KNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED. 15. januar 2015

Transkript

1 KNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED 15. januar

2 2

3 Om undersøgelsen Formål: Formålet med kampagnen er at øge sandsynligheden for, at flere kvinder over 50 år og mænd over 60 år, med ingen eller kort uddannelse, får mulighed for at tilegne sig viden om knogleskørhed (osteoporose) og derefter henvender sig hos deres praktiserende læge for at blive undersøgt, diagnosticeret og evt. behandlet for knogleskørhed. Denne undersøgelse evaluerer kampagnens effekt, ved at stille målgrupperne det samme spørgeskema før (præmåling) og efter (postmåling) osteoporosekampagnen er gennemført. Metode: Data er indsamlet via et online spørgeskema og datagrundlaget er indsamlet med henblik på repræsentativitet i forhold til populationsfordelingen for kvinder over 50 år og mænd over 60 år. I undersøgelsen er resultaterne vægtet på køn, så kønsfordelingen svarer til 50/50. Præmåling: Præmålingen er indsamlet fra 24/10 til 3/ med besvarelser fra respondenter. Postmåling: Postmålingen er indsamlet fra 1/12 til 8/ med besvarelser fra respondenter og fra 16/12 til 17/ med besvarelser fra respondenter og består således samlet set af besvarelser. Data: Respondenternes demografiske fordeling viser en høj grad af ensartethed mellem de tre surveys. Det betyder, at undersøgelsen giver et solidt grundlag for sammenligninger mellem præ- og posttesten, idet forskelle i tendenser ikke skyldes forskelle i sociale baggrunde. Det høje antal af besvarelser betyder desuden, at resultaterne har en høj statistisk sikkerhed (Præmåling: +/-3,1 procentpoint. Postmåling: +/-1,9 procentpoint). 3

4 Hovedkonklusioner Målgruppebillede: Næsten alle i målgruppen har hørt om knogleskørhed, men kun få er bekymrede for selv at komme til at lide af knogleskørhed. Målgruppen har generelt kendskab til symptomerne på knogleskørhed. Rygning, manglende fysisk aktivitet og arvelighed vurderes af målgruppen som de primære faktorer, der kan medvirke til, at man kan få knogleskørhed. Målgruppen er generelt meget interesserede i at modtage anbefalinger og information fra offentlige myndigheder om sundhed, men ikke helt så interesserede, når det drejer sig om information om knogleskørhed. Flere end ni ud af ti svarer dog, at det er godt, at Sundhedsstyrelsen står bag kampagner som denne. Hver fjerde person blandt målgruppen er i risiko for at få konstateret knogleskørhed, idet de enten har spinkel kropsbygning, tidligere har fået knoglebrud, eller har forældre, der har fået konstateret knogleskørhed. Der er flere kvinder end mænd i denne risikogruppe. Halvdelen af målgruppen kunne finde på at tale med et familiemedlem eller en ven om, at vedkommende er i risiko for at få knogleskørhed. Færre ville tale med deres kollega. Syv ud af ti ville se positivt på det, hvis en pårørende henvendte sig om, at de selv kunne være i risiko for at få knogleskørhed. Kampagneeffekt: Hver femte i målgruppen har set kampagnen. Flest har set den på apoteket, TV eller hos deres praktiserende læge. Flere end halvdelen heraf svarer, at kampagnen er relevant for dem selv og tre ud af ti svarer, at det er sandsynligt, at kampagnen vil få dem til at tale med deres læge om at blive undersøgt for knogleskørhed. Seks ud af ti angiver, at de har fået ny viden på baggrund af kampagnen. En større andel, seks ud af ti, svarer, at kampagnen er relevant for nogen de kender, mens tre ud af ti svarer, at kampagnen har fået dem til at overveje at tale med en pårørende om, at vedkommende kan være i risikogruppen. 4

5 Målopfyldelse Kampagnens opfyldelse af succeskriterierne Målopfyldelse Succeskriterium Indikator Før kampagne Efter kampagne Antal rigtige besvarelser på vidensspørgsmål om knogleskørhed. 47% 48% Viden om knogleskørhed er steget med 20 procentpoint fra præ- til postmåling. Andel der angiver, at kampagnen har givet dem ny viden (blandt dem, der har set kampagnen). - 60% Andel der angiver, at de ved for lidt om knogleskørhed. 33% 19% 40 procent, i den primære målgruppe, der har set kampagnen, har tænkt over, om de er i risiko for at få knogleskørhed ,4% 5

6 Benchmark 100% 90% 93% 80% 70% 60% 66% 56% 71% 60% 50% 40% 51% 54% 44% 44% 30% 20% 20% 26% 15% 26% 29% 10% 13% 7% 0% Har set kampagnen TV Websites Kampagnen rejser et relevant spørgsmål Hvad synes du om, at afsender står bag kampagner som denne Kampagnen har givet ny viden Har talt med andre om kampagnen Kampagnen har ført til overvejelser om at ændre adfærd/holdning Osteoporose kampagne Benchmark (forebyggelseskampagner ) 6

7 Kendskab til og viden om knogleskørhed MÅLINGSRESULTATER 7

8 Flere end hver fjerde er i risikogruppen for at få knogleskørhed Omkring hver tiende svarer, at de har spinkel kropsbygning (11%), tidligere har fået er knoglebrud ved dagligdagsaktivitet (10%), eller at de har forældre, der har fået konstateret knogleskørhed. 27% svarer enten, at de har spinkel kropsbygning, tidligere har fået knoglebrud eller, at de har forældre, der har fået konstateret knogleskørhed. Dermed er 27% af målgruppen i risikogruppen. Flere kvinder end mænd svarer, at de har forældre, som har knogleskørhed (16%), tidligere har fået knoglebrud (13%) og/eller har spinkel kropsbygning (15%). Spinkel kropsbygning? Tidligere fået et knoglebrud ved dagligdagsaktivitet fx brækket et håndled, ved fald fra stående stilling? Forældre der har fået konstateret knogleskørhed? PRÆ: Har du? 12% 8% 11% 84% 89% 83% 4% 3% 6% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Nej POST: Har du? Spinkel kropsbygning? 11% 85% 4% Tidligere fået et knoglebrud ved dagligdagsaktivitet fx brækket et håndled, ved fald fra stående stilling? 10% 88% 2% Forældre der har fået konstateret knogleskørhed? 11% 83% 6% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Nej Præ: n=1010 Post: n=2643 8

9 Næsten alle har hørt om knogleskørhed Flere end ni ud af ti (95%) har hørt om knogleskørhed. Flere kvinder (98%) end mænd (92%) har hørt om knogleskørhed. Flere end hver femte (23%) svarer, at de ved tilstrækkeligt om knogleskørhed. Tre ud af ti (30%) svarer, at de ved for lidt. Flest over 70 år (31%) svarer, at de ved tilstrækkeligt. Flere mænd (39%) end kvinder (22%) svarer, at de ved for lidt om knogleskørhed. Blandt dem der har set kampagnen er det kun 19% der svarer, at de ved for lidt om knogleskørhed, mens det det er 33% blandt dem, der ikke har set kampagnen. Ja Nej 6% 5% Har du hørt om sygdommen knogleskørhed/osteoporose? 94% 95% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hvordan vurderer du din egen viden om knogleskørhed/osteoporose? Jeg ved tilstrækkeligt Jeg ved noget, men ikke nok Jeg ved for lidt 22% 23% 28% 30% 42% 39% Præmåling Postmåling Præmåling Postmåling 8% 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Præ: n=1010 Post: n=2643 9

10 Færre end hver tiende er bekymrede for at lide af knogleskørhed Færre end hver tiende (9%) svarer, at de er bekymrede for, at de lider af knogleskørhed. Er du i din hverdag bekymret for, om du lider af knogleskørhed/osteoporose? Blandt dem der har set kampagnen svarer 14%, at de i nogen eller høj grad er bekymrede for, om de lider af knogleskørhed, mens dette er 7% blandt dem, der ikke har set kampagnen. Flere mænd (65%) end kvinder (52%) svarer, at de slet ikke er bekymrede for, om de har knogleskørhed. I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke 1% 1% 7% 8% 5% 4% 29% 29% 57% 58% Præmåling Postmåling 6% har knogleskørhed, mens flere end hver femte (23%) har familiemedlemmer, der har fået konstateret knogleskørhed. Hver tiende (11%) har nære venner, hvor hvem dette er tilfældet. Flere end seks ud af ti (62%) kender ingen, der lider af knogleskørhed. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Har du eller nære venner eller familiemedlemmer fået konstateret knogleskørhed/osteoporose? (Angiv gerne flere svar) Ja, familiemedlemmer Ja, nære venner Ja, mig selv Det er muligt at jeg selv har det, men jeg er ikke blevet undersøgt for det Nej 6% 6% 3% 3% 11% 11% 23% 23% 61% 62% 0% 20% 40% 60% 80% Præmåling Postmåling Præ: n=1010 Post: n=

11 Viden om konsekvenser men ikke om forebyggelse og behandling Evalueringen viser, at der ikke er nogen målbar ændring i viden om knogleskørhed fra præ- til postmålingen. En stor andel svarer, at knogler brækker nemmere (89%), at man falder sammen i ryggen (83%), og at man kan lide af knogleskørhed uden at vide det (80%). Få svarer, at der ikke er noget at gøre ved knogleskørhed (15%), at medicin ikke hjælper (14%), og at knogleskørhed ikke kan forebygges. Flest over 80 år svarer, at medicin ikke hjælper (28%), og at knogleskørhed ikke kan forebygges. Et tegn på at have knogleskørhed/osteoporose kan være, at man falder samme i ryggen Man kan have knogleskørhed/osteoporose uden at vide det Hvis man først har fået knogleskørhed/osteoporose, er det intet at gøre ved det Et tegn på at have knogleskørhed/osteoporose kan være, at man falder samme i ryggen Man kan have knogleskørhed/osteoporose uden at vide det Hvis man først har fået knogleskørhed/osteoporose, er det intet at gøre ved det PRÆ: Hvad ved du om knogleskørhed/osteoporose? Knoglerne brækker nemmere, når man har knogleskørhed/osteoporose Medicin hjælper ikke mod knogleskørhed/osteoporose Man kan intet gøre for at forebygge knogleskørhed/osteoporose Knoglerne brækker nemmere, når man har knogleskørhed/osteoporose Medicin hjælper ikke mod knogleskørhed/osteoporose Man kan intet gøre for at forebygge knogleskørhed/osteoporose 15% 14% 6% 15% 14% 7% 82% 78% 47% POST: Hvad ved du om knogleskørhed/osteoporose? 89% 83% 80% 51% 89% 58% 77% 59% 76% 3% 16% 4% 18% 39% 2% 9% 3% 14% 3% 17% 26% 35% 1% 10% 28% 17% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Sandt Falsk 17% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Sandt Falsk Præ: n=1010 Post: n=

12 Rygning og manglende fysisk aktivitet vurderes af flest som medvirkende årsager til knogleskørhed Evalueringen viser videre, at der ikke er nogen målbar ændring i kendskab til faktorer, der kan medvirke til knogleskørhed fra præ- til postmålingen. Flest svarer, at rygning (51%) og fysisk inaktivitet (49%) kan medvirke til, at man får knogleskørhed. Færrest svarer, at knoglebrud ved dagligdagsaktiviteter (26%) og spinkel kropsbygning kan være medvirkende faktorer. Flest mellem år svarer, at spiseforstyrrelse kan medvirke til knogleskørhed. Blandt dem der ikke har set kampagnen er det i gennemsnitligt 38%, der mener, at faktorerne medvirker til knogleskørhed. Blandt dem, der har set kampagnen, er det i gennemsnit 48%. PRÆ: Ved du hvilke faktorer, der kan medvirke til, at man kan få knogleskørhed/osteoporose? Rygning Fysisk inaktivitet Knoglebrud i nær familie (arvelig sygdom) Alkoholmisbrug Spiseforstyrrelser, særligt i ungdommen Hvis man har fået et knoglebrud ved dagligdagsaktiviteter Spinkel kropsbygning Rygning Fysisk inaktivitet Knoglebrud i nær familie (arvelig sygdom) Alkoholmisbrug Spiseforstyrrelser, særligt i ungdommen Hvis man har fået et knoglebrud ved dagligdagsaktiviteter Spinkel kropsbygning 24% 17% 26% 19% 35% 40% 38% 52% 49% 46% 43% 51% 49% 48% 46% POST: Ved du hvilke faktorer, der kan medvirke til, at man kan få knogleskørhed/osteoporose? 33% 43% 20% 35% 14% 18% 14% 15% 12% 14% 20% 15% 22% 45% 41% 37% 45% 36% 45% 36% 40% 42% 37% 41% 30% 38% 29% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Sandt Falsk 0% 20% 40% 60% 80% 100% Sandt Falsk Præ: n=1010 Post: n=

13 Stor variation i informationstilegnelse I målgruppen får de fleste deres viden om knogleskørhed fra aviser, magasiner og blade (37%) samt TV (28%). Omkring hver femte (20%) angiver, at de ikke får informationer om knogleskørhed. Flest over 80 år svarer, at de får information fra aviser etc. (59%), TV (45%) og deres egen læge (31%). Færrest i denne aldersgruppe svarer, at de ikke får information (6%). Dem der har set kampagnen har i højere grad end dem, der ikke har set kampagnen svaret, at de får deres information fra aviser (41%), TV (39%), egen læge (39%), Internet (20%) og apoteket (12%). Hvorfra får du primært din information om knogleskørhed/osteoporose? (Vælg gerne flere) Aviser, magasiner og blade TV Familie Min egen læge Venner, kolleger Internet og nyhedsbreve Radio På apoteket Plakater og reklamer udenfor Min arbejdsplads Kommunen Andet Jeg får ikke information om knogleskørhed/osteoporose 2% 2% 1% 1% 4% 3% 9% 7% 7% 8% 6% 5% 6% 5% 19% 17% 15% 16% 19% 19% 18% 19% 18% 20% 28% 27% 40% 37% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Præmåling Postmåling 13 Præ: n=1010 Post: n=2643

14 Stort flertal svarer, at knogleskørhed rammer både mænd og kvinder Otte ud af ti (81%) svarer, at både mænd og kvinder får konstateret knogleskørhed. Næsten hver tiende (7%) svarer derimod, at det kun er kvinder, der får konstateret knogleskørhed. Flest i aldersgruppen over 80 år svarer, at både mænd og kvinder får knogleskørhed (91%). Lidt flere kvinder (9%) end mænd (6%) svarer, at det kun er kvinder, der får knogleskørhed. Både kvinder og mænd Kun kvinder Kun mænd Hvem får konstateret knogleskørhed/osteoporose? 0% 0% 9% 7% 79% 81% Præmåling Postmåling 12% 11% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 14 Præ: n=1010 Post: n=2643

15 Stor interesse for information fra offentlige myndigheder Omkring fire ud af ti (37%) angiver, at de er interesserede i at modtage information om knogleskørhed. Blandt dem, der er i risikogruppen, svarer 51%, at de er interesserede i at modtage information om knogleskørhed. Flere kvinder (44%) end mænd (32%) svarer, at de er interesserede i at modtage information. Omkring otte ud af ti (79%) svarer, at de generelt er interesserede i at modtage offentlige myndigheders anbefalinger om sundhed. I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I hvor høj grad er du interesseret i at modtage information om knogleskørhed/osteoporose? 7% 7% 9% 8% 23% 23% 32% 29% 29% 32% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Er du generelt interesseret i offentlige myndigheders anbefalinger om sundhed? Præmåling Postmåling I høj grad 25% 21% I nogen grad 55% 58% I ringe grad Slet ikke 5% 4% 13% 14% Præmåling Postmåling 15 2% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Præ: n=1010 Post: n=2643

16 Halvdelen overvejer lægetjek Næsten halvdelen (48%) svarer, at de godt kunne finde på at tale med en læge om at blive undersøgt for, om de lider af knogleskørhed. Kan du forestille dig at tale med din læge om at blive undersøgt for, om du lider af knogleskørhed/osteoporose? Blandt dem, der er i risikogruppen, svarer 58%, at de kunne forestille sig at tale med deres læge om at blive undersøgt. Ja, helt sikkert 16% 15% Flere kvinder (53%) end mænd (43%) svarer, at de kunne forestille sig at tale med deres læge om at blive undersøgt. Blandt dem, der har set kampagnen, svarer 56%, at de helt sikkert eller sandsynligvis vil tale med deres læge om at blive undersøgt. Dette er 45% blandt dem, der ikke har set kampagnen. Ja, sandsynligvis Nej, sandsynligvis ikke Nej, helt sikkert ikke 8% 8% 7% 7% 32% 33% 37% 37% Præmåling Postmåling 0% 10% 20% 30% 40% Præ: n=1010 Post: n=

17 Velvilje til at tale med pårørende Omkring halvdelen kunne finde på at tale med et familiemedlem (55%), eller en ven (50%) om at han eller hun kunne være i risiko for at have knogleskørhed, mens næsten fire ud af ti (38%) kunne finde på at tale med en kollega. Familiemedlem PRÆ: Kunne du finde på at tale med nogle af nedenstående om, at han eller hun kan være i risiko for at have knogleskørhed/osteoporose? 22% 34% 24% 9% 12% Flere kvinder end mænd kunne finde på at tale Ven med familiemedlemmer (60%), venner (56%) eller kollegaer (41%). Kollega 11% 16% 25% 36% 27% 25% 17% 10% 21% 13% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja, helt sikkert Ja, sandsynligvis Nej, sandsynligvis ikke Nej, helt sikkert ikke POST: Kunne du finde på at tale med nogle af nedenstående om, at han eller hun kan være i risiko for at have knogleskørhed/osteoporose? Familiemedlem 21% 34% 25% 10% 10% Ven 15% 35% 27% 11% 12% Kollega 11% 25% 30% 17% 18% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja, helt sikkert Ja, sandsynligvis Nej, sandsynligvis ikke Nej, helt sikkert ikke Præ: n=1010 Post: n=

18 Positiv indstilling overfor at andre italesætter egen risiko Flere end syv ud af ti (72%) ville reagere positivt på, at et familiemedlem, en ven, eller en kollega talte med dem om, at de kunne være i risiko for at have knogleskørhed. Flest årige (76%) og færrest over 80 år (67%) svarer, at de ville være glade for, at der er nogen, der bekymrer sig om dem. Hvordan ville du reagere, hvis et familiemedlem, en ven eller en kollega talte med dig om, at du kan være i risiko for at have knogleskørhed/osteoporose? Jeg vil være glad for, at nogen bekymrer sig om mig, så det vil jeg lytte til. 72% 72% Blandt dem, der har set kampagnen svarer 78%, at de ville være glade, hvis en pårørende talte med dem, mens dette er 70% blandt dem, der ikke har set kampagnen. Det vil jeg reagere negativt på. Det synes jeg ikke kommer andre ved. Ingen af ovenstående 3% 4% 10% 10% 15% 14% 0% 20% 40% 60% 80% Præmåling Postmåling Præ: n=1010 Post: n=

19 Kampagneeffekt MÅLINGSRESULTATER 19

20 Hver femte har set kampagnen Hver femte (20%) har set kampagnen. Flere kvinder (24%) end mænd (16%) angiver, at de har set kampagnen. Færrest fra Region Sjælland har set kampagnen (15%), mens flest fra Region Nordjylland (23%) og Syddanmark (23%) har set den. Ja Kan du huske at have set denne kampagne inden for den seneste måned? 20% Flest over 80 år (26%) svarer, at de har set kampagnen, mens færrest blandt årige (18%) har set den. Nej 3% 77% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Post: n=414 20

21 Stor bredde i informationstilegnelse Blandt dem, der har set kampagnen, svarer flest, at de har set den på apoteket (29%), TV (26%) eller hos deres egen praktiserende læge (25%). Hvor har du set eller hørt noget til kampagnen? (Vælg gerne flere steder) På apoteket 29% Flest fra Region Nordjylland har set kampagnen på apoteket (38%) hos deres læge (37%) eller i en folder (30%). Flest fra Region Hovedstaden har set kampagnen omtalt i nyhedsudsendelser eller aviser (29%) eller på nettet (18%). Flest over 80 år har set kampagnen på apoteket (39%), eller på en plakat hos deres praktiserende læge (31%). TV Plakat hos min egen praktiserende læge Omtale i nyhedsudsendelser eller aviser Folder På nettet, fx bannerannoncer eller Sundhedsstyrelsens hjemmeside Plakat hos kommunen Har hørt om kampagnen fra kolleger, venner eller familie 1% 3% 26% 25% 22% 17% 13% Andre steder 10% Husker ikke hvor 15% 0% 10% 20% 30% 40% Post: n=414 21

22 Størstedelen har fået ny viden om knogleskørhed Seks ud af ti (60%), blandt dem der har set kampagnen, svarer, at kampagnen har givet dem ny viden om knogleskørhed. Flere mænd (65%) end kvinder (56%) svarer, at kampagnen har givet dem ny viden om knogleskørhed. I hvor høj grad synes du, kampagnen har givet dig ny viden om knogleskørhed/osteoporose? I høj grad 9% Færrest fra Region Nordjylland (56%) og flest fra Region Midtjylland (63%) svarer, at kampagnen har givet dem ny viden. I nogen grad I ringe grad 19% 51% Flest over 80 år (84%) svarer, at kampagnen har givet dem ny viden om knogleskørhed. Andelen, som har set kampagnen og har fået ny viden, overgår således indirekte kampagnens succeskriterium om, at 40% af målgruppen skal overveje om de selv er i risiko for at få knogleskørhed med 20 procentpoint. Slet ikke 9% 11% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 22 Post: n=414

23 Kampagnen vurderes at have stor relevans Flere end halvdelen (56%) blandt dem, der har set kampagnen, svarer, at kampagnen er relevant for dem. Blandt dem, der er i risikogruppen svarer to ud af tre (66%), at kampagnen er relevant for dem. I høj grad I nogen grad I hvor høj grad synes du, at kampagnen er relevant for dig? 14% 42% Flere kvinder (61%) end mænd (51%) svarer, at de synes, at kampagnen er relevant for dem. Flest over 80 år (85%) svarer, at de synes at kampagnen er relevant for dem. I ringe grad Slet ikke 6% 8% 30% Flere end seks ud af ti (63%), svarer, at kampagnen er relevant for nogen de kender. Flere mænd (69%) end kvinder (59%), svarer, at kampagnen er relevant for nogen de kender. Flest over 70 år (69%) svarer, at kampagnen er relevant for nogen de kender. I høj grad I nogen grad 0% 10% 20% 30% 40% 50% I hvor høj grad synes du, at kampagnen er relevant for nogle, du kender? 23% 40% I ringe grad 13% Slet ikke 3% 21% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Post: n=414 23

24 Få har talt eller skrevet med andre om kampagnen Færre end hver tiende (7%) blandt dem der har set kampagnen, angiver, at de har talt eller skrevet med nogen om kampagnen. Blandt dem, der er i risikogruppen angiver 12%, at de har talt eller skrevet med nogen om kampagnen. Blandt de årige angiver blot 4% at have talt eller skrevet med nogen om kampagnen. Ja Nej Har du talt eller skrevet med nogen om kampagnen? 7% 93% 0% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Post: n=414 24

25 Kampagnen har efterladt relevante overvejelser Fire ud af ti (39%) blandt dem, der har set kampagnen, angiver, at kampagnen har fået dem til at tænke på, om de kunne være i risiko for at have knogleskørhed. Flest over 80 år (69%) har på baggrund af kampagnen tænkt over, om de kunne være i risiko for at have knogleskørhed. Andelen af den primære målgruppe, der på baggrund af kampagnen har tænkt over, om de kunne være i risiko, er altså stort set tilsvarende kampagnens målsætning på 40%. I nogen grad I ringe grad I hvor høj grad har kampagnen fået dig til at tænke på, om du kan være i risiko for at have knogleskørhed/osteoporose? I høj grad Slet ikke 10% 26% 29% 32% 3% 0% 10% 20% 30% 40% Post: n=414 25

26 Kampagnen har medvirket til overvejelser om lægebesøg Tre ud af ti (29%) svarer, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at de på baggrund af kampagnen vil tale med deres egen læge om at blive undersøgt for knogleskørhed. Blandt respondenter over 80 år svarer (54%), at det er sandsynligt eller meget sandsynligt Dem, der er i risikogruppen, svarer i lige så høj grad som dem, der ikke er, at det er sandsynligt, at kampagnen vil få dem til at tale med deres læge. Der er dog en betydeligt større andel, der svarer andet (hhv. 31% af de der er i risikogruppen og 17% af de der ikke er) og uddyber, at de allerede er blevet undersøgt. Hvor sandsynligt er det, at kampagnen vil få dig til at tale med din læge om at få undersøgt, om du har knogleskørhed/osteoporose? Meget sandsynligt Sandsynligt Usandsynligt Meget usandsynligt Andet 6% 8% 8% 20% 23% 34% 0% 10% 20% 30% 40% Post: n=414 26

27 Kampagnen har efterladt tanker om pårørende Flere end fire ud af ti (43%), af de som har set kampagnen, angiver, at kampagnen har fået dem til at tænke på om familie eller nære venner kunne være i risiko for at have knogleskørhed. Flest over 80 år (77%) svarer, at kampagnen har fået dem til at tænke på, om pårørende er i risiko. Hver tredje (34%) svarer, at kampagnen har fået dem til at overveje at tale med et familiemedlem/ven/kollega om, at de kunne være i risiko for at havde knogleskørhed. Flere mænd (38%) end kvinder (27%), svarer, at kampagnen har fået dem til at overveje at tale med et familiemedlem/ven/kollega. I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I hvor høj grad har kampagnen fået dig til at tænke på, om familie eller nære venner kan være i risiko for at have knogleskørhed/osteoporose? 5% 10% 22% 30% 33% 0% 10% 20% 30% 40% I hvor høj grad har kampagnen fået dig til at overveje at tale med et familiemedlem/ven/kollega om vedkommende kan være i risiko for at have knogleskørhed/osteoporose? I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke 6% 8% 26% 27% 33% 0% 10% 20% 30% 40% Post: n=414 27

28 Stor opbakning til Sundhedsstyrelsen som afsender Flere end ni ud af ti (93%) svarer, at det er godt eller meget godt, at Sundhedsstyrelsen står bag kampagner som denne. Flest fra Region Sjælland (100%) og færrest fra Region Midtjylland (91%) og Nordjylland (92%) synes godt om, at Sundhedsstyrelsen står bag kampagner som denne. Sundhedsstyrelsen fremstår dermed som en troværdig og relevant afsender i målgruppen. Meget godt Mindre godt Hvad synes du om, at Sundhedsstyrelsen står bag kampagner som denne? Godt 2% 46% 47% Dårligt 1% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Post: n=414 28

29 Demografi METODENOTE OG STIKPRØVEFORDELING 29

30 Metodenote Repræsentativitet Både præ- og postmålingerne bygger på et solidt antal respondenter henholdsvis og hvilket giver en høj grad af statistisk sikkerhed i resultaterne. Endvidere er fordelingen af baggrundsdata stort set identisk mellem præ- og postmålingen, hvilket viser høj grad af pålidelighed i målingerne. I stikprøverne er der desuden sikret repræsentativitet på køn, alder og uddannelsesniveau for målgruppen, sådan så disse parametre er repræsentative for målgruppens faktiske fordeling. Dog er aldersgruppen 80år+ underrepræsenteret, hvilket vil være et typisk forekommende fænomen når elektronisk dataindsamling anvendes særligt i en kortuddannet målgruppe. Alt i alt vurderes det anvendte datagrundlagt at have en høj repræsentativitet og høj statistisk sikkerhed. 30

31 Stikprøvernes demografiske fordeling (I) Stikprøverne er vægtet således,at halvdelen af respondenterne er kvinder og halvdelen er mænd % 3% Målgruppens aldersfordeling Præ- og postmålingen er stort set identiske i forhold til aldersfordelingen. Begge undersøgelser er dog underrepræsenteret i forhold til den andel af målgruppen, der er over 80 år. I postmålingen er der lidt færre respondenter fra Region Hovedstaden i forhold til præmålingen og en smule flere fra Region Midtjylland og Syddanmark år 21% 22% år 53% 54% år 23% 21% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Postmåling Præmåling I hvilken region bor du? Hvad er dit køn? Region Nordjylland 9% 10% Kvinde Mand 50% 50% 50% 50% Præmåling Postmåling Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland 19% 23% 22% 25% 19% 18% Præmåling Postmåling 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Region Hovedstaden 31% 24% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Præ: n=1010 Post: n=

32 Stikprøvernes demografiske fordeling (II) Der er endvidere stor overensstemmelse mellem respondenternes uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet og civilstand i præ- og postmålingen. Stikprøven er i høj grad repræsentativ i forhold til afsluttet uddannelse. Angiv venligst din seneste afsluttede uddannelse Lang videregående uddannelse (5 år eller mere) Mellemlang videregående uddannelse (3-4½ år) Kort videregående uddannelse (op til 3 år) Erhvervsgymnasial uddannelse (HHX og HTX) Almen gymnasial uddannelse (fx gymnasium og HF) Erhvervsuddannelse (fx EUD) Grundskoleuddannelse (fx folkeskole og realskole) Andet 5% 5% 8% 9% 34% 34% 53% 52% Præmåling Postmåling 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Hvad er din tilknytning til arbejdsmarkedet? Hvad er din civilstand? Pensioneret (folkepension, invalidepension, førtidspension) I arbejde (fuld- eller deltid) På efterløn Ledig 9% 10% 3% 4% 29% 25% 56% 60% Postmåling Præmåling Gift eller i et registreret partnerskab Skilt eller separeret og bor ikke sammen med en anden partner Enke/enkemand og bor ikke sammen med en anden partner Bor sammen med min partner Single, dvs. ikke tidligere gift og bor ikke sammen med en partner 9% 10% 9% 7% 7% 7% 6% 5% 66% 67% Præmåling Postmåling Andet, angiv venligst: 3% 2% 0% 20% 40% 60% 80% Har partner, men bor alene 3% 3% 0% 20% 40% 60% 80% Præ: n=1010 Post: n=

33 Kontakt Mikkel Wolf Rasmussen Jakob Byg Hornbek Director Advisor M: M:

34 34