PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed
|
|
- Gudrun Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen
2 Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning og Foreningen Nydansker. Kurset udbydes i AMU-regi af Niels Brock Business College og via Københavns SundhedsAkademi. Se mere om tilbuddet her: Baggrund Andelen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk i Danmark stiger, og undersøgelser viser tydeligt, at denne udvikling vil fortsætte de kommende år. Det betyder, at flere ældre nydanske borgere bliver brugere af ældreplejen. Der er derfor behov for at inddrage denne forandring i tilrettelæggelsen af ældreplejens tilbud. Udviklingen medfører nye krav til ældreplejens medarbejdere og den vante rytme. Ledelsen, plejepersonalet og samarbejdet omkring de daglige rutiner vil blive udfordret, og der vil være behov for opkvalificering og viden for at undgå konflikter og utilstrækkelighed i forhold til de eksisterende tilbud. Eksempler herpå kan være almindelige rutiner som faglig sundheds- og sygdomsafklaring, samtale med beboer og familiemedlemmer, madvaner, underholdning og adspredelse. Viden om mangfoldighed er med til at sikre, at medarbejderne har de rette kompetencer til de rette opgaver. Det skal sikre jobtilfredshed, brugertilfredshed og godt arbejdsmiljø. Kursets formål At skabe attraktive arbejdspladser, hvor medarbejdere og ledelse kan håndtere etnisk mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke og en ressource At udvikle ældreplejen til at tilgodese nuværende og fremtidige udfordringer relateret til nydanske ældre At nydanske medarbejdere bliver en naturlig del af personalesammensætningen, og at deres særlige kulturelle kompetencer kommer virksomheden til gode
3 Om Kurset Undervisningsform Der bliver arbejdet med korte oplæg efterfulgt af styret opgaveløsning, som afrundes med gruppebaseret fremlæggelse og fælles debat. Kursisterne vil gradvist blive inddraget undervejs i forløbet, når de vinder tryghed og engagement i emnet. I den pædagogiske tilgang vil samarbejde og kommunikation naturligt blive udfordret, udviklet og styrket. Slutproduktet bliver konkrete anbefalinger for følgende 3 områder: Pleje- og omsorgstilbud til nydanske ældre Dialog og samarbejde med pårørende Personalepolitik for en etnisk mangfoldig medarbejdergruppe Anbefalingerne formuleres af medarbejdere i dialog med ledelsen og vil være tilpasset det pågældende arbejdssted. Kurset begynder med og afsluttes med en effektmåling i forhold til medarbejdernes generelle tilgang til og viden om emnet. Effektmålingen indgår i processen under Tema 4.
4 Tema 1: Holdninger & værdier En hel undervisningsdag samt et 4 timers undervisningsforløb. Lektion 1: Interkulturel viden Kulturelle kompetencer Hvad er en kulturel kompetence, og hvordan ser den ud i hverdagen i ældreplejen? Hvordan oplever plejehjemmets medarbejdere behovet for kulturelle kompetencer? Hvad sker der i forholdet mellem medarbejdere og danske borgere, når medarbejderen ikke har den fornødne kulturelle kompetence? Kan hensynet til kulturelle kompetencer misbruges af borgerne? Kulturelle sygdoms- og sundhedsopfattelser Hvad er sygdoms- og sundhedsopfattelser, og hvor meget spiller borgernes egne opfattelser ind på samarbejdet omkring sundhed og pleje? Hvorledes tilpasser medarbejderne indsatsen i forhold disse forskellige typer af opfattelser? Hvad er medarbejdernes oplevelse af nydanske borgeres sygdoms- og sundhedsopfattelser? Hvad skal der til for at etablere et samarbejde med de nydanske borgere, som er lige så godt, som det samarbejde medarbejderne har med de etnisk danske borgere? Flerkulturel åbenhed I hvor høj grad skal plejehjem tilpasse sig borgerne - hvilke rammer mener medarbejderne gælder? Hvordan tager medarbejderne beslutning i hverdagen vedr. kulturel tilpasning af services? Er det OK at tilpasse plejehjem efter særlige hensyn hos borgere? Interkulturelle kompetencer Brugen af interkulturelle kompetencer i mødet med det der forekommer anderledes. Hvordan sikres den individuelle tilgang i mødet med ældre nydanskere? Lektion 2: Mangfoldighed Flerkulturel åbenhed I privatlivet vælger vi selv vores holdning til mangfoldighed - på arbejdspladsen er det vores ledelse, der bestemmer.
5 Serviceloven betinger, at alle brugere, der har retten til ældrepleje, får en service, der er tilpasset borgernes personlige behov. Hvordan oplever medarbejderne kravene til kulturel tilpasning sådan som serviceloven er udfærdiget? I hvor høj grad mener medarbejderne, at de har brug for flerkulturel viden for at løse deres opgave professionelt? Plads til forskellighed Erfaringer med mangfoldighed i sundhedsvæsnet udfordringer og cases set fra både fra borger- og medarbejderperspektiv. Hvem har ansvaret for at sætte de rette rammer i hverdagen? Hvilken indflydelse har udfordringerne på de sundhedsansattes jobtilfredshed? Antidiskriminatorisk tilgang Hvad er diskrimination og hvilke krav eksisterer der til ligebehandling? Hvem bliver diskrimineret? Og hvem diskriminerer? Kan danskere diskriminere hinanden (kønsdiskrimination, mobning, handicappede osv.) Forskel på bevidst og ubevist diskrimination præsenteres med eksempler og efterfølgende debat. Hvad gør man, hvis man oplever diskrimination på sin arbejdsplads?
6 Tema 2: Nydanske ældre på plejehjem 3 undervisningsforløb af 4 timers varighed inkl. pauser Lektion 3: Mangfoldighed hos ældre borgere Det individuelle møde Det individuelle møde og forskelligheder hos ældre borgere. Hvordan finder man ud af, hvad den enkelte beboer ønsker og har brug for? Fælles refleksioner og eksempler hentet fra dagligdagen, hvor der tages individuelle hensyn. Hvad kunne være særlige ønsker eller individuelle hensyn i mødet med nydanske ældre? Brainstorming. Forskelligheder blandt ældre Forskelligheder hos nydanskere, selvom de fx er muslimer eller fra samme land. Hvilke forskelligheder kan der fx være blandt tyrkiske ældre medborgere? Film med nydanske ældre som beskriver deres forventninger og ønsker til ældrelivet, ældreplejen og et liv på plejehjem. Drøftelse af filmen. Nydanske ældres forventninger og ønsker til ældreplejen Fremlæggelse af resultater fra rapporter om etniske ældres ønsker og forventninger til livet på plejehjem. Hvordan kan nydanske ældres ønsker og forventninger håndteres på afdelingen? Hvad er muligt på jeres plejehjem og hvor er der forhindringer? Hvad kan man gøre for at overvinde forhindringerne på kort og på langt sigt? Refleksioner og drøftelser skal munde ud i afdelingens formulerede anbefalinger i forhold til pleje og omsorg af ældre nydanskere. Lektion 4: Samarbejde med pårørende Samarbejde med pårørende generelt Hvordan sikrer vi i dagligdagen et godt samarbejde med pårørende generelt? Eksempler fra egen praksis, samt refleksioner over det gode møde med pårørende. Hvad kunne være særligt i forhold til samarbejde og mødet med pårørende til nydanske ældre? Deltagerne byder ind med erfaringer, oplevelser og/eller forestillinger.
7 Modelprojekt Nydanske ældres pårørendes ønsker og forventninger til ældreplejen Præsentation af undersøgelsesresultater fra fokusgruppeinterview med pårørende til ældre nydanskere. Herunder generelle tanker og overvejelser vedr. ældre nydanskeres ældreliv, forhold til hjemmepleje og plejehjem. Drøftelse af det præsenterede: Hvad gjorde særligt indtryk af det fremlagte? Hvad overraskede og undrede? Film hvor der fortælles om at være pårørende til et ældre nydansk familiemedlem. Overvejelser, bekymringer og spekulationer i forhold til deres liv som ældre i Danmark og et eventuelt liv på plejehjem. Drøftelse af filmen. Det gode samarbejde med pårørende til nydanske ældre Hvordan sikres et godt møde og samarbejde med pårørende til nydanske ældre. Deltagerne skal tænke muligheder og gode ideer. Refleksioner og drøftelser skal ende ud i formulerede anbefalinger vedr. samarbejdet med pårørende til nydanske ældre. Lektion 5: Interkulturelle kompetencer Etnisk mangfoldig medarbejdergruppe En etnisk mangfoldig medarbejdergruppe. Hvad kan der være af henholdsvis fordele og ulemper herved? Deltagerne reflekterer over og drøfter dette spørgsmål Hvordan kan fordelene udnyttes konstruktivt. Der skrives eventuelt tilføjelser til de anbefalinger, som deltagerne formulerede, ved de sidste to undervisningsgange. Interkulturelle kompetencer del 2 Hvordan sikres den individuelle tilgang i mødet med ældre nydanskere?
8 Tema 3: Etnisk mangfoldighed på arbejdspladsen 3 undervisningsforløb af 4 timers varighed inkl. pauser Lektion 6: Mangfoldighed en del af arbejdspladsens fællesramme Alle bidrager til mangfoldigheden på arbejdspladsen En virksomhed i Danmark består som oftest primært af mennesker (udover computere, møbler og hjælpemidler). Derfor er medarbejderne på godt og ondt = arbejdspladsen. Prøv at se på medarbejdernes kompetencer i forhold til alder. Er der noget yngre medarbejdere håndterer anderledes end ældre kolleger og omvendt? Prøv at kortlæg mangfoldigheden på jeres arbejdsplads. Mangfoldighed som guideline og værdi for individuelle løsninger En fælles politik sikrer medarbejderne, at de handler i overensstemmelse med virksomhedens ønske. Eksempel på forskellige guidelines præsenteres. 5 primære argumenter for at prioritere mangfoldigheden: Mangel på arbejdskraft i fremtiden, herunder den demografiske udvikling Nydanskere blandt kollegerne styrker den kulturelle kompetence og sikrer en bedre dialog med de nydanske brugere i plejesektoren Mangfoldighedsindsatser skaber dialog brugergrupper imellem og nedbryder fordomme til gavn for trivsel og dialog Indsatsen sikrer, at arbejdspladsen ikke oplever overtrædelser af diskrimination og ligebehandlingslovgivningen Arbejdspladsen fremstår som et godt eksempel i en national indsats for bedre erhvervsforhold for nydanskere. Dette løfter den positive omtale og rekrutteringsmulighederne. Mangfoldighed et spørgsmål om samarbejde ml. medarbejdere og ledelse Indsatser fungerer bedst, hvis medarbejdere og ledere er enige Indsatser fungerer bedst, hvis der er klare mål Indsatser fungerer bedst, hvis der er en klar ansvarsfordeling Indsatser fungerer bedst, hvis der følger ressourcer (tid, penge, uddannelse) med de udfordringer, der skal løses Indsatser giver det bedste resultat, hvis de evalueres
9 Indsaser giver det bedste resultat, hvis målene er realistiske Lektion 7: Værktøj der forandrer En fælles politik eller retningslinier for mangfoldighed Konkret drøftelse af rammer og muligt indhold en koncentreret session om de bagvedliggende rammer for den konkrete indsats. Rekruttering - justering af den nuværende praksis? Kan/skal ledelsen bakke op omkring mangfoldigheden, når de ansætter? Skal ledelsen have konkrete mål, og skal medarbejderne inddrages i denne proces? Kan medarbejderne bidrage positivt på anden vis? Mentorindsats og løbende fastholdelse Gennemgang af mentorrollen og forskellige modeller Erfaringer fra andre virksomheder Hvad vil være det bedste design for mentorrollen i ældreplejen? Hvem skal være mentor, og hvad skal det give af fordele? Hvad kan man gøre for at fastholde nydanske medarbejdere Nye medarbejdere giver nye ideer hvis der er plads De nye brugere passer ikke altid til de tilbud, som eksisterer i plejesektoren - eksempler Hvordan designer man nye tilbud, hvordan får man den rigtige viden? Mangfoldighed giver flere forskellige kompetencer og måder at bruge dem på Hvordan inddrager man medarbejdernes kompetencer - også nydanske medarbejderes kompetencer?
10 Lektion 8: Samarbejde Lær om jer selv, når andre ikke forstår jer Når nydanskere (eller danskere) ikke forstår, hvordan I gør, eller gør opgaverne forkert fordi de ikke har forstået instruktionerne, så overvej om I er gode nok til at instruere En øvelse i at forklare bedre om sig selv og opgaverne. Eksempler på når nydanske medarbejdere og danske medarbejdere misforstår hinanden. Eksemplet kaffekassen Hvordan lærer man at kommunikere bedre hos jer? Hvilke problemer kommer I til at opleve, og hvordan løser I dem? Med udgangspunkt i 10 gode råd opstilles en række problemstillinger, og effekten afprøves. Hvor går grænsen? Der er nogen der vil misforstå, eller skabe konflikt - hvor går grænsen? Hvad gør man, når udfordring bliver til konflikt? Retningslinier for løsninger når samarbejdet går galt. Hvem tager initiativet til løsning? Hvordan sikrer I, at alle lærer Hvorledes inddrages medarbejderne bedst i forhold til ovenstående indsatser, læring og viden?
11 Tema 4: Afslutning og opsamling 1 undervisningsforløb af 7 timers varighed inkl. pauser Lektion 9: Plads til forskellighed Opfølgning på temaområder 1, 2 og 3 Endelig formulering af de forskellige anbefalinger (nydanske ældre, pårørende og personalepolitik) Evaluering af kompetenceudviklingsforløbet, herunder effektmåling.
12 Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er udviklet i samarbejde mellem Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning og Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet. Projektet fungerer som et modelprojekt, der efterfølgende udbydes til øvrige ældreplejeenheder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Kurset udbydes i AMU-regi af Niels Brock Business College og via Københavns SundhedsAkademi, hvor det er en del af klippekortsmodellen på linie med øvrige efter- og videreuddannelsestilbud. Se mere om tilbuddet her: For mere information kontakt: Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København Sjællandsgade København N Projektleder Mia Henriksen Fatum mia.henriksen.fatum@suf.kk.dk Tlf Udgivet september 2007
Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering
Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereKulturmøde i plejen og på arbejdspladsen. Kursusprogram. mhtconsult Juni 2011
Kulturmøde i plejen og på arbejdspladsen Kursusprogram mhtconsult Juni 2011 Første kursusdag - fredag den 3. juni 2011 Kl. 09.10-09.25 Velkomst samt præsentations- og forventningsrunde: Hvem er kursuslederne?
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereSkærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog
Studieunit Juni 2019 Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Indhold Introduktion 3 Hvad er skærmbesøg? 3 Hvorfor skærmbesøg i SUF? 3 Hvorfor er skærmbesøg
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs merePERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag
Læs merePERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK 2017-2020 ESBJERG KOMMUNE 2 PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 3 FORORD VISION FOR ESBJERG KOMMUNE DANMARKS BEDSTE ARBEJDSPLADS Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereSAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS
GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE
Læs mereDet gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen
Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads
Læs merePædagogisk dømmekraft og værdiledelse
Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Refleksion og handling i socialpædagogisk arbejde KURSUS Etiske dilemmaer i socialpædagogisk arbejde og hvordan man håndterer dem KURSUSFORLØB Pædagogisk dømmekraft
Læs mereHvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.
Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi
Læs mereLær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus
Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus Kursus: Servicedesign 1 Serviceydelser udgør en stor andel af samfundsøkonomien. Ny teknologi ændrer eksisterende serviceydelser
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs mereØget arbejdsglæde og større kvalitet
FAGLIG FORDYBELSE I DET MEDICINSKE HOVEDOMRÅDE Øget arbejdsglæde og større kvalitet 1-årigt udviklingsforløb for social og sundhedsassistenter ansat på medicinske afdelinger ved hospitaler i Region Hovedstaden.
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereHvad er effekten af efteruddannelse
Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer
Læs mereVirksomhedernes Sociale Barometer
Virksomhedernes Sociale Barometer 1. Vi er en socialt ansvarlig og rummelig virksomhed Socialt engagement og rummelighed er en integreret del af vores virksomhed. Vi er åbne over for at ansætte personer
Læs mereImplementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.
Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn
Læs mereDELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring
DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse
Læs mereGodskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.
Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,
Læs mereOm godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)
1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs merePERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.
MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece
Læs mereFælles personalepolitik om kompetenceudvikling
Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereLigestillingspolitik
Ligestillingspolitik Indledning Ligestillingspolitikken indgår som et led i Silkeborg Kommunes overordnede personalepolitik og beskriver nogle grundlæggende holdninger til ligestilling og rummelighed vedrørende
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs merePersonalepolitik. Frederikssund kommune
Personalepolitik Frederikssund kommune Vi har fokus på opgaven I Frederikssund Kommune er vi ca. 4.500 medarbejdere og ledere, der skal samarbejde om at løse opgaverne professionelt og samtidigt arbejde
Læs mereSådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads
Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ på din arbejdsplads www.detdumærker.dk OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads. Klik ind på www.detdumærker.dk
Læs mereÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK
ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK 2019-2022 Titel: Frederiksberg Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik 2019-2022 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg December 2018 Foto: Grafisk design:
Læs mere55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune
55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle
Læs mereLedelse, kommunikation og gennemslagskraft
Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende
Læs merePersonalepolitik. December 2018
Personalepolitik December 2018 2 Indholdsfortegnelse Formålet med en personalepolitik 3 Ledelse og samarbejde 4 Ansættelse 5 Kompetenceudvikling 8 Løn 10 Familie- og seniorliv 12 Sundhed og arbejdsmiljø
Læs merePersonalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE
Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet
Læs mereDen røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011
Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Indhold Kontaktinformationer side 2 Samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul til T1 og
Læs mereDen attraktive arbejdsplads. Personalepolitik
Den attraktive arbejdsplads Personalepolitik Personalepolitik for Region Syddanmark Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt en overordnet personalepolitik for hele regionen i december 2007. Personalepolitikken
Læs mereLæringsmål og taksonomiske niveauer modul 7 CENSOR/KONTAKTMØDE UCSJ 15.MAJ 2017
Læringsmål og taksonomiske niveauer modul 7 CENSOR/KONTAKTMØDE UCSJ 15.MAJ 2017 Constructive alignment, taksonomiske niveauer jf. Biggs og Tang (2011) Constructive alignment En helhedstænkning, med fokus
Læs mereGrunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13
Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt
Læs mereSYGE- FRAVÆRS- POLITIK
SYGE- FRAVÆRS- POLITIK SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN Godkendt af SUF MED 23. maj 2017. Gældende fra 1. juli 2017 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål med sygefraværspolitikken 3 Mål for fraværsarbejdet
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereGodskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.
Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereMangfoldighedstilbud August 2009
Mangfoldighedstilbud stholdelsesberedskab 1 2 3 Danskundervisning på arbejdspladsen Oplever I, at begrænsede danskkundskaber hos medarbejdere med en anden etnisk baggrund end dansk er en udfordring for
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereSpørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.
VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel
Læs mereVelfærdsledelsesværktøj 5
Velfærdsledelsesværktøj 5 Brug hånd, mund og fod og få kvalitet og effektivitet Ledere og medarbejdere på de borgernære områder oplever i stigende grad, at der er stort fokus på effektivitet. Mange oplever,
Læs mereOPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:
OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så
Læs mereMasterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Læs mereDet gode ældreliv. også for ældre med etnisk minoritetsbaggrund
Det gode ældreliv også for ældre med etnisk minoritetsbaggrund Udgivet af Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde September 2006 Udgivet af: Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Nytorv 19, 3.sal 1450 København
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereOpfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier
Læs merei fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål
3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 r e d e h FÆrdig skab i fælles Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Færdigheder i fællesskab Indhold Gennem øvelser med kropssprog, statuebygning og
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereOpsamling på kulturforståelsesprojekt
Opsamling på kulturforståelsesprojekt mellem Aperian Global og Kolding Kommune i perioden november 2017-25. juni 2018 FLYGTNINGE 76 deltagere har gennemført Globe-smart profil, som måler på 5 dimensioner
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereVurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring
Oktober 2018 Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring 2 Indhold Introduktion... 3 Konkret eksempel på en faglig vurdering... 4 Kompetenceniveauer
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Plejebarnets relation til plejefamiliens børn 45746 Udviklet af: Irene Rasmussen
Læs merePernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece
Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-
Læs mereVarenummer: Kurser på arbejdspladsen og i lokalafdelingen
Varenummer: 5504-5 Kurser på arbejdspladsen og i lokalafdelingen Få et skræddersyet kursus Når du er ude og se på tøj, er det ikke sikkert, at du kan finde noget i butikkerne, der passer. Vi er jo alle
Læs mereLedelse, kommunikation og gennemslagskraft
Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende
Læs mereKompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Læs mereSCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling
Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj 2009 MUS med effekt Program for temamødet 13.00-13.10 Velkomst og dagens program 13.10 Udfordringer i forhold til MUS - præsentation ved bordene og opsamling MUS
Læs merePRAKTIK SOM VEJEN TIL EN GOD INTEGRATION
PRAKTIK SOM VEJEN TIL EN GOD INTEGRATION Din virksomhed kan gøre en forskel for at opkvalificere flygtninge til at komme ude på det danske arbejdsmarked. ALLE KAN BIDRAGE Den bedste integration og læring
Læs mereVORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten
Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet
Læs mereForebyggelsesforløbet
Tidspunkt Aktivitet Varighed Inden skolestart Oplæg for lærergruppen om Netwerk 10 min. Forebyggelsesforløbet Første skoledag Del 1: Præsentation af Netwerk og etablering af makkerskaber 45 min. 1.-3.
Læs mereGod kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Arbejdsseminar den 18. september 2008
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Arbejdsseminar den 18. september 2008 Formiddagens program Kl. 9.00 9.30 Ankomst og kaffe Kl. 9.30 9.45 Velkomst og formål med dagen Kl. 9.45 10.30 Oplæg v. Kurt
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs mereKOBLINGER MELLEM SKOLE OG PRAKTIK. Underviser Kirsten Nielsen, Social- og Sundhedssolen Silkeborg
KOBLINGER MELLEM SKOLE OG PRAKTIK BAGGRUND FOR FOU-PROJEKTET Undersøgelser viser, at kun ca. halvdelen af erhvervsskoleelever oplever sammenhæng mellem skoleperioden og praktikken Diplomopgave som belyser
Læs mereTRIVSEL I BEDER DAGTILBUD
TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD Vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven 28) Trivsel er en følelse der opstår mellem personen og omgivelserne. Arbejdspladser med god trivsel er kendetegnende
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel
Læs mereTEMADRØFTELSE 1 B. Nøgler til bedre rekruttering
TEMADRØFTELSE 1 B Nøgler til bedre rekruttering Inge-Lisbeth Nygaard, Århus Kommune Astrid Jensen, Sønderborg Kommune Henrik Sønderskov, Forsvaret Jawad Sundoo, Forsvaret Kirstine Østergaard, Undervisningsministeriet
Læs mereKodeks for god ledelse i folkekirken
Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for
Læs mereAnmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet
Læs mereIntegration på arbejdsmarkedet 2004
Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereDen røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013
Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Indhold Kontaktinformationer side 2 Oversigt over samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul
Læs mereREGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK
REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereSamarbejde om Kerneopgaven
Samarbejde om Kerneopgaven Hvor går grænsen Psykisk arbejdsmiljø 2019 ved Ole H. Sørensen og Karin Thomassen (SPARK) Indhold på workshoppen 1. Lidt om SPARK, vores forløb og opgave 2. Oplæg om kerneopgaven
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereARBEJDSMILJØSTRATEGI
ARBEJDSMILJØSTRATEGI 2018-2020 ARBEJDSMILJØPOLITIKKENS VISION Vi skaber effektivitet og kvalitet i løsningen af kerneopgaven gennem høj social kapital samt sikre og sunde rammer. 2 Sådan er arbejdsmiljøstrategien
Læs mereALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2018-2021 Indhold INDHOLD...2 FORORD...3 INDLEDNING...4 VÆRDIGRUNDLAG...5 VISION...6 INDSATSOMRÅDER...7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8
Læs merePraktikevaluering, efteråret 2017
Praktikevaluering, efteråret 2017 Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? Har du haft en medvejleder i praktikforløbet? Har du praktikvejlederuddannelsen?
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereFÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET
FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt
Læs merePraktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017
Praktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017 Samlet status Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? 1 Har du haft en medvejleder i praktikforløbet?
Læs merePraktikevaluering, forår 2018
Praktikevaluering, forår 2018 Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? Har du haft en medvejleder i praktikforløbet? Har du praktikvejlederuddannelsen?
Læs mere