Hvordan. normalkontrakter og aftaler

Transkript

1 Hvordan tilpasses normalkontrakter og aftaler i takt med virksomhedernes udvikling? Vejledning til overenskomsterne mellem DJ og DDFF Se ordbog bagest. Se også den særskilte vejledning i forståelsen af organisationsaftalen om flermedialitet

2 Videreudnyttelse og arbejdsforpligtelse De normale kutymer Overenskomsterne på det trykte område bygger ovenpå den kutyme for ansættelse på normalkontrakt, som følges på den enkelte arbejdsplads. Det betyder i forhold til ophavsretten, at arbejdsgiveren i henhold til retspraksis får alle de ophavsretlige udnyttelsesrettigheder, der er nødvendige for den sædvanlige virksomhed på det/de medie(r) (virksomhed(er)), som medarbejderen ifølge sin normalkontrakt er ansat til at producere stof til. Udnyttelser herudover betragtes som videreudnyttelse og kan kun finde sted, hvis de (på DDFF-området) er omfattet af Rammeaftalens 3 eller af en lokal aftale om videreudnyttelse. Men det er ikke kun i forhold til overgang af ophavsrettigheder, det har betydning, hvilket medie medarbejderen i henhold til normalkontrakten er ansat til at producere stof til. Det har også betydning for det arbejde, som medarbejderen er forpligtet til at udføre. Det normale mønster på området er, at medarbejdere ansættes til at arbejde for ét medie (en virksomhed), medmindre virksomheden er organiseret som vist i det eksempel, der hedder V4 i de oplistede beskrivelser nedenfor. Det normale er, at der er en naturlig sammenhæng mellem redaktionel kontrol, redaktionel identitet, arbejdsforpligtelsen og udnyttelsesrettighederne (og løn og øvrige vilkår). Udvikling skal kunne ske løbende, men spillereglerne skal overholdes Når virksomhederne udvikler sig, bliver der brug for at supplere eller ændre på aftalerne og/eller kutymerne. Begge parter bør opfatte det som en naturlig ting, at udvikling fører til behov for justering af allerede indgåede aftaler. Det kan nogle gange være svært at overskue alle elementerne, men det bør ikke føre til, at udviklingen blokeres. Denne vejledning er lavet med henblik på at lette processen. Virksomhedstyper 2

3 For overskuelighedens skyld kan der opstilles følgende virksomhedsgrundtyper på det trykte område: V1 = V2 = V3 = V4 = Virksomhed, der traditionelt har været én type medie og altid har haft én redaktion, og hvor der ikke er tvivl om, at medarbejderne ansættes til at producere stof til denne ene virksomhed. Virksomhed, der ejer flere virksomheder (medier), der kan være af samme eller forskellig type, og som hver især har selvstændige redaktioner med kutyme for, at medarbejderne ansættes til at producere stof til en af virksomhederne. Virksomhed, der er lig med V2, men som har indgået en supplerende aftale, der giver ret til, at stoffet kan videreudnyttes i alle virksomhederne indenfor ejerskabet. Virksomhed, der ejer flere virksomheder (medier), som kan være af samme eller forskellig type, men som har en fuldt integreret samlet redaktion, der leverer stof til alle virksomhederne i koncernen. Medarbejderne ansættes til at producere stof til alle virksomhederne i koncernen. I alle disse virksomhedstyper kan der ske en udvikling, som kan skabe et behov for indgåelse af nye supplerende aftaler eller et behov for at ændre i bestående overenskomster, aftaler og kutymer. Nedenfor er der oplistet nogle eksempler på disse og de løsninger, der kan opfylde behovene. Offentliggørelse på virksomhedens hjemmeside og arkiv på Internet Behov: V1 V4 har typisk alle behov for at offentliggøre stoffet på virksomhedens hjemmeside både i tidsmæssig og uden tidsmæssig sammenhæng med den trykte udgave. Løsning: På DDFF-området dækker Rammeaftalens 3 behovet og udenfor DDFF området er der indgået en række lokale aftaler, der 3

4 bygger på principperne i Rammeaftalens 3. Rammeaftalen og de lokale aftaler er at finde på & videreudnnyttelse. Integration af ny medietype Behov: V1 eller V4 eller et af medierne i V2 eller V3 vil udgive stoffet til samme formål, men via et nyt medie f.eks. radio. Løsning: Det kan lade sig gøre uden aftale, hvis betingelserne i organisationsaftalen om flermedialitet er overholdt (der skal være tale om en fuldt integreret aktivitet i den redaktion som medarbejderne ifølge normalkontrakt er ansat til at producere stof til.) Se særskilt vejledning om flermedialitetsaftalen mellem DJ og DDFF. Videreudnyttelse af stoffet uden for den samlede virksomhed (koncernen) Behov: V1 V4 vil have ret til at overdrage udnyttelsesrettigheder til stoffet til tredjemand. Det kan være et begrænset behov, f.eks. anvendelse til elektronisk presseklip i InfoMedia eller et mere omfattende behov. Løsning: Supplerende lokal aftale. På DDFF området er det gjort ekstra let på grund af Rammeaftalen, der allerede har afklaret en række forhold. Der findes flere lokale aftaler om brug i InfoMedia. Det samme gælder om videreudnyttelse i øvrigt. De fleste af aftalerne kan findes på www. Journalistforbundet.dk/ophavsret & videreudnyttelse. Andre kan rekvireres ved henvendelse i DJ. Ret til udnyttelse af stof mellem flere medier indenfor samme virksomhed Behov: V2 vil skabe mulighed for, at stoffet, der produceres på de respektive virksomheder indenfor ejerskabet, kan videreudnyttes i dem alle, men V2 ønsker ikke at reorganisere virksomheden med én samlet redaktion, der samlet producerer til alle virksomhederne. Løsning: Der indgås en lokal aftale om videreudnyttelse indenfor V2 (ligesom de har gjort det på V3). Omstrukturering til én stor integreret medievirksomhed 4

5 Behov: V2 og V3 ønsker, at redaktionerne fremover skal integreres, så alle medarbejdere er ansat til at producere stof til alle virksomhederne i ejerskabet. Løsning: Alle medarbejdere skal, når processen er overstået, have nye normalkontrakter, hvoraf det fremgår, at de fremover er ansat på virksomhedens fælles redaktion til at producere stof til alle virksomhedens medier. Det sker bedst ved lokal aftale, der indgås under forudsætning af overenskomstparternes godkendelse. Medarbejderne har formelt krav på, at ændringen varsles med deres respektive opsigelsesvarsler, men bør vælge at gå i dialog med ledelsen i stedet for at gøre brug af denne ret. Det giver goodwill og bedre muligheder for at sikre, at integrationen sker så hensigtsmæssigt som muligt. Det gør det også lettere for parterne at finde gode løsninger på at overføre hidtidige aftaler til de nye normalkontrakter og/eller nye justerede aftaler. F.eks. bør det tilstræbes, at eventuelle særlige tillæg for videreudnyttelse overføres til den nye normalkontrakt, og/eller at der tages højde for den mere vidtgående rettighedsoverdragelse på anden måde i forbindelse med indgåelsen af de nye normalkontrakter. Hvis virksomheden har sin egen overenskomst, kan det overvejes at indføje de nye vilkår sammen med eventuelt overførte elementer fra tidligere indgåede supplerende aftaler i selve overenskomsten. Det kræver dog involvering af overenskomstens centrale parter. Særlig bemærkning: Løsningen med ændring af alle normalkontrakterne er også nødvendig ved egentlige fusioner. Virksomheden kan kun varsle væsentlige ændringer af normalkontrakterne, hvis der er en rimelig driftsmæssig begrundelse for det. Hvis det alene sker for at opnå yderligere ophavsrettigheder, vil det være i strid med forudsætningerne for ansættelsesgrundlaget (overenskomsten (og Rammeaftalen, hvor denne er gældende)). Virksomheden kan ikke ensidigt beslutte sig for at ændre normalkontrakterne for nyansatte. En sådan løsning skal også gennemføres ved aftale. Hvis virksomheden ensidigt ændrer normalkontrak- 5

6 terne i forbindelse med nyansættelser, er det overenskomststridigt, jf. landsrettens dom i Aller sagen. I sagen konkluderede Østre Landsret: Appellanten, Aller Press A/S, skal anerkende, at appellanten ikke uden aftale med indstævnte, Dansk Journalistforbund, i en løbende overenskomstperiode kan indgå ansættelseskontrakter, der er en del af overenskomsten mellem indstævnte og appellanten, således at tjenstligt produceret stof i kraft af den enkelte ansættelseskontrakt kan anvendes i flere af appellantens publikationer end den, hvorpå den journalistiske medarbejder er ansat. Eksisterende aftaler må ikke være stopklodser Eksisterende overenskomster, kutymer og supplerende aftaler må ikke være stopklodser for, hvad der kan lade sig gøre. De bør betragtes som de ydre rammer for, hvad der kan lade sig gøre, uden at der indgås ny aftale mellem parterne. Kontakt DJ for juridisk og faglig støtte Kontakt DJs faglige afdeling for faglig støtte og hjælp til det juridiske Det er af stor betydning, at få grebet sagen an på en så konstruktiv og imødekommende måde som muligt og tidligt i forløbet. Det resulterer i mest indflydelse og de bedste aftaler for ikke at tale om det bedste samarbejde. Se ordbog på næste side og rekvirer også den særskilte vejledning til organisationsaftalen om flermedialitet. 6

7 Ordbog Nedenfor bringes en række forklaringer på ord, som ofte bruges i forbindelse med drøftelserne om ophavsret og videreudnyttelse og flermedial udvikling, flerfunktionalitet m.m. Brand Brug i databaser Det navn (den identitet) stoffet udgives i Se InfoMedia Elektronisk presseklip Flerfunktionalitet Se InfoMedia At en medarbejder er flerfunktionel betyder, at den pågældende udfører sit arbejde i flere forskellige funktioner f.eks. fotograferer, laver radio, skriver avisstof, redigerer til Internet o.l. Flermedialitet At et medie er flermedialt betyder, at stoffet offentliggøres i flere medietyper f.eks. i avis, på Internet, i radio, i tv m.m. Identitet Se brand InfoMedia Kutyme Mange dagblade har indgået aftaler med medarbejderne, der giver dem ret til at overlade bladets stof til udnyttelse i InfoMedia til arkivsøgning og elektronisk presseklip. Uden særskilt aftale med medarbejderne, er det ikke tilladt. Aftalerne er forskellige. Nogle opererer med en skønnet rundsum, andre på konkret årlig afregning. Alle aftalerne bygger på princippet om, at medarbejderne skal have 50% af den betaling, som dagbladet modtager fra InfoMedia for udnyttelsen (fratrukket dagbladets omkostninger) Kutymen om ansættelse på èt medie i hovedvirksomheden eller ansættelse i hovedvirksomheden med henblik på at producere stof til 7

8 et eller flere medier i hovedvirksomheden er en såkaldt overenskomstudfyldende kutyme. Den er retligt bindende og kan kun opsiges og forhandles sammen med de overenskomster, den knytter sig til. Andre kutymer kan være retligt bindende men ikke overenskomstudfyldende (disse kan opsiges med rimeligt varsel når som helst) eller ikke retligt bindende, fordi der blot har været tale om noget, en arbejdsgiver har gjort for at være flink (kan opsiges til umiddelbart bortfald eller kort varsel). Lokale aftaler Medie Normalkontrakt Ophavsret Rammeaftalen Aftaler, der indgås mellem den lokale virksomheds ledelse og den redaktionelle medarbejderforening. Aftaler om videreudnyttelse indgås på DDFF området i henhold til Rammeaftalen. De fleste aftaler både indenfor og udenfor DDFF-området kan findes på DJs web. Medie bruges både om et af flere medier (medievirksomheder) i en virksomhed og om forskellige medietyper (avis, Internet, radio, tv m.m.) De fleste overenskomster i DJ har en normal ansættelseskontrakt optrykt som bilag til overenskomsten. Det medie, som en medarbejder er ansat til at levere stof til, er afgørende for, hvilke udnyttelsesrettigheder der overgår til arbejdsgiveren og hvilket medie medarbejderen er forpligtet til at arbejde for. (Se også sædvanlig virksomhed) Ophavsretten består af ideelle rettigheder og økonomiske rettigheder. De ideelle rettigheder bliver altid hos ophavsmanden. Det er retten til at blive navngivet og retten til beskyttelse af sin og værkets professionelle integritet. De økonomiske rettigheder er de enerettigheder, som ophavsmanden har og som gør at han eller hun skal give tilladelse, hvis værket skal udnyttes på forskellig vis. Rammeaftalen om tjenstligt produceret redaktionelt stof mellem DDFF og DJ. Aftalens 3 8

9 giver ret til udgivelse på Internet i tidsmæssig sammenhæng med den trykte udgave og ret til arkiv med offentlig adgang uden tidsmæssig sammenhæng med den trykte udgave, mod betaling af et årligt beløb pr. medarbejder på 500 kr. Øvrige bestemmelser forudsætter, at der indgås en lokal aftale. Redaktionel kontrol Sædvanlig virksomhed Udnyttelsesrettigheder Videresalg Videreudnyttelse Virksomhed Redaktionel kontrol skal forstås som den reelle redaktionsledelse af det medie noget stof påtænkes at blive offentliggjort i. Udtrykket sædvanlig virksomhed har betydning for, hvor mange udnyttelsesrettigheder en arbejdsgiver anses for at have fået, hvis det ikke er skriftligt præciseret i en aftale. Hovedreglen er, at arbejdsgiveren i kraft af ansættelsen får de udnyttelsesrettigheder, der er nødvendige for at drive den sædvanlige virksomhed. (Se også normalkontrakt) Udnyttelsesrettigheder er de enerettigheder, som ophavsmanden har, som gør at han eller hun skal give sin tilladelse, hvis værket skal kunne udnyttes på forskellig vis. Videresalg er videreudnyttelse, der foregår ved salg af udnyttelsesrettigheder enten internt til et andet medie i en virksomhed eller salg af udnyttelsesrettigheder til tredjemand (uden for virksomheden). Videreudnyttelse er den udnyttelse, som ikke allerede er overdraget til virksomheden i kraft af overenskomsten og normalkontrakten. Videreudnyttelse kan være både stofudveksling og salg af rettigheder (videresalg) En virksomhed kan bestå af et eller flere medier. Ordet virksomhed bruges synonymt med medie og kan både være en koncern og en enkeltvirksomhed. 9