fornøden intakt rodmasse Containerplanter. Planter som har gennemlevet hele produktionstiden eller så meget af denne i et afgrænset dyrkningssubstrat, at rødderne har gennemvokset dette, er synlige på substratets overflade og kan fastholde dette. Gennemvoksningen må ikke være større, end at plantningen kan ske problemfrit. Side 5

6 Plantestørrelse. Størrelse angives i almindelighed i centimeter og måles fra rodhals til toppens højeste punkt. Planter med udbredt eller krybende vækst angives i tværmål (cm). Afvigelser fra disse regler angives i dansk planteskoleejerforenings sorteringsregler. plantenormer og handelsbetingelser træer. Løvfældende eller stedsegrønne veplanter med en eller flere stammer. Størrelse angives i højde (cm) stammehøjde (cm) fra rodhals til kronens nederste gren stammeomfang (cm) i 100 cm højde over rodhals træer leveres efter art og størrelse under følgende handelsbetingelser: træer med sidgrene, d.v.s. enstammede, ret-voksende, beskårne eller ubeskårne træer med et for arten et naturligt antal sidegrene. Størrelsen angives i højde evt. suppleret med angivelse af stammeomfang. Stammede træer, d.v.s. enstammede, retvoksende, beskårne træer med eller uden korte sidegrene. Størrelse angives i stammehøjde og stammeomfang. NOMENKLATUR (NAVNGIVNING) PLANTENAVNE Grundlaget for korrekt navngivning er Liste over standardiserede plantenavne udgivet af Landbrugsministeriet, 3. udgave Da denne liste kun angiver arter og hybrider, suppleres den med navnene i Beretning nr. S 1842: Landskabsplanter - træer og buske, navneliste for arter, sorter og frøkilder fra FOR SORTSANGIVELSE HENVISES TIL: International Code of Nomenclature for cultivated Plants, (1989) og Navngivning af dyrkede havebrugsplanter. Beretning nr (1983) v. Poul Erik Brander. Naamlijst van houtige gewassen, Proefstation voor de Boomkwekerij, Holland, er af planteskolernes fællesorganisation i EU, European Nurserystock Association (ENA) anerkendt som værende branchens navneliste for samhandel i fremtiden under navnet European Plantname List. Således kan alle medlemslandes brancheorganisationer indstille nye plantenavne til optagelse ved dennes revision hvert 5. år. Side 6

7 SLÆGTSNAVN: Skrives med stort begyndelsesbogstav. Slægtsnavn skrives altid fuldt ud. ARTSNAVN: Forkortet sp. Danner sammen med slægtsnavnet det navn, som alle vilde planter skal have. SUBSPECIES: Forkortet ssp. Er botanisk set lavere end art; men adskiller sig ikke tilstrækkeligt til at blive udskilt som art, eks. Hydrangea anomala ssp. petiolaris. Ofte dyrkes dog kun kloner under en sådan betegnelse. VARIETET: Forkortet var. Adskiller sig fra arten ved mere end en egenskab. FORMA: Forkortet f. Adskiller sig fra arten kun ved en egenskab. HYBRID: Angives ved x, når krydsningen er mellem et par beskrevne vilde arter; eksempelvis er Berberis x stenophylla navnet for en krydsning mellem Berberis darwinii og Berberis empetrifoia.i nogle tilfælde har hybriden ikke fået et navn, og da anvendes de to artsnavne, eks. Hypericum androsaemum x hircinum. Såfremt der indgår flere arter og sorter, bliver det til et hybrid-komplex, og da bruges i stedet betegnelse hybrid ved dyrkede planter som ved Chaenomeleshybrid, hvori indgår C. japonica, C. speciosa og hybrider heraf.en slægtshybrid angives tilsvarende med x foran slægtsnavnet, eks. x Osmarea. PODNINGSSKIMÆRE: Angives med + foran navnet, eks. + Laburnocytisus. SORTSNAVN: Anvendes for dyrkede identificerbare og genkendelige planter. Skrives med stort begyndelsesbogstav og enkle anførselstegn. Hver virksomhed kan navngive og beskrive sorter. FRØKILDER: Angives ved fk. foran navnet og uden enkle anførselstegn som ved sorten. Også alle skovbrugets provenienser er angivet som frøkilder for at standardisere angivelsen. Side 7

8 PARENTES: Navne som er angivet i parentes betyder, at det er et synonym, altså et andet navn for samme art eller sort, men som anses for at være et ugyldigt navn. DOBBELT ANFØRSELSTEGN: Betyder at det er et fejlnavn, som anvendes for pågældende plante, f.eks. på grund af fejlbestemmelse, eks. anvendes navnet rosmarinifolia fejlagtigt om en bestemt dyrket plante, medens navnet henhører til en anden plante, der ikke dyrkes. Forkortelser af navne kan af pladshensyn blive nødvendig og skal da foretages i artsnavnet på en måde, så der ikke kan ske forveksling med andre lignende navne. Der må aldrig forkortes til mindre end 3 bogstaver. Side 8

9 FORKORTELSER ALDERSBETEGNELSER Aldersbetegnelser angiver planternes formeringsmetode, omplantninger og alder. Aldersbetegnelsen består af to eller flere led adskilt med skråstreger. Første led angiver plantens formeringsmetode og alder før første omplantning. Tal mellem skråstreger angiver antal år mellem omplantninger og tallet efter sidste skråstreg angiver antal år efter sidste omplantning. Summen af tallene i aldersbetegnelsen angiver plantens alder. 1/0 1-års frøplanter 2/0 2-års frøplanter 3/0 3-års frøplanter 1/1 2-års frøplanter, priklebed 1 år 2/1 3-års frøplanter, priklebed 1 år ½ 3-års frøplanter, priklebed 2 år 2/2 4-års frøplanter, priklebed 2 år Osv. 0/1 1-års planter, vegetativt formeret 0/2 2-års planter, vegetativt formeret 0/3 3-års planter, vegetativt formeret 0/1/1 2-års planter, vegetativt formeret og omplantet 1 gang Osv. D+1 Omplantede dækrodsplanter, priklebed 1 år D+2 Omplantede dækrodsplanter, priklebed 2 år X/1/0 Enårig forædling X/2/0 Toårig forædling X/0/1 Enårig omplantet forædling X/1/1 Toårig omplantet forædling Aflæggere: -/1/0 Enårig aflægger -/2/0 Toårig aflægger Side 9

10 Dækrodsplanter eller ungplanter i potter: 1/0 A5 Enårig frøplante i plantebakke med 5 cm huller (ø) 0/1/0 A5 Enårig rodet stikling i plantebakke med 5 cm huller (ø) 0/1/1 p9 Toårig omplantet stikling i potte med 9 cm diameter (ø) Mikroformerede planter (Tissue culture): TC 1 TC 2 TC 3 In vitro plante i glas = ved stadie for rodinitiering In vitro plante uden agar = akklimatisering i væksthus In vitro plante der er rodet og akklimatiseret Mikroformerede ungplanter under dyrkning i planteskolen: TC 0/1 TC 0/2 Plante dyrket et år efter levering fra laboratoriet Planter dyrket to år efter levering fra laboratoriet ØVRIGE STANDARDBETEGNELSER: + : Rodskårne. Horizontalt U : Rodskårne. Både horizontalt og vertikalt. T : Vinterstiklinger eller træagtige stiklinger. S : Sommerpriklede. H : Stiklingeformerede hæk- og bunddækkeplanter ab 2 betydende grene, hækvalitet. Hei : Heister. L. Hei : Landskabsheistere. K/MK : Med klump. TK : Trådklump. SHO : Træ med krone og 180 cm stammehøjde. Stammeomfang målt i cm 1 m over rodhalsen. SH : Stammehøjde for planter podet på stamme. TH : Totalhøjde, planter ofte med tydeligt gennemgående stamme. THV/FL.st : Flerstammet træ ab 2 stammer fra basis - eller solitært flerstammede buske. STB : Stambuske. Sol.Busk : Solitærbuske. I : Færdigvare med forgrening fra basis eller kraftig, karakteristiskforgrening fra stammen. Buske. IL : Som I, men yngre lettere kvalitet. Lette buske. 2 x : 2 gange omplantet (angives ved pryd- og allétræer). 3 x : 3 gange omplantet ( angives ved pryd- og allétræer). OPB : Opbundne. Ø : Tværmål. Side 10

11 ESP : GR : SK : NK : Espalier. Grene. Anvendes i forbindelse med nærmere angivne kulturer. Skud. Anvendes i forbindelse med nærmere angivne kulturer. Planter med netklump. Hvor flere planter er sampakkede angives antal pr. bundt. F.eks. 10 NK betyder 10 planter i netklumpen. HB : Hulbakke med flere planter. HB 15 er en salgsenhed med 15 planter. SUR : RS : Stiklinger uden rod. Rodede stiklinger. *C : Kunstklump. C : P : Container (dvs. dyrkningsbeholder med et rumindhold på 2 liter eller større). Anvendes sammen med angivelse af rumindhold i liter. Eks. angives:c2,0 C3,5 C5,0 C7,5 Størrelser over 10 liter angives eks.: CL10 Potte (dvs. dyrkningsbeholder på under 2 liter) P0,3 liter = 9 cm P0,4 liter = 10 cm P0,7 liter = 11 cm P1,0 liter = 12 cm P1,5 liter = 13,5 cm Side 11

12 SKOV OG LANDSKABSPLANTER Der skelnes mellem løvplanter og nåleplanter til forstlig anvendelse og til værn og læ samt øvrige biotopforbedrende formål. KVALITETSKRAV Planter til anvendelse i vedproducerende skovbrug, juletræer og pyntegrønt samt læ- og værneformål er omfattet af lovgivningen for forstligt formeringsmateriale. Plantekvaliteten angives ved tophøjde, rodudvikling og rodhalsdiameter. For planter til vedproducerende skovbrug, juletræer og pyntegrønt gælder: Toppen Træer, som kun kan blive en- eller retstammede udfra en endeknop, leveres med en endeknop. Rodhals Rodhalsen skal måles det sted på planten, hvor underbarken skifter fra grøn til hvid farve. Der må ikke være åbne sår på rodbarken. Rodhalsdiameteren er et godt mål for rodmassen, idet der er en næsten lineær sammenhæng mellem summen af de større rødders diameter og rodhalsdiameteren. Forholdet mellem rodhalsdiameteren og plantehøjden (toppen) er samtidigt et godt mål for dyrkningsteknikken. Således stilles krav om oplysning om minimumsrodhalsdiameter i relation til plantehøjden. Roden Roden skal være velforgrenet. Det skal angives om roden er rodskåret. Traditionelt underskæring af rod angives med et + efter aldersbetegnelsen. Rodbeskæring med såvel beskæring af siderødder og underskæring angives med et U efter aldersbetegnelsen. Side 12

13 1/2 omplantet 3-årig frøplante Tegningerne i DPF Plantestandard er af en karakter, der skal illustrere plantesortering. Det er således alene teksten der definerer krav til planteprodukterne under standarden. Side 13

14 STØRRELSESSORTERINGER Planterne sorteres efter plantehøjde i de intervalsystemer der gælder for ungplanter. Landskabssortering: Planter der anvendes til plantning i vildtremisser, biotopforbedrende plantninger, læhegn og andre plantninger i landskabet udbydes i to landskabssorteringer, hvor buskarter kan være nedklippede cm cm Minimum rodhalsdiameter: Angives i millimeter. Færdigvarer sorteres efter såvel højde som rodhalsdiameter. Sammenhængen mellem rodhalsdiameter og højde gælder for den enkelte plante ikke for et helt bundt! For hver højdesortering er der tilknyttet et krav om minimumrodhalsdiameter, med 5 mm som absolut mindste tykkelse. Der gælder følgende generelle regel: For hver forøgelse i højden med 10 cm skal rodhalsdiameteren øges 1 mm. Således gælder for henholdsvis løvtræer og nåletræer: Løvtræ: Bemærk at forøgelsen sker fra 40 cm Højde (cm) Minimum rodhals Nåletræ: Bemærk at forøgelsen sker fra 20 cm Højde (cm) Minimum rodhals Side 14

15 HÆKPLANTER Hækplanter er færdigvarer af løv- og nåleplanter der enten er frøformerede eller stiklingeformerede og som i sin vækstform gør dem egnede til hække og hegn. Der skelnes mellem planter der let får mange grene og arter med få forgreninger. KVALITETSKRAV Hækplanter leveres som barrodsplanter, klumpplanter eller med emballeret rod. Ungplanter betegnes med alder og størrelse. Kraftigere planter betegnes som hækkvalitet (H), lette buske (IL), buske (I) og solitærbuske (SB). Her stilles krav til antal kraftige grene. For arter der naturligt udvikler få grene medregnes en delvis udviklet gren, som betegnes 1/2 gren. I Buske I IL Lette buske 0/1/1H Hæk kvalitet Side 15

16 Solitærbuske (Sol.Busk): Fuldt udviklet plante, der kan anvendes som solitær udplantet. Krav om minimumshøjde. Buske (I): Buske skal være velformede og have 3- eller flere kraftige, velafmodnede grene af en for arten/sorten normal udvikling og højde. Svært forgrenede sorter dog kun 2 1/2 grene. Lette buske (IL). Afhængig af sort og vækstkraft skal de have 3- eller flere kraftige, velafmodnede grene. Svært forgrenede sorter dog kun 2 1/2 grene. Minder om buske, men er en lettere kvalitet. Hækkvalitet (H): 1- eller flere kraftige grene. Alder og højde skal angives. STØRRELSESSORTERINGER Planterne sorteres efter plantehøjde i de intervalsystemer der gælder for ungplanter. OVERSIGT I IL H Typer/minimum antal grene (buske) (lette buske) (Hækvarer) Der får medium antal grene: Forsythia int. Rosa rugosa De får få grene: 2½ 2½ 1 Caragana Euonymus eur Side 16

17 SURBUNDSPLANTER Surbundsplanter (mosebedsplanter) omfatter plantearter der er karakteriseret ved at de kun egner sig hvor dyrkningsmediet har et lavt reaktionstal (ph < 5.5). KVALITETSKRAV Rhododendron De skal have adskillige blomsterknopper og leveres med en rodklump, der er fast og solid. Rhododendron uden eller med få blomsterknopper (dog undtagen rene arter) skal betegnes som uden blomsterknopper. Mikroformerede planter skal angives med forkortelsen TC de første tre år efter prikling. Rene arter Rene arter af Rhododendron skal omplantes mindst hvert 3. eller 4. år, afhængig af arten og jordbundsforholdene. Rene arter af Azalea skal omplantes mindst hvert 3. år. Planterne skal have en bladmasse der er i overensstemmelse med arten/underarten og i øvrigt have adskillige blomsterknopper. De skal leveres med holdbare jordklumper. Højde eller omkreds skal være oplyst. Lyng Lyngplanter omfatter slægterne Calluna, Daboecia og Erica. De skal omplantes hvert år. Alderen på lyng skal være oplyst. STØRRELSE RHODODENDRON - Dværg Højde eller bredde i cm RHODODENDRON - Medium Højde eller bredde i cm Side 17

18 RHODODENDRON - Kraftig Højde eller bredde i cm AZALEA-TYPER - Løvfældende Højde eller bredde i cm JAPANSK AZALEA-TYPER Bredde i cm Side 18

19 CONIFERA (NÅLETRÆER TIL HAVER OG ANLÆG) MARKKULTUR Dette afsnit omhandler markkultiverede conifera leveret som klumpplanter. Conifera skal omplantes eller underskæres (rodstikkes). Efter at være underskåret (rodstukket) i det 2. år skal de senest omplantes 2 år efter og derefter omplantes med 3 års interval. Solitære conifera skal dyrkes med passende planteafstand. De skal leveres med en fugtig jordklump som er fast. Størrelsen af klumpen skal have et rimeligt forhold til den enkelte plantes størrelse. Nålene skal have en for sorten typisk farve. Conifera skal have god nålefylde, typisk for sorten, fra basis op til seneste årsskud. Forgrening samt længden af topskuddet skal svare til plantens habitus (helhed). Typisk enstammede sorter må kun have et ledeskud (topskud). Conifera Med tydeligt topskud Conifera Uden tydeligt topskud Side 19

20 STØRRELSESSORTERINGER Conifera som klumpplante leveres i følgende størrelsessortering: Conifera Buskagtig regelmæssig Conifera Buskagtig uregelmæssig Side 20

21 PRYDBUSKE MARKKULTUR Prydbuske er planter med buskagtig vækstform og som anvendes til prydformål i haver og anlæg. Blomsternes, frugternes og bladenes former og farver eller buskenes helhedspræg giver disse planter et særligt smukt eller interessant udseende. Som prydbuske betegnes især blomstrende buske og vintergrønne bladplanter. Mange andre planter der har stor prydværdi omtales særskilt under egne afsnit. Det gælder hækplanter, surbundsplanter, conifera og roser. Markkultiverede prydbuske leveres enten som barrodsplanter eller som klumpplanter. STØRRELSESSORTERINGER Prydbuske som klumpplante leveres i følgende størrelsessortering: Prydbusk med klump Side 21

22 CONTAINERPLANTER Planter, der er produceret i en container og herefter leveret i denne, betegnes som containerplanter. Fremhæves kan prydbuske som de blomstrende buske eller vintergrønne bladplanter, conifera samt slyngplanter og bunddækkeplanter. KVALITETSKRAV TIL PLANTER DYRKET I CONTAINERE Containerplanter betegnes med et C efterfulgt af et tal, der angiver containerens rumfang i liter. F.eks. C5 = 5 liter og C3,5 = 3,5 liter. Mindre planter betegnes med et P efterfulgt af et tal. Tallet angiver diameteren i centimeter af en rund potte målt for oven. P10 = 10 cm potte. Størrelsen af en container/potte skal være i et rimeligt forhold til plantens størrelse. I almindelighed dyrkes planterne i faste, vejrbestandige containere. I nogle tilfælde bruges der alternative materialer og udformninger som f.eks. posecontainere eller biologisk nedbrydelige potter. I al korrespondance, tilbudsgivning og følgesedler, fakturaer og mærkesedler skal planterne betegnes med container/ pottestørrelse. Container- og pottedyrkede planter skal være dyrket så længe i potter/containere, at substratet er gennemrodet, dog uden at der er tale om rodsnøring. Planterne skal i videst mulig omfang være placeret i midten af containeren, og være tilpas opvandet. Substratet skal fylde containeren op til en passende afstand fra kanten. Planter til levering skal være fri for ukrudt. Prydbuske produceres i 2 standardstørrelser: 2,0 liter og 3,5 liter containere. Side 22

23 STØRRELSESSORTERINGER Containerplanter leveres i følgende størrelsessorteringer: RUMFANG I LITER ES-NORM 1 ES 13 1,5 ES 15 2 ES 17 3 ES 19 4 ES 21 5 ES 24 7,5 ES 27 Side 23

24 PRYDTRÆER Prydtræer er træer der karakteriseres ved at have prydværdi med anvendelse i såvel haver som anlæg. Undergrupper: Solitærbuske Heistere Stammede I podet ved basis og trukket op II podet i stammehøjde Store prydtræer KVALITETSKRAV Prydtræer leveres såvel barrod, med klump og som containerplante. Stammen skal være ret fra basis til kronens nederste del for stammede prydtræer. Den skal endvidere have en tykkelse, så den kan bære kronen. For heistere skal stammen have sidegrene jævnt fordelt fra ca. 40 cm fra containeren til topskuddet. For stammede træer måles stammen fra basis eller containerens overkant til den nederste krongren. Grene skal være velsiddende, veludviklede og ikke over 2 år gamle og i øvrigt have en for sorten passende længde. STØRRELSESSORTERING For stammede prydtræer gælder, at kronen skal have grene hele vejen rundt. Solitærbuske sorteres med 5 eller flere grene. Store prydtræer skal have mindst 5 krongrene. Undtagelser fra ovenstående: Stammepodning Prunus ser. Amanogawa mindst 3 kraftige grene. Querus rob. Fastigiata mindst 3 kraftige grene eller en gennemgående stamme. Solitærbuske af Syringa vulgaris sorter: 3-4 grene og 5-8 grene. De kan leveres i faste containere eller posecontainere. Store prydtræer leveres i mindst 10 liters containere. Mellemstore prydtræer mindst 7,5 liter. Små prydtræer mindst 3 liter. Træerne må kun stå 1 år i samme container. Side 24

25 TRÆER Dette afsnit omfatter egentlige træer i størrelse over de i afsnit 8 om Skov- og landskabsplanter anførte størrelser. KVALITETSKRAV Træer skal have en vitalitet, således de kan etablere sig på et nyt voksested. Vækstbetingelserne skal opfyldes optimalt. Endvidere er kvalitet et udtryk for træets opbygning i forhold til produktets beskrivelse. Træer beskrives udfra begreber som omplantning, højdemål og omkreds. I følgende forklares disse betegnelser. Roden skal være velfordelt og for arten naturligt udviklet. Heister Højstammee træer Stambuske Definition på omplantning: Den første omplantning er når træet flyttes fra stedet, hvor det blev formeret og udplantet på et nyt voksested. Herefter regnes hver gang træet løftes og flyttes til et nyt sted for endnu en omplantning. Effektiv rodskæring betragtes som en omplantning. Side 25

26 Omplantningsintervaller: For "unge" træer For alle "ældre" træer Højdemål: Stammeomkreds: højst 4 år mellem hver ompl. højst 5 år mellem hver ompl. Totalhøjde måles i cm fra rodhals til topknop. Stammeomkredsen måles i cm 1 meter over rodhalsen. PRODUKTSPECIFIKATION Heistere (hei eller TH) Unge 2 gange omplantede træer med sidegrene som bruges til videre produktion. Heistere skal have en tydelig gennemgående stamme med jævnt fordelte sidegrene. Antallet og fordelingen af sidegrene afhænger af den for artens/sortens genetiske egenskaber. Sidegrene kan som et led i produktionsforløbet være afkortet eller udtyndet. Landskabsheister (L.hei eller TH) Ekstra omplantede planter med sidegrene. Planterne har ikke været opbundne, men har været korrigeret således topskuddet er gennemgående. Planterne fremstår som kraftige og afbalancerede, afhængig af den for arten/sortens genetiske egenskaber. Der er ikke samme krav til stammerethed som for heistere. Er velegnede til landskabs- og vejbeplantninger. Heistere og landskabsheistere produceres i følgende standarder: cm cm cm cm cm. Stambuske(STB) Stambuske er mindst 3 x omplantede og har sidegrene fra min. 40 cm. over rodhals. Den alsidigt forgrenede rods diameter skal være mindst 3 gange stammeomfanget. Stammeomkredsen måles i 1 m. højde, og skal sammen med totalhøjden angives. De leveres med klump. Side 26

27 Stambuske produceres i følgende standarder: stb x ompl. Højden angives individuelt. stb x ompl. Højden angives individuelt. stb x ompl. Højden angives individuelt. stb x ompl. Højden angives individuelt. stb x ompl. Højden angives individuelt. stb x ompl. Højden angives individuelt. stb x ompl. Højden angives individuelt. stb x ompl. Højden angives individuelt. stb x ompl. Højden angives individuelt. Solitære buske (sol.busk) Solitære buske er ekstra omplantede buske. Totalhøjden oplyses. De leveres med klump cm cm cm cm cm cm. Solitær buske Flerstammede træer Side 27

28 Flerstammede træer (Fl.st. eller THV) Flerstammede træer er mindst 3 x omplantede og stammerne fordeler sig på de nederste 50 cm. af træet. De leveres med klump. Flerstammede træer produceres i følgende standarder: cm cm cm cm cm cm cm cm. Højstammede træer (SHO) Højstammede træer skal have en ret stamme og med en for artens/sortens velformet krone. Træets stamme op til kronen må kun have skævheder med højst 3 cm. afvigelse fra centerlinien. Der kan for arter som Quercus, Fagus, Carpinus, Crataegus og Platanus tolereres større afvigelser på stammen. Podede træer må kun have en svag krumning ved podestedet. Den alsidigt forgrenede rods diameter skal være mindst 3 gange stammeomfanget. Leveres såvel barrodet som med klump. Højstammede træer skal i hele produktionsforløbet have kronens grundform optimeret til videre vækst med gennemgående terminalskud og velfordelte krongrene. Højstammede træer produceres i følgende standarder: H 6-8 H 8-10 H H H H H H x ompl. 2 x ompl. 2 x ompl. 3 x ompl. 3 x ompl. 3 x ompl. 3 x ompl. 3 x ompl. Stammehøjde cm., halvfabrikata, sidegrene fjernes op til ca. 40 cm. over rodhalsen. Sidegrene kan afkortes ind til cm. i cm. af stammens højde. Stammehøjde cm., sidegrene kan forekomme. Stammehøjde cm., sidegrene kan forekomme. Stammehøjde cm., sidegrene kan forekomme. Stammehøjde cm., sidegrene kan forekomme. Stammehøjde cm. Stammehøjde cm. Stammehøjde cm. Side 28

29 H H H H x ompl. 4 x ompl. 4 x ompl. 4 x ompl. Stammehøjde cm. Stammehøjde cm. Stammehøjde cm. Stammehøjde cm. Klumpplanter kan leveres emballeret i jutelærred og trådnet. Jutelærred består af impregneret jute, som i løbet af få uger i jorden begynder at nedbrydes. Trådnettet skal bestå af udglødet og ikke forzinket jern, som ruster væk på få år. Såvel jute som trådnet skal altså forblive omkring klumpen ved plantningen. Side 29

30 BUNDTNING Barrodstræer kan bundtes som følger: heistere 5 træer pr. bundt stammeomkreds under 10 cm. 5 træer pr. bundt stammeomkreds cm. 3 træer pr. bundt Træer med stammeomkreds over 12 cm skal ikke bundtes, men kronen bindes sammen. MÆRKNING osv. Blåt 6-8 Gult 8-10 Rødt Hvidt Blåt Gult Rødt Hvidt Blåt I skriftlige tilbud og bestillinger, hvor entydig identifikation ønskes, betegnes træer efter denne standard ved at angive følgende: botanisk navn eventuelt herkomst dansk navn, hvor dette findes produktbetegnelse eventuelt stammehøjde nødvendige størrelser: stammeomkreds, totalhøjde, bredde (kronebredde opgives på træer med stammeomkreds størrelse større end 14 cm) med eller uden gennemgående stamme antal omplantninger og årstal for sidste omplantning leveringsform, (barrod, klump, trådklump eller container) Side 30

31 ROSER Alle roser tilhører den botaniske slægtsgruppe betegnet Rosa. For rene arter henvises til Skov- og landskabsplanter eller Grundstammer. Roser inddeles efter vækstform i buskroser og roser på stamme. Buskroser inddeles endvidere i følgende undergrupper: Storblomstrende roser Buketroser Klatreroser Bunddækkende roser Buskroser Historiske/nostalgiske roser Lave roser A-kvalitet Side 31

32 KVALITETSKRAV Det skal oplyses om roserne er produceret ved okulation, podning, stikning eller frøformering. Hvis ikke andet er oplyst er roserne okuleret. Grundstammens navn skal oplyses på forlangende. Salgsbare roser som ikke opfylder kravene til A-kvalitet sælges som B-kvalitet. Roser der ikke opfylder kravene til B-kvalitet må ikke sælges. Grundstammens rodhalslængde afsluttes minimum 0,5 cm over okulationsstedet. Rodsystem Når roser sælges barrodet skal rødderne beskyttes mod udtørring ved hver håndtering af planterne. Rodsystemet skal være harmonisk og så udviklet, at en god etablering er mulig. Det skal være i balance med toppen og den bestemte sort. Afstanden mellem okulations/podested og rødder skal være mindst 20 cm. Rosenbuske Tællende grene er: kraftige afmodnede grene, minimum 25 cm. Dog undtagen i de lave sorter. Roser på stamme Stammen hos roser på stamme skal være lige og højden måles fra jordoverfladen op til det laveste af pode/okulationsstederne, som i øvrigt skal være tydeligt identificerbare. Der skal være balance mellem stamme og den valgte rosensort. Side 32

33 STØRRELSESSORTERINGER Rosenbuske Okulerede/podede: A-kvalitet Minimum 3 tællende grene Minimum 3 kraftige grene, hvoraf mindst 2 udgår fra pode/okulationsstedet og det tredje udgår højst 5 cm fra pode/okulationsstedet. B-kvalitet Minimum 2 kraftige grene der udgår fra pode/okulationsstedet. Rodægte rosenbuske: A-kvalitet: Minimum 3 grene. Minimum 3 grene der udgår under 5 cm fra jordoverfladen. B-kvalitet: Minimum 2 grene. Minimum 2 grene der udgår under 5 cm fra jordoverfladen. Roser på stamme Stammen skal stå i forhold til kronens størrelse, således at den kan holde kronen ved egen hjælp. Stammehøjder findes fra 40 cm til 160 cm Kronen A-kvalitet: Minimum 3 grene. Minimum 2 podesteder med højst 10 cm imellem. Minimum 3 kraftige og afmodnede (forveddede) grene der udgår fra pode- /okulationsstederne. B-kvalitet: Minimum 2 grene. Minimum 1 pode/okulationssted. Minimum 2 kraftige og afmodnede (forveddede) grene der udgår fra podestedet Side 33

34 BUNDTNING Rosenbuske: A-roserne bundtes rodlignet med 5 stk. pr. bundt med 1 bånd; buskagtige dog med 2 bånd. B-roserne bundtes rodlignet med 10 stk. pr. bundt med 2 bånd. Stamroser: 5 planter pr. bundt. CONTAINERSTANDARD OG PRODUKTSPECIFIKATIONER HERUNDER STØRRELSER Okulerede roser i containere Der skelnes mellem rodfæstede og ikke rodfæstede roser i containere. For de ikke rodfæstede roser er containeren at betragte som emballage. De skal opfylde de generelle bestemmelser for containerplanter, samt de vegetative (vækst) og størrelsesbestemmelser fra rosenplanter. Minimum for containerstørrelse for rodfæstede roser er 3 liter for rosenbuske og 3,5 liter for roser på stamme. For ikke rodfæstede roser anvendes som minimum 2 liter. MÆRKNING Roserne påsættes en neutral etiket pr. bundt. Denne skal som minimum oplyse om rosens navn og type (=undergruppe). Og den skal sidde på en kraftig gren under bindebåndet, så tæt på rodhals som muligt. Side 34

35 FRUGTTRÆER Mandel Æble Abrikos Kirsebær Ægte kastanie Figen Fersken Pære Blomme Kvæde Valnød (Prunus dulcis) (Malus domestica) (Prunus armeniaca) (Prunus) (Castanea sativa) (Ficus caria) (Prunus communis) (Pyrus communis) (Prunus) (Cyclonia oblonga) (Juglans regia) Der skelnes mellem barrodstræer til plantagebrug og frugttræer til detailbrug i containere. KVALITETSKRAV A-kvalitet af barrodstræer til plantagebrug følger beskrivelser der fremgår af standardkontrakt indgået mellem DPF og Dansk Erhvervsfrugtavl (DE). For frugttræer til detailbrug gælder: Stammen Skal være uden skrammer, og må kun opstammes til 40 cm over jorden for æbler og pærer, 50 cm for blommer og kirsebær. Stammen må i forbindelse med forædlingsstedet kun have en afvigelse på højst 4 cm fra centerlinien. Centerlinien er linien, der går gennem stammecentrum ved jorden og gennem stammecentrum ved det punkt, hvor der er topklippet. Grenene Skal være velsiddende, veludviklede og ikke over 2 år. Grenlængde Gruppe 1: Svagtvoksende sorter: Concorde, Conference, Discovery, Guldborg, Ildrød Pigeon, Prima, Rød Ananas og mindst 35 cm. Gruppe 2: Andre æble- og pæresorter samt surkirsebær, mindst 40 cm. Gruppe 3: Blommer og sødkirsebær, mindst 50 cm. Side 35

36 Grenantal Træerne sorteres i 2 sorteringer: 5 grene og derover incl. topskud og 3-4 grene inklusive topskud. Undtaget herfra er sorterne Alexander Lucas, Belle de Boskoop, Blanche, Clapps Favorite, Concorde, Conference, Czar, Filippa, Gråsten, Guldborg, Jubileum, Lapins, RedFree, Stella, Skovfoged og Transparente, som sorteres; 4 grene og derover incl. topskud og 3 grene incl. topskud. Topklipning Æbler og pærer på dværgstamme samt surkirsebær topklippes på cm. Æbler og pærer på vildstamme topklippes på cm. Blommer og sødkirsebær topklippes på cm. Podning Frugttræ podet ved basis og trukket op Dværgtræer skal være podet cm over jorden. Vildstammetræer skal være podet mindre end 15 cm over jorden. Side 36

37 Roden Barrodstræer: Æbler og pærer mindst 25 cm i diameter. Blommer og kirsebær mindst 30 cm i diameter. Containertræer. Æbler ældre end 3 år skal være omplantet. BUNDTNING Barrodstræer bundtes med 4 bånd. Træer i samme bundt må ikke afvige mere end 10 cm i topklipning. Mærkning Etiket forsynet med sortsnavn og grundstamme sættes på hvert træ inden levering. En etiket pr. parti skal være forsynet med antal, sort, grundstammetype og størrelse. Disse regler er gældende for detailfrugttræer på grundstammer ikke svagere end: M26, Kvæde A, Sct. Julien og Colt. Side 37

38 FRUGTBUSKE RIBS, SOLBÆR OG STIKKELSBÆR A-kvalitet: Planterne må ikke være over 3 år. Mindstemål for stikkelsbær: 30 cm Mindstemål for ribs: 40 cm Mindstemål for solbær: cm (afhængig af sort) De sorteres 3-4 grenede og 5-8 grenede. Hindbær A-kvalitet: Planterne må ikke nedskæres til under 60 cm regnet fra jordoverfladen. Planterne må ikke være over ét år. Tværmålet i rodhalsen skal være mindst 8 mm - dog kun 6 mm for sorten Malling Jewel. Storfrugtet hassel A-kvalitet: Planterne skal have mindst 3 kraftige, veludviklede grene af mindst 60 cm længde. Bundtning Frugtbuske: Hindbær 10 stk. pr. bundt, 2 bånd Ribs, solbær og stikkelsbær 3-4 grene 5 stk. pr. bundt, 2 bånd 5-8 grene 5 stk. pr. bundt, 2 bånd Hassel, storfr. 5 stk. pr. bundt, 2 bånd Side 38

39 Krav til procedure Modtagelse af planter på brugsstedet Producenten leverer planterne til entreprenøren til forud aftalt tid- formiddag (kl. 7-12) eftermiddag (kl ) og på aftalt sted depotplads. Ved afgivelse af planteordren, eller mindst 2 dage før leveringen skal producenten give oplysning om forsendelsesmåde og emballering, så entreprenøren kan have eget dækmateriale parat på depotpladsen. Planterne skal altid leveres tildækket. Entreprenøren har pligt til at have mandskab parat til at modtage planterne. Ankommer leverancen senere end agtalt, er producenten forpligtet til at lade sit personale foretage den fornødne dækning for at beskytte planterne. Hvis en depotplads ikke er i orden til modtagelse af planterne er producenten forpligtet til at tage planterne med retur for entreprenørens regning. Planter som er beskadigede modtages ikke, men skal omgående erstattes med nye, ubeskadigede planter. Planter som ikke er i overensstemmelse med ordreafgivelsen, modtages ikke og skal omgående erstattes med den beskrevne planteart og leveres i den rigtige størrelse. Dækning af planterne i depotet Planter i depot skal beskyttes effektivt mod vandtab, energitab, opvarmning, vandstuvning, kvælning, tyveri og hærværk. Barrodsplanter skal slås ind omgående. Skønnes det, at planterne skal opbevares over 3 dage, løsnes eventuelle bundter. Dog kan barrodede planter uden løv opbevares max. 3 dage under presenninger, der er ubrudte og varmeafvisende. Klumpholdende planter, containerplanter og planter i stenuldsblokke stilles på plastfolie eller henstår i kasser. Planterne holdes i vækst. Ved skygning og ved vanding skal der drages omsorg for at planterne kontunierligt er saftspændte. Transport fra depot til plantested Intern transport af barrodede planter fra depot til plantested skal altid foregå med planterne tildækkede, medmindre arbejdet finder sted i tågedis eller støvregn. Udlægning Barrodede planter udlægges umiddelbart, før plantning finder sted og i takt med planterytmen. Der må højst gå 3 minutter mellem udlægning og plantning, medmindre arbejdet udføres i tågedis eller støvregn. Side 39

40 Plantning af barrodede planter Plantehullet skal udgraves i en størrelse og dybde, der svarer til plantens rodnet, således at opadbøjning af rødder ikke forekommer. Tilfyldningsjorde skal bestå af den opgravede muldjord, som skal være smuldrende. Der foretages omhyggelig tiltrædning af jorden omkring planten. Små plantestørrelser må nedstikkes bag spade, når ovenstående krav opfyldes. Under plantning af større plantestørrelser skal man ved rystning af planten sikre sig, at jorden fordeler sig mellem rødderne. Planterne sættes op til 5 cm dybere end den dybde, hvori de tidligere har stået. I sand og i muld med extremt stort sandindhold sættes planterne væsentligt dybere, alt efter plantestørrelser fra cm dybere end den dybde, hvori de tidligere har stået. Plantningen skal altid tilstræbes udført i jord, hvis overflade er smuldrende og fugtig. Alt efter jordens tekstur skal den have en fugtighed på mellem 70% - 90% af dens markkapasitet. Plantning af klumpholdende og containerdyrkede planter Plantehullet skal være udgravet med cm større diameter end klumpen, og hullet skal være løsnet min. 10 cm i bunden. Tilfyldningsjorden skal bestå af den opgravede muldjord, der skal være smuldrende. Planter dyrket i container eller i mineraluldvækstklodser skal plantes i grundigt gennemvædet tilstand. Klumpholdende planter skal normalt ikke plantes dybere end den dybde, hvori de tidligere har stået. Tiltrædning af jorden omkring den nyplantede plante skal ske med varsomhed. Plantetidspunkter for barrodede planter Plantning af barrodede planter må kun udføres i tiden mellem planternes løvfald og indtil dens knopbrydning. Kølehusopbevarede planter må ikke plantes senere end midten af juli. Plantningstidspunkter for klumpholdende og containerdyrkede planter Plantning af planter med klump elle gennemgroet dyrkningsklods påvirkes kun i beskedent omfang af at blive udplantet. Plantningen kan såleds udføres i hele vækstsæsonen incl. Det tidlige forår og efteråret. Sen efterårs- og vinterplantning af klumpholdende stedsegrønne planter må ikke finde sted. Undtaget herfra er dog plantning på sandjorder. Side 40

41 Vanding Der kræves ikke vanding af planter, der plantes i perioden 15. oktober til 1. maj. Planter der er tiltrukket i sphagnum, mineraluld eller lignende dyrkningssubstrater skal inden plantning være gennemvandet, og skal efter plantning holdes fugtige, indtil det konstateres, at plantens rødder begynder at vokse i jorden. Vanding bør ske ved overbrusning. Barrodede planter, der plantes efter 2. juni skal holdes fugtige ved vanding indtil det konstateres at planternes rødder begynder at vokse i jorden. På særligt svære jorder - 25% ler og derover kan der meget let opstå betydelige vanskeligheder ved opvanding af jorden i en tør periode inden plantning. Det skal derfor tilstræbes, at plantning på sådanne jorder kun udføres i de perioder, der er vejrligsmæssigt ideelle. Plantning udført i den egentlige sommertid, juni, juli, og til dels også august, skal i videst muligt omfang undgås. Side 41

42 ORDFORKLARINGER AFLÆGGER Formeres ved at unge 1 årige skud fra moderplanter bøjes ned og delvis begraves i jorden. På de underjordiske dele udvikles rødder i løbet af vækstsæsonen og herefter kan aflæggere skæres fra. BARRODSPLANTE Såvel løv- som nåletræer der leveres med nøgne rødder. BUNDDÆKKEPLANTER Bunddækkeplanter er lave eller fladt voksende buske eller stauder, der er egnet til at dække jordoverflader. Planterne skal have en passende forgrening for sorten og skal være beskåret mindst 1 gang under dyrkningen. (Dog undtaget Gaulteria, Cornus canadensis m.fl.). De sorteres efter bredde (diametermål = ø). Pachysandra, Vinca og andre tilsvarende planter sorteres dog efter antal skud. De leveres enten som barrod eller i potter under 1,5 l. BUSKE En plante der oftest er uden egentlig stamme. Se afsnit 9. CERTIFICERET PLANTE Plantematerialet er garanteret sortsægte og sundt under hele produktionsprocessen. Dette og en korrekt mærkning kontrolleres og godkendes af Plantedirektoratet. Detaljer om ordningen fremgår af Bekendtgørelse om planter. CONTAINERPLANTE Plante der er dyrket i en container. En container er betegnelsen for en dyrkningsbeholder hvis rumfang er større end 2 liter. CV. Cv er en international forkortelse for cultivar og er identisk med den danske betegnelse sort. Side 42

43 DAFO-PLANTE DAFO er et registreret varemærke, som anvendes i tilknytning til sortsnavnet. DAFO varemærket ejes af Danmarks Jordbrugsforskning og giver en sikkerhed for at den mærkede plante har sin oprindelse i en godkendt, certificeret kerneplante. DÆKRODSPLANTE I modsætning til en barrodsplante sælges en dækrodsplante med rødder omgivet af det dyrkningsubstrat planten er dyrket i. Betegnelsen benyttes primært for ungplanter i plantebakke og som på engelsk kaldes plug-plante. Færdigvarer med jordklump betegnes som klumpplanter og ikke som dækrodsplanter. FORVEDDET Skud fra planter hvor skuddet ved afmodningen er blevet træagtig. FRØKILDE Træer eller buske indenfor et defineret område, hvorfra der indsamles frø. FRØPLANTE Plante der er fremkommet ved spiring af et frø. FÆRDIGVARE Betegnelse for planter der er færdigdyrket i henhold til produktbeskrivelsen. HALVSTAMME Plante med stamme der er lavere end et egentligt stammet træ. Stamhøjden kan variere fra 40 cm til 160 cm mellem rodhals og kronens begyndelse. Forædlingsstedet kan være såvel nær rodhals eller nær kronen, men for at undgå synlighed af sammenvoksningen ikke omkring midten af stammen. HEISTER En heister er et ungt træ med en tydelig gennemgående stamme og med jævnt fordelte sidegrene ca. 40 cm fra rodhalsen. HERKOMST Det sted, hvor en given bevoksning af træer vokser. Omtales også som proveniens og indgår som begreb i lovgivningen om markedsføring af forstligt formeringsmateriale. Side 43

44 HØJDEMÅL Totalhøjden af et planteprodukt måles fra rodhals til topknop. HÅRDFØRHED Hårdførhed er en egenskab der karakteriserer plantens evne til at modstå lave temperaturer og andre klimatiske afledede forhold der kan give anledning til svækkelse eller død af planten. KLATREPLANTE Planter der ved hjælp af ranker (fra vin), hæfterødder (f.eks. vedbend) eller ved at stænglen slynger sig rundt (f.eks. polygonum) kan gro op ad opstandere eller vægge. Den ikke helt korrekte betegnelse slyngplante bruges ofte i stedet for klatreplante. KLON Gruppe af individer (rameter) som oprindeligt stammer fra én moderplante dvs. et enkelt individ (ortet) og som er formeret vegetativt. KLUMPPLANTE Planter der leveres med jordklump skal være dyrket i denne. Færdigvarer af nåletræer, stedsegrønne bladplanter og andre solitærplanter leveres ofte i denne form. God klumpdannelse opnås ved gentagne omplantninger eller rodstikninger. LANDSKABSSORTERING Planter der anvendes til plantning i vildtremisser, biotopforbedrende plantninger, læhegn og andre plantninger i landskabet udbydes i særlige landskabssorteringer, hvor buskarter kan være nedklippede. Størrelsen er enten cm eller cm. MIKROFORMERING Vegetativ formering under laboratorieforhold i flydende dyrkningsmedie af meget små plantedele som meristemer ol. plantevæv. MØRKESKUD Ved opbevaring af planter under mørke forhold kan for høje temperaturer og fugtighed bevirke skuddannelse. Kun et begrænset antal og længde af mørkeskud accepteres. NETPAKKET PLANTE (netklump) Barrodsplanter der leveres med rødderne emballeret i spagnum med net omkring. Side 44

45 OMPLANTNING Betegner at planten flyttes fra et sted til et nyt voksested som et led i produktionsforløbet. PODNING Samlebegreb af metoder at formere en plante ved at fastgro en del af planten på en grundstamme. Forskellige snit i plantematerialet giver forskellige betegnelser som okulation, chipforædling, kopulation, spaltepodning o.lign. PRIKLING Omplantning i de første levemåneder betegnes som prikling. Herefter taler man om omplantning. PROVENIENS En anden betegnelse for herkomst. For en art eller underart er proveniensregionen et område hvor der findes tilstrækkelige ensartede økologiske betingelser, og hvor der findes bevoksninger eller frøkilder med ensartede fænotypiske eller genetiske egenskaber. RODAFKORTNING Rodafkortning kan foretages som rodskæring eller rodstikning - men betegner fortrinsvis afkortning af rødder på barrodsplanter efter optagning. RODHALS Rodhalsen er den del der er mellem basis af de overjordiske dele af planten og det øverste af rodsystemet - oftest mellem 2 og 10 mm lang. Rodhalsen har generelt en lysere farve end stammen (undtagen Valnød, hvor det er modsat). RODSKÆRING Rodafkortning der foretages medens planterne gror i marken, ved at trække et skarpt knivblad i ca. 15 cm s dybde under planterne. Rodskæring foretages for at give planten et mere kompakt rodsystem med flere aktive skudspidser i de øverste jordlag, og samtidig er rodskæring en metode til at kontrollere højdevækst. RODSTIKNING Afkortning af rødder på større buske og træer under dyrkning i marken. Rodstikning foretages med spade o.lign. i passende rundkreds om stammen for at give planten et mere kompakt rodsystem. Rodstikning kan ikke erstatte en omplantning. Side 45

46 SLYNGPLANTER Slyngplanter er et almindeligt anvendt udtryk for såvel klatre- som slyngplanter, men hvor egentlige slyngplanter fastholdes ved at slynge sig rundt om opstandere eller lignende. SOLITÆRPLANTE Er ekstra store planter der er produceret med henblik på anvendelse som enkeltstående plante i have eller anlæg. Har et for arten/sorten karakteristisk udseende. SOMMERPRIKLING Omplantning af ungplanter i vækstsæsonen i modsætning til ordinær omplantning før vækstsæsonen og efterårsomplantning. SORT En bestand af dyrkede planter der afviger ved en eller anden karakter og bibeholder sine sortstypiske egenskaber når den formeres. Den internationale betegnelse cultivar (forkortet cv.) er afledt af cultivated variety. STAMMEHØJDE Ved fjernelse af sidegrene fra rodhals eller basis dannes en stamme. Flere stammeformer findes: Frø- eller stiklingeformerede planter der opstammes. Opstammede podede planter: a) Podet ved basis og trukket op. b) Podet i stammehøjde. Stammehøjden er højden fra basis til kronens nederste del. STAMMEOMKREDS Stammeomkredsen måles i cm rundt om stammen 1 meter over rodhalsen. STANDARDTRÆER Med standardtræer menes højstammede træer. Se afsnit 13. UNGPLANTER Ungplanter beregnet til viderekultur, afhængigt af art op til 4 år gammel. Bruges hovedsageligt af planteskoler som materiale til produktion af færdigvarer. Side 46