Bøn: Prædiken til pinsedag d. 15. maj 2016 v/brian Christensen Lemvig Bykirke kl Tekster: Jer 31, 31-34; Apg 2,1-11; Joh 14,15-21

Transkript

1 Prædiken til pinsedag d. 15. maj 2016 v/brian Christensen Lemvig Bykirke kl Tekster: Jer 31, 31-34; Apg 2,1-11; Joh 14,15-21 Jesus sagde: Elsker I mig, så hold mine bud; v16 og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: v17 sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. v18 Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. v19 Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve. v20 Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer. v21 Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.«bøn:

2 De japanske kirkebær har stået så flot de sidste par uger. De er nærmest eksploderet i farver og giver sammen med alle de lysegrønne farver en helt fantastisk forårshave. Nu er de begyndt at drysse. Så græsplænen under dem bliver farvet lyserød af bladene og stiller man sig under træet, mens det blæser lidt, så er det næsten som at få et brusebad af rosenblade. Sådan er det hele året for den som stiller sig ind under Guds nåde. Den strømmer ned over os med fred, glæde og kærlighed. Ånden, sandhedens Ånd, kommer fra Gud med det budskab, som intet og ingen kan rokke ved. Guds barn, jeg er, o salige ro og glæde., Guds barn jeg er, forunderet jeg endnu det siger. I dag skal vi forundret lytte til det budskab og lære Jesus og os selv at kende.

3 1. del Dengang det første menneske blev til på naturlig vis i denne verden gik det sådan her til ifølge 1. Mosebog kap 4,1: Adam lå hos sin kone Eva og hun blev gravid og fødte en søn, som fik navnet Kain (hverdagsdansk). Bibeloversættelser er altid interessante, synes jeg og her forstår vi umiddelbart, hvad det handler om. Det kan måske godt bekymre os lidt, at man kan blive gravid ved at ligge hos sin kone det lyder lidt som om at de blot lå ved siden af hinanden. Så er den almindelige oversættelse lidt mere præcis: Adam lå med sin kone Eva, og hun blev gravid og fødte Kain (aut. 1992). Hvis man ligger med sin kone, så må man regne med, at der kan komme et barn ud af det. Men de to oversættelser siger sådan set det samme. Så er det noget anderledes med den gamle oversættelse fra Her står der: Og Adam kendte sin hustru Eva og hun blev frugtsommelig og fødte Kain.

4 Dengang kunne man bruge et poetisk udtryk, som frugtsommelig, men det forstår vi ikke så meget mere, så det er fint nok, at det er blevet til gravid. Men den egentlige forskel er mellem ordet ligge og kende. I sammenhængen er det tydelig nok, at det handler om en seksuel forening mellem Adam og Eva, men det ordvalg, som bruges er med til at tolke betydningen af netop det. Det fortæller os nemlig, at det handler om meget mere end sex, når en mand og en kvinde får børn og bliver forældre. Det handler om det intime fællesskab, den dybe kærlighed, som de to har til hinanden. Det nye liv, som Gud skaber i en kvindes livmoder er en kærlighedsfrugt. Barnet fødes ud af det dybe kendskab, som forældrene får ved at leve sammen i kærlighed. Nu er bibeloversættelser jo altid fortolkninger, men der er en rigdom gemt i det bibelske sprog, som vi nogle gange skal grave lidt for at finde.

5 Det hebraiske ord, der er anvendt her i 1. Mos 4,1 er ordet Jada. Det bruges en hel del andre steder og oversættes bl.a. med at mærke, at erfare og det at lære nogen personligt at kende til forskel fra et overfladisk kendskab. David taler i Sl 139 om at Gud kender os Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Gud og han beder om at Gud må ransage ham og kende hans hjerte og tanker. Men det bruges også om at vi kan kende Gud, f.eks. i 2. Mos kap 6, hvor det bruges om at Gud åbenbarer sig for Moses og for Israel. Når Gud åbenbarer sig, viser sit ansigt for os, så lærer vi ham at kende. Mest tydeligt lærte vi ham at kende, da han blev menneske og vi kunne møde Guds søn, ansigt til ansigt, og det vi erfarede er at Gud elsker os og at hans største ønske er at vi skal tro på ham og leve i fællesskab med ham.

6 At kende det er et ord vi bruger ret meget og i forskellige sammenhænge. Det kan faktisk bruges om alt muligt, lige fra det mest upersonlige til det mest personlige. Vi bruger det om bekendtgørelser. Når man i det offentlige har vedtaget en lov, så skriver man en bekendtgørelse, som skal forklare, hvordan loven skal forståes og hvad den betyder. Vi har også bekendtgørelser ved vores gudstjeneste, hvor jeg fortæller, hvornår næste gudstjeneste vil være altså en slags offentlig erklæring. I gamle dage, når konger skulle prale af deres bedrifter, så kunne de opstille en stele, hvor de bekendtgjorde, hvad de havde udrettet. Lidt mere personligt bliver det, når vi taler om at man kan have bekendte. Det er nogen, som man kender lidt, men ikke så meget. Det er ikke ligefrem venner man kan både have venner og bekendte. Men bekendte kan blive til venner, når man lærer hinanden bedre at kende.

7 Lad mig bruge et eksempel, der har lidt fysisk form, for at beskrive, hvordan et kendskab kan blive større. Forestil dig dit hus, det hjem, hvor du bor. For vores vedkommende, så bor vi i et hus. Hvis jeg møder nogen ude på gaden foran huset, så kan vi godt få en snak om vind og vejr. Det er lidt overfladisk, men hyggeligt og der bliver måske fortalt lidt om, hvad man arbejder med og hvad der lige er sket. Anderledes er det, hvis man inviterer nogen ind på en kop kaffe i køkkenet. Så får man sig sat ned og der er mere tid til at få snakket. Verdenssituationen bliver vendt og man deler oplevelser fra hverdagen med hinanden og får et lille indblik i hinandens historie. Men inviterer vi bekendte ind i stuen til middag, så er det at venskaber kan opstå. Så åbner vi mere op. Taler om holdninger, værdier det som betyder noget for mig, bliver der fortalt om i stuen, for her tør jeg fortælle om, hvem jeg er og hvad jeg står for.

8 Kendskabet øges, fra fortovet, til køkken, til stue jo længere vi byder vore gæster ind i vores liv, jo bedre lærer de os at kende. Men det kan jo være endnu mere for dem der ikke bare er på besøg og er gæster, men som bor i huset, kender os jo endnu bedre. Børn og ægtefælle ved meget mere end alle andre. Når gæsterne er gået og man smækker benene op i sofaen. Når man står op en lørdag morgen, med håret strittende til alle sider. Eller de lange, dybe samtaler med sin ægtefælle, hvor man deler sine inderste tanker med hinanden. Dem som bor i mit hus, kender mine vaner, min historie, min passion, mine livretter og mine vittigheder udenad. 2. del Jesus kender mig Jesus taler i dag om at kende og elske Jesus. Han taler om forholdet mellem sig selv og sine disciple, som et nært og fortroligt forhold. Men hvordan er det så i virkeligheden?

9 Hvis du prøver at sammenligne dit forhold til Jesus med det som jeg lige har beskrevet, hvordan passer det så med det. Hvor langt lukker du ham ind? Jeg tror mange gerne vil være kristne i Danmark, for vi er i alt fald ikke muslimer, men i virkeligheden, så taler man blot med Jesus ude på fortovet. Man kender ham ganske lidt og har slet ikke overvejet at invitere ham ind i sit hus. Andre har inviteret Jesus ind som gæst, i køkkenet eller ligefrem til middag i stuen. Men har du tænkt over, hvordan det er med dig og Jesus. Er Jesus kun en gæst i dit hus eller bor han der? Hvor meget af dit liv og dine tanker, håb og drømme deler du med ham? Vi kan desværre godt være kristne og så alligevel holde en vis høflig facade overfor Jesus.

10 Så vi taler med ham om de ting, som vi gerne vil dele med ham, mens der er andre, mere personlige tanker og meninger, som vi holder for os selv. Men Jesus vil ikke bare være gæst. Han vil være en elsket del af familien. Han vil bo i mit hus. Han vil kende mig fuldt ud. Jamen, det gør han vel alligevel uanset, hvad jeg gør og hvor meget jeg deler med ham, så ved han vel alting i forvejen. Ja, vi er kendt fuldt ud af Gud. Men der er stor forskel på om vi taler åbent med ham om alting i mit liv. Vi ved at gode oplevelser bliver bedre, når de deles med andre. Sådan vil Jesus glæde sig sammen med mig over det som lykkes i mit liv, glæde sig sammen med mig over de mennesker jeg elsker. Ligesom forældre kan tale sammen i timevis om deres børn og alt det de kan og det som de har oplevet, sådan vil Jesus dele glæden med mig over, det gode der sker i mit liv.

11 Hver gang nogen kommer på besøg på Ellehammersvej i den her tid, så skal de lige med ud i drivhuset og køkkenhaven for at se, hvordan det hele gror. Jeg kunne godt bare glæde mig over det selv, men det er bedre at dele glæden med andre. Sådan vil Jesus gerne at vi viser ham og taler fortroligt med ham om det som Paulus kalder for Åndens frugter: den venlighed, godhed, trofasthed, kærlighed, tålmodighed som virkelig er i mit liv. Og så sidder vi og ser på det alt sammen og glæder os over det og jeg opmuntres til at søge endnu mere af det. Lægger planer for, hvordan Guds rige kan vokse og gro endnu mere og endnu bedre. Jeg elsker Guds bud og når jeg holder dem, så bærer det gode frugter i mit liv. Når Jesus bor i mit hus, så kan vi se det og glæde os over det sammen. Men vi må selvfølgelig også tale om det som kan være pinligt og svært at tale om. For selvom han kender mig fuld ud og kender min synd, så er det ved at tale om den om det der mislykkes, om de gange,

12 hvor jeg svigtede og bare tænkte på mig selv at jeg kan få kraft og beslutsomhed til at vælge anderledes næste gang, næste dag. Skal mit liv forandres, så jeg kommer til at ligne Jesus mere, så må synden frem i lyset, bekendes og tilgives. 3. del at kende Jesus Mon det var en rar følelse det med at blive fyldt af Helligånden Pinsedag? Det tror jeg. Måske varm, kildrende, overvældende. Måske begyndte de at græde eller grine. Latter og gråd er tit forbundet med store åndelige oplevelser. Forestil jer en reporter stå udenfor huset og interviewe nogle af dem, som kom ud fyldt af Ånden: Hvordan føles det?. Det er vi nemlig meget optaget af i vores tid. Hvordan noget opleves/føles er det rart er det godt føles det ubehageligt, så er det dårligt.

13 Men det er sjovt nok, slet ikke en del af fortællingen pinsedag. Det betyder ikke, at Gud ikke bryder sig om følelser, selvfølgelig gør han det Gud vil gerne at vi oplever lykke og bibelen kan sagtens tale om store oplevelser. Men det som er i centrum Pinsedag er noget andet. Det som de blev fyldt af var en kendskab og glæde over Guds storværker og derfor talte de om alt det som Gud havde gjort. Helligånden kom og da Han fyldte dem, så lærte de Jesus at kende på en hel ny måde. Helligåndens første og største opgave er at pege på Jesus og åbenbare for os, hvem Jesus virkelig er. Lad mig give et enkelt eksempel. Da Jesus tager afsked med sine disciple siger han til dem Jeg er vejen, sandheden og livet og han underviste dem i, hvordan de kunne finde vejen til det evige liv, ved at kende ham og følge ham. Det forstod de ikke rigtigt på det tidspunkt, Skærtorsdag, men det er netop, hvad Helligånden gav dem Pinsedag.

14 De forstod at Jesus er Vejen. Han blev menneske og døde på korset for at bane en vej til Gud. Ingen anden kunne opfylde Guds bud, ingen anden kunne sone vore synder. Der er ingen anden vej til Gud end ved tro på Jesus Kristus, for han har gjort alt, der skal gøres. Og kun i følgeskab med ham, kan vi komme ind af Himmerigets porte. Det skulle de høre alle sammen Pinsedag. At alle andre veje til Gud er vildspor og mennesketanker. Der er kun én Gud og kun én der kan frelse os fra døden og det er Jesus. De forstod også at Jesus er sandheden. Alt det han siger er sandt. Alt det han gør er godt. Vi kan og skal ikke gøre os selv til dommer over Guds ord og sortere i, hvad vi bryder os om i bibelen. En bornholmsk præst er kommet i modvind, fordi han i udsendelsen De unge præster har sagt, at han vil følge bibelens ord og ikke velsigne homoseksuelle parforhold. Det passer ikke ind i tidsåndens kram og folk er forargede.

15 Men Jesus er sandheden og vi skal hverken lægge til eller trække fra det Guds ord, som er blevet givet os i bibelen. Når vi lærer Jesus at kende, så er det Livets sande mening og indhold, så vi lærer at kende. Da Jesus var her på jord, så var han talsmand for de svage og var bamhjertig overfor de syge og udstødte. Guds skabelse er det modsatte af evolutionens de stærkeste overlever. For det har været Guds tanke og plan fra begyndelsen: At de stærke skal sørge for de svage. For nogle uger siden mødte jeg en kusine, som jeg ikke havde talt med i 15 år, tror jeg og vi talte lidt om, hvad hendes arbejde var. Hun var advokat og havde fortræde for Østre Landsret. Jeg var ret imponeret over at have en sagfører i familien, som måtte tale i landsretten. Men vi har faktisk en endnu mere betydningsfuld sagfører i vores familie, nemlig Helligånden.

16 For han er sendt af Gud som en anden talsmand - en advokat, som taler de svages sag og minder os om, at det skal vi gøre. Vi skal tage os af de syge, gamle, udstødte i vores samfund. Vi skal værne det ufødte barn, besøge de ensomme og hjælpe de fattige. Her finder vi livets sande formål. Pinsedag lærte disciplene Jesus at kende og da de først var begyndt at tale om Ham, så kunne de ikke holde op igen. Afslutning Jeg lever og i skal leve, siger Jesus. Og lad os slutte der i dag. Med glæde over at Gud har givet os livet. Og vel at mærke et liv, som døden ikke længere har magt over, fordi Jesus lever. For godt en uge siden stod jeg i et telt og hørte på en debat om forståelsen af Jesu opstandelse og en af dem, der deltog i debatten, Lars Sandbeck, som i

17 øvrigt lige blevet ansat som lektor for Folkekirkens uddannelse og videnscenter. Han udtalte i løbet af debatten at det var ligegyldigt, hvad der var sket med Jesu krop, da han døde og opstod. Det mest sandsynlige var nok, at han som andre henrettede var blevet kastet i en massegrav og lå der endnu. Men det er langt fra ligegyldigt. Og det bibelske vidnesbyrd er klar og entydigt: Jesus blev lagt i en grav fredag eftermiddag og Jesus efterlod den tomme grav bag sig, da han stod op påskemorgen. Juledag, påskedag og pinsedag hører sammen. Det budskab, som forkyndes pinsedag er et budskab om det som virkelig er sket i denne verden. Gud selv blev virkelig til et menneske. Jesus gik virkelig ud af graven på sine egne fødder. Han lever i dag hos sin Fader og en dag kommer han igen og kalder os ud af vores grave.

18 Det er det budskab som spredte sig ud fra Jerusalem og til hele verden. Det er er det budskab, som har forandret menneskers liv. Det er det budskab, som har givet håb og tro på at døden kan overvindes. Jesus lever og vi skal leve Amen