Sundhedspædagogik - viden og værdier

Transkript

1 Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

2 Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Hvad siger EPOS analysen? Sundhedspædagogik hvad er det? Sundhedsbegreber tre eksempler Pædagogisk kompetence en nødvendighed?

3 Viden og faglighed EPOS analysen: Stigende grad af tværfaglige miljøer uanset arbejdspladstype SOSU erne har brug for at være skarpe på deres fagsprog, når de samarbejder på tværs af faggrupperne Det er langt nemmere at samarbejde, når man kender sine egne faggrænser og kerne-fagområder Man skal kende sit eget ståsted/sin faglige identitet, fordi det giver tryghed til at bidrage til det tværfaglige fællesskab, og fordi det skaber et trygt grundlag for at spørge om hjælp, når man bevæger sig uden for egen faglighed (s.14)

4 Forebyggelse og sundhedsfremme Hvad siger analysen om FB & SF? Flere redskaber til at begrunde og argumentere for forebyggelse og sundhedsfremme både i forhold til den enkelte borger og i forhold til borgerens pårørende Brug for at: kende og kunne bruge en anerkendende tilgang. kende grænsen mellem motivation og manipulation og undlade at manipulere. kunne tilrettelægge en samtale på en pædagogisk måde og så den henvender sig til den enkelte borger (s )

5 Anden kultur og anden sundhedsopfattelse Rapporten fremhæver nødvendigheden i at : Kunne møde mennesker ud fra en kulturel/interkulturel forståelse danskere, som er opvokset i en tid, som var helt anderledes end nu indvandrere og flygtninge med andre traditioner og vaner både borgere og pårørende. Der efterlyses uddannelse, som kan klæde deltagerne på med kulturel baggrundsviden og forståelse og dels helt konkret om at arbejde med kulturelle erindringskasser og kulturelle livshistorier (s. 27).

6 Fokus på værdier hvorfor det? Sundhed er ikke blot at være rask og frisk Sundhed handler ikke kun om helbredet Sundhed er også et spørgsmål om at leve et godt liv Sundhed er at være i stand til at forandre ting for sig selv og andre i en sundere eller bedre retning Det betyder, at vi er nødt til at interessere os for vores målgruppers værdier

7 Sundhed - et værdibegreb i sig selv? Sundhed kommunikeres som værdi, når: sundhed markeres som noget, der er bedre end det modsatte (usundhed, sygdom, dårligdom ) sundhed foretrækkes (frem for det usunde) Sundhed er for mange noget værdifuldt vel at mærke, hvis sundhed kommunikeres som noget, man kan tilslutte sig!

8 Grundlæggende antagelse Værdier kan ikke simpelt overføres fra ét menneske til et andet eller fra én kontekst til en anden Sundhed kan ikke simpelt overføres fra sundhedsprofessionelle til borgere eller fra én kontekst til en anden

9 Værdiafklaring Individuelle værdier Sociale værdier Andres værdier Personlige (i det sociale) Alter-ego-værdier : mine værdier i andres øjne Normer, vaner, rutiner Funktioner og opgaver Faglighed, viden, professionel identitet

10 Hvad er sundhedspædagogik? Kobling mellem sundhed og pædagogik Sundhed med refleksioner over pædagogik Fx en sundhedsindsats, der bygges op omkring refleksioner over læring, forandring, kompetenceudvikling Pædagogik med sundhedsoptik Fx en pædagogisk aktivitet, der bygges op omkring viden (teorier og begreber) om sundhed og sundhedsmæssige udfordringer og målsætninger

11 Sundhedspædagogik Både et konkret pædagogisk sundhedsarbejde samt de holdninger, indsigter, værdier og teorier, der knytter sig til arbejdet Pointe: forebyggelse, sundhedsfremme, behandling og rehabilitering kan håndteres og reflekteres pædagogisk!

12 Sundhedspædagogiske mål EKSEMPLER: At skabe rammer for læring, der baner vejen for et sundere og bedre liv At afklare forskellige sundhedsopfattelser, former for viden samt de værdier (både målgruppernes og de professionelles), der er på spil At sikre et forandringsgrundlag, som mennesker kan bruge i forhold til at fremme deres egen og andres sundhed

13 Intentionel praksis hvad betyder det? En sundhedspædagog: vil noget med de mennesker, han/hun arbejder med reflekterer over udbyttet, effekten eller resultatet med fokus på læring og forandring

14 Sundhedspædagogiske opgaver Eksempler: Afklare værdier og forskellige sundhedsopfattelser Indkredse evt. værdikonflikter, dilemmaer og ambivalenser Skabe rum for deltagelse, læring, kompetenceudvikling og forandring - i en sundhedsfremmende retning Gennemføre og evaluere sundhedspædagogiske aktiviteter

15 Dominerende pædagogiske forestillinger A. Sundhed kan og bør reguleres udefra B. Sundhed kan kun reguleres indefra

16 Sundhed udefra Opfattelsen af, at det enkelte menneskes sundhed kan reguleres udefra Hvis vi kan motivere det enkelte menneske tilstrækkeligt, kan vi ændre dets motiver, ønsker og behov (behaviorisme) Typisk adfærdsmodificering Mål sat af andre Problem: virker ikke!

17 Sundhed indefra Opfattelsen af at menneskets sundhed kan reguleres indefra: Klassisk humanistisk, reformpædagogisk opfattelse, der ønsker at opdrage mennesker til selvbestemmelse/autonomi Individuelle handleerfaringer Processen er det vigtigste! Problem: hvad med ekspertisens viden og værdier?

18 En tredje vinkel: refleksiv pædagogik Sundhed kan reguleres i et gensidigt omverdensforhold: Tese: Mennesket kan kun regulere sig selv, når det lever i en meningsfyldt omverden, der tilbyder viden og værdier, der kan stimulere, udfordrende måde Målet er ikke adfærdsændring eller selvregulering Målet er et lærende omverdensforhold = at skabe meningsfuldhed

19 Refleksiv pædagogisk sundhedsindsats Grundlag: værdireflekteret sundhedsbegreb, viden, åbenhed, forståelse og hensyn Mål: ikke kun effekten af indsatserne men mål på: deltagelse, mening, handling og forandring i en sundhedsfremmende retning Middel: involverende pædagogiske aktiviteter, hvor mål eller forslag til ændringer ikke er givet på forhånd!

20 Sundhedsfremme pædagogisk set På den ene side at støtte deltagelse i lære- og dannelsesprocesser, der fremmer vilje, evner og muligheder for at leve sundt På den anden side at sikre muligheder for leve sundt

21 Forebyggelse pædagogisk set På den ene side at kvalificere risikobeslutninger På den anden side at sikre brugbare sundhedsoplysninger Risikobeslutninger Brugbar sundhedsoplysning

22 Eksempler på sundhedsbegreber I. Bredt og positivt sundhedsbegreb II. Biomedicinsk sundhedsbegreb III. Inuit (etnisk) sundhedsbegreb

23 I. Bredt og positivt WHO (1947 ) Sundhed er et dynamisk stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed To dimensioner: Det gode liv Det sygdomsfrie liv

24 WHO s Ottawa Charter (1986) Sundhed skabes af mennesker inden for de rammer, hvor de lærer, arbejder, leger og elsker: ved at yde omsorg for andre ved at tage beslutninger og ansvar for sine levevilkår ved at sikre, at det samfund man lever i, skaber betingelser, som giver mulighed for at opnå sundhed

25 II. Biomedicinsk sundhedsbegreb Sundhed er et godt helbred Sundhed er at være rask og frisk Risiko- og sygdomsorientering Effekttænkning (kausallogik) Sundhed kobles til kroppen eller det mentale

26 Individualiserende adfærdsperspektiv Sundhed forbindes med det enkelte menneskets livsstil og risikoadfærd er noget det enkelte menneske kan motiveres til at tage ansvar for er noget der frit kan vælges

27 VI. Inuit sundhedsbegreb At være menneske At tingene er på rette plads Sundhed er i naturen Det gælder om at finde sin plads i naturens orden

28

29 Sundhedspædagogiske kompetencer 1. Afklaret faglighed/faglige identitet, sundhedsopfattelse, individuelle og sociale værdier (holdninger og normer) 2. Ajourført viden om sundhed, forandringsstrategier, SF & FB 3. Blik for borgerens/familiens værdier og kulturelle tilhørsforhold 4. Blik for borgernes viden og opfattelser af sundhed 5. Lyst til at arbejde involverende og pædagogisk 6. Villig til at indgå i kollegial supervision kompetenceudvikling 7. Gennemføre og evaluere sundhedsfremme og forebyggelse, hvad angår borgernes læring (forventet og realiseret) og pers. Udvikling 8. Nytænkning og idéudvikling udvikling af nye pædagogiske veje for forebyggelse og sundhedsfremme på tværs af faggrupper Hertil kommer villighed ift. forandringsprocesser på arbejdspladsen og implementering af nye pædagogiske idéer/opgaveløsninger.

30

31 Baggrundslitteratur m.m. - Se under publikationer