Ti udfordringer for vækst
|
|
- Frode Ibsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 10. september 2010 Ti udfordringer for vækst Danmark står i lighed med det meste af Europa over for alvorlige udfordringer, som er blevet skærpet af den internationale krise. Danmark er i dag et velstående land. Men hvis vi ikke er villige til at forandre og forny, vil Danmark blive et lavvækstsamfund og ikke i længden være blandt de rigeste lande. Der påhviler os en stor forpligtelse til at videreføre og udvikle det samfund, som flittige og dygtige danskere har bygget op gennem generationer. Det er af afgørende betydning, at der er et stærkt fokus på en stabil samfundsøkonomi, herunder sunde offentlige finanser. Indtjening og vækst i de private virksomheder i Danmark er en forudsætning for, at det danske samfund kan udvikle sig. Uden vækst er der ikke råd til at finansiere offentlige kerneydelser som sygehuse, ældrepleje og uddannelse. Og uden vækst begrænses det enkelte menneskes og den enkelte families muligheder. Derfor skal de private virksomheder i Danmark have de bedste betingelser for at producere og skabe arbejdspladser, således at det er attraktivt at skabe nye arbejdspladser og vækst i Danmark. Globaliseringen er en udfordring. Det skyldes, at arbejdskraft, virksomheder, varer og investeringer flytter lettere over landegrænserne. Det skærper konkurrencen om investeringer og jobs. Men globaliseringen byder også på nye vækstmuligheder, som vi skal formå at gribe. Derfor må vi se nøje på om den måde, vi har indrettet os på i Danmark, giver det bedst mulige udgangspunkt i den globale konkurrence. Danmark er sakket agterud, blandt andet fordi vi har haft en svagere udvikling i produktiviteten end andre lande. Hvis den udvikling fortsætter, vil Danmark på sigt ikke længere være et af de rigeste lande. Hvis vi derimod formår at vende udviklingen, kan Danmark fortsat være et af verdens rigeste lande også om 10 eller 20 år. Men det er en meget omfattende opgave, som tager tid. Der er tale om et langt sejt træk, og der er ingen nemme løsninger. Det er en opgave, der kræver, at alle i det danske samfund bidrager. Det gælder den enkelte. Det gælder virksomheden. Det gælder arbejdsmarkedets parter. Det gælder stat, kommune og regioner. Og det gælder Folketinget.
2 Det er en national opgave, der kræver en national indsats. Som udgangspunkt for indsatsen har Vækstforum identificeret ti barrierer, der skal overvindes for at få gang i væksten. Barriererne er ikke prioriterede. På den baggrund har Vækstforum en ambition om på de kommende møder at skitsere mulige løsningsforslag på de ti udfordringer. Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD Fornyelse og innovation ikke i top For få nye vækstvirksomheder Behov for en mere effektiv offentlig sektor For lidt konkurrence Et samfund uafhængigt af fossile brændsler Produktiviteten står i stampe Vi er ikke gode nok til at øge den værdi, vi skaber, når vi går på arbejde. Den værdi, en dansker skaber på en arbejdstime (produktiviteten), er ikke vokset så hurtigt som i andre rige lande. I de fem mest produktive OECD-lande skabes i dag ca. 35 pct. mere værdi pr. arbejdstime end i Danmark. Det er paradoksalt, da de danske rammebetingelser for vækst normalt anses for at være gode, og de offentlige udgifter på centrale områder som uddannelse og forskning er større end i de fleste andre lande. Det har betydning for vores velstand. Målt ved BNP pr. indbygger var Danmark i 2008 det 11. rigeste land i OECD. Men i 2004 var Danmark det 7. rigeste land i OECD, og i perioder i både 1980 erne og 1990 erne har Danmark været blandt de fem rigeste lande. Hvis vi ikke får vendt udviklingen, vil Danmark falde længere tilbage i velstandshierarkiet og på sigt ikke længere være blandt de rigeste lande i verden. Det vil få stor betydning for både den enkelte og samfundet: De forbrugsmuligheder, danskerne har som privatpersoner, vil udvikle sig langsommere, end man har været vant til historisk. Si- 2
3 den 1970 har danskerne oplevet en gennemsnitlig årlig fremgang i de disponible indkomster på ca. 1,8 pct. Hvis velstandsvæksten ikke kommer op i fart, vil den årlige stigning frem til 2020 være på ca. ½-1 pct. om året. En såkaldt LO-familie vil dermed i 2020 have kr. mindre til forbrug om året end med den hidtidige indkomstvækst. Kvaliteten og omfanget af den service, vi modtager fra det offentlige, vil fremover udvikle sig langsommere end i de seneste år. I 2020 vil der alt andet lige være 15 mia. kr. mindre til offentlig service, hvis produktivitetsvæksten i samfundet ikke styrkes. Konkurrenceevnen er under pres Løndannelsen i Danmark aftales mellem arbejdsmarkedets parter og på den enkelte arbejdsplads mellem medarbejdere og ledelse. Løndannelsen afspejler dermed også markedsvilkårene, og der er samtidig fokus på lønudviklingen i udlandet, når der indgås centrale overenskomster. Staten kan bidrage til en sund udvikling ved at føre en stabilitetsorienteret økonomisk politik og ved at sikre gode strukturer på arbejdsmarkedet. Lønomkostningerne i Danmark er ikke desto mindre steget mere end i udlandet gennem en årrække bl.a. fordi lønstigningerne i Tyskland har været meget svage. Det er en udfordring i det omfang produktivitetsudviklingen ikke følger med. I den danske fremstillingssektor er lønomkostningerne i dag større end i alle andre OECD-lande, bortset fra Norge. Det stiller store krav til den værdi som medarbejderne skaber per arbejdstime. Hvis virksomhederne har et omkostningsniveau som er for højt, vil det svække afsætningsmuligheder for eksportvirksomhederne og for virksomheder, der konkurrerer med udenlandske virksomheder om markedsandele i Danmark. Samtidig er det sandsynligt, at det internationale tilbageslag har medført større fokus på pris, som konkurrenceparameter. Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande. Et højt uddannelsesniveau er en forudsætning for vækst og velstand. Adgangen til dygtige og veluddannede medarbejdere er med til at afgøre, hvor det er attraktivt at investere, drive virksomhed og skabe arbejdspladser, der kan oppebære en høj løn. Med den teknologiske udvikling og globaliseringen, og et forholdsvist højt niveau for mindstelønninger, stiller det samtidig nogle krav til kvalifikationerne at komme ind på og blive på arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at flere får en ungdomsuddannelse, og at der er gode muligheder for relevant opkvalificering gennem voksen- og efteruddannelse og på arbejdspladsen. 3
4 Danmark er ét af de lande, som bruger flest ressourcer på uddannelse som andel af BNP. Men resultaterne er ikke derefter. Det uddannelsesforspring, som Danmark tidligere har haft, er ved at blive indsnævret. Det afkast, vi får som samfund, fra vores investeringer i uddannelse, begrænses blandt andet af, at danske unge færdiggør deres uddannelse i en sen alder og af et stort frafald især på ungdomsuddannelserne. De mest produktive virksomheder er kendetegnet ved at benytte højtuddannet arbejdskraft. Virksomheder med succes på de internationale markeder har typisk medarbejdere med et højere uddannelsesniveau end andre virksomheder. Uddannelsesniveauet er gennem en årrække øget i både den private og offentlige sektor, men det er fortsat relativt få højtuddannede, der finder beskæftigelse i private virksomheder. Det skal være attraktivt at bo og arbejde i Danmark. Og Danmark skal blive bedre til at tiltrække og navnlig fastholde højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Udenlandske videnarbejdere giver adgang til nye kvalifikationer, viden om teknologi og organisationsformer. De har ofte et godt netværk i andre lande, hvilket styrker afsætningsmuligheder og spredning af viden. Det er derfor vigtigt, at udlændinge oplever det danske samfund som imødekommende. Demografisk modvind Den demografiske udvikling vil i de kommende år reducere arbejdsstyrken. Det er et markant skifte i forhold til udviklingen de seneste mange år, hvor demografien underliggende har øget arbejdsstyrken. At demografien er vendt reducerer vores muligheder for vækst i indkomsterne og i skattegrundlaget og sætter dermed også grænser for, hvor mange penge, det offentlige kan bruge på service, offentlige investeringer og overførselsindkomster. Fra 2010 til 2020 forventes befolkningsudviklingen at reducere arbejdsstyrken (strukturelt) med ca personer, selvom efterlønsalderen i 2020 er hævet med 1 år. Omvendt steg arbejdsstyrken (strukturelt) med ca personer fra 1995 til Samtidig vokser den del af befolkningen, som ikke er på arbejdsmarkedet, med personer. Danmark er dermed kommet ind i en periode, hvor demografien udgør en væsentlig udfordring for finansieringen af velfærdssamfundet. I 2020 vil 49 pct. af den danske befolkning være aktive på arbejdsmarkedet mod 51 pct. i dag. Det afspejler blandt andet, at relativt store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet til fordel for efterløn og folkepension, og at vores levetid stiger. Samlet arbejdsudbud er kun gennemsnitligt i OECD Vi kan skabe vækst ved at arbejde mange timer. Det samlede antal præsterede arbejdstimer afhænger af, hvor mange der deltager på arbejds- 4
5 markedet, og hvor lang tid de arbejder. Danmark klarer sig i en international sammenhæng godt målt på, hvor mange der deltager på arbejdsmarkedet. Blandt de beskæftigede er arbejdstiden til gengæld lav sammenlignet med andre lande. Samlet er arbejdsudbuddet per indbygger (i alderen år) dermed lige under gennemsnittet for OECD-landene. Samtidig er Danmark ét af de lande i OECD, hvor den største del af den voksne befolkning modtager overførselsindkomster. Det er afgørende, at skattesystemet og overførselssystemet indrettes så tilskyndelsen til at arbejde og gøre en ekstra indsats ikke svækkes unødigt. Skatterne finansierer uddannelse, offentlig forskning, infrastruktur mv., som sigter på at understøtte væksten. Samtidig kan de høje skatter dog betyde, at vi har vanskeligere ved at tiltrække og fastholde arbejdskraft, virksomheder og investeringer. Danmark har en række styrker, som vi skal forstå at udvikle. Vi har eksempelvis et velfungerende arbejdsmarked med omstillingsparate medarbejdere. Det er en løbende udfordring at sikre, at flere som har svært ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet får mulighed for og har en tilskyndelse til at komme i beskæftigelse. Mere vækst drejer sig også om at skabe grundlaget for større beskæftigelse. Fornyelse og innovation ikke i top. Nye produkter og ydelser er en central drivkraft for vækst. Dansk erhvervsliv er imidlertid ikke blandt de mest innovative i Europa. Mere end 60 pct. af virksomhederne har ikke introduceret nye produkter eller processer i de seneste tre år. Især mangler de små og mellemstore virksomheder ressourcer og viden til at drive gode ideer frem til markedsparate løsninger. Det er navnlig et problem for Danmark, hvor den overvejende del af den private sektor består af mindre virksomheder. De flade ledelsesstrukturer i danske virksomheder kan til gengæld give bedre muligheder for at sikre innovation gennem inddragelse af medarbejderne. Det kniber desuden med at få forskningen omsat til konkrete idéer i virksomhederne. Danmark bruger mange resurser på offentlig forskning, men den kommercielle nyttiggørelse af forskningen er kun i det internationale midterfelt. For få nye vækstvirksomheder. Nye vækstvirksomheder er vigtige for jobskabelse og fornyelse i dansk erhvervsliv. Der starter hvert år mange nye virksomheder i Danmark - i 2007 startede mere end nye virksomheder. Det er mange i forhold til andre lande. 5
6 Danmark ligger imidlertid kun i midterfeltet blandt OECD-landene, når det drejer sig om at skabe flest nye vækstvirksomheder. Det er derfor navnlig en udfordring at skabe mere vækst i de små og mellemstore virksomheder. Endvidere er det væsentligt, at Danmark kan tiltrække flere udenlandske investeringer. Behov for en mere effektiv offentlig sektor Sammenlignet med andre lande betaler vi en høj skat. Derfor forventer vi med rette, at de offentlige tilbud om ældreomsorg, sygdomsbehandling, børnepasning og uddannelse mv. udvikler sig i takt med nye krav og muligheder. For at møde disse forventninger har vi haft en ret høj vækst i de offentlige udgifter og den offentlige beskæftigelse de seneste årtier, mens fremgangen i vores produktion og indkomster har været mere afdæmpet. Den offentlige sektor udgør derfor i dag en større del af samfundsøkonomien end nogensinde før. Og den offentlige beskæftigelse er vokset til et historisk højt niveau. Det er imidlertid vækst og indtjening i den private sektor, som i sidste ende skal finansiere den offentlige sektor. Beskæftigelsen i den offentlige sektor skal derfor balanceres i forhold til arbejdsudbuddet, så den private sektor ikke får problemer med at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Det er en væsentlig udfordring. Blandt andet fordi antallet af ældre vil stige og behovet for især ældrepleje og sundhedsbehandling derfor bliver større. Hvis ikke vi formår at styre væksten i de offentlige udgifter, vil det i sig selv kunne begrænse væksten i Danmark. Dels ved at øge presset på skatten og dels ved at begrænse de resurser og den arbejdskraft, som er til rådighed til investeringer og for den private sektor. Med en begrænset ramme for vækst i de offentlige udgifter er det samtidig en udfordring også at prioritere de områder, hvor det offentlige bidrager til at underbygge væksten i den private sektor og i velstanden. Det gælder fx inden for uddannelse og forskning men også inden for andre områder. Mange af de opgaver, som det offentlige varetager, bidrager således til velstanden i Danmark. For lidt konkurrence. Effektiv konkurrence er en dynamo for vækst og velstand. En fri og effektiv konkurrence er med til at sikre fornyelse i erhvervslivet, og at de knappe ressourcer anvendes effektivt og på de områder, hvor de skaber mest værdi. Konkurrence er også en betingelse for lave priser og et varieret udbud af varer og tjenester. Konkurrencen i Danmark er ikke så skarp som i andre vestlige lande. Fx har Danmark de højeste forbrugerpriser blandt OECD-landene. Det er især prisen på serviceydelser, der er højere end i andre lande. 6
7 Konkurrenceproblemet kan have forskellige årsager. Det kan være en mindre stærk konkurrencekultur end i udlandet, barrierer for opstart af virksomhed, konkurrencebegrænsende regulering mv. Den svagere konkurrence har betydning for både pris og kvalitet og kan være en hæmsko for innovation, vækst og fornyelse. Op mod en tredjedel af de beskæftigede i Danmark er ansat i den offentlige sektor. Med en stor offentlig sektor er en relativt mindre del af dansk produktion udsat for konkurrence. Det kan isoleret set begrænse vækstmulighederne. Et samfund uafhængigt af fossile brændsler Vi bliver flere mennesker på jorden. Heldigvis bliver vi også stadig flere, der får bedre levevilkår og højere velstand. Men begge dele lægger et pres på det globale klima, miljøet og klodens ressourcer. Danmark har fastsat ambitiøse mål for lavere udledning af drivhusgasser og skal på langt sigt gøre sig uafhængig af fossile brændsler. Disse mål ligger i forlængelse af de politiske bestræbelser, der foregår på globalt plan om at imødegå de negative virkninger af klimaforandringer. Omstillingen af den danske økonomi mod et samfund uafhængigt af fossile brændsler indebærer på den ene side betydelige omkostninger, som kun kan bæres af virksomheder og husholdninger. På den anden side giver den også et stort erhvervspotentiale, som understøttes af den grønne omstilling af økonomierne, der finder sted i store dele af verden. Men den globale konkurrence om de grønne jobs vil blive hård, og der er en risiko for, at konkurrencen til dels vil blive drevet af direkte og indirekte former for statsstøtte. 7
Sverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen
Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen
Læs mereKommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse
Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag
Læs mereKina viser vejen for dansk eksport i krisetider
Organisation for erhvervslivet 11. maj 2009 Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Af Erhvervs-Ph.d. Nis Høyrup Christensen, nhc@di.dk og Konsulent Joakim Larsen, jola@di.dk Dansk eksport har
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereCEPOS VIL SKÆRE OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE MED 55.000
3. juli 27 af Martin Madsen direkte tlf. 33557718 Resumé: CEPOS VIL SKÆRE OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE MED 55. Cepos foreslår at finansiere de 3 mia. kr. af Ny Alliances skatteforslag, der koster 52 mia. kr.,
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2015
Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2015 Introduktion Omsætningen i landets byggecentre var i 4. kvartal en anelse over niveauet i samme periode sidste år, og dermed fortsætter
Læs mereDerfor ER TOPSKAT ET PROBLEM. Af Mads Lundby Hansen
Derfor ER TOPSKAT ET PROBLEM Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,
Læs mereErhvervs- og Turistpolitik
Erhvervs- og Turistpolitik SUND VÆKST Sundt erhvervsliv DET BEDSTE STED AT LEVE OG DRIVE VIRKSOMHED Indhold Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Målene for Brønderslev Byråd...
Læs mereBeskæftigelsespolitik 2014-2017
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Læs mereFremrykning af velfærdsaftalen:
Fremrykning af velfærdsaftalen: Stor effekt på kort sigt ingen på langt sigt Fremrykningen af velfærdsaftalen bidrager stort set ikke til løsningen af de langsigtede holdbarhedsproblemer i dansk økonomi.
Læs mereMMV erne skal øge innovationen
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 MMV erne skal øge innovationen AF CHEFKONSULENT RASMUS ANDERSKOUV, RAA@DI.DK På trods af, at de mindre og mellemstore virksomheder fastholder innovationsniveauet
Læs mereTale til høring om akademikere som iværksættere den 26. september 2012
Tale til høring om akademikere som iværksættere den 26. september 2012 Jeg vil gerne byde alle velkommen til denne høring, hvor vi har fokus på akademikere som iværksættere. Vi er glade for at se, at dette
Læs mereHvad driver væksten?
Hvad driver væksten? Syddansk Vækstforum 18. november 2011 Nikolaj Malchow-Møller, professor, PhD Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Har vi et vækstproblem? Få OECD lande har
Læs mereSkatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således
Læs mereArbejdsmarkedspolitik 2013-2017
Arbejdsmarkedspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Fokus - Fleksibel beskæftigelsesrettet indsats... 8 Fokus - Uddannelse til alle en nøgle til øget vækst...
Læs mereProcesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mere1. maj tale Samsø. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør?
1. maj tale Samsø Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? 1.maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration
Læs mereSvage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014
Svage udsigter for byggeriet i 213 og 214 Investeringerne i bygninger og anlæg er både for husholdningerne og for virksomhederne på et meget lavt niveau i øjeblikket. Påbegyndelsen af nyt byggeri faldt
Læs mere25. januar 2011. Pressebriefing om udspil til tilbagetrækningsreform
25. januar 211 Pressebriefing om udspil til tilbagetrækningsreform 1 Krisen har medført store offentlige underskud Udviklingen i den offentlige saldo Pct. af BNP 5 4 3 2-1 1-2 -3-4 -5 2 4 6 8 1 12 Pct.
Læs mereÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED
ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED SFI-KONFERENCE 21. OKTOBER 2015 MONA LARSEN, SENIORFORSKER FLERE OVER 60 ÅR ARBEJDER 60 60-64 år 65+ år 25 50 20 40 15 5 0 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, maj 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, maj 2016 Verdensøkonomien og dansk økonomi er aktuelt i bedring oven på en langstrakt finans- og gældskrise. Både i verdensøkonomien og dansk økonomi er der gode takter, og
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016. Beskæfigelsesplan 2016 for Varde Kommune
Beskæftigelsesplan 2016 Beskæfigelsesplan 2016 for Varde Kommune Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye
Læs mereFælles fynske beskæftigelsesperspektiver
Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 59 Offentligt
RESSOURCE Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 59 Offentligt AFFALD RESSO Store udfordringer kræver handling 2 En betydelig sektor Affaldsbranchen er én af de største sektorer
Læs mereMangel på arbejdskraft - virksomheder siger nej til ordrer
11. januar 2008 Mangel på arbejdskraft - virksomheder siger nej til ordrer Manglen på arbejdskraft i erhvervslivets vækstlag fortsætter om end på en anelse lavere blus det sidste halvår. I januar 2007
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereVækstplan DK Stærke virksomheder, flere job
Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,
Læs mereRekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast
Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,
Læs mereDødens gab mellem USA og Danmark
Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.
Læs mereJOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.
6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Aalborg
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2013 Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereRegeringens vækstpakke blev en fuser
Regeringens vækstpakke blev en fuser Nye tal fra Finansministeriet viser, at de offentlige investeringer kun vokser med godt 14 pct. i 2009 og 2010. Det er under halvdelen af, hvad finansminister Claus
Læs mereViden viser vej til vækst
Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og
Læs mereN O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereAdvarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud
Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt
Læs mereDanske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet
Danske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden fortsætter med at stige, og intet tyder endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet slutter foreløbig. Ser man dybere i tallene, er det
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014
Læs mereKommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik
09-0490 - meev - 10.09.2009 Kontakt: Mette Rostgaard Evald - meev@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik FTF udsender i forbindelse med kommunalvalget den 17. november
Læs merePROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND
Provas 2020 PROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND Vi er Provas Mission Vision Værdier Kunder Medarbejdere Ejer Samfund Strategiske pejlemærker 05 06 07 08 10 13 14 17 18
Læs mereAalborg Den Globale Videns- og Industriby. Erhvervsplan 2015-2018
Aalborg Den Globale Videns- og Industriby Erhvervsplan 2015-2018 Bag om Erhvervsplanen Det er Aalborg Erhvervsråd, som står bag Aalborg Kommunes Erhvervsplan for perioden 2015-2018. De 27 medlemmer er
Læs mereVi har fortsat har en stor opgave med at bekæmpe arbejdslosheden Og der er behov for reformer på arbejdsmarkedet
"> ± */ - SSZ> s Samtlige kommunalbestyrelser Samtlige jobcentre Arbejdsmarkedsstyrelsen Beskæftigelsesregionerne Beskæftigelsesrådet De regionale beskæftigelsesråd De lokale beskæftigelsesråd Beskæftigelsesministeren
Læs mereVelfærdssamfundets. Torben M. Andersen Aarhus Universitet
Velfærdssamfundets udfordringer Torben M. Andersen Aarhus Universitet Status for den skandinaviske velfærdsmodel Vi er også påvirket af finanskrisen Fornyet debat om stat vs. marked MEN med større handlefrihed
Læs mereJob- og personprofil. Jobcenterchef Greve Kommune
Job- og personprofil Jobcenterchef Greve Kommune Indledning Greve Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny Jobcenterchef. Job- og personprofilen er udarbejdet
Læs mereBoligmarkedet: De eksplosive prisstigninger bøjer af
Boligmarkedet: De eksplosive prisstigninger bøjer af Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet, men i et lavere tempo end i de forudgående kvartaler, hvor priserne især steg kraftigt
Læs mereSværere at finde job i provinsen end i resten af landet
Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereHandicappolitik Silkeborg Kommune
Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7
Læs mereDI-prognose: Fortsat lav dansk vækst
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 AUGUST 2016 DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst Siden DI s prognose fra maj er væksten i verdensøkonomien
Læs mereFredericia på forkant
Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund
Læs mereKommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats
Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. oktober 2012 Sagsbehandler Kenneth L. Nordestgaard Telefon direkte 76 16 74 60 E-mail keno@esbjergkommune.dk Kommunikationsstrategi
Læs mereErhvervsvilkår og effektivitet
Policy Brief 2016:2 Erhvervsvilkår og effektivitet Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd En gunstig produktivitets- og velstandsudviklingen forudsætter en virksomhedsdynamik, hvor effektive
Læs mereVækstpartnerskabsaftale mellem regeringen og Vækstforum Midtjylland
Faktaark om enkelte initiativer 15. maj 2013 Vækstpartnerskabsaftale mellem regeringen og Vækstforum Midtjylland En styrket fødevareindsats i Region Midtjylland Der er et stort vækstpotentiale i Region
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereCenter for Kultur- og Oplevelsesøkonomi
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 11 Offentligt Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi Oplevelser og kreative erhverv styrker Danmarks konkurrenceevne. v/ formand Hans Skov
Læs mereVirksomhederne finder det fortsat nemt og billigt at låne penge
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 216 finder det fortsat nemt og billigt at låne penge svarer også i marts 216, at det er både nemt og billigt at låne penge. Det har dog ikke fået dem til udnytte mulighederne
Læs mereVi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi 2015-2017
Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens Strategi 2015-2017 Indledning Efter års hårdt arbejde, som har bragt os sikkert gennem kommunesammenlægningen i 2007 og en alvorlig økonomisk krise i 2010, står
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 25. februar 2013 Notat om de danske og tyske arbejdsmarkedsreformer
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2012 Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereTitusindevis af nye job på vej
Beskæftigelsen er igennem mere end to år vokset måned efter måned, og siden foråret 2013 er der blevet ca. 72.500 flere lønmodtagere. De kommende år er der udsigt til et bredt funderet opsving på det danske
Læs mereSTOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN
STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN EN RETFÆRDIG BESKATNING AF EJERBOLIGER 2 SKATTE OG FINANS ORDFØRER: LISBETH BECH POULSEN Lisbeth.Poulsen@ft.dk 6162 5086 SF foreslår, at skattestoppet på ejendomsværdiskatten
Læs mereVÆKST BAROMETER. Investering og innovation 2011. 20. januar 2011
VÆKST BAROMETER 20. januar 2011 Investering og innovation 2011 Syv ud af ti virksomheder forventer at investere eller udvikle nye produkter, services, markeder eller egen organisation i 2011. Det gælder
Læs mereDanske Regioner har modtaget udkast til Det Danske Landdistriktsprogram 2014-2020 i høring.
UDKAST TIL HØRINGSSVAR 13-02-2014 Sag nr. 14/477 Dokumentnr. 4215/14 Høringssvar til Det danske landdistriktsprogram 2014-2020 Danske Regioner har modtaget udkast til Det Danske Landdistriktsprogram 2014-2020
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereArbejdsmarkedet i Slagelse kommune
Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes
Læs mereOverførsler for de rigeste i Danmark
Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er
Læs mereStort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder
Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereDen demografiske udfordring på det tyske arbejdsmarked. Poul Scheuer Redaktør af Nyt om det tyske Arbejdsmarked
Den demografiske udfordring på det tyske arbejdsmarked Poul Scheuer Redaktør af Nyt om det tyske Arbejdsmarked Agenda Fra udvandringsland til indvandringsland igen Skrumpende og aldrende befolkning Demografistrategi
Læs mereFÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed
FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED Frivilligpolitik - Social og Sundhed 2016 /2 Ollerup Plejecenter Vi vil Frivillighed i Svendborg Kommune Den første frivilligpolitik udkom i 2009. Her blev grundstenen til det
Læs mereNy teknologi kræver nye kompetencer i dansk produktion
9. maj 2016 Ny teknologi kræver nye kompetencer i dansk produktion Dansk industri og dansk økonomi står over for en stor mangel på teknisk uddannede. Det gælder både faglært arbejdskraft og ingeniører.
Læs mereLederjobbet Lederne April 2016
Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne
Læs mereErfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte
Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte Der har været offentlig nulvækst i gennemsnit over de seneste tre år. Det dækker over et stort forbrugsdyk i 2011 og begrænset vækst i både
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt 03-03-2005 ISA 3/1120-0289-0086 /CS Storebæltskablet vil øge konkurrencen på elmarkedet I det følgende resumeres i korte træk
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 127 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget Lukket samråd
Læs mereBESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Ministerens tale ved samråd vedrørende mangel
Læs mereMichael Rosholm Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
Den økonomiske udvikling og nyorientering på arbejdsmarkedet -udfordringer og perspektiver for arbejdsmarkedspolitikken Michael Rosholm Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Produktionsfald både i Danmark
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereUdsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år
DI ANALYSE Februar 1 Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år Efter et lille fald i bygge- og anlægsinvesteringerne i ventes fremgang i år og næste år. Særligt det lave nybyggeri
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereAnalyse 10. december 2012
10. december 2012. Nul-vækst i det offentlige forbrug frem mod 2020 og offentlig beskæftigelse Sammenfatning Flere partier har meldt ud at de ønsker nulvækst i det reale offentlige forbrug fra 2014 til
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereDansk eksport har mange styrker
Den 22. maj 212 Chefkonsulent Allan Sørensen Dansk eksport har mange styrker Dansk eksport er langt mere forskelligartet end i mange sammenlignelige lande, har en større up-market andel og en betydelig
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mere